Så d a n g i k d e t d a Sejerøfærgen

Transkript

1 Pantaenius ske hvad der vil! No Nr. 12 Så d a n g i k d e t d a Sejerøfærgen mistede styreevnen Læs hvordan det gik, da Sejerøfærgen i Sejerø Havn mistede styreevnen, mens havnen var fyldt med sejlere. Svalbard I Jon Amtrups sejlads til Svalbard gav nogle udfordringer. Side 11 Kanalsejlads I Kanalsejlads byder på mange oplevelser og her kan du finde inspiration og læse om forberedelserne. Side 8,9 og 10 Motorskader I Motorskader er dyre, men nu kan du forsikre dig mod dem. Side 2

2 Side Seite No Nr Seite Side 3 Hv a d er specielt ve d Pantaenius bådforsikringer? Pantaenius har formidlet forsikringer siden 1899 og har udviklet et koncept for lystbådsforsikringer, så man normalt ikke skal bekymre sig over, om man er tilstrækkeligt dækket. Konceptet for Pantaenius bådforsikringer er en der er aftalt i policen, så der undgås diskussioner grunddækning, som dækker de flestes behov, om handelsværdien. Det gælder også, hvis uden at man behøver tegne tillægsdækninger. påhængsmotoren er forsikret og stjæles eller Forsikringen dækker sejlads hele året og omfatter totalskades. som standard et stort sejladsområde. Få undtagelser Ingen afskrivning Pantaenius kaskobetingelser er uden mange af Ved delskader har vi ingen afskrivning på grund de undtagelser, der er almindelige i bådkaskoforsikringer. Vi har f.eks. ingen klausuler om, at af alder eller slid, og de nødvendige reparationer erstattes derfor uden reduktion i erstatningen båden ikke må stå på land med mast på. på grund af alder. Hos Pantaenius gælder det også skader på sejl og kalecher. Det er ellers et Mulighed for tillægsdækning almindeligt vilkår i bådforsikringer, at den slags Det er derfor sjældent, at du vil have behov for skader kun erstattes efter et fradrag pr. år. at købe tillægsdækninger, hvis du er forsikret gennem Pantaenius. Men skal du på langtur uden Aftalt erstatningssum for Nordeuropa eller de europæiske indlandsfarvande (søer, floder og kanaler), kan vi Ved totalskader erstattes med den forsikringssum, tilbyde et udvidet sejladsområde. Vil du chartre din båd ud, kan vi også tilbyde charterdækning. Som noget nyt kan vi desuden tilbyde en udvidet dækning for motorer. Bå d u d s t i l l i n g e r Pantaenius deltager med egen stand på flere messer i Danmark, Norge og Sverige. Her er tid og sted for de messer, som Pantaenius deltager i. Danmark Både i Bella, København (Stand E-006) marts 2011 Århus Flydende Fritid, Marselisborg Norge september 2011 Dra til Sjøs Bergen (Stand C-206) februar 2011 Sjøen for alle - Oslo marts 2011 Båter i sjøen - Sandvika september 2011 Tillægsforsikring for motorer Motorerne i moderne motorbåde er en stor investering, og reparationerne er ofte dyre og komplicerede. Er din båd kaskoforsikret hos Pantaenius, har du allerede en god grunddækning. Motor og gear er forsikret mod de samme skader som resten af båden. Pantaenius har f.eks. ingen klausul om, at skader, der er opstået i eller er begrænset til motorrummet, er undtaget dækning! I kasko- forsikringer er det et almindeligt vilkår, at brandskader kun dækkes, når der har været Skader på motoren som følge af vandindtrængning er dækket af den almindelige kaskoforsikring. Vil man have dækket skader, der skyldes interne forhold i motoren, skal man normalt tegne en tillægsforsikring. åben ild. Hos Pantaenius dækkes også skader som følge af sviden og ulmen samt kortslutning. Med de moderne komplicerede motorinstallationer er det en stor forskel. Motoren er en stor del af bådens værdi Motoren udgør en stor del af nyere bådes værdi. For en motorbåd til kr. er det ikke ualmindeligt, at motorinstallationen udgør op mod halvdelen af bådens værdi. Også for nye sejlbåde udgør motoren en stor del af bådens værdi. Reparationer kan være dyre. Og i nogle tilfælde er det nødvendigt at afmontere apteringen for at få motoren ud til reparation. Pantaenius tilbyder derfor, at du kan tegne en tillægsforsikring for motorskader, som ikke er dækket af bådens almindelige kaskoforsikring. Hvad dækker tillægsforsikringen? Tillægsforsikringen dækker skader på motoren som følge af skjulte fejl og konstruktionsfejl. Et eksempel kan være en fabrikationsfejl i en del af motoren, f.eks. et stempel, som ødelægger motoren, eller en fejl i vandpumpen, som gør, at motoren kører varm. I begge tilfælde dækkes følgeskaderne, men ikke stemplet eller vandpumpen. Endvidere dækker tillægsforsikringen skader som følge af betjeningsfejl. Hvilke motorer kan der tegnes tillægsforsikring for? Tillægsforsikring kan mod en mindre tillægspræmie tegnes for motorer, herunder også påhængsmotorer, over en vis størrelse op til fem år fra købsdatoen. Når motoren er over fem år, bortfalder tillægsdækningen. relancering af vores hjemmeside I 2010 relancerede vi vores hjemmeside. Den har fået et helt nyt layout, hvor det har været vigtigt, at siden er overskuelig, og at det er nemt at finde frem til lige netop det, som du har brug for. Det kan være, du har brug for et tilbud, har en skade eller gerne vil læse mere om Pantaenius. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med nyheder og oplysninger om, hvad der sker, og med tiden også med f.eks. aktuelt nyt om skader eller turberetninger fra kunder. Vi vil løbende udvide mulighederne for, hvad du kan se og gøre på siden. I fremtiden vil der bl.a. blive mulighed for selv at printe sin police eller blåt kort (Confirmation of cover). Så kig forbi da siden løbende opdateres med oplysninger og nyheder. Sverige Båtmässan Göteborg februar 2011 Allt för Sjön, Stockholm marts 2011 Öppna varv, Orust august 2011 Scandinavian Boat Show, Stockholm november 2011 Bå d e i Bella 2011 Sidste års bådudstilling Både i Bella 2010 blev på alle måder en succes. Forventningerne til dette års udstilling er høje. Der er tilmeldt mange udstillere til Både i Bella 2011, som afholdes i Bella Center den marts Pantaenius vil i år være på samme standplads som sidste år i hall E, standnr. E006. Uanset om du er kunde hos Pantaenius eller ej, er du velkommen til at aflægge vores stand et besøg og få en kompetent snak om bådforsikring.

3 Side Seite No Nr Seite Side 5 Mødet med Sejerøfærgen Tim Nielsen fra Liseleje var sidste sommer på tur med sin familie og svigerforældre til Sejerø. Familiens Maxi 95, CQ, havde i tre dage været fortøjet ved træbroen langs indersiden af ydermolen i Sejerø Havn. Det var fint sommervejr, og Tim sad på molekanten træbroen for til sidst at stoppe, da den rammer og grillede sammen med sin søn på fire år og betonmolen. svigerfar. Hans kone, svigermor og familiens to andre børn var i båden. Motorstop var årsagen Årsagen til ulykken var motorstop på begge Tim så, at Sejerøfærgen kom ind i havnen, som motorer. Det dobbelte motorstop skyldtes en den har gjort så mange gange før, mens de har fejl i et elektrisk overvågningssystem, som kontrol- ligget i havnen. Tim har set, hvordan færgen kan lerer olietrykket. Som en sikkerhedsforanstaltning manøvrere rundt på næsten ingen plads, og han stopper overvågningssystemet begge motorer, undrede sig over, hvorfor færgen ikke drejede, når systemet fejlagtigt måler for lavt olietryk. men fortsatte lige ud og hen imod familiens båd. Den kom langsomt nærmere og nærmere, men Skaderne Molen hvor Kim havde grillet inden færgen ramte molen og hans båd stadig uden at gøre tegn til at dreje eller stoppe. Den lokale læge blev tilkaldt, og familien fik talt Tim fik råbt: Ud af bådene. episoden igennem. Ulykken var også chokerende glasfiberskader på hækken, og en oppustelig kajak for føreren af færgen. På grund af færgens høje blev ødelagt. Pantaenius dækkede skaderne på Igennem forlugen fik Tim reddet de to døtre på stævn kunne han ikke se, hvad færgen ramte, og i båden over kaskoforsikringen. Pantaenius har 11 og 13 år ud af forkahytten, og hans kone og kollisionsøjeblikket frygtede han, at flere var slået herefter gjort regres mod færgen, og færgens svigermor fik reddet sig op af båden lige inden ihjel. Heldigvis skete der kun materielle skader, forsikring anerkendte ansvaret. Før ulykken havde Sejerøfærgen efter kollisionen med molen og en Maxi 95 Sejerøfærgen, som har et deplacement på 933 tons, rammer ved bådens agterende og smadrer da færgen kun ramte Maxi ens badeplatform, som blev slået skæv. Endvidere var der mindre der ligget en anden lystbåd fortøjet der, hvor færgen ramte molen. I Timiarmiut, isbjørnenes (hav)rige i Østgrønland Fra Pantaenius-kunde Jørgen Sommer har vi modtaget denne turberetning. ferskvandsisbjerge, der produceres af de talrige Vi var i alt tre både, og besætningerne havde ungen, hvor der blev fisket heftigt i 1½ døgn. gletchere fra indlandsisen i området, der kælver alle haft en personlig tilknytning til de mange Ørrederne blev renset og anbragt i blå plastik- direkte ud i havet. nedlagte bygder, vi kom omkring på turen, hvilket tønder iblandet is, som der jo var rigeligt af. for os, som kun havde været på Grønland i Fjorden omkring Skjoldungen har en særegen Vi befinder os på breddegrad N efter knap tre år (sygeplejerske/sundhedsplejerske), gav dramatisk natur, hvor gletcherkælvinger foregår i godt 600 km sejlads sydpå fra hjemstavnshavnen i Tasiilaq, breddegrad N, i det tidligere rejsen en helt unik dimension fyldt med fortællinger og personlige minder. En af deltagerne m højde, styrter stejlt og buldrende ned i vandet og fylder luften med stykker af splintret Se turberetningen og hele billedserien på Ammassalik-område. Det oprindelige mål med var vokset op ved vejrstationen, og der kunne is, der næsten ligner snevejr. Efter ca. 15 min. er turen var at nå Skjoldungen, en bygd, der blev erindres mange ting, ikke mindst fordi det meget det hele faldet til ro, og den blå himmel kommer megen storis og mange isbjerge. Dette kan i sig nedlagt i 50 erne. I nærheden af området findes tørre grønlandske frostklima gør, at træhusene igen til syne med en sigtbarhed på over 100 km! selv give mange problemer (og oplevelser), men fantastiske uforstyrrede elve med masser af m.m. ikke rådner. Det var et barskt og ekstremt når der så oven i det kommer store nordatlantiske kæmpeørreder, hvor man inden for et døgn isoleret liv dengang. Da ørrederne var fanget, var det bare med at dønninger, kan det blive en meget farlig cocktail. eller mere sagtens kan få fyldt ørreddepoterne komme nordpå og hjem hurtigst muligt. Det gik Vores båd, en Aquador 25 C med en 230 hk Volvo op til at klare den forestående vinter for mange For både isbjørne, sæler og polarræve gjaldt, glat indtil de sidste ca. 150 km, hvor der sprang en Penta indenbordsmotor med motorben, klarede familier. Det var hovedformålet med turen. Hvert at dyrene var mere nysgerrige end sky, og det motorrem, hvorefter vi skulle trækkes det sidste det flot, da der ingen forsyningsmuligheder er Slæk fart, slæk fart! Isbjørnen svømmer lige med isbjørne inden for to dage i det isfyldte tredje eller fjerde år kan man derudover være så var tydeligt, at de ikke havde haft nævneværdig stykke. Det viser også, hvor vigtigt det er aldrig undervejs. Der bor i dag kun ca mennesker foran stævnen, 1½ m fra os! Sådan lød ordene fra område. Isen består af flerårig saltvandshavis, heldig at kunne sejle gennem storisen yderligere menneskelig kontakt før. Det betød rigtig gode at tage en sådan tur alene og aldrig at tage en på hele Grønlands østkyst, hvilket siger noget om en euforisk besætning på fire personer om bord der strømmer nordfra fra Nordpolsområdet ca. 100 km sydpå til Timiarmiut, en tidligere nu billeder af isbjørne og rigeligt med sælkød til sådan tur uden folk, der har kendskab til området livsvilkårene, og hvor uspoleret naturen er. Det på vores Aquador 25 C. Det var det fjerde møde ned langs Østgrønlands kyst, samt kolossale nedlagt vejrstation. aftensmad! Vi stævnede nordpå igen til Skjold- og forholdene. Der er tale om sejlads gennem er fantastisk at opleve.

4 Side Seite No Nr Seite Side 7 Pa n t a e n i us støtter kapsejlads Pantaenius er sponsor for en række kapsejladser i Danmark og Norge. I 2010 var Pantaenius sponsor for Fyn Rundt Classic, DM i H-båd, Århus Two Star samt Århus Festugestævne, der afvikledes over to weekender for henholdsvis joller og kølbåde, herunder NM i H-båd. I Norge har Pantaenius været sponsor for NORC-kapsejladserne. Århus Two Star Blev afviklet for første gang i 2007 med godt 20 deltagende både. Kapsejladsen er siden vokset med ca. 50 % pr. år, og i 2010 var der tilmeldt 88 både til start. Arrangøren Århus Sejlklub forventer, at man i 2011 når deltagerbegrænsningen på 100 deltagende både. Baggrunden for Århus Two Star er: At Bådene bliver større, men besætningerne mindre At sejlsport må gerne være både seriøs konkurrence, sjov og fornøjelse Hvorfor ikke sejle seriøs distancekapsejlads, uden at ofre nattesøvnen undervejs? En begrænsning med en besætning på kun to personer pr. båd giver nye udfordringer Århus Two Star er en etapesejlads. Lørdagens etape er med start fra Århus Lystbådehavn og mål ved Ballen på Samsø. Lørdag aften er der festmiddag på Restaurant Dokken i Ballen. Søndag er der start fra Ballen, syd om Samsø og mål ved Århus Lystbådehavn. Der sejles med omvendt respitstart, så bådene forventes at være i mål næsten samtidig. Pantaenius havde bl.a. sponsoreret, at fotograf Niels Kjeldsen tog fotos af kapsejladsen. Se hele fotoserien på under Pantaenius foto. Århus Two Star afvikles i 2011 d. 18. og 19. juni Slut, før det begyndte For Kim Ågaard fra Egå, som stillede op i sin båd Fandango, var det slut, før det begyndte. Starten foregik tæt på land ved Århus Lystbådehavn, hvor der var rimelig læ på grund af de høje skrænter ved Risskov. Men pludselig knækkede masten, inden starten var gået, og han måtte udgå. Efter starten var der masser af vind ude på Århusbugten. Med m/sek. havde flere af dem, som valgte at sætte spiler, nok at gøre. Flere spilere snoede sig om forstaget. En sejler fra Århus, som deltog i sin X-95, måtte opgive at få spileren fri igen, og den kunne heller ikke bjærges. Under bugseringen af båden ind til Ballen Havn blev belastningen for stor, og masten knækkede. Båden var forsikret gennem Pantaenius, som har dækket skaden. Pantaenius igen hovedsponsor for NORC Ranking NORC Ranking 2010 bestod af kapsejladserne Larvik Race weekend, Hankø Race Week, Moss Raymarine Race og ORCi NM i Tønsberg. Pantaenius havde udlovet to nye vandrepokaler til de samlede vindere af den store og den lille klasse. Mastebrud før start Bugsering ind til Ballen Havn To medarbejdere fra Pantaenius deltog i sejladserne fra Tønsberg. Pantaenius fortsætter som sponsor for NORC Ranking i Lav p r o m i l l e g r æ ns e i Sv e r i g e Sjøfylleri kalder svenskerne det, hvis man er påvirket af alkohol, mens man sejler. Ved sejlads i Sverige skal man være OBS på, at promillegrænsen for sejlads kun er 0,2, hvis man sejler en båd, der er over 10 m lang eller kan sejle mere end 15 knob. Reglerne kontrolleres af den svenske kystbevogtning. Er båden under 10 m og kan den ikke sejle 15 knob, er der ikke en fast promillegrænse, men et skøn, som afgør om det er forsvarligt at sejle. Pæ l e b a n k n i n g Nej, det er ikke en alternativ metode til at banke pæle i. Men resultatet af en orkan som ramte Port Olana på den franske vestkyst. Billedet er taget af Hans Lange, Lange Maritime, som er den norske importør af Ovni bådene. De franskproducerede Ovni aluminiumsbåde udskibes fra Port Olana. Mastehavari syd for England En dansk tursejler mistede masten syd for England, men kunne hurtigt fortsætte turen. Den 30. juni om morgenen ringede en kunde til Pantaenius og meddelte, at masten på hans Åh 30 Sinus under kryds var knækket ud for Sydenglands kyst om aftenen. Det var lykkedes ham at bjærge sejl, mast og den øvrige rig, og båden var kommet ind til havnen i Littlehampton. Vi kontaktede vores Pantaenius-kontor i Plymouth og fik oplyst nummeret på et lokalt surveyfirma, som vi ringede til. Ca. en time efter, at kunden havde ringet til Pantaenius, var han kontaktet af surveyoren, som besigtigede kundens båd senere samme dag. Årsagen til skaden var, at bolten, som går gennem masteprofilet og holder beslagene til undervanterne, var knækket. Masteprofilet var knækket, forstaget var ødelagt, og antenner og vindmåler i mastetoppen var ødelagt. Sejlene var snavset til, men kunne bruges igen efter rensning. På trods af, at det var midt i ferietiden, lykkedes det at finde et riggerfirma, som i løbet af en måned kunne skaffe en ny mast og reparere skaderne, så turen kunne fortsættes sidst i juli. Skaderne blev dækket af Pantaenius. Hvordan dækkes masteskader? Pantaenius dækker de faktiske reparationsudgifter til skader på mast, rig og sejl. Skader på mast og rig er ikke begrænset til en procentdel af bådens forsikringssum. Er der samtidig sket skader på sejlene, repareres eller erstattes disse skader uden fradrag for alder. Sinus ved broen i Littlehampton Brudstedet på masten og den defekte tværbolt

5 Side Seite No Nr Seite Side 9 Fo r s i k r i n g u n d e r k a n a l s e j l a ds Forsikringerne skal selvfølgelig dække den planlagte tur. Der er forskel på, i hvor lang tid og hvor langt ned i Europa de forskellige selskabers bådforsikringer dækker. Ofte skal du købe en tillægsforsikring for at være dækket. Har du valgt en bådforsikring hos Pantaenius, er du dækket hele vejen, da vores ansvars- forsikring dækker over hele verden. Vores kaskoforsikring dækker som standard alle europæiske floder, søer og kanaler. Der er ikke nogen tidsbegrænsning i dækningen. Så har du kasko- og ansvarsforsikring gennem Pantaenius, er din båd dækket uden at du skal tegne tillægsforsikring. Under turen kan myndigheder og havne kræve at se dokumentation for, at båden er ansvarsforsikret. Her kan du som dokumentation bruge det blå kort, som Pantaenius automatisk udsteder sammen med ansvarspolicen. Det gule sikringsbevis dækker ikke udgifter til hjemrejse. Endvidere skal det suppleres med det blå EU-sygesikringsbevis, hvis du er på ferie mere end 30 dage i udlandet (se Pantaenius kan tilbyde passagerulykkesforsikring, som dækker personskader under turen. Som hjemrejseforsikring kan vi foreslå Europæiske. Med M/S Pj us k på Eu r o p a s k a n a l e r o g floder til Middelhavet og retur Jørgen Trannerup realiserede drømmen, da han i sejlede i sin båd Pjusk over Østersøen gennem de tyske kanaler og floder til Middelhavet. Og i 2010 tilbage via Paris, Nordtyskland, Nordsøen og Kielerkanalen til Nakskov. De fotos af kanalsejlads, vi bringer i bladet, er udlånt af Jørgen Trannerup. Mange drømmer om en længere tur på Europas floder og kanaler. For mange virker det måske mere overskueligt og trygt at sejle i beskyttede farvande som Europas floder og kanaler end en længere sejlads over åbent hav. Men kanalsejlads byder på helt andre udfordringer end dem, man er vant til i de skandinaviske farvande. Nogle af Europas floder er Ka n a l s e j l a ds Regler for sejlads på floder og kanaler, og hvor du kan få mere at vide. På grund af de specielle forhold med intensiv trafik, snævre løb og sluser har det været nødvendigt at supplere de internationale søvejsregler. Da skibstrafik (inkl. lystsejlads) på floder og kanaler foregår gennem flere lande, og for at der ikke skal være ét sæt regler for hvert land, er de internationale søvejsregler suppleret med CEVNI-reglerne. CEVNI er en permanent arbejdsgruppe nedsat af FN. CEVNI-arbejdsgruppen har udarbejdet CEVNI-konventionen, som indeholder ensartede retningslinjer for afmærkning, vigeregler, skibslys og signaler på floder og kanaler. Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig har tiltrådt konventionen stærkt trafikerede, også med meget erhvervstrafik. Og så er der sluserne. Jørgen Trannerup deler på sin hjemmeside pjusk.dk sine erfaringer med andre. Om Jørgen Trannerup havde planlagt turen grundigt, inden han gennemførte den. På hans hjemmeside kan og indarbejdet dens regler i deres nationale lovgivning. I disse lande kræves et kanalbevis for sejlads med både på op til 15 meter, og der er særlige krav til førere af større både. CEVNI-reglerne er et supplement til de internationale regler. Hvis der ikke i CEVNIreglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje er fastsat særlige bestemmelser, gælder de internationale søvejsregler og afmærkninger. For enkelte meget store og befærdede floder såsom Rhinen, Donau, Rhône m.fl. er der endvidere supplerende regler for sejlads. man læse om købet af båden Pjusk, opgraderingen af denne og alle de andre forberedelser inden turen og ikke mindst hans erfaringer og oplevelser undervejs. Der er tjeklister og et meget udførligt skema, hvor man systematisk kan søge viden og råd om mange forhold. Som et meget lille udpluk kan vi nævne bådapotek, ankergrej, kanalafgifter, udstyr, vejrudsigter m.m. Turen rejsebrevene På pjusk.dk har Jørgen lagt 28 rejsebreve ind. Om rejsebrevene skriver Jørgen på sin hjemmeside, at han har det forfængelige håb, at andre, som planlægger en tur på kanaler og floder, kan hente inspiration og viden om kanalsejlads. Hvert rejsebrev beskriver i tekst og fotos et afsnit af turen, og i hvert rejsebrev har Jørgen opsummeret de seværdigheder og begivenheder, store som små, som han har oplevet på denne del af turen. For hvert rejsebrev er der et slideshow med fotos i høj kvalitet. Vi kan tilføje, at selv om man ikke aktuelt søger inspiration eller er ved at planlægge en kanaltur, er rejsebrevene med fotos fornøjelig og hyggelig læsning. Her i bladet har vi ikke plads til at bringe nogen beskrivelse af Jørgens tur, men henviser til hans rejsebreve på hjemmesiden. Som et eksempel kan vi dog nævne rejsebrev nr. 2 om turen Lübeck-Lauenborg og spændingen første gang, han skulle igennem en sluse. Videre på turen beskrives i andre rejsebreve besøg i små ydmyge, men hyggelige marinaer og store industri- og erhvervshavne. I rejsebrev nr. 15 beskriver han oplevelsen med et fransk værft, som skulle reparere skrue og ror. Og i andre breve beskrives også gensynet med gamle venner og mødet med andre sejlere. Vi kan kun opfordre til at besøge hjemmesiden og tage med på turen. Fra havnen i Düsseldorf Kanalbevis o g v i d e n om kanalsejlads Udstedelse af kanalbevis kræver, at man har duelighedsbevis og bestået en prøve. Tilmelding til kursus og prøve kan ske via Dansk Sejlunions side www. sejlershoppen.dk. Der udbydes både net-kursus og brevkursus. Foreningerne FTLF (Foreningen til Langturssejladsens Fremme) og Danske Tursejlere udbyder også kurser til kanalbevis, som typisk afholdes i for-skellige klubber rundt om i landet. Hos sejlershoppen.dk kan man købe bøger og litteratur om emnet, bl.a.: EUROPAS INDRE VANDVEJE Regelsæt for fritidssejlere kortmateriale kanaltavle (afmærkninger) bogen Guide til de FRANSKE VANDVEJE af Ole Kofoed Olesen Ove V. Hansens bog SEJLADS I UDLANDET (På kanaler og i udlandet) Ove V. Hansens bog er tænkt som inspiration og hjælp til dem, som planlægger kanalsejlads, og evt. sejlads videre ud i Middelhavet. Vi kan også anbefale at besøge hjemmesiden www. danskebaadejere.dk for at få inspiration.

6 Side Seite No Nr Seite Side 11 Don t French, please English. Don t English, please French her var det alene et spørgsmål om, at det franske forsikringsagentur mente at have et erstatningskrav. Vi bad derfor om, at korrespondancen blev ført på engelsk, da vi forventede, at den franske modpart også kunne korrespondere på engelsk. Øy a m e d d e s m å m a r g i n e n e Vi har fra Jon Amtrup modtaget dette indlæg. Jon Amtrup er skipper på Explore North, skribent og forfatter af Havneguiden 4 Bergen-Kirkenes. Se for mere information. Pludselig kunne franskmanden engelsk Don t French, please English. Don t English, please French. Dette var essensen i korrespondancen mellem Pantaenius og modpartens forsikring i længere tid. Så opgav franskmanden og sendte en oversættelse på engelsk. Efter yderligere nogen tid oplevede Pantaenius, få minutter efter at have sendt en mail på engelsk til modpartens sagsbehandler, at få svar tilbage på flydende engelsk. Sagen ikke afsluttet Sagen drejer sig kun om et mindre erstatningskrav, Om hvordan du skal forholde dig ved en skade både hjemme og i udlandet. Og om mødet med en bøje fra passagerskibet Frederic Mistral, som udløste et atypisk forsikringsopgør. Selskabernes fordeling af ansvaret i sager med kollisioner eller andre skader, hvor flere parter er involveret, giver sjældent de store problemer, Ikke isvinter men brand Det er ikke is i havnen, men brandslukningsskum. I Ishøj havn brændte en Bayliner og ilden bredte sig bl. a. til en Bavaria, som sank og blev totalskadet. når parterne er enige om hændelsesforløbet. Det er sjældent, at selskaberne er uenige om, hvilke regler sagen skal afgøres efter, eller om fortolkningen af dem. En Pantaenius-kunde skulle på Rhône-floden passere et skib, MS Frederic Mistral, som lå stille, og som tilsyneladende var et passagerskib. Han valgte at passere mellem skibet og en ca. 20 cm høj bøje, som var et stykke fra skibet, idet han troede, at bøjen var en lokal afmærkning. Frederic Mistral var i øvrigt ikke afmærket på nogen måde. Da han var halvvejs forbi, viftede skipperen på skibet kraftigt med armene. Det viste sig, at bøjen var en målebøje, som med en udligger under vandet var forbundet med Frederic Mistral. Udliggeren blev beskadiget. Parterne udvekslede oplysninger om forsikringsforhold og udfyldte sammen en skadesanmeldelse, da de var enige om, hvad der var sket. Begge skibe kunne herefter fortsætte. Erstatningskravet Nogen tid efter modtog Pantaenius fra det franske skibs forsikringsagentur et brev på fransk, hvor man krævede erstatning. I Pantaenius i Danmark er vi vant til at behandle skader i udlandet, men er dog lidt usikre på fransk. Havde vores kunde haft brug for hjælp nu, ville vi have fået lavet en oversættelse, have kontaktet en lokal surveyor og bedt denne assistere vores kunde, eller bedt Pantaenius-afdelingen i Monaco om assistance. Men men er endnu ikke afsluttet. Fra den franske side gør man gældende, at ifølge CEVNI-reglerne skal lystbåde altid holde passende afstand til arbejdsmaskiner og lignende. Pantaenius gør gældende, at da CEVNI-reglerne ikke indeholder særlige bestemmelser om afmærkning af den slags fartøjer, gælder de internationale regler for afmærkning af skibet og dets udligger/målebøje. Og da skibet ikke var afmærket efter disse regler, kunne man ikke se, at man skulle holde afstand. Skader i udlandet For Pantaenius er der ikke nogen forskel på, om du får en skade herhjemme eller i udlandet. Vi har et stort netværk, og vil også i udlandet normalt kunne sætte dig i forbindelse med en lokal surveyor, som kan assistere, hvis du ikke selv kan håndtere skaden efter at have været i kontakt med vores skadesafdeling. Ellers gælder det samme for dig ved skader i udlandet som herhjemme: forsøg at begrænse skaden, og kontakt Pantaenius snarest muligt er der en modpart, udveksles alle oplysninger om navn, adresse, telefon, , forsikringsforhold (gerne kopi af policer m.m.) og bådene indsend skadesanmeldelse På vores hjemmeside kan du søge under skader og finde skadesanmeldelser og mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du får en skade. Perfekt kveld før det hele ble et lite mareritt morgenen etter Det er lite som kan måle seg med Svalbard for en Vi våknet til lunsj og startet forberedelsene til å seiler: Gigantisk landskap, fantastisk dyreliv, store komme løs på høyvann. Den franske tomasteren opplevelser og små marginer. Vi fikk oppleve alt Albarquel la seg til i bukten og sa seg villig til å på kort tid. Litt for kort tid. vente til høyvann for å hjelpe oss av. Neste høyvann var nemlig 10 centimeter lavere enn det vi blåste Explore North, en Ovni 435 i aluminium og på stranden av. De neste tre ukene skulle det bare med senkekjøl, brukte denne sommeren fem bli lavere og lavere vann. deilige uker på strekningen Bodø-rundt Svalbard- Tromsø. To døgn Tromsø-Bjørnøya, og et døgn Vi gravde ut stranden mellom båt og vann, tømte derfra til Hornsund sør på Svalbard. Det vakre vanntanker. Kastet dieseltanker. Ekstra vanntank øyriket er ikke vanskeligere tilgjengelig. Men og redningsflåte i jolla, rodde ut ankeret og et allerede på dag tre fikk vi en bekreftelse på det vi 250 meter langt slep til franskmannen. Fall ble egentlig viste, men vi hadde ikke rukket å komme strukket fra toppen av masten og festet til slepet. i Svalbard-modus når det gjaldt tenkning på Det var ingen grunn til å slappe av. Det fikk vi sikkerhet og worst case scenario. da heller ikke tid til. Det merket vi klokken En time før høyvann Vi er på stranda. Kom dere opp, roper Espen. Før Explore North this is Albarquel. A Polar Bear is vi rakk å få på oss klærne lå vi sideveis på millioner on the way towards you. Expect her in the next av små rullesteiner på den fine stranden i Fleur hour, sa skipperen på tomasteren over VHF. de Lys. Vi sto i isvann til knærne i et forøk på å Akkurat det vi trengte, tenkte vi der vi fortsatt lå dytte oss ut. Det var ikke mulig å rikke 12,5 tonn høyt og tørt. Isbjørnvakten på dekk ble ytterligere båt mot vind og små krappe bølger. Jollen var skjerpet. Isbjørner så langt sør på sommeren er som heller ikke til noe hjelp. regel sultne for det er ikke mye mat å hente. Det eneste vi kunne gjøre var å komme oss Den kom sluntrende i lett still på ryggen over om bord, få litt varme i beina og vente på at stranden og lurte sikkert veldig på hva slags tidevannet skulle renne ut. Aldri har vi vel trengte raringer som lå oppe på stranden i en stor båt. en ankerdram mer enn klokken på morgenen 50 meter fra skyter vi et signalpennskudd rett mens bølgene smalt inn i skrogsiden. til høyre for ham. Han hoper mot det av ren Vi lå trygt på standen i Fleur de Lys. Ovniene har senkekjøl og er bygget for å kunne tørke ut på standen nysgjerrighet, men rykker tilbake da han kjenner lukten av fosfor. Så skyter vi et skudd rett foran ham slik at steinspruten står mot ham. Isbjørnen tenker et par sekunder og så begynner den å rusle vekk. Den snur seg et par ganger for å titte på oss, men forsvinner snart over haugen. Vi er nå veldig klare for å komme vekk fra stranden. Et røket slep senere skled vi endelig av stranden med et digert jubelrop. Marginene var små, men vi gjorde det som trengtes. Resten av turen rundt Svalbard ble like opplevelsesrik om enn ikke like dramatisk. Læringspoenger Hvis vinden bare skifter litt retning så må du sjekke at ankeret fortsatt sitter med hard bakking Bruk ankervakten på plotteren. Hvis du ikke har det og er usikker på ankeret: Bruk vekkerklokken aktivt Vi som har senkekjøl: Ha den nede når du ligger på svai. Hadde vi hatt det så hadde vi stoppet lenge før stranden, pumpet den opp og kommet oss fri Konsekvensene av å blåse på land på Svalbard er uendelig mye større enn på fastlandet. I verste fall måtte båten å blitt igjen Tenk worst case scenario for alt, og forbered deg på slike situasjoner

7 Side Seite Ko n t a k t Fo r d e l e ve d Pa n t a e n i us b å d fo r s i k r i n g Her finder du nogle af de vigtigste fordele ved Pantaenius bådforsikring. Du vil få svært ved at få samme dækning andre steder. Forsikringen dækker sejlads hele året Forsikringssummen er aftalt og uden afskrivning på grund af alder og slid Delskader erstattes uden afskrivning på grund af alder og slid Dækning af skader på sejl og rig er ikke begrænset til en bestemt procentdel af bådens værdi Landtransport herunder færgeoverfarter er dækket i Europa uden merpræmie Kortslutningsskader er omfattet af forsikringen Ingen selvrisiko ved blandt andet totalskade, brand, transportskader, lynnedslag eller hvis din båd er fortøjet og påsejles af en anden båd Ingen selwvrisiko på ansvarsskader WorldWide dækning på ansvarsforsikringen Pantaenius ske hvad der vil! Danmark Pantaenius A/S Østerbro Skive Tel Fax info@pantaenius.dk Sverige Malmø info@pantaenius.se Tyskland Hamburg info@pantaenius.com Storbritannien Plymouth info@pantaenius.co.uk Monaco Monaco monaco@pantaenius.com Østrig Wien info@pantaenius.at Spanien Palma de Mallorca info@pantaenius.es USA* New York / Newport usa@pantaenius.com info@pantaenius.dk * Pantaenius America Ltd. is a licensed insurance agent licensed in all 50 states. It is an independent corporation incorporated under the laws of New York and is a separate and distinct entity from any entity of the Pantaenius Group. Nødnumre Ko l o f o n Normal kontortid er 9-16 ugens 4 første dage og 9-15 fredag på telefon nummer Uden for kontortid kan følgende numre anvendes i nødstilfælde: John Bislev: Tom Nielsen: Lars Larsen: Gert Toft: Michael Møller: Udgiver Pantaenius A/S Østerbro Skive Tel info@skive.pantaenius.com