Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær"

Transkript

1 Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Del 2 - Metode Af Fysioterapeut ph.d. Per Kjær Fysioterapeut Heidi Eirikstoft Fysioterapeut MSc Inge Ris Danske Fysioterapeuter

2 Indholdsfortegnelse DEL 2 - METODE... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ORGANISERING OG STRUKTUR... 3 FORBEREDELSE... 3 KLINISKE SPØRGSMÅL... 3 Udvikling af retningslinjen... 3 Milepæle... 3 LITTERATURSØGNING... 4 Inklusion af artikler... 4 Kvalitetsvurdering... 5 Guidelines... 5 Klassifikationssystemer... 5 Artikler... 6 EVIDENSVURDERING... 7 ANBEFALINGER... 8 VALIDERING... 8 IMPLEMENTERING OG UDBREDELSE... 8 EVALUERING OG REVISION... 8 LITTERATURLISTE... 9 BILAG 1A DE FØRSTE SØGEORD Symptoms KLASSIFICATION ASSESSMENT BILAG 1B SØGEORD TIL KLASSIFIKATION, DIAGNOSTIK OG GUIDELINES DATABASER IFØLGE PROTOKOL OVERALL AIM WITH STUDY PURPOSE LITERATURE SEARCH

3 Organisering og struktur Arbejdet er initieret af Enheden for Kliniske Retningslinjer (EKF) i Danske Fysioterapeuter. Arbejdsgruppen har bestået af Inge Ris, Heidi Eirikstoft og Per Kjær. Gruppen er sammensat, så den repræsenterer fysioterapeuter med kendskab til videnskabeligt metode og klinisk erfaring med fysioterapi til patienter med nakkebesvær. Det første møde mellem EKF og arbejdsgruppen fandt sted i september 2008 og rapporten er udarbejdet i perioden frem til december Forberedelse På to indledende møder blev afgrænsning af rapporten, relevante kliniske spørgsmål og udformningen af protokollen diskuteret i arbejdsgruppen. På baggrund af disse møder blev protokollen udarbejdet og retningslinjen udviklet, som det fremgår nedenfor. Samtidig blev der opstillet en række søgeord og emner, som blev udviklet videre inden den egentlige litteratursøgning fandt sted. Kliniske spørgsmål Den kliniske retningslinje giver svar på følgende kliniske spørgsmål: Hvordan kan fysioterapeuten på bedst mulig måde undersøge, diagnosticere og klassificere personer med nakkebesvær? o Hvilke anamnestiske, kliniske og evt. parakliniske fund tyder på, at der er andre underliggende sygdomme eller psykologisk tilstande som medvirker til nakkebesvær? (screening, røde og gule flag) o Hvordan afklarer fysioterapeuten om personen har akutte, sub akutte eller kroniske smerter? o Hvilke anamnestiske og undersøgelsesmæssige tiltag er relevante i forskellige stadier. Hvordan skelner fysioterapeuten mellem forskellige former for nakkesmerter? o Klassificering og forskellige undersøgelsesmetoder o Hvilke anamnestiske oplysninger er relevante? o Hvilke validerede spørgeskema kan anvendes? o Hvilke undersøgelser er valide og reliable? Udvikling af retningslinjen Milepæle Der var 6 milepæle i projektet. 1) udkast arbejdsprotokol oktober ) Endelig protokol efter litteratursøgning, slut oktober, 3) konsensus om litteratur, slut november, 4) sammenskrivning af resultater fra litteratursøgning, december, 5) indskrivning af resultater 3

4 af feedback, februar 2009 og 6) aflevering af rapport i begyndelsen af april Tidsplanen blev løbende justeret undervejs og den endelige aflevering fandt først sted i december 2009 Litteratursøgning Formålet med litteratursøgningen var at identificere: 1. relevante kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af personer med nakkesmerter i fysioterapeutisk praksis. 2. relevante klassifikationssystemer til nakkeproblemer omkring: 1) smerte, funktionshæmning og deltagelse, 2) alvorlig patologi (røde flag) 3) psykosociale risikofaktorer (gule flag) 4) cervical leddysfunktion, 5) neuromuskulær dysfunktion, 6) symptomrespons baserede systemer 3. artikler om relevante differentialdiagnoser i relation til nakkesmerter Ud fra de kliniske spørgsmål opstillede arbejdsgruppen en lang række ord med emner som skulle dækkes. Disse ord fremgår af Bilag 1a. I første omgang blev de generelle søgeord listet, derefter ord og begreber i relation til symptomer, klassifikation og undersøgelse. Disse fremgår af Tabel 2 i Bilag 1b Den endelige søgning blev gennemført sammen med en sundhedsvidenskabelig bibliotekar på Syddansk Universitet. Litteratursøgninger blev foretaget primært på databasen Medline og suppleret med søgninger på Pedro, Cinahl og Embase. Der blev derudover foretaget håndsøgninger samt suppleret med forfatternes og andre eksperters kendskab til relevant litteratur. Der blev søgt litteratur indenfor tre hovedområder: 1) Identificering af alvorlig patologi og psykosociale risikofaktorer (diagnostik, røde og gule flag), 2) kliniske guidelines for behandling af personer med nakkebesvær og 3) klassifikationssystemer Inklusion af artikler Søgningerne indenfor guidelines, klassifikation og differentialdiagnostik blev afgrænset til oversigtsartikler på engelsk, skandinavisk eller hollandsk samt publikationer efter år Artikler som specifikt omhandlede whiplash og traumer blev ekskluderet. Enkelte relevante artikler fra før år 2000 endte med at blive inkluderet fordi de stadig har relevans og i mangel af nyere litteratur. Lister med titel og abstrakt blev hentet fra PubMed og sendt rundt til arbejdsgruppen. Listerne blev suppleret med artikler, som arbejdsgruppen havde kendskab til og litteraturlister indhentet hos kliniske eksperter på området i udlandet (Stephen May). Blandt disse 3 lister foretog arbejdsgruppen i teams á 2 personer en udvælgelse i forhold til emnerne i Tabel 2 nedenfor. Udvælgelse af relevant litteratur i forhold til de kliniske problemstillinger blev foretaget af forfatterne to og to uafhængigt af hinanden. Hver af gruppens medlemmer gennemså to lister. Hvis artiklen ifølge titlen belyste et af emnerne blev den inkluderet, hvis der var tvivl blev abstrakt læst, og der blev efterfølgende taget stilling til inklusion. To personer indgik herefter konsensus om, hvilke artikler og guidelines, der skulle hentes til gennemlæsning. 4

5 Efter gennemlæsning af to personer blev endelig inkludering af relevante artikler i henhold til formål, kliniske spørgsmål og søgeord foretaget. Kvalitetsvurdering Sideløbende med litteratursøgningen blev der valgt redskaber til at udtrække essens af litteraturen og til at kvalitetsvurdere litteraturen. Til vurdering af guidelines blev AGREE instrumentet benyttet (1), til vurdering af klassifikationssystemer blev Buchbinders metode benyttet (2) og til de øvrige artikler blev der benyttet tjeklister fra Sundhedsstyrelsens Sekretariat for Referenceprogrammer (SfR) (3). Kvalitetsvurderingen blev foretaget af forfatterne to og to, først uafhængigt og derefter ved en konsensusdiskussion. Den detaljerede kvalitetsvurdering fremgår af rapportens Del 4, Kvalitetsvurdering. Guidelines Inkluderede guidelines blev kvalitetsvurderet med instrumentet AGREE som er et internationalt anerkendt redskab til vurdering af kliniske retningslinjer (1). I alt 23 spørgsmål indenfor 6 forskellige blev besvaret på følgende måde: 4 helt enig = kriterier fuldt opfyldt 3 enig = nogle anbefalinger opfylder kriterier eller uklart 2 uenig = nogle anbefalinger opfylder kriterier eller uklart 1 helt uenig = slet ikke opfyldt eller hvis der ikke foreligger oplysninger herom To personer fra arbejdsgruppen vurderede uafhængigt af hinanden de eksisterende guidelines og en score for hvert domæne blev udregnet efter den beskrevne metode. Vurderingerne fremgår af Figur 1 i Del 3, review af evidens og anbefalinger. De specifikke vurderinger og spørgsmål fremgår af Tabel 2 i Del 4, Kvalitetsvurdering. Klassifikationssystemer Buchbinder et al udviklede i 1996 et system til kritisk vurdering af klassifikationssystemer anvendt til nakke- og lændebesvær (2). Systemet er senere blevet anvendt i flere studier til vurdering af klassifikationssystemer, blandt andet af Tom Petersen her i Danmark (4-7). På baggrund af de foreslåede emner til vurdering, har arbejdsgruppen oversat disse og udviklet skemaer til systematisk udtræk af litteraturen. Buchbinders system består af en deskriptiv del og en kritisk vurdering, hvor man udregner en kvalitetsscore (se Tabel 1 i Rapportens Del 4, Kvalitetsvurdering). Det maksimale antal point der kan opnås er 23. I den deskriptive del skal der udfyldes tjeklister med følgende emner: Land: I hvilket land har forfatterne anvendt klassifikationen? Årstal: Hvilket år er artiklen publiceret? Fagområder: Hvilke sundhedsfaglige specialeområder indgår i klassificering: f.eks. reumatologi, epidemiologi, ortopædi Formål: Hvad klassificeres; fx. prognose, forekomst Rammer: Hvor har klassificering fundet sted: i industrien, på sygehus, i klinikker 5

6 Population: Hvilke grupper er klassificeret? Fx. patienter, befolkningsgrupper, arbejdere Område: Hvilke kropsområder er involveret i klassificeringen? Fx: nakke, skulder, arm, tendinit Eksklusions kriterier: Bestemte grupper som ikke er med i klassificeringen. Fx. leddegigt, børn Kategorier: Medicinske diagnoser, syndromer som indgår i klassificeringen. Fx Carpal tunnel syndrom, derangement, whiplash associated disorders (WAD) Metode som er anvendt til udvikling af klassificeringsmodellen: fx. litteraturgennemgang, forfatternes vurdering Data til klassificeringen: Hvilke oplysninger er relevante for at klassificere: fx. klinisk undersøgelse, MR scanning Standardiseret model: Ja eller nej Krav om speciel uddannelse til at kunne udføre klassificering: Ja eller nej Hvilke personalegrupper er anvendt i udviklingen af klassificeringen: fx. fysioterapeuter, specialister, læge Artikler Da der primært blev søgt oversigtsartikler og reviews blev tjekliste 1 fra SfR (se Del 4, Kvalitetsvurdering, Tabel 3) benyttet til kritisk vurdering af nøgleartikler på området. Ud fra disse blev evidenstabellen udfyldt sammen med umiddelbar vurdering af de øvrige inkluderede artikler (se Tabel 4 i rapportens Del 3, Review og evidensvurdering). Alle artikler blev læst og bedømt af to personer, hvoraf den ene var hovedansvarlig og den anden krydstjekkede litteraturen. Efter udtræk af essenser blev udtræk fra artikler sammenskrevet og vurderet af mindst en anden person. I denne proces blev der først skrevet et sammendrag af evidensen i forhold til de kliniske spørgsmål. Viden fra læsning, vurdering og udtræk fra litteraturen indenfor de tre områder blev så opstillet i evidenstabeller for at skabe oversigt over relevant viden i henhold til kliniske spørgsmål og formålet med retningslinjen (se Tabellerne 1, 2 og 5 i rapportens Del 3). 6

7 Evidensvurdering Guidelines og rapporter fra andre lande benytter flere forskellige systemer til at vurdere evidensniveau og anbefalingsgrad baseret på den underliggende evidensstyrke. I denne retningslinje benytter vi samme system som Sundhedsstyrelsen i Danmark (8). Kriterierne fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Evidensniveauer og styrkegraderinger af anbefalinger. Uddrag af Sundhedsstyrelsens oversættelse af Oxford Centre for Evidence-Based Medicine Levels of Evidence and Grades of Recommendations (May 2001) Anbefaling Evidensniveau Prognose Diagnose 1a Systematisk review af prospektive kohorte studier eller en klinisk beslutningsregel der er valideret på en testpopulation. Systematisk review af homogene niveau diagnostiske studier eller en klinisk beslutningsregel der er valideret på en testpopulation. A 1b Prospektivt kohortestudie med >80% followup. Uafhængig blind sammenligning af konsekutive patienter med relevant klinisk problemstilling, som alle har fået udført både den undersøgte diagnostiske test og reference testen. 1c Absolut effekt ("Alt eller intet") "Patognomoniske" testresultater. 2a Systematisk review af Systematisk review af homogene homogene retrospektive niveau 1 og 2 diagnostiske studier. kohortestudier eller af ubehandlede kontrolgrupper fra randomiserede kontrollerede forsøg. B C D 2b 2c 3a 3b Retrospektivt kohortestudie eller den ubehandlede kontrolgruppe fra et randomiseret kontrolleret forsøg; eller en klinisk beslutningsregel, som ikke er valideret i en testpopulation Databasestudier. Uafhængig sammenligning af ikke konsekutive patienter eller et snævert spektrum af patienter, som alle har fået udført både den undersøgte diagnostiske test og referencetesten; eller en klinisk beslutningsregel, som ikke er valideret i en testpopulation. Uafhængig sammenligning af konsekutive patienter med relevant klinisk problemstilling, men hvor ikke alle har fået udført både den undersøgte diagnostiske test og referencetesten. 4 Opgørelser, kasuistikker. Referencetesten er ikke anvendt blindt og uafhængigt. 5 Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på fysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregler Ekspertmening uden eksplicit kritisk evaluering, eller baseret på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregler 7

8 Anbefalinger De kliniske anbefalinger er baseret på litteraturgennemgangen indenfor tre hovedområder: klassifikation, differentialdiagnostik og eksisterende kliniske retningslinjer. Essenser fra litteraturen blev sammenskrevet i tekst og/eller skemaer (Del 3, Review af evidens og anbefalinger). De egentlige evidensniveauer og belysning af de 5 specifikke formål fremgår af hoveddokumentet. Disse ligger til grund for en syntese af anbefalinger hentet fra forskellige dele af litteraturen. F. eks. omfatter gennemgangen af guidelines næsten alle kliniske problemstillinger, mens gennemgang af differentialdiagnostik kun omhandler enkelte sygdomme. Evidensen fra litteraturen blev ved to lejligheder forelagt et ekspertpanel bestående af repræsentanter for fysioterapeutisk praksis (kontaktpersoner), repræsentanter fra arbejdsgruppen som arbejder på at udvikle nakkeudredning i Region Midtjylland samt to eksperter fra henholdsvis Institut for Mekanisk Diagnostik og Terapi, McKenzie Institut Danmark og Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi. Diskussionerne ved disse møder har medvirket til udvikle retningslinjer, som kan anvendes i klinisk praksis. Validering Rapporten er kommenteret af to eksterne bedømmere (læge og fysioterapeut). Bedømmernes kommentarer er indarbejdet i retningslinjen. Implementering og udbredelse Der udarbejdes en implementeringsplan efter retningslinjen er offentliggjort. Evaluering og revision Retningslinjen skal revideres senest i 2015 og litteraturen bør checks hvert 3. år. 8

9 Litteraturliste (1) The AGREE Collaboration. Appraisal of Guidelines research and evaluation. agreecollaboration org/ 2008 (2) Buchbinder R, Goel V, Bombardier C, Hogg-Johnson S. Classification systems of soft tissue disorders of the neck and upper limb: do they satisfy methodological guidelines? J Clin Epidemiol 1996 Feb;49(2): (3) Sekretariatet for referenceprogrammer, checklister, Sundhedsstyrelsen. sst dk/planlaegning_og_behandling/sfr/vejledning aspx?lang=da 2008 (4) Petersen T, Thorsen H, Ekdahl C,. Classification of non-specific low back pain: a review of the literature on classifications systems relevant to physiotherapy. Phys Ther Rev 1999;(4): (5) Riddle DL. Classification and low back pain: a review of the literature and critical analysis of selected systems. Phys Ther 1998 Jul;78(7): (6) Billis EV, McCarthy CJ, Oldham JA. Subclassification of low back pain: a crosscountry comparison. Eur Spine J 2007 Jul;16(7): (7) McCarthy CJ, Arnall FA, Strimpakos N, Freemont A, Olddham JA. The biopsychosocial classification of non-specific low back pain: A systematic review. Phys Ther Rev 2004;9: (8) Sundhedsstyrelsen. Evidensniveau og styrkegrader af anbefalinger. sst dk/upload/planlaegning_og_behandling/cemtv/evidensskema_cemtv pdf 2009 [cited 2009 Mar 18];Available from: URL: pdf 9

10 Bilag 1a De første søgeord Cervicogenicheadache, (WAD Whiplash, traumaticneckpain, arthritis, arthrosis, spondylolisis, spondyloses, degenerative disease, Uncovertebral joints, Zygapophyseal joints, disc protrusion, disc prolaps, extruded disc, sequestre disc, nerveroot, cervicaladherentnerveroot, neuropathy, radiculopathy, thoracicoutletsyndrome, lateral canalstenosis, inflammatorydiseases, nonspecificneckpain, Posturalsyndrome, Dysfunctionssyndrome, Derangementsyndrome, non reduciblederangement, Symptoms Neurological symptoms, radicular, referred, pain, local, motor deficits, sensoric disturbances, reflex, Upper Limb Tensions test, uper limb nerve test, brachial plexus test, stiffness, soreness, arm pain, neck pain, scapula pain, pins and needles, parastheasia, hyperalgesia, allodynia, dysaesthesia, neuromuscular instability, non organic signs, centralization phenomenon, peripheralization phenomenon, partial centralization, directional preference, night pain, contra indications, severe pain, mechanical pain, chemical pain, Klassification Hypermobility, hypomobility, McKenzie, red flags, yellow flags, classification, Acut, subacut, chronic, psycho social factors, prognostic factors, outcome predictor, Postural syndrome, pain mechanism, dysfunctions syndrome, (herunderadherent nerveroot), derangementsyndrome, non reducucible derangement, mechanical diagnosis, Anterior muskulærinstabilitet, Psyko-socialefaktorer, Hyper hypomobilitet Assessment Physical examinations, intervertebral movement, range of movement, pressure threshold, repeated movement, cranio cervical flexion test, neurological examination, pain during movement, end range pain, foraminal compression test, reliability, validity, pain provocations test, specific test, Questionnaires TAMPA, Neck disability index, fear avoidance, Copenhagen, quebeck task force, 10

11 Bilag 1b Søgeord til klassifikation, diagnostik og guidelines ( oplæg til bibliotekar Johan Wallin, Syddansk Universitet) Databaser ifølge protokol Disse blev diskuteret og afgrænset sammen med Johan Wallin. Fysioterapispecifikke kliniske retningslinjer for nakkebesvær søges i databaserne PEDro, MEDLINE, EMBASE, CHINAHL, MANTIS, WCPT (World Confederation of PhysicalTherapy), Guidelines International Network (GIN) og The National Guideline Clearinghouse. Resultaterne vil danne baggrund for udarbejdelsen af den nye retningslinje. Overall aim with study The overall aim of this study is to develop a Danish clinical practice guideline for physical therapy to persons with neck complaints. This part is focused on describing relevant classification systems to guide further management and treatment. Purpose literature search 1) To identify clinical guidelines for the examination and treatment of neck pain in physical therapy practice. 2) To Identify classification systems for neck disorders regarding: 1) pain, disability and participation, 2) Serious pathology (red flags), 3) psychosocial risk factors (yellow flags), 4) cervical joint dysfunction, 5) neuromuscular dysfunction, 6) symptom-response based systems, 7) whiplash, 3) To identify papers concerning relevant differential diagnosis in relation to neck pain Major subject: neck pain, neck disorder, non-specific neck pain, and neck problems, (acute, sub-acute chronic). Sub-subject: Musculoskeletal 11

12 Tabel 2. Oversigt over søgeord indenfor de forskellige områder Subject Clinical guidelines Neck disorder Neck disorder In combination with Neck pain Other search words Physical therapy, Chiropractic, Osteopathic, Management, Examination, Treatment, Classification 1) Pain, Symptoms, Disability, Participation, 2) Serious pathology (red flags), 3)Psycho-social risk factors (nonorganic signs, yellow flags), 4) Segmental dysfunction (hypo- /hypermobility, osteopathic lesion, joint fixation, 5)Neuromuscular control (instability, stability, motor control), 6) Mechanical diagnosis and therapy (MDT),McKenzie, Centralization, peripheralization, Derangement, Dysfunction, Repetitive strain injury (RSI), Whiplash associated disorders (WAD), Diagnosis Differential diagnosis Screening Symptoms and signs Neuralgia Nerve compression Thoracic outlet, Rheumatoid disease (inflammatory), Neurologic disease, Osteoarthritis, Infectious disease Publication type of study Practice guideline Review (systematic, Cochrane) Randomized trial, Cohort study, case-control, meta-analyses, diagnostic studies Review, clinical recommendations, Diagnostic studies Language Danish, Swedish, Norwegian, English, German, Dutch Danish, Swedish, Norwegian, English, German, Dutch 12

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: Februar 2013 Introduktion Oversigt over obligatorisk litteratur til den samlede uddannelse - gældende til eksamen. Litteraturlisten

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Et résumé Dette er et resumé. Det er udarbejdet så du hurtigt kan få et overblik over de kliniske retningslinjer

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Del 1 Praktiske anbefalinger Af Fysioterapeut ph.d. Per Kjær Fysioterapeut Heidi Eirikstoft Fysioterapeut MSc Inge Ris

Læs mere

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Del 1 Praktiske anbefalinger Af Fysioterapeut ph.d. Per Kjær Fysioterapeut Heidi Eirikstoft Fysioterapeut MSc Inge Ris

Læs mere

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Introduktion til Udviklingsklinikken Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden om vilkår vedrørende

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Del 1 Praktiske anbefalinger Af Fysioterapeut ph.d. Per Kjær Fysioterapeut Heidi Eirikstoft Fysioterapeut MSc Inge Ris

Læs mere

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Del 3 Review af evidens og anbefalinger Af Fysioterapeut ph.d. Per Kjær Fysioterapeut Heidi Eirikstoft Fysioterapeut MSc

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

Klinisk retningslinje. Lungesygdom Klinisk retningslinje Klinisk for udredning retningslinje og for klassificering fysioterapi af til personer patienter med med Kronisk nakkebesvær Obstruktiv Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær. Redigeret af Per Kjær

Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær. Redigeret af Per Kjær Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær Redigeret af Per Kjær Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær Forfattere Per Kjær a, b Alice Kongsted c, d Tom Petersen e Kristian

Læs mere

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK.

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK. IMDT 2014 INDBYDELSE T I L KONFERENCE 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG Fra discus-model til muskuloskeletal diagnose og differential diagnostik Internationale skulder-opdateringer fra Jeremy

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering bilagsdel 1 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering 2011; 13(1) Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering; bilagsdel 1 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Martin B. Josefsen Deborah Falla. First: Sept 2010 Updated: February 22, 2012. Curriculum Cx Headache and Dizziness Courses

Martin B. Josefsen Deborah Falla. First: Sept 2010 Updated: February 22, 2012. Curriculum Cx Headache and Dizziness Courses Fordybelseskursus: Cervikogen Hovedpine og Svimmelhed Kernekursus (Part I), Supervisionskursus (Part II) og klinisk vejledning / supervision (Part III) Undersøgelse, diagnostik, differentialdiagnostik

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET

VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET THE AGREE COLLABORATION JUNI 2001 (*AGREE: Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) COPYRIGHT OG KOPIERING Dette dokument er et resultat

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger

Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger Rygsmerter år 2002 En oversigt Eva Hauge og Claus Manniche Rygsmerter er et udbredt fænomen i befolkningen, med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Årsager til rygsmerter er meget komplekse,

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

ALKOHOL, RYGNING OG POSTOPERATIVE KOMPLIKATIONER

ALKOHOL, RYGNING OG POSTOPERATIVE KOMPLIKATIONER ALKOHOL, RYGNING OG POSTOPERATIVE KOMPLIKATIONER 2012 Alkohol, rygning og postoperative komplikationer Sundhedsstyrelsen. 2012 Elektronisk ISBN 978-87-7104-315-0 Litteraturstudie og manuskript: Marie Eliasen,

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER

VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER 2004 Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Sekretariatet for Referenceprogrammer,

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Godt i gang med forskning

Godt i gang med forskning Godt i gang med forskning Videnskabelige udvalg DOS Maj 2011 Indhold: 1. Indledning 2. Mest almindelige studiedesigns 3. Ordforklaringer 4. Opbygning af forsøgsprotokol 5. Guidelines og anmeldelser 6.

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge.

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge. Swiss Emergency Protocols Emergency Standards 1. Baggrund Prof. Roland Bingisser, Head Emergency Department, University Hospital Basel har sendt DASEM et link til en hjemmeside med de schweiziske retningslinjer

Læs mere