Lysdioder sparer el og skaber vækst

Transkript

1 NR OKTOBER 2011 STORT TEMA OM BELYSNING side 4-9 Læs mere på RØR, DER RYKKER. Iværksætterne Dennis S. Hansen og Peder G. Pedersen fra firmaet Neoline i Holstebro oplever stor efterspørgsel på deres LED-rør, der er lette at installere og giver massive elbesparelser. Nu flytter de deres produktion fra Kina til Danmark. - Foto: Morten Stricker/Neoline A/S. Lysdioder sparer el og skaber vækst National handlingsplan for godt lys kan give belysningsbranchen en platform for eksport. n Af Jesper Tornbjerg Firmaet Neoline i Holstebro sælger masser af lysstofrør baseret på lysdioder. Det reducerer elforbruget og CO 2 -fodaftrykket hos deres kunder. Neoline oplever så stor succes med sit innovative produkt, at produktionen nu skal flyttes fra Kina til Danmark. Neoline kan dermed blive et mønstereksempel på, hvordan Danmark skaber vækst og arbejdspladser via grønne, højteknologiske produkter. Netop belysning - herunder med lysdioder (LED) - er et område, hvor Danmark har aktive købere i kommuner og mange kompetencer i ca. 400 virksomheder, på universiteter og i en række energiselskaber. Lysdioderne skønnes at erobre verden i løbet af de næste ti år, og her skal vi kende vores besøgelsestid, mener forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energi. - Jeg håber, at den nye regering vil være med til at understøtte en national handlingsplan for godt lys herunder en satsning på LED. Lysdioder kan sammen med brug af dagslys og solceller gøre vores bygninger langt mere energieffektive samtidig med, at vi nedbringer vores klimabelastning og skaber arbejdspladser, siger Jørn Borup Jensen, der administrerer Dansk Energis Elforsk-program. Det har gennem de seneste år spillet en vigtig rolle i opbygningen af et netværk inden for LED, ligesom Elforsk har støttet en række konkrete projekter inden for mere smart belysning. Elforsk råder hvert år over 25 mio. kr., men må afvise en del kvalificerede ansøgninger, der kunne give vækst og udvikling. n NY MINISTER INDTAGER SCENEN. Den 3. oktober fik Danmark en S-R-SF-regering, og energibranchen er ny minister: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard er født den 12. december 1966 på Krogerup Højskole. Han er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter (1993). Erhvervskarrieren har budt på stillinger som informationschef i Kommunernes Forsikring ( ), informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke ( ) og kommunikationsrådgiver hos Relation People (fra 2008). Martin Lidegaard har været formand for græsrods- og udviklingsnetværket 92 Gruppen og har været medstifter og arbejdende formand for den grønne tænketank Concito, der bor i Energiens Hus på Frederiksberg. Martin Lidegaard har været medlem af Folketinget for De Radikale og klima-, energi- og trafikordfører fra Han er gift med Sniff Nexø, adjunkt på Københavns Universitet. Sammen har de Barbara, der er født Foto: Polfoto. Elbiler sætter nye standarder N R J U N I A N N O N C E T I L L Æ G Solceller slår vækstrekorder Eldrup: Havmølleparker i udlandet skaber vækst også i Danmark Særnummer > Læs mere side > Læs mere side 24 > Læs mere side 21 Gartner køler med grundvand Hvor tit tænker dine kunder på dig? DONG Energy trækker en stribe underleverandører med sig, når energikoncernen vinder udbud. Omfanget af danske subcontractors er den samme i Storbritannien som på Anholt Havmøllepark, fastslår adm. dir. Anders Eldrup i eksklusivt interview. n Af Jesper Tornbjerg, ansv. redaktør Den europæiske elsektor er i fuld gang med en gigantisk omstilling fra sort til grøn produktion, og det skaber masser af vækst og arbejdspladser både i den danske energibranche og blandt underleverandører ikke mindst i Jylland. DONG Energy satser benhårdt på havmølleparker, og det giver ordrer til vindmølleproducenter som Siemens Wind Power i Brande og Vestas i Randers samt til en stribe af underleverandører inden for fundamenter, kabler, transformere, styringselektronik, skibe osv. På Anholt Havmøllepark, der bliver Danmarks hidtil største offshore-park og koster over 10 mia. kr., går cirka to ud af tre ordrer til danske underleverandører. - I vores britiske havmølleparker er andelen af danske subcontractors den samme. Den grønne omstilling griber dybere ind i den jyske erhvervsstruktur, end man tror, siger adm. dir. Anders Eldrup fra DONG Energy. I Danmark har der været arbejdet med industrielle havmølleparker i omkring ti år, og det har givet bl.a. DONG Energy et forspring på verdensmarkedet. Foreløbig har det ført til en førerposition i Storbritannien, hvor DONG Energy nu har opført knap MW havvindmøller, og den første opgave i Tyskland på Borkum Riffgrund i Nordsøen. Anders Eldrup påpeger, at tyskerne rykker for alvor nu, ligesom Frankrig har varslet en massiv satsning fra nul til MW på få år. - Fra at være en dansk særhed, så ser vi nu, at de tre store europæiske lande massivt investerer i det her, siger Anders Eldrup og nævner, at også USA, Sydkorea, Kina og Taiwan viser stigende interesse. DONG Energy har et mål om at ændre sin profil fra at være 85 procent baseret på fossile energikilder og 15 procent vedvarende energi til det omvendte forhold på 30 år. Den ene hjørnesten hedder lukning eller ELPRISTAVLEN.DK TJEK DIN ELPRIS omstilling af kulfyrede kraftværker. Foreløbig er ti kulblokke blevet til fem, og hvis det går som DONG Energy håber, så er der om få år kun kulfyring på Avedøreværkets blok 2 syd MERE EFFEKTIV LOGISTIK. Møllerne på Anholt Havmøllepark skal rejses med hjælp fra mammut skibet Sea Installer, som A2SEA er ved at få bygget på et kinesisk skibsværft. Sea Installer koster 820 mio. kr., er 130 meter langt og 40 meter bredt. Skibet kan fragte otte møller ad gangen. Illustration: A2SEA. for København og på Vestkrafts blok 3, Esbjerg. - Vi vil helst have nul anlæg på kul, men omstillingen tager tid, og når det nu skal være, så er det bedste, vi kan gøre at fyre kullene af de to steder, hvor vi kan gøre det miljømæssigt optimalt, siger Anders Eldrup og nævner, at det samlede kulforbrug er ved at blive mindsket fra 6-7 mio. tons om året til 2 mio. tons. Samtidig følger en kraftig CO2-reduktion. Havvindmøller er den anden hjørnesten med et mål på MW i DONG Energy har installeret MW og MW under konstruktion herunder Anholt Havmøllepark på 400 MW. n Læs mere på side 8-9 Vil du gerne hjælpe dine kunder med at spare energi og ressourcer i hverdagen, kan vi hurtigt hjælpe. Med EnergyKey WebTools kan du vise dem forbruget grafisk både på nettet og på mobilen. Det sparer dem for ærgerlige overraskelser. Det sparer energi og ressourcer i det store regnestykke. Og mon ikke de også sender dig en venlig tanke? Løsningen er klar til brug, også sammen med det website I allerede har. Så hvorfor vente? Vi er klar til at hjælpe nu på telefon EMT_ann.DE_131x70.indd 1 14/03/

2 2 Leder Dansk Energi: Energiforlig på 100 dage n Af Lars Aagaard, adm. dir. Nu har vi endelig passeret to skarpe politiske hjørner: Valget er overstået, og vi har et regeringsgrundlag på plads. Et regeringsgrundlag, hvor S-R-SF-regeringen har skruet op for klimaambitionerne. Vi skal have 50 procent vindkraft og 40 procent færre udledninger af CO 2 i Det stiller endnu større krav til energisektoren. Vi skal opfylde store dele af de ønsker. Kommer økonomien på plads, kan vi heldigvis - med de planer, der er for VE-udbygningen og mere energieffektivitet - opfylde to tredjedel af ønskerne. Det kan vi med to havmølleparker, ved at udskifte kullene i varmeforsyningen på de centrale kraftværker med biomasse og en større energieffektiviseringsindsats i sektoren. Men regeringsgrundlaget efterlader stadig mange ubekendte. Et energiforlig skal derfor indgås inden for de første 100 dage af regeringens levetid. For sandet er ved at rinde ud af timeglasset. Når nytårsklokkerne slår i år, udløber den nuværende energiaftale. Og vi har brug for svar på: Hvordan de konkrete rammer for den ambitiøse vindkraftudbygning bliver? Hvordan vi skal få biomassen ind på de store byers kraftværker? Bliver der nye krav til aktørerne i energisparemarkedet? Hvordan skal vi finansiere omstillingen på en facon, så den fremmes og ikke hæmmes? Dansk Energi har en række anbefalinger til ny energistrategi og derfor også tre forslag til svar på spørgsmålene om vindkraft, biomasse, energieffektivitet og finansiering. Et nyt energiforlig skal bl.a.: n sikre, at der bliver større grad af aftalefrihed mellem varmekøber og -sælger i de centrale varmebyer, og en finansiering der ikke udhuler det nuværende incitament til konvertering fra kul til biomasse. n indeholde en langsigtet udbygningsplan for havmølleparker, en målrettet tilskudsmodel for kystnære vindmøller og fortsat pres på kommunerne for at sikre pladser til landvind. n ny energispareaftale, som skal række frem til Transport og boligforbedringer skal i fokus, ligesom der skal findes en god ramme for det kommercielle samspil mellem energiselskaberne og alle leverandørerne i energisparemarkedet. n sikre, at ikke kun elforbrugerne betaler for investeringen i vedvarende energi, men i stedet gøre PSO-afgiften bred og dække over flere energityper, så det letter industriens omkostninger til den grønne omstilling. Det vil bringe os videre på den ambitiøse klimafærd, regeringen har sendt Danmark ud på. Det skal helst ske som led i et bredt forlig, der hamrer klare rammer på plads for både VE-udbygningen, energieffektivitet, udviklingen af vores fælles elinfrastruktur, elbiler mv. Energisektoren vil og kan bidrage til, at de ambitiøse planer kan blive til virkelighed. Vi håber, at det lykkes at stykke en bred aftale sammen, der giver os de nødvendige svar, som er økonomisk ansvarlige og samtidigt giver tilstrækkelig klare rammer for de selskaber, som skal investere store summer i realiseringen af de skærpede energipolitiske mål. n energy unplugged Har du nogensinde set København fra en DC9 ULRICH BANG er EU-chef for Dansk Energi og skriver med jævne mellemrum en personlig reportage fra Bruxelles - Foto: Joachim Rode. Jeg sidder i flyet på vej hjem fra EU-parlamen- nærstudiet af Regulation on guidelines for the denne nationale godkendelse holdes op mod tets samling i Strasbourg og læser et lækket implementation of European energy infrastruc- de samlede europæiske fordele. Der er vigtigt, udkast til en EU-forordning om energi-infra- ture priorities. at nogle medlemsstater ikke kan blokere for struktur. Det er god læsning. Melodien er den rig- nødvendige, fælles bedste løsninger. Det er et af de centrale forslag fra EU- tige. Der er tale om et styrket fokus på udvik- Det tredje centrale punkt i udkast til for- kommissionen i disse år, hvis en grøn omstilling lingen af et europæisk elnet og en paneuropæ- ordning er spørgsmålet om finansiering, og her i Europa skal blive til virkelighed. Altså en om- isk tilgang. peges der på en god løsning. Der er lagt op til stilling hvor olie, kul og naturgas fortrænges til Det er vigtigt, at nye el-forbindelser bliver en finansiering, der ligner den danske model, fordel for energieffektiviseringer og vedvarende udvalgt med udgangspunkt i europæiske og hvor Energinet.dk som trasmissionssystem- energi eventuelt suppleret med atomkraft, ikke nationale cost-benefit analyser. At få alle operatør (TSO) bygger de særligt udvalgte naturgas og kulkraft hvor CO 2 en fjernes fra med på det bliver en særdeles stor udfordring forbindelser - evt. med en smule EU-finansie- røgen og lagres i undergrunden (CCS). for mange lande, og der er sikkert også nogle ring - men overvejende med opkrævning i tarif- Med papirerne i hånden og flyvning over kameler, der skal sluges i vores lille land. ferne. I nuværende udkast er lagt op til, at de betydelige dele af Centraleuropas power Norden er kendt for samarbejde, og det nationale regulatorer samlet set skal forhand- Så tæt på København har jeg stadig Peter house med massiv industriel produktion og må formodes, at der vil blive taget udgangs- le fordelingen af omkostninger. Belli på hjernen. Dog mere lidt freestyle: deraf følgende elforbrug, kommer jeg til at punkt i de tidligere nordiske betragtninger og Det sidste er måske lidt mere problema- tænke på det gamle Peter Belli hit Har du analyser. Det er samtidig afgørende, at proces- tisk. Her er der nok behov for en præcisering Har du nogensinde set nogensinde set København fra en DC9. sen med udpegning af forbindelser og de af arbejdsgangene, og især regulatorernes Europas elnet fra en DC9? Sammen med den industrielle produktion bagvedliggende analyser er præget af gen- rolle og kompetencer bør indskærpes. følger også et tætvævet transmissionsnet, nemsigtighed og inkluderer relevante parter. Men alt i alt er det god læsning. Hvis for- Har du nogen sinde set som sikrer et kontinuerlig flow af strøm til Det fremgår også af EU-kommissionens ordningen vedtages i store træk, som den fore- Europas elnet fra en DC9? Europas virksomheder. Ikke at jeg selv kan udkast, at medlemsstaterne skal ind og god- ligger (med nogle præciseringer), så er vi tæt- sidde og betragte nettet fra vinduet. Det er kende de forbindelser, der udpeges. Det er tere på at få nogle af de afgørende forudsætnin- Har du nogensinde set det overskyet! Men det er en passende ramme til måske ikke så underligt, men det er vigtigt, at ger på plads for en grøn omstilling i Europa. - uh det et smukt syn! 107. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Fax: (+45) Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: jto@danskenergi.dk Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 980 kr. inklusive moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 490 kr. Layout og opsætning MONTAGEbureauet ApS Telefon: Annoncer Margrethe A. Angel Angels Media DK Skolebakken 7, Engum 7120 Vejle Ø Telefon (+45) Fax: (+45) ma@angelsmedia.dk Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Telefon: Fax: danskenergi@mailmak.com Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO og EMAS. Kontrolleret oplag eks. i perioden ISSN: No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen bringer debatindlæg på grundlag af relevans og aktua litet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg, der er indsendt uopfordret. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse.

3 3 Fokus på eksport Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 13, der udkommer den 7. november, sætter fokus på eksport af energiteknologi. Tips til artikler modtages gerne af redaktør Jesper Tornbjerg på (tlf ). Annoncer kan tegnes ved henvendelse til salgschef Margrethe Angel på (tlf ). PÅ BESØG I AARHUS KOMMUNE. Kinas viceenergiminister Lui Qi besøgte for nylig Vestas for at se på grøn energi. Liu Qi er i midten ved siden af Peter Brun, som er senior vicepresident i governmet relations i Vestas, og intern tolk i Vestas, Holly Cheng. Kina importerer masser af vindkraft, men har i den grad også selv fået gang i produktionen. - Foto: Liv Høybye/Polfoto. Pensions-milliarder skal øge eksporten Eksport Kredit Fonden og PensionDanmark tilbyder lån på i alt 10 mia. kr. til købere af dansk teknologi over de næste tre år. PensionDanmark bebuder endnu flere investeringer i infrastruktur. n Af Jesper Tornbjerg De danske firmaer, der agter at spille en stor rolle på eksport-markederne, har nu fået et ekstra kort på hånden. Takket være en aftale mellem PensionDanmark og EKF (Eksport Kredit Fonden) kan de tilbyde udenlandske kunder finansiering af projekter på 250 mio. kr. og opefter. Aftalen vil i første omgang komme vindmølleprojekter til gode, men direktør Anette Eberhard fra EKF håber på, at også eksempelvis biogas-projekter på et tidspunkt kommer op i størrelse. Helt snydt bliver de små og mellemstore virksomheder imidlertid ikke tværtimod viser erfaringerne, at ordrer til Vestas og Siemens Wind Power trækker mange ordrer med til underleverandørerne, påpeger Anette Eberhard. Vestas har for nylig taget EKF-lån med til opførelse af den hidtil største vindmøllepark på den sydlige halvkugle et projekt på 420 MW i Australien og Siemens Wind Power har haft eksportlån med til New Zealand. Glad minister Konkret betyder det nye offentlig-private partnerskab mellem PensionDanmark og EKF, at private pensionskunder stiller 10 mia. kr. til rådighed for danske eksportordrer. Udlånene vurderes af EKF, som garanterer over for PensionDanmark, at lånene bliver betalt tilbage. - Det her er en rigtig god dag for dansk eksport og beskæftigelse, fastslog erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), da aftalen blev offentliggjort på et pressemøde, hvor også den første kontrakt blev belyst: Arise Windpower AB og Platina Partners LLP opfører en vindmøllepark i Jädraås i Sverige med Vestas som leverandør af 66 vindmøller. Udlånet er på samlet 2 mia. kr. PensionDanmark står for ca. 1 mia. kr. af finansieringen, mens bankerne DnB NOR og SEB står for resten. Ole Sohn erkender, at den nye regering ikke kan tage æren for aftalen, men han understreger, at netop denne form for offentlig-privat partnerskab er noget, S-R-SF-regeringen vil fremme for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og skabe vækst og arbejdspladser. - Jeg håber, at det bliver udbredt i fremtiden, for det er helt afgørende at finde alternative finansieringskilder, siger Ole Sohn med henvisning til de massive investeringer, der skal til for at sikre en grøn omstilling af det globale energisystem. Den opgave kan staterne og energiselskaberne ikke klare alene. 175 mia. kr. skal yngle Adm. dir. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, oplyser, at samarbejdet med EKF foreløbig løber over tre år. Han forventer, at det bliver en så stor succes, at det kan fortsætte med endnu større beløb i omløb. - Vi er meget glade for det nye samarbejde. Dels får vi mulighed for at støtte op om dansk eksport og beskæftigelse i en tid, hvor det kan være vanskeligt for mange virksomheder at opnå bankfinansiering. Dels er det en god investering for PensionDanmarks medlemmer, da vi opnår en forrentning lidt over renten på danske statsobligationer samtidig med, at EKF-garantien giver sikkerhed for tilbagebetalingen af vores udlån, siger Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark, der administrerer 110 mia. kr. nu og 175 mia. kr. om fem år. PensionDamark har tidligere indgået aftaler med DONG Energy om medfinansiering af havmølleparkerne Rødsand II og Anholt, og Torben Möger Pedersen forventer helt sikkert flere infrastrukturprojekter fremover. Jagten på projekter med et attraktivt forhold mellem risiko og afkast er i fuld gang. - Vores ambition er at investere to milliarder kroner om året i infrastruktur, siger han. Anette Eberhard påpeger, at dansk vækst og dansk eksport hænger tæt sammen og at GENVINDING Ved at bruge varmevekslere opsamles varmen i en 60/10kV transformer, som herefter overføres til COMBI 711 Air. Varmepumpen genvinder spildvarmen i transformeren og bruger dette til at opvarme apparathuset ved hjælp af luftcirkulation. Resultatet er en besparelse på udgiften til opvarmning med traditionelle metoder samt en øget levetid på transformeren med ca år. det netop nu er nødvendigt med alternativer til bankerne, der er blevet mere forsigtige i deres udlån. Specialudviklet varmepumpe til apparathuse - EKF gør Danmarks eksportvirksomheder mere konkurrencedygtige, og siden finanskrisen har vi næsten fordoblet vores engagement, siger Anette Eberhard fra EKF, der er statsejet, men drives på forretningsmæssige vilkår. EKF nåede i 2010 op på et samlet engagement på 56 mia. kr. Cirka halvdelen er inden for vindkraft. n Omdanner tomgangs- og belastningstab til opvarmning af apparathuse Læs mere på og COMBI 711 AIr Tilbagebetalingstid på 3 år Øget levetid på transformer Sparer på varmeregningen Rømersvej Ikast - Tel Jordvarme - Luft/Vand - Varmegenvinding - Gyllekøling - Kartoffelkøling

4 4 Tema: Belysning Lysstofrør går som varmt brød To iværksættere har siden juni 2010 solgt LED-rør til danske og udenlandske kunder. Nu vil firmaet flytte produktionen fra Kina til Danmark. n Af Torben Svane Christensen, journalist Energieffektive lysstofrør, der er lige til at skifte ud med gammeldags elslugere, er ved at udvikle sig til en rigtig god forretning for Neoline i Holstebro. Direktør Peder G. Pedersen byder velkommen til Neoline på 1. salen i iværksætterkomplekset Nupark. På kontoret står mange eksempler på firmaets produkter. Et Danmarkskort med mange nummererede grønne prikker viser hvilke virksomheder, der har LEDrør fra Neoline A/S. Det er store virksomheder som B&O og Øresundsforbindelsen og Bisca. I øjeblikket produceres plug-and-play LED-rørene i Kina, hvor der er gang i seks produktionslinjer for at følge med efterspørgslen. Der kan produceres rør om ugen, men folkene bag Neoline har en plan: - Vi vil bygge en fabrik her i Holstebro. De øgede udgifter til lønninger, tror vi på vil blive opvejet af, at vi kan tilbyde et dansk produceret produkt. Vi sparer også på fragt og told, siger Peder G. Pedersen, der fortæller, at de giver fem års garanti på produkterne, og de lover besparelser på op til 62 procent på elregningen. Iblandet sød musik Hans kompagnon, Dennis S. Hansen, der er salgsdirektør, er på landevejen på kundebesøg. De to mødte hinanden gennem deres kærester, som er veninder. Peder G. Pedersen var ansat hos B&O, og Dennis S. Hansen var sælger hos Nordic Air Filtration. - Vi snakkede ideer, når vi mødtes. At det blev LED-rør, er lidt tilfældigt. Men Dennis fortalte, at han havde talt med en landmand, der havde skiftet til LED-rør, men han var ikke tilfreds med lyset, og at der skulle laves en modifikation i det eksisterende armatur. Så tænkte vi, at her måtte være et marked, hvis vi lavede en plug-and-play løsning, siger Peder G. Pedersen. De bestilte LED-produkter hjem fra Kina, og de kunne konstatere, at de ikke var særlig gode. Produkterne var dyre, og de krævede en ombygning af armaturet. Så de to iværksættere gik i samarbejde med ingeniører i gang med at udvikle et LED-rør, der kunne bruges i eksisterende armaturer uden at det skulle modificeres. Kuffert med udvalg Det har ikke været svært at finde kunder til produktet. Neoline A/S kom i kontakt med flere energirådgivere, både selvstændige og hos energiselskaberne. - De var begejstrede, og vi lavede en kuffert med et udvalg af vores produkter, som de kunne tage med ud til virksomhederne. Vi tilbyder også at lave en prøveopsætning ude hos kunderne, så de kan se, om det er noget de kan bruge, siger han og fortæller, at de SUCCES MED LED-RØR. Iværksætterne Dennis S. Hansen og Peder G. Pedersen fra firmaet Neoline A/S har ramt en lysende guldåre med deres LED-rør, hvor de oplever en stor efterspørgsel. - Foto: Morten Stricker/Neoline A/S sagtens kan honorere kundernes krav til korte tilbagebetalingstider. - Vi har lavet et regneprogram, så kunden hurtigt kan danne sig et indtryk af, hvor meget de sparer, siger Peder G. Pedersen. Speciel prisme Ideerne til nye produkter bliver ved med at komme. En LED-udgave af de lamper, der blandt andet bruges i svømmehaller og stalde, ligger udpakket på gulvet. Den har en specialudviklet prisme, der giver mindre lystab. - Vi har også produkter på vej til gadebelysning. Vi har hele tiden fulgt vores mavefornemmelse, og indtil videre er det gået godt, siger Peder G. Pedersen, der fortæller, at der ikke er brugt ret meget på markedsføring. Den kommende nye fabrik skal også generere omtale. - Det skal være verdens mest CO 2 -neutrale virksomhed, og vi har fundet et firma, der vil bygge en CO 2 -neutral produktionsvirksomhed. Fabrikken skal være på kvadratmeter med mulighed for udvidelse, siger han. Med den fart det unge firma har på, bliver der god brug for større produktionskapacitet. - Vi er ved at komme ind på det amerikanske marked, hvor der blandt andet er interesse fra Google. Det her er et produkt, som vi kan sælge til hele verden, siger Peder G. Pedersen. n Læs mere på Fristende investering Et firma med en lagerhal med traditionelle lysstofrør og 18 timers daglig brændetid på alle årets 365 dage vil ifølge Neoline spare kr. om året ved at skifte til lysdioder (LED). Nyt effektivt lys på modetøj Tøjbutikken Raahauge i Ribe sparer kr. om året på elregningen efter et skifte fra halogen til LED. Det nye lys kaster ikke så meget varme af sig, så butikken sparer også på aircondition. Til gengæld skal der investeres i radiatorer. n Af Torben Svane Christensen, journalist til en 7 procent rente med 15 procent i udbe- - Vi har lavet et regneark, så kunderne kan se, taling, så investeringen er hentet hjem på un- hvor store besparelser kunderne går glip af, Når kunderne kommer ind for at købe tøj i der to år, hvis man fratrækker den øgede udgift hvis de ikke skifter til LED. Men vi har også modetøjsbutikken Raahauge i Ribe, er tøjet til varme. sagt til kunder, hvor belysningsanlægget var belyst med 258 LED-pærer på 4,8 Watt. Før en Det er SE, der har stået for finansierin- så gammelt og nedslidt, at det ikke ville kunne omfattende udskiftning brændte halogenpæ- gen og rådgivningen i forbindelse med det betale sig at sætte LED pærer i, hvis belys- rer på 50 Watt, så det nye lys giver en bespa- nye lys i tøjbutikken, og her mærker energi- ningsanlægget ikke blev skiftet samtidig, siger relse på elregningen på kr. konsulent Johannes Schmidt en øget inte- Johannes Schmidt. - Udover lys afgav halogenpærerne mas- resse for at spare på strømmen blandt de er- Da SE skulle finde en leverandør, der ser af varme. Derfor var vi før i tiden nødt til at hvervsdrivende. kunne levere LED-pærer, der levede op til den bruge aircondition fra omkring maj til oktober. - Der er begyndt at komme mere interesse fra rigtige lyskvalitet, havde de kontakt til de store Med LED-pærer behøver vi kun tænde aircon- butikkerne. Kvaliteten af LED er ikke længere leverandører, men her fandt energiselskabet ditionanlægget i de varmeste uger om som- et problem, og vi har krævet fem års garanti fra ikke den rigtige kvalitet. Så det endte med, at meren, så jeg forventer, at den samlede be- leverandøren på de produkter, som vi anbefa- de valgte det lille firma LED Energi. n sparelser på sigt bliver op mod kr. om ler vores kunder, siger han. LYSDIODER GIVER MINDRE ELREGNING. året. Til gengæld er jeg så nødt til at investere Tilbagebetalingstiderne for en gennemsnit- Tom Meyer Andreasen, indehaver af Raahauge i i noget mere varme, siger Tom Meyer Andrea- lig butik ligger på cirka 1,5 år, hvis det er butiks- Ribe, kan glæde sig over en lavere udgift til el efter, at han med hjælp fra SE har fået LED i sin tøjbutik. - Foto: SE. sen, indehaver af Raahauge i Ribe. Udskiftningen af lyset har kostet kr., og den er finansieret af energiselskabet SE lokalets belysning, der bliver udskiftet med LED, og helt ned til syv måneder, hvis belysningen i udstillingsvinduerne også bliver udskiftet. Læs mere på og

5 5 LÆKKERT LYS. I Rietberg er belysningen i den historiske bykerne ved at blive omlagt til LED. Det indbefatter bl.a. et diskret orienteringssystem for svagtseende. Foto: Pr-foto. Konkurrence giver tyske kommuner nyt lys Med 150 mio. kr. til kommunal kappestrid har den tyske regering sparket gang i brugen af lysdioder (LED) som belysningskilde på offentlige steder. Initiativet har givet LED-branchen en nødvendig fødselshjælp. n Af Mathias Irminger Sonne, journalist Hvis din vej skulle gå forbi smukke gamle byer som Trier, Freiburg eller Rietberg, så skal du ikke undre dig over det klare lys, når skumringen afløses af natlig belysning. I disse og syv andre tyske byer bliver der for tiden installeret storstilede LED-pilotprojekter på gader og stræder, i skoler og på museer. - I Forskningsministeriet har vi støttet udviklingen af LED med forskningspuljer siden Men nu var tiden moden til at få omsat teknologien i praksis, siger projektleder Frank Schlie-Roosen fra det tyske uddannelses- og forskningsministerium. Han mener, at det er godt for energieffektiviteten, for miljøet, for lyskvaliteten og for den lystekniske industri. Ti vinderkommuner med LED Erfurt: Rietberg: Görlitz: Norden: Belysning af gader Belysning af den historiske bykerne Belysning af gader Belysning af gangstier i ferieområde Königsfeld: Belysning af bygninger og gader Wuppertal: Belysning af gader Trier: Belysning af den historiske byport Porta Nigra München: Belysning i museet Lenbachhaus Paderborn: Belysning af gader Freiburg: Belysning af den historiske bykerne For at teste forskningsresultater i større målestok og kickstarte et decideret marked for LED-teknologi, udskrev Forskningsministeriet i 2009 en konkurrence under navnet Kommuner i nyt lys. Selvom LED stadig var på pionerplanet som praktisk lyskilde, indsendte over 140 kommuner forslag til projekter. I et samarbejde mellem den tyske ingeniørforening (VDI) og Darmstadt Universitet blev der i 2010 kåret ti vindere, der hver især fik op til 15 mio. kr. til at realisere deres pilotprojekt. - Vi var kommet dertil, hvor vi blev nødt til at få afprøvet LED-teknikken i den hårde og beskidte brug for derefter at måle og dokumentere resultaterne ud fra strenge og neutrale kriterier, fortæller Frank Schlie-Roosen. Masser af usikkerhed Da LED fungerer markant anderledes end traditionelle lysteknologier, var mange deltagere imidlertid usikre på alt fra normer over målingsmetoder til kriterier for at opfylde konkurrencebetingelserne. Men det var netop en del af pointen, lyder det fra ministeriet: - Vores konkurrence var et middel til at identificere den slags problemer og skabe tilsvarende løsninger. En del af vores resultater er i dag forslag til nye målingsmetoder, kvalitetsstandarder og finansieringskoncepter, siger projektlederen. Konkurrence fremelsker ideer Christian Flüchter fra det tyske ingeniørforbund er ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg at udskrive en konkurrence: - Det er vigtigt, at kommunerne selv definerer deres projekter og dermed skaber en buttom-up-effekt, hvor initiativet kommer nedefra. Det giver mere engagement og sikrer, at projekterne forbliver praksisnære, siger Christian Flüchter. I et af vinderprojekterne er målet at skabe ny belysning i og omkring et stort skolekompleks. Her har det været nødvendigt at lave en række skræddersyede tilpasninger, fortæller Christian Flüchter. - Mange løsninger har vist sig at være så praktiske, at de nu gået i serieproduktion. Producenterne har altså også stor nytte af projekterne på udviklingsplan udenfor laboratoriet, siger han. I denne ånd lægger mange af de involverede partnerfirmaer, som kommunerne selv vælger, finansielle midler oveni puljepengene: - Især større partnervirksomheder investerer af egen lomme for at skabe endnu større løsninger og se, om de fungerer i praksis. Deres indskud er så at sige billige lærepenge, lyder det fra Flüchter fra DVI. Ifølge Frank Schlie-Roosen har de kommunale projekter samtidig styrket netværkene og kompetencerne lokalt: - Vi ser, at græsrodspionererne ude i kommunerne er styrket. Med projektet her har ildsjælene pludselig haft mulighed for at blive BYPLAN. Rietberg belyser sin historiske bykerne. hørt i deres miljø i forsyningen, i teknikforvaltningen eller i byrådet. Også tabere er vindere Kommuner i nyt lys var i sin ånd måske nok en konkurrence, men det har vist sig, at også taberne er vindere. I de godt 130 deltagende kommuner, der ikke endte blandt de ti støttede projekter, er der i dag langt flere industripartnere og initiativer fra kommunerne selv, mener Christian Flüchter: - Kommunerne er mere interesserede, og producenterne er mere offensive i omstillingen til nye lyskilder. Samtidig har konkurrencen været et godt udstillingsvindue overfor offentligheden i de enkelte kommuner og overfor pressen. Fremtiden tegner positivt for en mere effektiv belysning, mener Frank Schlie-Roosen: - Der er permanent stigende efterspørgsel efter at besøge og se de ti vinderprojekter. Flere firmaer beretter også om stigende efterspørgsel, også fra udlandet, oplyser han. n Læs mere om Kommunen in neuem Licht på

6 6 Tema: Belysning Sollys og LED sørger for gadebelysning NORDISK INSPIRATION. Gadelygter, sti-belysning og nedgravede spots skal især skabe sikker- Energiselskabet Verdo har startet et forsøg, der var oplagt, forklarer Nils hed og tryghed for borgerne, når de færdes ude skal bane vej for nettilsluttet gadelyssystemer Ole Schiønning, overmon- efter mørkets frembrud. Der udover kan udendørs- drevet af solenergi. Gevinsten er vedvarende tør hos Verdo. Scotia ApS belysningen skabe liv og stemning, når lyset er til- energi som en del af bymiljøet og en indtægts- har sponsoreret solcelle- passet omgivelserne og spiller sammen med men- kilde, der opvejer udgifterne til elektricitet. Ide- masterne og fundamen- nesker, landskaber og arkitektur. Tilpasning er en er at forsyne lysmaster med solceller, så terne. Verdo har stået for nøglen til ideel belysning. Det vil sige, at eksempel- gadelamper kan producere strøm. Samtidig projektering, opsætning, vis lysniveau og design skal passe til det miljø, som forsynes armaturerne med energieffektive LED- tilslutning og drift. belysningen indgår i. Det sikrer, at lyset får den lyskilder (86 Watt), der bruger mindre energi. - En solcellemast rette funktion og samtidig fuldender den æstetiske Verdo er netop blevet færdig med at op- producerer ca. 385 kwh oplevelse af lyset, lyder det i en pressemeddelelse stille fire solcellemaster - to ved Randers Regn- strøm om året, hvilket fra Lars Thomas Hansen, Field Marketing Manager, skov og to ved Ebeltoft Skudehavn. Vi igang- svarer til at lade en 100 W Pr-foto: Verdo fra belysningsleverandøren Thorn. Firmaet har satte projektet, fordi vi synes kombinationen af pære brænde i 10,5 time sammen med efterårets produktprogram lanceret design og udvikling af mange forskellige tekno- om dagen hele året rundt. Samme lysmast et nordisk inspirationskatalog med gode eksempler logier - altså både master, solceller og LED var med LED forbruger kun årligt omkring 345 på løsninger til udendørsbelysning. Kataloget kan meget interessant. Vi har en ambition om at være i front inden for miljø, klima og udendørs belysning, så at gå foran med et forsøgsprojekt kwh. Der giver således en gevinst på 112 procent, når regnestykket samlet set gøres op, forklarer Nils Ole Schiønning. n Læs mere på og bestilles på tlf Læs mere på Når lygterne tændes så sker det mere effektivt end tidligere. Lyngby-Taarbæk Kommune får det nyeste indenfor LED-belysning til gade og vej. Projektet er et samarbejde med DONG Energy og Philips. n Af Torben Svane Christensen, journalist I løbet af de næste tre år bliver de elektriske luftledninger i Lyngby-Taarbæk Kommune erstattet med kabler i jorden og samtidig skiftes gadelygter til nye med lysdioder (LED). Parterne i projektet har fået ca. 4 mio. kr. fra EU til tre projekter i forbindelsen med nyt lys i kommunen. n Ca. 50 lygter på en sti bliver udskiftet til LED med bevægelsesmelder. n I en stor del af kommunen bliver armaturer ved fodgængerovergange udskiftet med LED med den finesse, at hele armaturet kan skifte farve. n Og så skal der findes nye løsninger til styring og overvågning af det nye lys. - Vi er meget glade for samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune, og alle parter vil få udbytte af resultaterne. Belysningen i Lyngby-Taarbæk Kommune bliver mere effektiv, lyset bliver reguleret efter forholdene, og sikkerheden for fodgængere forbedres. De erfaringer, som Philips og DONG Energy får, skal være med til at påvirke fremtiden for vejbelysning med LED og styring, siger Lars Clausen, koncerndirektør i DONG Energy. Kommunen forventer en halvering af elforbruget til vejbelysning i de områder, der får nyt lys. Hele projektet forventes afsluttet i n Læs mere på og Pages/portalforside.aspx SÅDAN SER DE NYE LAMPER UD. Til boligveje er valgt en fem meter rundkonisk mast med Kalundborg-arm og Københavner-armatur med 16 Watt LED. FØRSTE SPADESTIK TIL BILLIGERE LYS. Lars Clausen (tv.) fra DONG Energy og Søren P. Rasmussen, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, indleder kabelarbejdet, hvor der samtidig bliver skiftet lygter til LED. 17

7 NOTER Nu er det sort eller hvidt > Tips til forbrugere l Lysdioder (LED) er fremtidens lyskilde i såvel private hjem som virksomheder men man skal se sig for, inden man køber. l LED-belysning tjener sig hjem på få år og er derfor på trods af den højere anskaffelsespris en sund investering. l LED af god kvalitet har mindre elforbrug, længere levetid og farvegengivelse som ved dagslys. l Farvegengivelsen måles i RA. Jo højere RA-værdi, jo bedre kvalitet. Tallet bør være over 90 og helst tæt på 100. l LED-belysning findes med flere styrker (W) og med fatninger, der modsvarer øvrige lyskilder. Se mere på l Det er endnu ret nyt at bruge lysdioder til belysning. Standarder for LED er på vej. Læs mere på Foto: Randers Tegl MOTION MED GRØN SAMVITTIGHED kwh. Så meget sparer kæden fitness dk på årsplan ved at udskifte halogenspots med LED-lyskilder. På samme måde kan også private og andre virksomheder reducere elforbruget til en femtedel. I fitness dk er vi meget opmærksomme på miljøet og arbejder systematisk med at minimere miljøbelastningen. Vi udskifter spots i vores afdelinger over hele landet, og kommende centre vil være CO 2 -optimerede på belysning, fortæller teknisk chef Boaz Kopenhagen, som har indledt et samarbejde med belysningsleverandøren Lumiere, der har rådet fitness dk til at udskifte deres 35 Watt halogenspots til 7 Watt LED-lyskilder fra Philips. Direktør Henrik Grundholm fra Lumiere vurderer i en pressemeddelelse, at det reducerer elforbruget med 80 procent samtidig med, at de nye LED-lyskilder har høj kvalitet og lang levetid. Foto: Pr-foto. 2 af markedets stærkeste bevægelsessensorer fås nu i farven antracit Nu kan du både lave lækkert udendørslys, der skaber god komfort, giver maksimal tryghed og sparer energi og samtidigt tage mest muligt hensyn til bygningens samlede design og udtryk. To af markedets bedste sensorer kommer nu i den klassiske og stilrene farve antracit, der er specielt velegnet til de mange nye, moderne funkisvillaer, der bygges i mørke og sorte materialer. ALTERNATIV TIL GLØDEPÆRER. Det er ikke længere muligt at købe 60 Watts glødepærer i EU, så kunderne må se sig om efter alternativer. Et af dem er en 12 Watt LED fra Prolys.dk (se foto). Pæren passer til alle E27-sokler og har samme størrelse som en almindelig 60 Watt glødepære. I samarbejde med Rockfon (Rockwool), Wikinge Gulve, Flügger og Living in Harmony laver Prolys.dk nu i øvrigt et 500 kvadratmeter stort udstillingslokale med LED-belysning i Byggecentrum i Ballerup. Jeg vil sammen med mine samarbejdspartnere vise forskellige indretningsscenarier med LED, siger Mike Hjorth Andersen, indehaver af Professionel LED system Aps. (Prolys.dk). Til at starte op med bliver der udstillet 12 LED-lyskilder men på sigt, bliver det muligt at se af slagsen.læs mere på Se andre alternativer med LED på Kraftfuld, langtidsholdbar og elegant Servodan Minilux bevægelsessensor og er uden sammenligning markedets stærkeste sensorer. Med det bomstærke 10 A relæ klarer de stort set alle belastninger og lyskilder naturligvis også LED. Begge sensorer er uhyre enkle og hurtige at montere og samtidigt kan de skræddersyes til det konkrete detekteringsområde. Og så har sensorerne ingen døde vinkler man kan således ikke krybe under sensorens detekteringsområde. Begge bevægelsessensorer kan naturligvis også fortsat fås i farven hvid! > Alternativ til halogen Der kan spares utrolig mange penge ved at skifte gamle halogenspot ud med LED-spot, lyder det i en pressemeddelelse fra Frostlight. Firmaet oplyser, at den mest anvendte halogenspot i hjemmene er på 35 W og med to kraftige ben, som trykkes ind i fatningen og drejes fast. De kan nu erstattes med LED-spot på 5,5 W. Læs mere på Minilux bevægelsessensor, antracit 180º, 230 V AC, IP54 Type nr /AN EL nr Minilux bevægelsessensor, antracit 180º, 230 V AC, IP54 Type nr /AN EL nr > LED viser robotten vej Panasonic har udviklet HOSPI - en servicerobot til hospitaler. Den kan aflevere medicin fra et automatisk blandingsanlæg. To eksemplarer af HOSPI transporterer medicin rundt på gangene i et pilotprojekt på Matsuhita Memorial Hospital i Japan. De er udstyret med 27 sensorer, så de kan undgå forhindringer, og de bruger LED-lys på ruten til at navigere rundt. Hver LEDlampe har et unikt mønster, som mennesket ikke kan se, men som robotten kan opfange. Samtidig sparer man strøm ved at erstatte lysstofrør med LED-lamperne. Robotterne finder selv den mest direkte vej fra A til B på hospitalet ja de kan også selv tage elevatoren mellem etagerne. Der går nok et stykke tid, inden den slags robotter kører rundt på gangene på danske hospitaler. Selv om teknologien er tæt på at være klar. Se robotten com/watch?v=g63wucuucd0 og læs mere på Stenager Sønderborg. Tel info@servodan.dk. Servodan er ZEROcompany Vi har siden 2008 været ZEROcompany og således bidraget aktivt til at fremme energieffektive løsninger i tæt samarbejde med ProjectZERO. Stort set alle vores mange produkter skaber optimal lyskomfort og sparer masser af el for brugerne. Efter mere end 50 års virke har vi således hjulpet brugerne af vores produkter med at spare over ton CO 2. Vores mission er, at dette tal bliver meget større. Til gavn for brugerne og for os men ikke mindst til gavn for vores klode.

8 8 Tema: Belysning Lysdioderne erobrer verden Inden for de næste ti år vil lysdioder (LED) øge sin markedsandel fra 10 til over 50 procent på globalt plan. En national handlingsplan for godt lys kan sikre Danmark massive elbesparelser - og muligheder for innovation, vækst, jobs og eksport. LED. Lysdioder kan sammen med brug af dagslys og solceller gøre vores bygninger langt mere energieffektive samtidig med, at vi nedbringer vores klimabelastning og skaber arbejdspladser, siger Jørn Borup Jensen. n Af Jesper Tornbjerg I øjeblikket sker der en rivende teknologisk udvikling inden for energieffektive dioder (LED) til belysning af bygninger og boliger, gader og stræder for slet ikke at snakke om LED til mobile enheder og bilindustrien. Den udvikling har Danmark en stærk interesse i at bidrage til, mener forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energi. - Jeg håber, at den nye regering vil være med til at understøtte en national handlingsplan for godt lys herunder en satsning på Pres på de tre giganter I øjeblikket sidder lysdioderne på omkring ti procent af omsætningen på verdensmarkedet for belysning, men ifølge en rapport fra McKensey vil den andel allerede om fem år runde de 40 procent. I 2020 kan det dreje sig om næsten 60 procent af multi mange milliarder kroner. Udviklingen bliver drevet frem af hollandske Philips, tyske Osram (Siemens) og amerikanske GE Lighting (General Electric) stærkt presset af producenter i Kina, Japan, Sydkorea, Taiwan og andre asiatiske lande. Priserne er høje, men de styrtdykker i disse år, og der kommer hele tiden nye produkter og anvendelsesområder. Nogle af dioderne er noget bras, men kvalitetsprodukterne bruger kun lidt el og har en lang levetid. - En markedsandel for lysdioder på over 50 procent i 2020 passer meget godt med det, jeg hører. Vi er i gang med at udfase glødepærerne og indfase LED. Det vigtige i denne omstilling er at fastholde eller udvikle lyskvaliteten, og det er ikke altid LED er den rigtige løsning. Men det vil det være i stigende grad, Bedre komfort og økonomi med lysdioder over køkkenbordet HTH Køkkenforum i Vejle har skiftet halogenlamperne ud med LED, der holder ti år længere og koster mindre at have tændt. TRE-FOR er gået med i et grønt netværk, der vil åbne detailhandlens øjne for gevinsterne, der ligger lige for. n Af Poul Bonke Justesen, journalist 310 halogenlamper sætter fuld spot på køkkenudstillingen hos HTH Køkkenforum i Vejle, og en tung varme breder sig i butikken, så ventilationsanlæggene må køre det meste af sommerdagene. For direktør Jesper Andreasen sender arrangementet el-udgifterne op, så regningen til belysning lyder på kr. om året. Eller rettere sådan lød regningen indtil for nylig. Efter HTH Køkkenforum i Vejle investerede kr. i LED-belysning ser udgifterne noget anderledes ud. Nu skal han kun lægge kr. årligt, så dermed hentes investeringen hjem efter lidt over et år. - For os er det afgørende, at vi har lys i høj kvalitet til udstillingen, men i de her tider med økonomisk krise, var det en høj udgift. Og det samme gælder for mange andre butikker i Vejle. Derfor prøvede vi noget nyt af, og vi har ikke kun fået en billigere, men også en bedre løsning, siger Jesper Andreasen og nævner flere fordele ved at gå fra halogenlampens 35 Watt til diodebelysningens 7,5 Watt. - Vi er glade for at medvirke til at belaste miljøet mindre, og det tror jeg også har betydning for kunderne. Vi bruger også mindre energi på ventilationsanlæggene. Endelig behøver jeg ikke at bekymre mig om at skifte pærer de næste år, og til den tid kan jeg udskifte alle pærerne på én gang. De gamle halogen-pærer holdt kun ét år, og der var hele tiden nogle, som var gået ud og skulle skiftes, lyder det fra Jesper Andreasen. Lyskvaliteten er ok Fagfolk påpeger, at LED-belysning give en anelse anderledes farverefleksion, som man skal være opmærksom på, hvis man fx har spot på kødvarer. Jesper Andreasen fortæller dog, at lyskvaliteten er fuldt på højde med halogenlamperne. HTH Køkkenforum lavede først den grønne omsadling, da butikken kom i kontakt med det såkaldte Green Network Klimabutik i Vejle, BEDRE OG BILLIGERE. HTH Køkkenforum i Vejle glæder sig over at have investeret i lysdioder (LED) som erstatning for halogen. - Foto: HTH Køkkenforum. der går målrettet efter at hjælpe detailhandlen med at gennemføre de store energibesparelser, der ofte ligger til højrebenet. Men det kan kræve en indsats og et fagligt blik på mulighederne, og derfor er energiselskabet TRE-FOR gået med i projektet sammen med Vejle Erhvervsråd, Vejle Kommune og den lokale belysningsvirksomhed Lumiere, der har assisteret HTH Køkkenforum. Netværket begyndte i august at besøge butikkerne i Vejle for at energirådgive og screene for sparemuligheder. Enorme el-besparelser Ifølge energirådgivningsleder hos TRE-FOR, Daniel Wojcik, har detailhandlen et helt vildt potentiale for at finde besparelser, der kan minimere energiforbruget og skærpe konkurrenceevnen. 24 ud af 25 butikker kan spare 25 procent af hele energiforbruget, vurderer TRE- FOR. Belysningen er en af de tunge udgifter. - Det kræver en større investering at gå over til LED, men det betaler sig ofte tilbage på under et år. De store supermarkeder har tit styr på mulighederne, så det er især de små - og mellemstore virksomheder, vi kan hjælpe i gang, siger Daniel Wojcik. Green Network Klimabutik tilbyder et gratis screenings-besøg, der varer to timer. Her kommer forretningens forbrugskilder og adfærd i forhold til belysning, varme og ventilation under lup. Herefter laves en rapport med forbedringsmuligheder. n Læs mere på og

9 9 somheder, og man får et levende lys-miljø. national handlingsplan for godt lys bør ifølge lidt mere, så handler det om renovering og lys- Lysets dag Jørn Borup Jensen peger på, at øgede danske kompetencer inden for lysdioder kan være Jørn Borup Jensen bl.a. rumme flere penge til støtte for iværksættere og designere, under- styring, siger Kenneth Munck, der vurderer, at det giver god mening at renovere belysnings- Fokus er på lys og den gode stemning på dette års udgave af Lysets Dag. Det foregår den 16. november med mulighed for at opleve en event, Guerrilla Lighting, i Ørestad aftenen før. Energiselskabet SEAS-NVE er en af guldsponsorerne til Lysets Dag. Læs mere på siger direktør Kenneth Munck fra Dansk Cen- med til at skabe vækst og eksport. - Fremover vil mere effektiv belysning være en stærkt efterspurgt vare på globalt plan, siger Jørn Borup Jensen, der administrerer forsknings- og udviklingsprogrammet Elforsk. - Når der nu er lysdioder mange steder i Københavns Lufthavne, i Magasin og andre steder, så skyldes det langt hen ad vejen, at Elforsk har støttet danske iværksættere på området. Den indsats bør styrkes. Elforsk har begrænsede midler (ca. 25 mio. kr. om året, red.), og det er brandærgerligt, at vi hvert år visning af arkitekter, ingeniører og elektrikere i de nye teknologiske muligheder samt indtænkning af lysdiodernes sundhedsfremmende effekter på de nye supersygehuse. - LED giver mulighed for at skabe et sundere lys i vores bygninger og boliger. Lysdioder kan altså skabe bedre livskvalitet for psykisk syge mennesker, påpeger Jørn Borup Jensen. Renovering af lysanlæg Kenneth Munck anbefaler, at en national hand- anlæg, der er ældre end år. - Belysning er et at de områder, hvor der er størst potentiale i forhold til energibesparelser, men det kræver investeringer, og det kræver viden, fastslår Kenneth Munck. n Læs mere på og edu/environment/climatesolutions/ greeneconomy_ch1_ledlighting.pdf ter for Lys, der har 600 medlemmer. må give afslag til mange kvalificerede projekter lingsplan for godt lys især fokuserer på reno- Stærkt dansk miljø Kenneth Munck vurderer, at der er cirka 400 virksomheder, der arbejder med belysning her i landet. Det drejer sig bl.a. om producenter af inden for belysning herunder LED og dagslys, siger Jørn Borup Jensen. Støtte til iværksættere En række danske virksomheder er ved at vering og modernisering af eksisterende lysanlæg. Han peger på, at landets energirådgivere har det svært, fordi udskiftning af armaturer med mere typisk har tilbagebetalingstider på 6-8 år. Derfor ender en del projekter popu- lysstofrør, leverandører af belysningsløsninger, poppe op inden for LED, men der er stadig et lært sagt blot med, at man skifter en gammel rådgivere, elektrikere og danske afdelinger af godt stykke vej op eksempelvis til den ameri- pære med en ny og mere effektiv. multinationale selskaber. Læg dertil engage- kanske virksomhed Cree, der har skabt flere - Installering af bevægelsesmelder hører rede brugere bl.a. i mange kommuner og virk- tusinde arbejdspladser på udvikling af LED. En til de lavt hængende frugter, men hvis man vil Effektiv belysning på operationsbordet Sygehus sparer kwh om måneden: Moderne belysning er tjent hjem på tre år blandt andet takket være salg af elbesparelse til energiselskab. n Af Poul Bonke Justesen, journalist Da Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skulle renoveres, greb man samtidig fat i den store tegne- FREMSYNET LYS. Sydvestjysk Sygehus i Es- bog for at give belysningen en overhaling, der bjerg har udskiftet omkring lysarmaturer, kunne bringe elregningen ned. der skåner skattebudgettet og miljøet. Strømud- De ti millioner kroner er en god investe- giften til belysning er nu næsten halveret. Rie- ring, for udskiftningen af mere end lysar- gens har stået for de nye armaturer, der både gi- maturer giver direkte gevinst på den økonomi- ver behageligt lys til kontorlokaler og sengestuer, ske og grønne bundlinje. Mange af lysarmatu- så sygehuset kan udføre forskellige opgaver i lo- rerne var op til 20 år gamle energislugere, så kalerne. nu sparer sygehuset månedligt kwh, eller hvad der svarer til forbruget i 250 parcelhuse. Belysningslevandøren Riegens, der har stået for opgaven, har gjort det til en af sine nicher at skabe energieffektiv belysning til sy- geniørfirmaet Brix & Kamp samt belysnings- gehuse. Ifølge salgschef René Knudsen fra virksomhederne Lemvigh-Müller og Louis Riegens kan andre sygehuse også spare man- Poulsen Lightning. n ge skattekroner ved at se på elregningen i et mere miljøvenligt og fremsynet lys. - Vores løsning giver en el-besparelse på 48 procent til belysningen, og sygehuset opnår den høje gevinst ved ikke bare at se på styk- sygehusets tidligere løsning, og tilbagebeta- bet SE i Esbjerg, der som landets øvrige pris og kvalitet, men også på energieffektivitet, lingstiden for alle armaturerne er på kun tre år. energiselskaber er pålagt at gennemføre re- siger han. Den korte tid skyldes også, at sygehuset duktioner i energiforbruget. Riegens har brugt lyskilden TL5 Eco fra Philips, der har dobbelt så lang levetid som som alle andre, der laver energibesparelser kan sælge besparelsens værdi til energiselska- Udover Riegens er projektet gennemført i samarbejde med Dansk Energirådgivning, in- Læs mere på

10 10 Varmepumper kan gøre apparaturhuse mere energieffektive Varmevekslere tilsluttet en varmepumpe kan nedbringe omkostningerne til opvarmning i større transformerstationer. n Af Jesper Tornbjerg Elektriciteten sitrer lystigt i tusindvis af transformerstationer landet over, men derfor behøver man ikke sløse med energien. Transformerstationernes apparaturhuse bliver typisk varmet op med elradiatorer, men nu er KH nordtherm i gang med at lancere et mere energieffektivt alternativ til de største transformerstationer. Ifølge idémanden, overingeniør Per Bach, der netop er gået på pension fra Frederikshavn Elnet, kan det nye varmesystem halvere elregningerne til varme. En investering i et nyt anlæg kan altså være relativt hurtigt tjent hjem. Løsningen er sådan set ganske simpel. Tomgangstab og belastningstab i transformatorer udløser varme, og det opsamles via varmevekslere tilsluttet en varmepumpe. I stedet for at sende spildvarmen ud til gråspurvene, bliver den genvundet i varmepumpen og sendes herefter ud i lokalerne som varm luft. Ved hjælp af luftcirkulationen kan der holdes en konstant temperatur til glæde for personalets komfort og for at give bygninger og isenkram for millioner af kroner længere levetid. Varmepumpen kræver el, men hver kilowatttime strøm giver 3-4 gange så meget varme. Det første anlæg har fungeret i Frederikshavn i et lille års tid, og det fungerer ifølge parterne bag fint. Teknologien er udviklet af Per Bach i samarbejde med Steen Rasmussen fra Electrading. Flere anlæg er nu på vej i drift, og KH nordtherm har overtaget rettighederne og står for salget. - Varmepumpen køler på transformeren og udnytter varmen inde i apparaturhusene. Det giver en rigtig god økonomi, da det forlænger transformerens levetid. Samtidig sparer man en masse el til opvarmning af apparaturhusene, opsummerer salgskonsulent Søren Jensen fra KH nordtherm. Markedspotentialet i Danmark er på godt apparaturhuse. Komplette anlæg koster ca kr., og nogle af husene skal have flere anlæg. Det er altså tale om et marked for et trecifret millionbeløb alene her i landet dertil kommer mulighederne for eksport af udstyr til hele det europæiske elnet. n Læs mere på 90 pct. kabler i det danske elsystem n 90 pct. af de danske energiselskabers el- På de mellemste spændingsniveauer (fra 6 kv 400 kv nettet kabellægges afhængigt af bl.a. varende energi. Der skal lægges nye søkabler ledninger er i dag nedgravede kabler. I 2000 til 60 kv) er der i dag små km kabler og omkostningsudviklingen. til de nye store off shore vindmølleparker og var andelen kun 72 pct. På de forløbne 10 år godt km luftledninger en kabelandel 132/150 kv nettet ( regional transmissi- mellem landene i både Nordsø-regionen og er der fjernet km luftledninger. De er på 88 pct. on ) og ledninger på lavere spændingsniveau- Østersø-regionen. Det indenlandske elnet skal erstattet med nedgravede kabler. Yderligere er En mindre del af kablerne er til enhver er kabellægges over en årrække tilpasses denne udvikling og udviklingen af den helt overvejende del af behovet for yderli- tid ikke i drift. Det drejer sig om ca. 1,5 pct. Planlægningen og en stor del af udbyg- såkaldt smart grid teknologi, hvor både lo- gere ledninger dækket af kabler km er En del skyldes renovering af kabelstræknin- ningen af elledningssystemet på transmissi- kale elproduktionsanlæg og elforbruget skal der lagt. Bare i løbet af 2010 blev der fjernet ger, hvor det er nødvendigt at forsegle kabel- onsniveau foretages af det statslige transmis- kunne spille sammen med ændringer i vinden km luftledninger og lagt 3960 km kabler. stykker. I andre tilfælde er gamle kabler af sionsselskab (og systemansvarlige) Energinet. og dermed i vindmøllernes produktion. Kabelandelen er størst på lavspændings- økonomiske grunde ikke taget op ved ud- dk. De har bl.a. udarbejdet planer for forskøn- Tallene for længden af kabler og luftled- niveau 96 pct. Her er der i dag kun km skiftning. Det gælder dog kun, når det er nelsen af 400 kv nettet og sammen med de ninger i Danmark er udarbejdet af Dansk luftledninger tilbage i landet. Der er km fuldstændigt sikret, at de ikke vil påvirke jord- regionale transmissionsselskaber for kabel- Energi baseret på indberetninger fra energisel- kabler. Billedet er væsentligt anderledes for de og vandmiljøet. lægningen af 132/150 kv nettet. Energinet.dk skaber med elnet og fra Energinet.dk. De er højeste spændingsniveauer transmissions- Udbygningen af det danske ellednings- redegør årligt for gennemførte projekter og offentliggjort på Dansk Energis hjemmeside nettene hvor kabelandelen kun er 20 pct. af system sker i dag inden for rammerne af en planer i publikationerne Systemplan og An- under Energi i tal. De viste oplysninger er de i alt km. Baggrunden er, at det endnu række politiske aftaler, senest fra Det lægsrapport, der offentliggøres på deres relativt detaljerede for årene siden Sum- er så meget dyrere at kabellægge disse spæn- samme gælder kabellægning af eksisterende hjemmeside. Arbejdet med planlægningen mariske tal med opdelinger på kabler og dingsniveauer i forhold til at etablere luftled- luftledninger af hensyn til miljø og leveringssik- foregår i stigende grad koordineret ikke blot på luftledninger er vist siden Den gang var ninger. Det gælder særligt på 400 kv niveau. kerhed. Hovedpunkterne er følgende: nordisk men på europæisk niveau gennem over 80 pct. af elledningerne luftledninger! n Yderligere er der fortsat internationalt meget På kort sigt vil tre anlæg af 400 kv lednin- samarbejdsorganet ENTSO-E. begrænsede tekniske erfaringer med lange ger ( overordnet transmission ) kunne ske Samtidig er netudbygningen i stigende 400 kv vekselstrømskabler. Danmark ligger i som luftledninger af hensyn til økonomien. Der grad dikteret af de overordnede energi- og øvrigt i international sammenligning langt er indledt en omlægning af 400 kv nettet, så klima-politiske målsætninger, der bl.a. inde- fremme med erfaringsopsamling og udvikling de værste konsekvenser for det visuelle miljø bærer en stærkt stigende andel vindmøller og på dette område. fjernes. På længere sigt er visionen, at også andre elproducerende anlæg baseret på ved- Luftledninger i km Kabler i km kv: kv: 20-6 kv: 0,4 kv: I alt Hele landet heraf søkabler ikke i drift Hele landet heraf søkabler ikke i drift Hele landet heraf søkabler ikke i drift Hele landet heraf ikke i drift Hele landet heraf søkabler ikke i drift

11 11 Kobbertyve stjæler for tusindvis af kroner og ødelægger for millioner Energiselskaber bliver ofre for organiserede tyverier misdæderne er svære at fange trods skærpede sikkerhedsforanstaltninger. n Af Torben Svane Christensen, journalist Ødelagte kabler ved anlægsarbejder. Indbrud på lagre med kobberledninger. Tyveknægte skyr ingen midler for en relativ lille gevinst på kobber, og de ødelægger tit for mange flere penge, end det udbytte, de får ved tyverierne. Hos energiselskabet SE er Roar Hansen, afdelingsleder for enterprise, godt og grundig træt af kobber-tyve: - Det er en pestilens og demotiverende for vores folk, der har udført et godt stykke arbejde. Tyvene ødelægger for mere end værdien af det kobber, de stjæler. Når de stjæler for 30 kroner kobber, ødelægger de for mellem 200 og 300 kroner. Der er gjort alt for at sikre den eftertragtede kobber mod tyvene, men de lader hånt om aflåste containere og overvågningskameraer, siger Roar Hansen. - Det er veltilrettelagt. De bærer hættetrøjer, så de ikke kan blive genkendt på overvågningsbillederne. De braser gennem aflåste porte med varebiler, og vi har også oplevet, at de skaffer sig adgang gennem en mur med en gravemaskine. Ja, vi har set eksempler på, hvor de har klippet i kabler, hvor der var spænding på, og så har de taget flugten, når det begynder at sprutte, fortæller han. Energiselskabet har ikke lavet beregninger på, hvor meget tyverierne har kostet, men han siger, at det nok er tyverier af kobber i kroners-klassen, mens ødelæggelserne i forbindelse med tyverierne løber op i millioner af kroner. Standardbrev fra politiet - Vi anmelder det til politiet, men der sker ikke andet, end at vi får et standardbrev, hvor der står, at de har optaget en rapport. På et tidspunkt blev vi kontaktet af det litauiske politi, der havde fundet to kabeltromler med vores navn på derovre, som vi kunne hente, og tysk politi sendte os billeder af kobber på en trailer, de havde snuppet, men det var ikke vores, siger Roar Hansen. Tyverierne gør, at det skal gå stærkt, når der skal monteres nyt. - Det skal ske samme dag, ellers risikerer vi, at kablerne er væk næste dag, siger han. Vestjyske Net har også haft problemer med kobber-tyve og har nu lavet ét samlet lager. Anlægsingeniør Mogens Pedersen er ret irriteret over de langfingrede kobber-tyve: - Grunden til, at vi flyttede det, var et tyveri af kilo kobber, hvor de havde lavet hul i en væg for at komme ind til kobberet. På lageret i Esbjerg har vi nu hyret et vagtselskab til at patruljere ved vores lager, men det forhindrer ikke tyvene i at forsøge sig. Vi har gentagne gange kunne konstatere, at der er klippet hul i hegnet, men vi har ikke kunne se, om der er forsvundet noget, siger han. Fersk gerning I vinter blev tre tyve snuppet på fersk gerning. Det var nogle naboer, der havde set nogle luske rundt ved lageret, og politiet fangede tyvene. - Der kører en retssag, men vi har vurderet, at værdien af det kobber, de stjal, ikke er stor nok til at anlægge en erstatningssag. Sikkerhedsforanstaltningerne koster jo også, men det har vi holdt op imod det der bliver ødelagt, når tyvene er på spil, siger Mogens Pedersen. Han ved ikke, hvad der skal til for at stoppe tyvene, men som han siger: - Der må jo være nogen, der aftager kobberet, så måske skulle man kigge på det, siger Mogens Pedersen. Videoovervågning Energi Fyn har det sidste års tid fået stjålet for kr. varer fra sit lager, og tyve har tilranet sig meter kabler fra installationer. Det fører nu til en yderligere sikring af lageret, fortæller Niels Henrik Rasmussen, der er ansvarlig for logistik og lager: - Vi har i lang tid haft videoovervågning ved vores lager, og det har resulteret i, at tyve er blevet snuppet i færd med at stjæle fra lageret, men det har ikke sat en stopper for tyverierne. Nu sikrer vi yderligere med pigtråd på toppen af hegnet, og der bliver sat følere i hegnet, der udløser en alarm, hvis der bliver rykket kraftigt i hegnet, eller hvis der bliver klippet i det, siger han. VidenCenter Energi. Rådgivning inden for regnskab, skat, moms og afgifter, køb og salg af virksomhed, IT, forretningsudvikling m.m. Kontakt Hans H. Pontoppidan Johnny Krogh Mogens Henriksen Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Alt råt uisoleret kobber bliver opbevaret under dobbelt lås, og så har man overvejet at forsøge sig med at sætte GPS-sendere på kabeltromlerne hos Energi Fyn. n Læs mere på og ill. Kristof Bien Projektering og vedligeholdelse Med mange års erfaring indenfor højspændingsanlæg leverer vi projektering, opbygning, service og vedligeholdelse af anlæg fra kv. Alt fra totalvedligehold af stationer og ledningsnet til specialopgaver og rådgivning. Vestjyske Net Service A/S Ydunsvej Herning Tlf.:

12 12 Nedpumpet CO 2 fra kraftværker kan tvinge mere olie ud af Nordsøen Mærsk Olie & Gas starter test i foråret Succes kan åbne for CO 2 - lagring fra europæiske kraftværker og industrier. Foto: Mærsk Olie & Gas n Af Jesper With, journalist CO 2 -lagring på landjorden kan formentlig skrinlægges, hvis Mærsk Olie & Gas realiserer planer om mere effektiv indvinding af Nordsøolie ved hjælp af CO 2 -injicering og efterfølgende lagring af CO 2. EU s CCS-direktiv (Carbon Capture & Storage) er i sommer blevet implementeret i dansk lovgivning, og EU giver støtte til demonstrationsprojekter. Med den udvikling ser Mærsk Olie & Gas efterhånden et forretningsmæssigt perspektiv i at fremme olieproduktionen med CO 2 og planlægger en første injektionstest i foråret Vi ved, at CO 2 har en evne til - når den går i forbindelse med olie i undergrunden - at mobilisere olie i større omfang, end det kan lade sig gøre med vand, som vi bruger i dag. Derfor forventer vi at kunne øge olieproduktionen med CO 2 -injicering. Samtidig er det med til at løse udfordringen med at finde egnede CO 2 -lagerfaciliteter i undergrunden, siger Lars Hende, der er kommerciel og strategisk direktør i Mærsk Olie & Gas. Lagring som i mio. af år Lars Hende ser CCS (CO 2 -fangst og lagring) gå fint i spænd med CO 2 -injicering og olieproduktion i Nordsø-felterne. Teknologien er velkendt, da den har været brugt i USA de seneste år, men bl.a. fordi erfaringerne fra USA stammer fra onshore produktion, er Mærsk Olie & Gas nødt til at gennemføre en række mindre forsøgsprojekter for præcist at kunne fastlægge, hvordan undergrunden i Nordsøen, som Mærsk Olie & Gas allerede kender indgående, vil reagere, når CO 2 injiceres og går i forbindelse med olie. - Når vi ikke længere kan bibeholde en økonomisk olieproduktion med CO 2, lukker vi processen, og den injicerede CO 2 forbliver lagret i samme undergrund, som i millioner af år har opbevaret den olie og gas, vi producerer. Der vil helt forståeligt lovgivningsmæssigt blive stillet ganske omfattende krav til håndte- Stigende co 2 -mængde i atmosfæren Stop for co 2 til atmosfæren Mindsket co 2 -mængde i atmosfæren NUTID Drivhuse fekt FREMTID Opbremset drivhuseffekt Drivhuseffekten bekæmpes Naturgas Vi sender CO 2 ud i atmosfæren Naturgas Vindenergi Solenergi Bølgeenergi OLIE Kul Kul Hybrid/elbiler Biobrændsler Vi pumper CO 2 fra kul- og gaskraft tilbage til undergrunden og skåner atmosfæren & Vi pumper CO 2 fra biomassse ned i undergrunden og plukker hermed CO ud af atmosfærren 2 Fuelcellbiler Illustration: Kristof Bien

13 13 Rotterdam-inititiavet Mærsk Olie & Gas deltager i Rotterdam Climate Initiative, der er sat i søen for at fremme debatten om CO 2 -reduktioner. Her peges der på CCS-teknologien som en af mulighederne til at nedbringe verdens CO 2 -udledninger. Undersøgelser på blandt andet DTU har vist, at man under perfekte forhold i laboratoriet kan øge indvindingsgraden fra 30 procent til 45 procent. Det sker blandt andet, fordi CO 2 under tryk og ændret temperatur meter nede i undergrunden forandrer oliens viskositet (sejhed), så den bliver mere flydende og lettere kan passere gennem kalkens små porer og hen til brøndene. På vej op vil CO 2 og olie adskilles igen på grund af trykforskellene, så olien let kan trækkes ud og CO 2 en igen kan pumpes ned. Mærsk Olie & Gas styrer efter at opstarte et demonstrationsprojekt i foråret 2012 og den første kommercielle CO 2 -injicering i Læs mere på og få overblik over europæiske initiativer på ring af lagringen. Vi forventer, at vi i en lang årrække vil være forpligtet til at overvåge CO 2 - lagrene, inden den danske stat på sigt overtager ansvaret, siger Lars Hende. Flydende CO 2 fra Holland Mærsk Olie & Gas er gennem sit engagement i Rotterdam Havn i Holland i dialog med et kraftværk og en sværindustriel virksomhed, der tilsammen vil være i stand til at levere op til 1,6 mio. tons CO 2 om året til injicering i Nordsøen. Et samlet projekt vil indledningsvis køre i et 10-årigt forløb. CO 2 -fangst og lagring fra industrivirksomheden forventes at give 0,5 mio. tons CO 2 årligt og støttes økonomisk af den hollandske stat, ligesom projektet forventer betydelig støtte fra EU s særlige puljer til CCS. Kraftværket forventes at kunne levere ca. 1,1 mio. tons CO 2 årligt og har allerede opnået betydelig støtte fra EU og den hollandske stat. - Vi bruger som udgangspunkt en model, der betyder, at vi modtager den indfangne CO 2 vederlagsfrit offshore. Det er efter planen CO 2 - udledernes opgave at foretage CO 2 -fangst, onshore transport i rørledninger, midlertidig lagring på land og at stå for transporten i specialbyggede CO 2 -tankskibe, der skal sejle CO 2 i flydende form ud til vores felter i Nordsøen. Her overtager vi så ansvaret for lagringen, siger Lars Hende. n - Vi støtter CCS og CO 2 -injicering i Nordsøen, fordi det både kan nedsætte CO 2 -udledningen ved el- og varmeproduktion og sørge for, vi kan hente mere olie ud af Nordsø-felterne. Det gavner dansk økonomi, og det gavner statskassen, som i dag får 24 mia. kr. ind i samlede Nordsø-afgifter, siger chefkonsulent Jesper Koch fra Dansk Energi, der ikke ser CO 2 -injicering i Nordsøen og CCS-teknologi som en modsætning til et fossilfrit Danmark i Aktuelt er der imidlertid ikke den store Fra tankskibene skal CO 2 en efter planen pumpes ind i de involverede oliebrønde via et bøjesystem. Der skal desuden foretages betydelige ombygninger i oliefaciliteterne, før CO 2 reelt kan bruges i produktionen. Lille marked endnu Trods det faktum at verden slås for at nedbringe CO 2 -udledningerne, er der ikke meget CO 2 at få fat i endnu. CCS-teknologien findes, men den er stadig på forsøgsstadiet. - Vi forventer, at CO 2 bliver tilgængeligt fra mange andre kilder, end dem vi fokuserer på i dag. Men foreløbig sætter vi kun projekter i gang i forhold til den mængde CO 2, vi kan få fat i. Hvis vi får den produktionsmæssige effekt af CO 2, som vi forventer, er der et betydeligt potentiale for olieproduktion og dermed lagring af meget store mængder CO 2 i felterne, siger Lars Hende. Han peger på, at Mærsk Olie & Gas på kort sigt hjælper store CO 2 -udledere med at reducere omkostningerne til CCS, fordi omkostningerne til lagring reduceres. - Det giver omvendt produktionsfordele for os og dermed giver det mening for alle parter, siger Lars Hende. n Læs mere på Biomasse-CCS kan gøre Danmark mere end CO 2 -neutral interesse for CCS hos energiselskaber i Danmark, og derfor står det ikke højt på dagsordenen i energipolitiske diskussioner. På europæisk plan arbejdes der meget med CCS-projekter, og EU s CCS-direktiv og støttemidler har sat skub i en del. - Jeg ser CCS som en mulighed på lidt længere sigt for danske energiselskaber, men først og fremmest i forbindelse med biomassefyrede kraftvarmeværker. Bliver røgen opsamlet og lagret fra de effektive kraftvarmeværker, kan vi faktisk nå ned under nul i CO 2 -udledning i 2050, vurderer Jesper Koch og påpeger, at biomasse-ccs er et middel til at trække CO 2 ud af atmosfæren, da planter optager CO 2, mens de vokser. n Læs mere på Mere bio-ethanol med ny teknologi Speciel gærstamme kan omsætte flere sukkerarter til ethanol. n Af Niels Christian Nielsen, journalist Biomasse som halm og affaldsprodukter fra industri og skovbrug kan udnyttes til produktion af 2. generations bioethanol med op til 40 procent større udbytte end de nuværende processer. Det er resultatet af forskning i Terranol, som har fem ansatte og laboratorium i Biocentrum på DTU. Firmaet har siden 2007 udviklet en gærstamme, der kan omsætte flere forskellige sukkerarter til ethanol end naturligt gær. - Industrigæren er genmodificeret ved anvendelse af afprøvede metoder og derudover forbedret ved brug af Terranols beskyttede teknologier, som bevirker, at gæren kan omsætte flere sukkerarter end naturlig gær. Derved kan man få procent mere ethanol ud af det grønne affald, forklarer adm. direktør Birgitte Rønnow fra Terranol. - Vi er nu så langt, at vi har kontakt til 5-7 store ethanolproducenter med det formål at få gæren ud at arbejde i bioethanol-industrien, og de første af flere mulige kommercielle anlæg er forhåbentlig klar om to til tre år, siger hun. Terranols tre stiftere - Birgitte Rønnow, Ole Sibbesen og Thomas Hvid Andersen - har alle en fortid i Danisco. Birgitte Rønnow understreger, at Terranol går efter kapitalstærke samarbejdspartnere, investeringsfonde eller virksomheder, som magter at etablere et fabriksanlæg, der løber op i mange hundrede millioner kr. Birgitte Rønnow satser på, at mange lande arbejder med politiske mål om tilsætning af procent bioethanol til benzin. I USA er der stigende interesse for biobrændstof til transportsektoren, ligesom der i EU nu er opstillet mål om stadig mere vedvarende energi til transport. Nu skal Terranol løfte sin teknologi fra laboratorie- til industriproduktion: n Trods finanskrise og kapitaltørke er der skabt flere nye innovative virksomheder i 2010 end tidligere, og færre gik konkurs. Friske tal fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at tilførslen af risikovillig kapital via en række innovationsmiljøer har båret frugt. Miljøerne kan investere op til 3,5 mio. kr. i en ny virksomhed som lån eller kapitaltilskud. Det kan senere følges op med en ny investering på op til 2,5 mio. kr. Alle investeringer med offentlige penge skal suppleres med private midler. De seks godkendte innovationsmiljøer er: n CAT innovation n DTU-Symbion Innovation n InnovationMidtVest n NOVI Innovation n Syddansk Teknologisk Innovation n Østjysk Innovation OFFENTLIG-PRIVAT FINANSIERING. Startkapital fra innovationsmiljøet Syddansk Teknologisk Innovation, og 1,5 mio. euro fra EUDP har medfinansieret Terranols udvikling. Fremtiden bobler i denne fermentor, som anvendes til afprøvning af gæren. Foto: Terranol. Innovation betaler sig - Der kan være tekniske udfordringer forbundet med at overføre processen til større skala, så også derfor er samarbejde mellem aktører indenfor de forskellige procestrin, og en helhedsvurdering af alle trin i processen meget vigtig, siger Terranol-direktøren. Terranols gærstamme er bl.a. testet med godt resultat på halm, som anvendes af den danske samarbejdspartner Inbicon, der driver et demonstrationsanlæg i Kalundborg. Inbicon er en af DONG Energys satsninger på bioenergi. REnescience og Pyroneer er to andre (omtalt i NB DE nr. 9/2011). n Læs mere på og Innovationsmiljøerne var i 2010 med til at sætte 69 nye virksomheder i søen væsentligt over gennemsnittet på ca. 50 de seneste fire år. Samtidig er kun halvt så mange virksomheder lukket som året før. Opgørelsen viser også, at de støttede virksomheder i 2010 tiltrak 467 mio. kr. i private investeringer. - Finanskrisen har været hård kost for nye innovative virksomheder. Derfor har Folketinget afsat ekstra midler til innovationsmiljøernes investeringer af risikovillig kapital. I alt er den årlige ramme øget med 50 procent til cirka 200 mio. kr. årligt i Det har givet plads til både at investere i flere nye virksomheder og til at konsolidere de investeringer, der er gjort i de seneste år, siger Lars Mikkelgaard- Jensen, formand for Rådet for Teknologi og Innovation, i en pressemeddelelse. n Læs mere på

14 14 Lejemål skal være grønne Virksomheder går efter en grøn profil, lavere varmeregning og bedre indeklima, når de lejer erhvervslokaler, viser ny undersøgelse. Den tendens mærkes hos NCC Property Development. n Af Lone Schrøder Jeppesen, journalist Hovedparten af lejerne af erhvervslokaler vil have en lavere varmeregning, bedre indeklima og en grøn profil. Energirigtige erhvervslokaler betyder noget eller meget for otte ud af ti erhvervslejere. Det viser en ny undersøgelse fra Go Energi, Center for Energibesparelser. - Det er positivt og overraskende, at så mange erhvervslejere lægger vægt på energirigtige erhvervslokaler. Man skulle måske tro, at de i disse tider vil spare. Men det viser, at virksomhederne tænker i helheder. Der er jo både økonomi og branding i det, så det giver god mening for mange, siger projektleder Thomas Drivsholm fra Go Energi. Ifølge den uafhængige, offentlige organisation under Klima-, Energi og Bygningsministeriet vil lejerne gerne betale lidt ekstra i husleje mod til gengæld at få en lavere varmeregning og en grønnere profil. Book en elbil NCC Property Development, der udlejer erhvervsejendomme til kontor og administration, mærker tendensen. Sparetips GRØN FREMTID. Teglholmen Company House bliver det første kontorhus i Danmark med grønne lejeaftaler og elbiler som en del af fællesfaciliteterne. Illustration: NCC. På gør Energihjælpen det lettere at komme videre med energieffektivisering af kontor- og administrationsbygninger. - Virksomhederne er villige til at betale en højere husleje, når vi kan påvise besparelser i driften. De har et klart fokus på energiforbruget, siger adm. direktør i NCC Property Development, Nikolaj Hertel. Kommende lejere i virksomhedens nye erhvervsbyggeri, Teglholmen Company House i København, får som noget nyt tilbudt en såkaldt Green Lease grøn lejeaftale. Det er en frivillig aftale, der forpligter udlejer og lejer til i fællesskab at sørge for, at lejemålet ikke påvirker miljøet utilsigtet. Ud fra et mål for det optimale energiforbrug undervises medarbejderne i energirigtig adfærd, så køling, el, vand og varme bruges med omtanke for omgivelserne. Aftalen omhandler også håndtering af affald, valg af miljørigtige kontormøbler og materialer foruden miljøvenlig vedligeholdelse af udendørsarealer. De kommende lejere får desuden mulighed for at booke et par elbiler, som bliver en del af kontorhusets fællesfaciliteter. Interessen for Green Lease er stor: - Alle kommende lejere af kontorbygningen, som vi lige nu er i gang med at opføre, har udtrykt ønske om at få denne lejeaftale. Og faktisk har flere bedt om det. Vi forventer, at Green Lease bliver standard for alle vores kontorbygninger, fortæller Nikolaj Hertel. Teglholmen Company House står færdig i maj NCC arbejder mod at blive CO 2 -neutral, og som led i det mål skal alle NCC s kontorhuse Green Building-certificeres - formentlig under den britiske Breeamstandard. Skub i renoveringen Go Energi håber, at efterspørgslen på grønne lejemål vil sætte ekstra gang i energirenoveringen af landets eksisterende erhvervsejendomme. - Det er fint, at der bliver bygget nyt og energirigtigt. Men hovedparten af vores kontorbygninger er gamle. Fra politisk side bør man tage initiativ til, at det bliver nemmere at energirenovere dem. Der ligger der en kæmpe opgave, siger Thomas Drivsholm. n Læs mere på Mennesket lægger tryk på alle råvarer , i disse dage fødes borger nr. 7 mia. I 2050 er vi formentlig 9 mia. mennesker på Jorden. Derfor skal vi udnytte alt - energi, råstoffer, mineraler, vand - mere effektivt. MUNTER STEMNING. Trods alvorlige emner var der også noget at grine af for Dansk Fjernvarmes nye direktør, Kim Mortensen, og de andre deltagere på årets energipolitiske konference. - Foto: Joachim Rode har et lidt støvet image, selv om der er tale om distribution af varmt vand, men sådan behøver det ikke at være. Varmeforsyningen i svenske Linköping Kommun giver den i hvert fald fuld gas. Kommunen har indbyggere, og takket være det varme vand fra det affaldsfyrede Gärstadsverket får de forlænget badesæson n Af Jesper Tornbjerg både i et udendørs svømmebassin og en sø. Kommunen sparer penge på snerydning, da Chefredaktøren talte om det med sine ord. der fjernvarmerør under nogle af de centrale DONG Energy-topchefen brugte andre vendin- - Presset på verdens ressourcer stiger. Befolk- se - herunder affald - i projekter som Pyroneer, gader, ligesom det lokale fodboldhold kan ger, men den røde tråd var den samme. EU- ningsvæksten vil øge antallet af mennesker på Inbicon og REnescience. spille på en opvarmet bane. Noget af de næste politikeren talte dunder, og der blev der sat Jorden til ni milliarder, sagde medlem af EU- - Lige om lidt bliver der mangel på fosfor, bliver at tilbyder kunder fjernkøling om som- trumf på med en talrig tale fra den kinesiske parlamentet Dan Jørgensen (S). nævnte Anders Eldrup på konferencen - med meren. ambassadør. Igen: Verden er under hastig for- - Vores energiforsyningssikkerhed er ud- den krølle, at det kan man måske producere - Vi ser fjernvarme som livskvalitet, fast- andring let adgang til billige ressourcer er et fordret, sagde ambassadør Xie Hangsheng fra på baggrund af affald ved hjælp af en af de slog miljøkommunalråd Muharrem Dimirok fra overstået kapital i menneskets historie. Frem- Kinas ambassade i København. teknologier, DONG Energy er ved at udvikle. den svenske kommune på konferencen. tidens vindere forstår at udnytte alle former ressourcer effektivt. Årets energipolitiske konference arrange- Grav lossepladserne op! Hvem har så fat i nogle løsninger, der kan bru- Den overordnede vision kan være ret vild: Der kan ligge et gigantisk potentiale for dansk erhvervsliv i at fjerne alle verdens los- Linköping vil være CO 2 -neutral i 2025, og allerede nu sker der fremskridt selv på transportområdet. 100 procent af busserne og 80 ret af Dansk Fjernvarme og Dansk Energi i for ges? Anders Eldrup mener, at DONG Energy har sepladser. De værdifulde dele af affaldet kan procent af taxaerne kører på biogas fra lokalt et par uger siden blev på den måde nærmest fat i en masse rigtigt ved at satse på en hurtig blive udsorteret til nye råstoffer, og resten kan affald, og syv procent af privatbilerne er i drift en ressourcekonference. grøn omstilling, hvor det er ved at blive doku- blive omdannet til energi (el og varme). på vedvarende energi, oplyste Muharrem Di- - Det strategiske verdensbillede er ændret, sagde chefredaktør Bo Lidegaard fra Politiken. - Vi kommer til at mangle alle råstoffer, sagde adm. dir. Anders Eldrup, DONG Energy. menteret, at det på en og samme tid kan lade sig gøre at tjene penge og have en grøn glorie. DONG Energy satser på især på havmølleparker bl.a. i Danmark, Storbritannien og Tyskland, og på effektiv udnyttelse af biomas- Fjernvarme som livskvalitet Produktion af fjernvarme på basis af biobrændsler i stedet for kul står også højt på ønskelisten til et nyt energiforlig. Fjernvarme mirok. n Læs mere på org/eng/, og www. tekniskaverken.se

15 15 Leder på 40 timer Kan det lade sig gøre at være en seriøs chef og holde en 40 timers arbejdsuge? Ja det kan, mener Trine Kolding, forfatter til bogen Den effektive leder. n Af Christine Theisen, LivingWords Vi har hørt det så mange gange før: Det handler om at prioritere, uddelegere, være tidsrealistisk og få sin nattesøvn, hvis vi skal være effektive på arbejdet. Alligevel kan arbejdsbyrden let tage overhånd, og typisk følger der også flere arbejdstimer med forfremmelse og større ansvar. Men giver flere arbejdstimer bedre resultater? Ikke ifølge de 20 ledere, der lader sig interviewe i Trine Koldings bog Den effektive leder. Med rod i vidt forskellige brancher fortæller de, at de har truffet et bevidst valg om at holde en 40-timers arbejdsuge. Et valg som kun lader sig gøre ved benhårde prioriteringer og resultatfokus. Mange lederes præmis Som direktør for forretningsudvikling i SEAS- NVE kan Jesper Lange nikke genkendende til mange lederes præmis om lange arbejdsuger. Det lykkes ikke ham selv at holde sig inden for 40 timer. Men det er heller ikke et mål i sig selv. - For mig er det vigtigste, at jeg har valgt det rigtige at lave. Jeg tæller ikke timer, og det kan også være svært at gøre op. Fx løser jeg tit arbejdsmæssige problemstillinger, mens jeg kører på min havetraktor eller graver en grøft, siger Jesper Lange, der bor på en mindre landbrugsejendom. - Men temaet er interessant, for jeg leder da også efter muligheder for at undgå spildtid. For mig handler det blandt andet om at have klare rollefordelinger til mine kolleger, siger han. For Jesper Lange går det nogle gange galt, når han i iver efter at få løst opgaverne begynder at arbejde sig ind over andres ansvarsområder. - Så må man spørge sig selv, hvorfor det sker. Er det fordi, man ikke synes, de andre gør det godt nok? Eller er det i virkeligheden fordi, man ikke har været opmærksom på det? Tit skrider tiden, fordi man ikke er bevidst nok om, hvad man bruger den på, er hans erfaring. Fra tidsstyret til tidsstyrer En af bogens pointer er da også, at ledere skal styre deres tid bedre, hvis de vil nå ned på en overskuelig arbejdsuge. Det går ud på at planlægge sig til uforstyrret tid, undgå for mange afbrydelser, sige nej til opgaver uden klart formål og acceptere, at man ikke kan gøre alle tilfredse. En af SEAS-NVE s værdier er balance, og umiddelbart vil Jesper Lange have respekt for den leder, der melder ud, at vedkommende vil gøre en indsats for at få en mere effektiv arbejdstid. - Jeg ville sige, at vi forventer, at opgaverne bliver løst. Også hvis det ind imellem kræver mere end 40 timer, men at det vil være fint, hvis man selv er i stand til at nivellere arbejdstiden ud, siger han og tilføjer med et smil: - Og så ville jeg nok spørge, om jeg ikke lige kunne få nogle fif. n Læs mere på Når jeg kommer til et møde, ved folk godt, at der skal være en agenda og et forventet udbytte. Hvis de ikke foreligger, går jeg igen Citat fra bog: Jens Røhme, senior director, Maersk Line OVERSKUELIG ARBEJDSUGE. Trine Kolding anbefaler benhårde prioriteringer. - Foto: Pr-foto. Styrer du tiden eller styrer tiden dig? Tidsstyret n Er altid tilgængelig n Lader sig ofte afbryde n Besvarer mails med det samme og ofte på 12 alle tider af døgnet n Målene er ikke altid klare n Siger ja til de fleste opgaver og møder n Løser opgaverne i den rækkefølge, de kommer ind n Udskyder ofte planlagte opgaver til fordel for hasteopgaver n Lader sig ofte styre af andres forventninger og deadlines n Laver de fleste opgaver selv n Kontrollerer uddelegerede opgaver n To do-listen er snarere en ønskeseddel end udtryk for egentlig prioritering n Planlægningen holder sjældent n Arbejder ustruktureret og springer fra opgave til opgave n Udskydelsesadfærd forekommer tit n Ofte bagud n Forsøger at stille alle tilfredse n Udmattelse og magtesløshed opleves jævnligt 6 Kilde: Den effektive leder Succes med en 40 timers arbejdsuge. Af Trine Kolding. Udgivet på Gyldendal Business. Tidsstyrer n Prioriterer og planlægger uforstyrret tid n Styrer og reducerer mængden af afbrydelser 1 n Målene er altid klare n Opgaver løses i prioriteret rækkefølge, og ikke alt er vigtigt n Nogle hasteopgaver skyldes dårlig planlægning og skal honoreres derefter 5 2 n Stiller spørgsmål og afstemmer løbende forventninger n Siger nej til møder og opgaver uden klart formål og mål n Siger nej til opgaver med urealistiske deadlines eller mangelfulde informationer n Tidsrealistisk 4 3 n Forholder sig kritisk til værdien af opgaven n Uddelegerer og lader beslutningskompetencen følge med n Bruger systematik og struktur til at skabe overblik i hverdagen n Beslutter sig på forhånd til, hvor lang tid en opgave må tage n Har accepteret, at man ikke kan gøre alle tilfredse n Ofte på forkant 17

16 16 Hun vil kæmpe hårdt for visionære energieffektiviseringer EU-parlamentet og EU s Ministerråd indleder nu diskussioner om fremtidens gigant-marked for energibesparelser. Socialdemokraten Britta Thomsen har en nøglerolle. n Af Jesper Tornbjerg En dansk politiker, MEP Britta Thomsen (S), har sikret sig en nøglerolle i forhandlingerne om det nye EU-direktiv, der skal sikre, at EU bliver et mere energieffektivt fællesskab. Direktivet kan få enorm betydning for de virksomheder, der arbejder med energibesparelser, hvad enten det drejer sig om rådgivning, isolering, vinduer, termostater eller andet, der kan give bedre komfort og mindre energiforbrug. Altså kernekompetencer i en stribe danske virksomheder. Midt på sommeren lancerede EU-kommissionen et direktivforslag, der set med danske øjne er uhyre interessant. EU s frivillige mål om 20 procent højere energieffektivitet i 2020 bliver gjort juridisk bindende, og der vil være en række specifikke delmål. For eksempel skal alle energiselskaber i de 27 lande spare svarende til 1,5 procent af deres salg hvert år. Også for byggebranchen kan der være godt nyt: Hvert år skal tre procent af bygningerne i den offentlige sektor energirenoveres. Trio kører sagen Her i oktober starter forhandlingerne om direktivforslagets skæbne for alvor mellem EUparlamentet og EU s Ministerråd. Parlamentets energiudvalg (ITRE) har sat MEP Claude Turmes fra De Grønne ind som ordfører, og han forventes at køre sagen i et tæt samspil med MEP Fiona Hall fra Den liberale gruppe (ALDE) og Britta Thomsen, der blandt 15 villige efter et større drama blev valgt til at repræsentere Socialdemokraterne. - Hun løber med de grønne, var der nogle der sagde, og det er rigtigt, men energi- TALRIGE FORDELE. MEP Britta Thomsen (S) påpeger, at et mere effektivt energiforbrug mindsker behovet for import af energi, mindsker CO 2 -udledninger og skaber arbejdspladser. - Foto: Pr-foto. effektiviseringer er ikke kun grønt. I ITRE er vi mest optaget af forsyningssikkerhed, og det er den vinkel, vi vil have på det, siger Britta Thomsen. Nu skal Claude Turmes sammen med sine alliancepartnere for det første sikre sig flertal i ITRE og blandt parlamentets 736 medlemmer for en forhandlingslinje. De Grønne, Socialdemokraterne og ALDE har ikke flertal alene, så der skal lokkes flere med eksempelvis nogle fra den store konservative gruppe, der har valgt en stærkt kritisk tysk MEP, Markus Pieper, som ordfører. For det andet skal Parlamentets forhandlere blive enige med EU s 27 regeringer, der lige nu har Polen som et i denne sammenhæng positivt formandsland. Andre lande vil være særdeles vrangvillige. med HJERNE & HJERTE med HJERNE & HJERTE Pleasure to meet you SERIE: Engagerede skribenter fra og omkring energibranchen giver deres besyv med om tendenser i tiden. n Af Ann Marker, kommunikationschef, ChoosEV På videnskabsredaktionen i DR, hvor jeg arbejdede i fire år, var den tidligere amerikanske vicepræsident og Nobelprismodtager Al Gores miljø-pr-kampagne noget vi satte pris på, fordi så havde vi virkelig noget at harcelere over. I Danmark har vi topforskere indenfor klima og miljø, og alligevel er det den store amerikaner med de fantastiske talegaver, der løber med al (!) opmærksomheden. Men kig godt på billedet herunder. Yours truely hånd i hånd med den store mand Billedet er taget til den nyligt afholdte CSRkonference i Sønderborg, hvor Al Gore var hovedtaler. Jeg fik lov at komme til VIP-arrangementet med mulighed for at trykke Al i hånden - heldigvis kan man ikke på billedet se mine tæer krympe sig i pinlighed over at stå i en lang kø for at få to sekunder, et ualmindeligt fast håndtryk og et pleasure to meet you. Jeg gjorde det hvorfor? Fordi han får budskabet ud - og det er nødvendigt. For alt det der forskes i, alt det der skal forandres til gavn for klimaet, skal også komme nedefra her skal folk engageres og tro på, at det kan gøre en forskel. Som en del af cleantech-branchen arbejder jeg hver dag på at skabe den miljømæssige bevidsthed awareness om man vil der kræves for at skabe forandring Det samme gør et utal af forskere qua deres forbilledlige engagement i miljø- og klimaforskning, desværre men forståeligt suppleres deres forskning dog sjældent af ildsjæle-formidling der med begejstring og engagement formår at skabe den brændende platform, der får os til virkelig at rykke i sagens tjeneste. Men det gør Al Gore. Han skaber en miljømæssig bevidsthed! Hans foredrag er, i mine øjne, IKKE et tungt forskningsbaseret foredrag. Nu har jeg været til et par stykker af den slags og tro mig, der ville heller aldrig være så mange beslutningstagere med så forskellig baggrund samlet i et auditorium med det fokus, hvis oplægget var kommet fra en almindelig forsker. Men engagere - DET kan han, Al Gore. Et lysbilledshow fyldt med skrækscenarier gør det svært at vende blikket væk, og oneliners som Political will is a renewable energy sender budskabet ud, og jeg er sikker på, at andre end jeg gik derfra med lysten til at gøre endnu mere for at handle på miljøets vegne. At han ikke er i tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, er for mit vedkommende efterhånden mindre vigtigt. Beviset for det kommer alligevel for sent. Imens vi venter: Skulle vi så ikke bare komme i gang med at indse, at det er uhensigtsmæssigt ikke at tage miljøhensyn, at intet bare forsvinder, og at vi for at få en bæredygtig fremtid skal omstille vores produktioner og vores mind-set. Jeg er begejstret over at have mødt ham ligesom jeg er over at have mødt så mange dygtige danske klimaforskere - også selvom de ikke kommer med fotografer, pindemadder, champagne og seks bodyguards. n Læs mere på

17 Dansk EU-formandskab - Jeg håber, vi kan blive enige om en aftale under det danske formandskab i først halvdel af Danmark har kompetencerne og vil være i stand til at afslutte arbejdet, siger Britta Thomsen, der forudser hård kamp både mod nogle af de mest konservative medlemmer af parlamentet og mod en stribe regeringer. Britta Thomsen forventer, at der både vil blive gjort ihærdige forsøg på at udvande direktivet og forhale vedtagelsen til andet halvår, hvor Cypern er EU-formand. Britta Thomsen vil i processen kæmpe for, at EU får et bindende mål om energibesparelser, ligesom hun vil arbejde for en visionær finansiering og varmt støtter, at Europas energiselskaber får sparemål som det er kendt fra Danmark og efterhånden også en stribe andre lande. EU-chef Ulrich Bang fra Dansk Energi påpeger, at lignende systemer er ved at være indført også i Italien, Frankrig, Storbritannien, Flandern og snart også i Polen mio. ud af EU s 500 millioner indbyggere er ved at være omfattet af et sådan system, siger Ulrich Bang og fastslår, at det er rigtig interessant for de danske energiselskaber og øvrige virksomheder, der har kompetencer på dette felt. Et gigantisk marked for energibesparelser er ved at blive bygget op og det giver ifølge Ulrich Bang fantastiske forretningsmuligheder. n Læs mere på oeil/findbyprocnum.do?lang=2&procnu m=cod/2011/0172 Du når ud til BØrSEnS * læsere i Et oplag på * Index DK/Gallup Marketing 1H 2011 N R J U N I A N N O N C E T I L L Æ G Eldrup: Havmølleparker i udlandet skaber vækst også i Danmark DONG Energy trækker en stribe underleverandører med sig, når energikoncernen vinder udbud. Omfanget af danske subcontractors er den samme i Storbritannien som på Anholt Havmøllepark, fastslår adm. dir. Anders Eldrup i eksklusivt interview. n Af Jesper Tornbjerg, ansv. redaktør Den europæiske elsektor er i fuld gang med en gigantisk omstilling fra sort til grøn produktion, og det skaber masser af vækst og arbejdspladser både i den danske energibranche og blandt underleverandører ikke mindst i Jylland. DONG Energy satser benhårdt på havmølleparker, og det giver ordrer til vindmølleproducenter som Siemens Wind Power i Brande og Vestas i Randers samt til en stribe af underleverandører inden for fundamenter, kabler, transformere, styringselektronik, skibe osv. På Anholt Havmøllepark, der bliver Danmarks hidtil største offshore-park og koster over 10 mia. kr., går cirka to ud af tre ordrer til danske underleverandører. - I vores britiske havmølleparker er andelen af danske subcontractors den samme. Den grønne omstilling griber dybere ind i den jyske erhvervsstruktur, end man tror, siger adm. dir. Anders Eldrup fra DONG Energy. I Danmark har der været arbejdet med industrielle havmølleparker i omkring ti år, og det har givet bl.a. DONG Energy et forspring på verdensmarkedet. Foreløbig har det ført til en førerposition i Storbritannien, hvor DONG Energy nu har opført knap MW havvindmøller, og den første opgave i Tyskland på Borkum Riffgrund i Nordsøen. Anders Eldrup påpeger, at tyskerne rykker for alvor nu, ligesom Frankrig har varslet en massiv satsning fra nul til MW på få år. - Fra at være en dansk særhed, så ser vi nu, at de tre store europæiske lande massivt investerer i det her, siger Anders Eldrup og nævner, at også USA, Sydkorea, Kina og Taiwan viser stigende interesse. DONG Energy har et mål om at ændre sin profil fra at være 85 procent baseret på fossile energikilder og 15 procent vedvarende energi til det omvendte forhold på 30 år. Den ene hjørnesten hedder lukning eller omstilling af kulfyrede kraftværker. Foreløbig er ti kulblokke blevet til fem, og hvis det går som DONG Energy håber, så er der om få år kun kulfyring på Avedøreværkets blok 2 syd MERE EFFEKTIV LOGISTIK. Møllerne på Anholt Havmøllepark skal rejses med hjælp fra mammut skibet Sea Installer, som A2SEA er ved at få bygget på et kinesisk skibsværft. Sea Installer koster 820 mio. kr., er 130 meter langt og 40 meter bredt. Skibet kan fragte otte møller ad gangen. Illustration: A2SEA. for København og på Vestkrafts blok 3, Esbjerg. - Vi vil helst have nul anlæg på kul, men omstillingen tager tid, og når det nu skal være, så er det bedste, vi kan gøre at fyre kullene af de to steder, hvor vi kan gøre det miljømæssigt optimalt, siger Anders Eldrup og nævner, at det samlede kulforbrug er ved at blive mindsket fra 6-7 mio. tons om året til 2 mio. tons. Samtidig følger en kraftig CO2-reduktion. Havvindmøller er den anden hjørnesten med et mål på MW i DONG Energy har installeret MW og MW under konstruktion herunder Anholt Havmøllepark på 400 MW. n Læs mere på side 8-9 Særnummer > Læs mere side > Læs mere side 24 > Læs mere side 21 ELPRISTAVLEN.DK TJEK DIN ELPRIS Elbiler sætter nye standarder Solceller slår vækstrekorder Gartner køler med grundvand 29 medlemmer med fokus på energi Folketingets energipolitiske udvalg udvider sin identitet og bliver til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Udvalget har 29 medlemmer. Socialdemokraterne: Henrik Sass Larsen, Jens Joel, Karin Gaardsted, Ole Hækkerup, Pernille Rosenkrantz Theil (ordfører), Mogens Jensen og Torben Hansen. Det Radikale Venstre: Rasmus Helveg Petersen (ordfører), Lone Loklindt og Lotte Rod. SF: Steen Gade (ordfører og udvalgsformand) og Pernille Vigsø Bagge. Enhedslisten: Per Clausen (ordfører), Christian Juhl og Lars Dohn. Venstre: Thomas Danielsen (næstformand), Henrik Høegh, Jacob Jensen, Lars Christian Lilleholt (ordfører), Ellen Trane Nørby, Ulla Tørnæs og Eyvind Vesselbo. Dansk Folkeparti: Mikkel Dencker (ordfører), Jens Henrik Thulesen Dahl, René Christensen og Kristian Thulesen Dahl. Liberal Alliance: Villum Christensen (ordfører). Det Konservative Folkeparti: Mike Legarth (ordfører) og Mai Henriksen. Læs regeringsgrundlaget på

18 18 Chef for slagkraftig analyseenhed Foto: Joachim Rode n Udfordringerne i den grønne omstilling vil Dansk Energi møde med flere analytiske kræfter og etablerer derfor en ny, slagkraftig analyseenhed. Det skal styrke både organisationen og medlemmerne i arbejdet med den massive forandring af energisystemet. Professor Peter Meibom, Risø DTU, skal lede enheden. - Dansk Energi får tilført en kolossal kompetence i Peter Meibom. Han er en af de fremmeste analytikere af det samlede energisystem. Med ham i spidsen for analyseenheden vil både Dansk Energi og energidebatten få et løft, siger vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi. Peter Meibom 44 år, er professor (MSO) på Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Program for Intelligente Energisystemer. Han er uddannet ph.d. fra DTU i 2001 og har siden arbejdet som både forsker og seniorforsker, inden han blev professor i Peter Meibom har de seneste 15 år arbejdet med modeller for energisystemer med stor VE-andel og med tekniske analyser af transportsystemet. Han har koordineret EU-forskningsprojektet Wilmar, der har arbejdet med integration af vindkraft i et liberaliseret elmarked, og han har videreudviklet modellen for integration af vind og brugt det på studier i både Europa og det østlige USA. Peter Meibom har været projektleder af en række andre internationale forskningsprojekter, i 2011 blev han leder af en af arbejdsgrupperne i ipower-projektet. Desuden er han medlem af Det Internationale Energiagenturs Wind Annex 25. Den nye enhed i Dansk Energi skal fokusere på energi på tværs af el, varme og transport og ikke mindst, hvordan nationale og europæiske politiske og økonomiske trends vil påvirke energisystemet. Desuden skal enheden tage grundigt fat i de samfundsøkonomiske konsekvenser af energi- og klimapolitiske forslag. Analyseenheden vil blive bemandet med tre yderligere medarbejdere. Enheden skal være i fuld drift fra 1. januar Det er endvidere målet, at enheden efterhånden skal udvides via deltagelse i danske og internationale projekter. n Læs mere på Blandt de rigtige svar trækker vi lod om 3 x 3 flasker rødvin Vindere fra nr. 11: Cenia Damkjær Petersen, Frederiksberg Gunnar Dalby, Horsens Jens A. Jensen, Frederikshavn Til lykke Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: jto@danskenergi.dk Skriv Energi-X på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest mandag den 31. oktober 2011.

19 navnenyt Send navnestof til Annette Bull på Kalender Koncerndirektør i DONG Energy Thomas Dalsgaard, 45 år, er udnævnt til koncerndirektør i DONG Energy med ansvar for forretningsområdet Generation. Thomas Dalsgaard kommer fra en stilling som Senior Vice President i DONG Energy Generation med ansvar for de kommercielle aktiviteter samt Finance & Strategy. Thomas Dalsgaard er uddannet cand. oecon. og har været ansat i DONG Energy fra og igen fra Thomas Dalsgaard vil være placeret i Skærbæk. Koncerndirektør Niels Bergh- Hansen, der har haft ansvaret for Generation og Renewables, gik på pension pr. 1. oktober Koncernansvaret for forretningsområdet Renewables overtages af adm. dir. Anders Eldrup. Læs mere på Pris for solcelleforskning Professor Frederik Christian Krebs, Risø DTU, er blevet tildelt Grundfosprisen 2011 ved en begivenhed i Bjerringbro. Prisen blev givet som anerkendelse af hans banebrydende forskning inden for solceller af plastik (polymerer) med henblik på en bedre udnyttelse af bæredygtig vedvarende energi. Læs mere på Okt. 19. The Energy Forum: Electricity Market Reform ( London, UK China Windpower ( Beijing, Kina Low Carbon Earth Summit (LCES-2011) ( Dalian, China 20. Bridging the Gas Gap ( The Carbon Show ( Smart Grid Applied ( Bruxelles, Belgien London, UK Danmark 26. Elbilerne og energisystemet ( Christiansborg, København Næstformænd i Lean Energy Vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi, er blevet udnævnt som næstformand i Lean Energy. Adm. direktør Bjarne Korshøj, Vattenfall Danmark, og direktør Henning Højbjerg Kristensen, Lodam, er også udnævnt som næstformænd. Bestyrelsesformand er Jørgen Mads Clausen, Danfoss. Foreningen huser to klyngeinitiativer: Lean Energy Cluster og Køleklynge, KVCA. Klyngerne arbejder for at hjælpe danske virksomheder til at udvikle nye innovative energiløsninger, der kan give flere arbejdspladser og øget eksportvækst. Læs mere på Eco Expo Asia 2011 ( Landsmøde ( Hong Kong Aalborg 5. Vindtræf ( Aarhus 7. Climate Insights: Financial Opportunities ( New York City, USA Smart Power Europe ( SmartPowerEurope) København Chefkonsulent i Dansk Elbil Alliance Morten Brønnum Andersen er tiltrådt som chefkonsulent i Dansk Elbil Alliance. Han er 34 år, cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kommer fra et job som analytiker i Oxford Research. Morten Brønnum Andersen har godt seks års erfaring fra centraladministrationen, hvor han bl.a. har været ministersekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derudover har han i flere år arbejdet som chefkonsulent i Forsikring og Pension. Læs mere på Underviser i Dansk Energi Johan Hakmann er tiltrådt som konsulent i Dansk Energis uddannelsesafdeling, hvor han skal hjælpe med udvikling og undervisning af tekniske kurser. Johan Hakmann er 56 år og uddannet elektriker og stærkstrømsingeniør. Han kommer fra en stilling hos Tekniq, hvor han var konsulent på det tekniske område. Tidligere har han arbejdet hos Eltel Networks, hvor han var ansvarlig for implementering af AMR (fjernaflæsning af elmålere). Læs To nye i bestyrelsen for EUDP Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram har nu eksisteret i fire år og det hidtidige bestyrelsesmandat udløb den 27. september Den nuværende formand, Torkil Bentzen, fortsætter i de næste fire år og han får følgeskab af to nye navne i bestyrelsen: Agnete Raaschou-Nielsen er bestyrelsesformand for emballagevirksomheden Brødrene Hartmann og for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Hun er desuden næstformand for Investeringsforeningen Danske Invest og medlem af bestyrelserne for Dalhoff Larsen & Horneman, Arkil Holding og Novozymes. Agnete Raaschou-Nielsen er uddannet nationaløkonom og var i flere år forsker, inden hun gik over i det private erhvervsliv. Hun har international erfaring fra ledende stillinger i Carlsberg, Coca-Cola Tapperierne, Zacco Denmark og var indtil februar 2011 topchef for cement- og betonvirksomheden Aalborg Portland. Poul Erik Morthorst er professor på Risø DTU, afdelingen for Systemanalyse. Han er medlem af bestyrelsen for Energinet. dk og formand for Det Strategiske Forskningsråds programkomité for energi. Poul Erik Morthorst er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet og har siden specialiseret sig i energiøkonomi og -planlægning. Poul Erik Morthorst beskæftiger sig bl.a. med integration af vindmøller i det danske varme- og energisystem og regulering af energi- og miljøforhold. Poul Erik Morthorst var medlem af Klimakommissionen og har deltaget i en række danske og internationale udvalg om energi og energiplanlægning under det Internationale Energiagentur (IEA) og OECD. Læs mere på Nov. Dec. Feb. Mar Annual GridWise Global Forum ( Washington DC, USA 15. Det intelligente elsystem en drivkraft for vækst i Danmark ( DTU Powerlap, Lyngby Forum for energieffektivisering ( Middelfart 16. Lysets Dag ( IT-Universitetet, København 29. European Smart Grids Forum ( 29. nov.- 1. dec. 28. nov.- 9. dec. London, UK Offshore 2011 ( Amsterdam, Holland FN s 17. klimakonference ( items/2655.php) Durban, Sydafrika Algae International Congress ( Kalender E-world energy & water ( Berlin, Tyskland Essen, Tyskland Transmission & Distribution Smart Grids Europe ( Berlin, Tyskland The Future of Utilities & Smart Utility Forum ( London, UK Dansk Energi arrangerer Dato Måned Sted Emne 24. Oktober Kolding Temadag om nettoafregning 25. Oktober Kolding Energimarkedet sådan fungerer det 1. November Middelfart Driftslederens pligter og ansvar 3. November Kolding Måleteknikdag 10. November Kolding Udbygning kv 14. November Kolding Introduktion til elmarkedet 14. November Middelfart Kraftværksstyring November Middelfart Forum for energieffektivisering November Middelfart Anlægsprojektering kv November Middelfart Drift af elforsyningsanlæg 24. November Fredericia Net temada Nærmere oplysninger hos konsulent Carsten Dahl Petersen på cdp@danskenergi.dk og telefon Okt. Juli Juni Maj Apr EWEA 2012 ( El & Teknik 2012 ( Bella Center, København Eurelectric Annual Convention & Conference ( Odense Malta th World Energy Hydrogen Energy Conference ( Toronto, Canada Copenhagen International Clean Energy Fair ( Bella Center, København

20 Jespers weblog Vanvittige krydderier i atmosfæren I 1991 væltede det ud med partikler, lava og meget andet fra Mount Pinatubo i Filippinerne. Partiklerne fra vulkanen skabte global køling, og først efter et par år blev de seneste årtiers trend med global opvarmning genetableret. Den har så forsat ufortrødent lige siden i takt med, at vi mennesker udleder mere og mere CO 2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas. Inden for kort tid vil britiske forskere forsøge at efterligne vulkanudbruddet - i lille skala - for at teste mulighederne for menneskeskabt køling. Det såkaldte SPICE-projekt blev annonceret for nogle uger siden på the British Science Festival i Bradford. At berige atmosfæren med krydderier (spices) lyder umiddelbart tiltalende, men initiativet er blevet mødt med vilde protester og en opfordring til den britiske regering om at stoppe planerne omgående. SPICE står for Stratospheric Particle Injection for Climate Engineering og er et samarbejde mellem forskere fra universiteter i Bristol, Cambridge, Edinburgh og Oxford plus det private firma Marshall Aerospace. Bag projektet står også en række forskningsråd og flere ministerier, så der er bundet en del prestige i sagen, der altså handler om geoengineering : Ingeniørmæssig manipulation med atmosfæren. Fidusen er, at partikler forhindrer nogle af solens stråler i at trænge ned gennem atmosfæren. Strålerne bliver sendt retur til rummet i stedet for at blive fastholdt af CO 2 og andre drivhusgasser her hos os på Jorden. Er det så en god idé? Forskerne argumenterer for, at geoengineering kan blive et supplement til forebyggelse (markant færre udledninger) og forsøg på tilpasning til de klimaændringer, der rammer kloden stadig hårdere. Intet tyder på, at det foreløbig lykkes mennesket at tøjle sit umættelige behov for energi fra fossile brændsler, så at tro på, at den globale temperaturstigning kan holdes på den rigtige side af to grader er desværre utopi. USA er klimamæssigt handlingslammet, Kina slipper år for år flere drivhusgasser ud af sine skorstene, og selv EU øger sine udledninger (med 2,4 procent fra 2009 til 2010). Risikoen for alvorlige konsekvenser for mennesker og andre skabninger ved de sandsynlige ekstra 3-4 grader er ifølge FN s klimapanel betydelig, så det kan være fristende at falde for Georg Georgløs-løsninger a la SPICE. Men jeg synes, det lyder vanvittigt! Bruger disse ingeniører/ forskere ikke deres sunde fornuft? Skal vi virkelig bruge energi på at pumpe tonsvis af partikler ud i atmosfæren år efter år i årtier? Kan det på nogen måde være miljømæssigt bæredygtigt - uagtet at formålet (mindre global opvarmning) er smukt? Nej, lad os nu komme videre med det, der giver mening: Stop for subsidier til fossile brændsler overalt i verden, stop for illegal skovrydning og stop for energispild. Fremtidens krydderier hedder energieffektivisering, vedvarende energi, ressourcebevidsthed og bæredygtigt skov- og landbrug. Lad os nu ikke gøre det hele mere kompliceret, end det er i forvejen. Hold fokus! n Læs mere på og Nyt lys til fodgængere Unikt samarbejde mellem en stribe offentlige og private partnere har med støtte fra Dansk Energis Elforsk-program ført til en ny, robust LED-lampe til stier. n Af Torben Svane Christensen, journalist Da Viborg Kommune skulle have nye udendørslamper, fandt teknikerne ikke den rigtige blændfri med lysdioder (LED) på markedet. Hvad gør man så? Jo, man finder en række partnere og en pose penge I den nære fremtid kan hærværksmænd derfor godt kigge sig om efter andre lamper at sparke på, ligesom fredelige fodgængere på stien ved Kunsthal Brænderigaarden kan glæde sig over et LED-lys, der ikke blænder. - Vi får en robust pullert, der kan modstå hærværk. Den bliver blændfri med en LEDpære på 13 Watt, så vi er nede på en fjerdedel af energiforbruget i forhold til andre lamper, siger Torkild Vestergaard, der er civilingeniør i afdelingen for trafik og veje i Viborg Kommune. Der opstilles snart 12 lamper ved stisystemet uden for Brænderigaarden, men kommunen placerer også 20 lamper på molen ved Hjarbæk Havn. Der er også solgt fire lamper til en lokal sparekasse. Den nye lampe er tegnet af designer Christian Flindt, og den bliver produceret af Louis Poulsen Lightning. - Det er en cylinder med en udskæring, hvor lyset stråler ud 180 grader i den ene side. Kravet var, at lampen skulle være med LED, og at den ikke måtte blænde, og den opgave har jeg løst. Jeg har fået gode input med hensyn til de praktisk krav til vedligehold og montering af teknikerne i Energi Viborg, siger Christian Flindt. Lamperne ved Kunsthal Brænderigaarden skal sættes op i løbet af november. På en udstilling udstiller Christian Flindt samtidig blandt andet tegninger og modeller af den nye lampe på udstillingen med titlen Concrete/ Light. Energi Viborg står for opsætningen af de nye lamper. Projektet, som udviklingen af den nye pullert er en del af, er PSO-finansieret med lidt over en million kroner fra Dansk Energis Elforsk-program. Samlet er finansieringen på 1,7 mio. kr. n EN BLÆNDFRI LAMPE MED LED. Viborg Kommune har fået udviklet en designerlampe af designer Christian Flindt til udendørs brug flere steder i kommunen. Her ses en model af lampe og stiforløb. - Foto: Christian Flindt. Læs mere på og