Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
|
|
|
- Lotte Lauridsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som de ikke er linjefagsuddannede i. Linjefag er de fag, som man vælger at specialisere sig i under uddannelsen til lærer. En lærer har 2-4 linjefag, afhængigt af hvornår man er uddannet. Undersøgelsen er gennemført via Danmarks Lærerforenings medlemspanel blandt 508 lærere og børnehaveklasseledere, som underviser i normalklasser. De omtales i notatet under ét som lærere. For at kunne kortlægge hvor udbredt det er for lærerne at undervise i fag, som de ikke er linjefagsuddannede i, er lærerne blevet spurgt hvor mange fag de underviser i. Som det fremgår af figur 1, er det mest udbredt at undervise i fire fag. I gennemsnit underviser lærerne i 3,6 fag. Svarkategorien andet er primært benyttet af børnehaveklasseledere, som principielt kan undervise i alle fag i 0. klasse. Figur 1: Hvor mange fag underviser du i? 1 fag 4% 2 fag 1 3 fag 2 4 fag 3 5 fag 1 6 fag 7 fag Side 1 af 5
2 28 pct. af lærerne er linjefagsuddannet i samtlige de fag, de underviser i, jf. figur 2. Godt halvdelen mangler linjefagsuddannelse i et eller to af de fag, de underviser i, mens de resterende mangler linjefagsuddannelse i op til fem af de fag, de underviser i. Også i dette spørgsmål er svarkategorien andet primært benyttet af børnehaveklasseledere. I gennemsnit mangler lærerne linjefagsuddannelse i 1,4 fag. Det svarer til, at de i gennemsnit mangler linjefagsuddannelse i 38 pct. af de fag, de underviser i. Figur 2: I hvor mange af de fag, du underviser i, er du ikke linjefagsuddannet? 0 jeg er linjefagsuddannet i alle mine fag 28% 1 fag 3 2 fag 2 3 fag 1 4 fag 5% 5 fag 6 fag 7 fag 1% Det er især kristendomskundskab, som lærerne underviser i uden at være linjefagsuddannede. Men også natur/teknik, historie, dansk og matematik ligger højt på listen, jf. figur 3 på næste side. I svarkategorien andet nævnes primært dansk som andetsprog og specialundervisning. Det bemærkes, at spørgsmålet kun er besvaret af de lærere, som underviser i fag, som de ikke er linjefagsuddannede i. Procentfordelingen udtrykker altså ikke, hvor stor en andel af samtlige lærere, som ikke er linjefagsuddannede i de pågældende fag. Side 2 af 5
3 Figur 3: I hvilke af de fag, du underviser i, er du ikke linjefagsuddannet? Kristendomskundskab Natur/teknik Historie Dansk Matematik Idræt Billedkunst Håndarbejde, sløjd, hjemkundskab Geografi Engelsk Samfundsfag Musik Biologi Fysik/kemi Tysk Fransk 3% 3% 5% i. Det har været muligt at angive flere svar, og derfor summer procenterne til mere end % 18% 21% 23% 23% 34% Figur 4 viser, hvilke kompetencer lærerne har i de fag, hvor de ikke er linjefagsuddannede. 13 pct. har omfattende relevant efteruddannelse svarende til linjefag, mens godt hver tredje har begrænset relevant efteruddannelse, fx et kortere kursus. Få procent anfører relevant erhvervserfaring eller universitetsuddannelse, mens fire ud af 10 ikke har andre relevante kompetencer end deres almene læreruddannelse. I svarkategorien andet har lærerne overvejende anført solid erfaring og selverhvervet viden. Figur 4: Hvilke kompetencer har du i de fag, hvor du ikke er linjefagsuddannet? Omfattende relevant efteruddannelse svarende til linjefag Begrænset relevant efteruddannelse, fx et kortere kursus Relevant erhvervserfaring, fx som kemiingeniør i kemi eller tømrer i sløjd. Relevant universitetsuddannelse, fx dansklærer som har studeret dansk 4% 13% 34% 2 Ingen relevante kompetencer ud over min almene læreruddannelse i. Det har været muligt at angive flere svar, og derfor summer procenterne til mere end % Side 3 af 5
4 77 pct. af de lærere som underviser i fag, hvor de ikke er linjefagsuddannede, vurderer, at efteruddannelse i høj eller nogen grad ville kunne forbedre deres forudsætninger for at undervise i faget. Figur 5: I hvilken grad vurderer du samlet set, at (mere) efteruddannelse i det/de fag, hvor du ikke har kompetencer svarende til linjefag, vil kunne forbedre dine forudsætninger for at undervise i faget/fagene? I høj grad 35% I nogen grad 4 I mindre grad 19% Slet ikke Ved ikke i. Ni ud af 10 af samtlige lærere i undersøgelsen mener, at det har stor eller nogen betydning for kvaliteten af deres undervisning, om de har kompetencer svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Figur 6: Hvilken betydning har det efter din vurdering generelt set for kvaliteten af din undervisning, om du har kompetencer svarende til linjefag i de fag, du underviser i? Stor betydning 58% Nogen betydning 3 Mindre betydning 9% Ingen betydning 1% Ved ikke Side 4 af 5
5 Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Megafon via Danmarks Lærerforenings medlemspanel. Den er gennemført i perioden november lærere og børnehaveklasseledere har besvaret spørgeskemaet. Heraf faldt 96 uden for undersøgelsens målgruppe, idet de ikke underviste i normaklasser eller i det hele taget ikke underviste pt. Dermed bygger resultaterne på svar fra 508 lærere og børnehaveklasseledere. Ved hver figur er angivet et n, som oplyser hvor mange der har besvaret det pågældende spørgsmål. Da figurerne viser afrundede tal, summer de viste procenter ikke nødvendigvis til 100 pct. Det samme gælder procentfordelingen i de spørgsmål, hvor respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar. Side 5 af 5
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater
Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:
Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Styrelsen for It og Læring
Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Karakterstatistik for December 2013
nasievej 10 December 2013 Udskrevet klokken 10:22:36 Side 1/7 nasievej 10 Januar 2014 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau A - Skriftlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Biologi, niveau C - Mundtlig
Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).
Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk
Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
UNI C. Indberetningsstruktur
UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Naturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen
Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks
Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019
Læreruddannelsen Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019 Læs mere om enkeltfag på: https://ucc.dk/laerer/enkeltfag/ansoegning-enkeltfag Er du uddannet
Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
* - Skemaændring kun fredag. Initialer
SKEMA FOR 8./9. KLASSE 08.50-09.35 Matematik - BR Samfundsfag - EP Matematik - BR Engelsk - EP Historie - NA 09.55-10.40 Geografi - BR Engelsk - EP Dansk - EP Matematik - BR Biologi - BR 10.45-11.30 Kristendom
Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 [email protected] www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Karakterstatistik for Januar 2013
nasievej 10 Januar 2013 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Datalogi, niveau C - Mundtlig Dramatik, niveau C - Mundtlig Engelsk, niveau B - Mundtlig Erhvervsøkonomi, niveau C - Mundtlig
UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014
UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke
Kompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Lærerpersonalet på Munkevængets Skole 2006-07
Lærerpersonalet på Munkevængets Skole 2006-07 1. række (fra venstre) 1. Hanne Vinther Sørensen Klasselærer i 1.d, dansk som andetsprog 2. Kirsten Guldager Andersen Specialundervisningslærer, musik 3. Vicky
Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Profil for Idom-Råsted Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Idom-Råsted Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
