Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie"

Transkript

1 Forløb Holocaust og menneskerettigheder Fag - Historie Forløb: Holocaust og menneskerettigheder Modul nr.: ialt 10 lektioner a 50 min Dato: 11/ Fag: Historie Klasse/hold: 2g Kernestof: 1) Oplysningstiden 2) Ideologiernes kamp 3) Menneskerettigheder Faglige mål: - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid - forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. Formål: - Eleverne skal gennem forløbet opnå kendskab til menneskerettigheder og deres udvikling over tid. - Derudover skal eleverne have redskaber til at kunne bearbejde temaet menneskerettigheder på forskellige taksonomiske niveauer. - Eleverne skal præsenteres for konkrete eksempler på, hvor befolkninger har fået frataget rettigheder. 1

2 Sekvens Materiale Arbejdsform Faglige metoder og begreber 1.modul Intro - Andersen, Lars Baggrund m.fl. Formål: 20 min 30 min 30 min Fokus 3: Fra Verdenskrig til velfærd, s kilde s. 173 Mirandola Om menneskets værdighed 1486 Procesorienteret individuel undervisning (Hvad er menneske- Rettigheder?) Opfølgning på klassen Lærerstyret klasseundervisning til gennemgang af dagens tekst Pararbejde Analyse af kilder - Ophav - Idealer Metoder: kildeanalyse og kildekritik af den Amerikanske uafhængighedserklæring, s. 112 og om menneskets værdighed, s.173 Begreber: Menneskerettighed er Formål: Baggrund for menneskerettighede r Faglige mål: Bearbejde forskelligartet 20 min Opfølgning på klassen. 2. modul Optakt til holocaust jødernes fratagelse af rettigheder Bryld, Carl-Johan Verden efter 1914, s Lærerstyret klasseundervisning om dagens lektie Pararbejde I skal fortælle det hæfte fra Institut for internationale studier Tidslinje (udleveres) Hvornår får jøderne frataget deres rettigheder? Metoder: Billedanalyse - kildekritik Begreber Nazisme Diktatur vs. demokrati Formål: Jøderne får frataget rettigheder, forståelse af det nazistiske regime. Faglige mål: forklare måder 2

3 Billeder: I skal fortælle det, s. 9, 26 og Det 20.årh. verdenshistorie 3. modul Holocaust 35 min 35 min Alain Bernais Film 1956 Nat og tåge 31 min. Fra dk (Brug unilogin) Lektie: Se vedlagte dokument fra k Opfølgning på klassen Film: Nat og tåge Pararbejde: Nat og tåge -Hvilke værdier kommer til udtryk i filmen? -Hvordan fratages folks rettigheder? - Hvem har skylden? - Hvilke paralleller kan drages til de skrevne kilder? -Hvordan kunne det komme så vidt? Metoder Kildekritik om film Begreber Holocaust Formål: konsekvenser af fratagelse af folks rettigheder. Faglige mål: dokumentere viden.. forklare måder bearbejde 30 min Opfølgning på klassen 4. modul Konvention Menneskerettighedskonvention Fokus 3, s EU s menneskerettighedskonventione n Fokus 3 Krarup Vor tids afgudsdyrkelse, Lærerstyret gennemgang af dagens tekst Overgang fra 2. VK til FN Menneskerettighedse rklæring Pararbejde Menneskerettighedskonventionen og Metoder Analyse af juridisk bindende dokument. Begreber Menneskerettighed er Formål: Konsekvenser af Holocaust og koblingen til menneskerettighede r. Faglige mål: forklare måder formulere 3

4 Krarups modstand. Opfølgning på klassen 5. modul Perspektivering og Opsamling JP 7.dec 2008 De forbandede menneskerettigh eder (Kan findes på k) Artikel: Cubafanger kan sidde mange år endnu DR-udland 13/ Gruppearbejde: 1)Hvad er status for menneskerettigheder i dag? 2) Kan det i visse tilfælde være i orden at tilsidesætte menneskerettighederne? 3) Er menneskerettighederne stadig aktuelle? Opsamling på klassen Evaluering/Test Metoder - Begreber - Krigsfanger - Genevekonventi on - Illegale kombattanter Formål: Refleksion over menneskerettigheder og deres brug i dag. Faglige mål: formulere historiske 4

5 Tilhørende litteratur til modul 5: Cuba-fanger kan sidde mange år endnu 13. februar :09 Udland Hvis det står til amerikanerne, så skal mange af fangerne på Guantanamobasen i Cuba ikke regne med at komme hjem foreløbigt. En stor del af fangerne på den amerikanske Guantanamobase i Cuba skal sidde der mange år endnu. Måske på ubestemt tid. Det siger ledende embedsmænd fra det amerikanske Forsvarsministerium til New York Times. Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, siger til nyhedsbureauet AP, at USA vil beholde fangerne "så længe, som det er nødvendigt." Embedsmændene siger, at der snart bliver nedsat en kommission, som årligt skal gennemgå fangernes sager, for at finde ud af, om de kan løslades, eller om de fortsat udgør en trussel for USA. Fanger, der skønnes ikke at udgøre en trussel, vil blive overgivet til de relevante regeringer. Forsøger at imødekomme kritik Udtalelserne kommer i forbindelse med Pentagons forsøg på at imødekomme den skarpe kritik fra regeringer og menneskerettighedsgrupper af situationen på Guantanamo. På basen sidder omkring 650 personer, som fortrinsvis blev taget til fange under krigen i Afghanistan. Mange af dem på andet år. En af de ledende embedsmænd, som vil være anonym, siger, at kritikerne har misforstået situationen på Guantanamo. Vi er i krig - Vi føler, at vi er i krig, og det der sker på Guantanamo, skal forstås i den sammenhæng, siger embedsmanden til New York Times. Dette argument tilfredsstiller dog ikke kritikerne. - Ideen om, at man i teorien kan sætte Guantanamo-basen USA's base oprettes i 1903 efter aftale mellem USA og Cuba. I 1934 genforhandler USA lejekontrakten - amerikanerne kan nu blive på basen så længe de ønsker. Og amerikanerne bliver. Også selvom Cubas leder, Fidel Castro, ønsker dem smidt ud. Hvert år sender USAs regering dollars for leje af området. Cuba har ikke hævet checken siden revolutionen i På Guantanamo-basen bor omkring 7000 mennesker - af dem har ca tilknytning til den amerikanske flåde. Fangerne blev først holdt i metalbure i den såkaldte Camp X-Ray på Guantanamobasen, men er siden blevet flyttet til nyopførte barakker i Camp Delta, fem kilometer fra Camp X-Ray. I dag befinder der sig omkring 650 fanger i Camp Delta, der kan udbygges til at huse fanger. 5

6 mennesker bag lås og slå for evigt er forkastelig, siger Michael Ratner. Han er formand for menneskerettighedsorganisationen Center for Constitutional Rights. - Det er en form for jura, som intet menneske forstår. Hvordan ved man, at disse mennesker er farlige, når der ikke har været en retssag?, siger han. De værste af de værste Men amerikanerne fastholder, at mange af fangerne på basen er "de værste af de værste". - Vi skal huske, at personerne ikke er i vores varetægt, fordi de har stjålet en bil eller røvet en bank, siger forsvarsminister Donald Rumsfeld og fortsætter: - De er fjendtlige kombattanter og terrorister, som bliver tilbageholdt for krigshandlinger begået mod vores land, og derfor gælder der andre regler. Til modul 3 fra Folkedrabet Hvad skete der under Holocaust? Under 2. Verdenskrig kulminerede nazisternes race- og jødepolitik i et systematisk massedrab på seks millioner jøder. Folkedrabet er siden hen blevet kendt som Holocaust. Indtil 1941 havde naziregimet forsøgt sig med forskellige løsninger på det såkaldte jødeproblem. Først var jøderne blevet udstødt af det tyske fællesskab. Ved hjælp af lovgivning og propaganda blev de efterhånden socialt og økonomisk isoleret, og deres eksistensgrundlag blev taget fra dem. Næste fase var at forsøge at tvinge dem ud af landet. Senest arbejdede man endog med planer om at deportere samtlige jøder i Europa til øen Madagaskar, som ligger øst for det sydlige Afrika. Disse planer satte krigens gang imidlertid en stopper for. I takt med nazisternes erobringer i Østeuropa kom flere millioner jøder under nazistisk herredømme. Der var ikke nogen klar plan om en fysisk udryddelse fra starten. Men det blev anset for vigtigt at holde jøderne isoleret, indtil man fandt et blivende opholdssted til dem. Det skete primært ved at samle dem i ghettoer østpå. Ghettoerne var overfyldte, og forholdene forfærdelige. Sult, sygdom og vilkårlige henrettelser prægede livet inden for murene. Med Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 gik nazisternes jødepolitik ind i den afgørende fase. Fire specialgrupper, de såkaldte Einsatz-grupper, påbegyndte massehenrettelser af jøder i de erobrede områder. Einsatz-grupperne dræbte omkring 1,5 millioner jøder mellem 1941 og Massehenrettelserne var imidlertid kun en del af det ufattelige. Fra december 1941 frem til 1942 blev der etableret seks udryddelseslejre i det erobrede Polen med det formål at dræbe jøder og andre folkefjender. 6

7 De seks lejre var Chelmno, Belzec, Treblinka, Sobibor, Auschwitz-Birkenau og Majdanek. Omkring tre millioner jøder blev myrdet i disse lejre mellem 1941 og Seks millioner dræbte i Holocaust Omkring 6 millioner jøder døde mellem 1941 og 1945: 3 millioner blev gasset eller skudt i udryddelseslejrene Auschwitz-Birkenau, Chelmno, Majdanek, Treblinka, Belzec og Sobibor. 1,5 millioner blev nedskudt af Einsatz-grupper. 1,5 millioner blev dræbt ved henrettelser eller døde af sult, sygdom og af at arbejde til døden i koncentrationslejre og ghettoer. Hovedparten var østeuropæiske jøder. Ca. 2,7 millioner polske og 2,1 millioner russiske jøder blev ofre for nazisternes forbrydelser. 7

8 Wannsee-konferencen Den 20. januar 1942 blev Wannsee konferencen afholdt i en forstad til Berlin. På konferencen diskuterede deltagerne, som alle befandt sig med på højt niveau i det nazistiske system, hvordan man bedst kunne koordinere og udføre ordren om den endelige løsning på det europæiske jødespørgsmål, eller med andre ord den fysiske udryddelse af Europas 11 millioner jøder. Det var chefen for Sikkerhedspolitiet, Reinhard Heydrich, der havde indkaldt en række topembedsmænd til konferencen. Han havde i juli 1941 fået overdraget ansvaret for den endelige løsning på jødespørgsmålet. Der var flere formål med konferencen. Heydrich ønskede bl.a. at cementere sin egen magtposition og sikre sig deltagernes samarbejdsvilje. Derudover ville han orientere deltagerne om planerne for jøderne i de områder, der blev kontrolleret af Tyskland, og endelig ønskede han at diskutere forskellige detaljer bl.a. hvorvidt om den endelige løsning også skulle omfatte halv- og kvartjøder. Var det på Wannsee konferencen beslutningen om at dræbe Europas jøder blev truffet? I mange år mente man, at det var på denne konference, at beslutningen om tilintetgørelsen af jøderne blev truffet. Men Wannsee konferencen var alene et koordinationsmøde om de mere praktiske retningslinjer. Og selv om konferencens deltagere var højtstående SS-folk og topembedsmænd, kan man ikke forestille sig, at de var bemyndiget til at træffe beslutning om den totale fysiske udryddelse af Europas jøder. Desuden fandt Wannsee konferencen sted på et tidspunkt, hvor Einsatz-grupperne allerede havde været involveret i omfattende massakrer på jødiske mænd, kvinder og børn i et halvt år, og udryddelseslejre var allerede under opførelse. I udryddelseslejren Chelmno havde man i seks uger myrdet jøder med udstødningsgas. Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår ordren til at udrydde alle Europas jøder blev givet af Adolf Hitler, men de fleste historikere mener, at det var i efteråret 1941, da det blev forbudt jøder i Tyskland og tyskbesatte lande at udvandre. Hvad der fulgte efter Wannsee konferencen Efter konferencens afholdelse tog deportationen af de tyske jøder fart. De blev i første omgang transporteret til de store ghettoer østpå for så senere at blive myrdet. Samtidig begyndte man at deportere jøder fra de tyskkontrollerede lande til koncentrationslejre og udryddelseslejre. Fra foråret 1942 iværksattes tømning af ghettoerne i Polen, hvor beboerne blev sat på godsvogne og sendt til udryddelseslejrene. Deltagerne i Wannsee-konferencen Deltagerne i konferencen var højtstående SS-folk, heriblandt cheferne for Gestapo, Sikkerhedspolitiet, Sektionen for jødiske anliggender og topembedsmænd, bl.a. fra Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet samt Ministeriet for de besatte østområder. Ingen af dem modsatte sig planerne. Tværtimod blev der fra repræsentanterne fra Ministeriet for de besatte østområder og det besatte Polen (Generalguvernementet) presset på for, at den endelige løsning startede i netop deres områder. 8

9 Forsøg på at skjule forbrydelserne Allerede før de egentlige jødeudryddelser gik i gang, blev der truffet forholdsregler for at hemmeligholde drabene. Der findes derfor ikke nogen skriftlig ordre til iværksættelse af folkedrabet. Alle afgørende forhandlinger er foregået mundtligt mellem medlemmerne af den absolutte partitop. Nazi-ledelsen forsøgte med alle midler at hemmeligholde jødeudryddelserne. Det var eksempelvis forbudt medlemmer af Einsatz-grupperne i Sovjetunionen at fotografere, og der måtte heller ikke tages billeder i udryddelseslejrene. Officielle dokumenter, der omhandlede drabene, var hemmeligstemplede, og man forsøgte at mane rygterne om de meget strenge forholdsregler over for jøderne i jorden. I 1942 blev afbrænding af ligene praksis ved alle massakrer og i udryddelseslejrene. Desuden skulle de ansatte i lejrene underskrive en tavshedserklæring. Reglerne blev langtfra overholdt, og derfor faldt værdifuld dokumentation for forbrydelserne alligevel i hænderne på de allierede. Aktion 1005 Forsøgene på at skjule drabene på millioner af mennesker blev kaldt Aktion Aktionen sattes i værk nogenlunde samtidig med at udryddelseslejrene begyndte at operere. Tidligere var ofrene for massakrerne i Sovjetunionen blot smidt i massegrave. Nu fik særlige enheder, der ofte benyttede sig af jødiske slavearbejdere, til opgave at grave ligene op, brænde dem og slette alle spor efter ugerningerne. Inden tyskerne i krigens slutning trak sig tilbage fra de fremrykkende sovjetiske tropper, blev gaskamrene og krematorierne i udryddelseslejrene demonteret og sprængt i luften og stakke af dokumenter brændt. Et helt nyt sprog En anden metode til at skjule og nedtone forbrydelsernes karakter var udviklingen af et nyt bureaukratisk sprog, som blev brugt både i nazisternes interne og eksterne kommunikation. Det bestod af omskrivninger, hvor mordet på jøderne omtaltes som særbehandling, den endelige løsning, evakuering, transporter, deportation mod øst, flytning, udrensning, tvangsarbejde osv. Udover at skjule, hvad der foregik i lejrene, tjente omskrivningerne tillige til at nedgøre og umenneskeliggøre ofrene. Hvorfor skjulte nazisterne drabene, når de anså dem for rigtige? Når det var vigtigt at skjule forbrydelserne, skyldtes det både hensynet til Tysklands egen befolkning og de fremtidige relationer til udlandet. Blandt SS-chefen, Heinrich Himmlers ejendele fandt man efter krigen manuskriptet til en tale fra 1943, som illustrerer det dilemma nazisterne stod i med hensyn til jødeudryddelserne. På den ene side var man overbevist om vigtigheden og rigtigheden af folkedrabet, og på den anden side var man klar over, at det ikke tålte dagens lys: 9

10 Jeg vil også nævne et meget alvorligt emne her foran jer i fuld åbenhed. Det skal én gang udtales helt åbent imellem os, og alligevel vil vi aldrig tale om det i offentligheden. [ ] Det, jeg taler om, er evakueringen af jøderne, udryddelsen af det jødiske folk. Det er en af den slags ting, som er let at sige. Det jødiske folk bliver udryddet, siger enhver partikammerat, helt klart, det står i vores program, jøderne sættes ud af spillet, udryddes, det ordner vi. Og så kommer de alle sammen, de flinke 80 mio. tyskere, og enhver har sin anstændige jøde. Det er klart nok, de andre er nogle svin, men ham her er en første klasses jøde. Ingen af dem, der taler sådan, har set det, ingen af dem har udholdt det. De fleste af jer vil vide, hvad det vil sige, når der ligger 100 lig sammen, når der ligger 500, eller når der ligger At have gennemgået dette og når man ser bort fra undtagelser af menneskelig svaghed og have bevaret sin anstændighed, det har gjort os hårde. Dette er en ærefuld periode i vores historie, som aldrig er beskrevet og aldrig skal beskrives Udryddelseslejrene I december 1941 tog nazisterne den første udryddelseslejr i brug, og i løbet af 1942 blev der etableret yderligere fem i det besatte Polen. Omkring tre millioner mænd, kvinder og børn blev dræbt i lejrene, langt de fleste i dertil indrettede gaskamre. Tanken om at udføre et industrialiseret massedrab på jøderne opstod, fordi de massakrer, som blev praktiseret i Sovjetunionen, tog for lang tid og tærede på ammunitionsbeholdningerne. Desuden var det umuligt at holde drabene skjult for lokalbefolkningen, og endeligt havde nedskydningen vist sig at have store psykiske omkostninger for drabsmændene. Hertil kom de fuldstændigt kaotiske tilstande i de overfyldte ghettoer, hvorfra epidemier truede med at spredes til den øvrige befolkning. Gennemorganiseret drab Alle udryddelseslejrene var velorganiserede og byggede på en række systematiserede arbejdsgange. Efterhånden som man indhøstede praktisk erfaring, blev de yderligere effektiviseret. Når fangerne ankom i overfyldte godsvogne, blev de gennet ud på modtagelsesrampen. Her blev de beordret til at aflevere deres ejendele, og mænd blev adskilt fra kvinder og børn. Man beroligede den panikslagne menneskemængde med, at det var en arbejdslejr, de var ankommet til. De fik at vide, at de skulle i bad og afluses, før de blev lukket ind i lejren. De blev så ledt nøgne ind i et rum, der skulle forestille et bruserum, men som i virkeligheden var et gaskammer. Døren blev lukket og låst, og Zyklon B ledtes ind i rummet, indtil alle var døde. Ligene blev herefter brændt i de krematorieovne, der var oprettet til formålet, og gaskamrene blev gjort klar til næste hold. I udryddelseslejren Chelmno foregik drabet ved hjælp af udstødningsgas i specialbyggede lastvogne. I de kombinerede koncentrations- og udryddelseslejre, Majdanek og Auschwitz-Birkenau, blev de stærkeste udvalgt til slavearbejde, enten i selve lejren eller ved vejarbejde og i stenbrud. Hvis de ikke døde forinden af udmattelse og sygdomme, endte de fleste efter nogen tid i gaskammeret. Den totale udplyndring af jøderne 10

11 Holocaust handlede ikke bare om at dræbe Europas jøder. Al jødisk ejendom og værdi blev konfiskeret inden transporten. Mange måtte endda selv betale transporten til udryddelseslejrene, hvor deres sidste få ejendele blev taget fra dem. Mange af disse genstande blev sendt til Tyskland for at blive brugt af den tyske befolkning. Selv ligene blev udnyttet. Kvindernes hår blev blandt andet brugt til tæpper til tyske soldater. Guldtænder blev revet ud og smeltet om, og asken fra de døde blev brugt som gødning på markerne. At arbejde i helvede - Sonderkommando I alle udryddelseslejrene blev et vist antal fanger udvalgt til at arbejde i Sonderkommando (særkommando). Arbejdet bestod blandt andet i at hjælpe med at genne ofrene ind i gaskamrene. Bagefter tømte de gaskamrene og gjorde dem rene, inden næste gruppe blev sendt ind. De sorterede de dødes ejendele og fjernede guldplomber fra deres tænder. De transporterede ligene til krematorierne og holdt ovnene i gang. Medlemmer af Sonderkommando levede ikke længe. Oftest blev de gasset efter et par uger og udskiftet med nye fanger. Så mange døde i lejrene Omkring 3 millioner jøder dræbt i de seks udryddelseslejre i perioden 1941 til Som ved andre historiske begivenheder, er det ikke muligt at fastlægge det præcise antal. Det skyldes blandt andet, at nazisterne opgjorde antallet af ofre i vognladninger, og fordi de forsøgte at skjule forbrydelsernes omfang ved at destruere bevismaterialet. Treblinka en mønsterlejr Udryddelseslejren Treblinka blev kendt for sin effektivitet. Lejren var kun 600 meter i længden og 400 meter i bredden. Der var ansat omkring 250 mennesker på stedet. På en højeffektiv dag kunne man dræbe fanger i lejrens efterhånden 13 gaskamre. Det er anslået, at jøder blev dræbt i lejren, selvom den kun blev brugt mellem juni 1942 og oktober 1943, hvilket gjorde lejren til nazisternes mest effektive masseudryddelsesanlæg. Formålet med Treblinka var i første omgang at dræbe den jødiske befolkning i Warszawa-ghettoen, men lejrens effektivitet gjorde, at der hurtigt blev plads til grupper fra andre steder, bl.a. fra Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland. Højst 200 jøder overlevede Treblinka. Forskel på udryddelseslejre og koncentrationslejre Nazisternes lejrsystem bestod af to slags lejre: koncentrationslejre og udryddelseslejre. Koncentrationslejrene var arbejdslejre, hvor de indsatte blev brugt til hårdt og udmattende slavearbejde enten i eller uden for lejrene. Udryddelseslejrene derimod var oprettet udelukkende med det formål at myrde flest mulige så hurtigt og effektivt, som det lod sig gøre med de dertil udviklede drabsmetoder. To af lejrene, nemlig Auschwitz-Birkenau og Majdanek fungerede både som koncentrationslejre og udryddelseslejre. De seks udryddelseslejre Chelmno var den første udryddelseslejr, der blev oprettet. Her blev mindst jøder myrdet med udstødningsgas fra mobile gaskamre fra december 1941 til marts Lejren kom igen i funktion i en kort periode i juni/juli

12 Belzec blev etableret i maj 1942 og fungerede frem til august Ca jøder mistede livet i gaskamrene i Belzec. Sobibor fungerede fra maj 1942 og frem til oktober 1943, hvor et fangeoprør satte en stopper for lejrens aktivitet. Omkring jøder mistede livet i Sobibor. Treblinka fungerede fra juli 1942 til november Mellem og jøder blev dræbt. Auschwitz-Birkenau var kombineret udryddelses- og koncentrationslejr. Her blev over 1 million dræbt mellem september 1942 og november Auschwitz-Birkenau var hermed den udryddelseslejr med de fleste ofre. Majdanek var også kombineret udryddelses- og koncentrationslejr. Den fungerede mellem oktober 1942 og efteråret Mindst mistede livet. Heraf var jøder. Beretning fra en gasning i Belzec SS-officer til jøder fra ghettoen Lodz, mens de nøgne defilerede forbi ham på vej ind i gaskamrene: Der vil ikke ske jer noget! Ånd bare dybt, det styrker lungerne, indhalering er det bedste middel imod epidemier, den bedste desinfektion!. På spørgsmålet om, hvad der ville ske dem, svarede han: Mændene skal arbejde, bygge veje og huse. Men det tvinger vi ikke kvinderne til. De skal gøre husarbejde, lave mad. Beretning fra en gasning i Belzec af SS-Obersturmbahnführer Kurt Gerstein, leder af SS desinfektionsafdeling, skrevet i fængsel i Frankrig i

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Folkedrabet i Tyskland

Folkedrabet i Tyskland Folkedrabet i Tyskland 1933-1945 1933 30. januar Adolf Hitler udnævnes til kansler i Tyskland Februar-marts Flere voldelige aktioner mod jøder udført af S.A. folk 5. marts Rigsdagsvalg, hvor nazisterne

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (2):

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

SILKEBORG GYMNASIUM. Folkedrab. Holocaust. En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse

SILKEBORG GYMNASIUM. Folkedrab. Holocaust. En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse SILKEBORG GYMNASIUM Folkedrab En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2 2.0 Baggrunden for... 2 2.1 Krystalnatten...

Læs mere

Attentat og terrorisme Attentatet på Reinhard Heydrich for netop nu 60 år siden fører historie, nutid og fremtid sammen af Jakob Hvidt

Attentat og terrorisme Attentatet på Reinhard Heydrich for netop nu 60 år siden fører historie, nutid og fremtid sammen af Jakob Hvidt Attentat og terrorisme Attentatet på Reinhard Heydrich for netop nu 60 år siden fører historie, nutid og fremtid sammen af Jakob Hvidt Denne artikel blev i en lettere redigeret version bragt som kronik

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver HISTORIE fsa Eksempel på prøveopgaver HISTORIE januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre 1 Hadet og forfulgt Auschwitz-Birkenau,

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole Hold: 2.m Termin: Jun 2013 Uddannelse: Stx Lærer(e): Anders Lytzen Lassen og Jonas Niklas Grunnet Brethvad Forløboversigt

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Side 1 af 5 Vejledning til opgavesæt til 9.-10.klasse. Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Praktisk information om opgavesættet Opgavesættet kan både løses med og uden forudgående omvisning/foredrag.

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Folkedrab angår os alle

Folkedrab angår os alle Folkedrab angår os alle Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har lanceret en ny undervisningswebside om folkedrab til folkeskolen. Af Cand.it. Gitte Almer Nielsen, DIIS, Afdeling for Holocaust-

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

KONGENS VALG AF ERIK POPPE

KONGENS VALG AF ERIK POPPE KONGENS VALG AF ERIK POPPE Undervisningsmateriale Fag: Historie, mediefag og dansk Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Katrine Sommer Boysen Historisk baggrund Anden Verdenskrig var en militær konflikt

Læs mere

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHx Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Imperialisme og 1. verdenskrig. 30érne og Hitlers vej til magten

Imperialisme og 1. verdenskrig. 30érne og Hitlers vej til magten Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 IBC-Kolding

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (5):

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Søren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde

Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde 50155_rgb_hit med historien 10/24/05 1:20 PM Page 86 HOLOCAUST OG FOLKEDRAB Hvad kan få mennesker til at hade andre befolkningsgrupper så meget,

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Historie B - nethold Lærer(e) Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Carsten

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Jacob Halvas Bjerre. Holocaust. his2rie FRYDENLUND

Jacob Halvas Bjerre. Holocaust. his2rie FRYDENLUND Jacob Halvas Bjerre Holocaust his2rie FRYDENLUND Holocaust 1.udgave, 2. oplag, 2011 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund, 2010 ISBN 978-87-7118-173-9 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse maj-juni, 11/12 VUC, Campus Vejle Hf Fag og niveau Historie B - hf-enkeltfag, juni

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Campus Vejle Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere