Vinteravisen. Vinter i Kolding Kommune. Elektronik varsler glat føre. I Bramdrupdam skrabes i flok. Lars er en glad skraldemand

Transkript

1 Vinteravisen November 2011 Til alle husstande, kontorer og butikker i Kolding Kommune Vinter i Kolding Kommune Med Vinteravisen vil Kolding Kommune gerne informere borgerne om, hvordan vi i fællesskab kommer så godt som muligt igennem vinteren. n Hvad gør Kolding Kommune n Hvad bør du som borger gøre n Hvordan hjælper vi hinanden gennem vinteren n Gode råd om vinter og affald n Baggrundsartikler om teknik og planlægning af indsatsen mod vintervejret og løsning af udfordringerne God læselyst! Venlig Hilsen Kolding Kommune Elektronik varsler glat føre Foto: Lars Laursen, Scanpix Hjælp til snerydning Kolding Kommune tilbyder pensionister hjælp til snerydning og havearbejde. Hjælpen udføres af borgere, som er i aktivering. Arbejdet udføres mod betaling. Prisen er 300,00 kr. pr. time. Ved snerydning betales for minimum 15 minutter. Ved havearbejde betales for minimum en halv time. Du kan høre mere om ordningen ved at kontakte Jeppe Frandsen på telefon Hjælpen bestilles hos: Kolding Kommune Administrationen Låsbyhøj Nørregade Kolding Telefon: (træffetid dagligt kl. 8-9) Du kan læse mere om hjælp til snerydning og havearbejde på hjemmesiden Skriv havehjælp i søgefeltet øverst til venstre. Der bruges avanceret elektronik i overvågningen af vejene. Der er opstillet 5 glatførestationer på udvalgte steder i Kolding Kommune, og informationer om luft- og vejtemperaturer samt fugt og salt på vejene går via DMI døgnet rundt ind på vagthavende vejformands personlige computer. Ingeniør Troels Kragh og hans kolleger fra Kolding Kommune fortæller mere på side 3. Saltspredere fra Vejen erobrer hele verden Der står 250 medarbejdere bag fabrikken Epokes eksporteventyr. Fra fabrikken i Vejen eksporteres avancerede GPS- og computerstyrede saltspredere til hele verden. Epoke er også leverandør til Kolding Kommune, som netop har modtaget to af de nye og yderst avancerede spredere. Side 2. Grundejerforeninger hyrer entreprenør til snerydning i fællesskab. Det giver tryghed, og både posten og skraldemændene kan komme frem. Og prisen er særdeles overkommelig. Side 6 Hjælpen kommer altid frem Bæltekøretøjer fra Forsvaret står parat til at hjælpe ambulancerne frem, brandbilerne kan forcere snemasserne, og firehjulstrukne køretøjer bringer sygeplejerskerne fra Hjemmeplejen ud til de borgere, der har behov for pleje og medicin. Beredskabschef Søren Ipsen og hans kolleger fortæller mere på bagsiden af Vinteravisen. I Bramdrupdam skrabes i flok Det skal ikke have sneet ret længe, før den første beboer i boliglommen Januarvænget er i gang med sin sneskovl. Og når naboerne hører den skrabende lyd, rejser de sig også fra stolen og går ud for at deltage i arbejdet. For her skraber de i flok og hylder det gode naboskab. Side 7. Lars er en glad skraldemand Lars Avngaard har været skraldemand i sammenlagt 14 år. Han nyder sit arbejde, fordi det er frit og foregår i frisk luft. I princippet synes han ikke, der er forskel på årstiderne i forhold til hans glæde ved arbejdet. Det er også godt, når vintervejret sætter ind. Hvis ellers der bliver ryddet... læs side 7.

2 2 Vinteravisen Saltspredere fra Vejen er dansk eksporteventyr Produktionschef Per Kragelund fra Epoke viser boksen med GPS-modtageren og computeren, der styrer spredningen af salt med stor nøjagtighed. Lisbeth Ohlsen er ved at lægge den sidste malerfinish på en kombispreder. Epoke er også storleverandør til Vejdirektoratet, som står for glatførebekæmpelsen på hele motorvejsnettet og de statslige landeveje. Din hjælp er vejen frem for chaufføren Her er Steen Hansen på vej gennem vinteren 2010/11. Alle ved, at det går bedst i trafikken, når vi hjælper hinanden. Heldigvis er de fleste, som jeg møder på min vej, flinke til at hjælpe og give plads. Men jeg har lidt svært ved at forstå, at der også er nogen der giver fingeren til en chauffør, der kører med en sneplov for at gøre vejene fremkommelige. Det siger 52-årige Steen Hansen, som i snart 20 år har været vejmand først i Christiansfeld Kommune og nu Kolding Kommune. Som chauffør på en stor traktor med saltspreder og sneplov kører han ud på sine ruter fra Christiansfeld. På sin vej gennem vinteren møder Steen Hansen mange udfordringer, når han salter vejene og kæmper mod snemasserne. De største udfordringer er dog de medtrafikanter, som ikke hjælper mig på vej i udførelsen af mit arbejde, fortæller De fleste trafikanter opfører sig heldigvis pænt, men gennem de senere år oplever vi vejfolk, hvordan trafikkulturen bliver mere rå. Det er en stor hjælp for os og for arbejdet med at rydde sne, hvis man hjælper os ud fra pladser og sideveje, når vi har det gule blink i gang. Blinket signalerer, at vi er i gang med at udføre vores arbejde, siger Steen Hansen. Sommetider bliver han stoppet af nogen, der vil have ham til at rydde lige netop på deres vej. Men vi må altså ikke fravige ruterne, for så bliver det helt kaos. Vi er nødt til at følge prioriteringen (læs om prioriteringen på side 4). På fabrikken Epoke i Vejen har de 250 ansatte mere end almindeligt travlt lige nu. De maser på for at få ordrerne ekspederet, for kunder over hele verden har bestilt spredere til bekæmpelse af glatte veje i den kommende vinter. Den første sand- og saltspreder efter Epoke-princippet blev sat i produktion i 1955, og allerede året efter indgik virksomheden kontrakt med en norsk importør af de danske spredere, som skulle komme til at revolutionere glatførebekæmpelsen over hele verden. I 1957 blev den nuværende fabrik bygget i Vejen. I midten af 60 erne var eksporten blevet udvidet til 23 lande i Europa og Nordamerika. Befugtet salt I starten brugte man fortrinsvis salt eller sand til glatførebekæmpelse. I Danmark bruger man i dag næsten udelukkende salt. I slutningen af 1970 erne fandt man ud af, at befugtet salt var mere effektivt end tørt salt, og den første spreder til befugtet salt forlod fabrikken i slutningen af årtiet. Midt i 1980 erne blev produktionen udvidet med de første væskespredere. Hvis der er frostgrader, men ikke sne, bruger man nu Budget skal holde udgifterne til glatførebekæmpelse i ave Det er nødvendigt med et stramt styret budget for at holde omkostningerne til vinterberedskabet i ave. Hvis omkostningerne løber løbsk, kommer pengene til at mangle ved løsningen af de mange andre opgaver, som Kolding Kommunes Driftafdeling løser. I en normal vinter bruger vi ca mio. kr. på vintervedligeholdelse. Derfor er det også det beløb, Alle spredere afprøves her i testhallen, inden de sendes ud til kunderne. Her er en»sirius Combi AST 4902«, som skal til en kunde i Norge. Kolding Kommune har to af samme model. som sættes af på budgettet, forklarer formanden for Teknik- og Boligudvalget, Knud Erik Langhoff. Hvis vinteren bliver hårdere, stiger omkostningerne. Og nu er det jo ikke sådan, at vi så lader borgerne i stikken. Vi yder den nødvendige indsats, men de øgede omkostninger må Driftafdelingen så afholde inden for sit eget budget, som er på i alt ca. 100 mio. kr. om året, fortsætter Knud Erik Langhoff. primært saltlage til at sprede på vejene, se artiklen om salt på næste side. Stolte medarbejdere Medarbejderne på Epoke i Vejen er stolte af deres arbejdsplads. På spredere generelt er Epoke verdens 4. største producent, men når det gælder de revolutionerende kombispredere, er De to sidste vintre har været ekstremt hårde i forhold til de foregående vintre, som til gengæld var meget milde. Udgifterne til vintervedligeholdelse kan næsten aflæses på forbruget af salt. Se artiklen»saltlage og befugtet salt«på næste side. Sidste vinter steg omkostningerne til ca. 27 mio. kr. De øgede omkostninger betød i sidste ende færre penge til vedligeholdelse af vejene. Epoke den største producent i verden. Kombisprederen kan både sprede saltlage, befugtet salt og sand. Det gør den særdeles anvendelig i de egne af verden, hvor temperaturerne svinger meget mellem frost og tø. Hurtigere indsats på motorvejene Et af de sidste store spring skete i 2010, hvor Epoke begyndte markedsføringen af nye højhastighedsspredere. Nu blev det muligt at sprede saltlage effektivt ud ved hastigheder op til km/timen. De høje hastigheder er især en gevinst ved forebyggende saltspredning på motorveje og motortrafikveje, hvor lastbilerne nu kan nå over de lange vejstrækninger på en del kortere tid end før. Du kan få mange nyttige informationer om føret på vejene ved at klikke ind på Vejdirektoratets hjemmeside Hjemmesiden laves i samarbejde med de danske kommuner. Oplysningerne om vej- og lufttemperaturer kommer via DMI s tjeneste VejVejr fra de glatførestationer, som du kan læse om på næste side. Vejmeldingerne kommer fra kommunerne.

3 Elektronik varsler glat føre Vinteravisen 3 Indsatsen styres via edb Rundt omkring i Kolding Kommune er der placeret 5 såkaldte glatførestationer. Stationerne måler præcist alle relevante data, hvorefter de via DMI modtages på vagthavende vejformands computer. Der er i alt opstillet godt 350 glatførestationer over hele Danmark, og stationerne indsamler data til glatførevarslingssystemet»vejvejr«, der tilhører DMI, Danmarks Meteorologiske Institut. Systemet gør os i stand til at gøre en præventiv indsats på vejene. Indsatsen består i at sprede salt ud på vejene, før de bliver glatte, forklarer ingeniør Troels Kragh fra Driftafdelingen, By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune. Vigtige data I VejVejr kan man se den øjeblikkelige situation på vejene samt den forventede udvikling for de næste 24 timer. Prognoserne for de første 3 timer er de sikreste. De enkelte målestationer indsamler data om lufttemperatur, vejtemperatur og dugpunktstemperatur. Via følerne, der er fræset ned i vejbanen, fortæller målestationerne også overvågningssystemet, om vejbanen er våd eller tør. Desuden fortæller målerne, om der ligger salt på vejen og i hvilken koncentration. VejVejr indeholder desuden opdatering af radarbilleder hvert 10. minut, så der er mulighed for at følge vejrudviklingen med stor nøjagtighed. I Kolding abonnerer vi, ud over målinger fra de 5 lokale glatførestationer, også på målinger fra omkring 10 stationer i vores nabokommuner. Det er for bedre at kunne følge det vejr, som er på vej til os, forklarer Troels Kragh. Ingeniør Troels Kragh fra Kolding Kommunes Driftafdeling ved en af de 5 glatførestationer. Mellem standeren og Troels, på den anden side af vejen, kan man ane følerne, der er fræset ned i asfalten. Lokalt og nationalt Mens de enkelte kommuner kun har interesse i de lokale målestationer, skal Vejdirektoratet bruge målinger fra alle de veje, som vejdirektoratet har ansvaret for. I Kolding-området har Vejdirektoratet ansvaret for motorvejene samt landevejsstrækningen fra motorvejsfrakørsel syd og ud forbi Vamdrup og videre mod sydvest ud af Kolding Kommune. Døgnvagt Leif Gyrup er en af Koldings vejformænd. Han og Kolding Kommunes øvrige formænd varetager på skift døgnvagten over vejene i Koldingområdet i vinterperioden. Moderne teknologi gør, at de kan være på vagt hjemmefra og følge vejrets udvikling døgnet rundt. Om aftenen tjekker jeg løbende status på de målestationer, som er interessante for vores område, fortæller Vejdirektoratet har et døgnbemandet kontor i Aalborg, hvor de overvåger hele det jyske motor- og statsvejnet. Her er de meget kritiske med vejtemperaturerne, fordi der køres hurtigt på motorvejene. Hvis de beslutter at salte på motorvejene i den sydlige del af Jylland, sender de straks en alarm på mobiltelefonen til mig eller den af mine kolleger, som har vagten. Det kan for eksempel være klokken 3 om natten, men vi er jo vant til det, så vi går straks på vores computer og tjekker de lokale forhold. Desuden går vi udenfor og ser på vejret. Dataene fra Vej- Vejr får ikke lov at stå alene. Vores intuition, lokalkendskab og erfaring spiller også med, forklarer Leif Gyrup. Formand Michael Jæger Andersen, Kolding Kommune, demonstrerer programmet Vinterman, der automatisk kalder chaufførerne ud, når der skal saltes på vejene i Kolding-området. Hvis vagthavende vejformand beslutter, at der skal saltes, kalder han ud via et computerprogram ved navn Vinterman, som står for vintermanagement. Systemet er udviklet af Vejdirektoratet. I programmet har Michael Jæger Andersen indtastet alle mulige oplysninger for eksempel alle de køretøjer, der bruges i glatførebekæmpelsen, hvilke chauffører, der har vagt, og ikke mindst de ruter, der skal saltes på. Kolding Kommunes veje er inddelt i A-, B-, C- og D-ruter, hvor A-ruterne er de vigtigste. Du kan se prioriteringen af vejene på skemaet på side 4. Hvis vagthavende vejformand via programmet sætter saltning i gang på alle ruter efter tur, kalder programmet automatisk de vagthavende chauffører op. Programmet viser straks, om chafførerne har modtaget besked, og efterfølgende viser programmet løbende status på, hvordan saltningen på de forskellige ruter forløber. Programmet indsamler også diverse data fra saltsprederne, for eksempel hvor meget salt, der bliver brugt, hvor de kører osv. GPS styrer saltning Kolding Kommune bruger på A-ruterne lastbiler med kombispredere, der er forsynet med en avanceret GPS-enhed og en computer. Alle 4 A-ruter er kodet ind i hver lastbils GPSenhed. I princippet kunne man sætte en chauffør, der slet ikke kender de lokale forhold, til at køre, fortæller Michael J. Andersen. GPS leder straks chaufføren ud til den rute, han skal salte. Når ruten nås, starter GPS en automatisk saltningen. Det er jo ikke alle veje, der er lige brede. Og på nogle af vejene er der for eksempel busholdepladser, som også skal saltes. Alle de data får GPS en fra programmet Vinterman, så der bliver saltet med stor nøjagtighed ude på ruterne. Systemet sikrer med andre ord, at der saltes optimalt, samtidig med at der kun bruges den mængde salt, som er nødvendig. Saltsprederne står parate Glatførebekæmpelsen på Koldings veje udføres først og fremmest med 4 lastbiler og 8 store traktorer. De 12 køretøjer er alle udstyret med stor saltspreder. Heraf er de 10 kombispredere, som både kan sprede saltlage, befugtet salt og sand. De sidste to vogne kører med saltspreder med befugtet salt. Alle kørertøjerne er desuden forsynet med stor sneplov. I artiklen her under kan du læse mere om, hvad der er forskellen på de forskellige typer salt, der bruges på vejene. På bakker, P-pladser m.v. bekæmpes med 3 ladbiler med saltspreder. På de 12 ruter med cykelstier udføres glatførebekæmpelsen med 12 mindre traktorer, som er udstyret med salt- eller grusspreder, kost eller sneplov alt efter behov. Glatførebekæmpelsen på de 10 fortovsruter udføres med små traktorer eller redskabsbærere, som er udstyret med salt- eller grusspreder samt kost eller plov. På pladser, trapper, og andre utilgængelige områder udføres arbejdet manuelt med kost og skovl. På alle vej- og cykelstiruter er der 2-holds skift, altså dobbelt bemanding. I alt er ca. 70 personer beskæftiget med at bekæmpe glat føre under spidsbelastning. Grundig forberedelse Når en vintersæson er slut, begynder arbejdet med at udføre service på alt materiellet, så det er klart til næste vinter. Inden vinteren sætter ind udfører Kolding Kommune en generalprøve på vinterberedskabet. I år fandt den sted torsdag den 13. oktober. Under prøven testes hele det system af, som du kan læse om på siden her. Personalet kaldes ud via computersystemet, og materiellet sendes ud på gaderne. Dog sprøjtes der ikke med saltlage, men blot med vand under testen. Saltlage og befugtet salt Kolding Kommunes formand for materialegården og de fire vejformænd styrer vinterslagets gang. Her fra venstre Michael J. Andersen, Leif Gyrup, Johnny K. Jensen, August Juhler og Inge H. Andersen. For år tilbage spredte man tørt salt på de glatte veje. Siden fandt man ud af, at befugtet salt er mest effektivt, fordi det virker med det samme, det spredes ud. For små ti år siden fandt man ud af, at saltlage i en lang række tilfælde er langt det mest effektive til forebyggende saltning, hvilket betyder spredning af salt på udsatte vejstrækninger, lige før frosten sætter ind. På veje, hvor der ligger sne og sjap, bruger man stadig befugtet salt, idet saltlagen her vil miste sin virkning for hurtigt. Når der bruges saltlage i 22 pct. opløsning, sparer man næsten 80 pct. salt, selvom metoden under mange forhold er mere effektiv end almindelig salt. I alt betyder brugen af saltlage en besparelse på op mod halvdelen en typisk vinter. De sidste to år, som har budt på meget hårdt vintervejr, har Kolding Kommune brugt tons salt pr. år. De tre foregående vintre var meget milde, og her var saltforbruget nede på knap tons om året. I en gennemsnitlig vinter bruges ca tons salt.

4 4 Vinteravisen Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Vintervedligeholdelse: Direkte kald til Driftafdelingens servicetelefon: Sådan er opgaverne fordelt, når det er vinter Opgaverne med rydning af sne og glatførebekæmpelse er fordelt mellem kommunen og borgerne. Uanset hvem der har pligt til snerydning på fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at rydde trapper til deres ejendomme for sne. Offentlige veje Kolding Kommune står for rydningen af sne og bekæmpelse af glat føre på kørebanen på offentlige veje. Det foregår efter et system, hvor de vigtigste færdselsårer prioriteres først. Se skemaet herunder. På offentlige veje har husejerne pligt til at rydde og salte/gruse fortovet og adgangsvejen til den enkelte ejendom. Ejeren af vejen har pligt til at foranstalte rydning af vej, evt. fortov og adgangsvej til de enkelte ejendomme samt gruse og/eller salte. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne. Gågaderne Hvornår skal der ryddes? I gågaderne skal ejeren af den enkelte ejendom rydde ud til midten af gaden og salte/gruse. Kommunen fjerner sne, som er samlet sammen i centralt placerede dynger i det omfang, det skønnes nødvendigt. Private fællesveje Her er det de husejere, hvis grunde støder op til vejen, der har pligt til at rydde k ø r eba nen. Den en k elte grundejer står endvidere for snerydning og glatførebe- Der skal ryddes fortov i et omfang, så det til enhver tid er rimeligt passabelt og sikkert at færdes på. Rydningen skal ske snarest muligt efter snefald. Der er faldet dom for, at der normalt skal ryddes sne og laves glatførebekæmpelse mellem kl og Du kan læse hele Vinterog renholdelsesregulativet på Sådan prioriteres rydning af kørebaner stier, fortove, fodgængerovergange m.v. Prioriteringen skal sikre, at ressourcerne til vintervedligeholdelse udnyttes optimalt og at udgifterne ikke løber løbsk. Vejtype Servicemål A-veje Større indfalds- og omfartsveje samt veje med højest prioriteret kollektiv trafik Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener på alle tider af døgnet B-veje Veje med betydning for gennemkørende og/eller kollektiv trafik, afgørende betydning for lokal trafik Tilstræbes holdt farbare, men visse gener kan forekomme. Saltning og snerydning udføres kl C-veje Lokalveje og pladser, som har mindre betydning for afvikling af trafikken, for eksempel boligveje Tilstræbes holdt farbare, når indsatsen er gennemført på A- og B-veje. Udføres kun på hverdage inden for normal arbejdstid D-veje Lokalveje til enkelte husstande, mindre boligveje Vintervedligeholdes kun undtagelsesvis, og kun hvis øvrige opgaver er løst Øvrige veje Mindre boliglommer og vænger Ingen vintervedligeholdelse Cykel- og skolestier Tilstræbes holdt farbare uden gener kl på alle ugens dage Kommunale fortove og pladser Tilstræbes holdt farbare, uden væsentlige gener kl Busstoppesteder og fodgængerovergange Tilstræbes holdt farbare, uden væsentlige gener kl Offentlig vej Offentlig vej Du bor på en offentlig vej, hvor der er fortov ud for din ejendom Du bor på en offentlig vej, hvor der er fortov og gangsti ud for din ejendom Kørebane Kørebane Affaldsstativ Sti Private veje Vejtypen bestemmer, hvor du skal rydde Her skal du rydde sne/salte/gruse e Affaldsstativ Her skal du rydde sne/salte/gruse Privat fællesvej Privat fællesvej Du bor på en privat fællesvej, hvor der er fortov ud for din ejendom. Du bor på en privat fællesvej, hvor der er rtov og gangsti ud for din ejendom. fortov Kørebane Kørebane Affaldsstativ Sti kæmpelse på fortov og på adgangsvejen til den enkelte ejendom. Pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne. Her skal du rydde sne/salte/gruse e Affaldsstativ Her skal du rydde sne/salte/gruse Hvordan kan det egentlig være at...? Gennem en vinter får Driftafdelingen og Renovationsafdelingen mange spørgsmål fra borgerne. Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål, og her kan du se nogle af dem, der ofte bliver stillet. Se flere ofte stillede spørgsmål og svar på vinterikolding Hvorfor kører traktoren med sneploven hævet, når der ligger sne på vores vej? Køretøjerne skal bruges til rydning af sne efter en nøje prioritering. Derfor skal de hurtigst muligt frem til det sted, hvor behovet er størst. I nogle tilfælde kan traktoren også være på vej hjem efter salt og for at skifte plovskær. Jeg har skovlet mit fortov fri for sne. Herefter kom sneploven og sprøjtede fortovet til igen. Hvad gør jeg ved det? Vi prøver at tage al mulig hensyn, men sådan noget kan desværre ske, ikke Hvorfor har de meget mere styr på vintervejret i lande som Norge, Sverige og Østrig? I de lande er der et meget stabilt klima med månedlange frostperioder. Her i Danmark skifter det hele tiden mellem tø og frost, og det giver store problemer med for eksempel tø om dagen og frost om natten, hvor smeltevandet fryser til is. Isen er til tider umulig at få væk og lige så umulig at stå fast på for skraldemændene. mindst med snesjap. Det er opmærksom på, at den, der stadig grundejeren, der skal rydder, har ansvaret, hvis der sker skader på vejudstyr holde fortovet rent som skilte og fortovskanter. Må vi selv rydde kørebanen på Hvem afgør, om adgangsforholvores vej for sne? dene til den enkelte grund er i På private fællesveje er det orden, når der er vinterføre? grundejerne selv, der skal rydde både fortov og køre- Det gør i første omgang bane. Man må gerne rydde skraldemanden, men Renosne på kommunale veje, som vationsafdelingen besigtiger, ikke bliver ryddet. Men vær hvis der kommer klager.

5 Vinteravisen 5 Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Gemmesider - tag ud og gem Hvis vintervejret driller: Direkte kald til Renovationsafdelingens servicetelefon: Sådan hjælper vi hinanden med affaldet Både Kolding Kommune og kommunens entreprenør gør deres yderste for at få indsamlingen af affald til at forløbe så godt og effektivt som muligt. Alligevel kan der forekomme situationer, hvor vintervejret enten giver forsinkelser eller gør det helt umuligt at afhente restaffald og tømme genbrugsstationer. Her på siden kan du finde oplysninger om, hvad du og dine naboer kan gøre, hvis vintervejret driller. Den gode adgangsvej Den første forudsætning for afhentning af affald, når vintervejret hersker, er at adgangsvejen lever op til Arbejdstilsynets krav. Her er et eksempel på en grundejer, der har gjort sit arbejde til et flot 12-tal efter den nye karakterskala. Huset ligger på en offentlig vej. Her er alle krav opfyldt: n et er ryddet n Der er fri passage mellem kørebanen og indgangen til grunden n Indgangen til grunden og vejen hen til affaldsstativet er ryddet n Alle steder er der ryddet over de 90 cm i bredden, som er mindstekravet Snevolde gør det umuligt at indsamle restaffald Hvis der ligger en lang, ubrudt snevold langs vejen, har skraldemanden ingen mulighed for at hente restaffald ved den enkelte ejendom. I egen interesse bør du derfor sørge for, at der er gravet en fri passage på mindst 1 meters bredde mellem kørebane og fortov, hvis der er opstået en snevold ud for din grund. Snevoldene er en følge af snerydning med sneplov og kan desværre ikke undgås. Skraldemand Lars Jessen henter affaldssække i Læssøegade. Problemer i et boligområde Renovationsafdelingen har et godt samarbejde med mange af Kolding Kommunes grundejerforeninger. Hvis det på grund af vintervejret i en periode bliver meget vanskeligt at komme rundt med skraldebilen i et område, kan vi fra dag til dag lave en aftale om en løsning. Det kan for eksempel gå ud på, at beboerne i området samler deres affald på ét sted, hvor skraldebilen kan komme frem, næste gang der tømmes. Hvis der opstår problemer i DIT boligområde, så kontakt grundejerforeningen. Er der ingen grundejerforening, så find sammen med dine naboer en talsmand blandt jer til at kontakte os i Renovationsafdelingen på telefon Hvis vejret virkelig driller Hvis vinteren for alvor gør det vanskeligt at få tømt skraldespanden, så hold øje med oplysningerne på Renovationsafdelingens hjemmeside: Loven siger ganske vist, at restaffald altid skal afhentes på den enkelte ejendom. Men i undtagelsestilfælde har vi mulighed for at åbne op for modtagelse af restaffald på genbrugspladserne for de borgere, der ikke ønsker at lade affaldet vente på, at skraldemanden kommer. I disse ganske særlige situationer modtages restaffald også i sække, der ikke er gennemsigtige. Hvis der ikke bliver tømt: Stil en ekstra sæk frem! Hvis det på grund af vintervejret bliver umuligt for skraldemændene at hente dit affald, har du også den mulighed at tage en ekstra sæk i anvendelse. Det kan være, at du har en ekstra skraldesæk i overskud, men du er også velkommen til at bruge en klar eller en sort sæk. Du skal blot huske at sætte sækken frem ved siden af dit affaldsstativ eller ved vejskel på dagen for næste normale tømning. Der må dog kun sættes det antal sække, som svarer til det antal sække eller beholdere, som du er tilmeldt med. Det handler meget om arbejdsmiljø Ifølge Arbejdsmiljøloven skal skraldemændene kunne udføre deres arbejde på en sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Vidste du at: n Hver enkelt skraldemand indsamler mindst 10 tons affald om ugen n Det er belastende at skubbe og trække tunge affaldscontainere n Hvis det er glat, kan der nemt ske skade ved at løfte en affaldssæk eller skubbe en container n I 2010 skete der 13 arbejdsskader blandt skraldemændene i Kolding Kommune. Heraf skyldtes de 11 glat føre Lav aftale med naboer Erfaringen viser, at det fungerer rigtig godt med snerydning de steder, hvor naboerne har lavet en fælles aftale om snerydning. Christiansfeld, Arlavej 7 Mandag, tirsdag: lukket Ons-, tors-, fredag: kl Lørdag, søndag: kl Lunderskov, Slugten 6 Mandag, tirsdag, onsdag: lukket Torsdag, fredag: kl Lørdag: kl Søndag: lukket Kolding, Bronzevej 4 Alle dage: kl Det kan enten være en fordeling af arbejdet naboerne imellem. Eller det kan være fælles ansættelse af en entreprenør til at udføre arbejdet. Genbrugspladserne Åbningstider 1. november februar Kolding, Gejlhavegård 12 Mandag: kl Tirsdag: kl Onsdag, torsdag: kl Fredag: kl Lørdag, søndag: kl Vamdrup, Østermarksvej 2A Mandag, tirsdag: kl Onsdag, torsdag: lukket Fredag: kl Lørdag, søndag: kl Se mere på n På kan du læse mere om vintervedligeholdelse og affald i Kolding Kommune. n Du kan på et elektronisk kort se, hvilken prioritet din egen vej har n Du kan se, om du bor på offentlig vej eller privat fællesvej n Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål om vintervedligeholdelse n Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål om afhentning af affald, når det er vinter n Du kan læse hele Vinter- og renholdelsesregulativet, som indeholder alle de politisk vedtagne servicemål m.v.

6 6 Vinteravisen To grundejerforeninger går sammen om at hyre fælles snerydning I de to grundejerforeninger Bakkedraget Syd og Bakkedraget Nord i Vester Nebel har beboerne ingen problemer med at få hentet affald. De to grundejerforeninger har nemlig i fællesskab hyret en anlægsgartner til at rydde sne og salte vejene, så både beboere, post, skraldemænd og andre med et ærinde kan komme sikkert ind og ud af boligkvarteret. Vigtigt med styring Det er vigtigt, at man har en klar aftale med den entreprenør, som man hyrer. Og man skal selv være med i styringen af indsatsen. Det er vores erfaring, fortæller formanden for grundejerforeningen Bakkedraget Nord, Gert Stisen. I begyndelsen havde vi den aftale, at anlægsgartneren skulle begynde at rydde sne, når der var faldet 5 cm. Men vi var ikke altid enige om, hvornår det var, fortæller Derfor lavede vi ordningen om, så vi skal rekvirere anlægsgartneren fra gang til gang. Det fungerer rigtig godt. Hvis vi melder ud om morgenen, kommer de i løbet af dagen og rydder. Tilsvarende aftaler vi også, under hvilke forhold der skal ryddes eller saltes eller begge dele, forklarer Gert Stisen. De to grundejerforeninger har aftalt, at det er den samme person, der rekvirerer snerydning til begge grundejerforeninger. Tager alle kørebaner Anlægsgartneren rydder sne på alle kørebaner, både på den fælles stamvej og ned i de enkelte stiklommer. Vi opfordrer herudover kraftigt beboerne til selv at rydde langs kanterne i lommerne, for de fungerer som gangareal. Entreprenøren kan ikke rydde helt ind til kanterne, for så bliver kantstenene ødelagt. På stamvejen er der fortov i den ene side af vejen, og det skal ryddes af de beboere, der har grund ud til fortovet. Husk adgangsvejen Gert Stisen gør opmærksom på, at det ikke er nok, at vejen og fortovet er ryddet. De enkelte beboere skal også rydde og salte på adgangsvejen inde på deres egen grund og rundt om affaldsbeholderen. De fleste beboere stiller dog deres container eller affaldssæk ned til vejskel, fordi grunden skråner. Og har man ikke nået at rydde på sin egen grund, bør man i alle tilfælde stille sit affald ned til afhentning ved vejskellet. Det er da til at overkomme, bemærker Gert Stisen. Vær med fra starten af vinteren Det er vigtigt at være med fra starten, når det handler om glatførebekæmpelse. Det kan være fristende at spare på indsatsen i begyndelsen, men det nytter ikke noget. Hvis der først ligger is og fastkørt sne, er det svært at få bugt med, forklarer Gert Stisen. Det er vigtigt at sætte penge af til sneberedskabet, så man ikke kommer i den situation, at der ikke er råd til at bestille snerydning. Sidste år, som var en hård vinter, brugte vi ca. 250 kr. pr. husstand, og det er jo et beskedent beløb for at sikre sig mod det glatte føre og de uheld og ulemper, som sne og is fører med sig, siger Vær en attraktiv kunde! Det er en rigtig god idé, at flere grundejerforeninger går sammen om at hyre en entreprenør. Vi er 30 huse i vores grundejerforening, og i vores naboforening er der 45 huse. Hvis vi hyrede hver sin entreprenør, ville det blive noget dyrere, forklarer Gert Stisen. Entreprenøren skal køre fra Kolding til Vester Nebel. Så der ligger en stor besparelse i at hyre den samme entreprenør. Dertil kommer, at mange husstande, der går sammen, er en langt mere attraktiv Entreprenøren kan ikke rydde helt ind til kantstenen, for så bliver den ødelagt. Så her skal beboerne selv rydde. Ellers klarer entreprenøren resten, siger Gert Stisen, formand for grundejerforeningen Bakkedraget Nord i Vester Nebel. kunde, og dermed får man også en bedre service. Jo vigtigere en kunde du er, jo højere vil du ligge i leverandørens prioritering, fastlår Gert Stisen. Tilfredshed med indsamling af affald Beboerne i Bakkedragets to grundejerforeninger er godt tilfredse med tømningen af restaffald. Vi gør, hvad vi kan som beboere, og skraldemændene gør tilsvarende et fint stykke arbejde. Så vi kan kun være tilfredse, slutter Gert Stisen. Opsamlingssteder løste problemer med indsamling af restaffald Fem opsamlingssteder i et boligkvarter i Lunderskov blev løsningen på indsamlingen af affald sidste vinter. Lone og Per-Ejvind Gram på Egevænget i Lunderskov oplevede sammen med deres mange naboer i vinteren 2010, at der gik flere uger, hvor de ikke fik hentet restaffald på grund af problemer med glatte veje. Skraldefolkene kunne simpelthen ikke stå fast i de enkelte boliglommer på grund af is og fastkørt sne. Vi fik kontakt til Renovationsafdelingen i Kolding Kommune. Her aftalte vi med en medarbejder, at vi kunne oprette fem opsamlingssteder ved hjørner af boliglommerne og stamvejen, fortæller Lone Gram. Renovationsafdelingen sendte hende sedler med kort over området, hvor opsamlingsstederne var tegnet ind. Herefter påtog Lone Gram sig opgaven med at dele sedlerne rundt i kvarteret. Pu ha, det var godt nok glat at gå rundt, fortæller hun. Men jeg fik da bekræftet, hvorfor skraldemændene ikke kunne stå fast under afhentningen af restaffald i kvarteret. Hvis vi får samme problem igen, er opsamlingssteder løsningen. Det kan alle leve med, siger hun. Ingen problemer ved at lade affaldet stå Alle vil helst have, at restaffald indsamles efter planen, nemlig en gang om ugen. Men i virkelighedens verden kan det ikke altid lade sig gøre. Og der er ingen problemer forbundet med, at affaldet står over et par uger. I erkendelse af, at det til tider kan være umuligt at gennemføre indsamling hver uge, arbejder Kolding Kommune udfra en målsætning om, at der højst må gå to uger mellem afhentning af restaffald. I mange kommuner får borgerne kun indsamlet deres restaffald hver 14. dag året rundt. Frosten mindsker problem Hård frost kan være med til at drille indsamlingen af restaffald. Til gengæld betyder det kolde vejr også, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved, at restaffaldet står over, heller ikke selvom der går mere end 14 dage mellem tømningerne. Gode råd Så længe, der kun er frost, er der ingen problemer ved at holde vejene farbare. Udfordingerne kommer, når frosten kombineres med nedbør og der opstår problemer med is, fastkørt sne og snefygning. Hvis vejrudsigten melder nedbør de kommende dage, kan de fleste tage en let forholdsregel: Gem det affald, som kan vente, altså alt, hvad der ikke kan gå i fordærv. Hvis det bliver nødvendigt at tage en ekstra sæk i brug, er det en god idé at beholde den ekstra sæk inden døre, hvis det er muligt. Så får man ikke problemer med katte og ræve. Al brændbart affald, som ikke har været i direkte kontakt med fødevarer, kan afleveres på en af kommunens 5 genbrugspladser i containeren til brændbart affald. Al grønt affald, som ikke har været brugt i madlavningen, kan komposteres: Skræller, kaffe- og tefiltre med indhold, planter, blomster og lignende.

7 Vinteravisen 7 Hjælp skraldemanden på vej gennem vinteren Her skraber naboerne i flok Følgende beboere på Januarvænget i Bramdrupdam var hjemme, da Vinteravisen var på besøg: Fra venstre Mette Bjørn-Nielsen, Hanne Orluff, Dorte og Ole Schulz, Jørgen Orluff og Torben Elgaard. Lars Avngaard er glad for jobbet som skraldemand hele året. Også om vinteren hvis der altså er ryddet... Lars Avngaard har sammenlagt været skraldemand i 14 år, i sidste omgang i 8 år. Han sætter stor pris på arbejdet. Det er et frit job, du er ude i frisk luft altid, og det tiltaler mig, siger I princippet er der ingen forskel på årstiderne. Det er et godt job året rundt. Og hvis ellers der bliver gjort det, der skal i forbindelse med snefald og is, så er det fint for os også om vinteren, siger Generelt synes han, at borgerne er flinke til at rydde fortov og adgangsvej. Og heldigvis husker de fleste også, at der skal ryddes et hul gennem den snevold, der fremkommer langs vejene, når der har kørt en sneplov, fortsætter Lars Avngaard. To hårde vintre De to sidste vintre har dog været hårde at komme igennem. Det har ikke kun været til gene for borgerne, men også for skraldemændene. Vi ærgrer os lige så meget som borgerne, når vi er nødt til at lade skraldet stå over. Men det kan altså blive så glat, at vi må give op, for det er farligt at stå og bakse med fyldte skraldesække og containere, når underlaget er glat, siger Sidste vinter medførte det glatte føre faldskader, der gav fravær svarende til 60 arbejdsdage, altså svarende til en mands fravær i 2 måneder. En kollega fik smadret sit knæ, så han måtte opereres, fortsætter Sidste vinter var der mange steder problemer med glatte veje. Det er ikke nok, at fortovet og adgangsvejen er ryddet. Hvis kørebanen er så glat, at vi ikke kan stå på den, kan vi ikke læsse affaldet på skraldebilen under betryggende forhold, siger Lars Avngaard. Men allerhelst vil vi have affaldet med på bilen. For når det står over, skal vi bare hente så meget desto mere ved næste tømning. I boliglommen på Januarvænget i Bramdrupdam har både posten og skraldemanden let ved at komme frem i vintervejret. Det skal ikke have sneet ret længe, før den første beboer på vejen er i gang med sin sneskovl. Og når naboerne hører den skrabende lyd, rejser de sig også fra stolen og går ud for at deltage i arbejdet. Det er faktisk rigtig hyggeligt, at vi alle er i gang på samme tid det får det hele til at gå lettere, når man arbejder sammen, fortæller en af beboerne, Hanne Orluff. Den fælles snerydning har fungeret i mange år. Og sjovt nok er det kommet helt af sig selv. Vi har aldrig aftalt, at det skulle være sådan, det er bare en god tradition, der er opstået. Der er samtidig stor hjælpsomhed mellem naboerne. Hvis et par er ude at rejse, rydder de andre naboer sneen væk for dem, så der er pænt og rent, når de kommer hjem. På samme måde hjælper naboerne et ældre ægtepar på over 80, som ikke længere har kræfterne til selv at rydde sne. Hænger sig ikke i regler Naboerne hænger sig ikke i reglerne, selvom man faktisk godt kan definere, hvem af beboerne, der skal renholde hvilket stykke af vejen. Vi hænger os ikke i, hvor meget vi skal tage. Vi diskuterer aldrig, og der er ingen der kører friløb. Efterlysning! Grundejerforeninger Kolding Kommune lægger vægt på et godt samarbejde med grundejerforeningerne i kommunen. Samarbejdet gør det lettere at kommunikere, hvis der er spørgsmål og opgaver at løse parterne imellem. Det kan blandt andet være i forhold til veje, trafikforhold og affald. Hvis der for eksempel er problemer med indsamlingen af affald, er det ofte bedst, hvis beboerne henvender sig til grundejerforeningen, som herefter tager kontakt til os. Det gælder især, hvis problemet er generelt for det pågældende kvarter. Men den enkelte borger er naturligvis også velkommen til at kontakte os direkte, siger afdelingsleder Ellen Hinz-Berg fra Renovationsafdelingen. På samme måde vil vi gerne være i stand til at kontakte grundejerforeningerne direkte. Derfor er det vigtigt, at alle grundejerforeninger er registreret hos os, fortsætter hun. På Kolding Kommunes hjemmeside kan du se, om din grundejerforening er registreret. Hvis det ikke er tilfældet, kan du opdatere oplysningerne på hjemmesiden. Vi fortsætter bare sammen, indtil vi er færdige. Det betyder jo ikke noget, hvor man skovler, bare vi alle hjælper hinanden, så her er pænt og ryddeligt. Det kan vi alle sammen godt lide, fortæller Hanne Orluff, som sammen med sin mand Jørgen har boet i lommen i over 30 år. Godt naboskab Vi har et rigtig godt naboskab, og det betyder jo nok en del, at vi alle sammen har det samme ambitionsniveau i forhold til, hvordan her ser ud, fortsætter Hanne Orluff. Det gode naboskab er også baggrunden for, at man stadig blandt naboerne har en årlig sammenkomst under festlige former. I begyndelsen var det en sommerfest, men den løb ind i for mange afbud på grund af, at vi ikke holder ferie på samme tid. Så de sidste mange år har vi holdt fælles julefrokost i form af sammenskudsgilde i stedet for. Naboerne lægger på skift hus til julefrokosten. Selve tilblivelsen af julefrokosten er også sådan indrettet, at man yder efter, hvor mange kræfter man har. Derfor er det fint, at de ældste på vejen koger æg, mens en af de yngre lægger kræfter i at røre fars til frikadellerne. Og så står den ellers på traditionel, dansk julefrokost med blandt andet sild, fiskefilet, leverpostej, øl og en snaps. Årets julefrokost er i øvrigt allerede afviklet. Det skete lørdag den 5. november. På kan du finde en fortegnelse over alle de grundejerforeninger, som Kolding Kommune har registreret. Du finder lettest fortegnelsen ved i søgefeltet øverst til venstre at skrive: Grundejerforeninger og klikke»søg«.

8 LOGO1TH_LS_POSrˉd LOGO1TH_LS_POSrˉd 8 Vinteravisen Sådan kommer hjælpen frem gennem sneen Når vintervejret viser sig fra sin værste side og vejene især på landet fyger til, så må man hygge sig inden døre. Og det er der såmænd kommet mange gode stunder ud af gennem årene. Men hvad nu, hvis uheldet er ude, og man får brug for en ambulance eller brandvæsenet? Og hvad med de mennesker, der er afhængige af hjælp fra hjemmesygeplejen? Ambulancer og sne Hvis man ringer 112 for at få fat i en ambulance, stilles opkaldet videre til Region Syds ambulancevagtcentral i Odense, forklarer Kolding Kommunes beredskabschef, Søren Ipsen. Hvis den vagthavende sygeplejerske vurderer, at der skal sendes en ambulance, sender hun besked til Falck. Og her er man fuldt opdateret på vejrsituationen på vejnettet, fortsætter beredskabschefen. Hvis vintervejret gør det umuligt for ambulancen at komme frem ved egen kraft, hjælpes den igennem af bæltekøretøjer eller firehjulstrukne lastbiler fra Hjemmeværnet eller Forsvaret, fortæller Søren Ipsen. Vi har aldrig oplevet, at vi ikke kunne komme igennem snemasserne i forbindelse med en redningsaktion, siger Kolding Kommunes beredskabschef Søren Ipsen. Brandvæsenet Indsatsen ved brand ledes af en af Kolding Kommunes 4 brandinspektører. Vi skal levere brandslukning og øvrig redning. Vores brandbiler kan forcere temmelig store mængder sne. Hvis vi ikke kan komme igennem, kan vi rekvirere en lastbil med en særlig spidsplov. Så vi har aldrig oplevet, at vi ikke kunne komme igennem, siger Søren Ipsen. Hjemmeplejen Helle Brinch, som er seniordriftschef i Seniorforvaltningen, fortæller, at man i Hjemmeplejen har anskaffet to firehjulstrukne biler for at kunne komme ud til de borgere, der har brug for hjælp, selvom de bor et sted, hvor vintervejret driller. Vi har en del borgere, som bor på veje, der let fyger til. Det er blandt andet et problem en del steder i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup samt på Stenderuphalvøen. Med de firehjulstrukne biler kan vi reagere hurtigt på akutte nødopkald, og bilerne betyder også, at vi kan køre ud til borgerne i forbindelse med plejeopgaver og uddeling af medicin. Tidligere var vi ofte nødt til at tilbyde ældre borgere på udsatte adresser at blive flyttet på plejehjem, når vejrudsigten varslede større snemasser. Men de fleste borgere vil jo helst blive i deres hjem, og vi vil også helst hjælpe dem hjemme hos dem selv i stedet for at flytte dem, fortæller Helle Brinch. Forvaltninger samarbejder Seniorforvaltningen har indledt et samarbejde med Driftafdelingen i By- og Udviklingsforvaltningen. Samarbejdet indebærer blandt andet, at vi kan lade vores hjemmesygeplejersker følge efter sneplovene på de ruter, hvor vi ved, der er problemer med fygning, forklarer Helle Brinch. Beredskabet træder til Hvis snemasserne bliver så voldsomme, at Hjemmeplejen ikke selv kan komme frem, får man hjælp fra Koldings beredskab. Så kan enten en af vi fire beredskabsinspektører eller chauffører fra det frivillige beredskab træde til, forklarer brandinspektør Morten Hedegaard. Beredskabet råder blandt andet over en Landrover og en Toyota Landcruiser, som kan forcere næsten alt. De frivillige fra beredskabet er folk, som giver deres fritid væk for at hjælpe andre. Så det er højt motiverede folk. Vi har netop haft nogle af de frivillige på kurser for at lære dem, hvordan man ved at bruge differentialspærre på firehjulstrækkerne kan tvinge bilerne gennem selv de værste snemasser, fortæller Morten Hedegaard. På samme måde træder beredskabet også til med vogne og chauffører, når Seniorforvaltningens egne biler ikke kan komme igennem til borgere, der er med i den kommunale madordning. Vinter- og renholdelsesregulativ for Kolding Kommune Kolding Byråd har vedtaget»vinterog renholdelsesregulativ for Kolding Kommune«. Regulativet udstikker regler for renholdelse og glatførebekæmpelse på veje og gangarealer i Kolding Kommune. Regulativet henvender sig til alle grundejere i Kolding Kommune. Regulativet kan downloades og læses i sin helhed fra Kolding Kommunes hjemmeside. På skriver du renholdelsesregulativ i søgefeltet øverst til venstre. Ho ho ho.. Hva er en jul uden sæk? Ekstra sæk til julens affald! De fleste husstande har særligt meget affald i forbindelse med jul og nytår. Derfor får alle husstande med affaldssække eller 190 liters containere udleveret en»julesæk«i forbindelse med tømningen i uge 50. Julesækken stilles frem til tømning i uge 1/2012. perioden. Dog vil der på grund af helligdagene ske forskydninger i tømningen. Venlig hilsen Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tel byogudvikling@kolding.dk Julen og nytåret falder i år på en måde, så alle husstande får tømt hver uge i By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tel byogudvikling@kolding.dk By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tel byogudvikling@kolding.dk Tekst, fotos, grafisk produktion: pk@tekstoggrafik.dk