Helle Winther - Institut for Idræt - Københavns Universitet

Transkript

1 Performance Når den tyske kunster Joseph Beys, i et lukket rum, rullet ind i et filttæppe og kun forsynet med en stok, leger med en sulten ulv igennem 24 timer, så er det performance, så er det kunst. (Dehlholm, 1997, p.34) Helle Winther - Institut for Idræt - Københavns Universitet 1

2 Performance stiller spørgsmål og vækker forundring. Performance kan være provokerende og berørende Hotel Pro Forma, Operation: Orfeo, Next Wave Festival 1999, Brooklyn Academy of Music Fotograf: Roberto Fortuna 2

3 PERFORMANCE I Danmark findes ikke performance, kun lidt performance teater og meget teater.. (Dehlholm, 1997, p.32) Begrebet performance er svært at indfange. Det findes i et utal af fortolkninger. I bevægelsespædagogiske sammenhænge i DK bruges begrebet performance ofte synonymt med forestilling, show, dans, fremstilling, dansevisning, opvisning. en kropslig, kunstnerisk og eksperimenterende fremstilling, et eksperiment, som ingen kender udfaldet på eller en danseforestilling med mange facetter. Når man arbejder med performance, skal man altså i høj grad selv være med til at definere produktet. Populært sagt: Kun fantasien sætter grænser. Det svære kan så være at bevæge sig i det uafgrænselige. For hvor skal man begynde? Betyder det at alt er lige godt? Der findes mange former for performance-, danse- og teaterteknik, man kan lade sig inspirere af. Uanset hvilket udtryk og hvilke inspirationer en performance har, er der dog visse principper, som er ret generelle. PERFORMANCE GUIDE Måske kan I, såvel lærere som elever i gymnasiet, bruge denne performance guideline som inspiration til performance processen og som en måde at arbejde med og tale om kvaliteter på. Måske kan guidelinen også bruges som inspiration til evalueringsprocessen i forbindelse med eksamen. 3

4 Det følgende er inspireret af bogen Fodfæste og Himmelkys, Labans bevægelseslære, koreografi teori og teknik, samt en masse praktiske erfaringer i performancekunstens uforudsigelige landskab. PRODUKTIONSPROCESSEN OM PROCESSEN Bodystorm & Brainstorm Når man skaber en performance, er det vigtigt at starte åbent med en masse ideer og muligheder. Ofte starter man med en brainstorm. Det kan dog være svært i bogstaveligste forstand at tage skridtet fra tanke og tale til bevægelse. Derfor kan det være godt også at arbejde med bodystorm, som er forskellige måder at lege, improvisere og kropsligt kommentere jeres idé på. Et bevægelsesmæssigt laboratorium, hvorfra I vælger det, I synes fungerer bedst. Ofte er det tænkte svært at føre ud i praksis, mens bodystormen kan bringe det utænkelige frem. Måske kan det hjælpe fra START at arbejde med begge dele. SIG JA - Skyd ikke de andres idéer ned I den første fase er det afgørende nødvendigt for et frugtbart samarbejde at starte med det grundlæggende princip, der hedder SIG JA. Det bruges i mange former for teatersport, stand-up, og danseimprovisation. Sig Ja til hinandens idéer i starten. Gå med, byg på og undgå at sige NEJ eller Det kan godt være men.. Et Ja og kan bringe jer ukendte steder hen. Fokuser. Når I først har fået en masse body- og brainstorm idéer, er det vigtigt at fokusere. Hvad er kernen i det, I vil fortælle med jeres performance? PRØV jer frem i Produktionen I løbet af produktionsfasen er det vigtigt stadig at sige Ja og samtidigt arbejde med de kvaliteter, I har fundet som jeres. Undgå så vidt muligt endeløse diskussioner - prøv jer frem i praksis og tag den derfra. Deadlines. Lav evt. også en form for produktionsplan, med mål og deadlines. Det skaber handling. Kill your darlings Når I har sagt meget ja, har body- og brainstormet, fokuseret, produceret, holdt prøver og måske er nået frem til en næsten færdig performance KAN det være nødvendigt at tage noget ud, som I egentlig er glade for. Måske passer det ikke mere til jeres performance, som den er nu. Så er I nødt til at sige nej til noget af det, I har produceret. Populært sagt: Kill your darlings. SAMARBEJDSPROCESSEN Brug hinandens ressourcer Hvordan? Tal fra starten af om HVORDAN, I vil arbejde, så I kan gøre det så effektivt OG kreativt som muligt. Hvordan kan I skabe et understøttende samarbejdsklima og undgå sødsuppe. Hvordan 4

5 kan I undgå at havne i et forsvars- eller kampklima og samtidigt bevare dynamikken i at I har forskellige ressourcer og idéer? Ressourcer hos den enkelte Det kan være en god ide at finde ud af hvilke ressourcer, I har i gruppen. Måske er én god til breakdance og en anden til at synge. Hvis det stemmer med jeres idé, kan I bruge disse ressourcer. Flow i kreativiteten? For at holde flow i kreativiteten kan det være vigtigt, at I i løbet af processen fordeler noget af arbejdet. I kan f. eks arbejde I mindre grupper med at producere noget materiale, I så alle kan arbejde videre på. Her kan I også arbejde med andelskomposition, hvor I hver især finder på bevægelse. Faldgruber & konflikter Når man arbejder kreativt og bliver meget engageret kan det være svært at undgå konflikter. Den største faldgrube er typisk alt for meget snak. Den anden handler om for mange kokke eller uudsagte NEJ er, der sniger sig ind. Så kan der opstå konflikter. Konflikter og frustrationer kan give grobund for stor kreativitet, hvis I finder løsningen og jeres fælles ja bag problemet. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER & KVALITETER DU ER PÅ Ingen kan gemme sig på en scene. Du kan ikke ikke-kommunikere. Det betyder, at du, så snart du træder ind i rampelyset, er på. Uanset om du er i forgrund eller baggrund, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad du udtrykker og følge det, I har aftalt. Undgå private bevægelser som fx at sætte hår, rette på tøjet etc. med mindre det er en del af jeres performance. Hvis du kommer til at glemme noget så vær på. Don t stop the movement. Lad som om det var meningen, improviser og find de andre igen. At være på er at være på med hele kroppen, at mærke hver en fiber, at mærke nærvær og indlevelse og være opmærksom på f.eks. hvor du kigger hen. Har I aftalt blikretning? TIMING I stort set enhver performance er timing et utroligt vigtigt begreb. Timing handler om at være i kontakt med de andre performere og følge nogle aftaler, der er indgået om hvornår, I gør hvad. Musik timing: Timing kan skabes via musik. Tællinger i musikken, bestemte lyde, eller ord kan være timing markører. Cue : Timing kan også skabes via gruppens internt aftalte cue s.- Et cue er et tegn, som for publikum er en del af jeres performance, men for performancegruppen indeholder et signal, som I kender betydningen af.. Det kan f.eks. være at et stamp i gulvet eller en bestemt bevægelse er jeres cue. Når der stampes på en bestemt måde, ved hele gruppen, at NU skal de f.eks. falde mod gulvet.. I både film, dans og teater arbejder der meget med cue s. MUSIK Brug af & valg af musik: Musiklandskabet er meget stort og der er et utal af muligheder. 5

6 Som hovedregel kan det være godt at vælge musik, der kan understøtte eller skabe modsætning til jeres bevægelser. I kan bruge musikken via takt og tællinger eller mere som stemningsmusik. Brug musik I kan mestre og fylde ud og ikke musik, der skal fylde manglende bevægelse ud. RUM Scenerum Det rum, I vælger at præsentere jeres performance i, er jeres scenerum. En scene kan skabes på mange måder. Det vigtige er, at rummet er afgrænset. Lys kan være en effektiv måde at afgrænse rummet på, så det ikke larmer, men understøtter, det I vil fortælle. I kan også vælge et utraditionelt rum og en site-specific performance. Her kan I f. eks vælge at vise jeres performance i en kælder eller på en trappe og udnytte rummets arkitektur, som en del af jeres scenografi. Performere i rummet. Så snart I træder ind i scenerummet, forandres det. Måden I bruger jer selv og jeres kroppe på, er med til at skabe fortælling og spænding i rummet. Her kan I f. eks være opmærksomme på følgende: I kan skabe dybde i rummet ved at placere jer forskellige steder på forscene og bagscene. I kan arbejde på lige linier i forhold til hinanden. I kan lade en eller to være i forgrund og andre i baggrund, som en slags solo/kor. I kan skabe spænding for øjet ved at arbejde med diagonaler. I kan arbejde med space tension i forhold til at skabe ikke fysisk kontakt mellem performere i rummet. Niveauer i rummet I stort set alle former for performance, dans og teater arbejdes der med, at grupper kan skabe kontraster ved at arbejde med forskellige niveauer i rummet. Højeste mellemste - laveste I kan være oppe- på benene - måske udnytte forskellige muligheder for at skabe højde i rummet i det højeste niveau. I kan arbejde i det mellemste niveau- lidt som hvis man sidder på en stol. I kan arbejde i det laveste niveau- helt nede ved gulvet. At arbejde med de forskellige niveauer skaber kontraster og fortællinger. Gruppen kan også bruge alle niveauerne på en gang og skabe dynamik på den måde. KOREOGRAFISKE PRINCIPPER Bevidsthed om brugen af rummet hører til grundlæggende koreografiske principper. Desuden kan I på mange måder arbejde med variationer i tid og relation. Her er muligheder i: 1) Det synkrone 2) Kanon 3) Solo/kor 4) Det fragmentariske 5) Det dialogiske I kan f.eks. arbejde synkront, hvor alle bevæger sig ens. Kanon, handler om at forskyde en dansesekvens i tid mellem f.eks. to grupper. I kan arbejde med solo/kor hvor én i er forgrunden og 6

7 de andre i baggrunden. Det gør man f.eks. i mange musicals og mange moderne danseforestillinger. I kan arbejde med det fragmentariske princip, hvor I egentlig bevæger jer stort set ens i forhold til bevægelsens indhold, men bevæger jer kaotisk og individuelt i tid og rum. I kan også arbejde med det dialogiske princip, hvor I f.eks. med inspiration fra dans for to eller kontaktimprovisation arbejder med bevægelsesdialoger. KONTRASTER At arbejde med kontraster kan være med til at skabe spændvidde, dynamik og variation. For meget variation er forvirrende, for lidt kan blive kedeligt. I kan skabe kontraster på mange måder. Det kan være gennem forskellige bevægelsesmåder, udnyttelse af kønsforskelle, beklædning eller forskelligartet musik. I kan også arbejde med at OVERRASKE publikum. Det vigtige er, at I ved, hvad jeres budskab er og foretager bevidste valg,..også selvom I med jeres performance vil vække forundring eller provokation. ENKELHED Ofte er man tilbøjelig til at ville det hele og alt for meget. Derfor kan det være godt at arbejde med enkelhed. I bevægelse og koreografi, i rekvisitbrug, musik, kostumer og scenografi. I bevægelse & koreografi. Enkelheden fungerer godt, hvis I virkelig arbejder med at få kvalitet i jeres kropslige og bevægelsesmæssige udtryk og tydelighed i jeres indbyrdes kommunikation. Rekvisitter, kostumer & scenografi: Med hensyn til rekvisitter, kostumer og scenografi kan I måske lade jer inspirere af den gyldne regel: Brug så lidt som muligt til så meget som muligt. En bænk kan f.eks. være en bænk, en trappe, en seng, en pæl, en båd, en følelsesmæssig belastning, en væg, en Overgange Gode overgange skaber flow og kvalitets fornemmelse i alt. Derfor er det vigtigt at arbejde med, hvordan I skaber bro mellem jeres forskellige inputs og små scener. Arbejd med synlighed, enkelhed og originalitet. BEVÆGELSE KVALITET & TEKNIK Effort Bevægelser kan have forskellige følelsesmæssige kvaliteter også kaldet effort. Hvordan vælger I at udtrykke jer? Hurtig eller langsomt? Kraftfuldt som en afrikansk danser eller let som en fugl? Fleksibelt som en kat eller direkte som en soldat? Arbejder I med frit eller bundet flow? I kan selvfølgelig også her arbejde med kontraster - eller vælge at gå i dybden med enkelte efforts. Kvalitet Selvom I er enige om, hvordan bevægelsen grundlæggende ser ud kan det være vigtigt at være bevidste om, hvordan I skaber mest mulig kvalitet i bevægelsen. Kvalitet i bevægelse handler om rytmen, afspændthed, intensitet og overskud. Det handler ikke kun om hvad I gør, men hvordan. Er bevægelsen fyldt ud - har I kontakt med hele kroppen også selvom det f.eks. kun er en arm, der bevæger sig? 7

8 Teknik, æstetik & sværhedsgrad I enhver performance bliver der arbejdet ud fra forskellige elementer af bevægelsesteknik- herunder også æstetiske koder og sværhedsgrad. Teknikken og æstetikken i breakdance er f.eks. meget forskellig fra teknikken i vals. Sværhedsgraden afhænger af bevægelsernes kompleksitet og her er det vigtigt at sikre at I balancerer mellem udfordring og kompetence. Desuden kan noget, som ser let ud, være meget svært. F. eks kan det kræve det stor kropslig opmærksomhed og bevægelsesmæssigt overskud at arbejde meget langsomt. Brug af teknik, lys, billeder, film Teknik i form af computere, lysopsætning, projektorer, filmklip og billeder kan være inspirerende og fascinerende at bruge. Teknik kan være med til at skabe et rum og det kan være medfortællende i jeres performance. Her er det igen vigtigt at arbejde med enkelhed. Husk også at det er jer og jeres kroppe, der spiller hovedrollen i jeres performance. Pas på at I ikke forsvinder i teknik, lys og lyd. Teknikken skal være medfortællende og understøtte og ikke overtage jeres udtryk. KONTAKT Jeres kroppe, bevægelser, kontakt og relation på scenen er det alt afgørende. Træn jeres teamfornemmelse Træn hvordan I kropsligt set kan have føling med hinanden og ved hvor de andre er og hvad de gør, også selv om I ikke nødvendigvis kigger på hinanden hele tiden. SÅ HUSK!!!!! Litteratur: 8

9 Dehlholm, (1997) Om performance i Elung-Jensen, P., Gerner, H., Lauersen Vig, M. San se lig hed. Performanceteater i DK. Randers. Winther, H, Engel, L, Nørgaard, M; Herskind, M. (2001/2002/2005) Fodfæste og himmelkys undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. Hovedland. 9