Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie"

Transkript

1 Forløb Holocaust og menneskerettigheder Fag - Historie Forløb: Holocaust og menneskerettigheder Modul nr.: ialt 10 lektioner a 50 min Dato: 11/ Fag: Historie Klasse/hold: 2g Kernestof: 1) Oplysningstiden 2) Ideologiernes kamp 3) Menneskerettigheder Faglige mål: - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid - forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. Formål: - Eleverne skal gennem forløbet opnå kendskab til menneskerettigheder og deres udvikling over tid. - Derudover skal eleverne have redskaber til at kunne bearbejde temaet menneskerettigheder på forskellige taksonomiske niveauer. - Eleverne skal præsenteres for konkrete eksempler på, hvor befolkninger har fået frataget rettigheder. 1

2 Sekvens Materiale Arbejdsform Faglige metoder og begreber 1.modul Intro - Andersen, Lars Baggrund m.fl. Formål: 20 min 30 min 30 min Fokus 3: Fra Verdenskrig til velfærd, s kilde s. 173 Mirandola Om menneskets værdighed 1486 Procesorienteret individuel undervisning (Hvad er menneske- Rettigheder?) Opfølgning på klassen Lærerstyret klasseundervisning til gennemgang af dagens tekst Pararbejde Analyse af kilder - Ophav - Idealer Metoder: kildeanalyse og kildekritik af den Amerikanske uafhængighedserklæring, s. 112 og om menneskets værdighed, s.173 Begreber: Menneskerettighed er Formål: Baggrund for menneskerettighede r Faglige mål: Bearbejde forskelligartet 20 min Opfølgning på klassen. 2. modul Optakt til holocaust jødernes fratagelse af rettigheder Bryld, Carl-Johan Verden efter 1914, s Lærerstyret klasseundervisning om dagens lektie Pararbejde I skal fortælle det hæfte fra Institut for internationale studier Tidslinje (udleveres) Hvornår får jøderne frataget deres rettigheder? Metoder: Billedanalyse - kildekritik Begreber Nazisme Diktatur vs. demokrati Formål: Jøderne får frataget rettigheder, forståelse af det nazistiske regime. Faglige mål: forklare måder 2

3 Billeder: I skal fortælle det, s. 9, 26 og Det 20.årh. verdenshistorie 3. modul Holocaust 35 min 35 min Alain Bernais Film 1956 Nat og tåge 31 min. Fra dk (Brug unilogin) Lektie: Se vedlagte dokument fra k Opfølgning på klassen Film: Nat og tåge Pararbejde: Nat og tåge -Hvilke værdier kommer til udtryk i filmen? -Hvordan fratages folks rettigheder? - Hvem har skylden? - Hvilke paralleller kan drages til de skrevne kilder? -Hvordan kunne det komme så vidt? Metoder Kildekritik om film Begreber Holocaust Formål: konsekvenser af fratagelse af folks rettigheder. Faglige mål: dokumentere viden.. forklare måder bearbejde 30 min Opfølgning på klassen 4. modul Konvention Menneskerettighedskonvention Fokus 3, s EU s menneskerettighedskonventione n Fokus 3 Krarup Vor tids afgudsdyrkelse, Lærerstyret gennemgang af dagens tekst Overgang fra 2. VK til FN Menneskerettighedse rklæring Pararbejde Menneskerettighedskonventionen og Metoder Analyse af juridisk bindende dokument. Begreber Menneskerettighed er Formål: Konsekvenser af Holocaust og koblingen til menneskerettighede r. Faglige mål: forklare måder formulere 3

4 Krarups modstand. Opfølgning på klassen 5. modul Perspektivering og Opsamling JP 7.dec 2008 De forbandede menneskerettigh eder (Kan findes på k) Artikel: Cubafanger kan sidde mange år endnu DR-udland 13/ Gruppearbejde: 1)Hvad er status for menneskerettigheder i dag? 2) Kan det i visse tilfælde være i orden at tilsidesætte menneskerettighederne? 3) Er menneskerettighederne stadig aktuelle? Opsamling på klassen Evaluering/Test Metoder - Begreber - Krigsfanger - Genevekonventi on - Illegale kombattanter Formål: Refleksion over menneskerettigheder og deres brug i dag. Faglige mål: formulere historiske 4

5 Tilhørende litteratur til modul 5: Cuba-fanger kan sidde mange år endnu 13. februar :09 Udland Hvis det står til amerikanerne, så skal mange af fangerne på Guantanamobasen i Cuba ikke regne med at komme hjem foreløbigt. En stor del af fangerne på den amerikanske Guantanamobase i Cuba skal sidde der mange år endnu. Måske på ubestemt tid. Det siger ledende embedsmænd fra det amerikanske Forsvarsministerium til New York Times. Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, siger til nyhedsbureauet AP, at USA vil beholde fangerne "så længe, som det er nødvendigt." Embedsmændene siger, at der snart bliver nedsat en kommission, som årligt skal gennemgå fangernes sager, for at finde ud af, om de kan løslades, eller om de fortsat udgør en trussel for USA. Fanger, der skønnes ikke at udgøre en trussel, vil blive overgivet til de relevante regeringer. Forsøger at imødekomme kritik Udtalelserne kommer i forbindelse med Pentagons forsøg på at imødekomme den skarpe kritik fra regeringer og menneskerettighedsgrupper af situationen på Guantanamo. På basen sidder omkring 650 personer, som fortrinsvis blev taget til fange under krigen i Afghanistan. Mange af dem på andet år. En af de ledende embedsmænd, som vil være anonym, siger, at kritikerne har misforstået situationen på Guantanamo. Vi er i krig - Vi føler, at vi er i krig, og det der sker på Guantanamo, skal forstås i den sammenhæng, siger embedsmanden til New York Times. Dette argument tilfredsstiller dog ikke kritikerne. - Ideen om, at man i teorien kan sætte Guantanamo-basen USA's base oprettes i 1903 efter aftale mellem USA og Cuba. I 1934 genforhandler USA lejekontrakten - amerikanerne kan nu blive på basen så længe de ønsker. Og amerikanerne bliver. Også selvom Cubas leder, Fidel Castro, ønsker dem smidt ud. Hvert år sender USAs regering dollars for leje af området. Cuba har ikke hævet checken siden revolutionen i På Guantanamo-basen bor omkring 7000 mennesker - af dem har ca tilknytning til den amerikanske flåde. Fangerne blev først holdt i metalbure i den såkaldte Camp X-Ray på Guantanamobasen, men er siden blevet flyttet til nyopførte barakker i Camp Delta, fem kilometer fra Camp X-Ray. I dag befinder der sig omkring 650 fanger i Camp Delta, der kan udbygges til at huse fanger. 5

6 mennesker bag lås og slå for evigt er forkastelig, siger Michael Ratner. Han er formand for menneskerettighedsorganisationen Center for Constitutional Rights. - Det er en form for jura, som intet menneske forstår. Hvordan ved man, at disse mennesker er farlige, når der ikke har været en retssag?, siger han. De værste af de værste Men amerikanerne fastholder, at mange af fangerne på basen er "de værste af de værste". - Vi skal huske, at personerne ikke er i vores varetægt, fordi de har stjålet en bil eller røvet en bank, siger forsvarsminister Donald Rumsfeld og fortsætter: - De er fjendtlige kombattanter og terrorister, som bliver tilbageholdt for krigshandlinger begået mod vores land, og derfor gælder der andre regler. Til modul 3 fra Folkedrabet Hvad skete der under Holocaust? Under 2. Verdenskrig kulminerede nazisternes race- og jødepolitik i et systematisk massedrab på seks millioner jøder. Folkedrabet er siden hen blevet kendt som Holocaust. Indtil 1941 havde naziregimet forsøgt sig med forskellige løsninger på det såkaldte jødeproblem. Først var jøderne blevet udstødt af det tyske fællesskab. Ved hjælp af lovgivning og propaganda blev de efterhånden socialt og økonomisk isoleret, og deres eksistensgrundlag blev taget fra dem. Næste fase var at forsøge at tvinge dem ud af landet. Senest arbejdede man endog med planer om at deportere samtlige jøder i Europa til øen Madagaskar, som ligger øst for det sydlige Afrika. Disse planer satte krigens gang imidlertid en stopper for. I takt med nazisternes erobringer i Østeuropa kom flere millioner jøder under nazistisk herredømme. Der var ikke nogen klar plan om en fysisk udryddelse fra starten. Men det blev anset for vigtigt at holde jøderne isoleret, indtil man fandt et blivende opholdssted til dem. Det skete primært ved at samle dem i ghettoer østpå. Ghettoerne var overfyldte, og forholdene forfærdelige. Sult, sygdom og vilkårlige henrettelser prægede livet inden for murene. Med Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 gik nazisternes jødepolitik ind i den afgørende fase. Fire specialgrupper, de såkaldte Einsatz-grupper, påbegyndte massehenrettelser af jøder i de erobrede områder. Einsatz-grupperne dræbte omkring 1,5 millioner jøder mellem 1941 og Massehenrettelserne var imidlertid kun en del af det ufattelige. Fra december 1941 frem til 1942 blev der etableret seks udryddelseslejre i det erobrede Polen med det formål at dræbe jøder og andre folkefjender. 6

7 De seks lejre var Chelmno, Belzec, Treblinka, Sobibor, Auschwitz-Birkenau og Majdanek. Omkring tre millioner jøder blev myrdet i disse lejre mellem 1941 og Seks millioner dræbte i Holocaust Omkring 6 millioner jøder døde mellem 1941 og 1945: 3 millioner blev gasset eller skudt i udryddelseslejrene Auschwitz-Birkenau, Chelmno, Majdanek, Treblinka, Belzec og Sobibor. 1,5 millioner blev nedskudt af Einsatz-grupper. 1,5 millioner blev dræbt ved henrettelser eller døde af sult, sygdom og af at arbejde til døden i koncentrationslejre og ghettoer. Hovedparten var østeuropæiske jøder. Ca. 2,7 millioner polske og 2,1 millioner russiske jøder blev ofre for nazisternes forbrydelser. 7

8 Wannsee-konferencen Den 20. januar 1942 blev Wannsee konferencen afholdt i en forstad til Berlin. På konferencen diskuterede deltagerne, som alle befandt sig med på højt niveau i det nazistiske system, hvordan man bedst kunne koordinere og udføre ordren om den endelige løsning på det europæiske jødespørgsmål, eller med andre ord den fysiske udryddelse af Europas 11 millioner jøder. Det var chefen for Sikkerhedspolitiet, Reinhard Heydrich, der havde indkaldt en række topembedsmænd til konferencen. Han havde i juli 1941 fået overdraget ansvaret for den endelige løsning på jødespørgsmålet. Der var flere formål med konferencen. Heydrich ønskede bl.a. at cementere sin egen magtposition og sikre sig deltagernes samarbejdsvilje. Derudover ville han orientere deltagerne om planerne for jøderne i de områder, der blev kontrolleret af Tyskland, og endelig ønskede han at diskutere forskellige detaljer bl.a. hvorvidt om den endelige løsning også skulle omfatte halv- og kvartjøder. Var det på Wannsee konferencen beslutningen om at dræbe Europas jøder blev truffet? I mange år mente man, at det var på denne konference, at beslutningen om tilintetgørelsen af jøderne blev truffet. Men Wannsee konferencen var alene et koordinationsmøde om de mere praktiske retningslinjer. Og selv om konferencens deltagere var højtstående SS-folk og topembedsmænd, kan man ikke forestille sig, at de var bemyndiget til at træffe beslutning om den totale fysiske udryddelse af Europas jøder. Desuden fandt Wannsee konferencen sted på et tidspunkt, hvor Einsatz-grupperne allerede havde været involveret i omfattende massakrer på jødiske mænd, kvinder og børn i et halvt år, og udryddelseslejre var allerede under opførelse. I udryddelseslejren Chelmno havde man i seks uger myrdet jøder med udstødningsgas. Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår ordren til at udrydde alle Europas jøder blev givet af Adolf Hitler, men de fleste historikere mener, at det var i efteråret 1941, da det blev forbudt jøder i Tyskland og tyskbesatte lande at udvandre. Hvad der fulgte efter Wannsee konferencen Efter konferencens afholdelse tog deportationen af de tyske jøder fart. De blev i første omgang transporteret til de store ghettoer østpå for så senere at blive myrdet. Samtidig begyndte man at deportere jøder fra de tyskkontrollerede lande til koncentrationslejre og udryddelseslejre. Fra foråret 1942 iværksattes tømning af ghettoerne i Polen, hvor beboerne blev sat på godsvogne og sendt til udryddelseslejrene. Deltagerne i Wannsee-konferencen Deltagerne i konferencen var højtstående SS-folk, heriblandt cheferne for Gestapo, Sikkerhedspolitiet, Sektionen for jødiske anliggender og topembedsmænd, bl.a. fra Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet samt Ministeriet for de besatte østområder. Ingen af dem modsatte sig planerne. Tværtimod blev der fra repræsentanterne fra Ministeriet for de besatte østområder og det besatte Polen (Generalguvernementet) presset på for, at den endelige løsning startede i netop deres områder. 8

9 Forsøg på at skjule forbrydelserne Allerede før de egentlige jødeudryddelser gik i gang, blev der truffet forholdsregler for at hemmeligholde drabene. Der findes derfor ikke nogen skriftlig ordre til iværksættelse af folkedrabet. Alle afgørende forhandlinger er foregået mundtligt mellem medlemmerne af den absolutte partitop. Nazi-ledelsen forsøgte med alle midler at hemmeligholde jødeudryddelserne. Det var eksempelvis forbudt medlemmer af Einsatz-grupperne i Sovjetunionen at fotografere, og der måtte heller ikke tages billeder i udryddelseslejrene. Officielle dokumenter, der omhandlede drabene, var hemmeligstemplede, og man forsøgte at mane rygterne om de meget strenge forholdsregler over for jøderne i jorden. I 1942 blev afbrænding af ligene praksis ved alle massakrer og i udryddelseslejrene. Desuden skulle de ansatte i lejrene underskrive en tavshedserklæring. Reglerne blev langtfra overholdt, og derfor faldt værdifuld dokumentation for forbrydelserne alligevel i hænderne på de allierede. Aktion 1005 Forsøgene på at skjule drabene på millioner af mennesker blev kaldt Aktion Aktionen sattes i værk nogenlunde samtidig med at udryddelseslejrene begyndte at operere. Tidligere var ofrene for massakrerne i Sovjetunionen blot smidt i massegrave. Nu fik særlige enheder, der ofte benyttede sig af jødiske slavearbejdere, til opgave at grave ligene op, brænde dem og slette alle spor efter ugerningerne. Inden tyskerne i krigens slutning trak sig tilbage fra de fremrykkende sovjetiske tropper, blev gaskamrene og krematorierne i udryddelseslejrene demonteret og sprængt i luften og stakke af dokumenter brændt. Et helt nyt sprog En anden metode til at skjule og nedtone forbrydelsernes karakter var udviklingen af et nyt bureaukratisk sprog, som blev brugt både i nazisternes interne og eksterne kommunikation. Det bestod af omskrivninger, hvor mordet på jøderne omtaltes som særbehandling, den endelige løsning, evakuering, transporter, deportation mod øst, flytning, udrensning, tvangsarbejde osv. Udover at skjule, hvad der foregik i lejrene, tjente omskrivningerne tillige til at nedgøre og umenneskeliggøre ofrene. Hvorfor skjulte nazisterne drabene, når de anså dem for rigtige? Når det var vigtigt at skjule forbrydelserne, skyldtes det både hensynet til Tysklands egen befolkning og de fremtidige relationer til udlandet. Blandt SS-chefen, Heinrich Himmlers ejendele fandt man efter krigen manuskriptet til en tale fra 1943, som illustrerer det dilemma nazisterne stod i med hensyn til jødeudryddelserne. På den ene side var man overbevist om vigtigheden og rigtigheden af folkedrabet, og på den anden side var man klar over, at det ikke tålte dagens lys: 9

10 Jeg vil også nævne et meget alvorligt emne her foran jer i fuld åbenhed. Det skal én gang udtales helt åbent imellem os, og alligevel vil vi aldrig tale om det i offentligheden. [ ] Det, jeg taler om, er evakueringen af jøderne, udryddelsen af det jødiske folk. Det er en af den slags ting, som er let at sige. Det jødiske folk bliver udryddet, siger enhver partikammerat, helt klart, det står i vores program, jøderne sættes ud af spillet, udryddes, det ordner vi. Og så kommer de alle sammen, de flinke 80 mio. tyskere, og enhver har sin anstændige jøde. Det er klart nok, de andre er nogle svin, men ham her er en første klasses jøde. Ingen af dem, der taler sådan, har set det, ingen af dem har udholdt det. De fleste af jer vil vide, hvad det vil sige, når der ligger 100 lig sammen, når der ligger 500, eller når der ligger At have gennemgået dette og når man ser bort fra undtagelser af menneskelig svaghed og have bevaret sin anstændighed, det har gjort os hårde. Dette er en ærefuld periode i vores historie, som aldrig er beskrevet og aldrig skal beskrives Udryddelseslejrene I december 1941 tog nazisterne den første udryddelseslejr i brug, og i løbet af 1942 blev der etableret yderligere fem i det besatte Polen. Omkring tre millioner mænd, kvinder og børn blev dræbt i lejrene, langt de fleste i dertil indrettede gaskamre. Tanken om at udføre et industrialiseret massedrab på jøderne opstod, fordi de massakrer, som blev praktiseret i Sovjetunionen, tog for lang tid og tærede på ammunitionsbeholdningerne. Desuden var det umuligt at holde drabene skjult for lokalbefolkningen, og endeligt havde nedskydningen vist sig at have store psykiske omkostninger for drabsmændene. Hertil kom de fuldstændigt kaotiske tilstande i de overfyldte ghettoer, hvorfra epidemier truede med at spredes til den øvrige befolkning. Gennemorganiseret drab Alle udryddelseslejrene var velorganiserede og byggede på en række systematiserede arbejdsgange. Efterhånden som man indhøstede praktisk erfaring, blev de yderligere effektiviseret. Når fangerne ankom i overfyldte godsvogne, blev de gennet ud på modtagelsesrampen. Her blev de beordret til at aflevere deres ejendele, og mænd blev adskilt fra kvinder og børn. Man beroligede den panikslagne menneskemængde med, at det var en arbejdslejr, de var ankommet til. De fik at vide, at de skulle i bad og afluses, før de blev lukket ind i lejren. De blev så ledt nøgne ind i et rum, der skulle forestille et bruserum, men som i virkeligheden var et gaskammer. Døren blev lukket og låst, og Zyklon B ledtes ind i rummet, indtil alle var døde. Ligene blev herefter brændt i de krematorieovne, der var oprettet til formålet, og gaskamrene blev gjort klar til næste hold. I udryddelseslejren Chelmno foregik drabet ved hjælp af udstødningsgas i specialbyggede lastvogne. I de kombinerede koncentrations- og udryddelseslejre, Majdanek og Auschwitz-Birkenau, blev de stærkeste udvalgt til slavearbejde, enten i selve lejren eller ved vejarbejde og i stenbrud. Hvis de ikke døde forinden af udmattelse og sygdomme, endte de fleste efter nogen tid i gaskammeret. Den totale udplyndring af jøderne 10

11 Holocaust handlede ikke bare om at dræbe Europas jøder. Al jødisk ejendom og værdi blev konfiskeret inden transporten. Mange måtte endda selv betale transporten til udryddelseslejrene, hvor deres sidste få ejendele blev taget fra dem. Mange af disse genstande blev sendt til Tyskland for at blive brugt af den tyske befolkning. Selv ligene blev udnyttet. Kvindernes hår blev blandt andet brugt til tæpper til tyske soldater. Guldtænder blev revet ud og smeltet om, og asken fra de døde blev brugt som gødning på markerne. At arbejde i helvede - Sonderkommando I alle udryddelseslejrene blev et vist antal fanger udvalgt til at arbejde i Sonderkommando (særkommando). Arbejdet bestod blandt andet i at hjælpe med at genne ofrene ind i gaskamrene. Bagefter tømte de gaskamrene og gjorde dem rene, inden næste gruppe blev sendt ind. De sorterede de dødes ejendele og fjernede guldplomber fra deres tænder. De transporterede ligene til krematorierne og holdt ovnene i gang. Medlemmer af Sonderkommando levede ikke længe. Oftest blev de gasset efter et par uger og udskiftet med nye fanger. Så mange døde i lejrene Omkring 3 millioner jøder dræbt i de seks udryddelseslejre i perioden 1941 til Som ved andre historiske begivenheder, er det ikke muligt at fastlægge det præcise antal. Det skyldes blandt andet, at nazisterne opgjorde antallet af ofre i vognladninger, og fordi de forsøgte at skjule forbrydelsernes omfang ved at destruere bevismaterialet. Treblinka en mønsterlejr Udryddelseslejren Treblinka blev kendt for sin effektivitet. Lejren var kun 600 meter i længden og 400 meter i bredden. Der var ansat omkring 250 mennesker på stedet. På en højeffektiv dag kunne man dræbe fanger i lejrens efterhånden 13 gaskamre. Det er anslået, at jøder blev dræbt i lejren, selvom den kun blev brugt mellem juni 1942 og oktober 1943, hvilket gjorde lejren til nazisternes mest effektive masseudryddelsesanlæg. Formålet med Treblinka var i første omgang at dræbe den jødiske befolkning i Warszawa-ghettoen, men lejrens effektivitet gjorde, at der hurtigt blev plads til grupper fra andre steder, bl.a. fra Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland. Højst 200 jøder overlevede Treblinka. Forskel på udryddelseslejre og koncentrationslejre Nazisternes lejrsystem bestod af to slags lejre: koncentrationslejre og udryddelseslejre. Koncentrationslejrene var arbejdslejre, hvor de indsatte blev brugt til hårdt og udmattende slavearbejde enten i eller uden for lejrene. Udryddelseslejrene derimod var oprettet udelukkende med det formål at myrde flest mulige så hurtigt og effektivt, som det lod sig gøre med de dertil udviklede drabsmetoder. To af lejrene, nemlig Auschwitz-Birkenau og Majdanek fungerede både som koncentrationslejre og udryddelseslejre. De seks udryddelseslejre Chelmno var den første udryddelseslejr, der blev oprettet. Her blev mindst jøder myrdet med udstødningsgas fra mobile gaskamre fra december 1941 til marts Lejren kom igen i funktion i en kort periode i juni/juli

12 Belzec blev etableret i maj 1942 og fungerede frem til august Ca jøder mistede livet i gaskamrene i Belzec. Sobibor fungerede fra maj 1942 og frem til oktober 1943, hvor et fangeoprør satte en stopper for lejrens aktivitet. Omkring jøder mistede livet i Sobibor. Treblinka fungerede fra juli 1942 til november Mellem og jøder blev dræbt. Auschwitz-Birkenau var kombineret udryddelses- og koncentrationslejr. Her blev over 1 million dræbt mellem september 1942 og november Auschwitz-Birkenau var hermed den udryddelseslejr med de fleste ofre. Majdanek var også kombineret udryddelses- og koncentrationslejr. Den fungerede mellem oktober 1942 og efteråret Mindst mistede livet. Heraf var jøder. Beretning fra en gasning i Belzec SS-officer til jøder fra ghettoen Lodz, mens de nøgne defilerede forbi ham på vej ind i gaskamrene: Der vil ikke ske jer noget! Ånd bare dybt, det styrker lungerne, indhalering er det bedste middel imod epidemier, den bedste desinfektion!. På spørgsmålet om, hvad der ville ske dem, svarede han: Mændene skal arbejde, bygge veje og huse. Men det tvinger vi ikke kvinderne til. De skal gøre husarbejde, lave mad. Beretning fra en gasning i Belzec af SS-Obersturmbahnführer Kurt Gerstein, leder af SS desinfektionsafdeling, skrevet i fængsel i Frankrig i

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Undervisningsbeskrivelse for: 1s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Søren Helstrup (SH) Forløbsoversigt (2):

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde

Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde 50155_rgb_hit med historien 10/24/05 1:20 PM Page 86 HOLOCAUST OG FOLKEDRAB Hvad kan få mennesker til at hade andre befolkningsgrupper så meget,

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

- the doors opened inward - dørene gik indad. Når I besøger Auschwitz. En vejledning til danske skoleelever. Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

- the doors opened inward - dørene gik indad. Når I besøger Auschwitz. En vejledning til danske skoleelever. Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning - the doors opened inward - dørene gik indad Når I besøger Auschwitz En vejledning til danske skoleelever Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning Når I besøger Auschwitz. En vejledning til danske skoleelever

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Dr. Josef Bühler (1904-1948)

Dr. Josef Bühler (1904-1948) De deltagere i Wannsee konferencen Dr. Josef Bühler (1904-1948) Ledelsen i Generalgouvernementet i Krakow Departementschef (Staatssekretär) Bühler var permanent stedfortræder for guvernør Hans Frank fra

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 13/14 IBC-Kolding

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Miniferie i Prag. Vi ses i Prag +420 777 768 190. Byrundtur med lokal dansk guide. Prag bedste bryggeritur geritur og øltur. Bådtur på Moldau.

Miniferie i Prag. Vi ses i Prag +420 777 768 190. Byrundtur med lokal dansk guide. Prag bedste bryggeritur geritur og øltur. Bådtur på Moldau. Miniferie i Prag. Prag er en fantastisk, charmerende by med masser af flotte og gamle bygninger. I dag kommer flere millioner gæster årligt til Prag for se den gyldne by med de hundrede tårne. Efter 1989

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Vidnesbyrd om Holocaust

Vidnesbyrd om Holocaust Side 1 af 32 Vidnesbyrd om Holocaust Af Dr. phil. Christian Lindtner Introduktion Når talen er om de utallige vidnesbyrd om Holocaust, falder det ikke altid lige let, at trække grænsen mellem historie,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Jeg hedder Arlette og jeg overlevede Auschwitz

Jeg hedder Arlette og jeg overlevede Auschwitz Jeg hedder Arlette og jeg overlevede Auschwitz 5 10 15 20 25 1. Historien om Mala Mala var en belgisk fange af polsk afstamning, og fordi hun talte flydende tysk og polsk, havde hun fået arbejde i den

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere