PULS NATUR/TEKNIK 3.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Leif Schack-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PULS NATUR/TEKNIK 3.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Leif Schack-Nielsen"

Transkript

1 PULS NATUR/TEKNIK 3.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Leif Schack-Nielsen GYLDENDAL

2 PULS natur/teknik 3. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2012 Gyldendal A/S, København. Forlagsredaktion: Louise Slotsbo Ekstern redaktør: Finn Terkildsen Grafisk tilrettelæggelse: Mette Plesner Tegninger: Bodil Bang Heinemeier Prepress: Narayana Tryk: LIVONIA ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået en aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Fotos: s. 8 ø. Colourbox s. 8 n. Søren Lundberg s. 9 n. Scanpix Nordfoto/Leif Schack-Nielsen s. 9 ø. Scanpix Danmark/Jørgen Jørgensen s. 11 Polfoto/Per Rasmussen s. 12 Søren Lundberg s. 13 Søren Lundberg s. 19 Polfoto/Jens Dresling s. 20 tv. Søren Wesseltoft s. 20 ø.th. Scanpix Denmark/Terkel Broe Christensen s. 20 n. th. Scanpix Denmark/Heine Pedersen s. 21 tv. Scanpix Denmark/Jørgen Schytte s. 21 th. Gyldendals billedbibliotek s. 28 Scanpix danmark/elvig Hansen s. 29 Polfoto/Peter Hove Olesen s. 30 n. Polfoto/Danichev Alexei s. 30 ø. Scanpix Denmark/Terkel Broe Christensen s. 31 Scanpix Danmark/Henrik Pyndt Sørensen s. 32 Scanpix Denmark/Christian Ringbæk s. 33 Scanpix Danmark/Søren Steffen s. 34 Scanpix Denmark/Rune Johansen s. 40 Søren Lundberg s. 41 Søren Lundberg s. 48 Colourbox s. 49 Polfoto/The Granger Collection s. 51 Intelsat s. 58 Scanpix Bildhuset/Per Klaesson s. 59 Scanpix Danmark/Hanne og Jens Eriksen s. 60 NASA s. 64 tv. Scanpix Danmark/Sven Halling s. 64 th. Scanpix Denmark/Arne Nævra s. 69 Scanpix/Robert Harding Images s. 70 ø. Scanpix Nordfoto/Jesper Plambech s. 70 m. Scanpix Denmark/Karsten Schnack s. 70 n. Scanpix Denmark/Anders Tvevad s. 71 ø. Scanpix Denmark/Anders Tvevad s. 71 m. Scanpix Danmark/Anders Tvevad s. 71 n. Scanpix Denmark/Steen Agger s. 73 n. Scanpix Danmark/Sven Halling s. 73 ø. Scanpix Denmark/Eva Rosenqvist s. 74 Colourbox s. 80 tv. Biopix/ N Sloth s. 80 ø. th. Scanpix/Rene Krekels/ Foto Natura s. 80 n. th. Scanpix Denmark/Jens Rydell s. 81 th. Scanpix Danmark/Eva Rosenqvist s. 81 tv. Biopix/ N Sloth s. 83 Scanpix Danmark/Johnny Madsen s. 84 Søren Lundberg

3 INDHOLD Hvad kan en sten fortælle? Side 6 Hvorfor har Danmark broer? Side 16 Hvor bliver affaldet af? Side 26 Hvordan lever man sundt? Side 36 Hvad var der før mobilen? Side 46 Hvor lever isbjørnen? Side 56 Kender du Norden? Side 66 Hvad finder du ved vandhullet? Side 76 Ordforklaringer Side 86 Stikord Side 88

4 4 4 Sådan bruger du bogen Bogen har otte kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne. Kapitlernes overskrift er et spørgsmål. Prøv at svare på spørgsmålet, inden du arbejder med kapitlet. Når du har arbejdet med kapitlet, kan du svare på spørgsmålet igen. Læg mærke til, om du nu svarer noget andet. Intro Her kan du læse, hvad du kan lære om, når du arbejder med kapitlet. Der er en tegning, som viser, hvad kapitlet handler om. Du kan selv gå på jagt i tegningen, for at finde de historier, den fortæller. Du kan også svare på spørgsmålene. En lille historie fortæller om, en pige eller dreng på din alder. Historien handler om en oplevelse, der har med emnet at gøre. Måske kan du også fortælle en historie, der passer til emnet.

5 5 Fotos og tegninger Fotos og tegninger viser noget af det, som du læser om i teksten. Til hvert foto er der en tekst, som fortæller, hvad billedet viser. Korte og hurtige kulhydrater. Fordøje Når maden bliver til mindre og mindre stykker og nedbrudt på dens vej gennem kroppen, siger man, at maden bliver fordøjet. Kopiark Et ikon viser, at der er kopiark, som passer til opslaget. På kopiarkene er der en opgave eller aktivitet. Du skal arbejde med kopi arket alene, i en gruppe eller sammen med hele klassen. Ordforklaringer Her får du forklaret ord, som bliver brugt i teksten på opslaget. Ordene er skrevet med fed i teksten. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle ordforklaringerne. Hvad har jeg lært? Til sidst i hvert kapitel er der er en oversigt over, hvad du har arbejdet med. Der er også en tegning og nogle spørgsmål. De hjælper dig til at huske, hvad du har arbejdet med. På den måde kan du finde ud af, hvad du har lært. Stikord Stikordet er bagerst i bogen. Her kan du finde ud af, hvor i bogen du kan læse om noget bestemt.

6 6 Gletsjer Runddysse Sten, grus, sand og ler Stenalderboplads Flintesmed Hvad kan en sten fortælle? Du kan lære om: Hvor stenene kommer fra. Hvor gamle stenene er. Hvordan stenene kom til Danmark. Hvorfor stenene er forskellige. Hvordan du lærer nogle af stenene at kende. Hvad sten kan bruges til. Hvor kan vi finde sten? Kender du nogle navne på sten? Hvordan er sten dannet? Hvor kommer stenene fra? Hvad bliver sten brugt til? 1 2

7 7 Grusgrav Kirke fra middelalderen Kirke fra vikingetiden Dige Runesten Høfde I sommerferien var vi på tur til en strand, hvor der var rigtig mange sten. Bølgerne havde skyllet dem ud af skrænten. Dengang var stenene kantede. Nu er de slebet runde og glatte ved at ligge i strandkanten og rulle frem og tilbage i bølgerne mellem de andre sten. at samle sten sammen for at se, hvor mange forskellige, der var. Der var også søpindsvin, som var blevet til sten. Hvor kommer de mon fra? Vi tog de flotteste sten med hjem. Jeg lagde dem i vindues karmen på mit værelse. Der var mange slags sten i forskellige størrelser og farver. Når bølgerne skyllede over dem, så de blev våde, blev farverne meget flotte. Jeg begyndte,

8 8 Hvor kommer stenene fra? Gletsjer med smeltevand og store mængder af sten, grus, sand og ler, som den har aflejret. Der er sten alle steder. På stranden er der rigtig mange. Der er mange forskellige, og de kan være meget flotte. Sten fra Norge og Sverige Du kan finde sten i Danmark, der stammer fra Norge og Sverige. Det er først og fremmest sten af granit og gnejs. Det er stykker af klipper, som regn, frost, sol og varme har fået til at falde af som løse sten. De er mellem l og 2 milliarder år gamle. Stenene kommer til Danmark Danmark har flere gange været dækket af et kæmpetykt lag is. De perioder kaldes istider. Den sidste istid startede for år siden. Det begyndte med, at det blev koldere. Det sneede og sneede, og sneen blev liggende og blev til is. Isen dækkede Norge og Sverige mere og mere. Til sidst lå isen i et lag, der kunne være 1 til 2 kilometer tykt. Den begyndte at glide som gletsjere mod Danmark. Da den tunge is gled hen over landskabet, tog den klippestykker, sten, grus, sand og ler med. På strande og på marker kan du finde sten, som gletsjerne kom med. Nogle af dem ser så specielle ud, at du kan se, hvor de stammer fra. Vi kalder den slags sten for ledeblokke. Den mest kendte ledeblok er rombeporfyr, der stammer fra Norge. En rombeporfyr.

9 9 Isen smelter For år siden sluttede istiden. Isen smeltede, og et nyt landskab dukkede langsomt frem. Det var skabt af isen og de store mængder materialer, som den havde med sig. Der var bakker og dale, som gletsjerne havde lavet. Der lå sten overalt. Grusgraven I bakkerne kan vi se det materiale, som isen tog med til Danmark. Det er meget tydeligt i grusgrave. Her er sten i alle størrelser, grus og sand i enorme mængder. Nogle steder er det hele blandet sammen. Andre steder har smeltevandet fra isen hjulpet til med at sortere materialerne. Store sten blev liggende. Sten og grus blev flyttet længere væk. Mindre sten og sand blev revet med og havnede længst væk. Vi får sten, grus og sand fra grusgrave. Der bruges store mængder til byggeri af motorveje og bygninger. Forskellige steder i Danmark ligger der kæmpestore sten, som isen er kommet med. De kaldes vandreblokke. Den største af dem alle sammen er af granit og ligger på Sydfyn ved en landsby, der hedder Hesselager. Den kaldes derfor Hesselagerstenen. Den kom til Danmark med en gletsjer fra Sydsverige under den sidste istid. Gletsjer En gletsjer er en kæmpestor ismasse, der langsomt bevæger sig. Vandreblok En vandreblok er en stor sten. Under istiden tog isen den med sig. Det kunne være fra Norge og Sverige og helt til Danmark. Hesselagerstenen er 10 meter høj og vejer 1000 tons. 3 4

10 10 Hvordan blev stenene dannet? Vulkan Skorpe km Kappe 2900 km Magmakammer Kerne 5200km 1000 C 3700 C 4300 C Indre kerne 6371km Sten er dannet på forskellige måder. Nogle af de sten, vi finder i dag, kommer fra Jordens indre. De kan være meget gamle og stamme fra en tid, hvor der ikke var liv på Jorden. Sten fra Jordens indre Sten består af små korn, som vi kalder mineraler. Granit, gnejs og rombe porfyr kommer fra Jordens indre. Her er så varmt, at mineraler smelter til en flydende stenmasse, der kaldes magma. Når magmaen afkøles dybt nede i Jorden, bliver den til granit eller gnejs. Klipperne i Skandinavien er dannet på den måde for 1 til 2 milliarder år siden. Når en vulkan er i udbrud, kommer den flydende magma helt op til Jordens overflade og vælter ud af vulkanen som lava. Når lavaen er afkølet, bliver den til sten. For 250 millioner år siden var der voldsomme udbrud i vulkaner ved Oslo i Norge. Magma og lava størknede, og der blev dannet rombeporfyr. Klipper kan blive til sten Når det regner på klipperne, løber noget af vandet ind i revner og sprækker. Når vand fryser til is, udvider det sig med stor kraft. Det kan få store stykker klippe til at falde af. Sol, vind, regn og frost vil år efter år fortsætte med at få dele af klipperne til at løsne sig og falde af som klippestykker og sten i forskellige størrelser.

11 11 Kalksten i Danmark For millioner af år siden var Danmark dækket af hav. Her levede nogle små planter, som der var kalk i. Planterne blev spist af dyr. Kalken kom ud igen med dyrenes afføring. Afføringen dalede ned på bunden. Laget af kalk blev mere end en kilometer tykt og presset hårdt sammen. Under istiden pressede gletsjere noget af kalken op fra bunden af havet. Det kan ses på Møns Klint. Her kan vi finde skrivekridt, som er en hvid kalksten. Det er blødt og kan bruges til at skrive med. I Danmark har vi masser af kalk i undergrunden. Kalken bliver brugt til at lave cement og beton. Flint og forsteninger Flint er en meget almindelig dansk sten. Den blev dannet i hulrum i kalken på bunden af havet for millioner af år siden. Nogle flintesten er aftryk af døde dyr. Vi kalder det forsteninger. Da Danmark var dækket af hav, levede der ligesom i dag søpindsvin i havet. Et søpindsvin har en skal af kalk omkring sig. I skallen er der organer. Når dyret dør, rådner organerne. Skaller fra søpindsvin endte på hav bunden og blev dækket af kalk. Kalk skallen blev fyldt op med flint. Derfor kan du i dag finde forsteninger af søpindsvin, som levede for cirka 70 millioner år siden. Mineraler Mineraler er stoffer, som findes i jorden. Sten er opbygget af mineraler. Granit og gnejs er sammensat af mineraler, som kaldes kvarts, feldspat og glimmer. Salt er også et mineral Møns Klint består af skrivekridt.

12 12 Kan du kende forskel på stenene? Granit er sat sammen af krystaller af kvarts, feldspat og glimmer i forskellige størrelser og farver. Det kan ligne et pusle spil. Den er dannet i Jordens glødende indre af smeltede mineraler. Sten af granit stammer fra klipper i Sverige, Norge og Bornholm. Du kan finde mange sten af granit på strand og mark. Gnejs kan ligne granit, men er ofte stribet. Den kan være dannet af granit dybt i Jorden ved stort tryk og høj temperatur. Sten af gnejs kommer fra klipper i Sverige, Norge og Bornholm. Du kan finde gnejs mellem stenene på stranden. Basalt er meget mørkt. Sten af basalt kan være helt sorte. Basalt er størknet lava. Du kan finde sten af basalt på stranden. Rombeporfyr kan være brun, rødbrun eller næsten helt sort. Den har spredte lyse pletter og kan ligne et stykke spegepølse. Rombeporfyr stammer fra en norsk vulkan. Du kan finde den på stranden.

13 13 Sandsten kan være grå, grønne eller rødlige. De er lavet af sand, der er presset sammen til en sten. Det kan ofte ses på stenen, at sandet har ligget i lag. Du kan finde sandsten på stranden. Kalksten er lysegrå eller helt hvid. Den er dannet i havbunden af kalk fra meget små planter og dyr, der levede i havet. I havbunden blev kalk presset sammen til kalksten. Du kan finde kalksten på stranden mellem de andre sten. Flint kan være helt sort, grå eller brunlig. Den dannes i kalk, når vand siver ind i hulrum og fylder dem med flint. Flint er meget almindelig på marker og ved stranden. Forstenede søpindsvin er meget almindelige. De er dannet i kalk og består af flint, som har fyldt hulrummet efter det døde søpindsvin. Du kan finde forstenede søpindsvin på marker og mellem stenene på stranden. Krystaller Mineraler danner krystaller, når de har været flydende og bliver faste. Det sker for eksempel dybt i Jorden, når den flydende magma stivner og bliver til fast klippe

14 14 Hvad bruger vi sten til? Der er sten alle steder. Det er derfor, de er blevet brugt til mange ting. Redskaber De første mennesker brugte sten som våben og som redskab. Stenene blev sikkert brugt, som de var. På jagt kunne stenene kastes efter byttet. Sten med skarpe kanter var gode til at skære med. I stenalderen blev der brugt masser af flintesten til fremstilling af redskaber og våben. Flint er en god sten at bearbejde. Det var flintesmeden, der sad dag efter dag og huggede i den hårde flint, så små flintestykker fløj om ørene på ham. Han var Danmarks første håndværker. Flintesmedene lavede økser, knive, pilespidser og spydspidser. Kirker Da danskerne blev kristne og byggede kirker, blev der slæbt store sten sammen på markerne til byggeriet. Vi kan se på landsbykirker, at de store sten er flækket, så de fik lige sider. Rundt om landsbykirkerne er der stendiger, som er bygget af sten, der er samlet på markerne og stablet til et dige. Vi bruger stadig masser af sten I dag kan vi heller ikke undvære sten til byggeri og meget andet. Tænk på de store læs af grus og sand, der bliver kørt fra grusgraven til bygning af en motorvej. Hvad med Storebæltsbroen? Her er der virkelig brugt enorme mængder af sand, grus og sten til al den beton, der blev blandet til bygning af broen og tunnelen.

15 15 HHvad har jeg lært? Du ved noget om vulkaner, klipper og sten. Du ved, hvordan nogle af stenene kom til Danmark med isen. Du har lært, hvor gamle stenene er. Du kender sten, der er dannet i Danmark. Du kan kende forskel på forskellige sten. Du ved noget om, hvad sten kan bruges til. Hvilke sten er ældst? Hvilke sten kommer fra klipper i Norge og Sverige? Hvordan kom stenene til Danmark? Hvilke sten blev dannet i Danmark? Hvor kan du finde flest sten? Hvordan kan man genkende kalksten? Hvordan ser flintesten ud? Hvad bliver sten brugt til? 11 12

16 16 Badebro Ny Lillebæltsbro Gammel Lillebæltsbro Hvorfor har Danmark broer? Du kan lære om: Hvordan broer forbinder Danmark. Hvilke materialer man bygger broer af. Om højbroer og lavbroer. Hvorfor der findes klapbroer. Hvordan du selv kan lave en stærk bro. Hvorfor bygger man broer? Hvilke forskellige typer broer har du set, kørt eller gået på? Hvorfor laver man klapbroer? Hvilke forskellige typer broer kender du? Hvordan ser broerne på tegningen forskellige ud? 13 14

17 Klapbro 17 Højbro Tunnel Pyloner Bjælkebro Buebro Skråstagsbro Lavbro Hammershus I efterårsferien var jeg på Rømø. Jeg bor på Møn, så vi skulle over Dronning Alexandrines Bro. Jeg har tit tænkt over, hvorfor der er så mange buer i den bro. Måske er det på grund af buerne, at nogle kalder det for Danmarks smukkeste bro. Vi holdt pause ved Korsør. Min far fortalte, at man engang kunne sejle fra Korsør til Fyn. Hvorfor har man så bygget en bro her? Der var en flot udsigt fra Storebæltsbroen. Vi kunne se mange skibe, der sejlede under broen. Den sidste del af broen var flad. Her kunne de store skibe ikke sejle under. Vi skulle også over Lillebæltsbroen for at komme fra Fyn til Jylland. For at komme til Rømø, kørte vi på noget, der ligner en vej på vandet. Det hedder en dæmning. Vi havde en dejlig ferie.

18 18 Broer er meget forskellige En bro er noget, der kan bringe mennesker fra et sted til et andet. Broer bliver brugt til at komme over en form for forhindring. Forhindringen kan være vand, en vej eller en togbane. Simple broer Måske har du gået på en væltet træstamme over en bæk i skoven eller på nogle sten, der har fået dig tørskoet over noget vand. Store sten eller en træstamme over et vandløb kan man kalde for simple broer. De simple broer kan være kommet naturligt. Mennesker kan også have lavet dem, ved for eksempel at lægge en træstamme over et vandløb. Mennesker kan bruge de simple broer til at komme fra et sted til et andet. Men cykler, biler og lastbiler har brug for større broer. Broer, der er så stærke, at de kan holde til rigtig mange kilo hver dag. Derfor har mennesker i mange år bygget broer.

19 19 Mennesker bygger broer Hammershus på Bornholm. Hvordan bygger man broer? Uanset om man bygger broer over vandet eller på landjorden, skal broen stå godt fast. Man graver derfor først et hul, hvor man hælder beton i. Man siger, at man støber et fundament. Vores huse er også bygget på et støbt fundament. Man lægger jern i betonen. Det gør fundamentet stærkere. Når det støbte fundament har stået nogle dage, er det blevet hårdt. Man siger, at betonen er hærdet. Herefter kan man bygge de søjler, som skal bære brobanen, hvor bilerne skal kunne køre. De første broer byggede man af træ. Senere byggede man stenbroer. Broen ved Hammershus er en af de ældste og bedst bevarede stenbroer i Danmark. Hammershus er en ruin af en middelalderborg. Man bygger ikke særlig mange broer af træ i dag. Broer af træ holder nemlig ikke så længe, og det kan være svært at bygge lange broer af træ. I dag bygger man broer af blandt andet jern, stål og beton. Disse byggematerialer kan få broer til at holde i lang tid, og man kan bygge lange broer. Broer der er bygget af jern, stål og beton kan holde til, at der kører mange biler på broen hver dag. Beton Beton er en blanding af cement, småsten, sand og vand. Beton er som en tyk dej, der er let at forme. Når betonen tørrer, bliver den helt hård, og kan holde til rigtig meget. 15

20 20 Typer af broer Danmark består af mange øer. Derfor er der bygget en masse broer, så man lettere kan komme rundt i landet. Der findes forskellige typer broer. Man kan inddele broerne i lavbroer og højbroer. Lavbroer Lavbroer er bygget tæt på vand overfladen. Skibene kan derfor ikke sejle under dem. I mange lavbroer er der en klap, så broen kan åbne for skibe. Sådanne broer kalder man klapbroer. Derfor er det dyrt og besværligt. Alligevel bygger man i dag ofte højbroer. Så behøver skibe og biler ikke at vente på hinanden. Lillebæltsbroen forbinder Fyn og Jylland. Buebroer Buebroer har enten en eller flere buer. Der kan både være buer over og under brobanen. Det er buerne, der holder bro banen. Dronning Alexandrines Bro er en buebro. Den har både buer over og under brobanen. Den kaldes ofte blot Mønbroen. Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord forbinder Hornsherred med Frederikssund. Højbroer Højbroer er bygget højt over vandoverfladen, så skibe kan sejle under broen. Der går mange materialer til at bygge en højbro. Dronning Alexandrines Bro forbinder Sjælland og Møn.

21 21 Hængebroer Hængebroer er broer, hvor brobanen hænger i stærke kabler. De er sat sammen af en masse kraftige metalsnore. Kablerne sidder fast på et hovedkabel. Hovedkablet hænger mellem store stolper. Sådanne stolper kalder man pyloner. Farøbroen forbinder Sjælland og Falster. Farøbroen består af to broer. Den består af en lavbro mellem Sjælland og Farø samt en højbro mellem Farø og Falster. Højbroen er en skråstagsbro. Storebæltsbroen forbinder Sjælland og Fyn. En del af Storebæltsbroen er en hængebro. Her er der 1624 meter mellem de to store pyloner. Den afstand kalder man broens frie spænd. Storebæltsbroen har Verdens næstlængste frie spænd! Pylonerne er over 250 meter høje, og dermed et af Danmarks højeste punkter. Bjælkebroer Bjælkebroer er bygget af bjælker. Bjælkerne er enten af træ, stål eller beton. De hviler på betonpiller, der står fast i jorden. Den del af Farøbroen, der er en lavbro, kaldes også en bjælkebro. Bjælkerne på denne bro er lavet af beton. Skråstagsbroer Skråstagsbroer ligner hængebroer. Her er der bare ikke et hovedkabel. Kablerne går direkte fra pylonerne til brobanen. Brobanen Brobanen er den vej, der går over broen. Det er her, du kører, cykler eller går. Der kan også køre tog på brobanen

22 22 Broernes forskellige former og formål Du har hørt om forskellige typer broer. Måske har du lagt mærke til, at der er mange forskellige former og figurer i broerne. De er valgt, så broen er stærk og kan holde til en masse trafik. Man ser tit på former og figurer, som er stærke i naturen for at få idéer til, hvordan man kan bygge en bro, der kan holde til meget. Buer Du kender sikkert buer fra naturen blandt andet fra nødder. Selvom nøddens skal ikke er særlig tyk, kan den holde til rigtig meget, fordi den er buet. Mange broer har flotte buer. Det er fordi buen er en stærk form. Det betyder, at en bue kan holde til mange kilo uden at gå i stykker. Trekanter Hvis du ser godt efter, kan du også finde en masse trekanter på broerne. Trekanten er også en stærk form. Når man bygger huse, bruger man blandt andet trekanter til husets tag. Rør Broer bliver også lavet af hule rør, der kan minde om store sugerør. De er bare lavet af metal. De hule rør er lette i forhold til, hvis de havde været fyldt helt op med metal. De kan samtidig holde til rigtig meget. Man kan også sætte de hule rør sammen

23 23 Hvordan hjælper broer os? Broer har mange forskellige formål. Gangbroer kan hjælpe os sikkert over en trafikeret vej. Badebroer kan hjælpe os over en stenbund og ud til en sandbund, hvor vi kan bade. Trædesten er simple broer, som kan hjælpe os tørskoet over et vandløb. Motorvejsbroer og broer over vandet gør det muligt hurtigt at komme fra et sted til et andet. Broer binder Danmark sammen Broer gør, at man lettere kan bo på Sjælland og arbejde på Fyn. Man kan hurtigere besøge sin familie på Tåsinge, selvom man selv bor i Odense. Broerne, der binder de mange øer sam- men i Danmark, gør det også lettere for ambulancer, brandbiler og politibiler at komme fra et sted til et andet. Man kan sige, at broer binder Danmark sammen. Der er ikke broer mellem alle øer! På tegningen kan du se nogle skolebørn, der tager færgen fra Strynø til Langeland for at komme i skole. Her er der ingen bro, så de, der bor på Strynø, er afhængige af færgen. Øer En ø er et landområde, hvor der er vand hele vejen rundt. Sjælland er Danmarks største ø.

24 24 Broer på landjorden Der er også broer på landjorden. De har samme formål som broer over vand. De skal gøre det lettere at komme fra et sted til et andet. Gangbroer over veje gør det lettere for fodgængere at komme over en vej med tæt trafik. Man kan også bygge en tunnel under vejen. Det kalder man en gangtunnel. Der er tit gangbroer og gangtunneler i forbindelse med stationer, sygehuse og skoler. Hvorfor tror du, at der er det? Der er også vejbroer, der fører en vej over en anden. På den måde kan to veje krydse hinanden, uden at trafikken bliver forstyrret. Der findes også vejtunneler. De kan føre trafikken under andre veje eller under vandet.

25 25 Hvad har jeg lært? Du har lært om simple broer i naturen. Du har hørt om, hvilke materialer broer bliver bygget af. Du kan kende forskel på højbro og lavbro. Du kan kende forskel på forskellige typer af broer. Du kender forskellige danske broer. Du kan selv lave en bro af forskellige materialer. Hvad er forskellen på en lavbro og en højbro? Hvilke typer af broer kender du? Hvorfor bygger man broer? Hvad er en pylon? Hvad består beton af? Hvilke former og materialer bruger man, når man bygger broer? Hvilke forskellige formål kan en bro have? 20 21

26 26 Glas bliver genbrugt Energi Affald bliver brændt Fjernvarme Hvor bliver affaldet af? Du kan lære om: Hvordan man kan sortere affald. At vi kan genbruge papir og glas. Hvad der sker, når vi brænder vores affald. Hvad man gør ved spildevand. Affald, som skal have en speciel behandling. Hvorfor er det nødvendigt, at vi sorterer vores affald? Hvilke slags affald kan genbruges? Kan man se alle former for affald? Hvad gør vi ved vores spildevand? Er der noget affald, som vi skal behandle på en særlig måde? 22 23

27 Luftforurening 27 Farligt affald Papir bliver genbrugt Luftforurening Partikler I lørdags var vi på genbrugspladsen. Vi samler alt det sammen, som vi ikke må smide i skraldespanden derhjemme. Så bliver det læsset ind i bilen. Da vi kom til genbrugspladsen, var der en lang kø. Sådan er det altid om lørdagen, når folk har fri fra arbejde. Det var mærkeligt at se, hvad folk smider ud. Foran os holdt en bil med nogle fine møbler. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor de ikke kunne bruges mere. Heldigvis blev de kørt hen til et område med ting, der kan sælges på loppemarkeder. Vi havde nogle gamle lysstofrør af glas. En mand sagde, at de skulle hen til farligt affald og ikke glas! Det var da egentlig mærkeligt? Og hvorfor skulle vi lægge papir og pap to forskellige steder? Det glemte jeg at spørge om.

28 28 Mange slags affald Vi smider rigtig mange ting væk. Tænk på, hvor meget du smider væk hver dag. Det kan være papir, bananskræller, et gammelt glas og en masse andre ting. Vi skal sortere affaldet Før i tiden blandede man alt det, der blev smidt ud. Affaldet blev kørt væk og lagt på lossepladser eller brændt. I dag sorterer vi affaldet efter, hvad det består af. Vi behandler glas, papir, metal, værdifuldt affald og farligt affald på forskellige måder. Nu begynder forskellige smådyr som bænke bidere og orme at æde af resterne. Når de har gennemtygget det hele, fortsætter mikroorganismer med at nedbryde resterne. Til sidst er det hele blevet til muldjord. Når man laver kompost, slipper man for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Man kan bruge komposten til at forbedre jorden i haven. På den måde kan man spare penge til gødning. Husholdningsaffald og kompost Husholdningsaffald er det affald, der bliver tilbage, når vi har sorteret glas, papir, metal, værdifuldt affald og farligt affald fra vores affald. Nogle steder sorterer man også rester af frugt og grøntsager fra sit husholdningsaffald og lægger det i en speciel beholder. Det bruges til kompost. Mange mennesker laver selv kompost. De samler rester af frugt og grøntsager, æggeskaller og haveaffald i en beholder. En regnorm er ved at æde et blad.

29 29 Papir, papir, papir... Vi indsamler meget papir til genbrug. Man skal lægge papiret i en speciel beholder. det knust og opvarmet så meget, at det smelter. Det smeltede glas er flydende, så man kan lave nye glas af det. Papiret sendes til en papirfabrik, hvor det renses for tryksværte og andre ting. Det er kun en del af papiret, der kan genbruges, nemlig det man kalder for fibrene. Man sætter vand til fibrene, så der kommer en slags grød ud af det. Grøden bliver presset til et tyndt lag. Når vandet er løbet af, og det hele er tørt, har man nyt papir. Det kan for eksempel bruges til aviser. Hvis man laver genbrugspapir i stedet for nyt, sparer man energi og vand. Man skal heller ikke bruge så mange farlige stoffer, når man laver papiret. Glas kan også genbruges Glas kan genbruges på to forskellige måder. Man kan for eksempel rense flasker og bruge dem igen. Det kender vi fra sodavand og øl. Vi leverer flaskerne tilbage til supermarkedet eller købmanden. Herfra sendes de til bryggeriet, hvor de bliver vasket og fyldt igen. Tomme glas fra for eksempel marmelade bliver genbrugt på en anden måde. Glasset skal i en speciel container til glas. Det bliver kørt til et glasværk. Her bliver Støbning med flydende glas på et glasværk. Mikroorganisme Et meget lille levende væsen som ikke kan ses med det blotte øje, for eksempel en bakterie. Nedbryde Når noget bliver nedbrudt, bliver det ødelagt og skilt ad i forskellige dele. For eksempel bliver blade nedbrudt til jord i naturen

30 30 Fra affald til energi Når husholdningsaffaldet kommer til et forbrændingsanlæg, bliver det brændt. Varmen fra forbrændingen bliver brugt til at varme vand op, så det bliver til damp. Dampen går til et kraftvarmeværk Dampen strømmer nu videre til en turbine i et kraftvarmeværk. En turbine er et apparat, der kan dreje rundt, når noget skubber til de store skovle, som sidder på turbinen. Og det gør dampen. Turbinen er sat sammen med en generator, der laver elektricitet. Når turbinen drejer rundt, drejer generatoren også rundt og laver elektrisk strøm. Turbine. Rør til fjernvarme graves ned og føres ud til husene. Fjernvarme Efter at dampen har været brugt til at lave elektricitet, bliver den kølet så meget af, at den igen bliver til vand. Det varme vand strømmer så videre gennem mange kilometer rør ud til husene i nærheden. Her opvarmer det husene. Det kaldes for fjernvarme. Det er dyrt at lægge rør med fjernvarme ud til alle huse. Men det kan godt betale sig at udnytte varmen fra det afbrændte affald. En vigtig energikilde Afbrænding af affald giver meget energi. I en større by som Næstved kommer langt over halvdelen af energien i byens kraftvarmeværk fra afbrænding af affald. Resten kommer fra afbrænding af naturgas.

31 31 Det usynlige affald Meget af vores affald kan vi slet ikke se! Det er de stoffer, vi slipper ud i luften. Mange af disse stoffer er farlige for både mennesker og natur. Derfor gør man meget for at begrænse dem. Skadelige stoffer i luften er det, vi kalder for luftforurening. Luftforurening fra huse og industri Almindelige oliefyr, brændefyr og brændeovne i huse er med til at forurene luften. Fabrikker og forbrændingsanlæg renser deres røg grundigt, inden den bliver sendt ud. Det forlanger loven. Røgen renses på forskellige måder med filtre, så der kun slipper få skadelige stoffer ud i luften. Filtrene er en slags apparater, der kan opsamle partikler og andre ting fra luft, som er forurenet. Luftforurening fra biler Biler forurener luften meget. I Danmark har vi en lov om, at alle nye benzinbiler skal have en katalysator. Det er et apparat, som sidder på bilens udstødning. Katalysatoren nedbryder nogle af de farlige stoffer, der kommer fra bilens motor. Loven siger også, at alle nye dieselbiler, skal have et partikelfilter. En diesel motor afgiver en masse små farlige partikler, når den kører. Filteret sørger for at fange mange af disse partikler. Energi Energi er evnen til at udføre et arbejde. Energi kan for eksempel være elektrisk energi eller varmenergi. Partikel En partikel er en meget lille del af et stof. Partikler kan være skadelige for vores sundhed. Hvis man ser en rygende skorsten, er det næsten altid uskadelig vanddamp, der sendes ud

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA 1930-1970 Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA 1850-1930 LIVET

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer?

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer? AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! FORLØB NR. 1 Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi? Vores affald indeholder det, man kalder ressourcer. Det betyder, at vores affald

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT .......................................... På Sporet af Skidtet 3.-6. klasse Navn: 1 Havnegades nedgravede løsninger Tegn eller skriv fem forskellige slags affald til hver fraktion Hvorfor er dette en

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv KR? MINIGUIDE NULskrald mindre affald mere liv Guiden omhandler ikke alt affald, men de mest almindelige typer. På de sidste sider kan du selv notere gode råd, og så kan du til enhver tid få hurtige svar

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Nogle har brug for at spise mere end andre. Selv når du er helt stille, har du brug for energi for at kunne: tænke

Nogle har brug for at spise mere end andre. Selv når du er helt stille, har du brug for energi for at kunne: tænke HVORFOR SPISE OG DRIKKE? Du skal spise og drikke for at leve. Du har brug for mad for at vokse og få energi. Jo mere du bevæger dig, jo mere energi har du brug for, og jo mere mad skal du spise Det er

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast 2. Hvad kommer der ud af forbrændingsovnen? Slagger Ild Vand 3. Hvordan renser man røg? Man vasker det

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel GYLDENDAL PULS natur/teknik 2. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2011 2011 Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere