erffir#lakish Da&nkeib side 1 side 2 side 7 Årets arkæologiske Kong Hizkiias krigsråd

Transkript

1 Da&nkeib erffir#lakish Af professor David Ussishkin, Tel Aviv Universitet Ov e rsættel se : Ol e Ande rse n ed udgangen af det ottende århundrede f.v.t. var Det assyriske Rige mellemøstens stormagt. Assyrien beherskede et område Kong Sankerib stdder pa sin trone loran det belejrede Lakish. Udsnit af Lakish+elieffet fra Nineve, der nu belindet stg pa B lish Museum ilondon. fra Elam i det vestlige lran i øst til den egyptiske grænse i vest, og lra Babylonien isyd til Anatolien inord. I 705 f.v.t. besteg Sankerib Assyriens trone. og straks udbrød der opstande forskellige steder i riget. Hizkija, der var konge a[ Juda og regerede i Jerusalem, stod i spidsen for 6n al opstandene mod Assyrien. Hans allierede var den egyptiske konge og kongen af Askalon, lilisterbystaten på kystsletten vest for Juda. Det lykkedes disse tre konger at arrangere et kup i en anden filisterbystat, Ekron, og lå dens proassyriske konge arresteret og fængslet i Jerusalem. I 701 f.v.t. indledte Sankerib et felttog, der skulle slå oprøret ned. Felttogets lorløb er genlortalt i Det gamle Testamente og ide assyriske annaler, og selv om mange af detaljerne forbliver uklare, kan vi i det store og hele rekonstruere begivenhederne. Sankerib marcherede med hæren lra hovedstaden Nineve til den fønikiske kyst og videre mod syd langs kysten lil Filistæa. Han erobrede området og genindsatte den proassyriske konge i Ekron, efter at Hizkija havde frigivet ham. Derefter besejrede Sankerib en stor hær, der var sendt til området af den egyptiske konge. Efter at have genetableret det assyriske herredømme over lilistrene og beseiret den egyptiske hær, satte Sankerib hele sin hær ind mod Hizkija Da Sankerib erobrede Lahsh Årets arkæologiske nyhed Kong Hizkiias krigsråd side 1 side 2 side 7

2 \.zf-t Si RADIO OG TV Nørresundby. Tlf ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis inlormerer om mission blandt ioder og formidler kend skab til mess anske iøders vilkår Redaktor: Kaj KjærHansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box Chrisliansteld Jtf Giro

3 og Juda, der nu stod tilbage uden allierede. Kampen om Lakish På dette tidspunkt var Lakish den vigtigste by i Juda efter Jerusalem. Omgivet af massive bymure og med et staerkt byportkompleks var Lakish den betydeligste militære fæstning i Juda. Midt i byen lå et enormt paladskompleks - residens for den kongelige judæiske guvernør og den store garnison. Da Sankerib invaderede Juda, vendte han sig først mod Lakish, ikke mod Jerusalem. Han erobrede Lakish, oprettede sit hovedkvarter der (som omtalt flere gange i Det gamle Testamente), og sendte derfra en styrke mod Jerusalem for at belejre Hizkija. Selv om den assyriske hær ikke erobrede Jerusalem, måtte Hizkila bøje sig og blive assyrisk vasal. Ud over Lakish ø- delaqde Sankerib mange andre byer i Juda. Til sidst vendte Sankerib tilbage til Assyrien. Erobringen af Lakish var uden tvivl den vigtigste militære sejr under fell toget. Da Sankerib var vendt tilbage til Assyrien, byggede han et nyt kongeligt palads ihovedstaden Nineve og kaldte det "paladset uden nogen rival.. ldette palads reiste han en serie store stenrelieffer. der i delaljer afbilleder erobnngen af Lakish. Disse relieffer er nu udstillet i British l\,4useum i London. De er et enestående dokument, der giver os en slags "fotografi" af byen under belejringen, af krigsførelse og af det judæiske folk i den gammeltestamentlige kongetid. Reliefferne understreger den betydning, Lakish og erobringen af den havde i Sankeribs øjne. Tel Lakish, stedet for oldtidens Lakish, ligger sydvest for Jerusalem. Det er et meget stort og imponerende arkeeologisk område på omkring 12,5 hektar. Stedet blev først udgravet i årene af en stor britisk ekspedition under ledelse af J. L. Starkey. I 1973 blev de systematiske udgravninger genoptaget af det arkæologiske institut ved Tel Aviv LJniversitet under min ledelse. Udgravningerne gav mange oplysninger om den assyriske belejring. Den by, Sankerib angreb, blev identificeret (lag lll) og studeret, og der blev fundet mange levn fra kampen. Kampen om Lakish er særdeles vigtig lor forskningen. Det er den eneste kamp f ra den gammeltestamentlige periode, der er så veldokumenteret. Der er fire forskellige kilder, som udfylder hinanden og tilsammen giver os et enestående billede af det assyriske angreb: De skrevne kilder (som godt nok ikke direkte nævner belejringen), de assyriske stenrelieffer, de arkæologiske fund fra selve byen og de arkæologiske levn fra kampen. Angrebet på sydvesthjørnet Da Sankerib nåede frem til Lakish, behøvede han ikke lange overvejelser om, Prolessot Ussishkin ledte den omfattende udgravning af Lakish, 1973'1987. Siden 1990 har han sammen med John Woodhead ledt udgravningen af Jizreel. Alle illustrationer er venligt stillet til rådighed af Ussishkin. hvor han skulle sætte angrebet på byen ind. Byen var omgivet af dybe dale på næsten alle sider, og kun ved sydvesthiørnet var højen forbundet med nabohøjen. Selv om læstningsværkerne var specielt stærke her, var sydvesthjørnet og den nærliggende byport det mest sårbare og logiske punkt at angribe. Det er altså ikke underligt, at hovedstyrken af det assyriske angreb blev sat ind netop her. Efter at den assyriske hær var nået Irem til Lakish, opslog den sin lejr, som det var normal praksis under assyriske > Bekonstruktion af Lakish lige før assyrernes angreb i 7O1 Lv.t. Byen er set fra vest. il

4 felttog. Der må have været tale om en stor lejr, der ikke blot skulle tjene som indkvartering lor hærstyrken, men også give plads til kongens følge og hovedkvader. Assyriske lejre er ofte skematisk afbilledet på assyriske relieffer som runde eller elliptiske områder omgivet al et gærde eller en mur. Lakish-reliefferne viser den lejr, der blev opslået ved Lakish. og vi han idag med forholdsvis stor sikkerhed fastslå, at den lå på højen sydvest for byen, hvor den moderne israelske lvloshav Lakish ligger i dag. Denne høj er forholdsvis nær ved byen; den ligger over for det sted, hvor hovedangrebet skulle sættes ind, og den er forholdsvis flad og stor, så der var plads til en stor lejr. Desværre er der ikke bevaret noget levn fra lejren, så dens beliggenhed kan ikke bekræftes arkæologisk. Arkitekterne bag bymuren havde gjort specielt meget ud af at styrke byens sydvesthjørne, fordi de topografiske forhold qjorde det lettest at angribe byen her, og fordi bymuren her havde et skarpt hjørne. Den ydre støttemur, der løber rundt om byen som en ydre bymur midt på skråningen, når her næsten op til toppen. Et massivt tårn eller støttepille stak frem fra den ydre støttemur. Den nederste del af tårnet var bygget af sten og den øverste af mursten; det blev fundet i omkrinq 6 meters højde, men må oprindeligt have været lidt højere. På tårnets tag var der bygget en slags balkon beskyttet af et brystværn, hvor byens forsvarere kunne stå i sikkerhed. Selve bymuren, der løber langs højens Øverste kant, drejer ien skarp vinkel ved sydvesthjørnet, lige over for tårnet iden ydre støttemur. Selv om bymuren og den ydre støttemur andre steder omkring byen løber parallelt med ISRAEL -. Jerusalem trkron a Askalon.. a LAKISH Plan overtel Lakish: 1:ydre bypotl;2: indre bypotl:3:ydre støttemur;4:bymuren;5:judæisk paladskompleks; 6: judæiske huse: 7: udhugning iklippen;8: brond: 9: den assyriske angrebsrampe; 10: forsvarsrampen: 11: akropolisen; 12: helligdom lra persisl<./hellenistisk tid; 13: kana'anæisk tempel ( f.v.t.). hinanden, ser det ud til, at de her ved sydvesthjørnet var bygget sammen, så de dannede et massiv fæstningsværk på omkring 15 meters tykkelse til beskyttelse al dette følsomme sted i byens forsvarsværker. Angrebsrampen Den assyriske hærs første opgave var at bygge en mægtig angrebsrampe op mod sydvesthjørnet, så belejringsmaskinerne kunne komme til at angribe hjørnetårnet. Rampen blev for en stor dels vedkommende gravet væk af den britiske ekspedition, som ikke var klar over, hvad det var, men ivores udgravning blev den igen udforsket. Vi kan fastslå, at dette er den eneste assyriske angrebsrampe, der er fundet, og - hvad der er vigtigere - den ældste angrebsrampe overhovedet, der er kendt i dag. Rampen var viftelormet, med spidsen ind mod byen. Desværre er den nederste del af den væk i dag, så det er vanskeligl al rekonstruere dens præcise form. Sandsynligvis var den meter bred ved bunden, meter lang (målt langs dens midterlinie) og ca. 25 meter bred ved toppen neden for tårnet iden ydre støttemur. Rampen var rt>.s D-t lavet af sten, der blev samlet sammen i omegnen og dynget op ad højens skråning. lfølge vores grove skøn blev der brugt mellem og tons materiale til konstruktionen af rampen. Oven på rampen blev der lagt en blanding af sten og hård mørtel i op til en meters dybde. Dette lag har åbenbart tjent som kompakt vejbelægning oven på de store sten, så soldater, der angreb med angrebsmaskinerne, havde fast grund under fødderne. Den øverste del af rampen, der stødte op mod muren, var anlagt som en flad forhøjning, hvorfra angrebsmaskinerne kunne slå løs på muren. Forhøjningen var dækket af et ca. 1 meter tykt lag af kompakt, hård jord, der sikkert er gravet op i de nærliggende dale. Lakish-relieffet viser fem angrebsmaskiner, der er kørt i stilling på toppen af angrebsrampen. Hvis vi antager, at en angrebsmaskine var 2-2,5 meter bred, var der plads nok på den 25 meter brede forhøjning til fem maskiner. Lakish-relieffet giver os et præcist billede al en angrebsmaskine og dens anvendelse. l\.4askinen lignede en stor boks, sammensat af forskellige dele. [,4urbrækkeren havde sandsyniigvis en

5 skarp metalspids og var ophængt iet reb, så den kunne svinges frem og tilbage af nogle få folk, der sad på hug inde i maskinen. Murbrækkeren blev stødt mod brystværnet øverst på muren, der beskyttede forsvarerne. Angrebsmaskinerne var lavet af træ, læder, rør og lignende materialer, og relieffet viser, hvordan forsvarerne kaster brændende fakler mod dem for sætte dem i brand. For at hindre det, står en assyrisk soldat Øverst på maskinen og øser vand ud over dens forside fra et stort kar. Levn fra angrebet Assyrerne satte hovedangrebet ind mod tårnet i den ydre støttemur og selve bymuren bag den. Over hele området Iandt vi sværtede murbrokker, aske og andre levn fra kampen. Der blev fundet pilespidser overalt, men alene loran muren. hvor assyrernes angreb blev sat ind, blev der lundet 850 pilespidser. Pilespidserne sad fast iselve muren eller i murbrokkerne, der var faldet og lå foran muren. De var for det meste af iern, og mange af dem blev fundet bukkede - et vidnesbyrd om, at de var blevet affyret fra nært hold al de assyriske bueskytter med deres kraftige buer. Der blev også fundet en del slyngesten i området ved sydvesthjørnet. Det er runde kugler af flint. ca. 6 cm i drameter og med en vægt på omkring 250 gram hver. Forholdet mellem antallet af slyngesten og pilehoveder antyder, at angrebet mod muren især blev støttet af bueskytter, og ikke af slyngekastere. [,4uhgvis brugte den assyriske hær især slyngekastere under konstruktionen af rampen, og kun i mindre målestok under selve angrebet på muren, hvor de ville være mindre effektive. Under udgravningerne blev der også fundet små rustningsplader af jern og dele al en hjelm fra en assyrisk soldat. Ved foden af bymuren blev der gjort nogle usædvanlige fund, der har sammenhzeng med angrebsmaskinerne. Dels fandt man en jernkæde på omkring 37 cm. med fire eller fem bevarede led. Oq dels fandt man nogle "hullede sten". store sten med tlad top. lige sider og et hul tværs igennem - nogle af dem kunne minde om cylindre fra en søjle. De er over 50 cm. i diameter og vejer skønsmæssigt kg. hver. I hullerne i to af stenene blev der funder rester af brændt, forholdsvis tyndt reb. Rebresterne antyder, at stenene oprindeligt var bundet i enden af reb. Tilsyneladende blev både kæden og de hullede sten brugt at torsvarerne i raartttaralallalla! Så er det nu... : I...at det er tid for tilmelding til som- : r merens udgravning på Tel Jizreel. I ll. Se programmet r r isidste nummer al TEL (1993 nr.4) I I - -- åri"i n"riir Jet hos'sbå. ' I tttltllltrlllallllall kampen mod angrebsmaskinerne. Kæden har enten været bundet til en træbjælke, der blev stødt mod angrebsmaskinerne, eller været brugt i et forsøg på at lange murbrækkeren og på den måde vælte angrebsmaskinen. Stenene. der var bundet i lange reb. blev å- benbart kastet ned fra toppen af muren, hvorefter forsvarerne kunne svinge dem frem og tilbage som et pendul iforsøget på at ødelægge angrebsmaskinen eller slå den ud af balance. Endelig kan vi naevne, at Lakish-relieflet viser tre brændende krigsvogne, der bliver kastet ned på assyrerne og deres angrebsmaskiner f ra bymuren. Vognene, der sandsynligvis har været den judæiske garnisons krigsvogne, var ikke til megen n)'tte i den belejrede by og blev dedor antændt og kastet ned fra muren i et desperat forsøg lra tor svarerne på at slå fjenden tilbage og brænde hans krigsmaskiner. Forsvarsrampen Da Lakish's forsvarere blev klar over, at assyrerne ville sætte hovedangrebet ind mod sydvesthjørnet og derfor begyndte opførelsen af en angrebsrampe der. besluttede de åbenbart at dynge store mængder jord op af bymurens inderside, så der blev skabt en "mod-rampe", der kunne tjene som en ekstra Iorsvarslinie. Forsvarsrampens omfang kan umiddelbart ses på overfladen. Den er halvmåneformet med centrum stod set over for angrebsrampens midterlinie. Forsvarsrampen strækker sig omkring 120 meter Iangs bymuren og var tilsyneladende omkring meter bred ved midten og smallere ved de to ender. Den består af et tykt jordlag - med brokker og resler tra tidligere lag på højen - og indeholder store mængder potteskår fra forskellige perioder. Jorden blev hældt ud fra bestemte steder efter et fast system, så lagene af jord og brokker har en skrå hældning. Hvis vi antager, at bymuren stort set blev bevaret isin fulde højde, ragede toppen af forsvarsrampen mindst 3 meter op over bymuren. Det gjorde det muligt for forsvarerne hunigt at bygge en ny indre forsvarslinie langs rampens top, hvis bymuren skulle blive erobret al fjenden. Det ser ud, som om det bibelske udtryk "at stille sig i murbruddet" (hebraisk: md bpr4 gammel dansk o- versættelse: -stille sig igabet" Ez 22,30: Sal ) beskriver nelop sådan en situation, hvor en ny forsvarslinie må rejses for at blokere en del af bymuren, der er faldet ifjendens hænder. Udgravningerne af slø rede også resterne af en anden etape af opførelsen af angrebsrampen: en udvidelse. Tilsyneladende udvidede den assyriske hær rampen, efter at de havde erobret selve bymuren - for at de kunne angribe den nyopførte forsvarslinie, som vi antager var blevet bygget på toppen af forsvarsrampen. Denne anden etape af angrebsrampen var opført af sten, der blev lagt o- ven på den flade forhøjning, der havde udgjort toppen af angrebsrampen under IØrste etape. Udvidelsen af angrebsrampen går op over resterne af tårnet i den ydre støttemur og over de murbrokker og levn fra kampen, der lå for foden af bymuren, og når frem til facaden af selve bymuren. Toppunktet af udvidelsen ligger i lige linie iforl engelse af toppunktet at den oprindelige angrebsrampe. Begivenhedsforløbet Vi kan sammenf atte begivenhedsf orløbet på Lakish på følgende måde. Da > R e ko n st r u kt i on af assy r is k ang r e bs m aski n e, det qar los pa Lahish s bymut. Tegningen et lavel a! Aed le Gtange pa basis df Lakish' relieffet og udgravningerne. il

6 E assyrerne var ankommet til Lakish, besluttede de at rette deres hovedangreb mod sydvesthjørnet, og muligvis et sideangreb mod byponen. Assyrerne slog derfor deres lejr op på højen sydvest for byen. Så begyndte de opførelsen af angrebsrampen, mens slyngekastere og bueskytter angreb forsvarerne på murene. Tonsvis al store sten blev samlet fra de nærliggende marker og dynget op neden for bymurene, sandsynligvis med hjælp af tvangsudskrevet mandskab fra hele regionen. Da stenrampen havde nået den krævede højde, blev overfladen jævnet med en hård blanding af sten og mørtel, og der blev anlagt en flad forhøjning ved loden af bymuren. Da de judaeiske forsvarere så, at det assyriske angreb ville blive sat ind mod sydvesthjørnet, konstruerede de en ny forsvarslinie. Husene langs med denne del af bymuren blev evakueret, og der blev anlagt en forsvarsrampe. Bygningen af forsvarsrampen krævede nøje planlægning og organisation, og flertallet al byens indbyggere må sandsynligvis havde deltaget i opførelsen. Jord og brokker blev bragt hen til rampen på vogne, med dyr og i kurve og blev hældt ud fra bestemte steder. Oven på rampen blev der rejst en ny forsvarslinie med bjælker, planker og skjolde. Assyrerne førte fem angrebsmaskiner op på lorhøjningen på toppen af angrebsrampen. Muligvis var der yderligere angrebsmaskiner i brug i portområdet. Under dække al kraftig beskydning lra bueskytter, der var placeret tæt på muren og på taget af angrebsmaskinerne, gik maskinernes murbrækkere løs på de lremskudte brystværn øverst på muren. Forsvarerne lorsøgte at vælte og ødelægge angrebsmaskinerne ved hjælp al forskellige tekniske linesser - blandt andet ved at bruge jernkæder og store gennemhullede sten. De kastede også store sten ned på angrebsmaskinerne og forsøgte at s ette dem i brand ved at overdynge dem med brændende fakler og vogne. Assyriske soldater fik den specielle opgave at hælde vand ud over maskinerne, så der ikke skulle gå ild i dem. Oppe på muren stod der bueskytter og slyngekastere, der forsøgte at ramme assyrerne under dem. Ammunitionen blev naesten helt sikkert genbrugt: soldaterne på begge sider samlede pile og slyngesten, der var afskudt af flenden, og skød dem tilbage. Hele kampen var karakteriseret al den korte afstand mellem angribere og forsvarere. Under det vedblivende assyriske Sydvesttårnet i den ydre støttemur. Pigen forcven sidder på toppen af tårnet, hvor brystværnet var. Stenrampen til venstre er 2. etape af den assyriske nmpe. Bemærk de "hullede sten" ved foden af tårnet, som forsvarcrne torgæves brugte nod angrebsmaskinerne. pres, kollapsede brystværnet på toppen al muren, og de forsvarere, der overlevede, var tvunget til at trække sig tilbage til den nyoplørte forsvarslinie langs toppen af lorsvarsrampen. Denne nye lorsvarslinie var højere end bymuren. Assyrerne måtte dertor udvide angrebsrampen lor at få et nyt udgangspunkt for at fortsætte angrebet. Ved at udvide rampen blev assyrerne i stand til også at bryde igennem den nye forsvarslinie og trænge ind ibyen. En kongelig udsigt En analyse al Lakish-relieffet leder til den konklusion, at kunstneren forsøgte at give et virkeligt billede al byen, selv om han var begrænset af den skematiske, assyriske stil. Tilsyneladende er byen på relieffet set fra et bestemt sted på skråningen af en lille høl sydvest for byhøjen, et sted der lå i lige linie med toppunktet af de to ramper. Vi tror, at det netop var på dette sted foran den assyriske lejr, at Sankerib sad på sin trone og kommanderede hæren under angrebet på bymurene (se fotoet lra relieffet på forsiden). Det betyder, at relieffet efter vores oplattelse afbilleder byen, som den assyriske konge så den fra sin kommandopost. rrltrtrrttttaalltaaar tt tt. Undervisning r tt I aoril forelæser. t I ur. Jonn J. umson, tngland, r på Menighedsfakultetet iårhus r! om forskellige. : arkæologiske emner. r lt r Næmsre oplysning r hos I : Monighedsfakultetet, r : tll.: at al alltllallllllllillllr