SILKEBORG GYMNASIUM. Folkedrab. Holocaust. En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SILKEBORG GYMNASIUM. Folkedrab. Holocaust. En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse"

Transkript

1 SILKEBORG GYMNASIUM Folkedrab En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrunden for Krystalnatten Wannsee konferencen og Die Endlösung Analyse af kilder Kilde 1: Uddrag af Mein Kampf Folk og Race Kilde 2: En overlevende som ikke kan huske Vurdering s betydning i nutiden Konklusion Litteraturliste Side 1

3 1.0 Indledning Det er ikke engang hundrede år siden det skete. Det mest omfattende folkemord i nyere historie, hvor utallige jøder blev jaget, forfulgt og dræbt over hele Europa af det nazistiske Tyskland. Hvordan kunne noget så forfærdeligt og umenneskeligt dog finde sted? Hvad var tankegangen bag disse ondskabsfulde handlinger der resulterede i, at så mange mennesker blev dræbt? Og endelig: hvordan kan nogle benægte at en så omfattende og dokumenteret menneskelig katastrofe har fundet sted? Disse spørgsmål vil jeg besvare ved hjælp af bøger omhandlende holocaust og internetsider omhandlende holocaustbenægtere samt hjemmesider lavet af holocaustbenægtere/nationalsocialistiske tilhængere. Jeg vil desuden analysere et uddrag af Mein Kampf og en video lavet af Daniel Carlsen, og vurderer hhv. Hitlers og holocaustbenægternes synspunkter. 2.0 Baggrunden for Baggrunden for jødeforfølgelsen er navngivet holocaust. kommer af det græske ord holokauston 1, som betyder brændoffer. De fleste historikere såvel som almindelige mennesker opfatter som dét fænomen og folkedrab der skete i selve krigen fra , hvor andre er af den opfattelse, at fænomenet startede helt tilbage i 1933, da Adolf Hitler kom til magten. Begrebet dækker, foruden jøderne, også drabene på sigøjnere, et ukendt antal homoseksuelle og bibellæsere (Jehovas vidner), mindst handicappede og mange pacifister. Stort set blev alle, der ikke stemte overens med idealet om den rene tysker, elimineret. I nazismens Tyskland havde der hos regimet, trods et jødisk mindretal på ca. 1 % af befolkningen (omkring mennesker), rejst sig et spørgsmål om, hvordan de kunne slippe af med dem. Jøderne udgjorde en massiv trussel mod opnåelsen af et ideelt Tyskland kun bestående af racerene (ariske) mennesker uden nogen form for uønsket arvemateriale. I hvert fald efter regimets mening. Derfor blev der indført en række antijødiske tiltag, eksempelvis tvangssterilisation, Nürnberglovene, forskellige love og tiltag, der forhindrede jøderne i eksempelvis at være aktiv i en sportsklub, spille skuespil i et teater eller i at undervise. Jøderne blev også påbudt at få et mellemnavn, således at alle kvinder kom til at hedde Sara og alle mænd kom til at hedde Israel til mellemnavn. Dette gjorde det let for myndighederne at skelne mellem det ariske og det jødiske folk. I alt blev 2000 tiltag mod jøderne vedtaget. Jøderne blev tiltag efter tiltag mere og mere udelukket fra det tyske samfund, og langt de fleste af dem endte deres liv i en koncentrationslejr. 1 Bjerre, Jakob Halvas,, Frydenlund, side 11 Side 2

4 Med Nürnberglovene blev det specificeret, hvornår man var jøde. Man var jøde, hvis man var hel, trekvart eller halvjøde - altså hvis mindst tre af bedsteforældrene var jøde. Dog var det også den nazistiske definition på, hvornår man er jøde, der gjorde at antallet af jøder i Tyskland steg markant. Med stigningen i antallet af jøder, blev problemet derfor også større for Hitlers regime. Det skulle der gøres noget ved. 2.1 Krystalnatten 2 Allerede i 1939 begyndte nazisterne at samle Tysklands jøder i såkaldte ghettoer områder, hvor der kun boede jøder. Livet i ghettoerne var miserabelt. Mange døde af sygdom, sult, slavearbejde eller dårlig hygiejne. Her var rationerne for en person på 184 kalorier om dagen, hvorimod en tyskers lå på 2613 kalorier altså 14 gange så højt, som en jødes! Dem, som overlevede hér, ventede et endnu værre liv i koncentrations- eller udryddelseslejrene 3. En dominerende tanke inden for nazismen var, at jøderne havde en hemmelig plan om at erobre verdensherredømmet ved at alliere sig med kommunisterne. Mange jøder havde høje stillinger på eksempelvis universiteter og i retssale, og mange mente, at de havde for meget magt i samfundet. Derfor var det dråben der fik bægeret til at flyde over, da en ung jøde i desperation, over at hans forældre var blevet fordrevet til Hannover, dræbte en tysk diplomat den 7. november Dét var et tydeligt bevis på, hvor farlige jøder kunne være ifølge de nazistiske tyskere, og derfor var det tid til at skride ind. Resultatet blev dette: krystalnatten. Nazistiske bander gik til angreb på først og fremmest synagogerne, men også mange jøders butikker blev smadret ja generelt jødisk ejendom blev destrueret. Resultatet dagen efter var tydeligt: gaderne flød med knust glas fra 7500 jødiske butikker - deraf navnet krystalnatten. Hvad der lod til at være nazistiske banders oprør mod jøderne, viste sig senere at være en nøje planlagt begivenhed fra statens side, der havde til formål at ramme jøderne, men også at hidse tyskerne op mod denne syndebuk mod Tyskland. Brandvæsenet havde for eksempel fået ordre fra staten på ikke at slukke ilden i synagogerne, men kun at sikre, at ilden ikke bredte sig til andre omkringliggende bygninger. Prisen på krystalnattens omfattende skader løb op i et beløb på 49,5 millioner Reichmark. På trods af at det ikke var jøderne, der var skyld i skaderne, besluttede Hermann Göring, at de skulle opkræves en skadeserstatning på hele 1 milliard reichmark. Det var jo dem, der begyndte med at slå en mand ihjel, og derfor deres egen skyld at ødelæggelserne fandt sted ifølge Göring. En yderligere konsekvens af krystalnatten blev, at jøder der blev fundet i besiddelse af et våben ville blive idømt 20 års fængsel. Dette tiltag var for at forhindre, at flere jøder ville begå mord på tyskerne. Mange begik da også mord det var bare på dem selv. Især på krystalnatten begik hele 680 jøder selvmord som følger af den følelse af 2 Jensen, Nils Aage: Nazismens Folkedrab, Gyldendal, side Side 3

5 magtesløshed, frustration og håbløshed mange måtte have følt. Jøderne fik efterhånden mindre og mindre at skulle have sagt i Nazi-Tyskland 2.2 Wannsee konferencen og Die Endlösung 4 I begyndelsen af 1942 blev Wannsee konferencen afholdt. Det var her, der blev planlagt, hvad der senere er blevet til et af de mest omfattende folkemord i historien. Wannsee konferencen var et møde, der skulle koordinere de praktiske retningslinjer for Die Endlösung - ( Den endelige løsning ), som havde til formål at sikre den ariske races overlevelse i Tyskland. Her blev også diskuteret, om Die Endlösung skulle gælde for halv- og kvartjøder. Planen blev udarbejdet af en af Hitlers nærmeste; chefen for sikkerhedspolitiet Reinhard Heydrich. Overordnet set, indeholdt den en detaljeret plan for ca. 11 millioner jøders skæbne. De skulle sendes østpå og sendes i tvangsarbejde i lejrene. 5 I Die Endlösung bliver det også beskrevet, at det er en naturlig konsekvens, at nogen vil dø som følger af det hårde liv og arbejde i lejrene. Dette må siges at være noget af en underdrivelse. Man mente i mange år, at det var på netop denne konference, at beslutningen om direkte at udrydde jøderne blev taget. Undersøgelser har senere vist, at einsatzgrupperne 6 allerede et halvt år før konferencen havde deltaget i flere massakrer på jøder både på mænd, kvinder og børn. Desuden var der allerede her udryddelseslejre under opførelse, og de første jøder var blevet udsat for dødelig udstødningsgas blot seks uger før. Man mener derfor, at Hitler må have givet ordren til total udryddelse af jøderne omkring efteråret 1941, da dette var på omtrent samme tid at jøder i Tyskland og i tyskbesatte lande blev forbudt at udvandre. Dermed kunne Hitler evakuere jøderne og sikre, at ingen undslap. Om det var her, beslutningen blev taget, bliver stadig diskuteret af historikere verden over, fordi der ingen direkte dokumentation er for det. 2.3 Udryddelseslejrene Når nazisterne først havde samlet jøderne i ghettoerne, gik det hurtigt med at få dem sendt af sted til lejrene. De blev transporteret i tog oftest vogne benyttet til kreaturtransport, og det hændte at der var omkring hundrede togvogne af sted ad gangen, alle fyldte til bristepunktet. Mange døde undervejs af sult, tørst, kulde eller iltmangel. Det kunne tage flere dage at nå frem, da vognene nogle gange måtte holde tilbage for andre tog. De fik hverken mad, drikke eller mulighed for at gå på toilet - i bedste fald havde de en spand i hjørnet af vognen. Når fangerne ankom til lejrene blev de gennet ud til første del af proceduren Jensen, Nils Aage: Nazismens Folkedrab, Gyldendal, side Side 4

6 Først blev de talt. Derefter blev ligene af de mennesker der ikke overlevede togturen smidt ud på perronen, og dette kunne tage lang tid, da de også skulle tælles. Tallet af døde og levende skulle nemlig passe præcis med det, der var opgivet i fragtbrevet. Når tallene endelig var talt og stemte overens, skulle fangerne gennem udvælgelsesprocessen. Her blev familier skilt ad, børn fra voksne, mænd fra kvinder - her var ingen kære mor, og familieforhold havde ingen interesse. De der, som på trods af deres fysiske tilstand efter rejsen, så ud til at være arbejdsdygtige, blev sendt til lejren. Også eksempelvis tvillinger blev sorteret fra, da de var interessante i forbindelse med medicinske forsøg. Alle andre blev sendt i døden. Man lod jøderne vide, at der ikke skulle ske noget ondt med dem; men at de derimod skulle i bad og afluses af professionelle frisører. Disse professionelle frisører var dog indsatte fanger. Deres afklippede hår blev sendt til et væveri, hvor det blev brugt til at sy tyske soldateruniformer. Når så fangerne kom ind i bruseren, der kunne huse mere end tusinde mennesker, blev dåser med gas kastet ned af en tysk officer gennem rør i taget. Der gik ikke meget mere end 5 minutter, før råb og skrig stilnede hen i tavshed fra det lufttætte rum. Der er i dag stadig diskussioner om, hvor mange mennesker der måtte bukke under for nazisterne i 2. verdenskrig. De fleste mener, at 6 millioner jøder omkom. Dertil kommer drabene på sigøjnere, homoseksuelle, handicappede osv. Uanset hvad, er det en af de største menneskelige katastrofer i nyere tid. 3.0 Analyse af kilder 3.1 Kilde 1: Uddrag af Mein Kampf Folk og Race Adolf Hitler: Folk og Race. Taget fra: Bender, J & H-K. Gade (1985): Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , Munksgaard. Kilden er et uddrag af bogen Mein Kampf, der handler om Adolf Hitler. Bogen er et tobindsværk, hvor første bind har selvbiografisk materiale (udgivet 1925), hvor andet bind mere er en politisk proklamation (udgivet 1926). Bogen er nedskrevet af Rudolf Hess, der var Hitlers kampfælle og sekretær, men alle ordene er dikteret af Adolf Hitler da de begge sad inde for et mislykket kup i München. Uddraget er oversat fra tysk til dansk. I kilden bringer Hitler sit syn på raceforskellighederne, og hvordan det er imod naturens love at to racer blander sig med hinanden. Hitler ønskede mere end noget andet en overlegen supernation, der udelukkende bestod af arisk blod. Dette ville, ifølge ham, aldrig kunne ske, hvis det ariske menneske ville fortsætte med at blande sig med det ikke-ariske menneske. Der vil aldrig kunne ske en forbedring af det tyske folk, og en blanding mellem de to folk vil naturligvis resultere i en mellemting, der godt nok er bedre Side 5

7 end den laverestående forælder, men som i sidste ende vil bukke under i kampen mod det overlegne, højeststående menneske (arieren). Hitler er tydeligvis påvirket af darwinismens menneskesyn og survival of the fittest -teorien (kun den stærkeste overlever): Ethvert dyr parrer sig kun med et af samme slags. Mejse går til mejse, finke til finke, markmus til markmus, ulv til ulvinde o.s.v. 7 og endnu mere sigende om hans holdninger til de ikke-ariske mennesker: Den stærkeste skal herske og ikke smelte sammen med den svage, så at den derved ofrer sin egen storhed. 8 De stærkeste er efter hans mening selvfølgelig det ariske folk (tyskerne), og det svage folk jøderne. Hitler mener desuden, at det er/skal være umuligt for højerestående mennesker at have medfølelse med laverestående mennesker. Her bruger han igen naturen som grundlag for sin holdning: Man vil derimod aldrig finde en ræv, som ifølge sit indre sindelag nærer humane følelser over for en gås, ligesom der ikke findes nogen kat med venlige tilbøjeligheder for mus 9 Hitler legaliserer til sidst synet på jøderne: Altså må de handlinger, der strider mod naturen, føre til dets egen undergang 10. Med dette siger han faktisk, at det at blande sig med og at være jøde strider mod naturen, og det derfor må føre til deres egen undergang. Det er altså generelt synet på, at jøder er mindre værd end det ariske menneske, der ligger til grund for Hitlers nazistiske tilgang til samfundet. Denne tilgang skulle indlæres hos alle tyske skolebørn, og det havde fatale konsekvenser. Følgende citat er en stil skrevet under overskriften Jøderne er vores ulykke af en tysk skolepige, der indsendte stilen i håb om at få den udgivet i et jødehadsk blad, kaldet Der Stürmer : Desværre er der den dag i dag stadig mange, der siger: Jøderne er også skabt af Vorherre. Derfor skal man også respektere dem. Men vi svarer: Skadedyr er også dyr, men dem udrydder vi nu alligevel. Jøden er en bastard. [ ]Det eneste gode ved jøden er hans hvide farve. 11 Jøden sammenlignes altså her med et skadedyr en plage. Dette er et udmærket eksempel på nazisternes syn på jøderne, der tydeligvis blev projiceret over på uskyldige skolebørn, der ikke vidste bedre. Jødehad blev indlært helt fra de små klasser, som var det et fag som historie eller matematik. Uddraget fra Mein Kampf er pålideligt materiale, da det både er en primær førstehåndstekst og teksten var samtidig med begivenhederne. Det eneste, der kan gøre kilden utroværdig, er at uddraget ikke er skrevet på det originale sprog, men oversat til dansk. Dog er det ikke helt tilstrækkeligt nok for at kalde den 7 Bender, J & H-K. Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , Munksgaard, 1985: 33 Adolf Hitler: Folk og Race, linje 14-16, side Bender, J & H-K. Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , Munksgaard, 1985: 33 Adolf Hitler: Folk og Race, linje 1-2, side 76 9 Bender, J & H-K. Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , Munksgaard, 1985: 33 Adolf Hitler: Folk og Race, linje 12-15, side Bender, J & H-K. Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , Munksgaard, 1985: 33 Adolf Hitler: Folk og Race, linje 40-41, side Jensen, Nils Aage: Nazismens Folkedrab, Gyldendal, side 30. Side 6

8 utroværdig. Hitler er repræsentativ med sin tekst, da han udtaler sig om en holdning, der var dominerende for de fleste hvis ikke alle af datidens nazister. Der er en helt klar agenda med teksten: Jøder er svage, og derfor skal vi ikke blande os med dem. Hitler viser antipati ved at fremstille jøder som mindreværdige, og mener at vi derfor ikke skal bekymre os om dem. Datidens nazistiske læsere af bogen og nutidens nazister vil formentlig dele samme mening om jøderne, hvor det moderne menneske i det 21. århundrede derimod vil føle antipati for Hitler for sådan en ekstremt umenneskelig holdning. Hele uddraget Folk og Race giver generelt en god indsigt i, hvad Adolf Hitler tænkte om jøderne og i det hele taget det ikke-ariske folk: de er mindreværdige og ubrugelige. 3.2 Kilde 2: En overlevende som ikke kan huske af Daniel Carlsen. Kilden er en video i tre dele. Jeg har valgt at have fokus på 1.del, som er den del Dansk Selskab For fri Historisk Forskning har valgt at lægge ud på deres hjemmeside (www.holocaust.nu). Jeg vil dog også inddrage stof fra 2. og 3. del hvor det synes relevant for analysen. Videoen er lavet af nynazisten 12 Daniel Carlsen, der i august 2008 bliver inviteret til koncentrations/udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau af Nyhedsavisen sammen med en jødisk holocaustoverlever, 84-årige Zygmunt Gross. Zygmunt har udgivet en bog med sine erindringer fra krigen og tiden i Auschwitz, som hedder En overlevende som ikke kan glemme. Daniel Carlsen interviewer Zygmunt og stiller kritiske spørgsmål. Interviewet foregår på dansk. I videoen ser man Zygmunt Gross gå rundt i Auschwitz, hvor Daniel Carlsen stiller kritiske spørgsmål til den gamle mands ophold i lejren. Indimellem klippene kommer der en opsummering på, hvad man lige har set og hørt af udtalelser fra Zygmunt. Disse kommentarer er tydeligvis skrevet af enten Daniel Carlsen eller en anden nationalsocialist. Kommentarerne er langt fra objektive, men stærkt farvede af filmens formål. Underligt nok fremgår det ikke tydeligt hvem der har skrevet disse kommentarer (eller hvem der har lavet videoen for den sags skyld), og det er derfor noget man må gætte sig til hvilket i sig selv er lidt mistænksomt. Daniel Carlsen spørger flere gange, om Zygmunt har set begivenhederne med sine egne øjne, eller om det bare er noget han har hørt i lejren. Zygmunt svarer gentagne gange, at han ikke direkte har set nogen blive gasset, men at det var noget han hørte fra andre fanger. Daniel Carlsen mener derfor, at Zygmunt ikke er et rigtigt vidne, da han ikke har set gasningerne og afbrændingerne med sine egne øjne. 12 Side 7

9 I En overlevende som ikke kan huske 2.del lægges der fra Daniel Carlsens side stor vægt på det totale dødstal. Han spørger ind til en mindesten, der blev skiftet ud med en anden, hvor den eneste forskel er dødstallet: på den første mindesten stod der 4 millioner, og på den nye står der 1,5 millioner. Netop at bevise, at dødstallet ikke var så højt, er en vigtig mærkesag for holocaustbenægtere. Mange forbinder nemlig nationalsocialisme og nazisme med det omfattende folkedrab, og hvis man kan overbevise folket om, at det langt fra var så mange, der døde, er det et stort skridt på vejen for at nazisme som ideologi kan blive accepteret igen 13. En ting, der også forholdsvis ofte bliver skrevet i kommentarerne efter et vist klip er, at Zygmunt vrøvler, begynder at snakke udenom eller taler meget usammenhængende. Normalvis er dette et tegn på, at man lyver eller ikke vil erkende noget, men her skal man have i mente, at Zygmunt altså er en 84-årig mand, som ikke havde dansk som modersmål, da han oprindeligt er fra Polen. Lad os lige opsummere: Zygmunt Gross fortæller, at den berygtede Birkenau-lejr, som angiveligt skulle være stedet, hvor den systematiske udryddelse af 1,5 mio. jøder fandt sted, i virkeligheden var et sted, hvor fangerne kom til at lære hvordan de skulle opføre sig i Auschwitz. 14 Dette eksempel fra videoen prøver at virke objektivt og det virker umiddelbart som om der blot bliver kommenteret på udtalelserne. I virkeligheden er det en meget fordrejet version af Zygmunts ord, Daniel Carlsen (eller hvem der nu skriver kommentarerne) viderebringer: I klippet forinden ser man Zygmunt gå rundt i en barak, hvor han bliver spurgt om, hvad den bygning blev brugt til. Zygmunt svarer, at det var et sted, man kom hen for at lære hvordan man opførte sig i Auschwitz. Dette bliver af Daniel Carlsen omformuleret til, at hele Auschwitz- Birkenau angiveligt var én stor lejr med dette formål, hvilket langt fra er det, Zygmunt Gross siger i klippet. Der er to formål for videoen. Ét formål er, at betvivle og bevise via et såkaldt øjenvidne, at holocaust ikke skete (i hvert fald ikke i det omfang man tror). Dette gør Daniel Carlsen ved at bruge argumentet, at Zygmunt aldrig har set begivenhederne med sine egne øjne. Det andet formål bliver beskrevet til sidst i videoen (3. del), hvor en kommentar siger: Zygmunt Gross er et af de værktøjer, som det demokratiske system bruger til at hjernevaske børn. Han lærer dem, at nationalsocialisme, er den rene og skære ondskab. Da nationalsocialisme er den eneste styreform der vil kunne redde det hvide menneske fra total udslettelse, kan man således argumentere for, at Zygmunt Gross er med til at føre massevis af uskyldige, hvide børn, direkte mod deres egen undergang 15. Afsenderens formål er altså også at advare mod mennesker som Citat fra videoen En overlevende som ikke kan huske 1.del af Daniel Carlsen. 15 Side 8

10 Zygmunt, der kun er ude på at fylde unge børn med løgn og latin, som i sidste ende vil resultere i deres egen undergang ifølge nationalsocialisterne. På et tidspunkt står der i kommentarerne: Zygmunt Gross forklaringer bliver igen mere og mere usammenhængende, da Nyhedsavisens journalist meget belejligt vælger at afbryde interviewet. Daniel Carlsen prøver altså her at fortælle os, at det ikke er ham, der lavet interviewet, selv om det tydeligvis er ham, der stiller spørgsmålene. Godt nok er det Nyhedsavisens initiativ, og der sidder da også, hvad der ligner en journalist og skriver notater i baggrunden, men hvis det havde været Nyhedsavisen, der lavede videoen, ville det formentlig stå enten i begyndelsen eller i slutningen af videoen. At der ikke gør det, er med til at gøre videoen ret upålidelig som objektiv kilde til holocaust. Ordene angiveligt, påståede og såkaldte bliver desuden ofte brugt i videoerne til enten at beskrive holocaust eller Zygmunt Gross og hans udtalelser. Det store forbrug af disse ord er med til at gøre hele videoen mere upålidelig, da det derfor ikke ses fra et objektivt synspunkt. Selv om videoen formentlig er lavet af en person der var med, da den blev filmet, er den ikke ret pålidelig. Den er ikke filmet samtidig med det omhandlende emne, og dét at der heller ikke står, hvem der direkte har lavet videoen og kommentarerne, gør den endnu mere upålidelig. 4.0 Vurdering Omkostningerne ved holocaust kan lyde ufattelige 6 millioner menneskeliv. Men betyder det, at det ikke skete? benægtere har tre overordnede benægtelser 16 : 1. Tallet 6 millioner er stærkt overdrevet. Man har kun fundet dokumentation på døde. 2. Der blev ikke anvendt gaskamre til drabene 3. Hitler beordrede aldrig, at jøderne skulle udryddes. De blev blot deporteret østpå -benægtere lægger stor vægt på punkt 1, når de skal argumentere for at det aldrig er sket. Man kan da også godt sige, at der kan være noget om snakken. Dog er 6 millioner mange mennesker, og et ret uoverskueligt tal at skulle dokumentere. Endelig kan man sige, at netop fordi nazisterne betragtede jøder som skadedyr og laverestående mennesker, ville det være underligt (og højst usandsynligt), at de holdt regnskab over, hvor mange jøder de dræbte i lejrene. Daniel Carlsen har i sin video med Zygmunt Gross stor fokus på gaskamrene, og spørger som nævnt flere gange, om Zygmunt har set det med sine egne øjne. At Zygmunt Gross aldrig har set nogen blive gasset eller brændt i Auschwitz er et faktum. Man kan så spørge sig selv: Hvis Zygmunt havde set nogle blive 16 Side 9

11 gasset og brændt, havde han så ikke selv lidt samme skæbne? Gaskamrene er beskrevet som meget lufttætte og med massive jerndøre 17, så det må have været svært at se ind i rummet uden at være derinde. Derfor bliver Daniel Carlsens argument lidt tyndt. I et manuskript man fandt efter krigen til en tale fra 1943 af Heinrich Himmler, var det tydeligt at se, at tyskerne godt vidste, at det de var i gang med, ikke var helt legalt. Nazisterne stod med et stort dilemma i forhold til jødespørgsmålet. På den ene side var man klar over konsekvenserne ved en mulig offentliggørelse af drabene, både mht. Tysklands egen befolkning og omverdenen, og på den anden side var man klar over, at der ikke fandtes nogen anden løsning. Derfor skjulte nazisterne drabene og forsøgte at skaffe alt bevismateriale af vejen ved krigens afslutning 18, og dermed benægtede nazister allerede, at det var sket. Hvor nazisterne mere prøvede at skjule drabene efter krigen, benægter nationalsocialister bog nynazister åbenlyst at det skete i hvert fald i det enorme omfang, som historiebøgerne beretter om. Hitler og nazisterne under krigen og holocaustbenægtere som Daniel Carlsen har altså noget tilfælles: benægtelse! En velkendt grund til, at Hitler nærede så stort et jødehad, var bl.a. fordi han beskyldte dem for Tysklands nedgang efter 1. verdenskrig. Spørgsmålet er bare, om det ikke er lidt for nemt at give skylden på en folkeminoritet på 1 % i stedet for at erkende sandheden? At skyde skylden på jøderne og så bare benægte at de er et ligeværdigt folkefærd uden egentlig at have nogen grund? Derudover nazificerede Hitler også den tyske kirke. Her blev det fornægtet, at Jesus var jøde han kunne da ikke være andet end arier. Det blev endda også forsøgt at bevise, at Jesus havde været tysker. På flere områder benægtede nazisterne altså historisk materiale, som holocaustbenægtere gør det i dag. At benægte holocaust er som at sige, at jøden er laverestående og mindreværdig. Sjovt nok hænger de to ting da også tit sammen. 4.1 s betydning i nutiden En af de vigtigste ting holocaust har lært os er, hvor galt det kan gå under et forkert styre. Hvis vi glemmer det, kan det ske igen. Derfor er det vigtigt at undervise børn og unge i emnet for at sikre mindet om holocaust og for at forebygge at sådan en menneskelig tragedie og katastrofe sker igen. Efter 2. verdenskrig blev landet Israel til. Mange jøder havde mistet alt, og der opstod et ønske om at starte en ny tilværelse et helt nyt sted. Helt tilbage fra 1880 erne opstod der en idé om en selvstændig jødisk stat, og i 1948 besluttede FN at dele Palæstina i to: en arabisk stat og en jødisk stat. Der er den dag i dag stadig mange konflikter i Palæstina om, hvem der er den retmæssige ejer af landet. Hvor længe skal der mon gå, før jøderne får fred? 17 Jensen, Nils Aage: Nazismens folkedrab, Gyldendal, side Aktion 1005 Side 10

12 5.0 Konklusion Grunden til, at jødeudryddelsen fandt sted var, at Hitler så jøderne som en trussel mod en potentiel overlegen supernation: Tyskland. Det var desuden deres skyld, at Tyskland tabte første verdenskrig, og det måtte han forhindre fra at ske igen. Derfor måtte de udryddes. At kunne benægte en så veldokumenteret historisk begivenhed som holocaust er det samme som at sige, at jøder ikke er ligeværdige med det ariske folk. Når holocaustbenægtere netop benægter at det skete, er én af grundene at de håber på, at nazisme kan blive accepteret igen. Muligvis endda få ideologien som styreform, og på den måde sikre den hvide mands overlevelse. Dette ville efter mange nynazister og nazister være ideelt. Derfor må vi fortsætte med at undervise og bevare det forfærdelige minde om holocaust, så de forkerte ikke kommer til magten. Igen. Side 11

13 6.0 Litteraturliste Bøger: Halvas Bjerre, Jacob:. Frydenlund, 1. udgave Jensen, Nils Aage: nazismens folkedrab. Gyldendal, 1. udgave, Pedersen, Hans P: Med ryggen mod muren. Antisemitisme før og nu, Proskrift, 1997 Smith, Peter: Endlösung Eine Anthologie zur Judenverfolgung im Dritten Reich, Gyldendal, 1994 Internetsider: (til kildesøgning) Kilder: Kilde 1: Bender, J & H-K. Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , Munksgaard, 1985 Kilde 2: Side 12

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle.

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle. I min barndom skulle man spise op. Hvis man sad med mad på tallerkenen, som man ikke orkede at spise, så sagde forældrene: Tænk på de sultne i Afrika. Jeg spekulerede en del over hvordan vi kunne sende

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Drengen i den stribede pyjamas af John Boyne

Drengen i den stribede pyjamas af John Boyne Viborg, den 23. januar 2011 Kan man skal man bør man? Og hvornår? Når jeg læser nyere børne- og ungdomsbøger, så har jeg muligt indkøb til klassesætsamlingenbrillerne på. Normalt tøver jeg ikke med at

Læs mere

Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie

Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie Forløb Holocaust og menneskerettigheder Fag - Historie Forløb: Holocaust og menneskerettigheder Modul nr.: ialt 10 lektioner a 50 min Dato: 11/3 2009 Fag: Historie Klasse/hold: 2g Kernestof: 1) Oplysningstiden

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb HOLOCAUST Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

2. søndag i fasten. Salmevalg

2. søndag i fasten. Salmevalg 2. søndag i fasten Salmevalg Som tørstige hjort monne skrige, 410 Dommer over levende og døde, 276 Kvindelil, din tro er stor, 158 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Myte: Vi reddede jøderne

Myte: Vi reddede jøderne Myte: Vi reddede jøderne Intro I dette forløb skal der arbejdes med jødeaktionen i Odense. Jødeaktionen i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en moderne heltemyte, hvor det danske folk

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv

Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv prædiken til 8. s. e. trin. I: Matt 7,15-21 i Strellev og Ølgod kirker den 6/8 2017. Ved Jens Thue Harild Buelund. Hvis

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at Kære 8.b. Tak for jeres breve. Jeg blev glad for at høre, at I kunne lide bogen, selv om de fleste af jer også synes, at slutningen er underlig. Det skal jeg forklare senere. Når jeg sætter mig ned for

Læs mere

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap I tegneserien Radiserne spørger Nuser engang Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. Hun svarer, at det er fordi hun har talent for at se andres fejl. Hvad så med dine egne, spørger Nuser. Ja, dem har jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere