PULS NATUR/TEKNIK 3.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Leif Schack-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PULS NATUR/TEKNIK 3.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Leif Schack-Nielsen"

Transkript

1 PULS NATUR/TEKNIK 3.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Leif Schack-Nielsen GYLDENDAL

2 PULS natur/teknik 3. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2012 Gyldendal A/S, København. Forlagsredaktion: Louise Slotsbo Ekstern redaktør: Finn Terkildsen Grafisk tilrettelæggelse: Mette Plesner Tegninger: Bodil Bang Heinemeier Prepress: Narayana Tryk: LIVONIA ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået en aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Fotos: s. 8 ø. Colourbox s. 8 n. Søren Lundberg s. 9 n. Scanpix Nordfoto/Leif Schack-Nielsen s. 9 ø. Scanpix Danmark/Jørgen Jørgensen s. 11 Polfoto/Per Rasmussen s. 12 Søren Lundberg s. 13 Søren Lundberg s. 19 Polfoto/Jens Dresling s. 20 tv. Søren Wesseltoft s. 20 ø.th. Scanpix Denmark/Terkel Broe Christensen s. 20 n. th. Scanpix Denmark/Heine Pedersen s. 21 tv. Scanpix Denmark/Jørgen Schytte s. 21 th. Gyldendals billedbibliotek s. 28 Scanpix danmark/elvig Hansen s. 29 Polfoto/Peter Hove Olesen s. 30 n. Polfoto/Danichev Alexei s. 30 ø. Scanpix Denmark/Terkel Broe Christensen s. 31 Scanpix Danmark/Henrik Pyndt Sørensen s. 32 Scanpix Denmark/Christian Ringbæk s. 33 Scanpix Danmark/Søren Steffen s. 34 Scanpix Denmark/Rune Johansen s. 40 Søren Lundberg s. 41 Søren Lundberg s. 48 Colourbox s. 49 Polfoto/The Granger Collection s. 51 Intelsat s. 58 Scanpix Bildhuset/Per Klaesson s. 59 Scanpix Danmark/Hanne og Jens Eriksen s. 60 NASA s. 64 tv. Scanpix Danmark/Sven Halling s. 64 th. Scanpix Denmark/Arne Nævra s. 69 Scanpix/Robert Harding Images s. 70 ø. Scanpix Nordfoto/Jesper Plambech s. 70 m. Scanpix Denmark/Karsten Schnack s. 70 n. Scanpix Denmark/Anders Tvevad s. 71 ø. Scanpix Denmark/Anders Tvevad s. 71 m. Scanpix Danmark/Anders Tvevad s. 71 n. Scanpix Denmark/Steen Agger s. 73 n. Scanpix Danmark/Sven Halling s. 73 ø. Scanpix Denmark/Eva Rosenqvist s. 74 Colourbox s. 80 tv. Biopix/ N Sloth s. 80 ø. th. Scanpix/Rene Krekels/ Foto Natura s. 80 n. th. Scanpix Denmark/Jens Rydell s. 81 th. Scanpix Danmark/Eva Rosenqvist s. 81 tv. Biopix/ N Sloth s. 83 Scanpix Danmark/Johnny Madsen s. 84 Søren Lundberg

3 INDHOLD Hvad kan en sten fortælle? Side 6 Hvorfor har Danmark broer? Side 16 Hvor bliver affaldet af? Side 26 Hvordan lever man sundt? Side 36 Hvad var der før mobilen? Side 46 Hvor lever isbjørnen? Side 56 Kender du Norden? Side 66 Hvad finder du ved vandhullet? Side 76 Ordforklaringer Side 86 Stikord Side 88

4 4 4 Sådan bruger du bogen Bogen har otte kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne. Kapitlernes overskrift er et spørgsmål. Prøv at svare på spørgsmålet, inden du arbejder med kapitlet. Når du har arbejdet med kapitlet, kan du svare på spørgsmålet igen. Læg mærke til, om du nu svarer noget andet. Intro Her kan du læse, hvad du kan lære om, når du arbejder med kapitlet. Der er en tegning, som viser, hvad kapitlet handler om. Du kan selv gå på jagt i tegningen, for at finde de historier, den fortæller. Du kan også svare på spørgsmålene. En lille historie fortæller om, en pige eller dreng på din alder. Historien handler om en oplevelse, der har med emnet at gøre. Måske kan du også fortælle en historie, der passer til emnet.

5 5 Fotos og tegninger Fotos og tegninger viser noget af det, som du læser om i teksten. Til hvert foto er der en tekst, som fortæller, hvad billedet viser. Korte og hurtige kulhydrater. Fordøje Når maden bliver til mindre og mindre stykker og nedbrudt på dens vej gennem kroppen, siger man, at maden bliver fordøjet. Kopiark Et ikon viser, at der er kopiark, som passer til opslaget. På kopiarkene er der en opgave eller aktivitet. Du skal arbejde med kopi arket alene, i en gruppe eller sammen med hele klassen. Ordforklaringer Her får du forklaret ord, som bliver brugt i teksten på opslaget. Ordene er skrevet med fed i teksten. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle ordforklaringerne. Hvad har jeg lært? Til sidst i hvert kapitel er der er en oversigt over, hvad du har arbejdet med. Der er også en tegning og nogle spørgsmål. De hjælper dig til at huske, hvad du har arbejdet med. På den måde kan du finde ud af, hvad du har lært. Stikord Stikordet er bagerst i bogen. Her kan du finde ud af, hvor i bogen du kan læse om noget bestemt.

6 6 Gletsjer Runddysse Sten, grus, sand og ler Stenalderboplads Flintesmed Hvad kan en sten fortælle? Du kan lære om: Hvor stenene kommer fra. Hvor gamle stenene er. Hvordan stenene kom til Danmark. Hvorfor stenene er forskellige. Hvordan du lærer nogle af stenene at kende. Hvad sten kan bruges til. Hvor kan vi finde sten? Kender du nogle navne på sten? Hvordan er sten dannet? Hvor kommer stenene fra? Hvad bliver sten brugt til? 1 2

7 7 Grusgrav Kirke fra middelalderen Kirke fra vikingetiden Dige Runesten Høfde I sommerferien var vi på tur til en strand, hvor der var rigtig mange sten. Bølgerne havde skyllet dem ud af skrænten. Dengang var stenene kantede. Nu er de slebet runde og glatte ved at ligge i strandkanten og rulle frem og tilbage i bølgerne mellem de andre sten. at samle sten sammen for at se, hvor mange forskellige, der var. Der var også søpindsvin, som var blevet til sten. Hvor kommer de mon fra? Vi tog de flotteste sten med hjem. Jeg lagde dem i vindues karmen på mit værelse. Der var mange slags sten i forskellige størrelser og farver. Når bølgerne skyllede over dem, så de blev våde, blev farverne meget flotte. Jeg begyndte,

8 8 Hvor kommer stenene fra? Gletsjer med smeltevand og store mængder af sten, grus, sand og ler, som den har aflejret. Der er sten alle steder. På stranden er der rigtig mange. Der er mange forskellige, og de kan være meget flotte. Sten fra Norge og Sverige Du kan finde sten i Danmark, der stammer fra Norge og Sverige. Det er først og fremmest sten af granit og gnejs. Det er stykker af klipper, som regn, frost, sol og varme har fået til at falde af som løse sten. De er mellem l og 2 milliarder år gamle. Stenene kommer til Danmark Danmark har flere gange været dækket af et kæmpetykt lag is. De perioder kaldes istider. Den sidste istid startede for år siden. Det begyndte med, at det blev koldere. Det sneede og sneede, og sneen blev liggende og blev til is. Isen dækkede Norge og Sverige mere og mere. Til sidst lå isen i et lag, der kunne være 1 til 2 kilometer tykt. Den begyndte at glide som gletsjere mod Danmark. Da den tunge is gled hen over landskabet, tog den klippestykker, sten, grus, sand og ler med. På strande og på marker kan du finde sten, som gletsjerne kom med. Nogle af dem ser så specielle ud, at du kan se, hvor de stammer fra. Vi kalder den slags sten for ledeblokke. Den mest kendte ledeblok er rombeporfyr, der stammer fra Norge. En rombeporfyr.

9 9 Isen smelter For år siden sluttede istiden. Isen smeltede, og et nyt landskab dukkede langsomt frem. Det var skabt af isen og de store mængder materialer, som den havde med sig. Der var bakker og dale, som gletsjerne havde lavet. Der lå sten overalt. Grusgraven I bakkerne kan vi se det materiale, som isen tog med til Danmark. Det er meget tydeligt i grusgrave. Her er sten i alle størrelser, grus og sand i enorme mængder. Nogle steder er det hele blandet sammen. Andre steder har smeltevandet fra isen hjulpet til med at sortere materialerne. Store sten blev liggende. Sten og grus blev flyttet længere væk. Mindre sten og sand blev revet med og havnede længst væk. Vi får sten, grus og sand fra grusgrave. Der bruges store mængder til byggeri af motorveje og bygninger. Forskellige steder i Danmark ligger der kæmpestore sten, som isen er kommet med. De kaldes vandreblokke. Den største af dem alle sammen er af granit og ligger på Sydfyn ved en landsby, der hedder Hesselager. Den kaldes derfor Hesselagerstenen. Den kom til Danmark med en gletsjer fra Sydsverige under den sidste istid. Gletsjer En gletsjer er en kæmpestor ismasse, der langsomt bevæger sig. Vandreblok En vandreblok er en stor sten. Under istiden tog isen den med sig. Det kunne være fra Norge og Sverige og helt til Danmark. Hesselagerstenen er 10 meter høj og vejer 1000 tons. 3 4

10 10 Hvordan blev stenene dannet? Vulkan Skorpe km Kappe 2900 km Magmakammer Kerne 5200km 1000 C 3700 C 4300 C Indre kerne 6371km Sten er dannet på forskellige måder. Nogle af de sten, vi finder i dag, kommer fra Jordens indre. De kan være meget gamle og stamme fra en tid, hvor der ikke var liv på Jorden. Sten fra Jordens indre Sten består af små korn, som vi kalder mineraler. Granit, gnejs og rombe porfyr kommer fra Jordens indre. Her er så varmt, at mineraler smelter til en flydende stenmasse, der kaldes magma. Når magmaen afkøles dybt nede i Jorden, bliver den til granit eller gnejs. Klipperne i Skandinavien er dannet på den måde for 1 til 2 milliarder år siden. Når en vulkan er i udbrud, kommer den flydende magma helt op til Jordens overflade og vælter ud af vulkanen som lava. Når lavaen er afkølet, bliver den til sten. For 250 millioner år siden var der voldsomme udbrud i vulkaner ved Oslo i Norge. Magma og lava størknede, og der blev dannet rombeporfyr. Klipper kan blive til sten Når det regner på klipperne, løber noget af vandet ind i revner og sprækker. Når vand fryser til is, udvider det sig med stor kraft. Det kan få store stykker klippe til at falde af. Sol, vind, regn og frost vil år efter år fortsætte med at få dele af klipperne til at løsne sig og falde af som klippestykker og sten i forskellige størrelser.

11 11 Kalksten i Danmark For millioner af år siden var Danmark dækket af hav. Her levede nogle små planter, som der var kalk i. Planterne blev spist af dyr. Kalken kom ud igen med dyrenes afføring. Afføringen dalede ned på bunden. Laget af kalk blev mere end en kilometer tykt og presset hårdt sammen. Under istiden pressede gletsjere noget af kalken op fra bunden af havet. Det kan ses på Møns Klint. Her kan vi finde skrivekridt, som er en hvid kalksten. Det er blødt og kan bruges til at skrive med. I Danmark har vi masser af kalk i undergrunden. Kalken bliver brugt til at lave cement og beton. Flint og forsteninger Flint er en meget almindelig dansk sten. Den blev dannet i hulrum i kalken på bunden af havet for millioner af år siden. Nogle flintesten er aftryk af døde dyr. Vi kalder det forsteninger. Da Danmark var dækket af hav, levede der ligesom i dag søpindsvin i havet. Et søpindsvin har en skal af kalk omkring sig. I skallen er der organer. Når dyret dør, rådner organerne. Skaller fra søpindsvin endte på hav bunden og blev dækket af kalk. Kalk skallen blev fyldt op med flint. Derfor kan du i dag finde forsteninger af søpindsvin, som levede for cirka 70 millioner år siden. Mineraler Mineraler er stoffer, som findes i jorden. Sten er opbygget af mineraler. Granit og gnejs er sammensat af mineraler, som kaldes kvarts, feldspat og glimmer. Salt er også et mineral Møns Klint består af skrivekridt.

12 12 Kan du kende forskel på stenene? Granit er sat sammen af krystaller af kvarts, feldspat og glimmer i forskellige størrelser og farver. Det kan ligne et pusle spil. Den er dannet i Jordens glødende indre af smeltede mineraler. Sten af granit stammer fra klipper i Sverige, Norge og Bornholm. Du kan finde mange sten af granit på strand og mark. Gnejs kan ligne granit, men er ofte stribet. Den kan være dannet af granit dybt i Jorden ved stort tryk og høj temperatur. Sten af gnejs kommer fra klipper i Sverige, Norge og Bornholm. Du kan finde gnejs mellem stenene på stranden. Basalt er meget mørkt. Sten af basalt kan være helt sorte. Basalt er størknet lava. Du kan finde sten af basalt på stranden. Rombeporfyr kan være brun, rødbrun eller næsten helt sort. Den har spredte lyse pletter og kan ligne et stykke spegepølse. Rombeporfyr stammer fra en norsk vulkan. Du kan finde den på stranden.

13 13 Sandsten kan være grå, grønne eller rødlige. De er lavet af sand, der er presset sammen til en sten. Det kan ofte ses på stenen, at sandet har ligget i lag. Du kan finde sandsten på stranden. Kalksten er lysegrå eller helt hvid. Den er dannet i havbunden af kalk fra meget små planter og dyr, der levede i havet. I havbunden blev kalk presset sammen til kalksten. Du kan finde kalksten på stranden mellem de andre sten. Flint kan være helt sort, grå eller brunlig. Den dannes i kalk, når vand siver ind i hulrum og fylder dem med flint. Flint er meget almindelig på marker og ved stranden. Forstenede søpindsvin er meget almindelige. De er dannet i kalk og består af flint, som har fyldt hulrummet efter det døde søpindsvin. Du kan finde forstenede søpindsvin på marker og mellem stenene på stranden. Krystaller Mineraler danner krystaller, når de har været flydende og bliver faste. Det sker for eksempel dybt i Jorden, når den flydende magma stivner og bliver til fast klippe

14 14 Hvad bruger vi sten til? Der er sten alle steder. Det er derfor, de er blevet brugt til mange ting. Redskaber De første mennesker brugte sten som våben og som redskab. Stenene blev sikkert brugt, som de var. På jagt kunne stenene kastes efter byttet. Sten med skarpe kanter var gode til at skære med. I stenalderen blev der brugt masser af flintesten til fremstilling af redskaber og våben. Flint er en god sten at bearbejde. Det var flintesmeden, der sad dag efter dag og huggede i den hårde flint, så små flintestykker fløj om ørene på ham. Han var Danmarks første håndværker. Flintesmedene lavede økser, knive, pilespidser og spydspidser. Kirker Da danskerne blev kristne og byggede kirker, blev der slæbt store sten sammen på markerne til byggeriet. Vi kan se på landsbykirker, at de store sten er flækket, så de fik lige sider. Rundt om landsbykirkerne er der stendiger, som er bygget af sten, der er samlet på markerne og stablet til et dige. Vi bruger stadig masser af sten I dag kan vi heller ikke undvære sten til byggeri og meget andet. Tænk på de store læs af grus og sand, der bliver kørt fra grusgraven til bygning af en motorvej. Hvad med Storebæltsbroen? Her er der virkelig brugt enorme mængder af sand, grus og sten til al den beton, der blev blandet til bygning af broen og tunnelen.

15 15 HHvad har jeg lært? Du ved noget om vulkaner, klipper og sten. Du ved, hvordan nogle af stenene kom til Danmark med isen. Du har lært, hvor gamle stenene er. Du kender sten, der er dannet i Danmark. Du kan kende forskel på forskellige sten. Du ved noget om, hvad sten kan bruges til. Hvilke sten er ældst? Hvilke sten kommer fra klipper i Norge og Sverige? Hvordan kom stenene til Danmark? Hvilke sten blev dannet i Danmark? Hvor kan du finde flest sten? Hvordan kan man genkende kalksten? Hvordan ser flintesten ud? Hvad bliver sten brugt til? 11 12

16 16 Badebro Ny Lillebæltsbro Gammel Lillebæltsbro Hvorfor har Danmark broer? Du kan lære om: Hvordan broer forbinder Danmark. Hvilke materialer man bygger broer af. Om højbroer og lavbroer. Hvorfor der findes klapbroer. Hvordan du selv kan lave en stærk bro. Hvorfor bygger man broer? Hvilke forskellige typer broer har du set, kørt eller gået på? Hvorfor laver man klapbroer? Hvilke forskellige typer broer kender du? Hvordan ser broerne på tegningen forskellige ud? 13 14

17 Klapbro 17 Højbro Tunnel Pyloner Bjælkebro Buebro Skråstagsbro Lavbro Hammershus I efterårsferien var jeg på Rømø. Jeg bor på Møn, så vi skulle over Dronning Alexandrines Bro. Jeg har tit tænkt over, hvorfor der er så mange buer i den bro. Måske er det på grund af buerne, at nogle kalder det for Danmarks smukkeste bro. Vi holdt pause ved Korsør. Min far fortalte, at man engang kunne sejle fra Korsør til Fyn. Hvorfor har man så bygget en bro her? Der var en flot udsigt fra Storebæltsbroen. Vi kunne se mange skibe, der sejlede under broen. Den sidste del af broen var flad. Her kunne de store skibe ikke sejle under. Vi skulle også over Lillebæltsbroen for at komme fra Fyn til Jylland. For at komme til Rømø, kørte vi på noget, der ligner en vej på vandet. Det hedder en dæmning. Vi havde en dejlig ferie.

18 18 Broer er meget forskellige En bro er noget, der kan bringe mennesker fra et sted til et andet. Broer bliver brugt til at komme over en form for forhindring. Forhindringen kan være vand, en vej eller en togbane. Simple broer Måske har du gået på en væltet træstamme over en bæk i skoven eller på nogle sten, der har fået dig tørskoet over noget vand. Store sten eller en træstamme over et vandløb kan man kalde for simple broer. De simple broer kan være kommet naturligt. Mennesker kan også have lavet dem, ved for eksempel at lægge en træstamme over et vandløb. Mennesker kan bruge de simple broer til at komme fra et sted til et andet. Men cykler, biler og lastbiler har brug for større broer. Broer, der er så stærke, at de kan holde til rigtig mange kilo hver dag. Derfor har mennesker i mange år bygget broer.

19 19 Mennesker bygger broer Hammershus på Bornholm. Hvordan bygger man broer? Uanset om man bygger broer over vandet eller på landjorden, skal broen stå godt fast. Man graver derfor først et hul, hvor man hælder beton i. Man siger, at man støber et fundament. Vores huse er også bygget på et støbt fundament. Man lægger jern i betonen. Det gør fundamentet stærkere. Når det støbte fundament har stået nogle dage, er det blevet hårdt. Man siger, at betonen er hærdet. Herefter kan man bygge de søjler, som skal bære brobanen, hvor bilerne skal kunne køre. De første broer byggede man af træ. Senere byggede man stenbroer. Broen ved Hammershus er en af de ældste og bedst bevarede stenbroer i Danmark. Hammershus er en ruin af en middelalderborg. Man bygger ikke særlig mange broer af træ i dag. Broer af træ holder nemlig ikke så længe, og det kan være svært at bygge lange broer af træ. I dag bygger man broer af blandt andet jern, stål og beton. Disse byggematerialer kan få broer til at holde i lang tid, og man kan bygge lange broer. Broer der er bygget af jern, stål og beton kan holde til, at der kører mange biler på broen hver dag. Beton Beton er en blanding af cement, småsten, sand og vand. Beton er som en tyk dej, der er let at forme. Når betonen tørrer, bliver den helt hård, og kan holde til rigtig meget. 15

20 20 Typer af broer Danmark består af mange øer. Derfor er der bygget en masse broer, så man lettere kan komme rundt i landet. Der findes forskellige typer broer. Man kan inddele broerne i lavbroer og højbroer. Lavbroer Lavbroer er bygget tæt på vand overfladen. Skibene kan derfor ikke sejle under dem. I mange lavbroer er der en klap, så broen kan åbne for skibe. Sådanne broer kalder man klapbroer. Derfor er det dyrt og besværligt. Alligevel bygger man i dag ofte højbroer. Så behøver skibe og biler ikke at vente på hinanden. Lillebæltsbroen forbinder Fyn og Jylland. Buebroer Buebroer har enten en eller flere buer. Der kan både være buer over og under brobanen. Det er buerne, der holder bro banen. Dronning Alexandrines Bro er en buebro. Den har både buer over og under brobanen. Den kaldes ofte blot Mønbroen. Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord forbinder Hornsherred med Frederikssund. Højbroer Højbroer er bygget højt over vandoverfladen, så skibe kan sejle under broen. Der går mange materialer til at bygge en højbro. Dronning Alexandrines Bro forbinder Sjælland og Møn.

21 21 Hængebroer Hængebroer er broer, hvor brobanen hænger i stærke kabler. De er sat sammen af en masse kraftige metalsnore. Kablerne sidder fast på et hovedkabel. Hovedkablet hænger mellem store stolper. Sådanne stolper kalder man pyloner. Farøbroen forbinder Sjælland og Falster. Farøbroen består af to broer. Den består af en lavbro mellem Sjælland og Farø samt en højbro mellem Farø og Falster. Højbroen er en skråstagsbro. Storebæltsbroen forbinder Sjælland og Fyn. En del af Storebæltsbroen er en hængebro. Her er der 1624 meter mellem de to store pyloner. Den afstand kalder man broens frie spænd. Storebæltsbroen har Verdens næstlængste frie spænd! Pylonerne er over 250 meter høje, og dermed et af Danmarks højeste punkter. Bjælkebroer Bjælkebroer er bygget af bjælker. Bjælkerne er enten af træ, stål eller beton. De hviler på betonpiller, der står fast i jorden. Den del af Farøbroen, der er en lavbro, kaldes også en bjælkebro. Bjælkerne på denne bro er lavet af beton. Skråstagsbroer Skråstagsbroer ligner hængebroer. Her er der bare ikke et hovedkabel. Kablerne går direkte fra pylonerne til brobanen. Brobanen Brobanen er den vej, der går over broen. Det er her, du kører, cykler eller går. Der kan også køre tog på brobanen

22 22 Broernes forskellige former og formål Du har hørt om forskellige typer broer. Måske har du lagt mærke til, at der er mange forskellige former og figurer i broerne. De er valgt, så broen er stærk og kan holde til en masse trafik. Man ser tit på former og figurer, som er stærke i naturen for at få idéer til, hvordan man kan bygge en bro, der kan holde til meget. Buer Du kender sikkert buer fra naturen blandt andet fra nødder. Selvom nøddens skal ikke er særlig tyk, kan den holde til rigtig meget, fordi den er buet. Mange broer har flotte buer. Det er fordi buen er en stærk form. Det betyder, at en bue kan holde til mange kilo uden at gå i stykker. Trekanter Hvis du ser godt efter, kan du også finde en masse trekanter på broerne. Trekanten er også en stærk form. Når man bygger huse, bruger man blandt andet trekanter til husets tag. Rør Broer bliver også lavet af hule rør, der kan minde om store sugerør. De er bare lavet af metal. De hule rør er lette i forhold til, hvis de havde været fyldt helt op med metal. De kan samtidig holde til rigtig meget. Man kan også sætte de hule rør sammen

23 23 Hvordan hjælper broer os? Broer har mange forskellige formål. Gangbroer kan hjælpe os sikkert over en trafikeret vej. Badebroer kan hjælpe os over en stenbund og ud til en sandbund, hvor vi kan bade. Trædesten er simple broer, som kan hjælpe os tørskoet over et vandløb. Motorvejsbroer og broer over vandet gør det muligt hurtigt at komme fra et sted til et andet. Broer binder Danmark sammen Broer gør, at man lettere kan bo på Sjælland og arbejde på Fyn. Man kan hurtigere besøge sin familie på Tåsinge, selvom man selv bor i Odense. Broerne, der binder de mange øer sam- men i Danmark, gør det også lettere for ambulancer, brandbiler og politibiler at komme fra et sted til et andet. Man kan sige, at broer binder Danmark sammen. Der er ikke broer mellem alle øer! På tegningen kan du se nogle skolebørn, der tager færgen fra Strynø til Langeland for at komme i skole. Her er der ingen bro, så de, der bor på Strynø, er afhængige af færgen. Øer En ø er et landområde, hvor der er vand hele vejen rundt. Sjælland er Danmarks største ø.

24 24 Broer på landjorden Der er også broer på landjorden. De har samme formål som broer over vand. De skal gøre det lettere at komme fra et sted til et andet. Gangbroer over veje gør det lettere for fodgængere at komme over en vej med tæt trafik. Man kan også bygge en tunnel under vejen. Det kalder man en gangtunnel. Der er tit gangbroer og gangtunneler i forbindelse med stationer, sygehuse og skoler. Hvorfor tror du, at der er det? Der er også vejbroer, der fører en vej over en anden. På den måde kan to veje krydse hinanden, uden at trafikken bliver forstyrret. Der findes også vejtunneler. De kan føre trafikken under andre veje eller under vandet.

25 25 Hvad har jeg lært? Du har lært om simple broer i naturen. Du har hørt om, hvilke materialer broer bliver bygget af. Du kan kende forskel på højbro og lavbro. Du kan kende forskel på forskellige typer af broer. Du kender forskellige danske broer. Du kan selv lave en bro af forskellige materialer. Hvad er forskellen på en lavbro og en højbro? Hvilke typer af broer kender du? Hvorfor bygger man broer? Hvad er en pylon? Hvad består beton af? Hvilke former og materialer bruger man, når man bygger broer? Hvilke forskellige formål kan en bro have? 20 21

26 26 Glas bliver genbrugt Energi Affald bliver brændt Fjernvarme Hvor bliver affaldet af? Du kan lære om: Hvordan man kan sortere affald. At vi kan genbruge papir og glas. Hvad der sker, når vi brænder vores affald. Hvad man gør ved spildevand. Affald, som skal have en speciel behandling. Hvorfor er det nødvendigt, at vi sorterer vores affald? Hvilke slags affald kan genbruges? Kan man se alle former for affald? Hvad gør vi ved vores spildevand? Er der noget affald, som vi skal behandle på en særlig måde? 22 23

27 Luftforurening 27 Farligt affald Papir bliver genbrugt Luftforurening Partikler I lørdags var vi på genbrugspladsen. Vi samler alt det sammen, som vi ikke må smide i skraldespanden derhjemme. Så bliver det læsset ind i bilen. Da vi kom til genbrugspladsen, var der en lang kø. Sådan er det altid om lørdagen, når folk har fri fra arbejde. Det var mærkeligt at se, hvad folk smider ud. Foran os holdt en bil med nogle fine møbler. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor de ikke kunne bruges mere. Heldigvis blev de kørt hen til et område med ting, der kan sælges på loppemarkeder. Vi havde nogle gamle lysstofrør af glas. En mand sagde, at de skulle hen til farligt affald og ikke glas! Det var da egentlig mærkeligt? Og hvorfor skulle vi lægge papir og pap to forskellige steder? Det glemte jeg at spørge om.

28 28 Mange slags affald Vi smider rigtig mange ting væk. Tænk på, hvor meget du smider væk hver dag. Det kan være papir, bananskræller, et gammelt glas og en masse andre ting. Vi skal sortere affaldet Før i tiden blandede man alt det, der blev smidt ud. Affaldet blev kørt væk og lagt på lossepladser eller brændt. I dag sorterer vi affaldet efter, hvad det består af. Vi behandler glas, papir, metal, værdifuldt affald og farligt affald på forskellige måder. Nu begynder forskellige smådyr som bænke bidere og orme at æde af resterne. Når de har gennemtygget det hele, fortsætter mikroorganismer med at nedbryde resterne. Til sidst er det hele blevet til muldjord. Når man laver kompost, slipper man for at køre haveaffaldet på genbrugspladsen. Man kan bruge komposten til at forbedre jorden i haven. På den måde kan man spare penge til gødning. Husholdningsaffald og kompost Husholdningsaffald er det affald, der bliver tilbage, når vi har sorteret glas, papir, metal, værdifuldt affald og farligt affald fra vores affald. Nogle steder sorterer man også rester af frugt og grøntsager fra sit husholdningsaffald og lægger det i en speciel beholder. Det bruges til kompost. Mange mennesker laver selv kompost. De samler rester af frugt og grøntsager, æggeskaller og haveaffald i en beholder. En regnorm er ved at æde et blad.

29 29 Papir, papir, papir... Vi indsamler meget papir til genbrug. Man skal lægge papiret i en speciel beholder. det knust og opvarmet så meget, at det smelter. Det smeltede glas er flydende, så man kan lave nye glas af det. Papiret sendes til en papirfabrik, hvor det renses for tryksværte og andre ting. Det er kun en del af papiret, der kan genbruges, nemlig det man kalder for fibrene. Man sætter vand til fibrene, så der kommer en slags grød ud af det. Grøden bliver presset til et tyndt lag. Når vandet er løbet af, og det hele er tørt, har man nyt papir. Det kan for eksempel bruges til aviser. Hvis man laver genbrugspapir i stedet for nyt, sparer man energi og vand. Man skal heller ikke bruge så mange farlige stoffer, når man laver papiret. Glas kan også genbruges Glas kan genbruges på to forskellige måder. Man kan for eksempel rense flasker og bruge dem igen. Det kender vi fra sodavand og øl. Vi leverer flaskerne tilbage til supermarkedet eller købmanden. Herfra sendes de til bryggeriet, hvor de bliver vasket og fyldt igen. Tomme glas fra for eksempel marmelade bliver genbrugt på en anden måde. Glasset skal i en speciel container til glas. Det bliver kørt til et glasværk. Her bliver Støbning med flydende glas på et glasværk. Mikroorganisme Et meget lille levende væsen som ikke kan ses med det blotte øje, for eksempel en bakterie. Nedbryde Når noget bliver nedbrudt, bliver det ødelagt og skilt ad i forskellige dele. For eksempel bliver blade nedbrudt til jord i naturen

30 30 Fra affald til energi Når husholdningsaffaldet kommer til et forbrændingsanlæg, bliver det brændt. Varmen fra forbrændingen bliver brugt til at varme vand op, så det bliver til damp. Dampen går til et kraftvarmeværk Dampen strømmer nu videre til en turbine i et kraftvarmeværk. En turbine er et apparat, der kan dreje rundt, når noget skubber til de store skovle, som sidder på turbinen. Og det gør dampen. Turbinen er sat sammen med en generator, der laver elektricitet. Når turbinen drejer rundt, drejer generatoren også rundt og laver elektrisk strøm. Turbine. Rør til fjernvarme graves ned og føres ud til husene. Fjernvarme Efter at dampen har været brugt til at lave elektricitet, bliver den kølet så meget af, at den igen bliver til vand. Det varme vand strømmer så videre gennem mange kilometer rør ud til husene i nærheden. Her opvarmer det husene. Det kaldes for fjernvarme. Det er dyrt at lægge rør med fjernvarme ud til alle huse. Men det kan godt betale sig at udnytte varmen fra det afbrændte affald. En vigtig energikilde Afbrænding af affald giver meget energi. I en større by som Næstved kommer langt over halvdelen af energien i byens kraftvarmeværk fra afbrænding af affald. Resten kommer fra afbrænding af naturgas.

31 31 Det usynlige affald Meget af vores affald kan vi slet ikke se! Det er de stoffer, vi slipper ud i luften. Mange af disse stoffer er farlige for både mennesker og natur. Derfor gør man meget for at begrænse dem. Skadelige stoffer i luften er det, vi kalder for luftforurening. Luftforurening fra huse og industri Almindelige oliefyr, brændefyr og brændeovne i huse er med til at forurene luften. Fabrikker og forbrændingsanlæg renser deres røg grundigt, inden den bliver sendt ud. Det forlanger loven. Røgen renses på forskellige måder med filtre, så der kun slipper få skadelige stoffer ud i luften. Filtrene er en slags apparater, der kan opsamle partikler og andre ting fra luft, som er forurenet. Luftforurening fra biler Biler forurener luften meget. I Danmark har vi en lov om, at alle nye benzinbiler skal have en katalysator. Det er et apparat, som sidder på bilens udstødning. Katalysatoren nedbryder nogle af de farlige stoffer, der kommer fra bilens motor. Loven siger også, at alle nye dieselbiler, skal have et partikelfilter. En diesel motor afgiver en masse små farlige partikler, når den kører. Filteret sørger for at fange mange af disse partikler. Energi Energi er evnen til at udføre et arbejde. Energi kan for eksempel være elektrisk energi eller varmenergi. Partikel En partikel er en meget lille del af et stof. Partikler kan være skadelige for vores sundhed. Hvis man ser en rygende skorsten, er det næsten altid uskadelig vanddamp, der sendes ud

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Vandtårnsparken er udvalgt til at deltage i et forsøg med affaldssortering, som gennemføres af Næstved Kommune

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Årsplan for natur/teknologi 3. klasse

Årsplan for natur/teknologi 3. klasse Årsplan for natur/teknologi 3. klasse 2015-16 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Hvad kan en sten fortælle? Gruppearbejde med forsøg I forbindelse med hyttetur til Klippen vil vi se på istidens

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering I Skovparken er vi gode til at sortere vores affald. Vi er endda helt i front på visse områder. Fx var vi blandt

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT .......................................... På Sporet af Skidtet 3.-6. klasse Navn: 1 Havnegades nedgravede løsninger Tegn eller skriv fem forskellige slags affald til hver fraktion Hvorfor er dette en

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA 1930-1970 Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA 1850-1930 LIVET

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Eventyret om Mille, Malle og kompost. zuzu

Eventyret om Mille, Malle og kompost. zuzu Eventyret om Mille, Malle og kompost zuzu zu 2. udgave maj 2014 Copyright Teknik og Miljø Horsens Kommune Tekst: Annemette Hunger Tegning: Anne Dorthe Christensen Layout: UK, Hvidovre Kommune Børnene på

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere