Nyd de fire årstider. forår - sommer - efterår - vinter

Transkript

1

2 Nyd de fire årstider forår - sommer - efterår - vinter

3 BJERRE kommer man ikke uden om

4 INDHOLD Forord Historisk tilbageblik Et tidsbilled af Bjerre Bjerre i dag Bjerre Kredsen Tilbud i Bjerre og omegn Foreninger med frivillige/ m.m. Bjerre kirke Børnehaven Skovtrolden B.G.I. Akademiet Bjerre Lokalråd Fritid og Motion

5 forord Bjerre er en landsby i Bjerre sogn med ca. 270 husstande og et indbyggertal på 696 personer. Bjerre er et terræn navn. Ligesom hele den østlige del af Hedensted kommune (Bjerre Herred) har fået navn efter bjergkæden Bjerrelide, har byen det også. I gamle dage var Bjerre et knudepunkt. Når folk kom rejsende fra færgestederne Fakkegrav og Kirkholm, trængte både rejsende og heste til et hvil. Husmand Peter Rasmussen, Sønder Bjerre søgte i 1797 om privilegium på et herberg til at beværte rejsende med mad og drikke. Dog var det ham forbudt at udskænke eller holde værtshus for andre under straf, som for ulovlig krohold (afgift 2rd. om året). Men tiderne ændrer sig, så mon ikke dette er Bjerre Kros dåbsattest? Bjerre er et terræn område, med meget smuk natur.vi har kirke, kro, borgerhus, lokalarkiv, børnehave og nogle få forretninger og erhvervsdrivende.bjerre ligger meget centralt for byer som Horsens og Vejle, samt Hornsyld, Hedensted og Juelsminde. Vi kan tilbyde byggegrunde i nyere børnevenlige udstykninger.

6 Historisk Omkring Bjerre har der allerede i jern- og bronzealderen boet mennesker. På Bjerrelide ved Purhøj er der fundet en del gravpladser fra ældre jernalder, nogle er dobbelte, ca. 90 stk brandpletbegravelser. Ligeså er der fundet to flotte bronzesmykker og 2 armbånd ved Hønsehøj, der ligger nogle hundrede meter fra Purhøj, (genstandene kan ses på Horsens Museum). Andre arkæologiske fund er gravet frem på Søndervangs marker samt ved en stor udgravning i ved udvidelse af BGI. Akademiet. Her fandt man en del fra jernalderen og den tidligere middelalder. En rekonstruktionstegning af Bjerrehuset (Glud Museums årsskrift 2008 fortæller om et anseeligt hus fra dengang). Omkring Bjerrelide er der en del historie. Purhøj (121 m.) ligger i Horsens Kommune, men lige på grænsen til Hedensted Kommune, og vi i Bjerre føler, at det er en del af vores landskab. Hønsehøj (116 m.) er registreret, men nedgravet. Om Heksene kan der fortælles, at når de tog turen fra forskellige egne af landet, samledes de Valborgsaften på Purhøj, inden turen gik videre til Bloksbjerg. I bogen Troldkvinden og hendes anklagere, om danske hekseprocesser i det årh., er der flere med trolddomsmagt, som tilstår, at de har været på Bjerrelide. En har endda angivet antallet af de forsamlede troldfolk til i alt 700, og Purhøj nævnes også som Jyllands Bloksbjerg. For generationer siden, da køerne endnu stod i tøjr på marken på Bjerrelide, mødtes de unge fra Bjerre og Ustrup søndag eftermiddag og tog en svingom på Purhøj imellem flytningen af kvæget. Måske var der en, som havde et musikinstrument, og så havde de et par fornøjelige timer. På Bjerrelide i den vestlige ende, findes Galgebakken. Her blev forbrydere henrettet - tyveknægte blev hængt med tyvekoster på ryggen og mordere blev halshugget. Den sidste henrettelse på Bjerrelide var morderen Side 4

7 Søren Bundgård, der blev halshugget i Tinghøj Tingbro, minder stadig om en tid, hvor tvistlighederne foregik under åben himmel. Tinghuse har det første herredsting under tag måske været?. Hatting og Bjerre Herred havde herredsting sammen. I 1697 fik Bjerre Herred sin første juridiske dommer, Folmer Thomsen. Folk så op til ham med skræk og rædsel. Han besad embedet til Dommerne boede på deres gårde.i 1846 byggedes en ny arrest med tingsal og bolig til arrestforvalteren. Bygningen var i 2 stokværk, og i 1910 blev den ombygget med tårn og flere celler. Arresten blev brugt efter anden verdenskrig til værnemagere. Senere har arresten været brugt til militærdepot. Nu er den i privat eje og lider en krank skæbne. Bygningerne forfalder mere og mere. 9. august 2012 blev bygninger solgt på tvangsauktion og husets fremtid er ukendt. I 1854 byggedes der i Bjerre en herskabelig bolig til herredsfogeden, Aldershvile, men ved en ny lov fra 1918 flyttede retsadministrationen til Horsens i Dommeren boede der nogle år, hvorefter bygningen blev solgt til Vejle Amt, som indrettede Børnehjem i 1942, og hjemmet fik navnet Dommergården.En epoke i Bjerres historie var slut, et gængs udtryk fra gammel tid, En Bjerretur var, når man skulle møde i retten i det gamle Ting og Arresthus. Et tidsbilled af Bjerre - Udvikling - Afvikling Landsbylivet i Bjerre efter Anden Verdenskrig 1945 og frem til Bjerre var selvforsynende med det meste. Der var mange forretninger og håndværkere. Dens livsnerve Side 5

8 udadtil var rutebilerne, men de fleste købte lokalt. En husmoder var måske kun i Horsens én gang om måneden. På kroen holdt de bal nogle gange om året. Om sommeren foregik det på Bjerrevej og blev kaldt asfaltbal, kroen holdt også juletræsfest, Bjerre Brugs holdt ligeså juletræsfest for medlemmer. Der var en sal i den sydlige ende af brugsens bygning. Der blev holdt grundlovsmøde og spillet friluftsteater på bakken bag Frandsens gård, nu Karenslyst. Omkring 1951 fik Bjerre en sportsplads, som blev et godt samlingssted, og her blev dyrket håndbold og fodbold. Hver søndag formiddag blev der spillet fodbold, og der manglede aldrig tilskuere. Om sommeren var der sportsfest. Der var mange dygtige sportsudøvere, men da svømmehallen og idrætscentret blev anlagt i Hornsyld, fusionerede Bjerre idrætsforening og Hornsyld idrætsforening, og herefter foregår aktiviteterne der. Sportspladsen blev senere overdraget Bjerre Herreds Tennisklub. Forretninger: En brugs, to købmænd, en bager, en installatørforretning, en slagter, en dame- og herrefrisør. Håndværkere: En automekaniker, en klodsmager, en skomager, to smedeforretninger, en snedkerforretning, en tømrerforretning, en murerforretning, en skrædderforretning. Flere Vognmandsforretninger: To lillebilsforretninger, et mølleri (vindmølle), et mølleri (vandmølle), et øldepot, en ure- og symaskinereparatør, et gartneri, et franskvaskeri. Andre erhverv i Bjerre: En forskole med en lærerinde, en hovedskole med to lærere, en praktiserende læge, en jordemoder, en sognefoged, en landpolitibetjent, en telefoncentral, et postindsamlingssted, Bjerre Kirke med landsbydegn og graver. Bjerre Kro, Traktørsted Aldersro (1940erne Frandsens Gård), to børnehjem, en arrest, om sommeren var der 3 iskiosker. Seks benzinsalgssteder: Begge købmænd, kroen, brugsen, smeden i Nørre-Bjerre samt automekanikeren. Slagteren og bageren kørte ud til kunderne 1-2 gange om ugen. Købmænd og brugs kørte vareture. Der kom også andre handlende rundt i byen, bl.a. et slagteri, en fiskehandler samt en gartner/ blomsterhandler. Hver dag kom mælkemanden med mælk fra Bjørnkær Mejeri i Hornsyld. Han havde mælkejunger med aftapningshaner i, hvorfra han så tappede mælk og fløde i fade og kander, som husmødrene kom Side 6

9 ud til vognen med. Der kom et par uldkræmmere og en pottemager med lervarer ca. en gang om året. Der var mange gårde. Nogle havde en fodermester eller daglejer. De fleste havde 1-2 karle og 1 tjenestepige. Mange håndværkere havde svende og forretningsdrivende en kommis, lærling eller elev, ligeledes havde de ung pige i huset. De fleste ansatte dengang fik kosten, hvor de arbejdede. Mange familier havde 4-5 børn. Der var stor aktivitet omkring skolerne. Lilleskolen blev bygget om (ca. 1950), og der blev ny bolig til lærerinden på første sal. Fra blev der bygget ny hovedskole i flere etaper, først skolekøkken, gymnastiksal, lærerværelse, samt 3 klasseværelser, toiletter og depotrum. Der er delvis kælder under bygningen, sidste del af nybygningen blev bibliotek og sløjdlokale, men inden måtte den gamle hvide bygning langs Holmen rives ned. Lærerstaben blev udvidet, og Bjerre skole virkede til Da var elevtallet nede på 36 børn. Det store Børnehjem på Gramvejen var oprettet 1908, i den hidtidige Fattiggård, og som blevet indrettet til børnehjem med forstanderpar. I begyndelsen havde de deres egen skole, men senere kom børnene i skole i Bjerre. Børn, der har været der, har berettet om forfærdelige umenneskelige oplevelser. Skoleelever fra Bjerre, der gik i klasse med børnene, vidste også ting, der skete på hjemmet, men ingen gjorde noget ved det, da det jo kun var børnehjemsbørn. Børnehjemmet flyttede til Juelsminde i Nebsager-Bjerre Kommune købte bygningerne og oprettede en Ungdomsskole i 1955 under navnet Bjerre Herreds Ungdomsskole (BHU) til 16 elever. Den er senere blevet udbygget og er i dag en selvejende institution, som hedder B.G.I. Akademiet. Elevtallet er vokset til ca. 400 elever i Børnehjemmet Dommergården blev oprettet 1942 af børne- og ungdomsforsorgen i Vejle amt samt Indre mission med forstanderinde D. Christiansen (Moster Ditte) som leder, i den tidligere herredsdommer bolig (Aldershvile). Der var plads til ca. 25 børn i alderen 2 år til 15 år. Moster Ditte fulgte børnene langt ind i deres ægteskaber. Hun ledede hjemmet med faste holdninger og kyndig hånd samt kærlighed i 30 år til Var børn først kommet på børnehjem, boede de der resten af deres barndom. Dommergården fortsatte nogle år som børnehjem, blev herefter børne- og ungdomspension, der senere flyttede til Hornsyld. I 2001 blev bygningerne solgt til Hennings specialelektronik. Side 7

10 Rationeringsmærker og tøjkort blev først afskaffet i første halvdel af halvtredserne. Købmænd og brugs havde en mindre manufakturafdeling, så man kunne købe nåle, sytråd, knapper, bændler, stoppegarn, bomuldsstof m. m.. De fleste husmødre syede selv tøjet til familien. Om vinteren var der arrangeret sykurser på skolen, bl. a. af husmoderforeningen. Husmødrene havde travlt, både hus og have skulle være i orden. De dyrkede selv grønsager, bær og frugt, og om sommeren syltede de meget. Det tog meget tid fra de plukkede bærrene til de var syltet, henkogt eller lavet til saft. En gang om ugen var der klatvask, for man vaskede kun storvask en gang om måneden. Noget tøj skulle stives og stænkes, alt blev strøget. I halvtredserne kom en elektrisk vaskemaskine, som kunne lejes. Den blev leveret og hentet, det gjorde storvasken lettere. Der kom frysehuse, ofte ved mejerierne, man kunne her opbevare sine slagtevarer, hvilket gjorde hjemmeslagtning noget nemmere. På hjemmefronten var der mange, som fik flaskegas, et par apparater og en ovn. De fleste bagte selv brød og andet bagværk. Hver ledig stund blev udnyttet, der blev strikket, stoppet, syet, broderet, hæklet. De fleste havde gang i et eller andet håndarbejde, eller man skrev breve. Det var ikke alle, som havde telefon. Desuden skulle børn hjælpes med lektier. Der var få, som havde egen bil i fyrrene, men i halvtresserne var der mange, hvis største ønske var at anskaffe sig en bil. Så i første omgang var det mændene, som tog kørekort. Man kunne også leje en bil uden fører, dette var specielt popurlært til en søndagstur. De kørte med en nummerplade med tallene 46 forrest, så kunne man se, at den var lejet. Men mange fik anskaffet en bil og den blev en del af ægteskabet. Og fra den tid fortælles, at var bilen på værksted, blev manden der også, eller han ringede flere gange for at høre, om den snart var færdig. Var konen indlagt på sygehuset, havde det intet hastværk, hun havde det sikkert godt nok. Rutebilerne var livsnerven udadtil, de kørte til Horsens fra Rårup, Juelsminde og Stouby. Der kom mange hver dag. Om morgenen og eftermiddagen havde de mange skoleelever med, som gik i skole i Horsens. Rutebilerne havde mange varer med til forretningerne, ligeledes reservedele til mekanikeren. Men rutebilchaufføren havde dagligt ærinder med fra kunder på landet. Det kunne være et ur til urmageren, tænder Side 8

11 til tandteknikeren, en pakke til en forretning, der lavede knaphuller, et par gummistøvler, der skulle vulkaniseres og den slags. Først afleverede chaufføren pakken, og så kunne han måske hente den senere på dagen. Der blev også sendt apotekervarer med rutebilen. Mange steder afleverede chaufføren avisen på eftermiddags turen. Den udkom midt på eftermiddagen, så nogle fik sig en frisk avis. Posten gik ud fra Bråskov posthus, (8782). I fyrrene og først i halvtredserne fik Bjerre by også eftermiddagspost. Kommunen havde et privat brandkorps i samarbejde med Falck i Hornsyld. Det bestod af 1 brandfoged og 3 brandassistenter, samt en brandsprøjte i det lille sprøjtehus ved Bjerre Kirke. I halvtredserne kom der nogle forandringer. Traktorerne afløste hestene, der kom større maskiner, mejetærsker m. m., møllerne blev overflødige, landbruget måtte sige farvel til folkeholdene. Og fra tresserne begyndte mange landbrugshjælpere, at tage arbejde i andre fag. De fik kortere arbejdstid, og blev organiseret. Og i industrien tog massefremstillingen sin begyndelse. I husholdningen kom der også hjælpemidler. Man købte sin egen vaskemaskine, køleskab med fryser, mindre husholdningsmaskiner, telefonen blev hver mands eje, og TVet indfandt sig i de små hjem og blev kaldt husalteret. I tresserne kom der gang i byggeriet. Parcelhuse var det helt store. Mange fandt ud af at blive selvbyggere. Pludselig kunne et hus stå færdig i løbet af nogle måneder, Mange byggematerialer var færdige fra fabrikker. Der kom gang i mange ting, og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Mange gårdejere gik pludselig alene på sin gård. I 1970 kom kommunesammenlægningen. Hele Bjerre Herred samt Stenderup sogn kom med i Juelsminde Kommune, Bjerre blev landzone, Hornsyld og Juelsminde byzoner, og herefter begyndte butiksdøden at ramme mange. Skolen lukkede i I dag huser bygningen: Børnehaven Skovtrolden, Bjerre Borgerhus og Lokalarkivet. Her vil jeg slutte min beretning om livet i landsbyen Bjerre. Der er mange detaljer, som jeg ikke har med, men jeg giver et lille indblik i det liv, der var, i den tid, hvor der skete store forandringer. af Gerda Jakobsen. Bjerre i dag Bjerre er en landsby, som ligger i et naturskønt område. Igennem byen er vej 52, der har indkørsels-chikaner ved byskiltene. Vejen er med brede kantbånd, som den tunge trafik skal blive indenfor. Der er nemlig cykelsti fra Horsens til Bjerre, men kun delvis igennem by, og igen cykelsti fra byen til Bjerre rundkørsel. Vi har Side 9

12 gadebelysning over det meste af byen. Et nyrenoveret vandværk. Vi får strøm fra NRGi Horsens, og kan være tilsluttet fibernet. Bjerre by bliver udviklet i etaper. Først samledes byen med nyt kvarter Kirkevænget ( Dybdalsvej, Bj.Vinkelvej og Buen, derefter Søren Nielsensvej, Bakkedraget, Højvangen, og Skovlunden. Der er få byggegrunde endnu, men der er mulighed for byggemodning af Skovlunden 2, samt ved Bakkegården. Pladsen overfor Dommergården, ved Tennisbanen er egnet til småindustri eller et nyt medborgerhus. Vi har Kirke, Børnehave, Borgerhus, Lokalarkiv, samt BGI Akademiet (Bjerre Gymnastik & Idrætsefterskole). Forretninger og erhverv: Damefrisør Elektrikerforretning Murerfirma Erik Madsen Aps. - Brdr. Madsens Murer-forretning Bjerre Kød Slagterforretning - Stenguiden - Hennings Specialelektronik - Bjerre Urmagerværksted - Bjerre Kro - Fynbogården (Bed and breakfast gårdpension) - Topsport (Grosistforretning af rideudstyr, køb og salg af rideheste og uddannelse af beridere), og Flatbush instrumentbygger. Foreninger: Bjerre Borgerforening Bjerre Borgerhus Bjerre Lokalarkiv - Bjerre Vandværk Nebsager, Bjerre, Stenderup Pensionistforening - Bjerre Møllefond Bjerre Kjørmesgilde Fruentimmerlauget - Bjerre Herreds Tennis/Petanque klub - Bjerre Millennium Østjydsk Modelflyverklub - Indkøbsforeningen Urtica - Bjerre Lokalråd. I dag er der få, men store landbrug, som dyrker store arealer. Bygningerne er solgt fra nedlagte gårde. Der er 4 svineproducenter og 3 kvæggårde tilbage, samt nogle få gårde uden dyr. Horsens Folkeblad er den mest lokale nyhedsavis. Kirkebladet for Nebsager, Bjerre, Stenderup Sogne ud- Side 10

13 kommer 4 gange om året. Bjerre Borgerforening udgiver Bjerre bladet 4 gange om året, og på Internet www. bjerrenyt.dk kommer informationer, der foruden gratis avisen Hedensted Avis/ Juelsminde Posten, ligeså udkommer Horsens Posten og Onsdagsavisen indenfor bygrænsen en gang om ugen. Børn Vi har flere kommunale dagplejere i Bjerre samt Børnehaven Skovtrolden med ca. 65 pladser Bjerre børn går i skole i Stenderup, fra 0-6 kl. og 7-9 kl. i overbygningen SIM Hornsyld (SIM = Skolen i midten). 10 klasse på Juelsminde Skole. Som private efterskoler, har vi B.G.I. Akademiet, Bjerre, samt i den østlige del af Hedensted Kommune, Bjerre Herred har vi desuden Hellebjerg Idrætsungdomsskole Vrigsted Efterskole Bråskovgård Efterskole - Kildebjerg Kostskole Castberggård Døve Højskole i Urlev. Faciliteter og Aktiviteter Da Hornsyld er byzone, er det her man finder de større faciliteter 2 Lægehuse 1 Tandlæge -1 Apotek 1 Pengeinstitutter (Sydbank) - Idrætscenter med Svømmehal Bibliotek Ungdomsklub Aktiviteter for efterlønnere og pensionister foregår fra 2011 på Kildevældet og i konfirmandstuen, og der er netcafe på Hornsyld skole ældre hjælper ældre - Ældre boliger ved Møllevang Plejecenter Kildevældet; Center for Socialpsykiatri Sønderparken. Dagligvareforretninger Vi har ingen dagligvare forretninger i Bjerre, der er ca. lige langt til Horsens eller Hedensted. I Tyrsted ligger Føtex, og i Stenderup Brugsen med postbutik. I Bråskov købmand Yding, og i Hornsyld Brugsen med postbutik, Shoppen,Slagterforetning, Bagerforretning, Servicestation med kiosk m. m. Hornsyld Købmandsgård: Foderstof, Trælast, Benzinsalg, Fyringsolie m.m. Bjerre Kredsen De politiske valg i Bjerre siden Den 5. juni 1849 fik Danmark en fri forfatning, idet den hidtil enevældige konge ifølge den ny grundlov skulle dele den lovgivende magt med en af folket valgt rigsdag, der bestod af 2 kamre: Folketinget og Landstinget. Valgret til folketinget fik enhver 30-årig uberygtet mand, som havde dansk indfødsret og boet i valgkredsen mindst et år. Der var også andre restriktioner, man måtte bl. a. ikke have nydt fattighjælp eller Side 11

14 været straffet, og kvinder blev der slet ikke talt om. Det var først i 1915 at, de fik valgret. Landet blev opdelt i 100 folketingskredse, og hermed opstod BJERRE KREDSEN, Vejle amts 5.valgkreds, der omfattede hele Bjerre herred samt Hjarnø. Og Bjerre kro blev stedet, hvor folk valfartede til for at stemme. Forud var der vælgemøde, hvor de opstillede kandidater fremlagde deres program. Mødet blev holdt på en mark i nærheden af Bjerre kro, som blev kaldt Morten Pejsens mark. Der blev serveret kaffepunch dagen igennem, hvilken bidrog til højlydt bifald eller mishag. Selve valget foregik ved håndsoprækning, og valgbestyrelsen erklærede den der fik flest stemmer for valgt. Siden 1912 har man stemt ved hemmelig skriftlig afstemning. Amtsråd og sognerådene styrede nærdemokratiet. Det var ofte personer fra sognerådet, som senere sad i amtsrådet. Omkring 1933 blev der også folkevalg til disse 2 råd, og her i Bjerre foregik valgene på kroen. Ved den nye grundlovsafstemning i 1953, blev landstinget nedlagt, samtidig var der afstemning om tronfølgeloven, der blev stemt for kvindelig arveret til den danske trone, dog med det forbehold, at blev der født en prins som nr.2 eller derefter, var det prinsen, der havde ret til tronen. I 1978 døde kroejer og malerinde Ingeborg Andersen. Kroen skiftede ejere og stod til tider ubeboet hen, og man flyttede så valgstedet til biblioteket i Bjerre skole, da lokalet overgik til Lokalarkiv i 2001, har der siden været stemt i Bjerre Borgerhus, for valgberettigede fra Bråskov, Stenderup og Bjerre. Meget er forandret siden 1849, hvor Bjerre kredsen så dagens lys. Bjerre kredsen var ikke så stor, men der har været flere folkevalgte politikere herfra på Borgen og i Vejle Amt. Kvinder fik valgret og valgretsalderen er flere gange reguleret, nu til 18 år,. Der har været rigtig mange valg her i Bjerre, Der er blevet stemt til folketing og landsting, tronfølgeloven, amtsråd og sogneråd, menighedsråd og skolenævn. I 1972 stemte vi for tiltrædelse i Det Europæiske Fællesskab (E.U.), og der har været mange afstemninger siden om Europa-parlamentet m.m. Ved kommune sammenlægningen i 1970, hvor Bjerre herreds sogne samt Stenderup sogn, der tilhørte Hatting Herred, blev til Juelsminde kommune, blev kommunerne reduceret fra 1064 til 277. Da udgik sogneråd, og vi fik en kommunalbestyrelse, og amterne blev skåret fra 22 til 14. Ved sidste sammenlægning af Juelsminde, Hedensted og Tørring-Uldum kommuner i 2007, nu Hedensted kommune fik vi et byråd. Ved valget i nov stemte vi for den nye kommunalreform, der startede fra januar 2007, hvor Danmark fik 98 kommuner, og amterne blev nedlagt, og i stedet fik vi 5 regioner. Vi hører til i Region Midtjylland. Den 17. november 2009 var der kommune- og regionsvalg. De nye råd startede januar Samtidig stemte vi om ligeberettigelse i tronfølgeloven, det blev et JA det ældste barn i kongefamilien arver tronen. Side 12

15 Det sidste valg vi har haft, er folketingsvalget den 15 september Der sker hele tiden forandringer, noget forsvinder og andet kommer til, men vi håber der stadig må være stemmested her, og at rigtig mange stemmeberettigede besøger valgurnerne i Bjerre, som har en lang historie bag sig. Bjerre Borgerforening Nogle borgere i Bjerre indkalder til møde på Bjerre Kro den 24 februar 1949, med det formål at stifte en borgerforening for Bjerre sogn. Allerede den 14 marts er der stiftende generalforsamling, og borgerforeningen er en realitet, og formålsparagraf anno 1949 lyder således: At varetage og fremme borgernes interesser og tarv i Bjerre sogn og søge at fremme ethvert foretagende, der skønnes at ville tjene til byens og borgernes vel. Endvidere at for anstalte selskabelige sammenkomster for medlemmerne. I de kommende år arrangeres der,høstfest, fastelaunsfest, andespil, og andre selskabeligheder på Bjerre kro, men tilslutningen bliver dalende, og i oktober 1960 blev det besluttet at stille foreningen i bero. Efter kommune sammenlægningen i 1970 (Juelsminde kommune), hvor Bjerre som følge af land og byzoneloven blev landsby, forsøgte man igen at få borgerforeningen på fode, og denne gang lykkedes det. Foreningen arrangerer juletræsfest, fastelaunsfest, dilettant, revy, sommerfest, sankt hans bål, andespil og julemarked, samt fællesspisning 2 gange om året, og pyntning af et stort udendørs juletræ. Den står for udgivelsen af Bjerre bladet, og har også lavet fabriksbesøg og udflugter. Foreningen har gjort kommunen opmærksom på byens udvidelse med byggegrunde, forskønnelser af pletter i byen, fået 2 bus skure sat op, og da Bjerre skole nedlægges i 1990, arbejdedes der med anvendelse af bygningerne, der ejes af kommunen. Børnehaven Skovtrolden har en stor del af bygningen, samt et stort udendørs areal. Borgerhuset og Lokalarkivet findes også i den gamle skolebygning. Borgerforeningen holdt 60 års jubilæum 2009, og den har siden opstarten 1970 været en aktiv forening. Side 13

16 Bjerre Borgerhus Bjerre Borgerhus blev etableret i 1992, i den nedlagte Bjerre Skole. Skolekøkken, gymnastiksal, omklædningsrum, gang og lærerværelset var en del af bygningen som blev stillet til rådighed. Kommunen gav et beløb, og der blev lavet anpartsbeviser á 500 kr, som blev solgt til Bjerre borgere. Arbejdet blev lavet af frivillige borgere der brændte for at få et nyt samlingssted op at stå. Det var et stort projekt, der blev lavet forbedringer af køkkenet, og der blev lavet en helt ny toiletafdeling, alle lokaler blev istandsat og der blev købt inventar mm., så borgerhuset kan tage imod 100 personer. Det gamle lærerværelse bliver brugt til interne møder, borgerhuset kan lejes af alle der selv vil arrangere en fest. Der er en bestyrelse på 5 medlemmer, de 2 er også i Bjerre Borgerforenings bestyrelse, der er tilknyttet en rengøringshjælp, og det er frivillige der 1 gang om året mødes og gør hovedrent. Bjerre Lokalarkiv. Tømrermester Verner Sønderskov Nielsen ( ), boede hele sit liv i Bjerre. Han var god til at fortælle om gamle dage, hvordan livet havde været i landsbyen Bjerre. Verner Sønderskov samlede også effekter sammen, men det med registrering var ikke ham, så i 1988/89 blev der nedsat en bestyrelse, og Egnsarkivet blev en realitet. Tage Klausen blev formand. Foruden ham var der 3 bestyrelsesmedlemmer. Et depotrum på Bjerre skole blev stillet til rådighed til opbevaring af effekterne. Tage tog sommetider tingene frem og lavede en udstilling, Han tog ofte på landsarkivet hans interesse var især at lave slægtstavler. Borgerforeningen arbejdede på at finde et sted, hvor arkivet kunne være, og daværende Juelsminde kommune, stillede Bjerre skoles gamle bibliotek til rådighed. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, og ildsjæle gik Side 14

17 i gang med at synliggøre arkivet. Den 6. oktober 2001 var der indvielse ved Skole og Kulturformand Jørgen Harfeld (senere borgmester), og herefter navnet Bjerre Lokalarkiv. Bjerre Lokalarkiv var med i Juelsminde kommunes database LADAB, og samarbejder med He-densted kommunes øvrige arkiver, samt ARVE Arkiver i Vejle Amt. Det er frivilligt arbejdskraft, så man skal have interesse for fortiden, samt formidle den gode historie til slægtsforskere. At der er interesse for at samle lokalhistorien ses tydeligt, da der skænkes mange effekter til arkivet. Lokalarkiverne skal også følge med tiden, arkiverne har en bestyrelse og er tilmeldt ARKIBAS. Det sidste nye er, at effekterne skal registreres på EDB, og er kommet på internet. Bjerre Vandværk Den 19. december 1911 samledes ca. 30 personer på Bjerre kro, for at oprette et fælles vandværk. En bestyrelse blev valgt, og Sønder Bjerre Vandværk I/S blev en realitet. Der udarbejdedes vedtægter, og den valgte bestyrelse fastsatte, at vurderingen til ejendomsskyld andrager det, som hver især anførte beløb. Der blev gravet en brønd på Bjerrelide. Ca. hvert 3 år er der generalforsamling. Der bliver noteret, at interessenter har fået indlagt vand. I krigsårene, med isvintre frøs vandet i hovedledningen i januar, og det var først optøet i april mdr.. Fra 1943 blev der vedtaget fast kontingent, samt beløb pr. person i husstand og fast afgift for badeværelse og toilet. I 1944 blev foreslået en til dybvandsboring og pumpestation, og der blev bygget en ny brønd. I 1946 sælges grunden foran pumpehuset, og der udbetales et engangsbeløb til bygherren, som forpligter sig til at holde vejen. Der holdes nu ord. generalforsamling hvert år. Der optages flere interessenter, og både omkostninger og kontingent, m.m. stiger jævnligt. Omkring 1949/50 etableredes gadebelysning, og det er Sdr. Bjerre vandværks bestyrelse, der tager sig af den del I 1985 overtager Vejle Amt belysningen på vej 52, og i 2008 overtager Hedensted kommune samtlige private gadebelysninger i kommunen. Der afholdes 25 års jubilæum i 1936 og 50 års jubilæum i begge gange på Bjerre Kro til kaffe og cigar. Ved 75 års jubilæet i 1986 var der åbent hus ved vandværket med efterfølgende kaffe på kroen (ca. 50 deltager). I 1986 blev der vedtaget en ny selskabsform, et andelsselskab med begrænset hæftelse (A.m.b.A.). De respektive bestyrelser har hele tiden haft opgaver at løse bl.a, udskiftning af vandledninger. I 1966 opførtes brandtank i Nr. Bjerre. Vandværket leverede vandet, og kommunen stod for udgifterne (for længst nedlagt igen). Og brønden på Bjerrelide i Nr. Bjerre sløjfedes i Nye boringer og nye pumper, så der kan udføres bakteriologiske undersøgelser af vandet. Analyserne bekræfter godt drikkevand. I 1982 udsender Side 15

18 Juelsminde kommune normalregulativ for private vandværker, og afgifter for bad og toilet bortfalder. I 1990 vedtages at, samtlige huse får vandur. Der havde inden da forsøgsvis været opsat ure nogle steder. I september 1895 blev Nørre Bjerre vandværk stiftet. 7 interessenter, blev enige om at anlægge en rørledning fra Bjerrelide til byen, og så skulle hver især selv betale stikledninger. For vandbeholder, rørledning, jordarbejde og alt vedrørende hovedledning (herunder en deklaration), var prisen 523,71 kr. Udgifterne deltes og betaltes af 6 interessenter. Senere nedsættes en bestyrelse,. Der kommer flere interessenter til, gårdene forpligtes til at have et kar stående, som fyldes med vand om natten til kreaturerne. Der bygges større brønd. Hver gang der er nye tiltag eller vedligeholdelse opkræves alle et beløb, og så er den regning betalt. I 1920 holdes 25 års jubilæum med spisning på Bjerre Kro. Det er 2 små stilehæfter, som har været protokol fra I 1961 holdes den første generalforsamling, og den næste er en ekstra ordinær generalforsamling i 1969, og herefter generalforsamling hver år. I 1987 blev der nedlagt nye ledninger. Der bruges mere og mere vand og forsynings nettet havde svært ved at levere, så Juelsminde Kommune forlangte en ny boring, eller sammenlægning med Sdr. Bjerre Vandværk. Sammenlægningen blev en realitet i Alle fik vandure, og der blev sat en kontraventil til Stenderup vandværk. Ligeledes blev ledningsnettet tegnet ind på store plancer. Betalingen er efter forbrug, vandskat og fast afgift. Til generalforsamling 2008 var der afstemning om et nyt navn, og nu hedder det: Bjerre Vandværk I efteråret 2010 sker der en ny renovering af vandværket. Der foretages ny boring og sløjfning af en gammel. Nye filtre, nye rør og pumper inde i værket. Ny elektrisk styring, og det løber op i et tal på den anden side af millionen, ca. 1,3 mio kr. Nebsager Bjerre Stenderup Pensionistforening Alders og Invaliderenteforeningen i Nebsager Bjerre Sogne, blev stiftet ved et møde på Bjerre Kro den 22 juli Der vedtages at årskontingentet er 2 kroner pr. medlem, og bladet koster 1 kr. I 1954 blev det vedtaget, at de, der ikke kunne cykle fra Bjerre til Hornsyld til arrangementer, skulle betale 1kr., mens foreningen betaler resten af beløbet til en taxa. I 1957 vedtoges der at sende en krans til medlemmers begravelse. De første år, der var udflugt, var det bilejere, der kørte gratis. De fik så gratis forplejning på turen. Turen gik til en kro eller et hotel, og efter kaffen blev der holdt generalforsamling, inden man indtog den medbragte mad, eller en bestilt middag, som man selv måtte sørge for. Udflugtskørselen overgår til rutebiler i 1961, og i 1966 giver kommunen 1500,00kr. til turen. Til 25 års jubilæet i 1970, fik man overrakt en fane fra Danmarkssamfundet. I 1973 giver kommunen 35 kr. pr. pers i tilskud, og 5 kr. pr. pers. til udflugter pr. år. Omkring 1972 begyn- Side 16

19 der man at holde arrangementerne på plejehjemmet Møllevang i Hornsyld en gang om måneden: Det er generalforsamling, foredrag, bankospil, julefrokost, luciafest, nytårsfest, modeopvisning el. folkedans, og der foruden 2 udflugter. I 1991 ønsker Stenderup pensionistforening at komme med i foreningen. Og herefter får foreningen det navn den stadig har. I 2007 er der atter kommune sammenlægning, nu Hedensted kommune, og alt tilskud falder væk. I dag sendes der ingen krans til begravelser, men der sendes blomster til runde fødselsdage fra 85 år, og til guldbryllupper og efterfølgende runde festdage. I 2005 holdt N.B.S. pensionistforening 60 års jubilæum på Gramrodehus, og i den anledning blev 4 medlemmer, som havde gjort en større indsats for foreningen udnævnt til æresmedlemmer. Det er den fungerende bestyrelse, der udnævner med-lemmer til æresmedlemmer. Fra efteråret 2011 kan man ikke længere benytte Møllevang, da kommunen skal bruge stedet til et andet klientel, men pensionistforeningen får en aftale med sognepræst og menighedsråd, og herefter foregår foreningens arrangemnter i konfirmandstuen ved Nebsager præstegård Bjerre Møllefond Bjerre Mølle blev bygget i 1860 og der blev drevet mølleri til Da var tiden rendt ud for de gamle møller. I sin oprindelige skikkelse var Bjerre mølle dækket med tegl, hvad kun 2 møller her i landet var. Den var forsynet med kludesejl og svans, så man dermed kunne dreje møllen mod vinden. Men i 1912 blev der foretaget en ret omfattende ombygning. Der blev påsat nye vinger med klapsejl og vingeaksel af træ. Teglbeklædningen blev erstattet af tagpap, og der blev indsat vinduer. Møllen blev desuden forsynet med selvsvikker og kunne nu selv dreje op mod vinden. Men efter den ikke var i brug mere, var vejr og vind hård ved møllen og rykkede et par vinger af. Tagpapbeklædningen var bulet og hullet, vinduerne ved at falde ind, og selve møllehuset hældte til siden. Møllen var blevet et trist syn. I 1974 tog Bjerre og Stenderup Borgerforeninger initiativ, og oprettede et mølleud- Side 17

20 valg, og Bjerre Møllefond blev etableret. Dets opgave er at indsamle midler til vedligeholdelse og sørge for restaurering af møllen. Mølle venner gik i gang med restaureringsarbejdet, og møllen fik atter tegl og andre vinger sat på fra en nedlagt mølle. Der har været meget vedligeholdelse, hat og vindrosen er skiftet ud, borebiller har hygget sig, og vinduerne er skiftet ud, en vinge knækkede i 2009, og de andre tre vinger havde det også dårligt, men Bjerre Møllefond var gået i gang med at søge fonde, og den 13. juli 2010 blev der sat nye vinger på møllen. De er lavet i jern, der også bruges i Holland, hvor mølle-modellen stammer fra. Det var billigere, end at lave dem i træ. Der er søgt fonde, og andre har sponsoreret, håndværkere har stillet maskiner til rådighed, og møllefondens bestyrelse har brugt masse af frivillig arbejdskraft. Arbejdet er unikt, og møllens bevarelse kan glæde mange fremover. Der var en sammenkomst i anledning af de nye vinger. Alle der vil skænke et beløb til Bjerre Møllefond, er med til at bevare vores flotte vartegn, Møllen knejser stolt ude på marken, og i adventstiden er den belyst. Der er adgang til møllen hele året. Kjørmesgilde: Det gamle bylaug i Bjerre har formentlig holdt kjørmesgilde i over 150 år. Dengang samledes både mænd og kvinde på gården, hvor oldermanden boede, og festede til langt ud på natten, til tider flere dage. De fik lavet nogle aftaler med hinanden om foder, såsæd, evt. leje af et stykke jord, og næste oldermand blev udnævnt, og så var det hos ham gildet stod næste år. I dag holdes gildet traditionen tro på Bjerre Kro den 2. februar, og bymændene samles i kammeratligt samvær (uden damer) til en aften med kjørmesmad: Sild, hvidkål m. flæsk, sylte og pølser, samt ost, og dertil øl og snaps, senere kaffe i krostuerne.. Sådan en aften bliver der læst en beretning op, og der bliver skrevet i protokollen, hvem der er til stede. Der bliver spillet kort, drøftet mange lokale emner, måske aftaler m.m. så festen kan godt varer ud på de små timer. I 1979 havde oldermanden, Kbm. Georg Christiansen været med til kjørmesgilde i 50 år. Det blev fejret, og han blev udnævnt til æresoldermand. Tegn på oldermandsværdigheden er en oldermands-stav. Side 18