TERMOCOMBI TC 30 VARMEANLÆG TIL TRÆ OG TRÆPILLER MED OMVENDT FORBRÆNDING. Brugermanual

Transkript

1 TERMOCOMBI TC 30 VARMEANLÆG TIL TRÆ OG TRÆPILLER MED OMVENDT FORBRÆNDING Brugermanual Læs vejledningen omhyggeligt inden installation, brug og vedligeholdelse. Brugermanualen skal betragtes som en integreret del af produktet.

2 Side 2

3 Tillykke! Du er nu ejer af et Extraflame varmeanlæg Extraflame varmeanlægget repræsenterer den optimale løsning for dem, som ønsker at producere vand til opvarmning og varmt sanitærvand med fuld respekt for miljøet. Dette varmeanlæg indbefatter den mest avancerede teknologi på markedet og en meget høj bearbejdningskvalitet, som giver dig mulighed for at nyde en behagelig rumtemperatur og generel komfort i hele dit hjem. Denne manual giver en vejledning til korrekt brug af dit nye varmeanlæg og du bedes derfor læse den omhyggeligt før ibrugtagelse. VIGTIGT Kontroller at forhandleren udfylder det nedenstående skema, som skal indeholde data for den autoriserede tekniker, der vil yde assistance i tilfælde af problemer med dit nye varmeanlæg til træpiller. AUTORISERET SPECIALIST FIRMA HR. ADR. NR. POSTNR. BY PROV. TELEFON FAX Side 3

4 Side 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel Titel Side 1 ADVARSLER OG SIKKERHEDSFORSKRIFTER 7 2 TEKNISKE DATA 9 3 INSTALLATION OG IBRUGTAGELSE 12 4 VEJLEDNING TIL MONTAGE OG INSTALLATION Ordliste Installation Tilslutning til røggasaftrækket Skorsten eller enkelt aftrækskanal Tilslutning af anlægget til skorstenen og udledning af forbrændingsprodukter Skorstenspibe Tilslutning til udvendige luftindtag Termisk isolering, overfladehandlinger, belægninger og sikkerhedsforskrifter Nationale, regionale, provinsielle og kommunale forskrifter 19 5 HYDRAULISK ANLÆG Åbent anlæg Generelle oplysninger Åben ekspansionsbeholder Sikkerhedsrør og tilførselsrør Anlæg med lukket ekspansionsbeholder til anlæg med manuel og automatisk-manuel indfødning Generelle oplysninger Sikkerhedsventiler Lukket ekspansionsbeholder Dimensionering af akkumuleringstank Eftersyn under første tænding Forsyningsvandets karakteristika Fyldning af anlægget 24 6 ELEKTRISK DIAGRAM 25 7 BRÆNDSTOFFET Træpiller Påfyldning af træpiller Regulering af påfyldning af træpiller Brænde Omvendt forbrænding hvordan virker den? 29 8 INDSTILLINGER PÅ VARMEANLÆG Vælg det ønskede sprog Language Menu Indstilling af dato og klokkeslet Clock set Menu Brændselsindstilling Kedelindstilling Indstilling af tidspunkter for aktivering af falddør Valg af funktionsmåde Summer-Winter Menu Indstilling af de ønskede temperaturer Placering af håndtaget på siden 36 9 VARMEANLÆGGETS FUNKTIONSCYKLUS Funktionscyklus med brænde Funktionscyklus med brænde/træpiller MENU TIL CRONO-INDSTILLING VARMEANLÆGGETS FORSKELLIGE FUNKTIONER Check-up Cyklus til frostbeskyttelse af pumper Cyklus til frostbeskyttelse af anlæg Sikkerhedsanordning til område Rensecyklus til bakteriefjernelse SIKKERHEDSANORDNINGER Skade på røgaftrækket Skade på motor til påfyldning af træpiller Manglende tænding Midlertidig mangel på strøm Elektrisk sikkerhedsanordning Sikkerhedsanordning til temperatur på træpiller 44 Side 5

6 12.7 Termisk sikkerhedsanordning på rørledning til træpiller Termisk sikkerhedsanordning med brandsikker stjerneventil Sikkerhedsanordning på døråbning Overkogssikring Sikkerhedsanordninger på anlæg med åben ekspansionsbeholder 45 Sikkerhedsanordninger på anlæg med lukket ekspansionsbeholder ved varmeanlæg med manuel og automatisk-manuel indfødning Montering af termisk udtømningsventil (ikke medleveret) Automatisk termostatisk ventil Installation af sikkerhedsanordninger RENGØRING AF VARMEANLÆGGET TABEL OVER SIGNALERINGER OG MEDDELELSER GARANTI OVERENSSTEMMELSE MED RoHS- OG WEEE-DIREKTIVERNE 57 Side 6

7 1. ADVARSLER OG SIKKERHEDSFORSKRIFTER Indledning Varmeanlæggene produceret på vores fabrik er konstrueret med øje for de enkelte komponenter, således af både bruger og installatør beskyttes mod eventuelle ulykker. Det anbefales derfor at det autoriserede personale, efter hvert indgreb på anlægget, er opmærksom på de elektriske forbindelser og specielt ledningernes nøgne dele, som absolut ikke må være synlige udenfor klemrækken for dermed at undgå kontakt med lederne. Installationsmanualen skal betragtes som en integreret del af produktet: Man bør sikre sig at denne altid følger anlægget, også i tilfælde af videresalg til en ny ejer eller bruger eller ved flytning til et nyt installationssted. I tilfælde af at vejledningen beskadiges eller bliver væk, kan man bede om et nyt eksemplar hos teknisk service, som er ansvarlig for dit område. Dette varmeanlæg bør kun anvendes til det formål, hvortil det er blevet bygget. Fabrikanten påtager sig ikke noget ansvar indenfor eller udenfor kontrakten i tilfælde af skader, som er forvoldt af personer, dyr eller ting, for installationsfejl, reguleringsfejl og fejl under vedligeholdelse eller forkert anvendelse af anlægget. Installation Installationen af varmeanlægget og hjælpeudstyret til opvarmningssystemet skal være i overensstemmelse med alle aktuelle normer og reglementer i henhold til gældende lov. Installationen skal udføres af autoriseret personale, som skal udstede en overensstemmelseserklæring til kunden, hvormed denne påtager sig det fulde ansvar for færdiginstallation og efterfølgende korrekt funktion af det installerede produkt. Det er nødvendigt at tage hensyn til alle nationale love og normer, også de regionale og kommunale regler, som måtte være gældende i installationslandet. Extraflame S.p.A. påtager sig ikke noget ansvar i tilfælde af manglende overholdelse af disse forholdsregler. Før installationen anbefales det at vaske alle rørene på anlægget for at fjerne eventuelle rester, som vil kunne forhindre apparatets korrekte funktion. Under installation er det nødvendigt at informere brugeren om, at: a. I tilfælde af vandlækager skal man sørge for at lukke for vandtilførslen og straks kontakte teknisk kundeservice. b. Anlæggets arbejdstryk skal kontrolleres med jævne mellemrum. I tilfælde af at varmeanlægget ikke skal anvendes i en længere periode, anbefales det at kontakte teknisk kundeservice for at få udført de følgende handlinger: - Placering af hovedafbryderen i positionen 0. - Lukning af alle vandhaner til både varmtvandssystem og brugsvand. - Tømning af varmtvands- og brugsvandssystemerne, hvis der er risiko for frost. Første tænding Fjern emballagen og kontroller at indholdet er helt og at der ikke mangler enkeltdele. I tilfælde af fejl eller mangler bør man rette henvendelse til forhandleren. Under den første tænding er det nødvendigt at kontrollere, at anlægget og alle komponenter fungerer korrekt, inklusiv alle sikkerheds- og kontrolanordninger monteret herpå. Alle de elektriske komponenter, som er en del af varmeanlægget og som garanterer dettes korrekte funktion, må kun udskiftes med originale dele og udelukkende af et autoriseret teknisk servicecenter. Før anlægget efterlades skal personalet, som er ansvarlig for den første tænding, kontrollere anlæggets funktion under mindst en hel arbejdscyklus. Vedligeholdelse skal udføres mindst en gang om året og programmeres i samarbejde med teknisk kundeservice. Side 7

8 Godkendelser Extraflame varmeanlæggene er udformet og producerede i overensstemmelse med de følgende direktiver: DS/EN Fyringsanlæg til opvarmning. Fastbrændselskedler med manuel eller automatisk indfødning og med en nominel termisk afgangseffekt på op til 300 kw Overensstemmelse med lavspændingsdirektivet (73/23 EØF) Overensstemmelse med EMC-direktivet (89/336 EØF) Af hensyn til sikkerheden Brug Er det forbudt for børn og inhabile personer uden assistance at anvende fyringsanlægget. Må man ikke røre ved fyringsanlægget, hvis man har bare fødder og er våd eller fugtig på dele af kroppen. Det er forbudt at foretage ændringer på sikkerheds- eller reguleringsanordningerne uden autorisation eller anvisninger fra fabrikanten. Man må ikke trække, fjerne eller vride de elektriske ledninger, som er en del af varmeanlægget, også selv om dette er frakoblet elnettet. Undgå at tilstoppe eller reducere dimensionerne på luftåbningerne i installationslokalet. Luftåbningerne er nødvendige for en korrekt forbrænding. Efterlad ikke emballagen indenfor børns og inhabile personers rækkevidde. Under normal funktion af anlægget skal lågen til ildstedet altid være lukket. Undgå direkte kontakt med dele af anlægget som under drift har tendens til overophedning. Kontroller tilstedeværelsen af eventuelle forhindringer før anlægget tændes efter længere tids stilstand. Varmeanlægget er udviklet til funktion under alle klimatiske forhold (også kritiske), under specielt ekstreme forhold (kraftig vind, frost) kan det dog ske, at sikkerhedssystemerne træder i funktion og slukker for anlægget. Hvis dette skulle ske bør man undgå at deaktivere sikkerhedssystemerne og kontakte teknisk kundeservice. I tilfælde af brand i skorstenen bør man anvende passende midler til kvælning af flammerne eller ringe til brandvæsenet. I tilfælde af en blokering af varmeanlægget, som signaleres på displayet og som ikke er en følge af manglende ordinær vedligeholdese, bedes man henvende sig til teknisk kundeservice. Disse fyringsanlæg skal anvendes til opvarmning af vand til en temperatur, som ikke overstiger kogetemperaturen under de pågældende installationsforhold. Side 8

9 2. TEKNISKE DATA TEKNISKE DATA Måleenhed TC 30 træpiller Kedelklasse / 3 3 TC 30 brænde Global indfyret effekt kw 27,8 34,9 Maks. termisk afgangseffekt kw 25,3 30,8 Min. termisk afgangseffekt kw 11,5 15 Virkningsgrad % > 89 > 87 Brændstofforbrug pr. time kg 2,5 5,9 4,5 9 Røggastemperatur målt ved maks. termisk afgangseffekt C ~ 150 ~ 160 Røggastemperatur målt ved min. termisk afgangseffekt C ~ 110 ~ 120 Røggasmængde ved maks. termisk afgangseffekt kg/s 0,0136 0,022 Depression i skorsten Pa Maksimalt hydraulisk tryk MPa 3 3 Tryktab på vandsiden (17 C) KPa 0,840 (1.200 l/t) 0,840 (1.200 l/t) KPa 3,300 (2500 l/t) 3,300 (2500 l/t) Reguleringsinterval for vandtemperatur C Minimumstemperatur af vand i tilbageløb til kedel* C Ydre dimensioner af varmeanlægget mm (HxBxD) 1600 x 749 x x 749 x 1180 Ydre dimensioner af opbevaringsbeholder til træpiller mm (HxBxD) 1351 x 618 x x 618 x 720 Ydre dimensioner af varmeanlæg med træpillebeholder mm (HxBxD) 1600 x 1446 x x 1446 x 1180 Dimensioner af påfyldningslåge mm 580 x Dimensioner af påfyldningslåge til brænde mm (HxB) - 337x400 Vægt af tomt varmeanlæg kg Vægt af tom træpillebeholder kg ~ 100 ~ 100 Vandvolumen i varmeanlæg l Kapacitet af træpillebeholder l - kg Kapacitet af forbrændingskammer til brænde l Diameter af røggaskanal mm Maks. eletrisk effekt absorberet under træpilletændingsfasen W Karakteristika for termisk sikkerhedsventil (vand) C MPa > 0,15 > 0,15 Varmeanlægget styres elektronisk af en mikroprocessor med en lambda-føler, som automatisk retter driftsfejl på kedlen ved en kontinuerlig kontrol af røggasserne. Forbrændingsprøvedata er opnået ved anvendelse af de følgende brændstoffer: Træpiller af typen ONORM M7 135 DIN PLUS * Sørg for at opbygge et passende kredsløb til modvirkning af kondens, således at der garanteres en mindstetemperatur af vandet i tilbageløbet til kedlen, som svarer til den angivne værdi (se kapitlet SIKKERHEDSANORDNINGER ). Side 9

10 Side 10

11 Tilførsel af træpiller og kløvet træbrænde Automatisk tænding af træpiller og kløvet brænde Indstilling af valgt funktionsmåde (træpiller, brænde eller blanding af træpiller/brænde) Automatisk indstilling (træpiller/brænde og omvendt) i forhold til det disponible brændstof Selvregulerende forbrændingssystem og automatisk rengøring Automatisk mængdedosering af primærluft og sekundærluft Forberedelse til tilslutning af ekstern silo til opmagasinering Anordning til rengøring af det udvendige røgaftræk Træk: til modulerende udsugning med kontrol af røgaftrækkets hastighed via enkoder Doseringen af træpiller kontrolleres af en brandsikker stjerneventil Komplet styring via mikroprocessor REFERENCE DIAMETER AF RØRSAMLINGER FUNKTION AF RØRSAMLINGER T1 = T2 1 Opvarmningsfremløb T3 = T4 1 Opvarmningsreturløb T5 = T6 ¾ Tilslutninger til sikkerhedsvarmeveksler d.s.a. T7 ½ Tilslutning til sikkerhedsfølerens sæde T8 ¾ Vandafløb fra kedel BEMÆRK: Med det formål at opnå en maksimal termisk udveksling er det tilrådeligt at foretage en krydskobling af tilførselsvand og udløbsvand, dvs. at tilslutte T1 med T4 og T2 med T3. Side 11

12 3. INSTALLATION OG IBRUGTAGELSE For at garantere en optimal funktion og en længere levetid af produktet, anbefaler Extraflame, at man følger de nedenfor beskrevne punkter under installation, ibrugtagelse og efterfølgende vedligeholdelse af produktet. Installation (bør kun udføres af en kvalificeret tekniker og alle anvisninger i denne vejledning skal følges nøje). Tilslutning til skorsten (kvalificeret tekniker) Tilslutning til hydraulisk anlæg (kvalificeret tekniker) Elektrisk tilslutning til elektronisk printkort (kvalificeret tekniker) Tilslutning af anlægget til elnettet, hvilket kun må foretages efter at alle andre monterings- og installationsarbejder er fuldendt (kvalificeret tekniker) Brændstof Træpiller Brænde Omvendt forbrænding hvordan virker den? Reguleringer på varmeanlægget Sprogvalg Indstilling af dato og klokkeslet Kedelindstilling Indstilling af tidspunkter for aktivering af falddør Valg af driftsmåde Tænding og driftscyklus på varmeanlæg Indstilling af de ønskede temperaturer Eftersyn og forskellige funktioner på varmeanlægget Vedligeholdelse Almindelig vedligeholdelse udført af kunden Ekstraordinær vedligeholdelse udført af kvalificeret tekniker. Side 12

13 4. VEJLEDNING TIL MONTAGE OG INSTALLATION Installationen skal være i overensstemmelse med: UNI (2005) fyringsanlæg til træbrændsel eller andre faste brændselstyper: Installation Skorstenen skal være i overensstemmelse med: UNI 9731 (1990) skorstene: Klassificering på basis af termisk modstand. EN (2006) metode til beregning af de termiske og fluid-dynamiske karakteristika i skorstene. UNI 7129 punkt bestemmelser, lokale regler og forskrifter fra brandvæsenet. UNI 1443 (2005) skorstene: generelle forskrifter. UNI 1457 (2004) skorstene: interne røggaskanaler i terracotta og keramiske materialer. 4.1 Ordliste ANLÆG MED LUKKET ILDSTED Fyringsanlæg som under driften kun kan åbnes for påfyldning af brændsel. BIOMASSE Materiale af biologisk oprindelse, ikke ombefattende materiale indlejret i geologiske formationer og forvandlet til fossilt brændstof. BIOBRÆNDSEL Brændsel som er direkte eller indirekte produceret af biomasse. SKORSTEN Vertikal kanal som samler og udleder forbrændingsprodukterne fra et enkelt anlæg i en hensigtsmæssig højde over jordoverfladen. RØGGASKANAL ELLER -SAMLING Kanal eller forbindelsesrør mellem fyringsanlæg og skorsten til udledning af forbrændingsprodukter. TERMISK ISOLERING En samling af de foranstaltninger og materialer anvendt til at modvirke varmeledning gennem en væg som adskiller miljøer med forskellig temperatur. SKORSTENSPIBE Anordning øverst på skorstenen som anvendes til at lette dispersionen af forbrændingsprodukterne i atmosfæren. KONDENS Væske som dannes, når temperaturen af forbrændingsgassen er mindre end eller lig med vandets dugpunkt. FYRINGSANLÆG Anlæg som producerer termisk energi (varme) ved hjælp af hurtig omdannelse, ved forbrænding, af brændslets egen kemiske energi. RØGGASSPJÆLD Mekanisme til ændring af forbrændingsgassernes dynamiske modstand. SYSTEMER TIL RØGGASUDLEDNING Anlæg til udledning af røggasser og som er uafhængig af anordningen bestående af samlerør eller røggaskanal, skorsten eller enkelt skorstensrør og skorstenspibe. Side 13

14 TVUNGET TRÆK Luftcirkulation ved hjælp af en ventilator som drives af en elmotor. NATURLIGT TRÆK Træk som dannes i en skorsten/skorstensrør som følge af forskellen i massefylde mellem røgen (varm) og den omgivende atmosfæriske luft uden nogen form for mekaniske hjælpeanordninger til udsugning installeret inde i røggaskanalen eller ovenpå denne. BESTRÅLINGSOMRÅDE Område tæt på ildstedet, hvor strålingsvarmen fordeler sig, og hvor der ikke bør forefindes objekter af brændbart materiale. TILBAGESTRØMNINGSOMRÅDE Område hvori der kan ske udledning af forbrændingsprodukter fra anlægget ud i installationslokalet. 4.2 Installation Installationen skal udføres efter en kontrol af skorstene, røggaskanaler eller udledningsanordninger fra apparater med henblik på: Installationsforbud Lovmæssige afstande Begrænsninger bestemt af lokale administrative reglementer eller specielle myndighedsforskrifter. Almindelige begrænsninger som stammer fra reglementer for fællesarealer, servitutter eller kontrakter. Tilladte installationer I det lokale hvor fyringsanlægget skal installeres, må der kun forefindes apparater, som er lufttætte under drift og som dermed ikke skaber undertryk i lokalet i forhold til det omgivende miljø. Kun i lokaler som anvendes til køkkenaktiviteter er det tilladt at have apparater beregnet til tilberedning af mad og tilhørende emhætter uden udsugning. Ikke tilladte installationer I lokalet hvori fyringsanlægget skal installeres, må der ikke forefindes eller installeres: - emhætter med eller uden udsugning - ventilationsskakter som samler luft fra flere anordninger. Hvis disse apparater befinder sig i sidestående lokaler, der er i kommunikation med installationslokalet, er det forbudt at anvende fyringsanlægget, når der er risiko for, at et af de to lokaler kommer i undertryk i forhold til det andet. Side 14

15 4.2.1 Tilslutning til røggasaftrækket Røggaskanal eller -samling For montering af røggaskanaler skal der anvendes ikke-brandbare materialer, som er resistente overfor forbrændingsprodukterne og overfor en eventuel kondens heraf. Det er ikke tilladt at anvende fleksible metalrør og rør i cementfiber for tilslutning af apparater til skorstenen, heller ikke hvis dette sker via eksisterende røggaskanaler. Forbindelsen mellem røggaskanalen og skorstenen skal ske på en sådan måde, at skorstenen ikke hviler på fyringsanlægget. Røggaskanalerne må ikke gå igennem lokaler hvori installation af forbrændingsapparater er forbudt. Montage af røggaskanaler skal udføres på en sådan måde, at de holder på røggasserne under anlæggets almindelige driftsforhold, begrænser kondensdannelse og forebygger tilbageløb af kondens mod selve anlægget. Man bør så vidt muligt undgå vandrette rørføringer. For anlæg hvor man skal tilslutte til udledningskanaler i loftet eller ved vægge, som ikke er på linje med røggasudføringen på selve anlægget, skal retningsændringerne udføres med åbne vinkler, som ikke overstiger 45 (se figuren nedenfor). Isolering Skorsten Inspektion For fyringsanlæg udstyret med el-ventilation til udledning af røggasser, og for alle andre Extraflame produkter, bør nedenstående retningslinjer følges: De vandrette rørføringer bør have en hældning på mindst 3 % i opadgående retning Længden på det vandrette rør skal være så lille som mulig og må aldrig overstige 3 meter Antallet at retningsændringer inklusiv T-stykket må ikke overstige 4 (hvis der anvendes 4 bøjninger bør man anvende rør med dobbelte vægge og med en intern diameter på 130 mm). I alle tilfælde skal røggaskanalerne være af materiale, som er resistent overfor forbrændingsprodukter og kondens, og de bør isoleres, hvis de skal passere udenfor installationslokalet. Det er ikke tilladt at anvende elementer med hældninger i nedadgående retning. Røggaskanalen skal muliggøre rensning og opsamling af sod. Side 15

16 Røggaskanalen skal have et konstant tværsnit. En eventuel ændring af tværsnittet er kun tilladt for tilslutningen til selve skorstenen. Det er ikke tilladt at placere andre luftkanaler og rørføringer inde i røggaskanalen, heller ikke selv om denne er overdimensioneret. Det er ikke tilladt at montere anordninger til manuel trækregulering på apparater med forceret træk Skorsten eller enkelt aftrækskanal Skorstenen eller aftrækskanalen skal opfylde de nedenstående krav: - materialet skal være resistent overfor forbrændingsprodukter, tæt og tilstrækkeligt isoleret til at modstå de aktuelle driftsforhold; - den skal være udformet af et materiale, som er egnet til at modstå de normale mekaniske påvirkninger, varme, forbrændingsprodukter og eventuel kondens; - den skal være lodret eller må ikke afvige mere end 45 fra den lodrette akse; - den skal være placeret i god afstand fra brandbare materialer eller beskyttet ved hjælp af luftmellemrum eller et passende isoleringsmateriale; A B A B C E D F C E D F REFERENCE A = mur til venstre B = bagved C = foran D = bredde på beholder E = samlet bredde inkl. beholder F = mur til højre 250 mm 500 mm 650 mm 618 mm 1380 mm 300 mm MÅL - skal have en naturlig minimumsdepression på mindst 0,5 2,5 mmh 2 O (0,05 0,25 mbar) - det indre tværsnit bør være cirkulært: kvadratiske eller rektangulære tværsnit bør have afrundede hjørner med en bøjningsradius på mindst 20 mm. - det indre tværsnit bør være konstant, frit og uafhængigt. - i tilfælde af et rektangulært tværsnit skal forholdet mellem sidernes længde maks. være 1,5. Det anbefales at skorstenen udstyres med et kammer placeret under indløbet til skorstenen til opsamling af fast materiale og eventuel kondes og med en lufttæt låge, som let kan åbnes for inspektion. Side 16

17 Skorstenspibe maks. 3 m 3 5 % Skorsten Inspektion Inspektion Ekstern isoleret røggaskanal maks. 3 m 45 Skorsten Inspektion Inspektion Side 17

18 4.2.3 Tilslutning af anlægget til skorstenen og udledning af forbrændingsprodukter Skorstenen bør kun udlede røggasser fra et enkelt fyringsanlæg. Det er ikke tilladt at udlede røggasserne mod lukkede rum, heller ikke selv om disse er uden tag. Direkte udledning af forbrændingsprodukter skal ske fra taget, og skorstenen skal have de karakteristika, som er nævnt i afsnittet Skorsten eller enkelt aftrækskanal Skorstenspibe Skorstenspiben skal opfylde de nedenstående krav: - den skal have et indre tværsnit som svarer til skorstenens; - den skal have et udløbstværsnit som er mindst det dobbelte af skorstenens indre tværsnit; - den skal være konstrueret på en sådan måde, at den forhindrer indtrængen af regn, sne og fremmedlegemer, og således at forbrændingsprodukterne kan udledes under alle vindforhold. - den skal være placeret således, at den garanterer en tilstrækkelig dispersion og fortynding af forbrændingsprodukterne, og den skal befinde sig udenfor tilbagestrømningsområdet, hvori der kan opstå modtryk. Dette område har dimensioner og en placering, der varierer som funktion af tagets hældning og derfor er det nødvendigt at anvende de minimumshøjder, som er angivet på de nedenstående figurer. Skorstenspiben må ikke have mekaniske aftræksanordninger installeret. FLADT TAG 50 cm 50 cm < 5 m > 5 m < 5 m afstand > A SKRÅT TAG afstand < A H min β 50 cm over tagryg TILBAGESTRØMNINGSOMRÅDE højde på tilbagestrømningsområde Side 18

19 SKORSTENSPIBE, AFSTANDE OG PLACERING Taghældning Afstand mellem Min. skorstenshøjde toppunkt og (målt fra udløbet) skorsten β A (m) H (m) 15 < 1,85 0,50 m over toppunkt > 1,85 1,00 m fra tag 30 < 1,50 0,50 m over toppunkt > 1,50 1,30 m fra tag 45 < 1,30 0,50 m over toppunkt > 1,30 2,00 m fra tag 60 < 1,20 0,50 m over toppunkt > 1,20 2,60 m fra tag Tilslutning til udvendige luftindtag Anlægget skal have en lufttilførsel, som er tilstrækkelig til at garantere en almindelig drift via udvendige luftindtag. Luftindtagene skal opfylde de nedenstående krav: a) de skal have et frit tværsnit på mindst 80 cm². b) mundingerne skal være beskyttede med rist, metalnet eller anden passende beskyttelse, som ikke reducerer det mindste tværsnit i henhold til punkt a) og som er placeret på en sådan måde, at de ikke obstrueres. Lufttilførslen kan også opnås fra et lokale som støder op til installationslokalet, hvis denne tilførsel kan ske direkte via permanente åbninger som kommunikerer med det udvendige miljø. Lokalet som støder op til installationslokalet skal ikke sættes i undertryk i forhold til det udvendige miljø på grund af modsat træk forårsaget af tilstedeværelsen af andre brugsapparater eller indsugningsanordninger. I det tilstødende lokale skal de permanente åbninger svare til de ovennævnte krav. Det tilstødende lokale må ikke anvendes til garage, opbevaring af brandbart materiale eller aktiviteter, som kan medføre risiko for brand Termisk isolering, overfladebehandlinger, belægninger og sikkerhedsforskrifter Fyringsanlæggets beklædning, uanset dets materiale, skal være selvbærende i forhold til selve varmeenheden og bør ikke være i direkte kontakt med denne. Bjælker og beklædningselementer i træ eller andet brandbart materiale skal placeres udenfor selve ildstedets strålingsområde eller være tilstrækkeligt isolerede herfra. I tilfælde af at der befinder sig brandbart eller varmefølsomt materiale over selve fyringsanlægget, skal der monteres en beskyttelsesbarriere af isolerende og varmeresistent materiale Elementer af brandbart materiale såsom træmøbler, gardiner osv., som er direkte udsat for varmestråling fra ildstedet, skal placeres i en passende sikkerhedsafstand. Installation af anlægget skal garantere en nem adgang til rengøring af selve anlægget, af røggaskanalerne og af skorstenen Nationale, regionale, provinsielle og kommunale forskrifter Det er nødvendigt at tage hensyn til alle nationale love og normer, også de regionale og kommunale regler, som måtte være gældende i installationslandet. Side 19

20 5. HYDRAULISK ANLÆG I dette kapitel beskrives nogle koncepter som refererer til den italienske standard UNI (2006). Som beskrevet i det foregående er det under installationen nødvendigt at tage hensyn til alle nationale love og normer, også de regionale og kommunale regler, som måtte være gældende i installationslandet. Anlægstype Der findes to forskellige typer af anlæg: anlæg med åben ekspansionsbeholder og anlæg med lukket ekspansionsbeholder. Varmeanlægget TC 30 kan fungere med begge typer hydrauliske anlæg. 5.1 Åbent anlæg Anlæg hvor det indeholdte vand er direkte eller indirekte i kommunikation med de atmosfæriske omgivelser, udstyret med åben ekspansionsbeholder placeret på toppen af anlægget og i kommunikation med omgivelserne via et afluftningsrør Generelt Anlæg med åben ekspansionsbeholder skal være udstyrede med: Åben ekspansionsbeholder Sikkerhedsrør Påfyldningsrør Termostat til styring af cirkulatoren (dette gælder ikke anlæg med naturlig cirkulation) Cirkuleringssystem (dette gælder ikke anlæg med naturlig cirkulation) Anordning til aktivering af lydalarm Lydalarm Temperaturindikator Trykindikator Automatisk termisk afbryder til blokering (blokeringstermostat) Sikkerhedssensorerne til temperaturmåling skal være monteret på anlægget eller i en afstand, som ikke overstiger 30 cm fra fremløbstilslutningen. Hvis varmeanlægget ikke er udstyret med alle anordningerne, kan de manglende enheder installeres på varmeanlæggets fremløbsrør indenfor en afstand, som ikke overstiger 1 m fra apparatet Åben ekspansionsbeholder Ekspansionsbeholderen skal have en nyttekapacitet (med dette forstås volumenet mellem vandniveauet ved anlægget ude af drift og vandniveauet, som svarer til det nedre overløbshul ved fuld beholder) som ikke må være mindre end ekspansionsvolumenet. Vandindholdet i anlægget skal svare til det angivne i projektet. Ekspansionsbeholderen skal bestå af en dækket beholder placeret over vandets højeste punkt i anlægget og i en højde, som er tilstrækkelig til at sikre et højere tryk end det atmosfæriske i det pågældende punkt under anlæggets normale drift. Ekspansionsbeholderen skal være udstyret med et afluftningsrør, som er i forbindelse med atmosfæren og som har et tværsnit som mindst svarer til sikkerhedsrørets tværsnit. Overløbsrøret skal have en synlig udmunding og en nedadgående hældning. Overløbsrøret kan også anvendes som afluftningsrør, hvis dette har et tværsnit som ikke er mindre end sikkerhedsrørets tværsnit. Ved synlig udmunding forståes et hvilket som helst system der gør det muligt at finde selve udmundingen. Side 20

21 Ekspansionsbeholdere, sikkerhedsrør, påfyldningsørø og overløbsrør skal beskyttes mod frostskader. Ekspansionsbeholderne kan sidde udenfor på et sted, hvor der ikke er risiko for frost eller hvis de er godt frostbeskyttede. Projektet skal angive alle frostbeskyttelsesforanstaltninger på ekspansionsbeholdere, afluftningsrør og overløbsrør, hvor dette er nødvendigt Sikkerhedsrør og tilførselsrør Sikkerhedsrøret skal sørge for kommunikation mellem den øverste del af fyringsanlægget og atmosfæren og ikke have hældninger i modsat retning, med undtagelse af rørstykket som skal udmunde på den øvre del af ekspansionsbeholderen. Påfyldningsrøret skal sørge for kommunikation mellem den nedre del af fyringsanlægget med den nedre del af ekspansionsbeholderen og må ikke have hældninger i modsat retning, der kan forhindre cirkulation ved tyngdekraften i kredsløbet, som består af sikkerheds- og påfyldningsrør, fyringsanlæg og ekspansionsbeholder. Der kan være en forbindelse mellem sikkerhedsrøret og påfyldningsrøret, som sikrer vandcirkulation ved tyngdekraften. Påfyldningsrøret skal sikre en hurtig fyldning af varmeanlægget med vand, som kommer fra ekspansionsbeholderen. Det er tilladt at anvende et enkelt sikkerhedsrør til flere varmeanlæg. I dette tilfælde skal sikkerhedsrørdelene, der tilslutter de enkelte varmeanlæg til det fælles rør have mål, som modsvarer det pågældende varmeanlægs effekt, mens det fælles rør skal have mål i henhold til den samlede termiske nytteeffekt for det samlede ildsted. I det tilfælde hvor flere varmeanlæg har et enkelt sikkerhedsrør, og man ønsker at adskille et varmeanlæg fra det samlede system, kan man sætte en trevejs-afspærringshane på hvert varmeanlægs tilslutningsrør, blot denne har et åbningstværsnit som mindst svarer til tværsnittet på det samme varmeanlægs sikkerhedsrør, således at der i alle hanens positioner vil være forbindelse til atmosfæren via sikkerhedsrøret eller via et afluftningsrør tilsluttet den tredje vej. Diameteren på afluftningsrøret skal mindst svare til diameteren på sikkerhedsrøret. 5.2 Anlæg med lukket ekspansionsbeholder til fyringsanlæg med manuel og automatiskmanuel indfødning I dette anlæg er det indeholdende vand ikke i direkte eller indirekte kommunikation med atmosfæren. Generelt er et anlæg med lukket ekspansionsbeholder udstyret med en af de følgende ekspansionsanordninger: Forladet lukket ekspansionsbeholder med gastæt membran. Lukket automatisk ekspansionssystem med kompressor og gastæt membran. Lukket automatisk ekspansionssystem med overførselspumpe og gastæt membran. Ekspansionssystem uden membran Generelt Anlæg med lukket ekspansionsbeholder skal være udstyrede med: Sikkerhedsventil Termisk afluftningsventil eller et udløb med termisk sikkerhedsanordning (sikkerhedsventil af typen NO) Lukket ekspansionsbeholder Termostat til styring af cirkuleringspumpe Termostat til aktivering af lydalarm Lydalarm Temperaturindikator Trykindikator Cirkulationssystem Side 21

22 Sikkerhedssensorerne til temperaturmåling skal være monteret på anlægget eller i en afstand, som ikke overstiger 30 cm fra udløbet. Hvis varmeanlæggene ikke er udstyret med alle anordningerne, kan de manglende enheder installeres på anlæggets udløbsrør indenfor en afstand, som ikke overstiger 1 m fra apparatet. Anlæggene til husopvarmning med manuel eller automatisk-manuel indfødning, som er tilsluttet hydrauliske anlæg til husopvarmning med lukket ekspansionsbeholder, skal være udstyrede med et internt kølekredsløb, som er forberedt af fabrikanten, der kan aktiveres ved hjælp af en termisk sikkerhedsventil uden behov for ekstra strømforsyning, således at temperaturgrænsen fastsat i de gældende normer ikke overskrides. Forbindelsen mellem strømforsyningen og ventilen skal være uden afspærringer; afspærring er tilladt hvis ventilen aktiveres af et specifikt stykke værktøj. Trykket før kølekredsløbet skal være på mindst 1,5 bar Sikkerhedsventiler Sikkerhedsventilens udløbsmængde skal være således, at det er muligt at udlede en dampmængde på mindst: Q / 0,58 [kg/t] hvor: Q er effekten tilført vandet i anlægget udtrykt i kilowatt. Diameteren af den mindste tværsnitsareal ved indløbet til ventilen må ikke være mindre end 15 mm. Udløbstrykket fra ventilen, som er lig med reguleringstrykket øget af overtrykket, må ikke overstige det maksimale driftstryk på varmeanlægget. Projektteknikeren skal kontrollere, at maksimaltrykket i alle punkter på anlægget ikke overstiger det maksimale driftstryk for hver delkomponent. Sikkerhedsventilen skal tilsluttes den øvre del af varmeanlægget eller udløbsrøret i umiddelbar nærhed af varmeanlægget. Længden på røret mellem tilslutningen til varmeanlægget og sikkerhedsventilen må ikke overstige 1 m. Forbindelsesrøret på sikkerhedsventilen til varmeanlægget må ikke afbrydes og må ikke i noget punkt have et tværsnit, som er mindre end tværsnittet på indløbet til sikkerhedsventilen, eller summen af tværsnit for det tilfælde at flere ventiler er installeret før en enkelt rørføring. Udløbsrøret fra sikkerhedsventilen skal udføres på en sådan måde, at det ikke forhindrer ventilernes almindelige funktion og ikke medfører skader på personer; udløbet skal udmunde i nærheden af sikkerhedsventilen, være synlig og have nem tilgang. Diameteren på udløbsrøret må ikke være mindre end diameteren på samlestykket ved udløbet fra sikkerhedsventilen. Med diameter på samlestykket ved udløbet hentydes til den mindste interne diameter på udløbet fra ventilen før et eventuelt internt gevind Lukket ekspansionsbeholder Anlægget skal sluttes direkte til beholderen eller til ekspansionsenheden på anlægget via et rør med en diameter på mindst 18 mm. Det maksimale driftstryk på ekspansionsbeholderen må ikke være mindre end reguleringstrykket på sikkerhedsventilen øget ved selve ventilens karakteristiske overtryk, mens der tages hensyn til den eventuelle niveauforskel mellem beholder og ventil og det tryk, som genereres af pumpens drift. Volumen på ekspansionsbeholderen/-erne vurderes på basis af anlægskapaciteten i henhold til den oprindelige projektering. Lukkede ekspansionsbeholdere skal være i overensstemmelse med forskrifterne for trykbeholdere med hensyn til projektering, udformning og anvendelse. På forbindelsesrørene som kan bestå af dele af anlægget, må der ikke indsættes anordninger som skaber forhindringer eller medfører en formindskelse af tværsnittet. Side 22

23 Det er tilladt at indsætte en afspærringsventil med 3 veje, som muliggør en forbindelse fra beholderen til atmosfæren i tilfælde af vedligeholdelsesoperationer. Denne ventil skal beskyttes mod utilsigtede manøvrer. Forbindelsesrøret skal udformes på en sådan måde at der ikke opstår punkter, hvor belægninger eller aflejringer kan akkumulere sig. I tilfælde af flere varmeanlæg som leverer til det samme anlæg eller det samme sekundære kredsløb, skal hvert varmeanlæg forbindes direkte til ekspansionsbeholderen eller til ekspansionssystemet på anlægget, som skal være dimensioneret til anlæggets totale vandvolumen og det pågældende uafhængige kredsløb. Hvis det skulle blive nødvendigt at separere et varmeanlæg fra ekspansionsbeholderen eller fra ekspansionsanlægget bør man installere en trevejshane med de samme karakteristika som nævnt ovenfor på forbindelsesrøret mellem varmeanlæg og beholder, for altid at sikre en forbindelse mellem varmeanlæg og enten ekspansionsbeholder eller atmosfære. Ekspansionsbeholdere, forbindelsesrør, rør til afladning og til udløb skal frostsikres, hvis der er risiko for lave temperaturer. Den anvendte løsning på dette problem skal beskrives i projektet. 5.3 Dimensionering af akkumuleringstank Den europæiske standard PR-EN angiver den følgende formel til beregning af akkumuleringstankens rumfang: Vsp = 15 x Tb x Qn x [1 0,3(Qh/Qmin)] hvor: Vsp = akkumuleringstankens rumfang i liter Qn = nominel afgangseffekt i kilowatt Tb = forbrændingstid i timer Qh = installationsstedets varmebehov i kilowatt Qmin = minimal varmeeffekt i kilowatt Det er ikke nødvendigt med en akkumuleringstank, når det nødvendige rumfang er mindre end 300 liter. 5.4 Eftersyn under første tænding Før tilslutning af varmeanlægget bør man sørge for: a) at vaske alle rørene på anlægget for at fjerne eventuelle rester, som vil kunne forhindre den korrekte funktion af anlæggets komponenter (pumper, blandeventiler osv.). b) en kontrol for at sikre at skorstenen har et tilstrækkeligt aftræk, ikke har indsnævringer og at der ikke er indsat udløb fra andre apparater med mindre denne er projekteret til udledning fra flere brugere i henhold til gældende normer og forskrifter. Det anbefales altid at installere en aftræksregulator, således at skorstenens aftræk begrænses til ca. 1,5 mmh2o. Dette er for at undgå utilsigtet forøgelse af udledningen. Kun efter denne kontrol må man montere forbindelsen mellem varmeanlæg og skorsten. Det anbefales at udføre en kontrol af forbindelsesrørene med allerede eksisterende aftrækskanaler. 5.5 Forsyningsvandets karakteristika De fysisk-kemiske egenskaber for vandet i anlægget og for tilførselsvand er fundamentalt for en god funktion og en lang levetid på varmeanlægget. De mest hyppige problemer forårsaget af dårlig vandkvalitet af tilførselsvandet er aflejringer på overfladerne til varmeudveksling. Mindre hyppigt, men lige så alvorligt, er korrosion på overfladerne på vandsiden i hele kredsløbet. Side 23

24 Det er kendt at kalkaflejringer, som følge af deres lave termiske konduktivitet, reducerer varmevekslingen meget, også ved en belægning på kun få milimeter og dermed medfører skadelig lokal opvarmning. Det anbefales på det varmeste at behandle vandet i de følgende tilfælde: a) stor hårdhed af det disponible vand (over 20 f) b) anlæg som strækker sig over store arealer c) ved tilsætning af store mængder vand på grund af lækager d) efterfølgende påfyldninger på grund af vedligeholdelse på anlægget Med hensyn til behandling af tilførselsvandet i termiske anlæg anbefales det altid at henvende sig til specialiserede firmaer. 5.6 Fyldning af anlægget Efter udførelse af de hydrauliske tilslutninger kan man gå videre med tilslutning af anlægget. Åbn alle afladningsventiler på radiatorer, varmtvandsbeholder og på anlægget. Åbn tilførselshanen gradvist mens man sørger for at afluftningsventilerne fungerer korrekt. Ved hjælp af manometeret kontrolleres at anlægget er under tryk. I tilfælde af et anlæg med lukket ekspansionsbeholder skal trykket ligge på ca. 0,11 0,12 MPa (1,1 1,2 bar). For anlæg med åben ekspansionsbeholder vil trykket i den laveste del af varmeanlægget være givet af højden, hvori ekspansionsbeholderen er placeret. Luk for tilførselshanen og udluft anlægget igen via afluftningsventilen. Side 24

25 6. ELEKTRISK DIAGRAM Side 25

26 Tegnforklaring til elektrisk diagram Nummer Beskrivelse 29/15 Luftventil 2 28/14 Luftventil 1 16 Lambda-føler 18 Sensor til måling af røggastemperatur 20 Serielt tilslutningsstik 50 Trepolet forsyningsstik 42 Bipolær hovedafbryder 24 Motor til røgaftræk 23 Gearmotor til træpilleindføring 85 Sikkerhedstermostat indstillet på 85 C 100 Sikkerhedstermostat indstillet på 100 C 30 Tændingsrør 25 Motor til falddør 45 Strømforsyning til lambda-føler 11 Mikroafbryder til positionering af falddør 12 Mikroafbryder til positionering af nedre låge 13 Mikroafbryder til positionering af øvre låge 4 Temperaturføler til kedelvand 5 Temperaturføler i tilførselsrør til træpiller 17 Tilslutningsstik til enkoder Tilslutningsstik til føler på reduktionsgear til 70 træpilleindføring 60 Tilslutningsstik til enkoder på røggasmotor 80 Tilslutningsstik til reduktionsgear til træpilleindføring 48 Temperaturføler på motor til træpilleindføring Faston M/F tilslutning til strømforsyning for 90 røggasmotor Side 26

27 7. BRÆNDSTOFFET 7.1 TRÆPILLER Træpiller fremstilles af savsmuld eller rent træaffald (uden malingsrester) fra savværker, snedkerier og andre aktiviteter i tilknytning til bearbejdning og behandling af træ, som udsættes for højt tryk. Denne type brændsel er bestemt økologisk idet der ikke anvendes nogen form for klæbemiddel til at bibeholde dets kompakthed. Kompaktheden af træpillerne garanteres faktisk af en naturlig substans i træet: Lignin. Udover at være en økologisk brændselstype, idet træaffaldet udnyttes til fulde, har træpiller også nogle tekniske fordele. Massefylden på træpiller er 650 kg/m 3 og vandindholdet er lig med 8 % af vægten. Derfor er det ikke nødvendigt at tørre træpillerne for at få en tilstrækkelig høj termisk ydeevne (almindeligt brænde indeholder 15 % fugt efter ca. 18 måneders tørring). For at garantere en problemfri forbrænding er det nødvendigt at opbevare træpillerne i et tørt lokale. Diameteren varierer fra et minimum på 5 mm til et maksimum på 8 mm; Extraflame tilråder at anvende træpiller med en diameter på mindst 6 mm PÅFYLDNING AF TRÆPILLER Ved første brug af produktet påfyldes træpillerne inde i siloen, som det vises på figuren, indtil denne er fyldt helt op. Træpillebeholder 1. Åbn beholderens låg 2. Tøm træpillerne inde i beholderen BEMÆRK. Det er vigtigt regelmæssigt at kontrollere restmængden af træpiller inde i siloen for at undgå at denne tømmes helt, hvilket vil forårsage en slukning af varmeanlægget. ADVARSLER Anvendelse af træpiller af dårlig kvalitet eller af hvilket som helst andet uegnet materiale kan beskadige komponenterne på varmeanlægget og hindre en korrekt funktion heraf; Dette kan også medføre en bortfaldelse af garantien og af fabrikantens tilknyttede ansvar. Extraflame anbefaler anvendelse af træpiller, der modsvarer de karakteristika, som er angivet i de gældende normer. Side 27

28 7.1.2 REGULERING AF TRÆPILLEPÅFYLDNINGEN De anvendte træpiller skal overholde de tekniske karakteristika beskrevet i normerne: Østrigsk Ö-Norm M 7135 DIN plus UNI CEN/TS * Extraflame tilråder en anvendelse af træpiller med en diameter på 6 mm. Anvendelse af træpiller med karakteristika end de ovenfor nævnte eller som ikke er kompatible med røgafledningssystemets karakteristika, er det muligt at varmeanlægget udviser variationer i forhold til sin optimale drift. BEMÆRK: Hvis problemet kun skulle opstå efter nogle måneders drift, må man kontrollere at den almindelige rengøring, som angivet i vedligeholdelsesvejledningen, er blevet udført korrekt. Varmeanlægget er udstyret med et reguleringssystem der griber direkte ind overfor træpilletilførslen inde i brænderen for dermed at optimere forbrændingsprocessen. Problemer i forbindelse med brændselsmængden kan være af to typer: mangel på brændstof eller for meget brændstof. Mangel på brændstof træpillerne forbrændes for hurtigt og forhindrer dannelsen af en homogen basis inde i brænderen. Varmeanlægget kan have problemer med at udvikle den angivne effekt. For meget brændstof træpillerne forbrændes ikke fuldstændigt og akkumulerer sig inde i brænderen. Varmeanlægget kan overopvarmes eller give problemer med tilstopning. Reguleringen til udførelse er en procentvis regulering, det vil sige at en ændring af denne parameter vil medføre en proportionel ændring af alle varmeanlæggets påfyldningshastigheder. Betjeningsprocedurer: Tryk på tasten 3(menu/ok) for at få adgang til menuen. Tryk på tasten 3(menu/ok) for at få adgang til USER MENU. Vælg overskriften PELLET ADJUST MENU ved hjælp af tasterne 4(-) og 5(+) og tryk på tasten 3(menu/ok) for at bekræfte. På displayet vil værdien 00 blive vist: Via tasterne 4(-) og 5(+) kan man regulere den ønskede procentvise øgning/sænkning med trin på 5 % (parameteren kan varieres med et maksimalt interval som går fra -50 til +50). Øg/sænk procentværdien med 5 point og prøv at lade varmeanlægget køre med den nye indstilling i minst 2 timer: Hvis forbrændingen forbedres, men stadigvæk ikke er optimal, kan man regulere med endnu 5 point. Gentag proceduren indtil problemet er løst. Hvis forbrændingen forværres skal man regulere i den modsatte retning. Efter endt regulering trykkes på tasten 1(esc) for at bekræfte og afslutte. Side 28

29 7.2 BRÆNDE Det foreskrevne brændstof er tørt træ med en stykdiameter på mm, tørret i mindst 2 år, med et vandindhold på %, med en brændværdi på MJ/kg og en styklængde på ca. 330 mm. Brændet skal indføres på en ordnet måde, således at det danner en bunke, der er så ensartet som mulig, og således at store luftrum undgås, hvorved der dannes en naturlig gliden ned mod ildstedet, hvor forbrændingen foregår. Under hver påfyldning kontrolleres for tilstedeværelsen af lufthulrum mellem brændestykkerne, og disse fjernes ved hjælp at det medfølgende redskab beregnet til formålet. De vil opnå maksmal nytteeffekt og holdbarhed af varmeanlægget ved anvendelse af træ, som har ligget til tørring i mindst to år. I den følgende tabel er angivet sammenhængen mellem vandindindhold og brændværdi i brændet. Brændets nytteværdi falder betydeligt som funktion af vandindholdet. % VAND BRÆNDVÆRDI kcal KORREKTIONS FAKTOR , , , , , , ,52 BRÆNDETYPE Brændværdi af 1 kg kcal kj kwh Gran ,5 Fyr ,4 Birk ,3 Eg ,2 Bøg ,0 ADVARSLER Anvendelse af brændselstyper af dårlig kvalitet eller af andre typer materialer vil beskadige varmeanlæggets funktion og kan medføre, at forhandlerens garanti og ansvar ophører. 7.3 OMVENDT FORBRÆNDING HVORDAN VIRKER DEN? Ved forbrænding af brændsel med det traditionelle system, defineret som direkte forbrænding, uanset om der er tale om en kamin, et komfur eller en kedel, vil alt det indførte brændsel antændes samtidigt, eftersom det vil blive påvirket af flammen, som omslutter det nedefra og opefter. På dette grundlag vil det ikke være muligt at få forbrændingen til at vare særlig længe, idet man ved at lukke for spjældet til forbrændingsluften vil opnå en forbrænding med underskud af ilt, som medfører udvikling af røggasser, som indeholder en stor mængde kulmonooxid (CO) med et deraf følgende tab af nytteeffekt grundet en ufuldstændig forbrænding. Hvis man derimod tilfører en tilstrækkelig mængde forbrændingsluft, vil varigheden af brændslet afhænge af stykstørrelsen og af ildstedets effekt. Det er forholdsvis svært at regulere en passende lufttilførsel, således at der opnås en god forbrænding uden at anvende et stort overskud af luft, som har tendens til at sænke nytteeffekten af forbrændingen på grund af de efterfølgende varmetab gennem røggassen. Disse varmetab skyldes det faktum, at al forbrændingsluften, som tilføres ildstedet uden at blive anvendt under selve forbrændingen, under alle omstændigheder bliver opvarmet af ilden, hvorefter denne varme tabes, når den forsvinder ud gennem skorstenen. Med hensyn til selve forbrændigen vil denne foregå med udvikling af en flamme med en temperatur på ca C, hvorved nogle komponenter i træet, såsom harpiks i gran, lærk, fyr osv. ikke vil blive fuldstændigt forbrændt, og disse vil have tendens til at danne sod og tjære, som kan medføre gradvis tilstopning af skorstenen. Side 29

30 I et varmeanlæg med omvendt forbrænding, også kaldet en kedel med total forgasning vil forbrændingen ske med et andet system, således at hovedparten af generne beskrevet i det foregående undgås. Forbrændingsluften, som er opdelt i primær og sekundær luft, tilføres ved hjælp af en blæser, som, hvis den er placeret lige før røgaftrækket (ANLÆG MED TVUNGEN LUFTCIRKULERING), skaber undertryk i indføringskammeret ved at suge røggasserne ud gennem en spalte i bunden af forbrændingskammeret. Dens funktionsmåde er som følger: Brændet, som er i direkte kontakt med gløderne, vil straks opvarmes og udvikle pyrolysegasser. Den primære luft, som tilføres gennem åbningerne indrettet til formålet ved hjælp af blæseren, vil passere mellem de indførte brændestykker, indtil den når gløderne, hvor den antænder gasserne og forårsager en delvis forbrænding. På denne måde opnås en flamme, som primært består af carbonmonooxid, der som bekendt er en forbrændingsgas. Under passagen gennem spalten, som forbinder indføringskammeret med det nedre kammer, vil flammen blive nået af den sekundære luft (som også tilføres af blæseren) og som fuldender forbrændingen. I denne fase vil man få en stor temperaturøgning af flammen, som kan overstige 1100 C, hvilket gør det muligt at forbrænde alle substanser fuldstændigt, i modsætning til et traditionelt system, hvor de ville forblive delvist uforbrændte. Derudover vil luftoverskuddet være meget reduceret (ca %) imod de over 100%, som er nødvendige i de andre systemer, og dette begrænser derfor effektivt varmetabet gennem røggassen. I det øvre kammer vil der derimod stort set ikke være flammer til stede, eftersom ventilatoren tvinger denne ned i den centrale spalte. Den indførte brændebunke vil derfor ikke blive ramt af flammen, og den vil derfor ikke antændes som i et traditionelt system. Brændslet forbrændes kun, når det kommer ned at røre ved gløderne fra det foregående brændsel, derfor vil brændebunken (teoretisk set) kunne have en ubegrænset højde, under den forudsætning at varmeanlægget fortsætter med at fungere ved tilslutning til et anlæg, som uden afbrydelser kan absorbere hele nytteeffekten. I virkeligheden vil denne situation kun opstå i sjældne tilfælde; derfor er indføringskapaciteten begrænset til nogle få timers funktion. Ved en forøgelse af anlæggets autonomi vil der opstå flere gener, da anlægget på et tidspunkt, hvor varmtvandssystemet ikke kan akkumulere mere energi, bør slukke for at forhindre overkogning og dermed også slukke for blæseren til forbrændingsluften. Selv med blæseren slukket vil det tilbageblevne brændsel have tendens til at antændes i højden og dermed udvikle en gasmængde, som vil forblive uforbrændt. Dette kan medføre tjæreaflejringer i indføringskammeret og i røgkanalen, som i nogle tilfælde kan forhindre passage af røggasserne. Brændet vil blive brugt uden at dens nytteeffekt udnyttes, hvilket vil medføre en drastisk reduktion af varmeanlæggets nytteeffekt; desuden vil store dele af røggassernes vandindhold forblive inde i kedlen, hvor de kondenserer og på længere sigt medfører rustdannelse. Af disse årsager skal dimensioneringen af anlægget foretages korrekt for dermed at undgå lange pauseintervaller, der som sagt vil medføre ovenstående gener. Varmeanlægget skal under ingen omstændigheder OVERDIMENSIONERES i forhold til varmebehovet. Side 30