1 Stationsbyerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Stationsbyerne 8 8 6 1 8 9 5"

Transkript

1 Stationsbyerne

2 Frederiksgade 8-6 ca Til venstre ses Den Nye Borger- og Håndværkerforenings bygning, opført i 1881 efter tegninger af murermester L. Jørgensen. I 1890 erne blev bygningen pudset og malet. Til højre læge Caspar Rings hus, opført ca som et af de første i Frederiksgade. I februar 1893 solgte han huset til Salling Banks direktør, Ths. Alstrup. Kort tid efter flyttede banken til huset. Foto: Martin Jensen. 36

3 Danmark 1886: Den politiske kamp mellem Højre og Venstre kulminerer. Venstre stemmer for finansloven. Den første politiske kvindeforening oprettes. Den moderne cykel (bicykletten) kommer til Danmark. 1887: Højre vinder 8 mandater ved Folketingsvalget. På ny provisorisk finanslov. Forsøg i Folketinget på at få forbudt kunstsmør (margarine). Det første andelssvineslagteri oprettes i Horsens. 1888: Den politiske kamp medfører, at Højre og Venstre holder hver sine 100 års fester for Stavnsbåndets ophævelse. 1890: Socialdemokratiet vinder sit første mandat på landet og får to medlemmer i Landstinget. Den første maj-demonstration. 1891: Loven om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende gamle vedtages. Landets første elektricitetsværk åbnes i Odense. 1892: Sygekasseloven med statstilskud til anerkendte sygekasser vedtages. 1893: Agrarforeningen oprettes. Foreningen, der især repræsenterer det større landbrug, ønsker forlig. 1894: Forliget mellem Højre og Det moderate Venstre vedtages. Venstrefolkene anerkender Københavns befæstning, mens Højre går med til at fjerne gendarmerne og flere af de forhadte provisorier. Estrup-regeringen går af og erstattes af regeringen Reedtz- Thott. Der gennemføres en ny valgkredsinddeling. Det sydvestlige Salling overføres fra Skivekredsen til en ny Vinderupkreds. Fjends herred hører fortsat til Viborgkredsen. Denne opdeling holder indtil kommunalreformen i : Modstanderne af det store forlig vinder folketingsvalget. Venstrereformpartiet dannes. Skiveegnen Tørveindustrien og jernbanerne skabte en række nye stationsbyer med en mængde forretninger og håndværksvirksomheder. Der indsattes en moderne færge mellem Salling og Mors. Telefonen kom til egnen. I Skive dannede både arbejdere og mestre faglige organisationer. Afholdsbevægelsen slog igennem. I Fjends slog den nye tid igennem, da en ung mand fra Aakjær i vinteren 1887 holdt flere revolutionære foredrag. Cyklen blev de unges foretrukne transportmiddel. Cykelklubberne blev egnens første sportsklubber. Klondyke i tørvemoserne Skiveegnen havde nogle af Danmarks største tørveforekomster. De lå ved Sparkjær og Rønbjerg-Hvidemose tæt på Langå-Struer-banen. Her opstod en række store tørvefabrikker, der i sæsonen (april-september) beskæftigede flere hundrede mænd, kvinder og 37

4 Børn, der arbejdede på bogtrykker Mar. Jensen og gårdejer Andr. Sørensens Rønbjerg Tørvefabrik i Børnene rejste tørv, d.v.s. vendte dem om, så de kunne tørre på begge sider. børn. Tørvefabrikkerne på egnen leverede en stor del af den danske tørveproduktion for 100 år siden, og stationerne i Sparkjær, Rønbjerg og Hvidemose afsendte snesevis af godsvogne med tørv hver dag. Omkring stationerne opstod nye stationsbyer med boliger for arbejderne og fabrikanterne. Tørveeventyret begyndte i Sparkjær, hvor ritmester Mathias Rahbek i 1878 overtog Økjær Mosebrug. I løbet af de næste 10 år udviklede han en produktionsmetode med brug af dampkraft, der gjorde det muligt at producere tørv i stor målestok. Metoden præsenterede han i den første Mosebog Rahbeks pionerindsats blev kostbar for ham selv. For at få råd til sine eksperimenter måtte han sælge mere og mere af Økjær Mosebrug, og han endte med at være ansat i sin tidligere tørvefabrik. Køberne var en tidligere slagter i Sparkjær, Hans Nielsen, og gårdejer Per Odgaard, Tastumgård. Hans Nielsen blev den store tørvebaron i Sparkjær. I 1905 havde han 5 tørvefabrikker, hvor 150 arbejdere fremstillede 22 mill. tørv om året. Hans Nielsen byggede Villa Nordstjernen (i dag plejehjem) og forærede en grund til en kirke og kirkegård i Sparkjær, ligesom han også betalte en del af byggeudgifterne. Som tak blev han udnævnt til kammerråd! Otte år senere forlod han Sparkjær som en fattig mand - tørvepriserne var faldet mere, end han kunne klare. I moserne i Rønbjerg dominerede Rønbjerg Tørvefabrik, ejet af bogtrykker Mar. Jensen, Skive Folkeblad, og gårdejer Andr. Sørensen, Rønbjerg. Rønbjerg Tørvefabrik 38

5 blev oprettet i 1898, og ved opkøb af moseparceller i Rønbjerg Mose udviklede fabrikken sig til i 1910 at beskæftige 50 mand og 150 kvinder og børn. Hele familien kunne nemlig arbejde i tørvene: Mændene gravede tørvemassen i mosen og transporterede den til tørvefabrikken, hvor tørvemassen blev æltet med vand, hvorefter de kørte den ud på tørrepladsen, hvor den blev hældt på forme og lagt til tørre. Så tog børnene over: Deres opgave var at rejse tørvene, at vende dem, så de kunne tørre på begge sider. Til slut kom kvinderne, der skruede tørvene, satte dem i stakke, så de kunne tørre færdigt. En familie kunne tjene 50 kr. om ugen i tørvene. I Hvidemose skabte tørvefabrikant K. Rolandsen et helt lille bysamfund. Han begyndte i 1893 at producere tørv efter Rahbeks metode og nåede hurtigt op på at fremstille tørv pr. dag. Det gav transportproblemer, men dem løste han ved selv at betale for anlæggelse af vigespor og oprettelse af billetsalgssted. Det var dyrt, men Hvidemose station afsendte 20 godsvogne med tørv hver dag i Rolandsen opførte boliger, som han solgte til sine arbejdere, og i 1894 oprettede han en privatskole til børnene. Boligerne på den såkaldte Holmensgade var af meget tvivlsom karat, og det fortælles, at et af Rolandsens huse senere blev solgt for en flaske brændevin og et par gamle træskostøvler. Til sidst købte kommunen husene og rev dem ned for at spare socialhjælp. Glyngøre-færgen 1889 Fra gammel tid gik færgefarten mellem Salling og Mors ved Sallingsund (Pinen og Plagen). I 1871 eksproprierede staten færgefarten og gik i gang med at anlægge en færgehavn ved Glyngøre og en anløbsbro ved Nykøbing Mors. Nykøbing byråd overtog fær- Dampfærgerne Masnedsund og Sallingsund ved færgehavnen i Glyngøre en isvinter ca Mellem færgerne ses banegårdens vindmølle, vandtårn og kran. Til højre ses kroen. Foto: N. Jepsen. 39

6 gedriften, anskaffede en dampfærge, Sallingsund, og påbegyndte færgefarten mellem Nykøbing og Glyngøre den 20. november Den 1. april 1885 overtog statsbanerne færgedriften på ruten. Derefter begyndte arbejdet på at bygge nyt færgeleje i Glyngøre og en færgehavn i Nykøbing med jernbaneterræn og station. Stationsområdet i Nykøbing blev ret stort, for man gjorde plads til evt. fremtidige jernbaner på Mors. Den nye færgerute åbnede den 1. oktober 1889, hvor statsbanerne indsatte den tidligere Lillebæltsfærge, hjulfærgen Lillebælt. Færgen havde både 1., 2. og 3. klasses salon. Den kunne medtage 5-6 godsvogne og 300 passagerer. De togrejsende fra Nykøbing gik ombord på færgen og blev sejlet over til Glyngøre, hvor det ventende tog holdt lige ved færgen. Stationsbyerne Langå-Struerbanen og Sallingbanen fik en kolossal betydning for Skiveegnens udvikling. De skabte en helt ny type bebyggelse: stationsbyen. Det er karakteristisk for de to baner, at stationerne blev placeret på stort set ubeboede steder. Ofte var stationen den første bygning på stedet, og så kom kroen! Det vidste man i datiden, og det fortælles, at ejeren af herregården Lundgård i Gammelstrup (Fjends) af samme grund fik forhindret, at der blev lavet en station ved Lundgård. Den blev i stedet placeret ved de to Stoholmgårde, hvor der ikke var så mange til at protestere! Jebjerg kan være et eksempel på, hvor hurtigt en stationsby voksede sig stor. Her kom der også en gæstgivergård umiddelbart efter åbningen af stationen i Samme år åbnede Salling Højskole og Jebjerg Mejeri (Esper Andersen). Købmand P. Waisbæks forretningsbygning på hjørnet af Nørregade og Østergade i Stoholm ca

7 I slutningen af 1890 erne var der opstået en lille by ved stationen. Her var to store købmandsforretninger og en brugsforening. Desuden to mode- og manufakturforretninger, en skrædder- og manufakturhandel, to store bagerier, en bog- og papirhandel, to smede- og maskinværksteder, en større grovsmedeforretning, en tømmerhandel, to hjulog karetmagerforretninger, en større urmager - og guldsmedeforretning, to skomagerforretninger, to træhandlere, tre murermestre og ligeså mange tømrermestre og snedkermestre, en af landets største cykelforretninger (Esper Andersen), to slagtermestre, et møllebyggerværksted og en kurvemagerforretning. Kort sagt: I løbet af et årti fik beboerne i og omkring Jebjerg mulighed for at købe stort set alt uden at behøve at forlade deres lokalområde. Skive Telefonselskab I 1887 oprettede et konsortium med vinhandler S. Sørensen, Nørregade, i spidsen et telefonselskab for Skive og Omegn. Året efter åbnede selskabet en central i Adelgade 2. I 1892 udkom en vejviser for Viborg Amt, og heri kan man finde, hvad der formentlig er egnens første telefonbog - en liste på to sider. I Skive var der 87 numre. I omegnen fandtes adskillige steder samtalestationer, oftest hos en lokal købmand, Henriette Skytte i daglig tale Sjette ved omstillingsbordet på Jebjerg telefoncentral ca

8 brugsforening eller kro. Man kunne være fælles om et nummer: F.eks. delte Tastum, Søvang og Højslev Bys samtalestationer, Højslev kro og Hald kro nr. 87. I 1896 overdrog konsortiet telefonselskabet til Jydsk Telefon Aktieselskab (JTAS). Overdragelsen skulle godkendes af Skive Byråd, der tog sig betalt i form af to gratis telefoner! I 1902 flyttede telefoncentralen fra Adelgade 2 til Adelgade 10 - hvor den stadig ligger! Efter JTAS s overtagelse af telefonselskabet blev der oprettet en lang række centraler på landet. Den første var Højslev Stationsby i 1900, og året efter fik Roslev, Durup og Selde egen central. De øvrige centraler en snes stykker blev oprettet i 1910 erne. Fur fik telefon samme år som Skive. Det var en statstelefonstation, der i 1923 blev overtaget af JTAS. Arbejdet som centralbestyrer var meget eftertragtet - ofte gik det i arv i flere generationer. Bestyreren var en vigtig person i lokalsamfundet. Hun vidste alt, hvad der skete, for der var mulighed for at lytte med på samtalerne. Alle, der ringede, kom i kontakt med hende, og hvis samtale-modtagerne ikke var hjemme, vidste hun som regel, hvor de kunne træffes, så hun kunne ekspedere samtalen hen det rette sted. På grund af deres store lokalkendskab var mange centralbestyrere skattede meddelere til en af aviserne i Skive - de vidste altid, hvornår der var mærkedage i familierne! Mestrene organiseres Indtil ophævelsen af Næringsloven i 1857 udgjorde laugene den faste ramme for håndværkernes faglige aktiviteter. Skive var - selvom den var købstad - af så beskeden I begyndelsen af 1930 erne indrettede nogle af Skives mesterforeninger en laugsstue i Den Nye Borgerog Håndværkerforening i Frederiksgade. Stuen skulle bruges som mødelokale for foreningerne. Her sidder bestyrelsen for laugsstuen i Fra venstre sidder bagermester Carl Møller, snedkermester Valdemar Sørensen, guldsmed Søren Melgaard, arkitekt H. Toft Hansen og installatør Anders Knudsen. Foto: C. Hadrup. 42

9 størrelse, at der kun var basis for et laug: Vognmandslauget, der eksisterede i 1850 erne. Mestrene i håndværksfagene var i enkelte tilfælde medlemmer af laugene i Viborg, men hovedparten var ikke organiserede. Ved næringslovens ophævelse i 1857 mistede byerne deres hidtidige monopol på handel og håndværk. Mange steder oprettede håndværkermestrene i de følgende år mesterforeninger, der skulle overtage nogle af laugenes opgaver. I Skive var det kun skomagermestrene, der oprettede en mesterforening i 1870 erne. Det var nemlig det eneste fag, der havde over ti mestre i Skive! Til gengæld var håndværkerne i Skive langt forud for deres tid på et andet område. I 1849 oprettede de Håndværkersvendenes Sygekasse - en af Danmarks første sygekasser. Næsten alle svende i Skive var medlemmer af sygekassen, som fik sine indtægter fra mestrene, der betalte kontingent for deres svende. Sygekassen oprettede Skives første sygehus, en sygestue i et lokale bag et af værtshusene i Thinggade. I 1888 stiftedes Skive Malerlaug, men ellers skal man frem til 1890 erne, før mestrene begyndte at organisere sig. I aviserne nævnes snedkere og urmagere (1894), murerog tømrermestre (1898), skrædderne (stiftet 1899), bagermestrene (stiftet 1907) og smedene (stiftet 1909). Hertil kom i 1899 en lokalafdeling af Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening. De samvirkende fagforeninger I foråret 1893 var der 5 fagforeninger i Skive: Bødkere, formere, maskinarbejdere, slagteriarbejdere og murere. De nye fagforeningers første opgave var at oprette en overenskomst, der fastlagde løn og arbejdstid. Uden den havde arbejderne ingen rettigheder! Midlet til dette var forhandlinger med arbejdsgiverne, og hvis det mislykkedes - at strejke. I foråret 1893 strejkede murernes fagforening for at få en overenskomst. Et af midlerne under strejken var, at murerne simpelthen afskaffede arbejdsgiverne: De gav tilbud på opførelsen af Skive Andelsmejeri, og det medvirkede til, at arbejdsgiverne bøjede sig. Det var den konservative Skive Avis absolut ikke tilfreds med, og i avisens spalter kom der en række angreb på de fæle socialister. Som led i dette opgør samledes de 5 fagforeninger i Skive den 1. maj 1893 på Nordbanerestaurationen for at stifte De samvirkende fagforeninger i Skive eller Arbejdernes Fællesorganisation, som den snart kom til at hedde. Det var meget naturligt, at man fandt den første formand, former Frits Poulsen, på Skives største virksomhed, Skive Jernstøberi. Det var svært for den nye organisation at slå igennem. Året efter gik den i dvale, og det lykkedes først at få den til at fungere efter en genstart i Den nye formand blev malersvend Jens Peter Nikolajsen, der spillede en stor rolle som organisator i de næste år, hvor arbejderbevægelsen for alvor slog igennem i Skive. At der nu var skabt en levedygtig organisation kom til udtryk ved, at man allerede i efteråret 1896 sammen med den ligeså nystiftede Arbejdsmændenes Fagforening kunne indvie en fane ved en fest på Rosenhøj. Taleren ved den store begivenhed var den 43

10 I perioden holdt arbejderbevægelsen i byerne i Midt- og Vestjylland hvert år på skift en stor arbejderfest. I 1907 blev arbejderfesten holdt i Skive. Gæsterne kom med særtog til Skive H, hvor de blev hentet af deres fagfæller. Her marcherer tømrerne med faner og i deres stiveste puds over Østerbro. I baggrunden ses det ældste Åhus og bag det Skive Jernstøberi & Maskinfabrik. unge journalist ved den socialdemokratiske avis i Århus, Peter Sabroe. Sabroe stillede ved denne lejlighed krav om bedre syge- og ulykkesforsikring, alderdomsunderstøttelse og en skoleordning med lige muligheder. Disse krav ophidsede ejeren af Krabbesholm Skov, godsejer Rosen, så meget, at han fremover lukkede lågen til sin skov for socialistiske foreninger! Peter Sabroe spillede en stor rolle for den unge arbejderbevægelse på Skiveegnen. Han var en uforlignelig agitator og blev ofte benyttet som taler i Skive. Skive Tekniske skole 1891 I 1868 oprettede Borger- og Håndværkerforeningen (den gamle) en søndagsskole for lærlinge. I 1871 blev skolen overtaget af den nystiftede lokalafdeling af Vestjydsk Industriforening, Skive Industriforening. Industriforeningens skole begyndte med 26 elever og voksede i de følgende år. Midt i 1880 erne nåede man op på ca. 50, og i slutningen af 1880 erne op på 82 lærlinge. Skives vækst med de mange nye virksomheder og det omfattende nybyggeri slog igennem. 44

11 Deltagerne i Skive tekniske Skoles malerskole i 1928 blev undervist i dekorations- og skiltemaling af malermester Anders Mogensen (til venstre). Malerskolen blev afholdt i januar-februar måned, hvor de fleste malere gik arbejdsløse. Foto: C. Hadrup. Man kunne ikke længere nøjes med at låne lokaler på kommuneskolen i Østergade, og med formanden, Harald Calundann, i spidsen indsamlede bestyrelsen kr. og fik lovning på et statstilskud på kr. Industriforeningen indskød kr. fra sit lotterioverskud, og Skive Byråd skænkede en byggegrund ved den nyanlagte Nordbanevej. Skives første architect Edvard Jensen, der ganske vist var flyttet til Nyborg, tegnede en to-etagers bygning med kælder og kvist, og så gik byens håndværkere i gang. Skolen skulle være et eksempel på det gode håndværk, som håndværkerne i Skive kunne præstere, og derfor lagde man vægt på, at arbejderne på skolen blev udført af Skivemestre - i det håb, at hvad der indenfor dens mure skal præsteres i teknisk, praktisk og teoretisk henseende, mægtig skal bidrage til at forthjælpe den vordende håndværker til erhvervelse af et sådant fond af kundskaber, at han med berettiget håb og fortrøstning kan træde ud i livet og gennem flid og ærligt arbejde blive en lykkelig mand og en god borger af Industriforeningen, som der står i grundstensdokumentet, nedlagt den 15. maj Skolen blev indviet den 7. juli Den havde kostet kr. De sidste penge skaffedes ved et lån i Kirke- og Undervisningsministeriet. 45

12 Arbejdersygekasseforeningens stiftelser Indtil Skive kommune i 1903 åbnede sit første, meget beskedne alderdomshjem i det tidligere telegrafhus på Resenvej 2, var Fattiggården længere ude ad Resenvej det eneste tilbud til de gamle, der ikke kunne klare sig selv. Dette tilbud tog kun de allerfattigste imod - og de var tvunget til det! Alderdomsforsørgelsen var fuldstændigt overladt til den private godgørenhed. De gamle håndværkere og handlende og deres enker fik i 1878 deres stiftelse i Borger- og Håndværkerstiftelsen, Frederiksgade 19, mens arbejdsmændene måtte vente godt ti år mere - men så fik de også to! Apoteker Norgaard og hustru, der tidligere havde betalt Norgaards Børneasyl, tilbød at betale opførelsen af et alderdomshjem for medlemmer af Arbejdersygeforeningen. Arbejdersygekasseforeningen hentede bl.a. sine medlemmer blandt Skives arbejdsmænd, som ikke kunne blive medlemmer af Håndværkssvendenes Sygekasse. Her skulle man have svendebrev for at blive medlem. Apotekerparrets gave blev til Norgaards Arbejderhjem på hjørnet af Havnevej og Kielgastvej (nedrevet i 1976 til fordel for Politigården). Samtidig gik Arbejdersygekasseforeningen selv i gang med at skrabe penge sammen til endnu et alderdomshjem. I november 1889 afholdt foreningen en ugelang bazar, hvor overskuddet takket være gaver fra byens borgere og en stor indsats fra damekomiteen (byens fineste fruer) blev på 3.248, 25 kr. Overskuddet svarede til en fjerdedel af byggesummen på alderdomshjemmet! Det blev opført i 1890 på en grund ved Nr. Alle (nr. 12). I stiftelsen indrettedes der 9 lejligheder til den gamle, den værdige, den af livets møje og ærligt arbejde livstrætte arbejder, som der står i grundstensdokumentet. Apoteker Norgaards Arbejderstiftelse på hjørnet af Kielgastvej og Havnevej ca Foto: Mogens Hartmeyer. 46

13 Udover de tre nævnte stiftelser opførte også Beværterforeningen (Havnevej 7), Skive Købmænds Hjælpekasse (Sallinggade 6), Den nye Borger- og Håndværkerforening (Sallinggade 3) hver sin stiftelse, mens den gamle Borger- og Håndværkerforening købte en beboelsesbygning og omdannede den til stiftelse (Jyllandsgade 46). Afholdsbevægelsen Drikkeriet var udbredt i 1880-tallet, især blandt de fattigste. Den fattige mands snaps var en trøst, som mange greb til! I 1880 erne kom der en stærk bevægelse mod drikkeriet: Total-afholdsforeningerne. Deres mål var at bekæmpe drikkeriet og derved løfte medlemmerne, så de fik bedre styr på deres liv og dermed større selvværd. Medlemmerne måtte ikke drikke alkohol, og foreningerne forsøgte at forhindre andres drikkeri ved at få fjernet kroers og værtshuses ret til udskænkning og købmændenes salg af øl, vin og spiritus. Afholdsbevægelsens budskab fik hurtigt en kolossal gennemslagskraft. Egnens første afholdsforening var Skive Totalafholdsforening, der blev stiftet i Allerede i 1886 var der foreninger nok til at oprette en kredsorganisation, Salling Afholdskreds. Ved århundredskiftet var der en afholdsforening i hvert sogn, og Salling Hver sommer arrangerede afholdsbevægelsen store Afholds- og Folkefester med adskillige tusinde deltagere. Her er nogle af dem forsamlet foran logebygningen på Nørre Alle ca Fanerne tilhører logerne Fælles Hjem, Fredens Hjems Minde, Moders Haab, Holbergs Minde - alle fra Skive, David Livingstone, Struer samt en ulæselig fane til højre. Foto: N. Nielsen. 47

14 Afholdskreds samlede medlemstal nåede op på ca Afholdsforeningerne var nu blevet egnens største folkelige bevægelse! Udover afholdsforeningerne kom der - især i Skive - en lang række andre afholdsforeninger. Afholdslogerne - I.O.G.T. og N.I.O.G.T. - tiltrak mange medlemmer i Skive, men de fandtes også i nogle af stationsbyerne. Logerne havde sigende navne som Fælles Hjem, Fredens Hjems Minde, Familievennen. Der fandtes også en børneloge, Moders Haab, og en ungdoms-loge Fremtidens Lykke med tilhørende boldklub Skjold. Afholdenheden kunne ikke læres tidligt nok! Flere af logerne blev så store, at de kunne bygge deres egne logebygninger. I 1899 byggede I.O.G.T.-logen Familievennen en logebygning (Østergade 12), og året efter byggede to af N.I.O.G.T.-logerne logebygningen på Nørre Alle 3. På det tidspunkt havde afholdsforeningerne længe arbejdet på at få åbnet et afholdshjem i Skive. Det lykkedes først i 1911, hvor Skive Afholds- og Højskolehotel åbnede i Torvegade 7 i Skive Folkeblads nye bladhus. Folkebladet havde fra starten været afholdsbevægelsens vigtigste fortaler - en alliance, der holdt op til ca En af de vigtigste midler i kampen mod alkoholen var at forhindre salg af alkolhol hos købmænd og på kroer. En af Salling Afholdskreds store sejre kom i 1913, hvor Roslev kro søgte om alkoholbevilling. Roslev-Rybjerg sogneråd valgte at lægge sagen ud til folkeafstemning. Bevillingen blev forkastet med 173 Nej mod 133 Ja. De første missionshuse Egnens første missionshus er missionshuset Bethesda i Lihme, der blev indviet den 17. oktober Pastor Melbye ( ) var Indremissionsk, og i hans tid blev der opbygget et Indre Missions-samfund i Lihme sogn. Samfundet samlede penge ind til byggeriet, og i 1889 var man nået så vidt, at der kunne opføres et spartansk hus på Ålbækvej. Grunden blev skænket af Ane Cathrine og Christen Christensen. Huset blev benyttet til søndagsskole, ungdomsmøder, missionsmøder og samtalemøder. I 1893 fik Fur og Hindborg missionshuse. Huset på Fur kom som et resultat af en stærk vækkelse, der i løbet af kort tid gjorde Fur til en stærk bastion for Indre Mission. I Hindborg skyldtes missionshusets tilblivelse først og fremmest Magdalene og Peder Gravgaards gavmildhed. De var barnløse og solgte deres gård, da de blev ældre, bortset fra 10 tdr. land, som de byggede et husmandssted til sig selv på. Lynet slog ned i det nybyggede husmandssted, og det tog de som et tegn fra Gud på, at de ikke skulle drive landbrug mere. De solgte det meste af jorden tilbage og fik bygningerne genopførte. I huset blev der indrettet en stor sal til missionshus, en lejlighed til en missionær og en lejlighed til Magdalene Gravgaard, der nu var blevet enke. Rønbjerg og Skive fik missionshuse i Rønbjerg Missionshus var et ret beskedent hus, mens Skive, hvor der var et stort Indre Missions samfund, fik byens førende arkitekt, bygmester Lars Jensen, til at tegne en fornem bygning. 48

15 Missionshuset Garizim i Christiansgade i Skive ca Over indgangsdøren står der: Jesus er Døren. Foto: N. Nielsen. Revolutionen i Fly I januar 1888 kunne man læse i aviserne, at en ung mand fra Fly var blevet arresteret for at holde revolutionære foredrag bl.a. i Fly skole. Den unge mand var en gårdmandssøn fra Aakjær, Jeppe Jensen. Han havde været på Staby Højskole og holdt i december 1887-januar 1888 nogle foredrag om forskellige verdenshistoriske emner. Den 26. december holdt han et foredrag om Folkekirken, hvor han rettede hårde angreb mod præstestanden. Foredraget medførte, at Jeppe Jensen blev indkaldt til forhør og senere arresteret og indsat i Viborg arrest i 17 dage. I begyndelsen af februar blev han frigivet og sagen afsluttet uden dom. På denne tid kom Jeppe Jensen meget på Tastumgård hos den fremsynede gårdejer Per Odgaard ( ). Odgaard var om nogen den, der introducerede den nye tid i Fjends. Han byggede fællesmejeri og teglværk ved gården i 1883, var hovedmanden bag de første læplantninger i Fjends m.m. Og så havde han været på Oddense Højskole i slutningen af 1860 erne, og det gav ham et udsyn, som den unge Jeppe Jensen nød godt af i timelange natlige diskussioner. Hos Odgaard mødte den unge Jeppe to personer, som skulle komme til at spille en stor rolle i hans liv: hans mæcen, mejeriejer Esper Andersen, Jebjerg, og hans første kone, Marie Bregendahl. Marie Bregendahl var datter fra gården Bregendahl i Fly, samme sogn, som Jeppe 49

16 Digteren Jeppe Aakjær foran sin fødegård ca Foto: Niels Sørensen, Lem. Forfatterinden Marie Bregendahl ca Foto: Engholm Schaumburg, København. kom fra. Bregendahl var en af de bedste gårde i Fly, og Maries far, Per Bregendahl, var en velhavende mand. Han var en forsigtig, konservativ mand, der ikke havde meget til overs for Jeppe Jensens ideer. Marie så anderledes på tingene og blev som Jeppe en fast gæst hos Per Odgaard. Her mødte de to hinanden i De blev gift i 1893 og forsøgte at slå sig igennem i København, Jeppe som forfatter og Marie som pensionatsejer. De blev skilt i På dette tidspunkt havde Jeppe Aakjær, som han var begyndt at kalde sig o. 1890, fået et navn som forfatter. Marie Bregendahl gav sig også til at skrive, og hun udgav en række fremragende romaner, bl.a. den store skildring af Fjends herred i brydningsårene fra : Billeder af Sødalsfolkenes liv. 50

17 Den første cykel I slutningen af 1880 erne kom den første cykel til Salling - ti år efter ejede næsten hver eneste ung på egnen en cykel! Med så stor en interesse for det nye transportmiddel, er det meget naturligt, at man allerede i 1889 stiftede den første cykelklub: Skive Cykleklub, der også havde medlemmer fra landet. Den mest markante landbo i cykelklubben var mejeriejer og gymnastiklærer på Salling Højskole, Esper Andersen, Jebjerg. Han oprettede i 1890 egnens første cykelforretning, som han markedsførte ved selv sammen med sine mejerister at køre cykelløb. I 1892 vandt han Jyllandsløbet på ca. 550 kilometer - det hidtil længste i Danmark - for næsen af den københavnske cykelelite. Han havde trænet systematisk i flere måneder, udviklet en speciel kostplan og importeret en specialbygget letvægtscykel fra England. Under selve løbet fik han hjælp af fire pacere, bl.a. broderen Peder Andersen. Esper Andersen kørte i mål i Århus efter 36 timers kørsel, deltog i ballet bagefter, hvorefter han tog toget til Jebjerg for at møde næste morgen i mejeriet i Jebjerg. Det vakte stor opsigt, at en bonde kunne gøre sådan! Med baggrund i cykeltriumferne opbyggede de to brødre store cykelforretninger, og i grundlagde de cykelfabrikken Jyden i Gedsted, som efter en brand flyttede til Aalestrup (i dag kommunekontor og cykelmuseum). Skive Cykleklub ( ) koncentrede sig om turistture til bl.a. nabobyerne. Her holder medlemmer af klubben klar foran pavillionen i Liselund (Skives gamle festplads) til at køre til Viborg. Klubbens formand, manufakturhandler Jean Sachs, ses som nr. 5 fra venstre med kalot. De to drenge i stribet tøj til venstre for ham er hans sønner. Foto: N. Jepsen. 51

18 Salling Bank Salling Bank fik i 1893 kontor i Frederiksgade 6. Kontoret ses til højre ved skiltet. Derefter ses Den nye Borger- og Håndværkerforenings bygning og isenkræmmer Brandts forretning i Frederiksgade 10. Til venstre ses Frederiksgade 3. Ny formand og støtte til gode formål I 1881 fratrådte Salling Banks første formand, proprietær Ingwersen, Hegnet. Han blev efterfulgt af en anden af stifterne, gårdejer Esper Mikkelsen, Grønning. Esper Mikkelsen døde før generalforsamlingen i Han afløstes af proprietær Poul Dahlgaard, Hesthave. Poul Dahlgaard var konservativ og bl.a. medlem af Viborg Amtsråd. Han døde i 1897 og nåede derfor ikke at opleve, at hans søn, Bertel, kom til at repræsentere Det radikale Venstre i Skivekredsen i Folketinget i 40 år, og at hans svigersøn, Gudik Gudiksen, gift med datteren Mitte, der overtog Hesthave, blev indvalgt i Landstinget for de radikale. Samme år som Poul Dahlgaard blev formand for Salling Banks bankråd, uddelte banken tilskud til det første af mange gode formål: Jydsk Husmandsforening, i praksis en pensionskasse for småkårsfolk, fik et tilskud på 10 kr. Man ruttede ikke med aktionærernes penge, men der var gjort en begyndelse... 52

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

125 år på Skiveegnen. Byen, egnen og Salling Bank 1876-2001

125 år på Skiveegnen. Byen, egnen og Salling Bank 1876-2001 125 år på Skiveegnen Byen, egnen og Salling Bank 1876-2001 125 år på Skiveegnen Niels Mortensen 125 år på Skiveegnen Byen, egnen og Salling Bank 1876-2001 Salling Bank 2001 Udgivet af Salling Bank a/s

Læs mere

Håndværks og industriruten

Håndværks og industriruten Håndværks og industriruten Rute 3 Skive blev jernbaneby i 1864, hvor jernbanen mellem Viborg og Skive åbnede, og i 1865 åbnedes strækningen fra Skive til Struer. I 1884 fulgte banen til Glyngøre, og den

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

1 Elektriciteten 8 9 6 1 9 0 5

1 Elektriciteten 8 9 6 1 9 0 5 1 8 9 6 Elektriciteten 1 9 0 5 Frederiksgade ca. 1900. Forrest ses Frederiksgade 2, derefter den oprindelige Frederiksgade 4 (forhøjet i 1906), Salling Banks bygning og Den Nye Borger- og Håndværkerforening.

Læs mere

1 Andelstiden 8 7 6 1 8 8 5

1 Andelstiden 8 7 6 1 8 8 5 1 8 7 6 Andelstiden 1 8 8 5 Den 11. juni 1876 (terminsdatoen) begyndte Salling Bank sine forretninger hos bankens administrerende direktør, S. Sørensen i Thinggade 11 (bygningen til venstre). Her havde

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Tegning over boldbanerne i Lille Lihme Fodbold på sportspladsen i Rodal Sæson 1927. Årets 1. fodboldkamp blev spillet i Vandel. Det var

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Skydning, gymnastik og sport på Skiveegnen 1870-1914 Af Niels Mortensen

Skydning, gymnastik og sport på Skiveegnen 1870-1914 Af Niels Mortensen Skydning, gymnastik og sport på Skiveegnen 1870-1914 Af Niels Mortensen Skydning og gymnastik på landet og engelsk sport i byen sådan lyder den klassiske fremstilling af Danmarks tidlige idrætshistorie

Læs mere

Han Herred Bogen - Billedindex - 2004

Han Herred Bogen - Billedindex - 2004 Han Herred Bogen - Billedindex - 2004 INDHOLD ÅRGANG SIDE ART NOTE Apoteker. Frøstrup 2004 (138) Foto Apoteker. Frøstrup 2004 (139) Foto Dagligstueinteriør, 1925 Apoteker. Frøstrup 2004 (142) Foto Vaskedag,

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP OMKRING 1918 Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting.- Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen af Mørke i gang

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Frivilligt arbejde på Ældrecentre i. Skive Kommune. Kom og vær med til at skabe glæde og variation i dagligdagen

Frivilligt arbejde på Ældrecentre i. Skive Kommune. Kom og vær med til at skabe glæde og variation i dagligdagen Frivilligt arbejde på Ældrecentre i Skive Kommune Kom og vær med til at skabe glæde og variation i dagligdagen Frivilligt arbejde på ældrecentre i Skive Kommune Forord: I 2011 blev der udarbejdet en frivillighedspolitik

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden 1904 1970 afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov Bujumbura, 18. marts 2014 Kære Venner Sidste år i august tog jeg tilbage til Burundi med en arbejdsplan for resten af året, men tingene kom til at se meget anderledess ud, end jegg forventede. Allerede

Læs mere

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere