DEN HØIERE LANDBRUGSSKOLE I AAS

Transkript

1

2 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, UDGIVEN I _MET C. No. 6. BERETNING Om DEN HØIERE LANDBRUGSSKOLE I AAS I TIDEN FRA 1 APRIL 1871 TIL 1 JULI UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STENSKE BOGTRYKKERI

3

4 BERETNING OM BEN HØJERE LANDBMIGSSKOLE I AAS FRA 1 APRIL 1871 TIL 1 JULI 1872.

5

6 Jeg har herved den Ære at afgive den befalede Beretning om Skolens Virksomhed for Tidsrummet fra iste April 1871 til iste Juli 1872, hvilken saaledes kommer til at omfatte fem Fjerdingaar, paa Grund af den forandrede Tidsinddeling for Budgettet fra iste Juli. For Oversigtens Skyld meddeles først et kort Sammendrag af Skolens ekonomiske Stilling ved Begyndelsen sammenlignet med Slutningen af Regnskabsperioden, og medfølger der til Slutning en Extract af Regnskabet, hvilken er affattet saavidt muligt Overensstemmelse med Budgetkommiteens Indstilling til Storthingsbevilgningen i dennes enkelte Dele. Indtægter: Ved Aarets Begyndelse udgjorde Skolens Ejendele: Spd. f8 Spd. Kassebeholdning Kreaturer.. 3, Inventarier: a. Institutets 7, b. Jordbrugets 5, , Diverse Beholdninger.... 3, Udestaaende Fordringer (hvorunder er indbefattet Chaussé-Anlægget Vinterbroen-Korsegaarden" 272 Spd. 104 /3) Tilsammen 20, Naar herfra drages: Skolens Gj2eld 1, Udkommer som Beholdning ved Aarets Begyndelse 18, Tilskud fra Statskassen for Tidsrummet fra Iste April 1871 til s. D , Spd. g Transport 23, Spd. Netto-Udbyttet af: a. Jordbruget b. Skoven C. Haven d. Diverse Indtægter , Hvorfra gaar: - Tab paa Fjøset Tilbage Nettoudbytte 1, Afgift af 27 betalende Elever. 2, Institutet for Elevernes Arbeide ved Jordbruget fra iste Octobr til lste April , Fra den lste Apriltilden lstejuli Statskassens Bidrag , Institutet for Elevernes Arbeide ved Jordbruget i Aar Netto-Udbyttet af: a. Skoven b. Haven C. Fjøset d. Drænrorfabrikation Tilsammen Herfra gaar: Tab paa Verkstedet m. m Igjen Diverse Indtægter Tilsammen 27, , Lateris 23, Lateris 29,

7 6 C. No. 6. Spd.18Spd. Transport 29, Forøget Værdi at Institutes Inventarier ved Slutningen af Aaret Den hele Indtægt 29, Udgifter: Fra iste April 1871 til samme Tid Institutet. Lønninger 4, Kosthold samt Renholdelse og Opvartning til Ekonomen... 2, Øvrige Udgifter til Institutet.. 1, Remitteret Elevafgift 30. 8, Draining og Grundforbedringer Tilsammen 8, Fra den 1 ste April til den iste Juli 1872: Jordbrugets samlede Brutto-Udgifter.... 1,497 Spd. 82ß hvorfra gaar Indtægter , Institutets Udgifter Lønninger... 1, Bespisning og Renholddelse m. m. for Eleverne Øvrige Udgifter , Draining Summa Udgifter 12, Beholdninger den 30te Juni 1872: Kassebeholdning Kreaturer 3, Inventarier : a. Institutets 7,782 Spd. 52 b. Jordbrugets 5, , Beholdninger. 1, Fordringer 1, , Naar herfra drages: Skolens Gjæld 1, , Bliver Skolens Ejendele 17, Tilsammen 29, Om Jordbruget og Avlingen. Dengang Opmaalingen af Skolegaarden foregik i 1859 og Inddelingen blev gjort af de blivende Skifter, var den største Del af Arealet i udyrket Tilstand. Det hele Areal beregnedes indenom Ejendommens Ydergrændser og de igjennem Gaarden gaaende almindelige Veje o. s. v. Ifølge denne Opmaaling skulde det dyrkbare Areal udgjore 1,125 Maal ; men ved senere udførte 2de Ganges Maalinger bar man fundet, at hele Arealet udgjør 1,138,88 Maal, hvoraf det dyrkede Areal blot udgjør 1,054,763 Maal hvilket hidrører fra, at adskillige Impedimenter saasom Fjeldknatter og Stenrøser ikke har kunnet opdyrkes, at en Del Mark er bleven udlagt til Veje og aabne Afløbsgrøfter samt at Grændserne imellem Akerstykkerne og tilstødende Marker ere blevne rettede. Jeg skal derfor her meddele følgende Opgave over Arealet saaledes, som det nu befindes at være : Aasardelingen indeholder Skiftet No dyrk. Areal, udyrk. Sum 65 Maal 1427 {-3 Al ; o dyrk. Area udyrk. Sum 527 Maal. 953 ji Al. Vollebæksafdelingen. Skiftet No dyrk. Mark, udyrk. Sum 53 Maa11444 Li. Al Vollebæks samlede aabne Grøfter og Veje dyrk. Mark, udyrk. Sum. 403 Maal 609 Li Al. Soraasafdelingen. Skiftet No dyrk. Mark, udyrk. Sum 29 Maa11450 Ej Al os

8 Skiftet No dyrk. Mark, udyrk. Sum 35 Maal 748 Al Søraas samlede Grøfter ter og Veje dyrk. Mark, udyrk. Sum 207 Maal 1026 rj Al. Sammendr ag: Aasafdelingen dyrk. Mark, udyrk. Sum 527 Maal 953 j Al. Vollebmks do Søraas do , Tils. 1, dyrk. Mark udyrk. Sum 1,138 Maa188 0 Al. Heraf er bleven anvendt: Til Br ak 148 Maal 1,741 7 Alen. Vinterhvede Vaarhvede Rug 85-2, Byg Blandkorn Havre. 71-1,114 - Turnips Poteter. 33 1, Grønfoder Græsland ,369 - Avlingen herpaa har udgjort, foruden hvad der er medgaaet til Kreaturenes Staldfodring: Kornvarer: Vinterhvede 73 Td. paa Maal ell. 1,21 Td. pr. Maal efter Udsæd 8 Td. Vaarhvede Rug Byg Blandkorn Havre Vikkerhavre fra Grønvikkerfeltet. Letkorn Sum 723. Tdr. Rodfrugt er: Poteter 534 Td. paa 33.5 Maal ell Td. pr. Maal efter Udsæd 81+ Td. Turnips 1, Sum 2,139 Tdr. Ho m. m. Avlingen udgjorde 6011 ska paa 443 Maal 2,369 ri Al. eller 1.35 Skit pr. Maal. C. No Desuden er paa 20 Maal af det nævnte Areal avlet 1,024 tg Timotej og Kløverfrø. Af Gjødsel er i Aarets Løb forbrugt : Til Brakmarken paa Aas 578 Læs Gjødsel og 198 Læs Myrjord. - Rodfrugtmarken og 20 - Poudrette. Braklandet ved Vollebæk 904 Læs Gjødsel. - Potetesfeltet Vaarsæden Braklandet paa Søraas Tils.*) 2,511 Læs Gjødsel, 335 Læs Myrjord, 56 Læs Poudrette. 4 Tdr. pr. Læs. Desuden er anvendt af kunstig Gjødning 34 Centner svovlsyrede Ben, hvoraf 11 Centner til Vaarhvede Poteter Turnips. Af Kalk er bleven indkjøbt 151 Læster, der er hjemkjørt paa Vinterføret, for at anvendes til Brakmarken i den kommende Sommer. 1,352 Læs Myrjord 4 Tdr. er ligeledes i Lobet af Vinteren bleven hjemkjørt, forat anvendes til Komposter og Gjøselblandinger og er der udkjørt 387 Læs færdig Kompost h 4 Tdr. pr. Læs. Sammendrag af Jordbrugets Conto fra den 1ste April 1871 til s. D De bet. Ved Aarets Begyndelse havdes i Behold: Spd. f-8 Spd. fs Indestaaende Kapital i Aas Sparebank Diverse Inventarier.. 3, Beholdninger Gaardsfuldmægtigens Kost og Lon Elevernes Arbeide fra iste Octbr til iste April Folkets Arbeids-Conto Diverse Akkordarbeider , 41 Hestenes Arbeids-Conto Bygningsreparationer Reparationer og Underhold af Inventarier Skatter og Onera Udsæd af Kornvarer, Frø- og Rodfrugter Brænde, Stenkul samt Skovmatenaher , Lateris 3, , ) Denne Gjødsel er blandet med Myrjord paa Gjødseltomten.

9 8 C. No. 6. Spd.iSpd. fzf fri Transport 3, , , Tærskning og Grøpning Diverse Udgifter Nye Inventarier Tab paa Rodfrugterne Kunstig Gjødning , Netto-Gevindst Tilsammen 8, Credit. Spd. Avling af Kornvarer.. 2, Gevinst paa Kornvarers Konto Avling af Rodfrugter: 246 Tdr. gode Poteter 96 /J Spd Tdr. bedske Poteter 24 fi Spd. 48 Avling af Turnips 1,605 Td. ò24 ß Avling af Frø.. 1, Avling af Ho Skft a 1 Spd. 60 ß 902. Afgift af Husmandspladsene Diverse andre Indtægter Ved Aarets Slutning i Behold: Kapital i Aas Sparebank Diverse Inventarier.. 3,821. Beholdninger. Spd. p Summa 4, Sammendrag af Jordbrugets Conto fra den iste April til den Iste Juli Debet. Eiendele i Behold ved Begyndelsen af Kvartalet: Spd , , Summa 8, Spd. Diverse Inventarier og Beholdninger - som ovenfor.. 4, Kost og Løn til Gaardsfuldmmggen Institutet for Elevernes Arbeide i Aar Folkets Arbeids-Conto Lateris 267 _ 80 4, Diverse Udgifter samt Akkordarbeider Hestenes Arbeids-Conto Udsæd af ethvert Slags Kunstig Gjodning Materialier fra Skoven Brænde for Gaardens Behov 14. Reperationer af Bygninger Inventarier Skatter og Onera Undermaal paa Kornvarer Credit. 1, Tilsammen 5, Renter af i Aas Sparebank staaende Spd. Spd. rs Kapital for exproprieret Jord til Chausseanlægget Vinterbroen- Korsegaarden Gevinst paa diverse Kontoer Husmandsafgifter Overflyttede Inventarier: Til Haven... 2 Spd. 75 /3 Institutet Diverse Indtægter 2 18 Underbalance for Kvartalet.. 1, Ejendele i Behold ved Slutningen af Kvartalet: Kapital i Aas Sparebank Diverse Inventarier... 3, Beholdninger , Tilsammen 5,641, 110 A nm ærkning Paa Grund af, at Inventariernes Værdi er forringet i Tidsrummet fra den iste April 1871 til den Iste Juli 1872, udkommer et Belo]) af 92 Spd. 29 Sk., som rettelig bor tillæges Udgifterue 1,405 Spd. 53 Sk., smat de virkelige Udgifter blive 1,497 Spd. 82 Sk. Veirliget var om Vaaren og Sommeren 1871 i det heletaget tort og koldt, hvilket virkede ufordelagtigt paa V2extligheden i sin Almindelighed. Som en Følge af den forudgaaende snefattige Eftervinter samt Nattefrosten, var Jorden særdeles god at bearbeide under Vaarbruget. Man begyndte hermed den 2den Mai og tilendebragtes Udsæden af Korn den 17de Mai. I Maanederne Mai, Juni Juli og August var Nedbørden liden, idet den kun udgjorde 5 Tommer, hvoraf det halve faldt i Juli under Hø-

10 C. No bjergningen ; dog faldt der aldrig saameget paa engang, at Jorden blev gjennemblød til Plougdybde, hvilket gjorde at Høstudsæden maatte udføres paa altfor tør Jord. Kjølmarken (Elater segetis), som i de senere tørre Aar havde tiltaget i en foruroligende Grad, viste sig ogsaa paa Bygget og til endel paa de andre Slags Vaarsæd. Paa Bygageren afbed den de unge Planter, saaat store, bare Flekker opkom paa flere Steder og i den Grad, at den hele Ager blev tynd paa de fleste- Steder. Paa Vinterhveden, der var angrebet allerede den foregaaende Host, fortsatte den sine Ilærjninger i Mai, saaat Hveden gik ganske ud paa mange Steder og den blev idethele tynd og daarlig. Ligeledes afbed den Planterne paa de om Høsten med Rug og Hvede besaaede Agre strax de grønnedes, hvorfor ogsaa den største Del af Hvedeageren maatte ombearbeides og besaaes den følgende Vaar (1872) med Vikker og Byg. Kjølmarken synes egentlig at have sit Tilhold i Potetesagerne, og det er ikke sjelden, at man ved Potetesoptagningen kan finde 5 til 6 Marker, som have boret sig ind i en og samme Rodknold. Man kjender ikke noget sikkert Middel, hvorved den kan udryddes eller gjøres mindre skadelig under dens Bærjninger, men jeg har seet, at den trives bedst i løs og vel bearbeidet Jord, hvorimod den ikke trives, hvor Jorden er tiltrampet saasom f. Ex. paa Vendteige, der ere mere udsatte for Tramp, og paa Gjødselveie i Ageren. Den synes især at foretrække Bygget af de forskjellige Slags Vaarsved, og af dette -- helst det 2-radede. Hvor der er udsaaet Blandkorn (Byg og Havre), angriber den first og fremst Bygget og sparer Havreplanterne. Paa samme Maade forholder det sig med de udyrkede Planter eller Ugrwssene, af hvilke den fortrinsvis vælger enkelte bestemte til sin Næring. Paa en Ager, hvor der voxer Røllik (Aehillea millefolium og Ptarrnica) vælger den altid denne Plante til sit Opholdssted om Sommeren, og det er ikke saa sjelden, at der ved en ældre Plante af dette Slags findes en Stykker. Fra andre Lande ved man, at den optræder periodevis og at den forsvinder til sine Tider. Dette er let at forklare, idet man kjender til, at den har en Levetid af omtrent 5 Aar som Mark eller Larve, førend den forpupper sig og gaar over til Biller. Imidlertid foraarsager den under sin Livstid Landmanden stor Skade ved at ødelægge de spæde Kornplanter, hvilke den afbider strax ovenfor Sædkornet, saaat Planten dør ud. Alene paa Hvedeageren ved Landbrugsskolen har den i dette Aar gjort saameget, at der af denne Kornsort blev omkring 80 Tdr. mindre end under almindelige Omstændigheder. Potetessygdommen viste sig tidligt allerede i Slutningen af Juli, og denne i Forbindelse med den tidligt indtrufne Nattekulde i September indtil R. skadede Poteterne for en stor Del, saa at af 534 Tønder afplukkedes 288 Tdr. som bedærvede, hvilke blev anvendt til Kreaturene. Grvesvæxten var daarlig paa Grund af Tørken, og de om Vaaren tilsaaede Marker viste sig fattige paa Planter om Høsten. Paa endel af de høilændte Marker visnede Græsset paa Roden før St. Hanstid og nogen Efterslæt blev der heller ikke, da man knapt kunde se et grønt Straa paa Marken fra Slaatten til Vinterens Begyndelse. Veirliget var særdeles tjenligt for Indhøstningen, saaat Alt kom tørt i Hus. De forskjellige Slags Kornsorter have derfor ogsaa opnaaet en usædvanlig Vægt : Hvede indtil 224 Pd., Rug 208 Pd., Byg 200 Pd. og Havre 144 Pd. til 156 Pd. pr. Tønde. Ifølge flere Aars Erfaring har det vist sig, at Græsvæxten paa de ældre, 4 5-aarige Græsvolde, ved Voilebæk-Omløbet giver ringe Afkastning neppe udgjorende 1 Skpd. Hø pr. Maal, hvorfor Omløbet er bleven forandret derhen, at kun 3 Aars Græs tages. De to øvrige Skifter bruges i det Sted det ene til Rodfrukter og Grønfoder og det andet til Vaarsped ; herved bliver baade Foder- og Kornaviingen større end tilforn. Væxtfølgen ved dette Omløb er nu aldeles lige med Aasafdelingens, hvilket sidste altid har vist sig fordelagtigt, idet nemlig Frugtfølgen har været følgende: 1) Brak, hvorefter 2det Aar kommer Vintersæd, derpaa det 3dje Aar Rodfrugter og Gronföder, saa i 4de Aar Vaarsted og det 5te, 6te og 7de Aar Græs og tilslut i det 8de Aar tages Havre. Ved den mindre Afdeling paa Søraas, der udgjør ialt 183 Maal, var indført et Omløb af 6 Skifter med blot 1 Aars Græs eller rettere sagt R ø dkløv e r. Denne bar imidlertid aldrig vist sig at være sikker her paa Stedet, da den ofte gaar ud om Vinteren, hvorimod Timoteien og Alsikkekløveren trives godt. Af denne Grund er Brugsmaaden forandret saaledes, at 3 Aars Græsvold ogsaa er bleven indført her, uden at Størrelsen eller Antallet af Skifterne er bleven forandret; ved denne Fremgangsmaade tages for Eftertiden kun 2de Kornafgrøder i Omløbet. Gjennem disse Forandringer er vistnok det til Græs udlagte Areal formindsket noget med ca. 30 Maal, men, man er Aar om andet sikret en jevnere Afgrøde, samtidig som Fodermængden er bleven større paa Grund af den forøgede Dyrkning af Grønfoder og Rodfrugter. Det er en bekjendt Sag, at Timoteien er den hidtil kjendte sikreste Græsplante for vore til kunstig Eng ud- 2

11 10 C. No. 6. lagte Marker, og dette, fordi den i Regelen giver et godt Udbytte. Men paa den anden Side kan det hellerikke benægtes, at den iblandt alle de dyrkede Græsarter tillige er den, der giver mindst efter sig for de paafølgende Afgrøder, da den nemlig er en for Jorden tærende Plante, der forlanger et rigt og kraftigt Jordsmon, godt underholdt med Gjødning, uden at den efterlader nogen videre Næring i Jorden for de kommende Væxter. I andre Lande, der begunstiges af Klimatet, har derfor Timotejen maattet staa tilbage for andre Fodervvexter, ikke alene fordi disse give et større Udbytte i Græs, men ogsaa fordi at Jorden ikke gjennem disse er bleven saa udsuet, at den efter Græsvoldens Opploining har kunnet frembringe bedre og rigere Kornavlinger. Disse Græssorter passe dog ikke for vort østlandske Klima; Forsøg er her bleven anstillet med Udsæd af nogle af vore indenlandske Græsslag paa Agerjorden istedetfor Timotej, uden at man har erholdt noget godt Resultat og som ikke kan sammenlignes med Timotejens Afkastning; men det er at haabe, at efterhaanden, som man paa Skolens Experimentalfelt for indhentet en fleraarig Erfaring for, hvilke Græsarter der kan dyrkes med største Fordel, man kan erholde en saadan Græssort, der ikke alene giver det samme Udbytte som Timotejen, men ogsaa efterlader Jorden i en bedre og for de efterfølgende Væxter gunstigere Tilstand. Tilvirkning og Salg af Drænsror. I Aarets Lob er tilvirket: 3,025 Stykker 3-tms Rør, 3, tms 43,980-1i-tms 25,300 Rør af diverse Slags havdes i Behold fra det foregaaende Aar. Tils. 75,605 Stykker. Af disse er : Solgt ialt 59,668 Stykker, Vraget 8,637 I Behold.. 7,300 Gjør 75,605 Stykker, og har Aarets Tilvirkning givet en Gevinst af 75 Spd. 64 Skilling. Haven og Planteskolen. Fra den iste April 1871 til den iste April 1872 udviser Havens Konto følgende: Debet. Inventarier ved Aarets Begyndelse Spd. 118 S k Diverse Arbeidsudgifter, Indkjøb af Frø, Materialier til Emballage m. m Nettogevinst Tilsammen 1,181 Spd. 735k Credit I Aarets Lob er solgt Trær, Buske og Havesager m. m. for 963 Spd. 765k. Inventarier i Behold ved Aarets Slutning Tilsammen 1,181 Spd. 735k. Fra den iste April 1872 til den Iste Juli s. A. Debet. Diverse Inventarier i Behold ved Kvartalets Begyndelse 217 Spd. 1175k. Arbeidsudgifter m. in. i Løbet af Kvartalet Nettogevinst Tilsammen 1,167 Spd. 57 Sk. Cr edit. Solgte Trær og Buskvmxter m. m Spd. 66 Sk. Inventarier i Behold ved Kvartalets Slutning Tilsammen 1,167 Spd. 57 Sk. Haven har saaledes i Løbet af 5 Fjerdingaar givet en Nettobeholdning af 916 Spd. 93 Skilling. Det bemærkes ianledning heraf, at den store Nettogevinst Haven har leveret fra den iste April 1871 til den 1ste Juli 1872 hidrører dels fra et større Salg end almindeligt i de foregaaende Aar, dels fra at den hovedsageligste Afsætning af Planteskolens Produkter Aaret om er størst i Maanederne April og Mai eller netop under den Tid dette Kvartal omfatter, hvorimod de øvrige Arbeidsudgitter for den resterende Del af Aaret, i hvilken Afsætningen er mindre, ikke har nogen Indflydelse paa forannævnte Kvartal. De solgte Trær og Buskvmxter have bestaaet af: Fra 1/4 71 til 1/4 72. Fra 1/4 72 till/7 72. Frugttroer 1,766 Stykker, 2,153 Stykker. Frugtbuske. 1,230 1,824. Løvtrær.. 1,672 1,580

12 C. No Tilsammen 114 Stykker. Fra 1/4 71 til 1/4 72. Fra 1/4 72 til 1/7 72. %. j Naaletrær... 1,230 Stykker. 488 Stykker. Prydbuske 854 1,178 Hækplanter 13,800 6,425 Urtagtige Planter 4,028 2,028 Pilestiklinger.. 17, ,850 Verkstederne. Debet. Fra den iste April 1871 til den iste Juli Inventarier ved Aarets Begyndelse samt Beholdning af Materialier 632 Spd. 115 Sk. Arbeidsomkostninger og Indkjøb af Materialier Credit. 1,498 Spd. 74 Sk. Indbefattende samme Tidsrum som ovenfor nævnt Diverse Arbeider, udført for Fremmede 71 Spd. 32 Sk. Nye Redskaber tilsalg Bygningsreparationer paa Institutet og Gaarden Reparationer paa Jordbrugets og Skolens Inventarier samt nye Inventarier Hesteskoning Diverse Arbeider for Mejeriet, Haven og Experirnentalfeltet Remitteret for Overflyttet Inventarium til Jordbruget Diverse Beholdninger af Inventarier og Materialier ved Aarets Slutning Tab Tilsammen l,498 Spd. 74 Sk. Fjøsdriften. Ved Aarets Begyndelse havdes i Behold: 3 Tyrer. 43 Kjør. 3 Kviger. 8 Kalve. 57 Stykker Dyr. Fødte fra 1/4 71-1/T Kalve. Kjøbt.. 1 Kalv. Do... 7 Kjør. Derimod er i Regnskabsperiodens Løb: Solgt 3 Kjør. Do 33 Kalve. Do 2 Tyrer. 38 Stykker. Slagtet 4 Kjør. Do, 13 Kalve. 17 Døde 2 Kalve = 2 Beholdning af levende Kreaturer ved Slutningen af Regnskabsterminen 2 Tyrer. 47 Kjør. 8 Kalve. 57 Fjøsets Conto 114 Stykker. for den iste April 1871 til den iste Juli 1872: Debet. Beholdning af Kreaturer ved Aarets Begyndelse 2,252 Spd. 60 Sk. Ditto af Inventarier og Beholdning af Hø og Halm , Til Kalvene er forbrugt: 2,297 Potter nysiet Melk h 2,1 Sk. 47 Spd. 103 Sk Potter skummet Do Sk Af diverse Foderemner er medgaaet : 101 Skpd. 12 Lpd.. 4 Pd. Rapsmel Lpd. 14 Pd. Palmenødmel Lpd. 2 Pd. Linkagemel Skpd. 13 Lpd. 6 Pd Grope Skpd. 10 Lpd. Hø h 1 Spd. 60 Sk Tdr. Poteter h 24 Sk ,890 Tdr. Turnips h - 24 Sk , Indkjøbte Kreaturer Lateris 4, *.

13 12 C. No. 6. Spd. ffi Transport 4, Medicin... - Spd. 40 Sk. Belysning Diverse Udgifter til Salt, Fejelimer samt extra Arbejder i Fjøset Aflønning til Folket Tilsammen 5, Credit Fra den iste April 1871 til den Iste April 1872: Solgte Kalve m. m, Spd. 111 Sk. Slagtede Kreaturer Huder og Skind ,745 Pt.Komelk*) tilsammen og 2,598 Potter 80,343, h Gj edemelk 2-i Sk. 1, , *) Det bemærkes, at Fjøset i Marts Maaned 1872 er bleven krediteret for 1,540 Potter Melk à 2 Sk. 32 Spd. 10 Sk. forme- Spd. Transport 1, Berigtigelsesposter Fra den iste April til den iste Juli 1872: Solgte og slagtede Kreaturer Solgte Skind 22,050 Potter Komelk 141 Spd. 47. Sk Sk Potter Gjedemelk Sk Fjøsets Conto godtgjøres for Gevinst af Meieridriften i Aar Tab Inventarier ved Aarets Slutning 221 Spd. 49 Sk. Kreaturer ved Aarets Slutning 2,277 _ Tilsammen 5, get, men da Mejeriets Gevinst afsluttes paa Fjøsets Conto, har dette ingen Indflydelse paa det endelige Resultat.

14 ,,. -,, 0 C. No. 6. -* CM clip C:) t-- cld Cl") cxd t-- -,7h Cn vz '7N 7ti CX) Cn GC) C) t-- Cn C1) t-- cld cld VZ cn cn cc> m cc> c7 (z.c) C) Cn GM c4) In In CC c-- t,. C (x) c0 t.. c C,1,"( M CM CM CM GM r-i Ti -.0 -IN,71-i i C), 71-4 cid C) t-- Cn VZ C) -71 -i CM C.) CM GM VZ,71.1Ic C.) t-- i -71-i cs.1d ad CID cfp C:4 C:1 VZ VIZ CM CM CM C:4,--i CM C:1 -- IN -IN Ici -0 i ; 1 00 I ( C... I t"... C... (n N- (5) '7F1 Cn GN CID CX) (5) CS) In CX) 1---i CM C-- CM 1.--i CM CC) CC) (7) '1' 1 C.0 CM,...i = Ti sm Gm G,1 Ti, GM,--i GM 13.r,., g-i <1.; -,.... cia ptp4 4) C).T..i 1 co cn, c> 1 c:> 1 m 1-71,4 Cn Cn C) vz ad C) CM C) 1,--i LCZ N. 't CM -41 Cn m cm c> n -7H c> cn VZ CN C:1 VZ CM CM,--t -,--i VZ GM co -.0 A 1 (:) Cn VZ 1 C) in t--,--i Cn CO, CXID C1) CX),--i I t--, VZ Cn CX) CX) 't CX) 7t1 CM M t,. t,. CM.7t1 CM VZ n CM,--i,--i CM CM VZ, Cn C) in 1 't CAD I I ', (X) it-z CS) 1 C.-.) CM i CX) Cn Cn C...-, Cn C.) '71, ri C.-.) r-i ri ri i-i CM CO T.--i 7--1 VZ VZ -4; cz Cn! 7-1 i C... I i I I CM 1 I (5),--i CM I,--i i Cn I VZ ri -714 VZ AO '4i M r-i CM g Ti 7...i aq,--i 1...i Ti GN4 d,-z...r., 41: I.: cc i 1_c i (y) c0 i i M 03 i c..0 i i e-i r-i 1 L" c) CX) C.-.) ICZ -,:) Cn,-.4 t-- In Ti Ti Ti CO CM (= p.= FIZ:1 be A.4 tt. 1.4 Csn P-4 F-1 ci) 7)1 -IN...1,,...qcq -.IN C:::) Ti r-i C:) Cn C:), CM 1 V.Z,t C.0 C ".71-i In t.-. ce GM cs> 1 gn GM In,...i n,...0 CO -714 "rti r-i C7J C.C) 't in N. 'rti CX) Cn P> r-i, '"i r-i Z,:.-0 Q) (:) 4 pc. C, a) (/) -4-s. 1,71 -,'-p,,-.... r5 1-6.r4 P1 cl q CC) aq '71'1 IN. = aq aq 1 (5),---4 CK) GN CO Ti Ti CC (X) CT) 1 I G'l C..0 L'.. N. cid c4) co cn t-- n cc> t-- Gm c) cc>,...4 t,. / r-i Ti.r...i r-i Ti Ti Ti GN T--1 Ti Ti '...0,--1 '.0..., C) C) Cf) 71 i CN Cn '7HIVZ iiii,7hiliii 10 CC) CZ) C-- Cn CZ) Cn C-- CM CX),--i,--i CM,--i,--1 CM GN CM - -IN,,--1, -,,H, cl cc>,,c-c.0 c.z,-.4 InICODCni i I. ic0i i i i 1 In C) CM CD Cr.) cm cn In '7.,N L,.. T--i,--i CM CM,--i.--i,--i CM CM C:4 -I., -0- IN vz vz In,71-i C:) VZ cc) CD C:) ni.iiiiic el1111 Cap cs) Cn cs) co In CM VZ vz i_c' air 1...i Ti aq T... '''l VZ 5,4 CID 1CZ C() C-.. C.- C.. C-. VZ,-.4 v-iiiiiiiiiii 't N. '7H CX) 7-i VZ Cn.--4 t-- co IT Ti CO VZ G,4 IT Ti r-i CO S, CAD C CX10 C) CD,71"1,--i C.) ct cc CD CM,71-i VZ C.:) CM CX) CO.7-4 r-i 7-.1 R:H C'l G'1 r-1 Ce Z C\1... Q,.--: 7.: - PI. '''l BtreD uapt..in '''IN t,.,t1.i,..-4 CM,tH VZ C),7N CD C:)IIII.,-IIIIII CX) '7H CX) t. CN t".. G'l E-.,11cS),--.1 aq ".7h C'l r..1 C'l r-i S\1 t-,.c.tg als SN1 a'l i- OzI t. t.. ts... t,. No N. F7 \r'r c:7, 7, V4- c3 i= c a ;;;--.,1. ID 0. ; m. E5... Ftt. cd!a D E. =,:2. cd ild 0. 7=. 00. CI). 75 Ç.m.. = ; ) t'',,,-,>,!4) 2. gli ;>,,,,!AD. =..!4D Eri 'IQ '161;:l 'or."' ;.., '76' :." 00 Lg c' ' FE4 c) Z c3 =....,..,_ :7.1 gz oo,-" c) c' ;... 0C).,... C)..., g g:z = CI) 5: h ";' = CD. r'-i W o t-- cn CX10 CM VZ C),7N VZ-C) t,. CX) '714 Gm VZ C t-- t-- Gm vz tn GM cd C.4 c\l 4:1 CD

15 1 4 'cr-e C7) - C. No. G. -4 CC.-,1 N -.I C, -4 V -.1C1-1 cq -.1 Cq -.IV HI,1-4,1-11,1H!,1 -.I CI -.NN -1 1,1-4,N T-11 ', --IIN cn C::,,--1CX) '7N n C> Cn C>,tti,--1 in 7ti GO C),--( c-- C,1 G,4,--1 n C) Cn C:1 C>.V.) C:1 VZ C),1 C),tH.cS) CS),--i n =, N. n C,*z 7.:.> c--,--1 c:>, C> '7h C- c- n 71'4 vz cx) G,1 '7h cxd,,ti in VZ GN1 t-- Cn in 60 n ,7h c,0..,7h..0 cx) a,' cn in n ':.> 1:1 C:1 cm '7h CX) Cn T...4 '7h. t-- n,n t-- r--1,--q (:>,--i,n, Cn (:), cfj,--i '7h C:4 m,-.:,1 n cn,--i -- 4Ni'N'ICi;\i,4',-.I',--1 SM SNI TH r- 1SM T4 Ti CM T.( VZ G,4 C:1,--( r--1 o c 1 CN -1 HrHri HCC N N VZ I I C-- c-- in Cn t-- Cn C:) C) cx) cid ir.) in in CX) VZ Cn C> n ccy t (7.) N (n,th T4 C) C) tn C: C:) t--,th C-- CM t-- 1M tn (:) T-4 IN c-- cie) C) M CM r-4 VZ T-4 7'4r--1 T-4 T4 CM 1-4 IM T-4 Ti GN 1-4 N N I r r-4 Zip N. I C.3-Z GNI (7) GN1 M T4 T ,1 -.IN - N -1 N -4,1-,N HN P-4N! N. I Cn GM in C-- CC C.) c.:.> Cn, 71-i t-- '7h (:7 7-!..,) '7h (...) IM 1 CM,...i CM CM C) L'... C.C: C7) CM C:: CX) 1:4 C-- cx) c-- C:4 CS> cx) Cn cx) CM vz cs) CS> cl) (At> c9i) T4 T4 GYZ T-i Ti Ti r-. T4 r-1 r-. Ti T4 T4 T-4 T-1 c/3t 0 n 0 0 C" N c - C:4 VZ C) t-- C:1 C:1 C:1 CC) in in T4 Cn c-- cx) 1:1 01 C:1 1:1 C> c-- C-- C) cs) Ti CM T4 T-e T-e T-4 T-4 IM Ti CM v s C:7 g s C:: Cn i C1) r..4 C::,0 10 I C:: 1 C.:: X i= )C CX) t-- 1 t-- C:1 CXD C:1 C) VZ IN Cn t0 VZ 'th )_0 C:: Cn IM '7h n, n (5) Cn cl) Cn CM r-4 r-4 i ì r-4 T-e T-.1 T-4 TH --I N--ic, -.1c 1...,iN -.4 cq 1 c.:. n 1 ClD in in in C00 ck) VZ 1 c.(2, in vz 1 cc in cx) in in C:i -t VZ C'' i '7h 1 C.:), 1 n M In,th -7ti C-- C4) '7h = C.'.D cip '7h (:) '7h L'I-Z 't '7h n L' T-4 (:) C:) T-...1 G 1,--1,--i,..-4 r-i,-.1,-.1,-.1 a,4 S,4 r... T-. r-e T-1 G,1 r-i GNI GNI CM T.-4 cqh r..k, I `th (-.7) 'j N. G\1,cz n (Do c=> (=> -,1-1 VZ CX) t-- Cn cl) of) C... O X (=> 1L,. cc cn r-i r-4 G\I CrJ GNI C7n CM T-4 CM CM CM /..-1 N-CC 1 GN I LCZ C5) n Cn -71 C:D C CX) ic.0 r-4 G'1 C: C:)I In I '7t1 Cn Ti C:4 in Cn G,4 Cl) -7N N. '7 4 VZ CX) cl) (n C-# GNI T-. T--1 CM Ti T-4 T-4 Ti VZ GN4 GNI VZ a'l GNI r. I P. HN H.11 H N '7h 1 CSI) rc L' cl) C) cf) C) '7h 1 C..) I IN CM CM in Cn 1 c:.) CX) Cn '7h In In C.)cN,-. cc in 1:1 '7h C5) Cn T-. CM GM T-4 'I-. CM T-. r-. VZ GM T-, CM I-. CeZ VZ CM CM T-. T-. P 4-4 Ci --1 V.-k, --k, C4 r-1 bd TH CM ICZ C.: 1CZ l_cz cl) Cn C5) CX).--4 i cl) C4 C:1 Cn n 1,r1-i C:1 1:1 in C) cl) Cn i Cn c.:> 1 1 cc) 0 1 VIZ,--4,ti t-- 1:1 in CM C.7) VZ C:7,7h t--,71-1 n c0 C:> cip In n 7..,-. 7..: i_, _,71..1 aq Cn 10 T4 CM CM Ti 1T4 Ti Ti VZ T-. CM CM Ti Ti aq CM Ti i-4cq HN.-4C4 LC,N, (:) (5) CM CM C90 II C::,th -th n CPI),7N c--iin i ci) CC> cs> c-- ' 90P C-- in t-- 'th C5) VZ VZ GM (7,C:C.110ci CX) To (2) NA.,th T4 CM GM GM T-4 M GM CM Ti C:1 CM Ti -4,111T-V -.k, N z.s CC) VZ Cs.) cx) 1 IfZ GNIirGNI C:: t G,4-7H I (: (Z,7h VZ cl) CX) VZ z41.10 VZ C:1 c'd Ccl) CS: 'th T4 'JO Cn C> cf.) 1T4 CM CM CM T4 Ti CM CM T-4 r c',3 bo cc rip 0 CM C-- C-- -7h c-- GM Cn c-- C5z cl) N. c-- Cn 1:1 Cn -7h C:1 CX) 1:1 1M -th i 1 1. n cs) In )n C-- CX) N.GNI GNI n T-4 cx) C) G,1 G,1 CX) n,7h,71.4-7h In,7ti VZ VZ /M In T-.4 IM IM C 1 GNI 1 Ti T4 CM -4N --IN CCn Cq (:) t:' icx) CID n,71 (,7N C:1 G,1 C) in C) ìc C) VZ N. cx) 1,71-1,7N '7h 1CZ ìc) C) CX) COOC tt IM GM r-- C:1 CS) ca.) 71'i C.) GM (5) VZ t0 VZ 71.1 t.. Ti T-4 GO n T4 S'l r-1 GN r-e CN r-e GN T-e a,1 1' C'Z l 4.. bo cc PE6 CC.-Ici -0 -IN...1 -lc,.-1,..,--1,.., C.) t-- cl) CAD C-- in,7n cc) in C-- 1 Cn 1 CS: ciat i cx),th C:,--i cx) cr.> cs),r1-i 1:,71 n In a) 1 n m cip i in in in in c:.> (5) CO CK) G'l CC) VZ C C5) GNI Cf) C t_cz 10 GNI GN1 L-... C... C... C...) Cn g_cz,...4,...i n CrZ GNI Ti Ti T4 T4 aq r-4 C,1 T4 1T4 I.-. T-4 I Ti Ti Ti aq C.) F Birep uapg -IN -Jr -IN CID Cn -14 G,4 c.c> C:2),t1.4 '7h (:) CI cl) GN1,tN C:) T."( Cn CM n c-- ìc C=.) -714 m,71.1 i (n 10 VZ CM (5) T-4 L". 3 1 CX) t--, th N N.CO In GM t-- (7) C-- (:) CS) GNI GNI VZ (5) Cf) T-4 CI.J D IT, CM Ti S'l 01 14'.4:D GNI C 1 t - t. 4 bo ct cr.; EuRo als[ C 2 ee. C9 G9 1-4 z 7.4 C9 4-1 c9 reg T T-4 T. T-1 C9 C9 te re. t,. tv. tv. tv. cs- ^ 4,3 4: E E Tt, N.-- ;11",",; - eg Fid r-. y -al P-1.; " T 7ssi cc (J) e-n cc o C3,00 C3 40 VZ C". (5) a) GN4 CC7 CX) C:: G'I VZ 10 CID CX) CS) aq -7N c.c, t-- CX) Cn C:7 T-.4 GM CM GM GM VZ VZ VZ CC GO VZ VZ VZ,7t4, ,71.i,11 et,t,,c,,c, e.t C)

16 C. No Mejeriet I Tidsrummet fra den iste April 1871 til den iste Juli 1872 er indkommet fra Fjøset til Meieriet 98,255 Pot. Melk. Indkjøbt i samme Tid , ,109 Potter. Heraf er forbrugt: Til Kalvene.. 2,297 Potter Solgt til Forskjellige 8,024 Til Mejeriet.. 152, , De til Mejeriet anvendte 152,788 Potter Melk have givet 8,8351 Pd. Smør samt 2861 Pot Fløde til Salg, hvilken sidste omtrent modsvarer saa at det hele Smørudbytte kan ansættes til 8,999 Pd. Smør eller 1 Pd. Smør efter 16,97 Potter Melk. Af den til Smørproduktion afsatte Melk er Solgt skummet Melk og Kjernemelk til diverse Personer 28,829 Potter Kalv-ene have faaet Do. Do. 3,726 Til Ostproduktion forbrugt Do. Do.. 111,790 Gjør 144,345 Potter. Af Nøgelost og saakaldet dansk Ost er produceret 665 Stykker, der vejede 11, Pd. eller 9,87 Potter Melk til 1 Pd. Ost; endvidere er produceret 21,5814 Pd. Mysost, til hvilken foruden Vallen er bleven tilsat 8,404 Potter Kjernemelk og 3,375 Potter Gjedemelk. Mejeriets Conto. Debet. Fra den iste April 1871 til den iste Juli Spd.iSpd. f8 Inventarier ved Aarets Begyndelse Beholdning af Produkter ,059, 47 99,795 Potter nysiet Melk*) 3,296 Gjedemelk 103,091 Potter Melk k 21 Sk... 2, ,854 kjøbt Melk h, 21 Sk.. 1, , Lateris 4, *) Mejeriet er debiteret 1540 Pot 4 er Melk formeget med 32 Spd. 10 Skilling. Cfr. Noten under Fjøsets Conto. Spd. Spd. Transport 4, Lønninger til Mejersken og Medhjelpere samt Arbeidsfolk Brænde Belysning Salt og Krydderier m. m Reparation af Inventarier Transportomkostninger Diverse Udgifter Rabat af solgte Produkter Berigtigelser og overflyttede Inventarier Remitteret af solgte Produkter Gevinst. Credit. Tilsammen 5, Solgte Mejeriprodukter 4, ,297 Pot. nys. Melk til Kalvene 21 Sk ,726 skummet Do. Do Sk Solgte Inventarier samt Berigtigelser - 58 Beholdning af Inventarier Do. - Produkter , I det sidste Aar har man ikke kunnet erholde mere end 4 Sk. pr. Pd. for' Komysprim. Ved at tilsætte Gjedemelken til endel af denne ialt 2,247 Pd. har man opnaaet en højere Pris af 4 Sk. pr. Pd. for dette Parti. Gjedemelken har altsaa foruden hvad den har leveret i Vægt af Mysost -- bidraget til en forøget Indtægt af 74 Spd. 108 Skilling. Fxperimentalfeltet fra iste April 1871 til 1ste Juli Udgifterne til diverse Arbeider, Frø, kunstig Gjødning m. m. have udgjort. 91 Spd.. 54 Sk. Derimod har Experimentalfeltet leveret til Jordbruget 3-1 Td. Kamschatka-Havre og 1 Td. Byg 9 Spd. 30 Sk. Inventarier i Behold den. 30te juni Berigtigelse... 2 Institutets Conto er opfort Gjør 91 Spd. 54 Sk.

17 16 C. No. 6. Se videre medfølgende (Bilag No. 1) Beretning om Experimentalfeltet". Læreren i Agrikulturkemi, Herr Direks har afgivet folgende Beretning om sin Virksomhed ved Skolens Laboratorium, se Bilag hermed No. 2. Til 7de Kursus, som begyndte den iste Oktober 1871, havde der ialt anmeldt sig som Ansøgere til den laver e Afdeling 3 til Frielev- og 25 til betalende Elevpladse. Af disse blev optaget 2de Frielever, den ene dog imod Erlæggelse af halv Afgift som for Elever af den lavere Afdeling ; endvidere blev optaget 18 betalende norske med en Afgift af 50 Spd. pr. Aar samt 1 Elev fra Sverige med samme Afgift, som for Eleverne i den højere Afdeling eller 150 Spd aarlig. Til Elever i den høj ere Afdeling anmeldte der sig ialt 7 Stykker, hvoriblandt 1 fra Sverige, hvilke Alle optoges, saaat det hele Elevantal udgjorde 28 Stykker. Efterat have opholdt sig ved Skolen nogen Tid, indkom 3 af de til den højere Afdeling antagne Elever med Ansøgning om at maatte faa gaa over til den lavere Afdeling, hvilket blev tilstaaet dem, imod at de i Afgift til Skolen erlagde det samme Bela, som i den højere Afdeling eller 150 Spd, pr. Aar, Undervisningen er altsaa siden den Tid bleven meddelt til 24 Elever i den lavere og 4 i den høiere Afdeling. Aas højere Landbrugsskole i Novbr F. A. Dahl.

18 C. No Bilag No eretning, om endel af de paa Experimentalfeltet foretagne Forsøg. 1. Dyrkningsforsøg. I og 71 anstilledes Forsøg med en Mængde forskjellige Slags Frø, tildels af forskjellige Afarter af samme Art ; Diemedet var at udfinde de for Klimat og Jordbund o. s. v. her mest passende Planter og Afarter, tildels har man ved disse Dyrkningsforsøg ogsaa tilsigtet at anskaffe Materiale til en økonomisk Frøsamling til Benyttelse ved Undervisningen, samt saavidt Arealet tillader det, at skaffe praktisk brugbare Udsmdsmængder af de bedre Frøsorter til Gaardens Brug; endelig.har denne Afdeling af Experimentalfeltet en ikke uvæsentlig Betydning for Undervisningen derved, at der hvert Aar gives Skolens Elever Anledning til at lære at kjende og folge under Væxten ogsaa saadanne Kulturplanter, som ikke indgaa i Skolegaardens almindelige Drift, f. Ex. Hestebønner, Olieplanter o. s. v. Selvfølgelig har disse Forsøg været fortsatte i altfor kort Tid til, at man har kunnet opnaa væsentligere Resultater, ligesom Veirliget, navnlig med tidlig indtrædende Høstfrost i 1869 og 1871, ogsaa har bidraget til at hemme Forsøgenes heldige Udvikling. Til Forsøgene i 1870 anvendtes blandt andet ogsaa mange Sorter Frø, modtagne som Gave fra den kgl. danske Landbohøiskoles Experimentalfelt. Hvad flere Forsøg, navnlig Græsarternes, angaar, har Forsøgene været væsentlig hindret ved de store Vanskeligheder ved at erholde ægte og spiredygtigt Fro ; af flere Sorter liar det endog ikke lykkedes at opdrive brugbart Fro. Til hver Frøsort anvendtes i Regelen 1 Seng o: 3 Rader af 10 Alens Længde og med 9 Tommers Afstand mellem Raderne ; Saafurerne optrækkes med et dertil indrettet Redskab; Saaningen foregaar for Haand, og der gjødsles Regelen i Furen med en Blanding af Benmel og Pudret. Af Høstsmd blev i 1870 udsaaet 11 Sorter Rug, 15 Sorter Hvede, 2 Sorter Emmer og 1 Sort Spelt ; af disse stod alle paa 1 Rug- og 1 Hvedesort nær Vinteren over. De fleste af disse Sorter vare af ovennævnte Landbohoiskolens Gave ; paa Grund af Udsædens mindre Renhed vil intet Resultat kunne anføres, førend man ser sig istand til at kunne udskille de forskjellige fremmedartede Indblanclinger ; kun aameget kan fortiden bemærkes, at!jet 1),,ar lykkedes at erholde rent Fro af nogle Hvedesorter, hvorraf Skolen hidtil har manglet Prover, f. Ex. den,bekjendite Underhvede, tritieum turgidurn compositum, den store,st. Helena Hvede, tritieum turgidum, Emmer, tritium dicoeux osv. Indhøstningen i 1871 indtraf su sent, at Sorterne først paanyt kunde saaes i Af V aa rs æd udsaaedes af Byg , og Sorter, dels 2-radet, 6-radet. Af de 2-r ade de Bygsorter synes ingen med Hensyn til tidlig Modning og Tøndevægt at overgaa Vifte by gget, den ved Skolegaarden almindelig benyttede Bygsort. Videre ville vi blandt 2-radede Bygsorter fremhæve Ann at By g, jap an es i s k Byg, Byg fra Australien og Kongebyg*). I den nærmeste Fremtid ville Forsøg i større Skala først blive anstillet med Annat-Byg. Til en Begyndelse tilsaaedes i Land, k Maal, hvorpaa avledes omtrent I- Tønde godt Korn, uagtet en stærk Leiesæd paa det ene Land. Af 6-r ad e t Byg udmærkede især V i et ori aby g- g e t sig, dels ved et fyldigt og langt Ax og stiv Halm, dels ved sin store Tøndevægt, hvilken i 2 Aar gik op til den for 6-radet Byg usædvanlige Høide af 190 og 192 Pd. pr. strøgen Tønde ; Dyrkningen af denne Bygsort besluttedes derfor udvidet, hvortil man blev sat istand ved i 1871 at faa overladt et Stykke Jord (omtrent Maal) paa den forhenværende Husmandsplads Aakebakken ; som Gjødsling anvendtes ea. 100 Pd. svovlsurt Benmel. Væxten viste sig ogsaa her kraftig ; Avlingens Størrelse blev imidlertid betydelig nedtrykket ved en Mængde Ugræs især Tistler ; ikke destomindre avledes paa Stykket 11 Td. à, 190 Pd. 1 Tønde heraf solgtes til Gaarden til Udsæd i 1872 Af Hav re udsaaedes i , i og i Sorter. De engelske Sorter viste idetheletaget en større Mængde Sodax. Blandt de h vi de Sorter vil man fortiden særlig frembæve Kamchatka-, Ny Br unsvick-hav re *) Kongebyg, som er et 2-radet Byg, udmærker sig ved den botaniske Eiendommelighed, at Stakken paa Yderavnerne hos de frugtbærende Srnaaax ere af samme Længde som Stakken paa den ydre Inderavne, hvorved det faar adskillig Lighed med et almindelig saakaldet 4-radet Byg. 3

19 18 C. No. 6. og Havre fra Australien. Af disse besluttede man først at udvide Dyrkningen af den første, da den foruden ved en høj Tøndevægt ( Pd.) tillige udmærker sig ved sin ualmindelig lange Top (ca. 12), sin lange stive Halm og tidlige Modning havde man tilstrækkelig Fro til at tilsaa 1 Maal Jord, ligeledes paa Aakebakken ; som Gjødsling anvendtes ogsaa hertil 100 Pd. Benmel ; man avlede 44- Tønde, hvoraf 34- Tønde A, 156 Pd. og 1 Td. h 142 Pd. Noget over 3 Td, af bedste Sort overlodes Gaarden til Udsæd. Nogen Tilboielighed til Drøsning, som man undertiden finder angivet, kunde ikke bemærkes. Til Udvidelse af Dyrkningen af Ny-Brunswick- Havren, der i 2 Aar har vist en Tøndevægt af 154 og 156 Pd., ser man sig af Mangel paa Plads først istand De so rt e Havresorter have hidtil vist en usædvanlig ringe Tøndevægt. Af Va ar hv e de skal man nævne en fra det kgl. Selskab for Norges Vel modtaget sjelden slink Sort fra Kalifornien. Man modtog Hveden saa sent 1871 at Saa- Ding ikke kunde foretages før 24de Mai, hvorfor den dette Aar ikke paa langt nær opnaaede Modenhed; om Høsten ødelagdes den fuldstændig af Rust. Da man ingen Vished havde for, hvad enten denne Hvedesort var Vaar- eller Høsthvede, saaede man ogsaa endel om Høsten 1871 ; de opkomne Planter angrebes delvis stærkt af Rust, og om Vinteren gik den fuldstændig ud. Skjønt Forsøgene i 1872 ere bestemte til at indgaa i en Beretning for et følgende Tidsrum, skal man alligevel for denne Hvedesorts Vedkommende bemærke, at der d. A. saa tidligt som muligt tilsaaedes 1 Land, Maal dermed ; ogsaa dette Aar angrebes den ikke ubetydelig af Rust og naaede ikke, uagtet den høstedes sidst, den tilbørlige Modenhed, hvorfor den maa ansees for aldeles uskikket for vore Forholde. Af B ælg planter saaedes af Er ter i , i og i Sorter, saavel gule som grønne og graa. Som en tidligmodnende og tilsyneladende rigtbærende Sort kan nævnes sm aa gr ønne russiske. Ved sin usædvanlige Størrelse udmærkede Par a dis er ter n e (gule) sig. Alle de prøvede Sorter har hvert Aar naaet Modenhed.. Af Bonner saaedes , og Sorter. De fleste Sorter have ikke naaet fuld Modenhed for indtrædende Høstfrost. Blandt de tidligst modnende skal man nævne m ø rk e vi ole tt e fra Chartanien, s m aa b rune italienske og grønne Windsor. Af Vikker saaedes , , Sorter. Naar undtages de sm aa hvid e (ogsaa tjenlige til Menneskeføde) og de eiendommelige store brune Nar bo. n- nesk e Vikker har det i Reglen ikke lykkedes at erholde fuldmodent Fro. Af Li ndser er 2 Sorter gjentagende prøvede uden at naa til Modenhed. Af Mangel paa Plads har man hidtil ikke udvidet Dyrkningen af nogen Bælgplante. Af Oli ep la nter har man 1870 og 1871 prøvet nogle Sorter Vinterraps og Vinterrybs, Madie (madia sativa) og Dodder. Som en væsentlig Iagttagelse kan man bemærke, at Raps og Rybs altid godt har modstaaet Vinteren; de to andre Olieplanter, der dyrkes som Vaarsæd, have opnaaet tidlig Modenhed. Af F ode r pla nt er har man forsøgt forskjellige Græsarter, hvoriblandtbromusschraderi, Avena elatior Lolium perenne og Phalaris arundinacea., Bromus Schraderi (en enaarig Græsart), som i de senere Aar i Udlandet har tiltrukket sig Opmærksomhed, korn tyndt op, opnaaede kun liden Høide og ringe Bladmasse. Det maa imidlertid bemærkes, at Frøet var mindre godt. Avena elatior udmærker sig som et Wit, finbladet Græs, der kommer tidlig i Vvext om Vaaren og hurtig naar Modenhed; Eftervcexten foregaar ligeledes raskt. Det maa derfor ansees for værdifuldt til Indblanding paa Havnegange ; til Dyrkning paa almindelige Omløbsenge synes det deri- Mod mindre tjenligt, dels fordi det altfor lidet dækker Bunden og bliver tidligere slaattefmrdigt end de andre paa Omløbsenge hidtil brugelige Foderplanter, dels fordi Frøindsamlingen er forbundet med Vanskelighed, da Frøet drosser meget let, og det nødvendige Frøareal maa blive særdeles tort. Loliam perenne ( Raygræs") har vist sig utjenligt som Græsart for Omløbsenge ; det tuer sig nemlig let, opnaar ingen synderlig Høide og har i det heletaget vist sig lidet givende. Til Græsplæner, som stadig holdes under Saxen, synes det derimod at egne sig ret godt; den mørkegrønne og glindsende Farve giver Plænen et smukt Udseende. Phalaris arundinacea, som er et mangeaarigt Græs, har hvert Aar -- uagtet den her har staaet paa drænet Mark givet et overordentligt stort Udbytte. Foderet er vistnok grovt, men skal, naar det tages under Axskydningen, spises med Begjærlighed især af Heste. Forplantningen sker bedst ved Rødder; det har her ogsaa, givet modent og spiredygtigt Frø gjordes Forsøg med 2 Sorter Fod er b eder og 1 Sort Sukkerbeder ; man gjorde den samme Erfaring som tidligere her er gjort, at ingen af dem opnaaede nogen ordentlig Udvikling. Poteter af Fr ø. I 1868 indsamledes Potetæbler" af blaa amerikanske Poteter. Frøet udbringes let af Æblerne ved en Tid at lade dem henligge i et nogenlunde varmt Værelse, indtil de blive temmelig bløde ; ved derpaa at

20 C. M) knuse dem og udskylle med Vand kan man fjerne de slimagtige Dele temmelig fuldstændig, hvorpaa Frøene oplægges til Tørring, helst paa Trækpapir. Frøet lagdes i Slutningen af Vinteren 1869 i Mistbænk; da Planterne havde opnaaet en Høide af nogle Tommer, udplantedes de paa Rader med 14- Fods Afstand mellem Raderne ; i Sommerens Lob vandedes de med fortyndet Gjodselvand, senere med almindeligt Vand under Tørke. Hypning foretoges en Gang. Ved Optagningen den iste Oktober havde Knollerne naaet en Størrelse fra Erter til meget smaa Hønseæg af de forskjelligste Farver og Former sattes Knollerne den 25de Mai paa sædvanlig Maade ; de om Hosten optagne Knoller vare gjennemsnitlig af Størrelse som mindre Hønseæg. I 1871 udsattes disse paany den 3die Mai og gjødsledes med en Blanding af Benmel og Aske. Trods den i Bygden og overalt paa Gaarden stærkt optrædende Potetessygdom, viste disse kun nogle faa brune Pletter paa Bladene, og ved Optagningen vare kun tilsammen 11 Knoller under 5 Ris flækkede. De antages nu gjennemsnitlig at have opnaaet omtrent fuld Størrelse. Man gjorde dette Aar tillige Iagttagelse om de forskjellige Sorters Voxemaade, Udviklingstid osv. Forsøg med disse Poteter fortsættes fremdeles paa et noget større Jordstykke, og Resultaterne ville senere mermere blive meddelte. Her ville vi blot bemærke, at enkelte Sorter viste visse mærkværdige Eiendommeligheder saaledes var f. Ex. en Sorts Blade stærkt krusede, en anden Sort gav hjerteformige Frøæbler. Hvad angaar Anlægget af den for nævnte Fr øsa m- lin g, skal man meddele, at en Begyndelse til en saadan er gjort i Samlingen vil blive opstillet i cylinderformige Glas, Axknipper i 12", Fro i 6" høie; Vinteren indeholdt den 30 Glas med Ax og 90 Glas med Fro ; den sendtes Vaaren 1872 til Udstillingen i Kjøbenha,vn og erholdt her Sølvmedalje. I Forbindelse hermed skal ogsaa bemærkes, at man for mindre Frøsamlinger, dels fra Experimentalfeltet, dels af Gaardens Avling erholdt Sølvmedalje saavel ved Udstillingen i Stavanger 1870 som Ted Landbrugsudstillingen i Goteborg Gjø dningsforsog. I 1870 ordnedes paa 6 Land ( 16-c, Maal) to ligelydende Omløb : Brak, Hvede, Græs, Græs, Byg, Havre. Hensigten hermed var at anstille en Sammenligning mellem Avlingsresultaterne, "mar man til det ene Omløb kun anvendte den af sammes Hø og Halmproduktion faldende beregnede Staldgjodsel, medens man til det andet i Form af kunstige Gjødningsmidler tillige gav et Tilskud svarende til de i Kjernen bortførte Mængder af Plantenæringsstoffer. For at Jordbund og øvrige Forhold skulle være saa ens som muligt for begge Omløb, har man delt hvert Land i 2 ligestore Halvdele, saaledes at hver af disse altid samtidig bærer samme Plante; derved opnaar man tillige, at muligens indtrædende Forskjelligheder allerede paa Marken ville falde i Oinene. Hvad der paa hvert Stykke avles af 11ø, Halm og Kjærne veies nøiagtigt, og for at kunne bestemme de deri indeholdte Mængder af Plantenæringsstoffer ville de af og til blive kemisk undersøgte. For muligens hurtigere at naa paaviselige Resultater, har man besluttet at lade et Omløb hengaa uden at give nogensomhelst Gjødning. I 1869 paabegyndtes en Række af Gjødningsforsøg i den Hensigt at iagttage, hvorledes Planters Udvikling i Tidens Løb ville stille sig under Indflydelse af en ensidig Tilførsel af Plantenæringsstoffer. Man valgte hertil som Forsøgsplante 2-radet Byg af Skolens Avling. Forsøget omfatter et Areal af 3 Land (T30- Maal), hvoraf hvert inddeltes i 3 ligestore Parceller. To, No. I og IX, af disse Parceller forblive altid ugjodslede ; No. Il erholder altid en Tilførsel af Kvælstof i Form af svovlsur Ammoniak, No. III af Fosforsyre i Form af Superfosfat (af Mandais Paratinolie-Fabriks Tilvirkning), No. IV af Kali i Form af svovlsur Kali, No. V af Kvælstof og Fosforsyre i ovennævnte Former, No. VI af Kvælstof og Kali, No. VII af Fosforsyre og Kali, No. VIII af Kvælstof, Fosforsyre og Kali. Den indhøstede og udtærskede Avling veies nøiagtigt, saaledes at man erfarer Mængden af saavel Kjærne som Halm; heraf beregnes den deri bortførte Mængde af de 3 nævnte Plantenæringsstoffer *), hvilke Mængder derpaa det folgende Aar atter tilbagegives Jorden i nævnte Former. Gjodningsmidlerne udsaaes og nedhakkes umiddelbart før Kornets Saaning, hvilken foregaar i Rader med 9" Mellemrum. Til hver Parcel benyttes altid som Sædefrø Korn af foregaaende Aars Avling fra samme Parcel; herved I antager man, at muligens indtrædende Eiendommeligheder ville vise sig hurtigere, end om man anvendte nyt Fro hver Gang. Da Experimentalfeltet har en ikke ubetydelig Held- Bing i en Retning, er Jordbundens Beskaffenhed paa hvert Land temmelig uensartet, idet f. Ex. Madjordlagets Dybde er større i den nedre Ende end i den øvre; denne Uensartethed vil selvfølgelig virke forstyrrende paa dette og lignende Forsøg (f. Ex. det før omtalte Omløbsbrug), til man ved en længere Tids fortsatte Avlinger har berøvet *) Dels for ikke at gjøre Forsøget altfor indviklet og dels for at holde sig til de i Praxis vigtigste Plantenæringsstoffer, har man troet ikke at burde indtage i Forsøget flere end disse 3. 3*

21 C. No. 6. ktdeu ën saa stor Mængde Plantenæringsstoffer, at dens éget Indhold deraf kommer til at spille en mindre væsentlig Rolle ligeoverfor den tilførte Gjødning. For at komme til nogenlunde Sikkerhed for, naar dette Tidspunkt er indtruffet, har man valgt Beliggenheden af de to ugjødslede Stykker saaledes, at det ene repræsenterer den Daturlig daarligste Jord, det andet den bedste; først naar Avlingerne paa disse to Stykker nærme sig nogenlunde til hinanden, kan man antage, at en Udjævning afjordeng naturlige Stofforraad er tilveiebragt, og først da vil Indflydelsen af de tilførte ensidige Gjødningsmidler klarere fremtræde. Man skal meddele nogle af de i disse Aar erholdte Resultater med Hensyn til Avlingèns Størrelse, anført Gram (1000 Gr.ca. 2 Pd.) Sum for alle Aar. Kjæ,rne. Halm. Kjærne. Halm. Tilsam - men. Kjærne. Halm. Tilsammen. Kjærne. Halm. Tilsammen. Tilsammen. No. I. Ingen Gjødsling No. II. Kvælstof No. III. Fosforsyre No. IV. Kali No. V. Kvælstof og Fosforsyre } No. VI. Kvælstof og Kali No. VII. Fosforsyre og Kali , No. VIII. Kvælstof, Fosforsyre og Kali (fuldstændig Gjødning) No. IX. Ingen Gjødsling Som man af denne Sammenstilling vil se, er Avlingerne paa de ensbehandlede, ugjødslede Stykker, saavel i hvert enkelt Aar som for alle 3 sammenlagte, saavel i Kjærne som halm meget ulige, idet det sletteste af dem gjennemgaaende staar lavest af alle Stykker, medens det bedste i de to første Aar staar med næsthoieste Avling ; i det 3die Aar begynder dog Forskjellen i betydelig Grad at udjævrteg, da dette Stykke nu blot har 3 under sig. Det er derfor ikke usandsynligt, at denne optindelig store Uensartethed i Jorden forholdsvis snart vil være hævet, især da det yfies, som om Avlingen paa No. Ï kun langsomt vil nedtry-kkes, medens,synkningen sandsynligvis vil Škb raskt for No. IX, eftersom dets oprindelige OverAtd Stofforraad, det b6tingede de første høie Avlinger, fothtdges; den omhyggelige Kultur, som Experimentalfeltets Jord er underkastet, medfører, at der vil inédgaa; ittirg Tid, inden den bliver i landøkonomisk Forstand fuldattendig uftugtbar, I det heletaget ser Man, at Avlingeifne

22 C. No. 6. vise Tendents til at synke ogsaa paa de gjodslede Stykker, undtagen paa No. VIII, som med sin fuldstændige Gjødsling har holdt sig paa samme særdeles betydelige Høide ; den gjennemsnitlige, aarlige Kornavling udgjør nemlig her ca. 4 Tønder pr. Maal (1 Td. regnet til 192 Pd.) Heraf synes med Bestemthed at fremgaa det hensigtsmwssige og lønnende i Benyttelsen af b 1 an dede kunstige Gjødningsmidler, hvorved man tilfører Jorden ialfald alle de vig tig st e Plantenæringsstoffer. Dette Stykke viser tillige, at en tilstrækkelig Erstatning af disse Stoffer blot i Form af kunsti g Gjødning uden Tilhjvelp af Staldgjodsel har formaaet at holde Plantevwxten oppe i en stor Høide. Fremtiden vil nu vise, om dette Forhold fremdeles vil blive bestaaende. Hvad de øvrige gjødslede Parceller angaa, da ser man, at en Tilforsel af et enkelt og selv af et Par af de vigtigste Plantenæringsstoffer, f. Ex. Fosfôrsyre og Kvælstof, vistnok har formaaet at øge Udbyttet i Sammenligning med Udbyttet paa det daarligste af de ugjødslede Stykker, men tillige ser man, at deres Virkning ikke paa langt nper kan komme op mod den, som en Tilforsel af alle de 3 Stoffer har vist. Fremdeles har man Grund til at antage, at Avlingerne paa disse efterhaanden vil nærme sig til de ugjodslede Stykkers. Hvad disse 6 Stykker forøvrigt angaa synes det (se Parcel II, V og VI), som om Kvælstoffet i dette Tilfælde skulde være det Stof, der liar formaaet at vedligeholde det jwvneste, største Udby. tte. Forholdet mellem Halm og Kjærne viser sig, hvis man tager alle 3 Aar, at være fra noget under 1,, til 1,2 ; forresten varierer det endel i de enkelte Aar for hvert enkelt Stykke ; men som en temmelig tydelig udtalt Eiendommelighed kan det paapeges, at Halmens Mængde ofte synker under Kjernens paa de Parceller, hvor der er gjødslet enten med Fosforsyre alene eller denne i Forbindelse med blot det ene af de 2 øvrige Stoffe ; paa No. III nemlig, hvor der blot er Fosforsyre, finder dette Sted baade i 1870 og 71; paa No. V og VII, hvor Fosforsyre er anvendt sammen med respektive Kvælstof og Kali, i det ene af disse Aar ; disse andre, Halmdannelsen mere begunstigende Stoffers samtidige Tilstedeværelse, have her udjævnet Fosforsyrens fremtrædende Virkning i saa Henseende ; dette synes tydeligt af No. VIII, hvor Fosforsyren er ledsaget af b egge de andre. Det samme er udentvivl Tilfældet det første Aar, 1869, da Jorden endnu besad en større Rigdom paa alle de forskjellige Stoffer. Vi ville ikke undlade specielt at gjøre opmærksom paa den gunstige Virkning af Kaliet i den fuldstændige Blauding paa No. VIII. Tager man Hensyn til, at Jordbunden hos os særdeles hyppig er dannet af kaliholdige Bjergarter, ledes man uvilkaarlig til at ftenke sig, at en direkte Tilførsel afkaligjødningsmidler ikke skulde have nogen vwsentlig Virkning. Resultatet paa No. VIII, hvor Kali er meddelt tilligemed Kvælstof og Fosforsyre, viser imidlertid, naar man sammenligner med No. V, hvor blot de to sidstnævnte ere givne, at saa ikke er Tilfældet ; men at Kaliet har maattet til selv her, hror Forsogsplanten er Byg, den af vore almindelige Kulturplanter, der gjennemsnitlig kræver mindst Kali til sin Ud -vikling. Naturligvis vil man under dette Forsog ogsaa forud Iagttagelser over Udbytte af Kjærne og Halm tillige af og til f. Ex. hvert 5te Aar (oftere vil det neppe lonne sig) kemisk undersøge de avlede Produkter for at se om der ogšaa i deres Sammensætning skulde vise sig Forskjelligheder ; tillige vil lagttagelse over Tondevægt, Kornenes Størrelse og Tyngde osv. finde Sted. Vi skulle i nedenstaaende Tabel forsøge paa at fremstille de økonomiske Resultater af det meddelte Gjødningsforsog, idet vi sammenstille de anvendte Gjødningsmidlers Pris med Vwrdien af det erholdte Merudbytte af Korn. Vi have hertil valgt Avlingerne i det 3de Aar. Avlingens Størrelse paa ugjødslet Stykke er bestemt ved at tage Middeltallet af begge de ugjødslede Parceller. Bygprisen er regnet til 17 Mk. pr. Tønde A, 192 Pd.

23 22 C. No. 6. No. Overskud mod udgjodslet i Pd. af Kjeerne. Halm. Kjærneoverskuddets Pengeværdi. Skilling. Gjødningens kostende. Skilling, Gevinst pr. Maal. Spd. Skill. Tab pr. Maal. Spd. Skill Kvælstof, opløselig Fosforsyre og Kali ere beregnede til respektive 28, 14 og 8 Skill. pr. Pd., hvilke Priser kunne ansees for de i Handelen nu gjældende. Af Tabellen vil det sees, at den paa No. III og endmere paa No. VIII anvendte Gjødning har givet et særdeles betydeligt Overskud. Overalt, hvor Kali har været anvendt alene eller sammen med blot et af de øvrige to her omhandlede Næringsstoffer, spores et Underskud. Hvad Anvendelsen af Kvælstof alene eller sammen med. et af de to andre angaar, da synes det økonomiske Resultat deraf at have været temmelig vexlende, idet det i et Par Tilfælde (II og VI) har bragt et Merudbytte, medens det i et andet Tilfælde (V) synes at have bragt Tab, skjønt det netop her har været anvendt sammen med Fosforsyre, det Stof, der som No. 3 viser, har vist sig særdeles lønnende. Denne Uoverensstemmelse lader sig vistnok ikke fortiden tilfulde forklare, men en væsentlig Aarsag er at søge i den høie Pris, hvortil Kvælstoffet her er beregnet. Tabellen viser nemlig just paa disse No., ved Siden af de mindre Overskud eller Tabet, et betydeligt Raaudbytte. Ganske anderledes vilde Resultatet være blevet, saafremt en billigere Kwelstofkilde, end de kunstige Gjodningsmidler byde, havde været anvendt ; en saadan har Landmanden under almindelige Forhold i Staldgjødselen. Den Erfaring man mange Gange ved Forsøg i stor Maalestok har gjört, at man af økonomiske Grunde maa være forsigtig i Anvendelsen af specielt kv æls t ofri ge kunstige Gjødningsmidler, finder altsaa her sin fulde Bekræftelse. Hvad Halmen angaar er dennes V ær di ikke medregnet. Som Tabellen viser, er Merudbyttet deraf ofte meget betydeligt (i Almindelighed fra til henimod Skpd) ; lægges dens Værdi til, stiller Resultatet sig selvfølgelig i de fleste Tilfælde meget gunstigere. Forsøg med Kløver. Dette har til Hensigt at forsøge at udfinde Aarsagerne til Jordens saakaldte Kløvertrmthed" og Midler derimod. Hertil valgtes en Strimmel Jord, 25 Alen lang og ca. 3 Alen bred, som i 1869 tilsaaedes med Rødkløver, der udviklede sig godt og blev regelmmssig afslaaet stod Kløveren i den øvre Ende noget tynd, i 1871 i denne Ende temmelig stærkt udgaaet, medens den nedre Ende havde holdt sig bedre. Meningen er nu senest om et Aar at omspade og strax paany at tilsaa med Kløver ; dette gjentages indtil Klover ikke lmnger vil voxe ; først da har man nemlig Sikkerhed for, at Misvæxten hidrører fra Jordens Beskaffenhed og ikke fra Kløverplanten selv. Naar dette Tidspunkt er naaet, vil man forsøge Anvendelsen af forskjellige Gjødningsmidler, nedbragt i forskjellig Dybde. Det er nemlig sandsynligt, at Aarsagen til Kløvertrætheden ligger i Undergrundens Udpining ved de dybtgaaende Kløverrødder, og at Midler derimod maa søges i saadanne Gjødningsmidler, som virke i Dybden. Forsøg med Poteter. I 1871 anstilledes Forsøg med forskjellig Slags Gjødning for Poteter. Dels paa Grund af Jordens Uensartethed, dels paa Grund af det meget lille Areal, var de erholdte Resultater ikke saa afgjørende at vi her ville anføre Talstørrelser ; vi ville kun bemærke, at man ogsaa her iagttog en bestemt Forøgelse i Udbytte ved Kalitilførsel, navnlig i Form af svovlsur Kali-Magnesia. Man har derfor beslutteti Fremtiden at udvide disse Forsøg. Sammenlignende Forsøg med C hi lis alp et e r og s vovls ur Ammon iak for 2-radet Byg i Salpetersyre og Ammoniak ere de Forbindelser af Kvwlstof, hvorfra Planterne kunne hente sit Behov af dette Stof. Det har vist sig ved Plantekultur i Vandopløsninger en Vegetationsmethode, som i den senere Tid meget an-

24 C. No vendes for at udfinde Planternes Næringsstoffer osv. at have medfort Vanskeligheder at bringe Planterne til fuld og rigelig Udvikling ved Anvendelse af blot Ammoniaksalte som Kvælstofkilde, hvorimod det gaar fortrinligt ved Hjælp af salpetersure Salte. Skjønt man vistnok maa indrømme Ammoniakken Plads ved Siden af Salpetersyren som direkte Plantenæringstof; synes den sidste dog iallefald mere egnet som saadant. Den gunstige Virkning, som Ammoniaksalte, der tilføres Jorden, har paa Vegetationen, kunde derfor tænkes mere hidrørende fra den af Ammoniakken dannede Salpetersyre thi en saadan Dannelse foregaar altid i Jorden end fra Ammoniakken selv direkte. Ved at begunstige en saadan Salpetersyredannelse skulde man altsaa kunne vente Virkningen af et Ammoniaksalt end mere forhoiet. En saadan Saltpetersyredannelse begunstigende Omstændighed er Tilstedeværelse af Kalk; denne burde da ikke udøve nogen tilsvarende For- Weise af det salpetersure Salts Virkning. For at undersøge dette, deltes 1 Land ( T1-0- Maal) i 6 ligestore Parceller, der alle gjodsledes lige stærkt med Superfosfat (hvori intet Kvælstof) og Kalisalt; de 3 af dem havde et Par Dage i Forveien erholdt en Gjødning med Kalk i halvlæsket Tilstand; 2 af de 6 Parceller, nemlig 1 med, 1 uden Kalk, erholdt ingen kvælstofholdig Gjødning (betegnes i Tabellen ugjodslede), 2 hvoraf ligeledes 1 med, 1 uden Kalk, ---* erholdt en saadan svovlsur Ammoniak og de 2 sidste endelig Chilisalpeter (salpetersurt Natron), hvoraf endel gaves samtidig som Forforsyre-Kaligjødningen, Resten senere ud paa Sommeren. Resultatet var folgende: Tallene angive Vægten af Kjærne og Halm (med Avner) i Gram Kjærne. Halm. Tilsammen. 1. Ugjodslet uden Kalk 2. Do.med Do. 3. Svovlsur Ammoniak uden Kalk. 4. Do.med Do 5. Chilisalpeter u den Kalk 6. Do. med Do ' Man ser for det forste, at Kalkningen paa den ugjødslede, Parcel (2) kun synes at have havt ringe Virkning, idet Kjærneudbyttet her er noget større, medens Halmmængden er væsentlig mindre, saaledes at det samlede Udbytte er temmelig ens; paa de med Chilisalpeter gjodslede er Forskjellen, hvad Kjærneudbyttet angaar, ganske uvæsentlig; Halmmængden er derimod ikke ubetydelig forskjellig til Gunst for den ikke kalkede Parcel; derimod synes Kalken paa de med Ammoniaksalt gjodslede Parceller at have bevirket en væsentlig Forøgelse saavel i Kkerne som Halm. At den svovlsure Ammoniak i Forbindelse med Kalk har givet et Mere Udbytte end Chilisalpeteret, tiltrods for, at man i dette paa Forhaand har Kvælstoffet i den som heldigst antagne Form, kan muligens forklares deraf, at den svovelsure Ammoniaks Kvxlstof først efterhaanden omdannes til Salpetersyre, der da, fuldstmndigere kan udnyttes af Planterne end Chilisalpeterets allerede fxrdigdannede, hvoraf meget kan være gaaet tabt ved Udvaskning. Uden at ville tillægge dette enestaaende Forsøg nogen Beviskraft, især naar ogsaa Hensyn tages til den ofte nævnte Uensartethed i Jordbund og andre indvirkende Omstændigheder, tør det dog indeholde Antydninger, som det senere vil være værd nærmere at forfølge. I 1872 vil Forsøgslandet atter blive tilsaaet med Byg for at iagttage muligens indtrædende Forskjellighed i Eftervirkninger. 3. Nedm.uldningsforsog. Hertil er anvendt 1 Land = Maal inddelt i Ruder paa 1 0-Alens Størelse; i hver af disse nedlagdes de respektive Fro til det bestemte Dyb ved Hjælp af en Jernramme, som nedtrykkedes, hvorpaa Jorden optoges til det bestemte Dyb, Bunden jævnedes, og Frøene nedlagdes i bestemt Antal og i ligestore Afstande; derpaa ifyldtes og tilklappedes Jorden, og Rammen optoges. Jordbunden var en noget muldholdig og sandblandet Lerjord. Af de almindelige Kornsorter anvendte man i 1869

25 24 C. No. 6. Stykker Fro i hver Rude, i 1870 kun 49; af Erter og Bonner anvendtes 25 og af Poteter 4 Stk.; af mindre Fro, saasom Klover, Thimothei, Raygrres osv. anvendtes intet bestemt Antal. Tælling er foret*get daglig, saaloenge nogen Foranoking i Planternes Antal iagttoges; af disse Ttellinger ere nedenstaaende Tabeller blot anførte 'saadanne, Isom ind, trteffe :paa :Dage, da der var ptommet Planter paa eu,ny Mule. Som Tabellerne,ileresteds vise, do efterhaanden enkelte Planter ud,,cleraf Minskningen i Antal. Det forge Aar (1869) bestemtes Enderesultatet for -tygget og Ilavrens Vedkommende ved Veining a,det udtærskede Korn ; Ah imidlertid en saadan Vwgthestemmelse sow Folge af det ubetydelige Areal, Opspisning ved Fugle osy., hun kan have Betydning for Sammenligning af de foxskjellige Ruder, antog man det sikrere det mote Aar (1437Q) at bestemme Enderesultatet ved Tælling af de Jevende Planter heaagere ud paa Sommeren. Host-Rug (100 Korn) Saaet den 10de September. l/2 Dybde i Tommer de September opkomne paa de Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire Host-Hvede (100 Korn). Saaet 10de September. 21de September opkomne paa 22de 23de 25de Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire Dybde i Tommer

26 C. No. G. Byg (2-radet). 1849, (100. Korn). Saaet den 4de Mai. 2 Dybde i Tommer. 4 5I de Mai opkomne 15de 17de 19de 20de 23de 29de Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire Vægt i Lod af indhostet Kjærne , , Ved Høstningstid observeredes tillige, at Antallet af Sodax tiltog med Nedmuldningens Dybde, idet Procentantallet deraf for hver Rude viste sig soin nedenfor anført , ,38 4, ,44 4,3 17,7 24,7 61,8 72,. 100,0 100,0 Spiren uddød (49 Korn). Saaet den 20de Mai. 28de Mai opkomne 30te lste Juni 2den 4de 8de Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire. Planter ilive den 26de Juli Dybde i Tommer

27 26 C. No. 6. Havre (100 Korn Saaet den dde Mai. Dybde i Tommer I 8 15de Mai opkomne 17de 19de 20de 23de 25de Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire Vægt i Lod af indhøstet Kjærne , ,25 21,5 21,75 17,13 15,5 3, (49 Korn). Saaet den 20de Mai. 30te Mai opkomne 31te - iste Juni 3die - 4de - Største Antal af opkomne Spirer i Procent Antal Dage. fra Saaning til sidst opkomne Spire Antal Planter ilive den 7de Juli Dybde i Tommer

28 C. No Erter (25 Frø). Saaet den ilde Mai. Dybde i Tommer de Mai opkomne. 1 15de de de de de de de de te die Juni Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire Veining kunde her ikke foretages, fordi Planterne dels bleve opspiste af Sitonia-Billen eftersom de kom op, dels frøs bort for Modningen (25 Frø). Saaet den 20de Mai. Dybde i Tommer de Mai opkomne. 30te 31te 2den Juni 4de 5te 6te 8de 10de Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire.. Antal Planter ilive den 26de Juli *

29 28 C. No. G. Hestebonner (25 Fro). Saaet den 5te Mai. 2 3 a 5 Dybde i Tommer de Mai opkomne 10 19de do de do de do de do. 25de do. 727de do. 28de do. 31te do. Største Antal opkomne Planter i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire Vægt i Lod af indhøstet Frø , , ,00 28, , , ,0o ,37 16,0o 15,75 12,25 9,75 l80 (25 Frø). Saaet den 21de Mai Dybde i Tommer iste Juni opkomne 3 2 4de do te do de do..9de do. 10de do Største Antal opkomne Spirer i Procent Antal Dage fra Saaning til sidst opkomne Spire. Antal Planter ilive den 26de Juli * 3860*) *) *) Det store Antal Dage hidrørte fra, at en enkelt Plante lod vente paa sig uforholdsmæssig længe.

30 C. No Poteter (4 Stkr.) Sat den 5te Mai. 28de Mai opkomne 3die Juni 7de do. 8de do. 14de do. 15de do. 20de do. Dybde i Tommer, I * Antal Dage fra Sætning til sidst opkomne Spire Største Antal opkomne Planter Procent.. Vægt i Pd. af avlede Poteter. Antal Knoller ,62 6,25 6,19 6,50 6,88 7,88 6,12 5, (4 Stkr.) ,75 5,38 4,38 4, so Sat den 2Ide Mai. 2 3 Dybde i Tommer ôte Juni opkomne 6te do. 7de do. 10de do. lite do de do de do. 16de do. 20de do. 21de do. Antal Dage fra,sætning til sidst opkomne Spire Største Antal opkomne Planter i Procent.. Vægt i Pd. af avlede Poteter. Antal Knoller ,385,255,62 6, I ,38*5,25 4,62 4,00 4,25 5,25 2,5o 4, **) 49 Poteterne i denne Rude stærkt skurvede..*' Den lille Vægt trods det store A n tal Knoller har sin Grund deri, at omtrent 3/4 vare ganske smaa.

31 30 C. No. 6. Raygrws (1869). 6 Ruder tilsaaedes paa følgende Maade : i iste Rude blev Frøet lagt ovenpaa og blot tilklappet; i 2den nedmuldet Tomme, i 3die -& Tomme, i 4de 1 Tomme, i 5te 2 Tommer og i 6te 3 Tommer. Saaningen foregik den 14de Mai; Opkomsten paa Rude 2 (1 ") og 3 ") den 24de Mai, altsaa 11 Dage ; paa Rude 4 (1") og 5 (2") den 27de Mai, altsaa 14 Dage. Det endelige Resultat var : \ Rude 1 gav intet, 2 gav et tyndt Græsdække, 3 og 4 en tæt og smuk Græsbund, tilsyneladende ens paa begge; Rude 5 et tyndt og ujævnt Græsdække og Rude 6 kun faa GrEesstraa. Kloverblandet Thimothei (1869). (Aas Gmsfroblanding). Hertil anvendtes ligeledes 6 Ruder og Nedmuldingen foretoges som for Raygrws, altsaa Rude 1 ovenpaa og blot tilklappet, Rude 2 nedmuldet 1", 3 4 4, 4 1, 5 2" og 6 3". Saaningen foregik den 14de Mai; Opkomst paa Rude 2 (1" ) den 24de Mai, altsaa 11 Dage, paa Rude 1 og 3 den 27de Mai, altsaa 14 Dage. Resultat: paa iste Rude et ujævnt og noget tyndt Græsdække ; paa 2den en frodig og jævn Græsvmxt ; paa 3die et svagt og aabent Dække, tættest omkring Kanterne; paa 4de, 5te og 6te kun faa Grwsstraa, der alle befandt sig ved Rudernes Rand, som Følge af den her stedfundne Lufttilgang i de ved Jernrammens Optagning dannede Sprækker ; længere fra Kanterne, hvor ingen saadan havde fundet Sted, kom intet op ; det samme var ogsaa, men i ringere Grad, Tilfældet paa Rude 3. Saavel Raygnessom Thimothei-Ruderne bleve liggende over til næste Aar, 1870, og viste de et med første Aar aldeles overensstemmende Resultat. Raygræs bør altsaa nedmuldes dybere end Kløver og Thimothei, hvilke derimod bør bringes saa grundt som muligt i Jorden. I følgende Sammenstilling af de Resultater, som de anførte Nedmuldingsforsøg have givet, dhave vi tillige medtaget de af Lærer i Botanik F o ugner i 1866 og 1867 anstillede Forsøg i lignende Retning. Disse Forsøg medfølge som Bilag. Da de enkelte Iagttagelser i visse Retninger ere foretagne efter en noget forskjellig Plan fra vor, lade de sig ikke i alle Punkter sammenligne. Dette &elder navnlig Spiringstiden ; medens vi angive det Antal Dage der ere medgaaede, fra første til sidst opkomne Spire paa hver Rude, angiver derimod Fougner en saakaldet gjennemsnitlig ved Beregning udfunden Spiringstid. Fra den kgl. danske Landbohøiskoles Experimentalfelt er i 1872 offentliggjort de gjennemsnitlige Resultater for de der anstillede Nedmuldingsforsøg. Vi skulle nedenfor ved hver Plante anføre Landbohøiskolens Opgivter. Den store Overensstemmelse med Resultaterne herfra berettige til den Antagelse, at Landmanden fra disse Tal maa kunne hente adskillig Oplysning ; naturligvis maa Tallene benyttes med Omtanke, da navnlig Jordbundens og Veirligets Forskjellighed har Indflydelse paa den for Tilfældet mest passende Dybde. Nyttige Vink vil imidlertid altid kunne uddrages. Med liosfrug og Høsthvede er Forsøg anstillet kun i et Aar og for Rugens Vedkommende med, som det sees, mindre godt for gammelt Fro. Rugen har spiret med nogle faa Procent paa 4 Tommers Dyb; det største Antal Spirer kom ved l" Dybde ; allerede over 1 Tommes Dybde aftager Antallet meget stærkt. Hveden har spiret indtil 4 Tommers Dybde ; det største Antal var 1 Tomme. Antal Dage til endt Spiring omtrent ens ved de forskjellige Dyb. Ved Landbohøiskolen : Rug største Antal Planter ved -1", Hvede ved 1". Byg (2radet) har spiret indtil 8 Tommers Dyb. Det største Antal Fro bar spiret ved 1" Dybde og i et enkelt Aar ved 2 Tommers Dybde ; allerede ved 3 Tommers Dybde aftager Antallet af Planter i de fleste Tilfælde særdeles betydeligt og det sua meget stærkere, jo mindre godt det anvendte Fro har været (cfr. Tabel for 1866 og 1870). Det til Spiringen medgaaede Antal Dage synes ikke at være væsentlig forskjelligt for de mindre Dybder indtil 4 Tommer ; jo senere Saaningen er foretaget, desto hurtigere har den været tilendebragt. En paafaldende Overensstemmelse værd at lægge Mærke til viser de to Aars Iagttagelser angaaende Mængden af Sod- eller Kulax, som tiltager stærkt med Nedmuldingens Dybde. Det største Udbytte synes at falde ved 1 h 2 Tommers Dyb. Ved Landbohøiskolen har 2-radet Byg givet det største Antal Planter ved 1 Tomme ; allerede ved 3" minker Antallet adskilligt, men først stærkt -ved 4". Største Udbytte ved 3", næststørste ved 1" og W. Havre har i 2 Aar spiret indtil 8 Tommers Dybde, idet resp. 1 og 3 Planter kom op ; i det 3die Aar derimod ikke længere end til Det største Antal Spirer har i 2 Aar været ved 2 og tildels 3 Tommers Dybde ; de andre 2 Aar ved Ps Dybde. Idetheletaget viser Procenten af spirede Fro sig i de fleste Tilfælde at være meget stor og ikke væsentlig forskjellig ligetil 4 Tommers Dybde; først fra denne Dybde af synker Antallet stærkt. Hvad Spiringstidens Længde angaar, saa synes den ikke at være væsentlig forskjellig for de første 4" ; ogsaa her viser det sig, at jo sildigere Saaningen er udført, desto hurtigere tilendebringes Spiringen. Det for 1869 anførte Udbytte af Korn

32 C. No og det for 1870 noterede Antal levende Planter den 7de Juli vise en stor Overensstemmelse, idet begge vise de største og ikke væsentlig forskellige Tal ved 2, 3 og 4 Tommers Dybde. Af Forsøgene fremgaar det klart, at Havren taaler en væsentlig stærkere Nedmuldning end Bygget. Ved Landbohøiskolen: det største Antal Planter ved 1-1-", stærk Minkning fra 5" ; Udbyttet omtrent ens fra til 3" Erter. Forsøgene i 1869 og 1870 have givet særdeles overensstemmende Resultater ; ved Fougners Forsøg i 1866 har Frøet været daarligt. Ser man bort derfra viser sig ogsaa her adskillig Overensstemmelse. Erterne have spiret endog med en meget høi Procent ligetil 12 Tommer. I Antallet af opkomne Spirer sees ingen stor Minkning ved de første 9 Tommer ; Antallet vexier nemlig her fra Procent. Det største Antal Planter synes dog fortrins -Vis at erholdes ved indtil 3 Tommers Dybde, uagtet det maa bemærkes, at forskjellige af de dybere Ruder i denne Henseende undertiden Irma op i Række med og endog over de 3 første. Saaledes staa i 1869 Ruderne 5 og 9 lige med 1 og 2 (100 "i0) ; 6 og 8 lige med 3 (96 `)/), I 1866 staa 3die, 5te og 6te Rude som de bedste. Hvad Spiringen vedkommer synes det derfor mindre væsentlig hvad enten man nedmulder Erterhe noget grund ere eller dybere. Spiringen sees at tilendebringes hurtigst ved de 3 første Tommer hurtigst ved 2den ; for 4de Rude og udover kræves derimod et væsentligt større Antal Dage. Hvad Udbyttets Størrelse angaar kan intet bestemt udsiges paa Grund af under Forsøgene indtrufne Uheld dels Beskadigelse ved Insekter, dels ved Frøet ; Forsøget 1870 viser, at all e, de opkomne Planter vare levedygtige ligetil 8 Tommer, og Fougner omtaler for 1866 jævn Frodighed og modent Fro" lige til 8 Tommer. Forsøgstallene berettige imidlertid til den Formodning, at det største Udbytte vil naaes ved 3 Tommer. Ved Landbohøiskolen : største Antal Planter ved 2 og 1"; ingen væsentlig Sylikning ved de første 6" ; største Udbytte ved 3"; forøvrigt ingen kjendelig Aftagen i Udbytte før ved 7". liestebonner sees endnu bedre at kunne taale en,dyb Nedmuldning. Antallet af spirede Planter har paa 12 Tommer endog naaet 100 pct. og ikke sunket under 84 pet, naar undtages et af de 4 Aar, 1867, da Frøet ikke har været fuldt saa godt. Ligetil 9 Tommers Dyb sees i alle 4 Aar ingen Forskjel i Antallet af Planter ; de dybere Ruder vise ligesaa mange som de grundere. Antal Dage til sidst opkomne Plante er mindst paa I Tomme ; fra 2-8 Tommer er Antallet ikke væsentlig forskjelligt naar undtages i Aaret 1870, hvor af en uforklarlig Grund paa 3 Ruder en enkelt Plante lod vente meget længe paa sig. Udbyttet var i 1869 størst ved 4 Tommers Dyb ; i 1867 anfører Fougner den største Frodighed ved 5, 6 og 7 Tommer. Ved Landbohøjskolen : til 9" Planternes Antal godtsom ens; største Udbytte ved 4", næststørste ved 5". Vikker (hvide). Forsøget anstillet af Fougner omfatter kun 1 Aar. Vikkerne ere opkomne ligetil 15 Tommer med indtil 46 pct. Det største Antal Planter synes at opnaaes ved 1-3 Tommer; en stærk Minkning i Planternes Antal viser sig først ved 9 Tommer. De første 6 Tommer gav jævnt modent Fro, 7 og 8 Tommer ujævnt modent Fro ; 9-15 Tommer umodent Fro. Saaningen var foretaget 12te Mai. Ved Landbohøiskolen : indtil 8" en ubetydelig Forskjel i Antal af Planter; dog størst ved 1, 2 og 3" ; fra 9 Tommer hurtig Synkning... Poteter kom op ligetil 14" ; i 3 Aar med 100 pct. til 12', det 4de opkom ikke alle paa 10, 11 og 12 som Følge af mindre gode Sættepoteter. Med Hensyn til Udbyttet synes ingen bestemt Regel at kunne udledes, idet man erholdt det største i 1866 og 67 Paa 11 og 12 Tommer, i 1869 paa 6 og 1" og i 1870 paa 4". Fra Landbohøiskolent. er ingen Forsøg med Poteter offentliggjorte. Kaalrod. Forsøg anstillet af Fougner i Dybderne vare her b 1. 2, 3 og 4". Ved 4" opkom ingen Spire, stort Antal (100 pct ) ved -1" ; størst Antal Planter ilive den iste Oktober ved og 1" (75 pct.) største Udbytte ved ;". Ved Landbohøjskolen : størte Antal Planter ved -1" ; om Udbyttet findes intet anført. Hvad Raygnes og kloverblandet, Ihimothei angaar, da ere Resultaterne allerede refererede under selve Forsøgenes Meddelelse. Ved Landbohøiskolen : Raygrms største Antal Planter ved og 1" ; betydelig Minkning over og under disse Dyb og ved 2" endnu 44 pet. Rodkløver største Antal Planter ved 1", ingen stor Synkning ved derfra nedover stærk Aftagen. -Thimothei største Antal Planter ved 4", næsten ligestort ved 1", under disse Dyb stærk Aftagen ; (ved 11" blot 4-1- pct, opkomne Spirer). A as hoi ere Landbr ugs sko le den 7de November IL Dirks. M. Irgens.

33 C. No. 6. Nogle IlForsög, anstillede paa Experimentalfeltet i Aarene og I. Spiringsforsøg ved Nedmulding til forskjellig Dybde. I. Havre. Aar Korn paa 1 Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Fro opspiret. Den opvoxede Havre undersøgt den 20de September. Saaet 8de Mai. Saaet 9de Mai. ( j I I de Mai 22de Mai 23de Mai 26de Mai 29de Mai 30te Mai 31te Mai Moden. Ujævnt moden. Fordetmeste umoden. I 8 2d en Juni 24 3 Umoden. Aar Korn paa L? Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Fro opspiret. Den opvoksede Havre undersøgt den iste Oktober. Saaet 27de Juni de Juli Ste Juli 6te Juli 7de Juli 8de Juli 10de Juli lite Juli 12te Juli r) o Halv madet. Halv madet. Halv madet. Lidt madbt. Lidt madet. Ufuldstændig ) Top skydning.

34 C. No Byg. Aar Korn paa 1 [] Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Medgaaet til Spirin- Spiringstid. gen Antal Dage. Antal Fro opspiret. Det opvoksede Byg undersøgt den 20de September. 1 22de Mai de Mai 27de Mai Modent. Saaet 9de Mai. ) de Mai 29de Mai Ujevnt modent. 6 30te Mai 21 2 Ujevnt modent. 7 O 8 Iste Juni 23 2 Umodent. Anmærk n. Det i Aaret 1866 anvendte Byg var skallost 2-radigt Byg, der, som det af Forsøget fremgaar, var al mindre god Spiredygtighed. Aar Korn paa I Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Fro opspiret. Det opvoksede Byg undersøgt den iste Oktober. 1 4de Juli ,8 pct. Kulaks. 2 Ste Juli ,3 pct. Kulaks. 3 6te Juli pct. Kulaks. Saaet 27de Juni ide Juli 8de Juli 10de Juli lite Juli 13de Juli pct. Kulaks. 33 pet. Kulaks. 66,6 pct. Kulaks. Ufuldstændig Aksskydning. 100 pct. Kulaks. Kun paabegyndt Aksskydn. Død. 5

35 34 C. No Svenske Hestebonner. Aar Bønner paa 1E] Alen. Gjennemsnitlig Spirings - Nedmuldet tid. Tommer dybt Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Frø opspiret. De opvoksede Hestebonner undersøgt den 20de September. I. 1 26de Mai.S pct. '2 27de Mai de Mai te Mai te Mai 6 Saaet 31te Mai Frøet modnet, 79de Mai. iste Juni den Juni die Juni de Juni te Juni 12 6te Juni Frøet ikke fuldt saa jevnt modent. Aar Bønner paa 1 E1, Alen. Nedmuldet Tommer dybt Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Fm opspiret. De opv oksede Hestebonner undersøgt den iste Oktober. Saaet iste Juni de Juni. 19de Juni. 20de Juni. 21de Juni. 22de Juni. 23de Juni. 24de Juni. 26de Juni. 27de Juni. 28de Juni. 29de Juni. 4de Juli pct Næsten middelmaadig frodig. Middelmaadig frodig. Middelmaadig frodig. Middelmaadig frodig. Frodig. Frodig. Frodig. Temmelig frodig. Middelmaadig frodig. Middelmaadig frodig. Næsten middelm aadig frodig. Næsten middelmaadig frodig. Næsten moden. Næsten moden. Næsten moden. Næsten moden. Næsten moden. Temmelig moden. Temmelig moden. Halvmoden. Halvmoden. Halvmoden. Næsten halvmoden. Temmelig moden. Faa Skjælmer. Temmelig faa Skjælmer. Temmelig faa Skjeelmer. Middelmaadig mange Skjælmer. Middelmaadig mange Skjælmer. Temmelig mange Skjælmer. Mange Skjeelmer. Temmelig mange Skjeelmer. Middelmaadig mange Skj mimer. Temmelig faa Skjeamer. Faa Skj camer, Faa Skjælmer.

36 C. No Hvide Vikker (Vicia sativa leucosperma), Aar Vikker paa 1 [_] Alen. Nedmulde t Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Fro opspiret. De opvoksede Vikker undersøgt den 20de September. 23de Mai pct. 2 26de Mai de Mai 28de Mai 30te Mai Frodig. 1 Modent Fro. 6 31te Mai Saaet 12te Mai die Juni 4de Juni 6te Juni Temmelig frodig. Ujevnt modent Fro. 10 8de Juni de Juni lite Juni 12te Juni Mindre Umodent frodig. Fro de Juni de Juni Hviderter. Aar Erter paa 1 E] Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Fro opspiret. De opvoksede Erter undersøgt den 20de September. 1 26de Mai pot. 2 28de Mai de Mai te Mai te Mai Modent Fro. Saaet 12te Mai. 6 lste Juni de Juni te Juni te Juni de Juni de Juni de Juni J Ujevnt mo- dent Fro. t Anmærkning. Som det af Forsøget fremgaar, var Erterne af mindre god Spiredygtighed.

37 36 C. No Poteter. Aar Poteter paa 1 [1] Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Poteter opspiret. De nye Poteter optoges den late Oktober, renvaskedes og gav : Som samlet Udbytte. Antal Poteter. Vegt i Pd. Som gjennemsnitligt Udbytte for hver enkelt sat Potet. Antal Poteter. Vegt i Pd. 1 Ste Juni pct. 60 8,3s 15 2,io 2 6te Juni ,97 10,5 1,49 3 6te Juni ,97 9 1,24 4 7de Juni ,63 6,75 5 8de Juni ,78 10,5 1,95 Sat 6 10de Juni ,34 9 1,84 12te Mai. 7 lite Juni ,3s 12 2, te Juni ,38 12,5 2, de Juni ,53 13,75 2, de Juni , , de Juni , , de Juni ,47 13,75 3,37 Aar Poteter paa Ei Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Poteter. opspiret. De nye Poteter optoges den 4de Oktober, renvaskedes og gav: Som samlet Udbytte. Antal Poteter. Vegt i Pd. Som gjennemsnitligt Udbytte for hver enkelt sat Potet. Antal Poteter. Vegt i Pd , Sat te Mai de Juni 26de Juni 26de Juni 27de Juni 28de Juni 29de Juni 30te Juni 2den Juli 2den Juli 6te Juli Ste Juli 10de Juli 10de Juli 21de Juli pet _ ,31 9 0,58 2,27 10,25 0,57 178,5 0,54 2,77 11,75 0,69 2,72 11,25 0,68 2, ,65 2,13 11,67 0,71 2,09 8,5 0,52 2, , ,53 12,5 1,27 3,19 16,67 1,os 3, , ,84 9,5 0,71 3 0,ii 3 0,11 Sat iste Juni

38 C. No Kaalrod. Aar Kaalrodfrø paa i 7» Alen. Nedmuldet Tommer dybt. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage. Antal Fro opspiret. hive. De opvoksede Kaalrødder undersøgt den 1ste Oktober. Knyttet Haand. Røddernes Størrelse lig : Potet. Liden. I 1 Saaet ) 27de Juni de Juli 4d e Juli 4de Juli 5te Juli 8de Juli pct. 100 pet. 85 pet. 70 pet. 35 pet. 0 pct II Forsøg angaaende Saaningstidens Indflydelse paa Spirings-, Blomstrings- og Modningstiden ved Byg og Havre. I. Byg. Aar Saaningstid. Gjennern- Medgaaet til Gjennernsnitsnitlig Spiringen lig Blom- Spiringstid. Antal Dage. stringstid. Medgaaet fra Spiring til Blomstring Antal Dage. Gjennem - snitlig Modningstid. Medgaaet fra Blomstring til Modning Antal Dage. Samlet Vegetationstid fra Saaning til Modning i Antal Dage. Bygget radsaaedes 23de Mai 3die Juni 11 24de Juli 51 iste Sept. 39 paa Senge af 10 26de Mai 6te Juni 11 25de Juli 49 4de Sept. 41 Alens Længde med 29de Mai 8de Juni 10 27de Juli 49 7de Sept Rader paa hver iste Juni lite Juni 10 30te Juli 49 10de Sept. 42 og nedmuldedes om- 5te Juni 15de Juni 10 2den Aug de Sept. 43 kring 1 Tomme dybt. 9de Juni 18de Juni 9 4de Aug de Sept de Juni 20de Juni 7 9de Aug de Sept. 44

39 38 C. No Havre. Aar Saaningstid. Gjennemsnitlig Spiringstid. Medgaaet til Spiringen Antal Dage Medgaaet fra Spiring til Blomstring Antal Dage. Gjennemsnitlig Blomstringstid. Gjennemsnitlig Modningstid. Medgaaet fra Blomstring til Modning Antal Dage. Samlet Vegetationstid fra Saaning til Medning i Antal Dage. 11 Havren radsaaedes 23de Mai 3die Juni 23de Juli 50 4de Sept. 43 paa Senge af 10 Al. Længde med 3 Rader paa hver og nedmuldedes omkring 1-1- Tomme dybt. 26de Mai 29de Mai iste Juni 5te Juni 9de Juni 13de Juni 6te Juni 9de Juni lite Juni 15de Juni 18de Juni 21de Juni 11 26de Juli 50 8de Sept de Juli 48 10de Sept de Juli 48 14de Sept iste Aug de Sept de Aug de Sept de Aug de Sept Anmærkn. Ovenstaaende to Forsøg synes blandt andet at henpege paa, at den samlede Vegetationstids Længde fra Saaning til Modning til en vis Grad skulde være uafhængig af Saaningstiden. Aas højere Landbrugsskole den 7de November H. Fougner.

40 C. No Bilag No. II. Beretning om endel af de ved Laboratoriet udførte Arbeider, Af Gj ø d ni ngsmi dl e r, som ere blevne indsendte til Undersøgelse, have de fleste været Superfosfater, den Slags kunstig Gjødning, som for Tiden mest benyttes, og som udmærker sig ved et større Indhold af i Vand opløselig Fosforsyre. Raamaterialet, hvoraf de vare fabrikerede/ ved Opløsning med Svovlsyre, var dels Ben, dels Copro_ lither eller lignende Emne; i sidste Tilfælde var der tillige ofte tilsat kvælstofholdig Substans, almindeligst svovlsur Ammoniak, for at gjøre Gjødningsmidlet til et mere fuldstændigt. Foruden ældre norske Fabrikers undersøgtes ogsaa nogle nyeres Tilyirkninger : Vækkerø, Kopstad, Eker brikers. Den overveiende Del var imidlertid indført fra England, hvilken Indførsel tiltager, skjønt den indenlandske Tilvirkning ogsaa er i stadigt og stærkt Stigende. I Reglen er i Superfosfitterne blot Mængderne af Fosforsyre - opløselig og uopløselig Kvælstof og Kali bleven bestemt; det sidste var dog kun undtagelsesvis tilstede i nogen væsentligere Mængde. Da man nu almindelig har vedtaget at bedømme de mere righoldige og kostbare Gjødningsmidlers Værdi udelukkende efter deres Indhold af disse 3 vigtigste Plantenæringsstoffe, maa det i Almindelighed ansees for tilstrækkeligt, naar Analysen angiver Mængden af dem ; ved de mindre koncentrerede Gjodningsmidler bør man derimod ogsaa tage Hensyn til andre nyttige Bibestanddele, som kunne faa større Betydning paa Grund af den Mængde, hvori de her komme til Anvendelse; saaledes f. Ex, i Pudret til den ofte rigeligt forekommende Kalk. Prøverne ere som oftest udtagne af mig selv, ellers af et Par vederhæftige Mænd. Oploslig Uoploslig Fosforsyre Fosforsyre i /. i 0/0. Kvælstof i 0/0. Kali i 0/0.,,Bengjødning " (engelsk, fra Chalmer Kristiania Opløste Ben" n n Superfosfat" n Nitrofosfat" 77 Superfosfat 77 Saakaldet Caro-Guano" (et ganske almindeligt kvælstofholdigt Superfosfat) Fosfo-Guano" (engelsk), Backer, Kristiania 1871.,Fiskegjødning" 11 Gjødning for Rodfrugter og Sæd" (engelsk) Backer, Kristiania Superfosfat" (engelsk) Backer, Kristiania Superfosfat fra Eker. 10,1 0,65,8 9,3 4,2 1,6 15,1 0,6 1,7 13,3 0,8 1,8 4,5 7,9 8,4 4,1 3,1 7,3 10,4 3,o 11, 53,71, 8 11,7 2,5 1,9 11,1 2,5 7,7 7,0 0,5 0,2

41 40 C. No. 6. Oploslig Uoploslig Fosforsyre Fosforsyre i 0/0. i 0/0. Kvælstof "io 10,2 Svovlsyret Benmel fra Lysaker (1872). 2,8 4,9 - Superfosfat No. I Bryndalen 7,o 9,4 3,7 Vækkerø 77 9, 06,8 4,4 (1871) (af Coproliter) 9,8 4,2 1,0 - II (af Coproliter) 10,9 5,5 - fra Mandal (1870).. 13,1 6,1 Svovlsyrede Ben fra Kopstad, indsendt af en Kjober (1872) 5,913,i 3,9 Man ser, at der foruden den for dette Slags Gjødningsmidler karakteristiske opløselige Fosforsyre ogsaa ofte findes større Mpangder uopløslig. Hvis det benyttede Raamateriale har været Ben, er dette af noget mindre Betydning, da den uopløslige Fosforsyre deri dog ingenlunde snart vil opløsliggjøres i Jorden, hvis blot Benene ere meget fint pulveriserede ; dog staar den altid i hurtig Virkning tilbage for den oplosliggjorte ; i Coproliter, brændte Ben, udviskede Guano osv. er derimod den uopløste Fosfossyre langt mere tungtopløslig i Jorden og derfor af meget lavere Værdi. Det er altsaa ønskeligt, at Superfosfaterne ere nogenlunde fuldstændigt opløste og det især, naar man ikke bestemt kan afgjøre, om den uopløste Rest hidrører fra Ben eller andet tungere opløsligt Material. For de indenlandske Fabrikers Vedkommende er der neppe nogen Tvivl om, at de Fabrikater, der udgives for svovlsyret Benmel virkelig ere tilvirkede af Ben ; imidlertid vil dog idetmindste for et Par Fabrikers Vedkommende den mindre fuldstændige Opløsning, som deres svovlsyrede Benmel nu viser, blive rettet paa i Fremtiden ; for Brynsdalen er saaledes udført Analyse af Raamaterialet og deraf beregnet den fornødne Svovlsyremængde ; nogle foreløbige Prover efter denne Beregning viste sig tilfredsstillende med Hensyn til Opløsliggjørelsen. Størst Opmærksomhed maa man naturligvis have henvendt paa de fra Udlandet indførte Gjødningsmidler, da man ved disse ikke har Anledning til nogen personlig Kontrol ved Tilvirkningen; et af de analyserede Superfosfater sees saaledes meget slet opløst; dette blev imidlertid heller ikke af Agenten bragt i Handelen. I Kristiania blev der i dette Aar udbudt et Slags kunstig Gjødning fra England tiltrods for den af Prof. Waage udførte Analyse, som viste, at Salgsprisen var flere Gange højere end den burde være. I 1869 analyseredes her for en Handlende 2 engelske Gjodningsmidler, som indeholdt resp. 1,1 og 2,2 pct. Kvælstof og 2,6 og 3,5 pct. (uoploslig) Fosforsyre, desuden endel Gibs og kulsur Kalk ; Prisen paa disse kjendtes rigtignok ikke, men det er lidet sandsynligt, at de med en lang Transport og passende Fordel for Udsælgeren kunde sælges til en med deres ringe Indhold overensstemmende Pris ; Vedkommende fraraadedes naturligvis al videre Befatning med dem. En Tid efter erholdt Skolens Direktør fra England tilsendt en Prøve, der som den medsendte Analyse ogsaa viste, var af aldeles samme Slags som en af de nævnte; den tillige altid opgivne Pris var mindst 3-4 Gange for høj. Da Lysakers svovlsyrede Benmel er det blandt Landmændene bedst kjendte, antages det undertiden, at andre Sorter, som ere forskjellige fra samme i Farve, Lugt osv., ere af mindre god Beskaffenhed ; Vækkerø Fabrikat har en lysere, mere graaagtig Farve og dette gav formentlig Anledning til, at det antoges forfalsket, idet det skulde bestaa hovedsagelig af Aske og Sand. Da Fabriken har stillet sig under fuldstændig Kontrol, sendte Kommissionmren, til hvem nævnte Ytringer vare faldne, strax en Prøve hid, hvis Sammensætning imidlertid i alt væsentligt stemte overens med den ved den oprindelige Analyse fundne. Hvad Prisen paa Værdibestanddelene Kvælstof og Fosforsyre angaar, da kan den for 1 Pd. opløslig Fosforsyre nu antages til ca. 14 Sk. ; i de fleste Tilfælde vil den dog muligens stille sig lidt høiere. Denne Pris stemmer nogenlunde med den for Tiden i Danmark og Sverige gjoeldende. Kvælstoffet er steget i hoi Grad, saaledes at 1 Pd. maa beregnes til ca. 28 Sk. ; efter Prisen paa svovlsur Amoniak den er ikke altid let at opdrive i Sverige og Danmark vilde det staa i 30 Sk. og derover; i Peruguano, forsaavidt den er af bedste Slags, kommer det kanske noget under 28 Sk.

42 - Vækkero d a m p- præparerede. M , Fugtighed... 5,4 pet. (Organiske Stoffe.. 34,0 pct hvoraf Fosforsur Kalk.. 46,8 pct. - Magnesia.. 1,7 77 Jernoxyd.. 0, 5 1 Kulsur Kalk.. 6,9 Sand. Svovlsyre, Natron osv.. 3,1 1,6 100,o pet. C. No Usyret Benmel. Veekkerei Foderbenmel. Affald fra Knappe fabrikationen (Backer).,1111,,./ 33, 5 pct. 4,3 Kvælstof-.. 4,3 pct.. pet. med tilsammen 57,4 pct. 22,6 Fosforsyre.. 22,6 26,3 6, 7 2,7 Det dampprxparerede Benmel er den første Tilvirkfling af denne Art hos os. Ved det stærke Damptryk (flere Atmosfærers), hvorfor Benene udsættes, befries de for endel fra Fedtet, som modvirker deres Opløsning i Jorden, ligesom den forøgede Porøsitet tilsteder Jordens opløsende Midler bedre Adgang. Dampningen gjør ogsaa Benene sprødere, saa de lade sig male finere end det vel er muligt med raa Ben ; Findelingen er imidlertid ved de kunstige Gjødningsmidler en meget væsentlig Omstændighed, thi deraf betinges for en stor Del en rask og fuldstændig Udnytning af de tilstedeværende Plantenæringsstoffe. Fosforsyren i det dampede Benmel er altsaa lettere opløslig end det raa Benmels, men staar i hurtig Virkning tilbage for den ved Svovlsyre opløsliggjorte. Dens Mængde er som det sees større end i svovlsyret Benmel, da den ikke er nedtrykket ved nogenslags Tilsætning. Dens Pris er i dette Fabrikat for Tiden 8-4 Sk. pr. Pd., altsaa væsentlig lavere end den opløslige Fosforsyres. Om Hensigtsmæssigheden af Foderbenmel som Tilsætning til Foderet ere Meningerne endnu delte; nærmest skulde det finde Anvendelse, naar der viser sig Tilboielighed til Benskjørhed. Guano. Pera, Guano. (J. P. Olsen, Christiania 1871). Guano fra Kalifornien. Fiskeguano. (Det norske Fiskeguano. Selskab 1870). Fiskeguano. (Aalesund 1870). Hvalguano (Floyns Fabrik 1871). Fugtighed ,2 pct. 13,5 pet. 5,6 pet. t 64 e, PCt 66,3 Organiske Stoffe. 5,9 71,e - Aske de org. Stoffe Kvælstof. I Asken Fosforsyre Kali 35,4 12,7 13,1 1,9 82,9 1,0 33,9 0,3 14,9 11,4 5,1 4,8 - Kalk 35,8 - Magnesia. 2,2 Jernoxyd 0 6 Svovlsyre 2,6 - Sand ,1 7,4 _ *) 11,4 0, 3 *) 19, a pet. Fedt blandt de org. Stoffe. 6

43 42 C. No. 6. Peruguanon sees at være af den gode ægte Sort, som den sandsynligvis snart vil være vanskelig at faa, da de gode Lag rimeligvis snart ere udtømte. Den Kaliforniske er af et ganske andet Slags ; den hører til de udvaskede Guanoer, idet den, som det sees, har tabt næsten alt sit Kvælstof og Kali, medens Fosforsyremængden i samme Grad er stegen. Den stemmer i Sammensætning nogenlunde overens med Bakerguano, hvilken den dog er noget imderlegen i Fosforsyregehalt. Som hin egner den sig fortrinlig til Fabrikation af Superfosfat, medens den sandsynligvis ogsaa vil gjøre forboldsvis ringe Virkning som Gjødning i utilberedet Tilstand. Forovrigt er den ikke i Handelen her ; den analyserede Prove hidrører fra endel Sække sendt at en Konsul til Departementet for det Indre. De to Fiskeguanor er væsentlig forskjellig, idet den ene, fabrikeret af mere kjødrigt Affald, udmærker sig ved en stor Gehalt af organiske Stoffe og stor Rigdom paa Kvælstof, men en mindre Mængde Fosforsyre, medens den anden af mere benrigt Materiale indeholder mere Aske og Fosforsyre, en mindre, skjønt endnu meget anselig, Mængde Kvælstof. Hvalguanon sees nærmest at stemme overens med den fosforsyrerigeste Fiskeguano, som den dog staar noget under saavel i Fosforsyren som Kvælstofgehalt. En uheldig Omstændighed ved dette ellers værdifulde Gjødningsmiddel er dets store Fedtholdighed, som sandsynligvis vil forhale dets Virkning. Det er imidlertid at haabe, at Fabrikens driftige Eier vil lykkes i at faa det fjernet ; Produktet vil da ogsaa stige i Procentindhold af de værdifulde Stoffe. Fosforsyren i Fiskeguano kan sandsynligvis med Hensyn til Opløslighed antages omtrent lig den i usyrede Ben. Kali Natron Magnesia Svovlsyre Klor... Kalisalte. No. I. (1871).!pet. 7,8 27,9 9,8 12,7 40,9 No. II. (1871) pet. 15,8 17,1 10,2 15,2 32,7 No. III. (1871). pct. 16,8 17,9 9,8 14,4 34,6 Da et Par No. af disse først hjemtagne smaa Mængder viste sig ikke at indeholde den bestemte Mængde Kali blev de kort efter hjemkomne større Partier atter analyserede, og alle viste nu endog et Mereindhold af Kali end Garantien bestemte; hertil kom dennegang ogsaa et 4de Fabrikat af endnu større Kaligehalt. De ved den sidste Analyse fundne Mængder var af Kali 11,0 16,3 25,8 34,2 pet. - Klor 37,7 32,2 38,5 45,8 - Disse Salte, der tilvirkes ved det bekjendte Strasfurter Saltværk i Preussen, bestaa af svovlsurt Kali svovlsur Magnesia, men indeholde dertil ogsaa store Mængder af Klormetaller, især Klornatrium (Kogsalt*). Deres egentlige Værdibestanddel er Kaliet; efter Udsalgsprisen paa de forskjellige No. her stillede Prisen paa 1 Pd. Kali sig saaledes : i No. I = 11 Sk., io No. 2 9,7 Sk., i No. 3 = 9 Sk., i No. 4 = 8 Sk. Man ser altsaa, at Kaliet erholdes billigst i det indholdrigeste No., hvilket tillige medfører mindre Transportomkostninger. I de righoldigste erholder man ogsaa med samme Mængde Kali en mindre Mængde Klor end i de Kalifattigere ; Kloret ønsker man nemlig ikke gjerne at tilføre Jorden i nogen større Mængde, da det kun gjør Skade. Da Kalisaltene først nu ere komne i Handelen hos os, savnes der Erfaringer for deres Virkninger. Tager man i Betragtning de Store Mængder Kali, som Kulturplanterne indeholde sammenlignet med andre Mineralstoffe, synes det usandsynligt, at en Tilførsel - foruden Staldgjødselens Indhold - ikke ofte skulde medføre god Virkning, om end Jorden hos os hyppig kan være forholdsvis Kalirig. Disse Salte ere ogsaa istedetfor Gips anvendelige til at binde den i Fjøsene udviklede fri Ammoniak, saaledes at man undgaar Tab af Kvælstof. I samme Øjemed kunne de tjene som Tilblanding i Gjødselvandsbeholdere. I Throndhjem er der anlagt en Jodfabrik, hvor marl som Biprodukt erholder en Saltblanding, der ogsaa indeholder Kali; to forskjellige saadanne Blandinger undersøgtes og indeholdt resp. 15,8 og 6,8 pct.kali, 10,9 og 4,4 pct. Svovlsyre, 12,o og 2,1 pet. Klor 2,4 og 3,4 pet. Fosforsyre, store Mængder kulsur Kalk osv. Som Kalimængden viser WI- disse Produkter ret godt lade sig anvende som Gjodningsmidler. Mergel, Skjoelmergel, Skkelsand. IV. Kulsur Kalk. Fosforsyre. Skjælsand (Bleke) fra Wagermoen 93,1 pct. - Ringerige 90,9-0,03 pct. *) Dog kan man ogsaa erholde dem som næsten rene svovlsure Salte.

44 C. No Skjælsand (Bleke) fra Nwsoen, Kulsur Kalk.Fosforsyre. '..,,M !,,INIMMI m, Asker.. 16,4 0, Skjeberg 92,1 0,08 - Hele Skjæl af samme 91,2 Skjælsand fra Karmøen No ,5 0, ,7 0,04 - (Disse to sidste med resp. 57,2 og 39,3 pet. i Syre uopløslige Stoffe, især Kvartsand). Kalkholdigt Ler fra Ulensaker. 1,2 _ Skjælsand fra Klep, Stavanger Amt 89,1 -- med Spor a Svovlsyre og Fosforsyre. De fleste af disse Sorter Skjælsand sees at have været særdeles rige paa kulsur Kalk, hvorfor de med Fordel kunde benyttes: de to Lerprøver vare derimod kun lidet kalkholdige. Fosforsyrerawngden var næsten altid mindre end man før oftere har fundet den. Med Hensyn til den sidst anførte Skjælsand skal jeg bemærke, at der sammen med den fra Hr. Amtsgartner Stangeland var indsendt Prover af to andre Jordlag, sona laa over samme og som sua ud som myragtig Jord (Skjælsanden selv er næsten hvid); den ene af disse, det nærmest over Skjælsanden liggende, indeholdt: 15,5 pet. Fugtighed. 39,8 - organiske og forbrændelige Stoffe, hvori 1,8 pct. Kvælstof. 44,7 - uforbreendelige Stoffe, hvori 100,0 pct. 17,3 pet. kulsur Kalk. 0,07 - Fosforsyre Allerede den store Tyngde hos denne Prove tydede paa, at den ikke kunde være simpelthen en kalkblandet Myrjord, og dette bekræftede sig ved Jordens Brænding, hvorved der nemlig udviklede sig Lugt og Flamme af brændende Svovl, som antagelig fandtes i Jorden som Svovljern. Ved at udtrække Jorden med svag Saltsyre, kunde den tilstedeværende Svovlsyre fjernes ; af den fandtes noget (som Gips); den udvaskede Rest gav derpaa ved Smeltniug med Salpeter en stor Mængde Svovlsyre, hidrørende fra tilstedeværende Svovljern (Svovlkis). Skjønt dette Jordlag paa Grund af sit betydelige Indbold af kulsur Kalk og af organiske Stoffe med Kvælstof vilde vtp;ret fortrinlig egnet til Jordforbedring, som Kompostmateriale osv., kunde det m ikke anbefales, fordi Svovijern ved at optage Surstof let danner Jernsoxydul, en Forbindelse, som dels i og for sig er ugunstig for Plantevvexten, dels ogsaa bagger Beslag paa det i Jorden nødvendige Surstof. Muligens kunde dette Lag ved længere Tids Henliggen Luften blive brugbart. Det øverstliggende Lag indeholdt ligeledes Svovljern, men det udmærkede sig heller ikke ved større Indhold nyttige Stoffe ; kulsur Kalk indeholdt det saaledes ikke. Fodermidler. Bygaffald. pct. Fra DHerr. Gerner & (Jo., Moss (1871). Hvedeaffald. pet, Rugatfald. Rug - derntest. pet. pct. Maltgroe. pet. J ohannesbrodmel. Locust Meal"). (1871). Fugtighed Aske Proteinstoffe (2Eggehvidstoffe) Plantetrevler Fedt 1 Andre kvælstoffri Næringsstoffe (Stivelse osv.) 13,7 11,4 10,4 12,5 7,9 11,2 16,1 De undersøgte Sorter Affaldsmel vise sig i det Hele som meget gode ; de indeholde saaledes ikke uforholdsmwssig meget Plantetrævler, hvorimod de ere rige paa let fordøielige Kvælstof, fri Nceringsstoffe, idet disse her 51,1 59,3 4,7 13,8 2,2 15,1 3, 0 5,6 23,8 6,2 10,9 63,9 69,8 47,2 14,8 4,0 13,2 14,3 3,3 50,4 hovedsagelig bestaa af Stivelse; Mængden af Proteinstoffe er ligeledes temmelig anselig. Maltspirer udmærker sig ved Rigdom paa Proteinstoffe (Forholdet mellem Mængden af Proteinstoffe og kvælstoffri Næringsstoffe er nemlig her 6 -

45 C. No. 6. som 1 : 2, medens dette Forhold i Affaldsmelet er 1 : 4, : 4,6), hvorved dog er at mærke, at Proteinstofferne i samme neppe ere saa fuldstændig fordøielige som i Kornarternes Frø. En paa det fundne Indhold grundet Beregning viste følgende Forhold mellem disse 5 Fodermidlers Værdier : Rug- dernæst antaget =_ , vilde Rugaffaldets blive 92, Hvedeaffaldets 89, Maltspirernes 84 og Bygaffaldets 74. Johannesbrødmelet var blot som Prove taget hjem; det vil være et godt Fodermiddel, især da dets kvælstoffri Næringsstoffe for en stor Del bestaar af det lettest fordøielige Slags, nemlig Sukker ; imidlertid syntes den Pris, hvortil det vilde kunne sælges, at være noget forhøi. I August Maaned dette Aar indleveredes fra et Meieri en Prøve af Melk, der mistænktes som forfalsket med Vand. Melken var Morgenmelk; Proven kom hid samme Dags Eftermiddag og befandtes at smage temmelig tynd, men forresten normal. Den befandtes at indeholde: 89,30 pct. Vand. 2,99 - Fedt. 7,07 - Oststof, Albumin og Melkesukker. 0,64 - Aske. 100,0o Dens speeifike Vægt var 1,0273. Skjønt denne Melk med blot sine 10,70 pct. Tørsubstants var mindre god, kunde den dog ikke erklæres for forfalsket, da navnlig Morgenmelk ofte kan were af meget ringe Beskaffenhed, naar der gaar lang Tid mellem Aften- og Morgenmelkning. Fedtmængden er ikke betydelig, men træffes ofte væsentlig mindre ; det mest mistænkelige er muligens den forholdsvis ringe samlede Mængde Ostestof, Albumin, Melkesukker, men heller ikke denne er uden flere Sidestykker i uforfalsket Melk. Den sikkreste Maade at komme efter det rette Forhold vilde uden Tvivl været at undersøge Prover, tagne direkte i vedkommende Leverandørs eget Fjøs, da væsentlige Vexlinger den til samme Tider af Døgnet melkede Melks Sammensætning neppe ville forekomme fra Dag til anden, især hvis Besætningen saaledes som i dette Tilfælde ikke er altfor liden. Da der her ikke var Anledning til at benytte denne Fremgangsmaade, kunde Meieriforpagteren blot tilraades at have Opmærksomheden henvendt paa denne Leverandørs Vare, da muligens foreliggende Forfalskning kunde tænkes fortsat i større Maalestok eftersom Vedkommende blev tryggere. I Løbet af sidste Sommer er her udført en Række Analyser af Melk af Gaardens Besætning for at undersøge de Variationer, som sammes Sammensætning maatte vise. Herved er isser Hensyn taget til Fedtmængden, som derfor hver Undersøgelsesdag er bleven særskilt bestemt alle Dagens Melkninger. De fleste Gange er ogsaa Vandog Askemængden bleven bestemt, den sidste dog ikke for hver enkelt Melkning, men i den samlede Melk for Dagen. Da disse Undersøgelser fremdeles blive fortsatte over Vinteren og derfor senere tilligemed nogle andre i lignende Retning blive offentliggjorte i sin Helhed, skal jeg her blot anføre de fu ndn e Fedtmængder samt de deraf for den hele Dags Melk beregnede.

46 I C. No. IMorgen, Kl. 91- riddag, Kl. 33 **) jaften, Kl. 9-1 '44 i Middel 5. elkemængde i Potter Ir 2den--8de Juni Fedt i pct. 3,91 5,o9 4,02 4, Morgen Kl. 91 Middag, Kl, 3-1**) jaften, Kl. 9,12 )Middel Melkemengde i Potter 9de--15de Juni Fedt pct. 3,92 4, 33 3,75 3, [Morgen, Kl. 94- i I Middag Kl. 31-**) tc jaften, Kl. 9-1 Middel Melkermngde i Potter,116de-22de Juni Fedt pct. 3,68 5,0o 3,72 3, Fedt i pet. Fedt i pct. Fedt pct. C.* (Morgen, Kl. 10 i Middag, Kl. 31") Aften, Kl. 10 Middel I Melkemengde i Potter 30te Juni-6te Juli 3,52 4,37 3,66 3, /Morgen Kl. 9i Middag, Kl. 5 P., cr.) Aften, Kl. 10-i**) )Middel IMelkempangde i Potter 1 7de-13de Juli 3,09 4,58 3,57 3, rmorgen, Kl. 10 Middag, Kl. 44 I jaften, Kl. 10**) Middel Melkemmagde i Potter 21de-27de Juli 3,24 4,08 3,88 3, *) Kreaturene slupne i Havn den iste Juni. **) Blot et mindre Antal af Besætningen, nemlig de Mestmelkende, melkes til Middag, resp. Aften. Fedt i pct, Fedt i pet. Fedt i pct. 3,54 (Morgen, Kl. 91 3,41 Morgen, Kl. 61 rorgen, Kl. 64- imidda Kl 4 1 0,., I Middag, , laften, Kl. 100 cr? j = Middel r. Melkemængde 1 i Potter 28de Juli-3die Aug. 4,19 3,o5 3,64 f Aften, Kl. c'' ) I at; Middel a2 imelkemengde i Potter 2060 I, 4de-10de August. 3,29 aften, KL 7 22 I 3, CD I I Middel, IMelkemengde i Potter 25de-31te August 3,75 3,60.3, Fedt i I pet. Fedt i pet. Fedt pct. (Morgen, Kl. 61 I CD IAften, Kl. 7 /Middel Melkemmgde i Potter cp =122de-28de Septbr. 3,80 3,90 3, imorgen, Kl cg I IAften, Kl. 7 i Middel ) g Melkenawngde i Potter t 29de Sept.-5te Okt. 4,04 3,56 3, (Morgen, Kl. 64- P., I CD laften, Kl. 7 CI )Middel Melkemmugde i Potter 13de-19de Qktbr. 3,79 3,62 3, *) Blot et mindre Antal af Besætningen nemlig de mest melkende, melkes til Aften. **) Kreaturene indsat den 4de Oktober.

47 46 C. No. 6. Melkens Fedtholdighed viser sig i det Hele at have været tilfredstillende; som Middeltallet af de her anførte Mængder faar man nemlig 3,70 pct. Fedt. Sammenligner man Middeltallene for de enkelte Dage, ser man, at den laveste og højeste Grændse var 3,41 og 4,os pct., saaledes en Differents af 0,64 pct.; i de fleste Tilfælde er den dog meget mindre, saa at Variationerne i det Hele ikke ere betydelige ; de forste sex Middeltal synes at vise en stadig og hurtig jævn Synken i Fedtmængden. Noget bestemt Forhold mellem Fedtmængden og den i den tilsvarende Tid faldne Melkemængde (som er angivet for den hele Uge, hvori Undersøgelsesdagen ligger) viser sig ikke. I Tallene for de enkelte Melkninger paa samme Dag finder man i Almindelighed ogsaa her den længe kjendte Regel udtalt, at Fedtmængden er størst, naar der er hengaaet en kortere Tid efter sidste Melkning, saaledes at Morgenmelken oftest er den mindst, Middagsmelken den mest fedtrige; ved 2 Ganges daglig Melkning, da Tiden mellem begge er temmelig ens, ser man at ogsaa Fedtmængderne i det Hele nærme sig til hinanden i Morgen- og Aftenmelk. Aas højere Landbrugsskole den 13de November v. Dircks.

48 Bilag No. III. EXTRAKT AF AAS HOIERE LA.NDBREGSSKOLES REGNSKAB TIDSRUMMET FRA 1 APRIL 1871 TIL 1 JULI 1872.

49 4S C. No. 6. Indtægt. I Tidsrummet fra iste April 1871 A. Diverse Be holdnin ger ved Aarets Begyndelse: Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. Kassebeholdning 14 Spd. 44 Sk. Kreaturer 3, Inventarier : a) Institutets. 7, b) Jordbrugets 5, , Kornvarer og andre Produkter samt Materialier. 3, Udestaaende Fordringer Tilsammen 20, hvorfra gaar: Skolens Gjeld , Igjen 18,582 Spd. 31 Sk. B. Skolen: Elevafgift (2,140 Spd. 33 Sk. Refusion = 30 Spd.) 2,110 Spd. 33 Sk, 2,400 Spd. - Sk. Godtgjørelse for Elevernes Arbeide fra iste Oktober 1871 til 1ste April _ 200 Salg af kontratrykte Sager Diverse andre Indtægter Inventariernes Værdi er ved Slutningen af Aaret forøget med C. Gaardsbruget m. m.: Avling af Kornvarer. 2,148 Spd. 65k. - - Rodfrugter Fro Hø Afgift af Husmandspladsene Diverse andre Indtægter Gevinst paa Kornvarers Konto Jordbrugets Inventarier er ved Aarets Slutning forøget med Diverse Gevinster: Nettogevinst af Skoven Haven hvorfra gaar: Tab paa Fjøset , Igjen , Lateris 2,600 Spd. - Sk. 25,703 Spd. 33 Sk.

50 - _ - C. No Udgift. til den iste April A. Skolen. Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. 1. Lønninger: Direktøren ,500 Spd. - Sk. Læreren i Agronomi i Agrikulturkemi 600 Skovhusholdning og Botanik i Veterinærfagene i Bogholderi, tillige Skolens Kasserer og Regnskabsfører 450 (Gaardsfuldmvagtigens Lon = 200 Spd. er debiteret Jordbruget). Gartneren 125 Laboratoriedrengen Kosthold m. m.: Ekonomen for: Bespisning til 1 jourhavende Lærer samt diverse Elever. 1,669 Spd. 6 Sk. (Kosten til Gaardsfuldmægtigen = 60 Spd. er debiteret Jordbruget). Do. til Gartner og 1 Laboratoriedreng à 60 Spd Opvartning og Renholdelse for 15 Elever (herunder er ikke indbefattet Pibefeining) 350 Spd. 30. Sk. Tillæg for 13 Elever i Aar à, 5 Spd. aarlig Andre Udgifter: Pibefeining Brænde og Vedhugning Belysning. Vedligeholdelse af Inventarier Do. - Bygninger Det kemiske Laboratorium Lægehjelp og Medicin Bøger, Modeller, Instrumenter samt Vedligeholdelse af Skolens Samlinger Brandkontingent.. Foruden dette Belob er Jordbruget paaført Brandkontingent med 29 Spd. 40 Sk.; hvorhos bemærkes, at Brandkontingenten for iste Lateris 24 Spd.104 Sk ,215 Spd. - Sk. 4,215 Spd. - Sk. 3, , ,475 Spd. 118 Sk. 9,505 Spd. - Sk. 6,386 Spd. 106 Sk. 7*

51 50 C. No. 6. Indtmgt. Transport Anmærkning : Naar fra Brutto-Indtægten af Jordbruget og hvad derunder horer 4, trækkes Udgifterne ved samme.. 3, Udkommer Netto... 1, medens dette af Storthinget er kalkuleret til E. Statskassens Tilskud: Til lobende Udgifter" 5,000 Spd. - Sk. - Dræning" Indredning af Lokaler til Samlinger 50 I Tidsrummet fra den iste April 1871 Storthingsbevilling. Skolens Regnskab. 1, 1, 2,600 Spd. - Sk. 25,703 Spd. 33 Sk. 2,505 Spd. - Sk. 5, ,091 Spd. 80 Sk. Lateris 10,196 Spd. 80 Sk. 30,794 Spd. 113 Sk.

52 C. No Udgift. til den iste April Storthingets Bevilgning. Skolens Regnskab., =r,,, Transport 1,475 Spd. 118 Sk. 9,505 Spd. - Sk. 6,386 Spd. 106 Sk. Halvaar 1872 først er indkommen i Regnskabet efter den iste April 1872 med 85 Spd. 111 Skill. Experimentalfeltet _ Tilfældige og uforudseede Udgifter Kontoer for tilfældige Udgifter udgjør hvortil kommer diverse Beløbfra Institutets Konto med Gjor 414, 13 1,949 3 B. Gaardsbruget. Kost og Løn til Fuldmægtigen 260 Spd. Sk. Elevernes Arbeide fra iste Oktober 1871 til s D Arbeide udfort af Folket Do. - Hestene Diverse Akkordarbeider Brænde til de faste Arbeidsfolk samt til Damptærskning og Dampgrøpning 56 Materialier fra Skoven Reparation af Gaardens Bygninger Do. Inventarier Nye Inventarier Skatter og Onera (hvoraf Brandkontingenten 29 Spd. 40 Sk.) Udsæd af Kornvarer, Fro og Rodfrugter Tærskning og Grøpning Kunstig Gjødning Diverse Udgifter, hvorunder indbefattet Tab paa Rodfrugters Konto 16 Spd. 106 Sk C. D ræning og dermed forbundne Arbeider samt Grundforbedringer. 3, Sk Lateris 9,946 Spd. 80 Sk 11,982 Spd. 36 Sk.

53 52 C. No. 6. Indtmgt. I Tidsrummet fra den iste April 1872 Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. Transport 10,196 Spd. 80 Sk. 30,794 Spd. 113 Sk. F. Skolen: Godtgjørelse for Elevernes Arbeide i et Kvartal. 100 Spd. 100 Diverse Indtægter Til Mejeriet og Laboratoriet overflyttede Inventarier Inventariernes Værdi er forøget med G. Gaardsbruget m. m.: Afgift af Husmandspladsene Inventarier, overflyttede til Haven og Institutet Gevinst paa Kornvarers Konto Rodfrugters Konto Grope Diverse Indtægter Diverse Gevinster: Nettogevinst af Skoven Haven Fjøset Drcenrorfabrikation*) Hvorfra gaar: Tab paa Verkstedets Konto *) en personlig Konto - 5 H. Statskassens Tilskud 791 Spd. 395k , , *) Omfatter den hele Regnskabstermin fra iste April 1871 til Iste Juli Lateris 12,130 Spd. 50 Sk. 33,603 Spd. 31 Sk.

54 C. No til den iste Juli Udgift. Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. Transport 9,946 Spd. 80 Sk. 11,982 Spd. 36 Sk. D. Skolen. 1. Lønninger: Direktøren Spd. Sk. Læreren i Agronomi. 150 Agrikulturkemi i Skovhusholdning og Botanik i Veterinærfagene i Bogholderi, tillige Regnskabsfører og Kasserer (Gaardsfuldwagtigens Lon = 50 Spd. er debiteret Jordbruget). Gartneren Laboratoriedrengen 10 _ 1,053 Spd. 90 Sk. 2. Kosthold m. m. Ekonomen for: Bespisning til 28 Elever A, 80 Spd. aarlig. 560 Spd, - Sk. til Gartneren og Laboratoriedrengen A, 60 Spd. aarlig.. 30 Opvartning og Renholdelse for 15 Elever A, 350 Spd. aarlig (herunder ikke indbefattet Pibefeining) Tillæg for 13 Elever A, 5 Spd. aarlig , Andre Udgifter: Pibefeining.. 10 Spd. 42 Sk. Brænde og Vedhugning Vedligeholdelse af Inventarier Bygninger Lægehjælp og Medicin Boger, Modeller og Instrumenter samt Vedligeholdelse af Skolens Samlinger m. in Brandkontingent (Desuden er Jordbruget paaført Brandkontingent med 34 Spd. 42 Sk.) Experimentalfeltet Tilfældige og uforudseede Udgifter hvortil kommer diverse Belob fra Institutets Konto med Remitteret Elevafgift E. Gaardsbruget. Kost og Lon til Gaardsfuldagegtigen.. 65 Spd. - Sk. Elevernes Arbeide fra 1/4-1/ Lateris 165 Spd. - Sk. 9,946 Spd. 80 Sk. 14,182 Spds 35 Sk.

55 54 C. No. 6. Indtægt. I Tidsrummet fra den iste April 1872 Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. Transport 12,130 Spd. 50 Sk. 33,603 Spd. 31 Sk. Sum. 12,130 Spd. 50 Sk. 33,603 Spd. 31 Sk.

56 C. No til den lste Juli Udgift. Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. Transport 165 Spd. - Sk. 9,946 Spd. 80 Sk. 14,182 Spd. 35 Sk. Arbeide, udført af Folket Hestene Diverse Akkordarbeider m. ni Brænde til de faste Arbeidsfolk m. m. 14 Materialier fra Skoven Reparation af Bygninger Do. - Inventarier Skatter og Onera (hvoraf Brandkontingent 34 Spd.-42 Sk.) Udsæd af Kornvarer, Fro og Rodfrugter Kunstig Gjødning Undermaal paa Kornvarer Hertil kommer: Formindsket Værdi af Beholdninger ved lidgangen af Aaret F. Dræning og dermed forbundne Arbeider G. Diverse Beholdninger: ved Regnskabsterminens Slutning: Kassebeholdning 1,405 Spd.. 53 Sk. 255 Spd. 87 Sk. Kreaturer.. 3,185 _ Inventarier a. Institutets 7, b. Jordbrugets 5, , Kornvarer og andre Produkter samt Materialier 1, Fordringer 1, Tilsammen 19,336 Spd. 92 Sk. Drages herfra: Skolens Gjeld 1, Udgjør Skolens Ejendele den iste Juli Sk. 1, , Sum 33,603 Spd. 31 Sk. 8

57 56 C. No. 6. indtægt. SAMMENaf Aas højere Landbrugsskoles Regnskab fra Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. Skolens Ejendele ved Begyndelsen af Regnskabsaaret Institutet: Elevafgift 2,110 Spd. 33 Sk. 2,400 Spd. Sk. Elevernes Arbejde Diverse Indtægter Overflyttede Inventarier 7 4 Inventariernes Værdi forøget med Gaardsbruget: Avling af Korn, Rodfrugter og Hø m, m.. 3, Gevinst paa diverse Kontoer Husmandsafgifter Diverse andre Indtægter Overflyttede Inventarier Inventariernes Værdi forøget med ,582 Spd. 31 Sk. 2,i ; Hertil kommer : Nettogevinst af Skoven Haven ,510 Spd. 86 Sk. 1, ,579 Spd. 85Sk. Herfra par: Diverse Tab Igjen. 5, Statskassens Tilskud 6, Sk. 6, Sum 9,625 Spd. 50 Sk. 33,603 Spd. 31 Sk. Aas højere Landbrugsskole

58 DRAG. C. No. 6. den iste April til den Iste Juli dgift. Storthingets Bevilling. Skolens Regnskab. 57 Institutet. Lønninger 5,268 Spd. 90 Sk. Ekonomens Godtgjørelse for Kosthold. Opvartning og Renholdelse 2,865 t, 76 - Andre Udgifter: PH) efeinin g Brænde og Vedhugning Belysning Vedligeholdelse af Inventarier _y 77 Bygninger Det kemiske Laboratorium Lcegehjf-elp og Medicin Bøger, Modeller og Instrumenter m. ni Brandkontingent Experimentalfeltet., Tilfældige og uforudseede Udgifter Remitteret Elevafgift 9 93 Gaardsbruget: Kost og Lon til Fuldmægtigen Spd. - Sk. Elevernes Arbeide i 4 Aar.... _ Arbeide udført af Folket.. &)0.. 7, Hestene 1, Diverse Akkordarbeider m. in Brænde Materialier fra Skoven Reparation af Bygninger ,7 Inventarier samt nye Inventarier Skatter og Onera Udsæd at Kornvarer, Fro og Rodfrugter Tærskning og Grin ning,9 ip) 66 - Kunstig Gjødning Diverse Udgifter 30 Spd. 79 Sk. Undermaal paa Kornvarer Tab paa diverse Kontoer Formindsket Værdi af Beholdningerne ved Aarets Udgang Dræning og dermed forbundne Arbeider Skolens Ejendele ved Slutningen af Regnskabsaaret 10,535 Spd.108 Sk. 5, , Sum. 33,603 Spd. 31 Sk. i November Chr. Delphin. 8*

59

60 Ti] Det Kongelige Departement for det Indre. Ved at tilstille det ærede Departement hoslagte Driftsberetning med Bilage samt Regnskabsextrakt for Tiden fra iste April 1871 til iste Juli 1872 fra Direktøren for Aas højere Landbrugsskole, skal man, næst at henvise til Tilsynskommissionens Skrivelse til Departementet af 23de Januar sidstleden, hvorved man oversendte lignende Beretning for Tiden Iste April 1870 iste April 1871, tillade sig at bemærke Følgende: 1. Ved forrige Beretning gjorde man opmærksom paa, at da Jordbruget var delt i 3 Skifter, Aas, Vollebmk og Søraas, hvoraf hvert dyrkedes efter sin særskilte Driftsplan, burde idetmindste de Hovedresultater, som ethvert af disse Skifter havde givet, søges fremholdt. Da denne Tilsyns-Kommssionens Bemærkning først var fremsat i Januar Maaned d. A., er det rimeligt, at Direktøren heller ikke i nærværende Driftsberetning har kunnet give de Oplysninger, som man i de nævnte Henseender ansaa ønskelige; thi for at have været istand dertil maatte han allerede under Høsten 1871 have sørget for at holde Aarets Avling paa de forskjellige Skifter fra hinanden. Af den nuværende Beretning sees, at Jordbrugets Driftsplan er bleven væsentligt forandret, idet Vollebækskiftet, hvori der før havdes 5.aarigt Græsland, er gjort lige med Aasskiftet, saaledes at Omløbet paa disse Skifter nu er: iste Aar Brak, edet Vintersæd, 3die Rodfrugter og Grønfoder, 4de Vaarsæd, 5te Græs, 6te Græs, 7de Græs, 8de Havre, og at Omløbet paa Søraasskiftet, som før var: iste Aar Brak, 2det Vintersæd, 3die Kløver, 4de Byg eller Blandkorn, 5te Ærter og Vikker (Modne Ærter, Vikker som Grønfoder), 6te Havre, nu er : iste Aar Brak, 2det Vintersæd, 3die Græs, 4de Græs 5te Græs, 6te Havre. Den Plan, hvorefter Aas Jordbrug skulde være delt i 3 forskjellige Omløb, er altsaa opgivet, idet Omløbene kun ere blevne to, paa samme Tid som man ogsaa bar forladt at dyrke eetaarig Klover og at lade Engen ligge længer end i 3 Aar, hvorhos Græslandet er blevet indskrmnket med omtrent 30 Maal. Saavel efter den ældre som efter den nugjældende Plan for Skolen er det bestemt, at den for Eiendommen lagte Driftsplan nøie bør følges uden andre Forandringer end saadanne, hvis Hensigtsmæssighed sikker Erfaring maatte have vist." Ved sikker Erfaring" har antagelig Planen ment saadan Erfaring, som kan udledes af nøiagtige fleraarige Optegnelser om Udgifter og Avling særskilt for hvert enkelt Skifte. Saadanne Optegnelser ere imidlertid ikke førte, og Direktøren har formentlig derfor truffet de omhandlede Forandringer blot efter Skjøn. Nu er der vistnok Rimelighed for, at et saadant Skjøn, afgivet af en praktisk dygtig Mand, der i mange Aar bar ledet Driften og iagttaget Förholdene, har rammet det Rette, men som et subjektivt Skjøn vil det ikke kunne være overbevisende for Andre og kan derfor heller ikke siges tilfredsstillende at have løst den Opgave, som antages at have været Hensigten med de oprindeligt bestemte 3 Driftsplaner, nemlig ved saavidt muligt uimodsigelige Kjendsgjerninger at godtgjøre, hvilken af dem kunde ansees fordelagtigst. Da de fornødne Data angaaende Udgifterne og Udbyttet for hvert Skifte, som nævnt, mangle, og da Tilsynskommissionen ikke saaledes som Direktøren har havt Anledning til stadigt at iagttage Arbeidet og Væxten paa Skifterne, kan man ikke udtale nogen bestemt Mening om, hvorvidt der har været tilstrækkelig Grund til de skete Forandringer. Efter Kommissionens Kjendskab til, hvilket Omløb Almindelighed kan ansees fordelagtigst under lignende Jordbrugsforholde som paa Aas, er man imidlertid tilbøielig til at antage, at Dyrkningen af eetaarig Kløver med Rette er bleven opgivet, og at Engen paa Vollebæk neppe har kunnet givet tilfreds-

61 60 C. No. 6. stillende Afkastning ved at holdes saalcenge som i 5 Aar. Man er dog i adskillig Tvivl om, hvorvidt der burde være gjort en saa stor Indskrænkning som fra 5-aarig til 3-aarig Eng paa dette Skifte, ligesom man er tilboielig til at antage, at det vilde were fordelagtigt at gjøre den Omordning i Omløbet paa Aas og Vollebæk, at dette istedetfor som det nu er, nemlig: Havre, Brak, Vintersæd, Rodfrugter og Grønfofoder, Vaarsæd, Græs, Græs, Græs, kom til at blive: Havre, Rodfrugter og Grønfoder, Vaarsred, Brak, Vintersæd, Græs, Græs, Græs. Herved vilde Helbrak komme længer ud i Omløbet og Græsset blive saaet i Vintersæden, hvorefter det i Almindelighed synes at give det sikkreste og bedste Udbytte. Men selv om den skete Forandring i Driftsplanen maatte ansees for i alle Dele at have været vel beføiet, finder Kommissionen, at den ikke burde have fundet Sted, uden at Departementets Samtykke dertil var erhvervet, idet den antages utvivlsomt at være en Sag af mere end almindelig Vigtighed" (Planens 15. Den ældre Plans 5). 2. Ved forrige Beretning gjorde man fremdeles opmærksom paa: a. At der under Avlingen" bør indtages en sammenlignende Oversigt for de foregaaende 5 Aar. b. At der bør gjøres Rede for Antallet af Heste, deres Fodring og Arbeidsdage. C. At de Resultater af Interesse, som kunne udledes af Hovedsummerne, utrykkeligt bør fremholdes, saaledes at der f. Ex. ikke alene bor angives, hvor meget Foder der er brugt i Fjøset, hvor meget Melk der er erholdt og til hvilket Belob denne er udbragt, men at der efter en Gjennemsnitsberegning bør fremholdes, hvor meget Foder er givet og hvor meget Melk er faaet for hver Ko og hvad der er udbragt i Penge for hver Pot Melk, som er ystet eller solgt o. s. v. Redegjørelse angaaende disse Punkter savnes desuagtet ogsaa i nærværende Beretning. 3. Af Fjøsets Konto vil sees, at der er indkjøbt for 553 Spd. 75 Sk. Rapsmel, Palmenodmel og Linkagemel. Kommissionen antager, at Kjob af Bifoder i ethvert Fald bør indskrænkes og at Gaardens Avling af Havre og Blandkorn bør opfodres i større Udstrækning end hidtil. 4. Lærerne Irgens, Dircks og Fougner have overensmende med Planens 25 f. som Bidrag til Driftsberetningen leveret Beretning om endel af de paa Experimentalfeltet foretagne Forsøg, og Lærer Dircks derhos Beretning om endel af de ved Laboratoriet udførte Arbeider. Kommissionen nærer det Haab, at lignende værdifulde Bidrag fra Lærerne ogsaa komme til at ledsage følgende Driftsberetninger, og at de ville bidrage saavel til at vække Sandsen for videnskabelige Studier i Jordbruget som til at løse vigtige praktiske landøkonomiske Spørgsmaal. Undertegnede Professor Aschehoug bemærker, at han ikke er overbevist om Rigtigheden af den under No. 3 udtalte Anskuelse og som usagkyndig ikke tor udtale sig om Hensigtsmæssigheden af at forandre Sædskiftet. Den 14de December T. H. Aschehoug. A. Sorenssen. F. Wankel. Fra Aas Tilsynskommission.

62 Indhold Table des matières. Beretning om Aas haiere Landbrugsskole fra isle April 1871 til Isle Juli Af Skolens Direktør F. A. Dahl... Pag. 5. Beretning om endel af de paa Experimentalfeltet foretagne Forsøg. Af Skolens Lærere Dircks og Irgens 17. Nogle Forsøg anstillede paa Experimentalfeltet i Aarene 1866 og Af Skolens Lærer Fougner 'fleretning om endel af de ved Laboratoriet udførte Arbeider. Af Dircks Extrakt af Skolens Regnskab for Tiden fra iste April 1871 til iste Juli Skrivelse fra Skolens Tilsynskommission til Departementet for det Indre af 14de December Rapport sur la ferme-école d'aas pour l'époque du ler Avril 1871 au ler Juillet 1872 par le directeur F. A. Dahl.. page 5. Rapport sur des essais faits aux terrains de la ferme pour les expériences en agriculture par les professeurs de la ferme-école Dircks et Irgens Quelques essais faits aux terrains de la ferme pour les expériences d'agriculture en 1866 et 1867 par le professeur de la ferme-école Fougner Rapport sur quelques travaux de laboratoire par Mr. Dircks Extrait des comptes pour l'époque de ler Avril 1871 an ler Juillet Lettre de la commission d'inspection de la ferme-école, adressé au ministère de l'interieur le 14 Décembre

63

64 CHRIS TI A NI A.DET STEENSER COGTRIEERI k 1A,0)