Indkomne forslag af interesse for kultur. Forslagene er listet, så de følger de emner, som de handler om.

Transkript

1 Indkomne forslag af interesse for kultur Forslagene er listet, så de følger de emner, som de handler om. Nummereringen er tilfældig og ikke udtryk for nogen prioritering, blot et registreringsid. Se endvidere regnearket for at få en anden sortering. 1

2 7 aktivitetsmuligheder Synliggørelse af den maritime kulturarv og fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn 35 aktivitetsmuligheder Skabelse af en arkitektur tur i parken Har interesse for: Formidling: X Forskning: Natur: : X Friluftsliv: X Erhverv: 58 aktivitetsmuligheder Kystkulturformidling med Veteranskibet Skødshoved Gert Bilander 79 aktivitetsmuligheder Formidling af arkitekturhistorie Friis og Molkte Områdemøde aktivitetsmuligheder ture til Hjelm. Friluftsrådet 217 aktivitetsmuligheder Mindst to støttepunkter af kystkulturmæssig karakter, der arbejder med gamle træskibe Pilotprojektet: 10 center Medvirke til opsætningen af det kulturhistoriske Lystøndeskur fra Holmen som informationscenter for kulturmiljøet i Købstaden Områdemøde 4 30 center formidlingsenhed ved Ørnbjerg Mølle Områdemøde center Etablering af udstilling om jagtens historie og funktion som kulturbærende element Danmarks Jægerforbund 194 center Medborgerhus Femmøller Strand Eva og Arne Egeskjold Har interesse for: Formidling: Forskning: Natur: : X Friluftsliv: X Erhverv: X 197 center Genopførelse af Lystøndeskuret 2

3 199 center Formidlingscenter i købstaden med fokus på områdets kulturhistorie Museet for Syddjurs 212 center Muligheder for teater og kulturarrangementer i besøgscentre Områdemøde center eller besøgscenter i Maltfabrikken Astrid Søe 14 Egil Fischer Forskønnelse, synliggørelse og formidling af Egil Fischers byplan, Herunder udarbejdelse af en bevarende lokalplan Grundejerforeningen Femmøller Strand 110 Egil Fischer Synliggørelse af Egil Fischers haveby, erhvervelse og pleje af areal som ikke må bebygges samt pleje af fællesarealer omkring Møllestien Bodil Bach, Steen Andersen og Carsten Holst 202 Egil Fischer Genskabelse af Egil Fishers Park ved Femmøller Strand 203 Egil Fischer Bevarende lokalplan for Egil Fischers ferieby Museet for Syddjurs 204 Egil Fischer Styrkelse af kulturmiljøet i Egil Fischers byplan for Femmøller Strand Områdemøde 1 34 erhvervsudvikling Projekter for genanvendelse af ledige driftsbygninger i det åbne land X 218 erhvervsudvikling Øget forskning og dokumentation gennem tilførsel af flere midler til museums og arkivvæsnet Pilotprojektet: 201 genopretning Tjæregryden ved Egens Havhuse sættes i stand Områdemøde 1 3

4 206 genopretning Genopbygning af Kalø borgruin evt. i fuldstændig autentisk form Anonym 52 informationstavler Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. Friluftsrådet 53 informationstavler Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder og Frilæggelse af vigtige kulturspor i landskabet. Friluftsrådet 1 kulturformidling Kortlægning og beskrivelse af nationalparkens geologi som grundlag for en samlet fortælling om landskabsdannelsen, idekatalog til turguider, udpegning af lokaliteter til formidling m.v. Dansk Geologisk Forening Har interesse for: Formidling: X Forskning: X Natur: X : X Friluftsliv: X Erhverv: 8 kulturformidling Brug af Torvet 5 til kulturformidling specielt af den fysiske kulturarv fx fritidskulturens fysiske spor 16 kulturformidling Kalø Slotsruin formidlingsprojekt Hans Kristiansen 18 kulturformidling Synliggørelse af de historiske og nutidige kunstnerkolonier på Mols Poul Erik Bærentzen 23 kulturformidling Synliggørelse og formidling af oldtidsagre i Sønderskoven ved Rugaard Michael Vinter X 33 kulturformidling En nations historie belyst gennem Nationalparkens kulturhistoriske spor 49 kulturformidling Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. Friluftsrådet 50 kulturformidling Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsystem. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. Friluftsrådet 4

5 55 kulturformidling Sikre en god balance mellem professionelle formidlere og frivillige lokale historiefortællere. Friluftsrådet 67 kulturformidling Story telling formidling, f.eks. med molbohistorier Områdemøde 1 75 kulturformidling Omdannelse af en landejendom til historisk ejendom, hvor man bruger de gamle dyrkningsmetoder Områdemøde 3 X 78 kulturformidling Fortælle (hele) Danmarks udviklingshistorie gennem kulturhistoriske levn og spor i Nationalparken Erik Andersen ppt Områdemøde 4 86 kulturformidling Oprettelse af en kulturvejlederstilling Pilotprojektet 87 kulturformidling Oprettelse af åbne arkæologiske udgravninger Pilotprojektet 112 kulturformidling Byrådet ønsker at der økonomisk og planlægningsmæssigt bidrages til bevarelse, synliggørelse, tilgængeliggørelse og formidling af kulturmiljøer, kulturhistoriske spor og den fysiske kulturarv. Syddjurs Kommune 125 kulturformidling Åben arkæologisk udgravning ved Basballe i en jernalderlokalitet (mere herom på kulturmødet) Museet for Syddjurs Har interesse for: Formidling: Forskning: X Natur: : X Friluftsliv: Erhverv: 126 kulturformidling Friluftslivets historiske betydning for området. Herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområder og fritidslandskabet m.v. Har interesse for: Formidling: Forskning: X Natur: : X Friluftsliv: X Erhverv: 141 kulturformidling Lyngen tilbage. Forsøgsarealer med opdyrkning af græshedearealer/skovryddede arealer. Dyrkning efter principperne i den historiske landbrugskultur i Mols Bjerge. Poul Erik Bærentzen Har interesse for: Formidling: Forskning: Natur: X : X Friluftsliv: Erhverv: X 195 kulturformidling Reetablering af et husmandssted i Mols Bjerge Museet for Syddjurs X 5

6 196 kulturformidling Åben arkæologisk udgravning af jernalderlokalitet ved Basballe Museet for Syddjurs 200 kulturformidling Kystkulturprojekt i den gamle søkøbstad Ebeltoft og herunder en nordisk konference i 2012 Poul Erik Clausen 223 kulturformidling Deltagelse i kulturudviklingsprojektet Skulpturlandskab Syddjurs Kommune 91 kulturvejleder Øget kulturformidling fx ved oprettelse af en kulturvejlederstilling Pilotprojektet: X 209 lokalplaner Udarbejdelse af bevarende lokalplaner for de i nationalparken udpegede bevaringsværdige landsbyer 214 lokalplaner Bevarende lokalplan for Dråby og de andre udpegede landsbyer i bekendtgørelsen Områdemøde lokalplaner Øget beskyttelse og bevaring af kulturhistoriske helheder gennem udarbejdelse af kulturmiljøplaner på såvel overordnet plan som på landsbyniveau og lodsejerniveau med tværfaglig inddragelse af relevante parter Pilotprojektet: 219 lokalplaner Samarbejde om bevaringsplanlægning af udpegede kulturmiljøer samt om revision af arealudpegninger inden for nationalparken. Syddjurs Kommune 5 nationalparkuddannelse Uddannelseskorps, der skal kunne aflaste lærerne i naturuddannelsesinstitutioner Områdemøde 3 Har interesse for: Formidling: X Forskning: Natur: X : X Friluftsliv: Erhverv: X 6 nationalparkuddannelse Skabe uddannelsesinstitution, som uddanner inden for natur, formidling o.l. (nationalparkuddannelse) Områdemøde 3 Har interesse for: Formidling: X Forskning: Natur: X : X Friluftsliv: X Erhverv: X 116 registrering Udredningsprojekt som undersøger om der er naturtyper, kulturmiljøer, lokaliteter eller arter i nationalparken hvor forstyrrelse og nedslidning er et konkret problem i forhold til sikring af natur og kulturhistoriske værdier DGI Karpenhøj Har interesse for: Formidling: Forskning: X Natur: X : X Friluftsliv: Erhverv: 6

7 208 registrering Registrering af alle bygninger efter SAVE systemet inden for Nationalparken 211 registrering Registrering af gamle stier (kirke og skolestier) og reetablering af nogle af disse. Friluftsrådet 213 registrering Registrering af bevaringsværdige bygninger og anden fysisk kulturarv i Nationalparken Områdemøde registrering Igangsætning af overordnet registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger i nationalparken Den Østjyske Museumsfusion 222 registrering Ønsker et samarbejde om nye eller reviderede kulturmiljømæssige arealudpegninger Syddjurs Kommune 28 sti Øge synliggørelse og adgangsforhold til fortidsminder omkring Øer Områdemøde 4 21 trafik Færdiggørelse af projekt om formidling og synliggørelse af kulturhistoriske vejvisersten DGI Karpenhøj 207 Udvidelse af nationalparken Udvidelse af Nationalparken med Rønde by Ole Kragelund fremsagt mundtligt. 90 vedligehold Øget synliggørelse af kulturhistoriske værdier og herunder fortidsminder gennem pleje og vedligeholdelse samt forbedring af adgangsforhold Pilotprojektet: 198 vedligehold Renovering af tangdiger i Ebeltoft Museet for Syddjurs 210 vedligehold Pleje og restaurering af kulturhistoriske bygninger og landskaber. Friluftsrådet 7

8 215 vedligehold Særlige finansieringsordninger til bygningsbevaring Pilotprojektet: 8

9 Uddybende beskrivelse af forslag: Forslag fra møder Disse forslag er fremsat mundtligt, derfor er der ikke yderligere dokumentation Forslag fra pilotprojektet Der henvises til pilotprojektet. Forslag nr 1 Kortlægge og beskrive geologien i nationalparken både ud fra tidligere undersøgelser og nye data, men også ved besigtigelse, opmålinger og feltarbejde. Arbejdet foreslås udført af en førende og anerkendt kvartærgeolog og skal danne rammen for; a. En samlet fortælling om geologien i Nationalparken b. Et idekatalog til udarbejdelse af turguider, aktiviteter m.m. c. Udpegning af konkrete lokaliteter, der enten skal beskyttes, synliggøres, fremhæves m.m. d. En prioritering af, hvad der skal udstilles og formidles i forbindelse med et evt. oplevelsescenter (Uddrag af bilag 19 Dansk Geologisk Forening) Forslag nr 2 Udbygge viden: For at sikre aktuel og spændende formidling er det vigtigt til stadighed at udbygge det vidensgrundlag formidlingen hviler på, både gennem forskning og registrering. Nationalparkplanen bør derfor understøtte vidensopsamling igennem forskningsprojekter, beskrivelser og dokumentation, gerne med borgerinddragelse og videreformidling for øje (Uddrag af skrivelse fra Formidlingspartnerskabet, bilaghæfte nr. 3) Forslag nr 7 Fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser evt, lavere havnelej e for både af kulturhistorisk værdi? (uddrag af skrivelse fra bilagshæfte 2) Forslag nr 8 Det gamle Rådhus (Politistationen) på Torvet formidling af Ebeltoft samt evt. den øvrige bygningskultur i Nationalparken(uddrag af skrivelse fra bilagshæfte 2) Forslag nr. 14 For at gøre Fischer og hans byplan færdigt, vi foreslå at der laves en lokalplan for den del af vort område. Lokalplanen bør dels erstatte de mange enkeltservitutter på ejendommene, dels gøre indsigelses og beslutningsgangene til forvaltningen af Fischers arv enklere. Det ville være fantastisk, hvis Nationalparken i denne sammenhæng kunne indgå i at tilbageføre dele af området og evt. nogle af husene til en mere oprindelig stand. Det ville være ønskeligt, hvis de nuværende ejere af Fischer husene kunne få hjælp, så de kan føre husene op til dette årtusindes standarder, uden at miste det arkitektoniske og byplanlægningsmæssige særkende. Men vi ønsker ikke en museumsby, hvor alt er fredet. (Uddrag af bilag 12 Femmøller grundejerforening) Forslag nr 16 Ideer til udvikling I har efterlyst ideer til udvikling oven i købet med en lille brochure med et luftfoto af Kalø, ligesom Kalø slotsruin er et centralt led i jeres logo. Jeg har for mange år tilbage, da der forelå et specialnummer af tidsskriftet Skalk med tegninger af en mulig rekonstruktion af slottet, foreslået Rønde Kommune, at man etablerede et formidlingscenter, netop omkring Kalø og specielt Kalø Slot, hvor man f.eks. på parkeringspladsen eller ved den tilstødende parkeringsmark lod opføre en model af det rekonstuerede slot i en god stor skala (1:5?), som gav mulighed for at se slottes oprindelige opbygning m.m. Skov og naturstyrelsens gamle publikation ( er et glimrende materiale, som formentlig kunne moderniseres og nyudgives i forbindelse med et sådant formidlingscenter. 9

10 Røndes tidligere borgmester historikeren Vilfred Friborg kunne sikkert inddrages i et arbejde omkring formidlingen af Kaløs spændende historie. Måske kunne den efterlyste model laves af frivillige evt. af pensionstklubber eller som et tilbud på kommunens nærliggende aktivitetscentre. Kommunens skoler og undervisningsinstitutioner vil naturligvis også skulle bidrage. Det helt centrale i et sådant projekt ville være den gode, store model, som folk kunne gå rundt om evt. ind i? For derved at få en introduktion til et besøg på ruinen eller til videre studier om slottes historie. God fornøjelse Med venlig hilsen Hans Kristiansen, Elbjergvej 6 A, 8420 Knebel, telf Bilag nr 18 Oversigt over historiske kunstnere bilag 21 kunstnerkolonier Forslag nr 21 Vejvisersten i Syddjurs: DGl Karpenhøj har leveret et fint eksempel projekt på borgerinddragelse i beskyttelse og formidling af kulturmiljøet gennem Vejvisersten projektet. Vi foreslår Projekt Vejvisersten færdiggjort og permanent indlejret i de relevante forvaltninger og som en kulturhistorie, som faktisk er enestående i Danmark (rekordhøjt antal kendte sten). Stenene, deres placering og historie og fortællingen om dem indlejres i forventet projekt om temature på NP hjemmesiden. (uddrag af skrivelse fra Karpenhøj bilagshæfte 1) Forslag nr 23 Kortlægning af samtlige oldtidsagre i det gamle Århus Amt i løbet af efteråret. Efterfølgende er det meningen at udvælge enkelte lokaliteter til nærmere tværvidenskabelige undersøgelser. (Uddrag af bilag 20 Oldtidsagre) Forslag nr 33 En nations historie belyst i en Nationalpark: Købstaden, industrien, landevejs og skolebyen, landsbyer, landbrug, andelstanken, både østkyst og vestkyst, dampskibskulturen havets stationsby, kirker, herregårde, middelalder, skanser, fritidslandskabet,m.v. (uddrag af skrivelse fra bilagshæfte 2) Forslag nr 34 Genanvendelse af landbrugsbygninger Idekatalog. Indretning af småerhverv, overnatningssteder for cyklende og vandrende m.v. (uddrag af skrivelse fra bilagshæfte 2) Forslag nr 35 Formidling af specielle ejendomme, f.eks. en arkitektur tur rundt i Nationalparken også med nyere arkitektur Kunne feks. laves af. (uddrag af skrivelse fra bilagshæfte 2) Forslag nr 49 Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. (uddrag af skrivelse fra Friluftsrådet b ilag 4) Forslag nr 50 Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsystern. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. (uddrag af skrivelse fra Friluftsrådet b ilag 4) Forslag nr 52 Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. (uddrag af skrivelse fra Friluftsrådet b ilag 4) Forslag nr 53 Fritlægge kulturspor i landskabet. (uddrag af skrivelse fra Friluftsrådet b ilag 4) Forslag nr 55 Der findes en god balance mellem brugen af professionelle formidlere og frivillige, lokale historiefortællere. (uddrag af skrivelse fra Friluftsrådet b ilag 4) Forslag nr 56 Fælles uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken.. (uddrag af skrivelse fra Friluftsrådet b ilag 4) 10

11 Forslag nr. 58 Formidling af kystkultur med Veteranskibet Skødshoved. I jeres pjece stiller I bl.a. følgende spørgsmål: Hvor og hvordan bevarer og formidler vi kystkulturens historie og særpræg, samt den øvrige kulturarv knyttet til vores kystområder? Det gør vi allerede med Veteranskibet Skødshoved. Vi har gjort det i 18 år, vi vil gerne blive ved, og vi vil gerne gøre det bedre. Skødshoved er en lille fragtbåd, bygget i 1907 til paketfarten mellem Mols og Århus. Hun sejlede mellem Kongsgårde, Skødshoved og Århus i mere end 60 år, og hun har aldrig været væk fra området. Siden 1992 har Skødshoved været en selvejende institution, drevet og sejlet af frivillige og med en støtteforening på godt 100 medlemmer. Institutionen har som formål at bevare Skødshoved, som hun så ud i midten af halvtresserne, samt at udbrede kendskabet til skibet, småskibsfarten og kystkulturen i området. Det gør vi gennem sejlads med selskaber og turister, primært i Kalø Vig, men i de sidste par år også fra Ebeltoft. Vi kender farvandet, kysten og landingspladserne bedre end de fleste. Skødshoved er erklæret bevaringsværdig af Nationalmuseet og er godkendt som passagerfartøj af Søfartsstyrelsen. Vi er således allerede en del af den maritime kulturarv. Vi har som nævnt holdt skuden sejlende i 18 år, men som frivillig forening er vi også blevet 18 år ældre. Det kniber med at tiltrække nye aktive folk frivilligt, ulønnet arbejde arbejde er jo ikke i høj kurs for tiden vi andre bliver ældre, nogen falder fra, og arbejdsbyrden bliver større. Der er stadig flere opgaver, vi ikke når, og selvom vi i årenes løb har fundet fondsmidler til restaurering ( ca. 2,5 mill.), er der stadig en årlig nedslidning og vedligeholdelse, som vi ikke helt kan tjene ind til, selvom vi sejler alt, hvad vi kan. Og drift og vedligeholdelse er det næsten umuligt at få hjælp til. Lysten til at drive Skødshoved videre har vi dog stadig, og visioner har vi også: De sidste par år har vi sejlet fra Ebeltoft om sommeren. Det er jo her, turisterne er, og da de åbenbart ikke er nemme at flytte ret langt, må vi jo komme til dem. Det går da også ganske godt, vi laver rundture på vigen og solnedgangsture, men vi kunne godt ønske os, at der var et eller to steder på Molssiden af Ebeltoft Vig, hvor vi kunne sætte folk i land, evt. med deres cykler. Det ville give helt nye muligheder for vores sejladser, og nye udflugts muligheder for turister, der vil opleve Mols på en anden måde. Vi vil også gerne udbygge vores skoletjeneste: Vi kan have 22 elever ombord og råder i forvejen over en del udstyr til vandprøver og miljøundersøgelser. Folkeskolen har bare ikke råd til at bruge os, hvis de skal betale fuld pris, og vi skal tage fri fra arbejde for at sejle med dem... Det bider jo sig selv i halen. Vi har også planer om at engagere os i det træskibsfællesskab, der er ved at opstå omkring den gamle fiskerihavn i Ebeltoft. Det kunne blive en kulturinstitution på linie med den gamle havn i Middelfart, og det vil vi gerne være en del af. Vi ser Skødshoved som det oplagte omdrejningspunkt for kulturformidlingen i dette miljø, også gerne med landbaserede fortælle og udstillingsfaciliteter. Til det formål har vi allerede sikret os forkøbsret til et yderst velplaceret skur på havnen med kajplads. I søger en platform til formidling af kystkulturen vi søger nogen, som kan hjælpe os videre. Vi må kunne finde ud af noget sammen! Med venlig hilsen Geert Bilander Formand for Skødshoveds Venner Tlf.: Mail: geert@bilander.dk Info: Forslag nr 110 Hertil kommer at grønningen langs Møllestien, formodentlig ved en fejl, i sin tid er blevet delt i 2, idet den daværende kommune har frasolgt en del af arealet til en privat lodsejer. Den frasolgte parcel, Møllestien matr.nr.1ku, er fuldstædnig sprunget i skov og er stærkt medvirkende til at det samlede indtryk af grønningen og adgangsoplevelsen til naturparkområdet langs Møllestien ødelægges. Den frasolgte parcel er ubebyggelig og anvendes aldrig af sin ejer. Vi vil opfordre til at dette areal, på den ene eller anden måde, igen indlemmes i Fischerudstykningen, således at områdets oprindelige karakter herved genskabes som en del af kulturbevaringen i Mols Naturpark planen. (Uddrag af bilag 13, Ulla Fischerbyen) Forslag nr 111 JKF Syddjurs kan også tilbyde at medvirke ved udarbejdelsen af foldere og andet oplysende materiale (ikke kun om jagt, men naturligvis gerne med vægt på dette som det kulturbærende element, jagtudøvelsen er i det danske samfund og dansk naturforvaltning). (Uddrag af bilag 17 Danmarks Jægerforbund) Forslag nr

12 Igangsætning og støtte til udviklingsprojekter der bidrager til at bevare, synliggøre, formidle og tilgængeliggøre kulturmiljøer og kulturhistoriske spor. (uddrag af bilag 8 Syddjurs Kommune) Forslag nr 116 Der findes nationale udredninger af trafik, friluftsliv og slid på naturen, men vi foreslår en udredning af, om der er naturtyper, kulturmiljø, lokaliteter eller arter i NP MB, hvor forstyrrelse og nedslidning er et konkret målbart problem ift natur og kulturhistoriske værdier. (Uddrag af bilag 1 DGI Karpenhøj) Forslag nr 125 ARKÆOLOGISK FORSKNING OG FORMIDLING I NATIONALPARK MOLS BJERGE: Et projekt med publikumsadgang til arkæologiske udgravninger. Inden for Nationalpark Mols Bjerge og dens nærmeste omgivelser findes en lang række markante fortidsminder liggende synlige i landskabet. Her kan nævnes de imponerende stendysser fra yngre stenalder med Poskær Stenhus som den mest kendte. De vældige gravhøje ved f.eks. Trehøje, Stabelhøje og Store Baunehøj præger også i høj grad landskabet og horisonten i området. Trods områdets rigdom på sådanne monumenter fra fortiden er den konkrete arkæologiske viden om diverse aspekter af de forhistoriske samfund særdeles ringe. Dette skyldes, at der kun har været udført ganske få målrettede arkæologiske undersøgelser i området. Ældre stenalder er den mest udforskede periode inden for området. Her er der foretaget ret omfattende undersøgelser af bopladser ved Havmølleåen, Knebel Vig og Vængesø. For de efterfølgende perioder yngre stenalder, bronzealder og jernalder er der derimod næsten ikke foretaget udgravninger. Vi har derfor ingen viden om karakteren af bebyggelsen i yngre stenalder. Vi har intet kendskab til de store samlingspladser, som man fra andre egne af landet ved har fungeret sammen med med dysserne og jættestuerne. Sådanne pladser må findes i området, de er bare ikke fundet og undersøgt endnu. Det samme gælder bronzealderens huskonstruktioner, som man efterhånden har et detaljeret kendskab til fra mange områder af landet ikke mindst fra Norddjursland. I Nationalparkområdet kendes ikke en eneste lokalitet med spor afbronzealderens huse, selv om egnens mange gravhøje viser, at området må have været tæt bebygget i bronzealderen. Lignende forhold gør sig gældende for jernalderbebyggelsen, hvor der kun er kendskab til spredte spor af bopladser, mens selve landsbyerne og deres struktur ikke er undersøgt. Denne mangel på arkæologisk viden ønsker Museet for Syddjurs at ændre ved en intensiv arkæologisk udforskning afnationalparkområdet, og det på en måde hvor det arkæologiske arbejde bliver direkte kombineret med formidling til Nationalparkens gæster. Ideen er at foretage arkæologiske udgravninger, som publikum kan besøge. Her kan man direkte få et indblik i, hvorledes undersøgelsen af de bevarede strukturer i jorden bliver omsat til viden om de forhistoriske samfund. Erfaringsvis er rundvisning direkte på arkæologiske udgravninger en ideel formidlingssituation og en stor publikumssucces, senest set ved undersøgelser tæt på Århus Domkirke, hvor titusinder besøgte udgravningeme. På en sådan åben udgravning vil der være mulighed for at overvære udgravningssituationen, der vil være foredrag, fremvisning afoldsager og mulighed for at se en relevant udstilling opbygget i skurvogn. Til gengæld vil selve undersøgelsen foregå helt på arkæologernes præmisser og på et højt forskningsmæssigt niveau. For at opnå en acceptabel effekt både publikumsmæssigt og med hensyn til arkæologiske resultater må en arkæologisk udgravning, som skitseret ovenfor, være bemandet med 3 4 arkæologer og fungere over det meste af sommerhalvåret. Dette vil naturligvis være forbundet med en ret stor økonomisk udgift, og hertil kommer leje afjordareal, skurvogne, toiletfaciliteter, opbygning af udstilling etc. Skønsmæssigt vil der være tale om en økonomi på 1,5 2 mio. 1cr. pr. sæson, og det er museets håb, at det netop ved et samarbejde med Nationalparken vil være muligt at skaffe midler af en sådan størrelsesorden til veje. For en del år siden fik Museet for Syddjurs tilfældigvis kendskab til en jernalderlokalitet tæt ved Basballe i øvrigt med en meget storslået udsigt. Her ligger tilsyneladende en boplads fra omkring år 0 med velbevarede anlægsspor. En foreløbig kontakt til lodsejeren viste, at han ikke var uvillig til at udleje arealet til et arkæologisk formål. Denne lokalitet kunne være det sted, hvor man afj,røvede konceptet med åbne arkæologiske udgravninger. Med venlig hilsen Esben Kannegaard, Museumsinspektør, Forslag nr 126 Fritidslivets historiske betydning for området herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområder, fritidslandskabet m.v. Registrering, bevaring og genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus (Uddrag af bilag 2 ) 12

13 Den indledende offentlighedsfase Forslag nr 141 Projekt Lyngen tilbage i dele af Nationalparken Forsøgsarealer: 1) Opdyrkning af græshedearealer/skovryddede arealer 2) Dyrkning i flg. den gamle landbrugskultur i Mols Bj. (bilag Lynges historie ) Forslag nr 194 Hermed et kort oplæg omkring ideen til et medborgerhus ved Femmøller Strand. V forestiller os en placering på den gamle købmandsgrund, Egil Fischers Vej 2, ved Femmøller Strand. Huset skal bestå af tre dele se vedlagte idéskitse: Multisal til kurser, foredrag, fest, udstillinger, galleri mm. Café/Brasserie til brug både udadtil, men også til arrangementer i multisalen Lokalhistorisk udstilling om Egil Fischer og feriebyen Femmøller Strand. (Uddrag af bilag 29 Medborgerhus) Forslag nr 195 Reetablering af husmandssted i bjergene (Uddrag af bilag 30 Museet for Syddjurs) Forslag nr 196 ARKÆOLOGISK FORSKNING OG FORMIDLING I NATIONALPARK MOLS BJERGE: Et projekt med publikumsadgang til arkæologiske udgravninger Inden for Nationalpark Mols Bjerge og dens nærmeste omgivelser findes en lang række markante fortidsminder liggende synlige i landskabet. Her kan nævnes de imponerende stendysser fra yngre stenalder med Poskær Stenhus som den mest kendte. De vældige gravhøje ved f.eks. Trehøje, Stabelhøje og Store Baunehøj præger også i høj grad landskabet og horisonten i området. Trods områdets rigdom på sådanne monumenter fra fortiden er den konkrete arkæologiske viden om diverse aspekter af de forhistoriske samfund særdeles ringe. Dette skyldes, at der kun har været udført ganske få målrettede arkæologiske undersøgelser i området. 13

14 Ældre stenalder er den mest udforskede periode inden for området. Her er der foretaget ret omfattende undersøgelser af bopladser ved Havmølleåen, Knebel Vig og Vængesø. For de efterfølgende perioder yngre stenalder, bronzealder og jernalder er der derimod næsten ikke foretaget udgravninger. Vi har derfor ingen viden om karakteren af bebyggelsen i yngre stenalder. Vi har intet kendskab til de store samlingspladser, som man fra andre egne af landet ved har fungeret sammen med med dysserne og jættestuerne. Sådanne pladser må findes i området, de er bare ikke fundet og undersøgt endnu. Det samme gælder bronzealderens huskonstruktioner, som man efterhånden har et detaljeret kendskab til fra mange områder af landet ikke mindst fra Norddjursland. I Nationalparkområdet kendes ikke en eneste lokalitet med spor af bronzealderens huse, selv om egnens mange gravhøje viser, at området må have været tæt bebygget i bronzealderen. Lignende forhold gør sig gældende for jernalderbebyggelsen, hvor der kun er kendskab til spredte spor af bopladser, mens selve landsbyerne og deres struktur ikke er undersøgt. Denne mangel på arkæologisk viden ønsker Museet for Syddjurs at ændre ved en intensiv arkæologisk udforskning af Nationalparkområdet, og det på en måde hvor det arkæologiske arbejde bliver direkte kombineret med formidling til Nationalparkens gæster. Ideen er at foretage arkæologiske udgravninger, som publikum kan besøge. Her kan man direkte få et indblik i, hvorledes undersøgelsen af de bevarede strukturer i jorden bliver omsat til viden om de forhistoriske samfund. Erfaringsvis er rundvisning direkte på arkæologiske udgravninger en ideel formidlingssituation og en stor publikumssucces, senest set ved undersøgelser tæt på Århus Domkirke, hvor titusinder besøgte udgravningerne. På en sådan åben udgravning vil der være mulighed for at overvære udgravningssituationen, der vil være foredrag, fremvisning af oldsager og mulighed for at se en relevant udstilling opbygget i skurvogn. Til gengæld vil selve undersøgelsen foregå helt på arkæologernes præmisser og på et højt forskningsmæssigt niveau. For at opnå en acceptabel effekt både publikumsmæssigt og med hensyn til arkæologiske resultater må en arkæologisk udgravning, som skitseret ovenfor, være bemandet med 3 4 arkæologer og fungere over det meste af sommerhalvåret. Dette vil naturligvis være forbundet med en ret stor økonomisk udgift, og hertil kommer leje af jordareal, skurvogne, toiletfaciliteter, opbygning af udstilling etc. Skønsmæssigt vil der være tale om en økonomi på 1,5 2 mio. kr. pr. sæson, og det er museets håb, at det netop ved et samarbejde med Nationalparken vil være muligt at skaffe midler af en sådan størrelsesorden til veje. For en del år siden fik Museet for Syddjurs tilfældigvis kendskab til en jernalderlokalitet tæt ved Basballe i øvrigt med en meget storslået udsigt. Her ligger tilsyneladende en boplads fra omkring år 0 med velbevarede anlægsspor. En foreløbig kontakt til lodsejeren viste, at han ikke var uvillig til at udleje arealet til et arkæologisk formål. Denne lokalitet kunne være det sted, hvor man afprøvede konceptet med åbne arkæologiske udgravninger. Med venlig hilsen, Esben Kannegaard, Museumsinspektør, Museet for Syddjurs Forslag nr 197 Genopførelse af Lystøndeskuret på havnen i Ebeltoft formidling af kystkulturen (Uddrag af bilag 2 ) Forslag nr 198 Bevaring Renovering af tangdigerne i Ebeltoft (Uddrag af bilag 30 Museet for Syddjurs.) Forslag nr 199 Forslag til Nationalparkplanen Formidling Formidlingscenter i købstaden Udstillinger vejleder Byguider Skoletjeneste Borgerinddragelse i formidlingen Aftaler om øget adgang til kulturminder (Uddrag af bilag 30 Museet for Syddjurs.) Forslag nr 200 Kystkulturprojekt i den gamle søkøbstad Ebeltoft og herunder en nordisk konference i

15 Poul Erik Clausen (Bilag 33 Kystkultur) Forslag nr 202 Genskabelse af Egil Fishers Park ved Femmøller Strand (Uddrag af Bilag 32 ) Forslag nr 203 Bevaring bevarende lokalplan Egil Fischers ferieby Femmøller (Uddrag af bilag 30 Museet for Syddjurs.) Forslag nr 205 ture til Hjelm. (Uddrag af bilag 4 Friluftsrådet) Forslag nr 206 Genopbyg Kalø Slotsruin Det mest spektakulære formidlingscenter for NP ville være en langsigtet plan om at genopføre Kalø Slotsruin som den ultimative måde at formidle det enestående steds kultur historie på. Det er vel en uimodsigelig kendsgerning, at gribes der ikke ind på en eller anden måde, så accelererer forvitringen af de nuværende borgrester, så ruinerne ad åre vil forsvinde. Samfundet kommer givet til på et tidspunkt at prioritere, hvilke af nationens mange ruiner, der skal sikres for eftertiden. Men for Kalø Slotsruin gælder vel, at stedet har så meget historisk svung, at slotsruinen vil komme med på en selv skærpet prioriteringsliste over bevaringsværdige kulturminder. Oven købet kan prioriteringen af Kalø kun få medvind af, at ruinen nu ligger helt centralt i en af landets indtil videre blot 2 nationalpianer. NP planen skal tidsmæssigt række en lang årrække frem, og derfor skal der også gerne være nogle storladne fikspunkter, hvilket et genopført Kalø må være. I NP planen må det vel også være tilladt at tænke stort... Enhver kan jo sige selv sig selv, at der skal findes rigtig mange millioner til sådan et projekt, som til gengæld måske ville være så grandiøst, at selv nogle af landets mest velspækkede fonde må kunne tænkes at blive bidragsydere. En genopbygning i fuldstændig autentisk form ville naturligvis være det helt optimale men ville efterlade en driftsopgave, som synes næsten uoverskuelig. Bygningsmassen ville formentlig blive så stor, at der skal inddrages andre brugere. Borgen kunne måske være den langsigtede løsning på, at Syddjurs Kommune skaber sig en samlet administration på et centralt sted i kommunen. Rådhus på en genopført borgruiri må da også kunne hæve sig det lokalpolitiske fnidder om, hvilket byområde, der skal have glæden af et nybygget rådhus. Tænk engang: Syddjurs Kommune landets (måske verdens) eneste kommune med en borg som rådhus. Dernæst skal Syddjurs Museum finde større faciliteter og kan nogen overhovedet forestille sig bedre rammer end en del af Kalø? Til overflod kunne man måske forestille sig at den genopførte borg kan rumme løsningen på behovet for centrale og større kulturhus faciliteter i Syddjurs. Den hjemløse italienske sommeropera i en overdækket borg gård Problemer er der jo masser at Hele anlægget er fredet, det ligger i strandbeskyttelseszone, der er arkæologiske hensyn at tage, der skal laves en nutidig trafikal forbindelse og så er der hele debatten om, hvorvidt det offentlige kan give sig selv alle de dispensationer og tilladelser, som en genopførelse vil kræve. Men lad os da i det mindste tage en debat om, hvad der midt i en nationalpark skal ske med det resterne af det her enestående kultumiinde, som jo ellers med tiden vil forsvinde. Indsendt anonymt Forslag nr 208 SAVE registrering af manglende bygninger indenfor Nationalparken (Uddrag af bilag 31 ) Forslag nr 209 Fremme udarbejdelse af bevarende lokalplaner for de i Nationalparken udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, f.eks. landsbyerne Dråby, Femmøller, Fuglsø, Handrup (Uddrag af bilag 31 ) og Agri samt Femmøller Strand. Forslag nr 210 Pleje og restaurering af kulturhistoriske bygninger og landskaber. 15

16 Forslag nr 211 Registrering af gamle stier (kirke og skolestier) og reetablering af nogle af disse. (Uddrag af bilag 4 Friluftsrådet) Forslag nr 219 Syddjurs Kommune arbejder med de bevaringsværdige kulturmiljøer i kom munen gennem udviklingsplaner tor områderne, der sikrer bevaring at bygninger og områder indentor de bevaringsværdige kulturmiljøer, som er udpeget, heraf nogle i forbindelse med nationalparkudpegningen. (Uddrag af bilag 8 Syddjurs Kommune) Forslag nr 220 Maltfabrikken i Ebeltoft bør også nævnes endnu engang. Vi har et kulturminde, med særegent præg og bør tænke den med i nationalparkens planer. Et besøgscenter/kulturhus på Maltfabrikken ville være helt rigtigt. (Uddrag af bilag 7 Astrid Søe) Forslag nr 221 Bevaring Nationalpark Mols Bjerge rummer en lang række kulturhistoriske minder og spor, som fortjener en registrerings og bevaringsindsats. Det vil derfor være oplagt at igangsætte en overordnet, systematisk og målrettet registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger i nationalparken med henblik på en samlet og koordineret bevaringsindsats. (Uddrag af bilag 22 Østjysk Museumsfussion) Forslag 222 Forslag til nye og eller reviderede arealudpegninger i nationalparken, som implementeres i Kommuneplanen tor Syddjurs Kommune. (Uddrag af bilag 8 Syddjurs Kommune) Forslag nr 223 Et konkret udviklingsprojekt, hvor Byrådet ønsker Nationalparkbestyrelsen aktivt involveret er Erhvervstænke tankens projekt Skulpturlandskab. (Uddrag af bilag 8 Syddjurs Kommune.) 16