Af de godt og vel 100 Kirker og Kapeller i Sorø Amt, som i det foregaaende

Transkript

1 ARKITEKTUR Af de godt og vel 100 Kirker og Kapeller i Sorø Amt, som i det foregaaende er omtalt, er der 8 som i Hovedsagen kun kendes af Navn, nemlig to nedlagte Landsbykirker, Slangerup i Ringsted Herred og Arløse i Øster Flakkebjerg Herred, to Købstadkirker i Ringsted og Slagelse, henholdsvis S. Hans og Vor Frue, og desuden nogle Kapeller. Fire andre Kirker er vel nedrevne, men deres Grundplaner er ialfald delvis bekendte: Knud Lavards Kapel ved Haraldsted, Antvorskov Klosterkirke og de to nedlagte Sognekirker, Ladby og Vredsløse ved Herlufsholm. Der har været 5 Klostre i Amtet, nemlig de to Benediktinerklostre i Ringsted og Herlufsholm (Skovkloster), Cistercienserklostret i Sorø, Johanniterklostret Antvorskov ved Slagelse og Karmeliterklostret i Skelskør; de tre første Kirker er bevarede og anvendes nu som Sognekirker, medens de to sidste er nedrevne; om Karmeliterklostrets Bygning vides intet, selv dets Beliggenhed er usikker. Desuden har der været Kapeller ved S. Jørgensgaardene i Ringsted og Slagelse, i Ringsted ligeledes et Gertrudskapel, men de er nu totalt forsvundne. Hospitalskirken i Slagelse (fra 1864) har afløst en ældre, antagelig sentmiddelalderlig Kirke ved det derværende Helligaandshus. Amtet er ikke rigt paa store Herregaarde, men ved tre af dem findes Slotskapeller, der alle er fra 1700 erne. Det ældste, paa Holsteinborg, er fra 1728 og benyttes endnu som Sognekirke, medens de to andre, paa Bregentved og Borreby, er private; de stammer i deres nuværende Indretning henholdsvis fra 1735 og 1754, men var begge oprindelig anlagte i Renaissancetiden. Paa Roskildebispens Gaard Saltø i Karrebæk Sogn var der i Slutningen af Middelalderen et Kapel. De egentlige Sognekirker gaar paa faa Undtagelser nær i deres oprindelige Del tilbage til romansk Tid. Undtagelserne kan hurtig opregnes. Der findes ikke andre moderne Landsbykirker end de to afsidesliggende paa Øerne Omø og Agersø, som først efter Reformationen fik deres egne Kapeller og længe blev ved at høre under Skelskør, og kun een moderne Købstadkirke,

2 1194 SORØ AMTS KIRKER S. Povl i Korsør. Kirkerne i Korsør og paa Agersø er bygget af Herholdt i , medens den meget simple Kirke paa Omø er fra De øvrige Sognekirker er alle middelalderlige, og kun tre af dem kan kaldes for virkelig gotiske Kirker: S. Mikkel i Slagelse, Boeslunde og den lille Ting-Jellinge Kirke. Hertil kommer som en fjerde den ganske stilløse, men antagelig sentmiddelalderlige Farendløse Kirke. Der findes endvidere en lille Gruppe med Overgangspræg, halvt romanske og halvt gotiske, formodentlig alle bygget i sidste Halvdel af 1200 erne. Til denne Gruppe hører de fire Teglstenskirker i Vetterslev (Ringsted H.), Haldagerlille, Kvislemark og Karrebæk (alle i Ø. Flakkebjerg H.). Paa Grundplanerne har den første og den sidste faaet romansk Skravering, de to andre gotisk; men nævneværdig Tidsforskel er der næppe mellem dem. Alle de andre Sognekirker er romanske Anlæg, mere eller mindre ombyggede eller udvidede i senere Tider. Naar medregnes de tre store Klosterkirker, som ovenfor er nævnt og som nu benyttes som Sognekirker, er de i deres oprindelige Dele rent romanske Sognekirkers Tal: 76. Der findes nu 88 Sogne indenfor Amtet, 6 Købstadsogne og 82 Landsogne. Sættes Skellet mellem romansk og gotisk ved 1300, saaledes at Overgangskirkerne regnes sammen med de romanske, faar vi følgende Fordeling af de 88 Sogne: 80 romanske Kirker, 4 gotiske, 1 barok (Holsteinborg) og 3 moderne. De romanske er 10 Gange saa mange som de andre tilsammen. byggematerialer og murteknik. Indenfor den store, romanske Blok maa den første, grove Inddeling foretages ved Hjælp af en Materialebestemmelse. Af de ældste Trækirker er intet eller saa godt som intet bevaret; men der haves dog fra dette Amt en interessant Oplysning ganske vist kun en indirekte om Bygning af en Trækirke endnu i 1100 erne. En af de mindeværdigste blandt alle de Tusinder af Indskrifter, som i dette Amtsbind er gengivet, er den, som er hugget i to Fraadstensplader over Indgangen til Bjernede Rundkirke (afbildet S. 359, Fig. 14). Den beretter om Kirkens Grundlæggelse: at Ebbe, Skjalm Hvides Søn, og hans Hustru Ragnhild her byggede en Kirke, som siden deres Søn Sune lod opføre af Sten. Man tør heraf slutte, at den nuværende Kirke er bygget af Sune Ebbesøn, der døde 1186, medens Ebbes Kirke maa have været en Trækirke. Ebbe Skjalmsøn var en af Landets mægtigste Mænd, kendt især for sin Deltagelse i Kampene om Tronen efter Erik Lams Død som Sven Grathes bedste Støtte. Han døde 1151, og at en saadan Høvding endnu i første Halvdel af 1100 erne, efter at Stenbyggeriet var i fuld Gang, har bygget sin egen Gaardkirke af Træ, viser, at den gamle, højtudviklede Træbygningskunst ikke med eet Slag er blevet opgivet, efter at den nye Teknik var kommet til Landet. Af Trækirken er

3 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1195 Fig. 1. Kort over Sorø Amts Kirkebygninger. Granit, raa og kløvet eller groft kvaderhugget. Granit, blandet med andre Materialer. Kridtsten. Fraadsten. Faksekalk. Mursten fra Middelalderen. SIGNATURFORKLARING Nederst Granitkvadre, øverst Mursten. Kridt- og Mursten, bæltemuret. Nedlagte Kirker (Ruiner). Kirker opført efter Reformationen. Kirker opført i romansk Tid. Kirker opført i gotisk Tid. HERREDER I... Alsted I... Ringsted III... Slagelse IV.. Vester Flakkebjerg V... Øster Flakkebjerg

4 1196 SORØ AMTS KIRKER imidlertid intet bevaret i Bjernede; men i Nabokirken Flinterup findes der nogle faa og smaa Stumper af en Stavbygning, anvendt som Karm i en Aabning mellem Korets og Apsidens Loftsrum (afbildet S. 397, Fig. 5 6). En Bjælke fra Taarnets Tagværk i Ottestrup (S. 669, Fig. 3) stammer ogsaa fra en gammel Tømmerkonstruktion, men næppe fra en egentlig Bygning. De gotiske Kirker er alle bygget af Tegl (Munkesten), og det samme gælder de yngre blandt de romanske, først og fremmest Overgangskirkerne. Der findes dog ogsaa en halv Snes rent romanske Teglstenskirker, deriblandt højvigtige Bygningsmonumenter, som vi senere skal komme tilbage til. Teglstensgruppen stammer fra sidste Halvdel af 1100 erne og Begyndelsen af 1200 erne, og den udgør grovt sagt den yngste Del af de romanske Kirker, selvom det paa ingen Maade kan udelukkes, at ogsaa et Faatal af de andre Kirker stammer fra Teglstenskirkernes Tid. Før denne Tid var Kampestenen (den raa eller kløvede Marksten) i Sorø Amt det aldeles overvejende Byggemateriale. Først og fremmest gælder det hele Amtets vestre Del, hvor andre, mere letbehandlelige Byggesten kun har faaet en meget sparsom Anvendelse. Det var i disse Egne for besværligt at fremskaffe dem; der var for langt til Kridtstenen paa Stevns eller til Fraadstensbruddene i Isefjordsegnene, og det var kun tilfældigt, hvad der kunde findes af saadanne Sten paa Markerne. Der er i Sorø Amt kun to egentlige Kridtstenskirker, de stærkt ombyggede Øster-Broby og Haslev Kirker, sydligst i Ringsted Herred; det store Kridtstensomraade i den nordlige Del af Præstø Amt, udgaaende fra Stevns, breder sig ikke ind over de tilstødende Dele af Sorø Amt. Fra Fakse-Egnen skærer derimod en Kile af Kalkstenskirker sig i nordvestlig Retning indover Sorø Amt, dækkende det meste af Ringsted Herreds sydlige Halvdel, strejfende Tybjærg Herred, Præstø Amts nordvestlige Udløber, og rækkende frem til Alsted Syd for Sorø, i Hjertet af Midtsjælland. Af Fraadsten byggedes nogle af de ældste og fineste Stenkirker paa Sjælland, og de udmærker sig i Reglen ved en særlig fortrinlig Murbehandling, som gør dem til Aristokraterne blandt vore Naturstenskirker. I Sorø Amt findes dog kun en mindre Gruppe i Amtets nordøstre Hjørne, og de bedste af dem er nu kun Ruiner. Det gælder saaledes den ældste Klosterkirke i Ringsted (o. 1080), hvis Fundamenter ligger under den nuværende Kirkes Gulv, og Knud Lavards Kapel ved Haraldsted, der sikkert er bygget i 1140 erne. Andre er stærkt ombyggede, saaledes at man ikke mere kan gøre sig noget rigtigt Begreb om deres oprindelige Udseende, f. Eks. Haraldsted Sognekirke eller Bringstrup, og egentlig er det kun Kværkeby (S. 497), som nu giver et vist Indtryk af Fraadstensarkitekturens Fornemhed. At Fraadstenen ikke udelukkende behøver at tilhøre den første Stenbygningstid, ses i Bjernede, hvor den er brugt sammen med Munkesten endnu efter 1150, og

5 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1197 i selve Materialet ligger derfor ikke noget aldeles sikkert Bevis for disse Kirkers Ælde. Utvivlsomt er de oftest ældre end 1150, men i al Almindelighed tør man ikke anse dem for ældre end Kampestenskirkerne. De øvrige romanske Kirker er Kampestenskirker, ofte dog med Fraadsten, Kridtsten eller sjældnere Faksekalk som Hjælpemateriale ved Vinduer og Døre samt undertiden ogsaa som Hjørnekvadre, og særlig i de ældste er der ogsaa blandet saadanne Materialer i selve Murene (Eggeslevmagle). Men ligesaa ofte, og særlig i de vestligere Egne, er Kampestenen det eneste Materiale, vi nu kan paavise. Man har paa sjællandsk Vis udsøgt sig de bedst mulige Sten med en flad Forside, og jævnlig har man hjulpet derpaa ved at kløve Stenene, men kun til Hjørnerne søgte man at tildanne Kvadre. De indsamlede Sten var af meget uens Størrelse, og det er formodentlig først efterhaanden, at man har lært at sortere Materialet tilstrækkeligt, til at regelmæssige Skifter kunde gennemføres. Ofte passede man blot efter bedste Evne Stenene ind mellem hinanden; en sjælden Gang træffes aksformede Skifter (opus spicatum, Sildebensmønster), som dog aldrig er gennemløbende 1. Mellemrummene mellem Stenene udspækkedes med Mørtel, hvori med Murskeen skares Fuger, som dannede uregelmæssige Kvaderfelter. Der opnaaedes herved en nogenlunde jævn Murflade, som allerede tidlig, men vel næppe helt fra første Færd, er blevet dækket af et tykt og grovt Pudslag. De indre Vægge har sædvanlig mindre omhyggelig Murbehandling, men de har til Gengæld altid været pudsdækkede, ikke sjældent med en meget fin og glat Puds, beregnet for Malerier. Dette er den ældre Kampestens-Murteknik, som vel har været i Brug allerede før 1100, men især tilhører 1100 ernes første Halvdel, da de fleste af de sjællandske Kampestenskirker maa antages at være opført. Ved Midten af Aarhundredet mærkes imidlertid en Indflydelse fra den skaanske og jydske Kvaderstensteknik (Lund, Viborg), hvorved ogsaa Sjællænderne tvinges til at gøre sig mere Umage med Behandlingen af deres Stenmateriale. Vi faar et Tilløb til en sjællandsk Granitkuaderteknik, som mærkes meget tydeligt i Sorø Amt 2, og det var vel Teglstenens Indførelse paa Sjælland kort efter 1150, som afbrød denne Udvikling. Dette sidste ser vi et meget tydeligt Eksempel paa i Bjernede. Da den rige Sune Ebbesøn Sunesønnernes Fader o paabegyndte Opførelsen af sin nye Rundkirke til Afløsning af Faderens Trækirke, brugte han, baade til Murenes Façader og til de runde, murede Søjler i det Indre, Granitkvadre med krumhugget Forflade. En Sammenligning mellem dette Murværk og Nabokirkens i Fjenneslev viser en iøjnefaldende Forskel, som sikkert ogsaa er en Forskel i Tid. Fjenneslevs Mure er bygget smukt og omhyggeligt, men 1 Eggeslevmagle S. 777*, Høve S. 791, Fjenneslevs Vestgavl S. 325*, Sneslev S Jfr. Præstø Amt, S

6 1198 SORØ AMTS KIRKER netop uden Kvaderteknik; Skifterne er oftest gennemløbende, men Indføjningen af ganske smalle Skifter mellem de tykkere er meget karakteristisk. Inden imidlertid Sune Ebbesøn havde fuldendt sin Rundkirke, var hans Fætter Absalon og Kong Valdemar i Gang med at bygge deres Klosterkirker i Sorø og Ringsted, og hertil benyttede de de rødbrændte Teglsten. Intet Under, at disse nye mægtige Kirker med deres røde Mure har virket som en Aabenbaring i Midtsjælland, og Sune tog da ogsaa Konsekvensen: han standsede Stenhuggeriet og lod brænde Mursten i Stedet for, og Rundkirken fuldførtes med de røde Sten, hele det øvre Stokværk og Lanternen er bygget af dette Materiale. Dette Eksempel maa tjene som Bevis paa, at Granitkvaderen paa Sjælland er kommet tidligere i Brug end Teglstenen. At den paa den anden Side er yngre som Byggemateriale end den almindelige Marksten, ser vi ved Førslev, hvor en almindelig Kampestenskirke endnu i romansk Tid er blevet forlænget mod Vest i Kvaderstensteknik. Billedet S. 997 viser tydelig Forskellen paa de to Byggeperioder. Forlængelsen tilhører aabenbart en Tid, da Murstenen allerede var kommet i Brug, formodentlig sidste Halvdel af 1100 erne, om ikke en endnu senere Tid; der findes her og der enkelte Munkesten i Murene, og inden Restaureringen i 1892 skal der have været mange flere (S. 996). Det er ganske vist svært at bevise, at de er oprindelige; men det gælder dog efter al Sandsynlighed det Rulskifte, som paa det nævnte Billede ses over Døroverliggeren. Et andet Tilfælde kan nævnes fra Høve (S. 790). Her er der til den oprindelige Kampe- og Fraadstenskirke, der maa henføres til en tidlig Del af 1100 erne, i romansk Tid og sikkert i det samme Aarhundrede, tilføjet et Taarn med let tildannede Granitkvadre i de ydre Mure. Af Munkesten ses her ingen Spor. Det er i Amtets sydlige Del, at ogsaa de andre Forsøg i Granitkvaderteknik fortrinsvis findes: Gunderslev, Vallensved, Ladby, Hyllinge og Ørslev, hvor det er selve den oprindelige Del af Kirken, der er bygget paa denne Maade, antagelig tidligst o Maaske skyldes det Paavirkning fra den ældste Benediktinerkirke ved Herlufsholm (S. 1117), at Granitkvaderen er benyttet saa meget i denne Egn. grundplan. apsis og taarn. Hvad Grundplanen angaar, er der een Kirke, som fundamentalt afviger fra de andre: den allerede omtalte Bjernede Kirke, den eneste bevarede Rundkirke paa Sjælland, med de fire høje, murede Granitsøjler, som bærer Hvælvingerne og Centraltaarnet. Den har kredsrundt Skib, men Koret er af normal Form og ender i Øst i en bred, halvrund ved Restaureringen i genopført Apsis, der er dækket af et Halvkuppelhvælv.

7 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1199 Alle de andre romanske Landsbykirker er af almindelig dansk Plantype med rektangulært Skib og smallere Kor. Koret har i Øst enten flad Altervæg eller halvrund Apsis-Udbygning, og i enkelte Tilfælde har der allerede fra første Færd ved Skibets Vestende været et Taarn. Først nogle Bemærkninger om Apsiskirkens Udbredelse. Ialt kendes Grundplanen af 80 romanske Landsbykirker i Sorø Amt, hvis hertil medregnes Knud Lavards Kapel ved Haraldsted og S. Peders Kirke i Slagelse, der oprindelig ganske har haft Landsbykirkepræg. Ved 32 af dem kan vi paa Grund af senere Ombygninger intet sikkert oplyse om Korets oprindelige Afslutning, og der er altsaa kun 48, hvorom vi kan udtale os. Af disse har 28 oprindelig haft Apsis. Fig. 2. Høm. Apsis, tegnet af H. Storck 30. April Sml. S Ganske vist er nu kun 15 Apsider bevarede og heraf ikke mindre end 9 alene i det lille Alsted Herred, medens ikke en eneste Apsis er bevaret i noget af de to Flakkebjerg Herreder. Men i 8 andre Tilfælde er Fundamenter lejlighedsvis iagttaget ved Gravning, og i 5 Tilfælde tør man paa Grund af Korets Form med saa godt som fuld Sikkerhed regne med, at der har været Apsis. Over for de 28 Apsiskirker staar 20 Kirker med lige Altervæg; heraf findes kun 5 i Ringsted og Alsted Herreder, men 15 i Slagelse og Flakkebjerg Herreder, altsaa i Amtets vestlige Del. En enkelt af dem, Tjæreby, har i den meget svære Østgavl en indbygget Apsis eller Alterniche ligesom bl. a. Storehedinge i Præstø Amt og Karlstrup og Maaløv ved København og i Lighed med de Sidealternicher, som findes saa mange Steder; den er altsaa et Overgangsfænomen. Man kunde være tilbøjelig til at se et lokalt bestemt Modsætningsforhold mellem de mange midtsjællandske Apsiskirker og de mange retvæggede vestsjællandske Kirker: to Typer med et østligt og et vestligt Udgangspunkt. Ved en nærmere Analyse af den vestlige Gruppe viser det sig imidlertid, at ikke mindre end 7 af 19 er sene Kirker fra Tiden efter 1200, og flere af de andre hører til de mindste eller til de ringeste, hvor allerede Grundplanens store Skævheder (som i Flakkebjerg, Sørbymagle, Gerlev) viser det maadelige Haandværksarbejde. Selv om der blandt Kirkerne med lige

8 1200 SORØ AMTS KIRKER Altervæg er enkelte, som maa henregnes til de ældste og til de mere anselige (f. Eks. Høve), er det dog i Sorø Amt fortrinsvis de sene og de fattige, hjemmegjorte Kirker, som mangler Apsis. Den veludviklede Landsbykirke før 1200 har i denne Del af Landet normalt haft Apsis. Kampestenskirkernes Apsider er her som andetsteds i Reglen ganske simple, uden nogen Art af Dekoration. Lisénprydede Apsider findes nu kun i Slaglille og Munke-Bjærgby, der begge har en Del Fraadsten og Kridt i Murene, samt i Valsølille og Kværkeby, der overvejende er Fraadstenskirker; den sidste har ogsaa Lisener med slanke Buefelter paa Korets Sidemure. Det fremgaar af den som Fig. 2 gengivne Tegning af H. Storck fra 1864, at ogsaa Høm Kirkes Apsis har været prydet med Lisener og Dobbeltbuer; Blændingsfelterne har dog kun udfyldt den øvre Halvdel af Muren. Paa Munke-Bjærgbys Apsis er de to (af fire) Lisener erstattede af Halvsøjler med Kapitæler og Baser; de oprindelige Dobbeltbuer er her forstyrrede. Taarne har ved de romanske Kirker været langt sjældnere end Apsider. Af oprindelige Taarne er kun eet eneste bevaret, nemlig i Vallensved (S. 1031*), men Spor af lignende kan paavises i Eggeslevmagle og Sludstrup, og Høve og Fjenneslev har faaet tilbygget Taarne endnu inden Udgangen af 1100 erne. Andre kan være forsvundne ved de Ombygninger af Skibets Vestende, som ikke sjældent har fundet Sted (S. 1222), og som maaske netop undertiden kan være foretaget for at afløse et faldefærdigt romansk Taarn. Fjenneslev fik Tvillingtaarne bygget af Munkesten over Skibets Vestende (se S. 326*), medens de andre romanske Taarne har været af Kamp og er opført som særlige Udbygninger ved Vestgavlen. De er alle væsentlig smallere end Skibet, Høvetaarnet er udvendig af samme Bredde som Koret; men de tre andre har været endnu smallere, og da Murene har været meget svære, bliver de indvendige Rum kun smaa. I Eggeslevmagle er der af Taarnet ikke bevaret andet end 2det Stokværks tre ligehøje rundbuede Aabninger ind til Skibet, idet der formodentlig har været et Herskabspulpitur i Taarnfaget. I Vallensved er de tre Rundbuer koblet sammen, og den midterste der altid synes at have været blændet er højere end de andre, et Træk der peger mod senromansk Tid 1 ; ogsaa det kvaderagtige Stenmateriale i denne Kirke (ovfr. S. 1198) tyder paa, at den er forholdsvis sen. Ellers lader det sig ikke paastaa, at disse faa Taarnkirker er yngre end de taarnløse. Det er værd at lægge Mærke til, at ingen af de romanske Teglstenskirker har haft Taarn fra første Færd, selv ikke saa anselig en Kirke som Fodby. Det samme gælder Bykirkerne fra 1200 erne og 1300 erne (Skelskør, Slagelse), og først et Stykke ned i 1400 erne begynder det store Taarnbyggeri. 1 Jfr. Vestgavls-Blændingerne i de to senromanske Teglstenskirker i Teestrup og Skørpinge, S. 602* og 810*.

9 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1201 bygherrer og opførelsestid. Af de nu staaende romanske Naturstenskirker er der næppe nogen, som er bygget før Ialfald kan der, bortset maaske fra et enkelt Tilfælde, som nedenfor skal omtales, hverken i de historiske eller de arkæologiske Forhold findes positiv Støtte for en saa tidlig Datering. Vi ved, at Biskop Sven af Roskilde o byggede baade en Mariekirke i Ringsted og en Mikaelskirke i Slagelse, og sandsynligvis har det været Stenkirker, men de er begge nedrevne. De fleste Landsbykirker har utvivlsomt haft Sognets egne Beboere og Tiendeydere til Bygherrer, og Byggeriet forudsætter normalt en vis Kapitalopsparing, som først kan have fundet Sted nogen Tid efter Tiendens Indførelse, der maa sættes til omkring Det er derfor ikke sandsynligt, at Stenkirker i mere end yderst begrænset Tal er bygget før i første Halvdel af 1100 erne. De faa positive Oplysninger, vi fra denne Del af Landet har om Enkeltmænd som Kirkebyggere, tyder i samme Retning. Midtsjælland og særlig Alsted Herred har i Valdemarstiden og formodentlig allerede i den foregaaende Periode, maaske i højere Grad end nogen anden Del af Landet, været en Storbondeegn, hvor der laa Hovedgaarde i de fleste Kirkebyer: Pedersborg, Bjernede, Slaglille, Fjenneslev, Alsted, V. Broby, Munke-Bjærgby, Stenmagle osv. Det er ganske vist ikke paa Forhaand givet, at Storbønderne paatog sig mere end den dem tilkommende Andel i Kirkebyggeriet; men ad forskellige Veje kan det dog godtgøres, at flere af disse midtsjællandske Høvdinge og Storbønder, der væsentligst tilhører den navnkundige Hvideslægt, virkelig har været Kirkebyggere. Ebbe Skjalmsøns og hans Søn Sune Ebbesøns Andel i Opførelsen af Bjernede Kirke er tilstrækkelig omtalt i det foregaaende; her er Stenkirken først paabegyndt o Slaglille Kirke er efter en Oplysning i Sorø Klosters Gavebog 1 bygget af Herremanden Truid Litle, som senere ved Absalons Mellemkomst, sandsynligvis i Slutningen af 1100 erne, afhændede sin Ejendom i Slaglille til Klosteret. Som Absalons muligvis noget ældre Samtidige kan Truid Litle ikke have bygget sin Kirke stort før 1150; paa Kirkens Triumfvæg (S. 345*) er malet et Billede af Kirkebyggeren med en Kirkemodel i Hænderne lige overfor en anden af Kirkens Velgørere, maaske Valdemar den Store, der ogsaa var Grundejer i Sognet. I Fjenneslev findes ligeledes et kalkmalet Billede af den Herremand, der byggede Kirken (S. 332*). Men hvem er han? Man kunde i og for sig fristes til at fortolke ham som selve Skjalm Hvide, Hvideslægtens Stamfader, der døde allerede o. 1113, og hvis Grav fandtes i Kirken, da Absalon i Slutningen af Aarhundredet ud af sin dybe Slægtsfølelse lod hans Ben optage og føre til Sorø, hvor Slægtens Døde efterhaanden samledes. I saa Fald skulde Fjennes- 1 SRD. IV, S Jfr. Hist. Tidsskr. 9. R. VI, S

10 1202 SORØ AMTS KIRKER lev Kirke tilhøre Aarene o Ved den usædvanlig høje, iøvrigt oprindelig ganske simple Kirke er der dog et enkelt Træk, som taler imod en særlig tidlig Datering, nemlig Apsidens firbladede Vinduesrose; det er derfor rimeligst at følge den sædvanlige Tradition og opfatte Absalons Forældre, Asser Rig og Fru Inge, som Bygherrer og at antage, at de har værnet om Skjalm Hvides Grav, da de lod den ældre Trækirke afløse af den nuværende Stenkirke. Ved sin Borg Pedersborg har Peder Thorstensøn, Skjalm Hvides Svigersøn, antagelig ogsaa haft en Borgkirke (S. 281), og det er stor Skade, at der intet vides om denne. Den nuværende Pedersborg Kirke stammer først fra Tiden efter, at Sorømunkene i 1205 havde tilhandlet sig Borgen og Byen for at blive et generende Naboskab kvit. Ogsaa i Førslev Kirke viser et Kalkmaleri (S. 999*), at Bygherren maa have været en Stormand uden for de almindelige Sognebønders Kreds, denne Gang en Gejstlig. Flere andre af Amtets Kirker kunde formodes at have haft en Herremand til Bygherre, men det er kun Gisninger. Nævnes skal endnu, at ogsaa Kongen havde store Ejendomme i Sorø Amt. I Følge Kong Valdemars Jordebog hørte Haraldsted, Taarnborg og Karrebæk i 1200 erne til det sjællandske Kongelev (Krongods), og det er muligt, at der ogsaa har ligget en Kongsgaard i Eggeslevmagle, hvor et af de ældste bevarede danske Kongebreve i 1140 er udstedt. Taarnborg Kirke, der laa ved en af Kongens faste Borge, er sikkert bygget af Kongen selv, men det skete først i den senere Valdemarstid, og paa Jordebogens Tid (o. 1230) eksisterede der ikke noget Taarnborg Sogn; de Byer, der nu hører under Taarnborg, laa dengang under Vemmelev. Karrebæk har næppe haft nogen Kirke før den nuværende fra Slutningen af 1200 erne. Derimod er det troligt, at Kongen i første Halvdel af 1100 erne har haft en væsentlig Andel i Opførelsen af de anselige Kirker i Haraldsted og Eggeslevmagle. Til Kongens Familiegodser hørte i Følge Kong Valdemars Jordebog Landsbyerne omkring Trelleborg: Forlev, Næsby og Kirkebyen Hejninge; men Hejninge Kirke er for uanselig til, at man skulde tiltænke Kongen nogen Andel i den. Her har han nok ladet Bønderne bygge selv. kirkernes maal. S f er afbildet i 1:1000, hvad der indenfor Amtet kendes af fuldstændige romanske Landsbykirkeplaner, og en Del er ogsaa medtaget, hvor enten Øst- eller Vestenden er forstyrrede ved senere Ombygninger, men hvor dog de vigtigste af Planens Maal er bekendte. Desuden findes S en tabellarisk Oversigt over de romanske Kirkers Hovedmaal. Maaleenheden. Den, der sætter sig ind i dette Materiale, vil især studse ved, at alle Maal er forskellige. Der findes ikke to Kirker, hvis Grundplaner blot nogenledes dækker hinanden, til Trods for at saa mange ligger indenfor den

11 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1203 samme Størrelsesorden og bestaar af de samme Dele. Der er tilsyneladende intet bestemt vedtægtsmæssigt Forhold mellem Længden af Kor og Skib eller mellem deres Længde og Bredde. I 66 Tilfælde kender vi Skibets Hovedmaal, og i mere end Halvdelen af disse Tilfælde ligger dets udvendige Længde mellem 11 m og 14 m, altsaa indenfor ret snævre Grænser. Alligevel er kun ganske faa af disse Maal helt eller næsten overensstemmende; der er en ganske forbløffende Uensartethed, som frister til at formode, at man har stukket Grundplanen ud paa maa og faa uden nogen fast Maaleenhed. Dette er dog utænkeligt. Men man maa regne med en ret stor Unøjagtighed i Afsætningen af Maalene, og desuden er det øjensynligt, at Fremgangsmaaden ved Afsætningen har været vekslende, idet man enten har afsat den udvendige Længde af hele Kirken og det er det hyppigste eller den indvendige Længde, og ved Apsiskirkerne er Apsis snart medregnet, snart ikke. Naar man tager Hensyn hertil, vil man ved næsten hver eneste Landsbykirke, hvis romanske Plan er bevaret, kunne finde et Hovedmaal, som omsat i romerske Fod giver et forholdsvis simpelt Tal. Der kunde tænkes tre Maaleenheder: den græske Fod (33 cm), den romerske Fod (29,5 cm) og den sjællandske Alen (62,7 cm). Den sidste har aabenbart slet ikke været benyttet i denne Periode. Den græske Fod finder vi som Maaleenhed i Ringsted Benediktinerkirke, den romerske i Sorø Cistercienserkirke, de to store, saa at sige grundlæggende Teglstensmonumenter i Danmark. I Ringsted er Murhøjden 50 græske Fod, i Sorø 50 romerske Fod. Ringsted Kirke er 200 gr. Fod lang i udvendigt Maal, Langhusets indvendige Bredde er 60 gr. Fod. Sorø Kirke er ca. 240 romerske Fod lang, og Langhusets udvendige Bredde er 80 rom. Fod. I begge Tilfælde er Langhusets udvendige Bredde en Trediedel af den hele Længde. Ogsaa i den anden af Amtets Benediktinerkirker, Herlufsholm, synes den græske Fod at have været anvendt; vi kender ikke dens oprindelige Længde, men Skibets udvendige Bredde er 40 gr. Fod. Endvidere slutter sig hertil den senromanske Bykirke i Skelskør, der har samme udvendige Bredde som Herlufsholm, altsaa 40 gr. Fod, medens Længden er omtrent 3 Gange dette Maal; Længden af Kor og Apsis svarer ret nøje til Bredden, medens Skibets Længde er lidt mindre end det dobbelte heraf. Den gotiske S. Mikkels Kirke i Slagelse synes ogsaa afsat i græske Fod, dens udvendige Længde er godt 100 gr. Fod (33,8 m), dens indvendige Bredde 60 gr. Fod (knap 20 m). Bortset herfra synes det, ialfald ved de romanske Kirker i Amtet, og fremfor alt ved dem, der er ældre end Teglstenstiden, at være den romerske Fod, som er lagt til Grund. Det er dette Maal, som er benyttet allerede i Vikingetiden ved Vestsjællands store Borganlæg Trelleborg, og det findes som Grundmaal i den ældste Fraadstenskirke i Ringsted fra Knud den Helliges Tid, hvis 76*

12 1204 SORØ AMTS KIRKER Fig. 3 a. Sorø Amt. Romanske Kirkeplaner. 1:1000.

13 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1205 Fig. 3 b. Sorø Amt. Romanske Kirkeplaner. 1:1000.

14 1206 SORØ AMTS KIRKER DE ROMANSKE LANDSBYKIRKERS HOVEDMAAL I CENTIMETER Apsis Kor Skib Hele Længden Bredde Længde Bredde Længde Bredde Maalt i Aksen Alsted Herred udvendig udvendig indvendig udvendig indvendig udvendig Pedersborg Lynge Vester-Broby c Alsted Fjenneslev Slaglille Bjernede Munke-Bjærgby Bromme Gyrstinge Flinterup Stenmagle Ringsled Herred Benløse Bringstrup Sigersted... paavist c c C.1890 Haraldsted...??? ? Knud Lavards Kapel Allindemagle...??? ? Jydstrup...??? c.l ? Valsølille Vigersted... paavist?? ? Kværkeby Nordrup...??? c ? Vetter slev Høm Øde-Førslev... paavist c c c ? Sneslev...??? c ? Terslev...??? c c ? Ørslev...??? ? Haslev... paavist c c c Freerslev...??? c c ? Øster-Broby...??? c.l ? Teestrup...??? ? Slagelse Herred Slagelse S. Peder...? ? Hejninge... sandsynlig ? Sønderup... sandsynlig Nordrup Gudum Sorterup...? ? Ottestrup Kindertofte...? ? Slots-Bjærgbv...??? ? Sludstrup Lundforlund Gerlev Kirke-Stillinge...??? ? Vemmelev...??? c ?

15 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1207 Apsis Kor Skib Hele Længden Bredde Længde Bredde Længde Bredde Maalt i Aksen udvendig udvendig indvendig udvendig indvendig udvendig Hemmeshøj Boeslunde...??? ? Taarnborg...? ? Vester Flakkebjerg Herred Eggeslevmagle... paavist c ? Høve Flakkebjerg Skørpinge Faardrup...???? 730? 515 Sørbymagle ? 735? 538?? Kirkerup...?? ? Gimlinge... sandsynlig ? Haarslev Hyllested... sandsynlig ? Venslev...???? 715? 527? Ørslev...? c ? Sdr. Bjærge...??? ? Tjæreby... Alterniche Magleby...? C ? 852? 693? Øster Flakkebjerg Herred Tystrup Haldagerlille Krummerup...??? c ? Fuglebjerg...??? ? Førslev... paavist C ? Gunderslev... sandsynlig c c ? 862? 618? Vallensved...??? ? Marvede...??? ? Hyllinge...??? ? Kvislemark Fyrendal...???? 775? 570? Karre bæk Fodby...? ? Vredsløse...???? 665? 480? Ladby...? ? ? Skib ligesom Trelleborghusene udvendig har været 100 romerske Fod langt (S. 112). Den samme Længde har den største af Amtets romanske Sognekirker, Taarnborg ved Korsør, vel at mærke Kor og Skib tilsammen.- Man har aabenbart ved Afsætningen anvendt en Maalepind af forskellig Størrelse, undertiden paa 5 Fod (1,475 m), undertiden paa 4 Fod (1,18 m), en sjælden Gang ogsaa paa 3 Fod (0,885 m). Efter Afsætningen af det store Grundmaal har man afsat en Bredde med Anvendelse af den samme Maaleenhed eller som en bestemt Brøkdel af Længden; men det er ogsaa her ganske

16 1208 SORØ AMTS KIRKER vekslende, hvilken Bredde der er afsat: om det er Korets eller Skibets, eller om det er udvendigt eller indvendigt Maal. Undertiden er Skibets udvendige Bredde lig ½ af hele Længden eller dets indvendige Bredde lig ⅓ deraf, eller Korets udvendige Bredde lig ⅓ eller dets indvendige Bredde lig ¼ (en sjælden Gang 1 / 5 ) af Kirkens Længde. Sædvanlig flugter Korets Ydermur nogenlunde med Skibets Indervæg, saaledes at kun en enkelt Breddeafsætning var strengt nødvendig. Afsætningen af Triumfgavlen mellem Kor og Skib er det vanskeligere at finde nogen Regel for; ofte er Koret indvendig eller udvendig kvadratisk, og dermed er Triumfmurens Plads givet, naar Bredden af Koret er givet, men der er dog mange Afgivelser fra denne Regel. De oprindelige Murhøjder kendes kun sjældent med Nøjagtighed ved de romanske Kirker, der praktisk talt altid har faaet paamuret gotiske eller endnu yngre Gesimser, og det er vanskeligt at afgøre, om der ved den Lejlighed er fjernet noget af den oprindelige Mur. I Fjenneslev er Skibets Murhøjde lig dets indvendige Bredde, i Bjernede er Rundkirkens Højde endog omtrent lig den udvendige Diameter, men i Reglen er Højden væsentlig lavere end Bredden, og noget simpelt Forhold er ikke fundet. I Alsted Herred har næsten alle Kirkerne bevaret deres romanske Grundplan, og vi hidsætter her en Fortegnelse over deres Grundmaal i Meter og i romerske Fod. 1 Korets udv. Br. = indv. L. af Kor og Apsis. 2 = Halvdelen af Skibets udv. Br. 3 Korets udv. Br. = ⅓ af hele Længden. 4 Korets udv. Br. = ¼ af hele Længden. Korets udv. Br. ved Østgavlen = Korets L. incl. Triumfmuren.

17 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1209 Store og smaa Kirker. Kystsognenes Kirker er store og sene. De romanske Landsbykirker i Sorø Amt er gennemgaaende ikke særlig store, især ikke sammenlignet med visse Egne af Jylland, men de svarer nogenlunde til almindelige sjællandske Størrelsesforhold. Enkelte er meget smaa, som Flinterup, Gudum og den mindste af dem alle Teglstenskirken i Kindertofte, hvis Skib kun er 9 m langt udvendig. Endnu mindre end den er en af de gotiske Kirker, den diminutive Ting-Jellinge, hvis hele udvendige Længde kun er godt 13 m. Det er Amtets allermindste Kirke. Mere Interesse knytter der sig imidlertid til Spørgsmaalet om, hvilke de største Landsbykirker er; thi her vil man blive opmærksom paa et Forhold, som virkelig er paafaldende. Da der er saa mange Tilfælde, hvor det oprindelige Kor er forstyrret, vil vi udelukkende holde os til Skibet og regne med baade Længde og Bredde, saaledes at det, der udregnes, er, hvilket Areal Skibet dækker, Murene indbefattet. Efter en saadan Udregning er de 12 største Kirker følgende, anført efter deres Størrelse: 1. Taarnborg m 2 7. Kirke-Stillinge m 2 2. Vemmelev Høve Eggeslevmagle Gimlinge Fodby Ørslev Marvede Karrebæk Tjæreby Haraldsted Man vil lægge Mærke til, at bortset fra Haraldsted, som netop slipper med paa Sidstepladsen, findes herimellem ingen midtsjællandske Kirker, medens de fleste af de store Kirker ligger i en Stribe langs Kysterne. I Haraldsted fandtes en Kongsgaard, hvilket vel er tilstrækkelig Forklaring paa Kirkens anselige Størrelse, og det samme gælder en eller to af de andre, Taarnborg og maaske Eggeslevmagle (S. 1202). Men hvorfor ligger ellers de store Kirker fortrinsvis ude ved Kysten? Det lader sig ikke simpelthen forklare ved, at Sognene herude har været større end inde i Landet; der findes Indlandssogne, som ikke staar tilbage for Kystsognene i Areal, hvis man regner med de nuværende Sognegrænser. Snarere hænger det sammen med, at Kystkirkerne er forholdsvis sene, og at der vel nok efterhaanden har været en Tilbøjelighed til at bygge Kirkerne mere rummelige, saafremt de økonomiske Forhold tillod det. Det er ialfald en Kendsgerning, at liere af disse 12 store Kirker hører til de sene. Taarnborg, Fodby og Karrebæk er Teglstenskirker, den sidste først fra Overgangstiden. Ørslev har vi paa Grund af dens kvaderagtige Murværk antaget for at være forholdsvis sen (S. 1198), og ved Kirke-Stillinge er der ogsaa Forhold, som tyder i samme Retning (S. 722).

18 1210 SORØ AMTS KIRKER Amtets Kystsogne er følgende: Kirke-Stillinge, (Vemmelev), Taarnborg, Boeslunde, (Eggeslevmagle), Magleby, Tjæreby, Ørslev-Holsteinborg, Fyrendal, (Marvede), Karrebæk og Fodby. De i Parentes anførte er ikke egentlige Kystsogne, men grænser dog nær op til Vandet. Af disse er det kun Boeslunde, Magleby og Fyrendal, der ikke findes mellem de ovennævnte 12 store. Men naar Boeslunde ikke er kommet med, er det fordi det er en rent gotisk Kirke; den er større end nogen af de romanske. Magleby er en senromansk Teglstenskirke fra 1200 erne. Fyrendal er den eneste, som kun er en almindelig romansk Kirke af Middelstørrelse. Vi tør altsaa fastslaa, at Kystkirkerne ikke blot gennerngaaende er store, men ogsaa gennemgaaende sene, fra sidste Halvdel af 1100 erne eller endnu senere Tid. Det er umuligt ikke at bringe dette Forhold, at Kystkirkerne er senere end de andre, i Forbindelse med den Utryghed, som opstod ved Vendernes Hærgninger af de danske Kyster netop i den Periode, da det store Kirkebyggeri satte ind, altsaa første Halvdel af 1100 erne. Det er det samme, som kan iagttages i det sydligste Sjælland, samt paa Øerne Møn, Falster og Lolland, hvor de fleste Kirker er Teglstenskirker og forholdsvis sene. Smaalandshavet har sikkert været et udmærket Tilholdssted for Sørøvere, fuldt af Smuthuller og vanskeligt at rense, og i Storebælt blev der først roligt, efter at Valdemar den Store havde bygget Borgen paa Sprogø. Vi maa tænke os, at de stadige Hærgninger har hæmmet den Opsparing af Tienden, som sædvanlig har været den økonomiske Forudsætning for Kirkebyggeriet. Om Venderne just i synderlig Udstrækning har afbrændt Kirkerne, kan betvivles; der er ialfald aldrig paatruffet Spor heraf. Derimod maa man her som andetsteds i Landet regne med, at selve den aabne Kyststribe har ligget temmelig ubebygget hen i den ufredelige Tid, og at Opdyrkningen af disse Egne har taget stærk Fart i Valdemarstiden, efter at Fredeliggørelsesværket var afsluttet. TEGLSTENSKIRKERNE, romanske og gotiske. I den danske Teglstensarkitekturs Historie indtager Sorø Amt en fremtrædende Plads, først og fremmest takket være de to store Klosterkirker, Ringsted og Sorø, der i Realiteten havde henholdsvis Kong Valdemar den Store ( 1182) og Ærkebisp Absalon ( 1201) til Bygherrer, selvom det var de to Munkesamfund, som ledede Byggearbejderne. De er de ældste bevarede Teglstenskirker i Danmark, jævngamle med Kong Valdemars Storværk, den henved 4 km lange Danevirkemur ved Rigsgrænsen mod Tyskland, om hvilken det direkte i Kongens Gravskrift (ovf. S. 163*) hedder, at den byggedes af brændte Sten (lateribus coctis), unægtelig et Værk der var Grund til at være stolt af. Naturligvis er det ikke derfor givet, at Ringsted og Sorø var de første Teglstenskirker, der byggedes i Landet. Mogens Clemmensen har gennem en Ana-

19 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1211 Fig Sorø. To genfremdragne romanske Portaler, t. v. Sydportal ved Østenden af søndre Sideskib, t. h. Vestportal ved Vestenden af nordre Sideskib. V. H lyse af Ringsted Kirkes Enkeltheder paavist, at Udgangspunktet for den danske Teglstensteknik maa søges i Lombardiet, særlig i Byerne Pavia og Milano, og det er meget sandsynligt, at det er de lombardiske Bygmestre ved Lunds Domkirke, der har hjulpet de danske Bygherrer med at faa indforskrevet lombardiske Teglbrændere og Murmestre; lombardiske Bygningshaandværkere var dengang et mærkelig internationalt Folkefærd, som vandrede fra Plads til Plads. Isaafald maa imidlertid Teglbrænderkunsten være kommet til Landet allerede inden Valdemars og Absalons Tid, og det er naturligt at tænke sig den højtbegavede og initiativrige Ærkebisp Eskil, Absalons Forgænger, som den egentlige Foregangsmand 1. De to Klosterkirker er paabegyndt i 1160 erne og færdigbyggede i Løbet 1 C. M. Smidt mener, at Eskil allerede o har bygget med Tegl paa Borgen Søborg i Nordsjælland (Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1930). G. Haseloff har fornylig (Offa II, 1938, S. 161) fremsat den Hypotese, at det skulde være Cistercienserne, som har indført Teglbrændingskunsten i Danmark og Nordtyskland. Dette er en anden Mulighed, og ogsaa her kan Eskil have formidlet som den, der grundede de første Cistercienserklostre. Hypotesen trænger dog til en nærmere Begrundelse, især en Paavisning af, at de ældste Teglstensbygninger virkelig var Cistercienserklostrenes. Den ældste danske Cistercienserkirke, Herrevad i Skaane, har ingen Tegl i sine oprindelige Dele. For den bevarede Teglstensarkitektur er det ikke berettiget at give Cistercienserne Prioriteten fremfor Benediktinerne.

20 1212 SORØ AMTS KIRKER af Aarhundredets sidste Aartier. Rimeligvis er Ringsted begyndt først, men Sorø fuldendt først. Ringsteds Østparti, formentlig til og med Østenden af Hovedskibet, maa have staaet færdigt allerede i 1170; men Resten af Hovedskibet kan først være bragt i endelig Stand omkring ved Aarhundredskiftet (S. 164). I Sorø, hvor det nye Cistercienserkloster grundlagdes 1162, var Tværskibskapellerne opførte senest o. 1180; men ogsaa Skibets Vestende, Konversernes Kor, maa være taget i Brug ikke meget senere (S. 18). Her begravedes Fru Cæcilie af Pedersborg, hvis Dødsaar ganske vist ikke kendes; men hendes Fader døde højtbedaget allerede o. 1113, og hendes Brødre var alle døde inden Aarhundredets Midte. De to imponerende Bygninger maa altsaa have staaet under Opførelse ganske samtidig, og der er talrige Overensstemmelser mellem dem i Murteknik og i dekorative Enkeltheder, f. Eks. de rige, prægtige Sokler og Gesimser samt Pillernes Leddeling. Der er dog ogsaa fundamentale Afvigelser. Først og fremmest gælder det Maaleenheden (ovfr. S. 1203), som i Ringsted er græsk Fod, i Sorø romersk Fod, og Planskemaet, som naturligvis følger hver sin Ordenstradition, men desuden afviger deri, at Sorø, som vore ældste Katedraler, er bygget over Kvadrater, medens Ringsted ligesom den yngre Roskilde Domkirke er bygget over Rektangler (S. 114). Et udpræget sent Træk ved den yngste Del af Ringsted er de tætsiddende Vinduer i Højkirken, vest for det store Skel, samt i øvre Del af den ombyggede Apsis (S. 127 og 131). Det kan ogsaa bemærkes, at Sorøs Korsskæringspiller svarer til Ringsteds oprindelig paatænkte og paabegyndte, men ikke til de endelige, der er uden Halvsøjler, og at Ringsted fra Korsskæringen opgiver de vældige Pillesokler, medens Sorø bibeholder dem gennem hele Skibet; Halvsøjlerne i Arkaderne bibeholder derimod kun Ringsted gennem hele Vestpartiet. Om de Arkitekter, der har ledet Opførelsen af de to store Klosterkirker, har været Danske eller indkaldte Fremmede, kan ikke afgøres. Der er ikke Tvivl om, at der begge Steder har været Teglteknikere fra Lombardiet med i Arbejdet; men det er næppe dem, der har haft den kunstneriske Ledelse. Ingen af de to danske Kirker ligner helt til Bunds de samtidige Teglstenskirker i Lombardiet; i deres Arkitektur er de nok saa meget inspirerede fra Frankrig, og det var ogsaa med Frankrig, Munkene af begge Ordener havde deres nærmeste Forbindelse. Paa en i Teglstenskunsten ikke særlig forfaren og maaske danskfødt Bygmester tyder den stadige Vaklen i Udformningen af Bygningens enkelte Led: i Sorø ombestemmer man sig med Hensyn til Arkadehøjden og Arkadepillernes Form, i Ringsted sker der stadige Ændringer i Byggeprogrammet paa de mest afgørende Punkter. Foruden Sorø og Ringsted findes i Sorø Amt omkring et Dusin Teglstenskirker fra romansk og tidliggotisk Tid, inden Det fremgaar af Kortet

21 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1213 S at de fordeler sig nogenledes jævnt over hele Omraadet, men de har naturligvis ikke alle ligestor Betydning. De udmærker sig ved en kultiveret, sirlig Behandling af alle Bygningens Enkeltheder, og heri afviger de baade fra de ældre Naturstenskirker og ogsaa fra de sengotiske Bygninger og Tilbygninger, der gennemgaaende er djærve og af stor Simpelhed. Fig. 6. Teglstensmurværk af ældste Type med riffelhugne Sten. Fra Overkirken i Bjernede. Som en nær Frænde af Ringsted maa man betragte Amtets anden Benediktinerkirke, Skovkloster (Herlufsholm) ved Næstved (S ff). Den er kun eenskibet, men har haft et storslaaet Tværskibsanlæg, der meget nøje svarer til Ringsteds. Den er sikkert paabegyndt kort efter de to andre Klosterkirker og fuldført allerede inden Selv Vestgavlen med de tre ligehøje, adskilte Vinduer er helt uden senromansk Præg. Desværre er saa lidt af det oprindelige Østparti nu i Behold og i det hele saa faa Enkeltheder. Derfor er det ogsaa vanskeligt at afgøre, om det er via Herlufsholm, at Nabokirken i Fodby (S. 1100) har faaet sine rige Enkeltheder i ægte Sorø-Ringsted Stil. I Midtsjælland hører Overdelen af Bjernede (S. 357) og Tvillingtaarnene ved Fjenneslev, med det i Skibets Vestende indbyggede Herskabsgalleri (S. 326), til vor ældste Teglstensarkitektur. Murstenspartiet i Bjernede, med den stærke Anvendelse af riflede Sten (Fig. 6), kan meget vel gaa tilbage til de to Klosterkirkers tidligste Dage, 1160 erne eller 1170 erne, medens man næppe tør regne Vestgalleriet i Fjenneslev for ældre end o. 1200, efter at det har vist sig, at dets Brændtlerssøjler har deres nærmeste Sidestykker ved en ikke helt oprindelig Portal i Sorø Kirke (S. 26). De prægtige Granitsøjler, som bærer Taarnenes Østmur, er et Værk af den samme Stenmester, som har virket ved Vordingborg Slotskirke, og som har hugget Fonten i Kalundborg Kirke 1. Ogsaa den lille Kindertofte Kirke nær Skovbrynet Vest for Sorø hører til den samme Kreds. Dens stadselige Dør- og Vinduesstik tyder paa, at den er bygget af en Bygmester, som havde faaet sin Uddannelse i Sorø; dens zigzag- 1 Præstø Amt, S. 198 og Fr. Beckett: Danmarks Kunst I, Fig. 231.

22 1214 SORØ AMTS KIRKER Fig Lundforlund Kirkes Vestgavl. Opmaaling og Rekonstruktion ved C. G. Schultz. murede Gavlfelt ligner ogsaa Sorøs Vestgavl, som hører til de yngste Dele af denne Kirke. Men ellers er det paafaldende, at Opførelsen af de store Klosterkirker i saa ringe Grad har sat Præg paa Egnens Kirkebyggeri, der i det væsentlige maa have været afsluttet forinden. Et enestaaende Eksempel paa, at Teglstensarkitekturens Indflydelse spores ved en Kampestenskirke, er Lundforlund, hvor Vestgavlen i Gesimshøjde over en falset Buefrise har et Savskifte, et regulært Teglstensmotiv. Over dette synes der at have været en Blændingsgavl med stigende Rundbuer og en ejendommelig Midtlisén (Fig. 7 8) 1. Forbindelsen med Teglstensarkitekturen viser, at Kirken ikke er ældre end 2. Halvdel af 1100 erne; ogsaa den ottebladede Vinduesrose i Apsis er vel utvivlsomt et sent Træk Aarenes Teglstenskirker kan i Betydning ikke maale sig med den foregaaende Periodes, men fra Aarhundredets første Del stammer dog to saa vigtige Monumenter som Taarnborg og Skelskør. Den sidstes Grundlæggelsestid er ganske vist noget problematisk, og de dækkende Pudslag har hindret en Undersøgelse til Bunds. Paafaldende er baade Materialeblandingen Kampestens- og Teglstensmur Side om Side og det ligebrede Kor og Skib; men alle Enkeltheder, som kan undersøges, tyder paa romansk og senromansk Tid. Vestgavlens Vindues-Par (S. 245) har saaledes samme Fals udenom Smigen, som allerede i Ringsted. Taarnborg følger de bedste Traditioner fra den store Tid med sin pyntelige, elegante Buefrise og med sine rigt falsede 1 De svage Spor heraf er paavist af Arkitekt C. G. Schultz, se S

23 KUNSTHISTORISK OVERSIGT 1215 Døre, der har afrundede Hjørner paa Falsene; Vestgavlens Zigzagmønster svarer til Sorøs Vestgavl, og de tætsiddende Vindues-Par har deres Sidestykke ikke blot i Skelskør, men ogsaa i Sorø, hvor Udformningen af de ejendommelige Vindues-Par i Hovedskibets Østfag ganske vist er anderledes rig. Paa senromansk Tid tyder egentlig blot det Forhold, at Kirken trods sin store Bredde fra første Færd har været bestemt til Overhvælvning. Skørpinge og Teestrup maa ogsaa være bygget i 1200-Aarenes første Halvdel (Valdemar Sejrs Regeringstid), men nogen særlig Tilknytning til de store midtsjællandske Klosterkirkers Arkitektur er her ikke kendelig. Heller ikke lader det sig sige, at der er noget udtalt nordtysk Præg, som f. Eks. i den samtidige lolland-falsterske Teglstensarkitektur. Stilen er endnu rent romansk, Rundbuen er overalt raadende, Dørene sidder i svagt fremspringende Dørfelter, og Vestgavlen har trekoblede Blændinger; Skørpinges særlige Ejendommelighed er, at Koret oprindelig har været dækket af et Tøndehvælv af Træ. Benløse ved Ringsted (S. 413) er ogsaa bygget saa sent, at de Bygmestre, der havde været beskæftiget ved Klosterkirken, var borte, og det blev derfor fra Roskilde, at denne Kirke fik sin Paavirkning; dens mærkelige Vestgavl har sit nærmeste Sidestykke i Domkirkens gamle Sakristigavl, som først kan være bygget efter den forøvrigt noget problematiske Brand i Overgangsstilens vigtigste Bygværker indenfor Sorø Amt er ikke Nybygninger men Ombygninger, først og fremmest den Indbygning af Hvælvinger i de tre store Klosterkirker og i Skelskør Bykirke, som foretoges i sidste Halvdel af 1200 erne, for Herlufsholms Vedkommende sammen med en fuldstændig Ombygning af Koret (S. 1121). Stilens mest typiske Kendemærke, det trekoblede, svagt spidsbuede Vindue, finder vi i Herlufsholms Korslløje, men ogsaa i Nybygninger som Vetterslev, hvor Sidemurene har Trappefriser og Gavlene stigende Spidsbuer langs Kammene (S. 519), og vistnok ogsaa i Karrebæk, hvis Kor fra første Færd har været hvælvet. I endnu højere Grad end om Overgangstiden gælder det om den egentlige gotiske Periode, fra o til Reformationen, at den mere præges af Ombygninger og Tilbygninger end af Nybygninger. Der udfoldes en omfattende Byggevirksomhed, særlig da i 1400 erne, men af egentlige Nybygninger kan kun nævnes tre bevarede: Teglstenskirken paa»mikkelsbjerget«i Slagelse, der afløste en af vore allerældste Stenkirker, bygget allerede før 1100 og formodentlig af Fraadsten; endvidere Boeslunde og Ting-Jellinge Kirker, henholdsvis den største og den mindste af Amtets Landsbykirker. Et vigtigt gotisk Bygningsmonument er gaaet tabt ved Nedrivningen af Johanniterklostrets Kirke i Antvorskov. Stilhistorisk Betydning har nu kun Mikkelskirken. Med sin store Bredde, sine tre kantede Østapsider, af hvilke Hovedapsis kun springer lidt frem