Indkomne forslag af interesse for forskning. Forslagene er listet, så de følger de emner, som de handler om.

Transkript

1 Indkomne forslag af interesse for forskning Forslagene er listet, så de følger de emner, som de handler om. Nummereringen er tilfældig og ikke udtryk for nogen prioritering, blot et registreringsid. Se endvidere regnearket for at få en anden sortering. 1

2 114 interaktive medier Opsætning af sensorer skånsomt i naturen som kan bibringe gæster oplysninger og oplevelser Datalogisk Institut Har interesse for: Formidling: X : X Natur: X Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 127 interaktive medier Skabelse af et fælles virtuelt rum for drøftelse af forslag og projekter fra Nationalparkbestyrelsen Datalogisk Institut Har interesse for: Formidling: X : X Natur: Kultur: Friluftsliv: X Erhverv: 117 interaktive medier Udvikling af et strategisk, visuelt EDB modelbaseret forvaltningsværktøj opbygget på biologisk og socio økonomisk viden. Simuleringsværktøjet vil kunne afdække forventede flora/faunamæssige konsekvenser af påvirkninger fx udlægnings af nye stier eller ændringer i arealanvendelsen DMU 125 kulturformidling Åben arkæologisk udgravning ved Basballe i en jernalderlokalitet (mere herom på kulturmødet) Museet for Syddjurs Har interesse for: Formidling: : X Natur: Kultur: X Friluftsliv: Erhverv: 129 kulturformidling sprojekter med fokus på områdets nyere kulturhistorie fx feriekolonierne, ålegårdsfiskeriet på Mols, Landbruget i Mols Bjerge, møllerne i Femmøller, bebyggelser og detailhandel i Ebeltoft Den Østjyske Museumsfusion Har interesse for: Formidling: : X Natur: Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 126 kulturformidling Friluftslivets historiske betydning for området. Herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområder og fritidslandskabet m.v. BLIS Har interesse for: Formidling: : X Natur: Kultur: X Friluftsliv: X Erhverv: 1 kulturformidling Kortlægning og beskrivelse af nationalparkens geologi som grundlag for en samlet fortælling om landskabsdannelsen, idekatalog til turguider, udpegning af lokaliteter til formidling m.v. Dansk Geologisk Forening Har interesse for: Formidling: X : X Natur: X Kultur: X Friluftsliv: X Erhverv: 128 netværksdannelse sprojekter i samarbejde andre europæiske nationalparker for udveksling af data og vidensdeling DMU Har interesse for: Formidling: : X Natur: Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 2 netværksdannelse Udvikling af formidlingen gennem forskning og registrering Formidlingspartnerskabet Har interesse for: Formidling: X : X Natur: Kultur: Friluftsliv: Erhverv: 120 registrering Dataindsamlingsstrategi i nationalparken (Molslaboratoriet har tidligere lavet en indsamlingsstrategi). Molslaboratoriet 119 registrering Identifikation af eksisterende viden og af hvilke aspekter, der kræver yderligere undersøgelser. Molslaboratoriet 124 registrering Kortlægning af flora og fauna på Hjelm 121 registrering Kortlægning af naturværdierne i nationalparkens havområder 2

3 122 registrering Kortlægning af naturværdierne i private skove 123 registrering Kortlægning af status for Krybdyr og padder (er fortaget på Molslaboratoriets arealer) 116 registrering Udredningsprojekt som undersøger om der er naturtyper, kulturmiljøer, lokaliteter eller arter i nationalparken hvor forstyrrelse og nedslidning er et konkret problem i forhold til sikring af natur og kulturhistoriske værdier DGI Karpenhøj Har interesse for: Formidling: : X Natur: X Kultur: X Friluftsliv: Erhverv: 118 registrering Udvikle overvågningsprogrammer, etablering af successionsområder, bekæmpelse af invasive arter, vejledning til lodsejere om muligheder i nationalparken fx for omlægge af landbrugsarealer fra konventioneldrift til mere ekstensiv drift Molslaboratoriet 113 registrering Undersøgelse af hvilke tiltag som kan forbedre forholdene for vade og vandfugle på strandengene ved Rønnen i Begtrup Vig DOF Østjylland 115 registrering Undersøgelsesprojekt om trafikdrab af beskyttede krybdyr DGI Karpenhøj 3

4 Uddybende beskrivelse af forslag: Forslag fra møder Disse forslag er fremsat mundtligt, derfor er der ikke yderligere dokumentation Forslag fra pilotprojektet Der henvises til pilotprojektet. Forslag nr 1 Kortlægge og beskrive geologien i nationalparken både ud fra tidligere undersøgelser og nye data, men også ved besigtigelse, opmålinger og feltarbejde. Arbejdet foreslås udført af en førende og anerkendt kvartærgeolog og skal danne rammen for; a. En samlet fortælling om geologien i Nationalparken b. Et idekatalog til udarbejdelse af turguider, aktiviteter m.m. c. Udpegning af konkrete lokaliteter, der enten skal beskyttes, synliggøres, fremhæves m.m. d. En prioritering af, hvad der skal udstilles og formidles i forbindelse med et evt. oplevelsescenter (Uddrag af bilag 19 Dansk Geologisk Forening) Forslag nr 2 Udbygge viden: For at sikre aktuel og spændende formidling er det vigtigt til stadighed at udbygge det vidensgrundlag formidlingen hviler på, både gennem forskning og registrering. Nationalparkplanen bør derfor understøtte vidensopsamling igennem forskningsprojekter, beskrivelser og dokumentation, gerne med borgerinddragelse og videreformidling for øje (Uddrag af skrivelse fra Formidlingspartnerskabet, bilaghæfte nr. 3) Forslag nr 113 Begtrup Vig strandengene ved Rønnen: Strandengene og overdrevet nord for Rønnen på den nordlige side af Begtrup Vig er et af de få steder i Nationalparken der tiltrækker ynglende og rastende vade og vandfugle. Tidligere ynglede Almindelig Ryle her. Naturkvaliteten af området bør forbedres. Det vil formodentlig kræve undersøgelser for at konstatere hvilke tiltag der skal sættes i værk. En del af området bør beskyttes mod færdsel i yngletiden. (Uddrag af bilag 6 DOF) Forslag nr 114 Forslag til forsknings og formidlingsprojekt, Nationalpark Mols Bjerge Mother nature is speaking! Naturen fortæller sin egen historie bæredygtig teknologisk overvågning og formidling Det er velkendt at web og mobilteknologi kan benyttes til at hjælpe besøgende og professionelle med at skaffe information om et bestemt sted, eller en bestemt bygning/plante/osv. når de bevæger sig rundt i et område såsom Nationalpark Mols Bjerge. GPS og andre slags positionering, sociale web teknologier som wikis, blogs og Facebook, tur /ruteplanlægning, billed og lyd opsamling er væsentlige teknologiske komponenter i sådanne løsninger. I dette projekt er vi interesseret i at udvide de måder, hvorpå naturen kan snakke tilbage til folk, som bevæger sig rundt i naturen. Vi taler ikke om at erstatte besøget med, at alt kan opleves hjemme fra stuen. Snarere vil vi gennem en kombination af bæredygtige, usynlige sensorer i området og det faktum, at menneskene er udstyrede med mobiltelefoner mm. når de bevæger sig rundt, udvide mulighederne for at folk kan opleve elementer i Nationalparken, som de ikke lagde mærke til ellers; at de kan lade sig overraske; og at de kan dele disse oplevelser. Det kan f.eks. være bestemte dyre, plante eller vejrfænomener, der kun kan opleves bestemte steder på bestemte tidspunkter. Hvis disse kan spores af omgivelserne, så besøgende med meget større sandsynlighed end ellers vil kunne få oplevelserne, så vil det øge brugsværdien af området væsentligt for publikum. Der vil være to centrale elementer i at få området til at fortælle sin historie til brugerne: Brugerne af området vil selv (nu og) i fremtiden være bærere af avancerede mobiltelefoner, der kan bruges til at spore og logge aktiviteter, billeder, video og simple målinger til en fælles geografisk database. Dette kan give andre brugere vink om, hvor bestemte fænomener kan opleves. I dag findes der også et hav af ultrasmå trådløse lavenergi sensorer, ligesom der findes trådløse kameraer, der vil kunne udstyres med solceller eller andre energiproducerende enheder. Disse vil kunne placeres diskret i naturområdet og logge data på den fælles geografiske database. De indsamlede data vil kunne stilles til rådighed f.eks. via en Google Earth baseret interaktion på nettet og på skærme i besøgscentre. De vil også kunne stilles til rådighed via kontekst sensitive applikationer på mobiltelefoner. F.eks. i stil med Layar programmet (til iphone og Android), der er et såkaldt Augmented Reality system, der kan give brugeren 4

5 oplevelsen af, at man har lagt et lag af information og vejvisning ovenpå naturen, ved at man bruger mobiltelefonens kamera som øje. Projektet indeholder to datalogiske forskningsudfordringer: Udformning, aktivering, dataopsamling fra trådløse, bæredygtige og usynlige sensorer i naturen. Visualisering af og interaktion med sådanne sensordata på små, mobile apparater, såvel som fx udstillings storskærme placeret i nogle besøgscentre ved indgange til området. Derudover rummer projektet mulighed for fx biologiske og miljømæssige forskningsemner samt emner af formidlingsmæssig karakter. I et samarbejde med biologer og andre forskergrupper, vil man kunne etablere sensornetværk, der ud over formidling til publikum også opsamler målinger af relevans for biologisk forskning. Konkret forestiller vi os projektet realiseret gennem 2 3 demonstratorer, der forbinder enten begrænsede arter, eller begrænsede områder med et informationscenter eller en museumsudstilling. Potentielle samarbejdspartnere: Naturhistorisk Museum, Naturvejlederne og museer i området, Skov og Naturstyrelsen, DMU, Syddjurs Kommune, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, AleXandra Instituttet A/S. Finansiering: Pt. uklar. Kontakt: Professor Kaj Grønbæk, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, kgronbak@cs.au.dk Forslag nr 115 Trafikdrab at beskyttede krybdyr: Forudsat fornødne midler tilbyder DCI Karpenhøj at sætte sit projektforslag Dæk mod Slange i spil i NP MB. Projektet skal via offentlig formidling få borgerne i Syddjurs området til at indmelde (og helst indsende) dødfundne slanger og krybdyr (Snog, Hugorm, Stålorm og Firben) specielt fra områdets veje. Dette vil være et eksempeiprojekt, der vil dokumentere og kortlægge mulige problemer i mødet mellem (øgende og sæsonbestemte) trafikstrømme overfor nogle af områdets karakteristiske men osse sårbare arter. Metoden vil være borgerinddragende, videnskabelig, debatskabende og forvaltningsmæssig brugbar. På sorte pletter vil der blive givet forslag til afhjælpende foranstaltninger skiltning, faunapassage, barrierer, folkeoplysning mm. Projektet er et DGl projekt, men vil være oplagt at samordne med Nat.Hist.Mus.Århus, Syddjurs Kommunes Vej og Trafikforvaltning, en af lokalaviserne som kampagne medie og DN. Projektet integrerer øget forskning, trafik, naturbeskyttelse, kortlægning og borgerinddragelse. (Uddrag af bilag 1 DGI Karpenhøj) Forslag nr 116 Der findes nationale udredninger af trafik, friluftsliv og slid på naturen, men vi foreslår en udredning af, om der er naturtyper, kulturmiljø, lokaliteter eller arter i NP MB, hvor forstyrrelse og nedslidning er et konkret målbart problem ift natur og kulturhistoriske værdier. (Uddrag af bilag 1 DGI Karpenhøj) Forslag nr 117 Forvaltningsmodeller den virtuelle nationalpark..(uddrag af bilag 25 DMU). Forslag nr 118 Der bør udvikles overvågningsprogrammer med fokus på indikatorer og artsovervågning, hvorfor arter og artsgrupper bør identificeres med henblik på et standardiseret moniteringsprogram. (Uddrag af bilag 15 Molslaboratoriet) Forslag nr 119 Henvisning til bilag 24 Molslaboratoriet Forslag nr 120 Indsamlingsstrategi i nationalparken (Molslaboratoriet har tidligere lavet en indsamlingsstrategi). (Uddrag af bilag 15 Molslaboratoriet) Forslag nr 125 ARKÆOLOGISK FORSKNING OG FORMIDLING I NATIONALPARK MOLS BJERGE: Et projekt med publikumsadgang til arkæologiske udgravninger. Inden for Nationalpark Mols Bjerge og dens nærmeste omgivelser findes en lang række markante fortidsminder liggende synlige i landskabet. Her kan nævnes de imponerende stendysser fra yngre stenalder med Poskær Stenhus som den mest kendte. De vældige gravhøje ved f.eks. Trehøje, Stabelhøje og Store Baunehøj præger også i høj grad landskabet og horisonten i området. Trods områdets rigdom på sådanne monumenter fra fortiden er den konkrete arkæologiske viden om diverse aspekter af de forhistoriske samfund særdeles ringe. Dette skyldes, at der kun har været udført ganske få målrettede arkæologiske undersøgelser i området. 5

6 Ældre stenalder er den mest udforskede periode inden for området. Her er der foretaget ret omfattende undersøgelser af bopladser ved Havmølleåen, Knebel Vig og Vængesø. For de efterfølgende perioder yngre stenalder, bronzealder og jernalder er der derimod næsten ikke foretaget udgravninger. Vi har derfor ingen viden om karakteren af bebyggelsen i yngre stenalder. Vi har intet kendskab til de store samlingspladser, som man fra andre egne af landet ved har fungeret sammen med med dysserne og jættestuerne. Sådanne pladser må findes i området, de er bare ikke fundet og undersøgt endnu. Det samme gælder bronzealderens huskonstruktioner, som man efterhånden har et detaljeret kendskab til fra mange områder af landet ikke mindst fra Norddjursland. I Nationalparkområdet kendes ikke en eneste lokalitet med spor afbronzealderens huse, selv om egnens mange gravhøje viser, at området må have været tæt bebygget i bronzealderen. Lignende forhold gør sig gældende for jernalderbebyggelsen, hvor der kun er kendskab til spredte spor af bopladser, mens selve landsbyerne og deres struktur ikke er undersøgt. Denne mangel på arkæologisk viden ønsker Museet for Syddjurs at ændre ved en intensiv arkæologisk udforskning afnationalparkområdet, og det på en måde hvor det arkæologiske arbejde bliver direkte kombineret med formidling til Nationalparkens gæster. Ideen er at foretage arkæologiske udgravninger, som publikum kan besøge. Her kan man direkte få et indblik i, hvorledes undersøgelsen af de bevarede strukturer i jorden bliver omsat til viden om de forhistoriske samfund. Erfaringsvis er rundvisning direkte på arkæologiske udgravninger en ideel formidlingssituation og en stor publikumssucces, senest set ved undersøgelser tæt på Århus Domkirke, hvor titusinder besøgte udgravningeme. På en sådan åben udgravning vil der være mulighed for at overvære udgravningssituationen, der vil være foredrag, fremvisning afoldsager og mulighed for at se en relevant udstilling opbygget i skurvogn. Til gengæld vil selve undersøgelsen foregå helt på arkæologernes præmisser og på et højt forskningsmæssigt niveau. For at opnå en acceptabel effekt både publikumsmæssigt og med hensyn til arkæologiske resultater må en arkæologisk udgravning, som skitseret ovenfor, være bemandet med 3 4 arkæologer og fungere over det meste af sommerhalvåret. Dette vil naturligvis være forbundet med en ret stor økonomisk udgift, og hertil kommer leje afjordareal, skurvogne, toiletfaciliteter, opbygning af udstilling etc. Skønsmæssigt vil der være tale om en økonomi på 1,5 2 mio. 1cr. pr. sæson, og det er museets håb, at det netop ved et samarbejde med Nationalparken vil være muligt at skaffe midler af en sådan størrelsesorden til veje. For en del år siden fik Museet for Syddjurs tilfældigvis kendskab til en jernalderlokalitet tæt ved Basballe i øvrigt med en meget storslået udsigt. Her ligger tilsyneladende en boplads fra omkring år 0 med velbevarede anlægsspor. En foreløbig kontakt til lodsejeren viste, at han ikke var uvillig til at udleje arealet til et arkæologisk formål. Denne lokalitet kunne være det sted, hvor man afj,røvede konceptet med åbne arkæologiske udgravninger. Med venlig hilsen Esben Kannegaard, Museumsinspektør, Forslag nr 126 Fritidslivets historiske betydning for området herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområder, fritidslandskabet m.v. Registrering, bevaring og genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus (Uddrag af bilag 2 BLIS) Forslag nr 127 Forslag til forsknings og formidlingsprojekt, Nationalpark Mols Bjerge Giv dit besyv med mens du er der I egov+ projektet har vi arbejdet med at understøtte borgernes muligheder for deltagelse i lokalplanlægning ( gennem mobil og web teknologi. I Nationalpark Mols Bjerge er man i øjeblikket i gang med en planproces der omfatter møder, høringer mm. med lokale borgere og interessegrupper. Diskussioner med andre nationalparker har tydeliggjort at det lokale initiativ er vigtigt, både i planlægningen af nationalparken og når man senere går over i en mere drift orienteret fase. I Nationalpark Mols Bjerge omfatter interessenterne ikke kun de borgere, der bor i området. Det er også vigtigt at være i kontakt med sommerhusejere og turister som benytter området i kortere perioder. Derudover er området stort nok til at folk med fælles interesser ikke nødvendigvist kender hinanden. I dette projekt ønsker vi at eksperimentere med hvordan mobil og web teknologi kan bruges til at opsamle borgernes synspunkter og observationer om steder, bygninger og begivenheder i nationalparken, til understøttelse af den daglige drift og den løbende planlægning. Vi vil gøre det muligt for grupper med fælles interesser at mødes virtuelt, for Nationalparkens administration og bestyrelse at kaste emner og skitser ud til diskussion blandt borgerne, og for lokale initiativgrupper at komme i kontakt med andre borgere og besøgende. Projektet har to ambitionsniveauer: 1. En begrænset demonstrator prototype som undersøges i en afgrænset diskussions proces i det kommende år. 6

7 2. En færdiggørelse og udrulning af teknologien, så den kan benyttes på længere sigt i hele nationalparken, samt en udbredelse af forskningsemnerne. 1. kan uden videre gennemføres som en del af Mathias Korns ph.d. projekt, og kræver begrænset yderligere finansiering. 2. kræver forskningsfinansiering såvel som deltagelse af en partner der kan forestår udrulning og vedligeholdelse. Potentielle samarbejdspartnere: Nationalpark Sekretariatet og Bestyrelsen, Syddjurs Kommune, et antal lokale interessegrupper, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, AleXandra Instituttet A/S. Finansiering: Niveau 1 OK, niveau 2, pt. uklar. Kontakt: ph.d. studerende Mathias Korn og professor Susanne Bødker, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, bodker@cs.au.dk Forslag nr 128 Nationalpark Mols Bjerge samspil med forskningen nationalparkerne i europæisk sammenhæng data og vidensdeling forskning, forvaltning og formidling den virtuelle nationalpark (Uddrag af bilag 25 DMU) Forslag nr 129 For at sikre høj kvalitet i den viden, der skal formidles i Nationalparken, må der tages afsæt i seriøs forskning i områdets kulturhistorie. Det er museets forslag, at laves en prioriteret plan over forskningsmæssige indsatsområder. Museet planlægger i den sammenhæng en række forskningsprojekter, som vil sætte fokus på Nationalparkens nyere tids kulturhistorie: Feriekolonierne på AhI Sommerhusbebyggelsen ved Fuglsø Strand Ålegårdsfiskeriet på Mols og Helgenæs Landbruget i Mols Bjerge Møllerne i Femmøller Bebyggelsen i Ebeltoft Detailhandlen i Ebeltoft (Uddrag af bilag 22 Østjyske Museumsfusion) 7