Svar der fordriver åndelig tvivl

Transkript

1 Svar der fordriver åndelig tvivl Originaltitel: Sandeha Nivarini Af Sathya Sai Baba Oversat af

2 Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Denne bog udgør en undtagelse, idet den ikke har fået en titel med begrebet kildevæld. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

3 Indholdsfortegnelse Et ord til læserne side 4 Kapitel 1 side 5 Kapitel 2 side 9 Kapitel 3 side 13 Kapitel 4 side 19 Kapitel 5 side 21 Kapitel 6 side 26 Kapitel 7 side 29 Kapitel 8 side 33 Kapitel 9 side 37 Kapitel 10 side 41 Kapitel 11 side 47 Kapitel 12 side 50 Kapitel 13 side 52 Kapitel 14 side 59 Kapitel 15 side 63 Kapitel 16 side 67 Ordliste side 72 3

4 Et ord til læserne Jeg er Sai Baba fra Shirdi, der er kommet igen. (Shirdi Baba er Sathya Sai Baba s forrige inkarnation. Han levede fra 28. september ). Dengang var Jeg hovedsaglig beskæftiget med at tilberede måltidet. Nu er Jeg kommet for at nære jer med det styrkende og rensende måltid, sagde Bhagavan Sri Sathya Sai Baba. Han bekendtgjorde dette i Sit 14. år, idet Han kastede Sine skolebøger fra Sig foran den første forsamling af hengivne tilbage i Lige siden har Baba, med Sin medfølelse og Sin alt erobrende kærlighed, trøstet, korrigeret og helbredt en evigt voksende skare af fysiske og åndelige patienter og etableret er ny Sai æra af fred og glæde. Som en del af Sin mission med at genoprette rigtig handling startede Baba i februar 1956 et månedligt tidsskrift, som Han gav det sigende navn Den Tidløse Vognstyrer. Det var tydeligvis Hans mening, at Han gennem denne titel endnu tydeligere ønskede at bekendtgøre, hvem Han var. Han ønskede at stadfæste den kendsgerning, at Han både er tidløs og vognstyrer for alle legemliggjorte eksistenser. Han erklærede, at Den Tidløse Vognstyrer vil engagere sig i et felttog mod alle former for og variationer af usandhed, samt tillige kæmpe mod selviskhed. Denne række af dialoger med Baba blev oprindeligt udgivet i det nævnte tidsskrift på telugu. (Sproget, der tales i delstaten Andhra Pradesh, hvor Sai Baba lod Sig føde). Dialogerne løser den åndelige sandheds mysterier, og kærligt fjerner de den tåge, der dækker for de åndelige aspiranters syn. Bliver disse dialoger studeret med omhu og tro, vil de helt sikkert afklare, bestyrke og overbevise. Måtte studiet af disse samtaler føre dig nærmere og nærmere målet. Nytår 1985 N. Kasturi 4

5 Kapitel Den hengivne: Swami! Kan vi frit spørge Dig om et hvilket som helst emne, der vedrører den åndelige vej. Kan vi spørge Dig om alt det, vi ikke forstår? 1.2. Swami: (Sai Baba omtaler ofte Sig selv som Swami, og de fleste af Hans hengivne anvender også denne betegnelse. Swami betyder guru eller mand af visdom). Helt bestemt. Hvad skulle der være i vejen for det? Hvorfor denne tvivl? Hvorfor er Jeg her? Er det ikke for at forklare det, som I ikke ved? I kan spørge Mig uden frygt eller tøven. Jeg er altid parat til at svare. Men blot ønsker Jeg, at der er tale om seriøse spørgsmål; spørgsmål, der stilles med et oprigtigt ønske om at lære svarene at kende Den hengivne: Men nogle af de ældre siger, at det er forkert at irritere sin guru med spørgsmål. Har de ret, Swami? 1.4. Swami: Det er ikke rigtigt. Hvem skal disciplene ellers henvende sig til? Eftersom guruen er alt for disciplen, er det bedst først at spørge guruen til råds om alle anliggender og derefter handle Den hengivne: Nogle påstår, at vi i ærbødighed, og uden at komme med indvendinger, bør gøre alt, hvad de ældre beder os om. Er det også Din ordre? 1.6. Swami: Indtil I udvikler en fast tro på dem og ved, at deres ord er gyldigt, vil det være vanskeligt for jer at udføre deres ordre i ærbødighed. Så indtil det sker, vil det ikke være forkert at spørge om deres ordres betydning og gyldighed, så I kan blive overbevist Den hengivne: Swami! Hvem skal vi tro på, og hvem skal vi se bort fra? Verden er så fuld af snyd og bedrag. Når dem, vi troede var gode, viser sig at være dårlige mennesker, hvordan kan troen så vokse? 1.8. Swami: Godt, Min dreng! Hvor er behovet for, at du, i den ene eller anden verden, udvikler tro på andre end dig selv? Tro først på dig selv. Tro derefter på Herren, Det Højeste Selv. Når du har tro på disse to, vil hverken det gode eller det dårlige påvirke dig Den hengivne: Swami! Engang imellem bliver troen på Herren også mindre. Hvad er årsagen til det? Swami: Når en person bliver vildledt af den ydre verden, og når han ikke får opfyldt sine ønsker i relation til denne verden, så svækkes troen på Herren. Så opgiv alle sådanne ønsker. Du skal udelukkende stræbe efter åndeligt slægtskab, så vil du ikke blive mål for tvivl og vanskeligheder. Den vigtige ting i denne relation er tro på Herren. Uden denne tro begynder du at tvivle på alt, stort som småt Den hengivne: Indtil vi forstår Det Højeste Selv s virkelighed, siger de ældre, at det er vigtigt at være i selskab med fremragende og gode mennesker samt tillige at have en guru. Er dette nødvendigt? Swami: Selvfølgelig er det nødvendigt at være i åndelige og gode menneskers selskab. For at du skal lære Virkeligheden at kende, er en guru også vigtig. Men du bør være yderst forsigtig, når du skal finde en guru. Nu om stunder er ægte guruer sjældne. Der er kommet mange bedragere, og guruerne har trukket sig tilbage i ensomhed for der uforstyrret at realisere sig selv. Disse ægte guruer findes dog, men de er ikke lette at finde frem til. Selv hvis I får en guru, så skal I takke jeres gode skæbne, hvis de nedlader sig til at give jer mere end én enkel guddommelig grundsætning om Den Absolutte Virkelighed. De vil ikke anvende 5

6 deres tid på at fortælle jer alle mulige historier! Når I søger efter en guru, bør der ikke være noget hastværk Den hengivne: Hvad i alverden skal vi så gøre? Swami: Hvorfor spørger du om det? Det er netop derfor, vi har vedaerne, sastraerne, puranaerne og ithihasaerne. (Vedaerne er ældgamle hellige skrifter, der åbenbarer sandheden. Sastraerne betegnes de hellige skrifter. Puranaerne består af 18 åndelige tekster, der udgør en samling af ældgamle legender og overleveringer. Ithihasaerne er traditionelle beretninger om tidligere tiders begivenheder). Studér dem, og følg den vej, de anviser dig, og gør dig på denne måde nogle erfaringer. Lyt til de skriftkloge og forstå skrifternes budskab og betydning. Før skrifternes lære ud i livet. Mediter på Det Højeste Selv som din guru og som din Gud. Så vil disse hellige skrifter hjælpe dig, som var de din guru. For hvad er en guru? Guruen er den, gennem hvilken dit sind bliver fæstnet på Gud. Hvis du anser Det Højeste Selv som din guru, og udfører åndelige øvelser med urokkelig kærlighed, vil Herren Selv vise Sig og give dig åndelig vejledning, præcis som en guru vil gøre det. Eller Han vil velsigne dig, så du, som et resultat af dine åndelige øvelser, kommer til at møde en sand lærer Den hengivne: Men nu til dags giver nogle store og fremtrædende personer åndelig vejledning til alle, der beder om det. Er disse personer ikke sande lærere, Swami? Swami: Jeg vil ikke sige, at de er, eller at de ikke er. Jeg erklærer blot dette: Det er ikke en sand lærers kendetegn at give åndelig vejledning til en hvilken som helst person, der kommer til ham med lovprisninger. En sand lærer vil først tage fortiden og fremtiden i betragtning, og han vil først finde ud af disciplens kvalifikationer og teste, om han er egnet og parat til at modtage åndelig vejledning Den hengivne: Så har jeg begået en brøler, Swami! Da en fremtrædende og lærd person ankom til vores landsby, modtog alle åndelig vejledning af ham. Jeg gik også hen til ham og hilste ærbødigt på ham og bad om vejledning og et mantra. Han gav mig et godt mantra. Jeg gentog mantraet et stykke tid, men snart fik jeg at vide, at den lærde var en bedrager. Siden den dag mistede jeg troen på det Guds navn, han gav mig. Jeg opgav mit mantra. Var det forkert, eller gjorde jeg ret? Swami: Tvivler du på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i denne sammenhæng? Det, du gjorde, var meget forkert. På samme måde som den guru, Jeg lige fortalte dig om, undersøger disciplens kvalifikationer, er disciplen også nødt til kritisk at undersøge guruens baggrund og kvalifikationer. Og det skal ske, inden disciplen modtager et mantra. Din første fejl var, at du ikke var opmærksom på dette, men overilet accepterede den åndelige vejledning, herunder mantraet. Men selv om guruen gav dig det uden at have de nødvendige kvalifikationer, hvorfor brød du så dit højtidelige løfte og holdt op med at gentage navnet? Det var din anden fejl: At overføre en andens fejl på Guds hellige navn. Før du modtog mantraet, burde du have taget dig tid til at lære hans oprigtighed at kende og til at udvikle tro på ham. Hvis du derefter ønskede at acceptere ham som guru, så kunne du have modtaget åndelig vejledning og et mantra. Men når du én gang har accepteret det, så skal du gentage det, uanset hvor vanskeligt det er for dig. Du må aldrig opgive det. Ellers begår du den fejl at acceptere uden overvejelse og afvise uden overvejelse. En sådan fejl må du påtage dig ansvaret for. Du burde ikke have accepteret et navn, så længe du er plaget af tvivl, eller et navn som du ikke foretrækker. Men når du én gang har accepteret det, så bør du ikke opgive det Den hengivne: Hvad sker der, hvis jeg opgiver det? 6

7 1.20. Swami: Ja. Min dreng! På grund af illoyalitet over for guruen, og det at opgive Guds navn, vil din målrettede bestræbelse og étpunktede koncentration sygne hen. Som talemåden lyder: Den sygdomsramte frøplante kan aldrig blive et stort træ Den hengivne: Men hvis guruen giver os et mantra, skønt vi ikke er klar til at modtage det? Swami: En sådan guru er ingen guru. Følgerne af hans fejl vil ikke ramme dig. Det skadelige, som denne fejl har bevirket, vil udelukkende ramme ham Den hengivne: Hvis disciplen handler i overensstemmelse med det løfte, han har givet guruen og ærer ham som før, uanset hvad guruen viser sig at måtte være for en, kan han så virkeliggøre målet? Swami: Helt bestemt. Hvilken tvivl kan der være om det? Kender du ikke historien om Ekalavya? (Ekalavya var en ung dreng, der forgæves havde bedt mesterbueskytten Dronacharya om at måtte blive hans elev). Skønt Dronacharya ikke accepterede ham som sin discipel, anbragte drengen en statue af ham i sit hjem og opfattede den som værende Dronacharya selv. Idet han holdt den i ære som Dronacharya, lærte han bueskydning og opnåede dygtighed inden for alle bueskydningens kunstarter samt i krigsførelse. Til sidst, da guruen, forblændet af uretfærdighed, bad om Ekalavya s højre tommelfinger som elevens gave til guruen efter endt oplæring, ofrede han den med glæde. Tog Ekalavya sig den uret nær, som hans guru begik mod ham? (Dronacharya var på det tidspunkt Pandava-drengenes lærer i bueskydning. Da Arjuna ønskede at være verdens bedste bueskytte, udtænkte han denne list, der gik ud på at få Dronacharya til at bede om denne usædvanlige gave. Herved kom Arjuna af med sin største konkurrent) Den hengivne: Hvad skulle dette offer hjælpe? Hans uddannelse var fuldstændig spildt, det var det hele. Hvad var nettoresultatet af det, Ekalavya opnåede? Swami: Skønt Ekalavya mistede alle muligheder for at anvende sine evner, så gik de karakteregenskaber, som han havde tilegnet sig gennem denne træning, aldrig tabt. Er den berømmelse, som han opnåede gennem sit offer, ikke kompensation nok? Den hengivne: Godt, sket er sket. Herefter vil jeg i det mindste holde fast og forsøge ikke at opgive navnet. Vil Du ikke nok give mig et mantra? Swami: Din holdning svarer præcis til den, som man finder hos en person, der, efter at have set Historien om Rama blive opført natten igennem, ved daggry spørger en eller anden om, hvordan Rama var beslægtet med Sita! Jeg har lige fortalt dig, at guruen og vejledningen, inklusive mantraet, vil komme, når dine kvalifikationer er modnet. Vejledningen vil komme af sig selv. Du behøver ikke bede om den! Faktisk bør disciplen ikke af sig selv bede om vejledning eller mantra. Han kan ikke selv vide, om han er moden til at få dem. Guruen vil holde øje med, hvornår det rette øjeblik indtræffer, og han vil selv velsigne og hjælpe. Du bør ikke få et mantra mere end én gang. Det er ikke noget, der kan gentages. Hvis du opgiver et mantra, du har fået i forbindelse med åndelig vejledning, og begynder på et andet, når som helst du får lyst til det, vil du blive som en gift kvinde, der er kommet på afveje Den hengivne: Så hvad er min skæbne nu? Er der nogen måde, hvorpå jeg kan frelse mig selv? Swami: Du skal angre den fejl, du har begået, men fortsætte med at meditere på det navn, som du har fået. Med hensyn til ihukommelse af Guds navn så gælder, at du kan anvende så mange navne, som du ønsker. Undtagelsen fra denne regel er dog, hvis du udøver gentagelse af Guds navn; her skal du altid anvende det samme navn. Men husk, at i 7

8 forbindelse med meditation, så skal du alene anvende det navn, du fik i forbindelse med din åndelige vejledning. Lad være med at ændre dette hellige navn. I stedet skal du forandre dig selv gennem vedvarende længsel og bestræbelse og forsætte med at udvikle dig Den hengivne: Swami! I dag er i sandhed en stor dag. For på grund af det budskab, Du har givet mig, er al min tvivl forsvundet. Som Du sagde, skabte guruens åndelige vejledning tvivlen; Din instruktion fjernede den. Hvis Du tillader det, så vil jeg nu tage hjem. Når jeg kommer tilbage, vil jeg medbringe nogle nye tvivlsspørgsmål, der kan blive efterladt her i Dit nærvær i bytte for fred og glæde. Hvis Du befaler det, vil jeg komme tilbage næste måned Swami: Meget fint! Det er præcis, hvad Jeg ønsker. Jeg ønsker, at personer som dig befrier sig selv fra al tvivl; fatter livets sande betydning og byder instruktionen velkommen med tro og standhaftighed samt dvæler i konstant ihukommelse på Herrens navn. Hvornår du end kommer, og hvad der end hænder, så skal du lade Mig lære dig metoderne og midlerne til at befri dig selv for sorg, tvivl og bekymring. Du skal aldrig blive ramt af sorg, for med en sådan smerte i dit indre, vil du aldrig være i stand til at praktisere åndelige øvelser. Ligegyldig hvilken åndelig øvelse du praktiserer, så vil det være som at slå vand på en gås. Meget fint. Tag nu af sted og kom tilbage senere. 8

9 Kapitel Den hengivne: God dag, Swami! 2.2. Swami: Jeg er glad for at se dig. Du ser meget træt ud. I denne sommer er det at rejse endnu mere udmattende end ellers. Hvil dig nu lidt, så kan vi tale sammen senere Den hengivne: Når der ikke er fred i sindet, hvor kan jeg så finde hvile? 2.4. Swami: Godt, Min dreng! Man hviler sig for at få fred i sindet. Når du først har denne fred, hvor er behovet så for at hvile? Der er behov for en forbinding, indtil såret er lægt. Efter det, hvad gavner forbindingen så? 2.5. Den hengivne: Swami! Lige i øjeblikket er mit sind hvileløst. Jeg kan ikke beslutte noget som helst. Jeg kender ikke årsagen til, at jeg har det sådan. Hvad skal jeg gøre? 2.6. Swami: Se! Der kan ikke være nogen virkning uden en årsag. Du kender helt sikkert årsagen til din nuværende tilstand, så der er ikke behov for at undersøge noget nærmere. Når du har det dårligt mentalt, skal du udføre ihukommelse af Guds navn et stykke tid på et ensomt sted. Eller du kan synge lovsange med højt hævet stemme. Hvis det er muligt, kan du også folde din seng ud og sove en stund. Herefter kan du tænke på alt andet Den hengivne: Du har fortalt os, at i denne verden har alle en eller anden ting, som de elsker højt. Og hvis der sker denne ting noget, så kan man ikke få fred i sindet. Hvordan skulle jeg så have fred i sindet, når noget som dette sker; når en anden person enten udviser mangel på respekt over for den, jeg elsker højt, eller finder fejl ved den? Hvad skal jeg så gøre? 2.8. Swami: Fint. Et godt menneske, der har forstået, hvad undersøgelse af Selvet er, vil ikke på denne måde kritisere de ting, som andre elsker. Ej heller vil han så meget som omgås disse mennesker. For i sit indre vil han argumentere, at hvis han kritiserer en andens elskede, så vil denne person føle en lige så stor smerte, som han selv vil føle, hvis hans egen elskede bliver kritiseret. Vær derfor i fred med dig selv, idet du erkender, at de, der krænker dig på denne måde, er mennesker, der er uvidende om undersøgelse af Selvet. Engageret som du er i undersøgelse af Selvet, har du intet at gøre med personer, der ikke kender til en sådan undersøgelse af Selvet. Færdig med det. Hvad skete der egentlig; hvad er årsagen til alt dette. Alle problemer vil ophøre, hvis det, der er inden i dig, kommer ud Den hengivne: Verden er godt klar over, hvordan Du giver mod og dristighed til mennesker, og hvordan Du vejleder dem til at blive gode åndeligt, fysisk og mentalt. Verden ved også, hvordan Du har ydet hjælp inden for uddannelses- og sundhedsområdet. Du har aldrig gjort nogen skade. Du har heller ikke på nogen måde forvoldt skade på nogen. Hvordan skal man sætte en stopper for de personer, der opdigter og spreder alle mulige tåbelige historier om sådan En som Dig? Får de noget som helst ud af at gøre sådan noget? Swami: Åh! Så det er det, det drejer sig om! Men ved du ikke, at godt og dårligt er selve verdens natur? Hvis alle er beskæftiget med at sælge, hvem vil så købe? Med hensyn til Gud, så har det at finde fejl ved Ham fundet sted siden tidernes morgen. Det er ikke noget nyt, blot opdigter personer for øjeblikket nogle nye løgnehistorier. Men hvorfor skulle du bekymre dig om disse fornærmelser; det skal du ikke tage dig nær. Opfat det sådan, at de i det mindste husker på Swami, når de benytter sig af den slags metoder. At ihukomme med ren, uselvisk kærlighed og at ihukomme med had er to vidt forskellige metoder. Af disse er det at ihukomme med had illusion baseret på uvidenhed; den er forbundet med hvileløshedens og lidenskabens kvalitet. Ihukomme med ren, uselvisk kærlighed er vidensbaseret illusion; den er forbundet med den rene og gode kvalitet. Illusion baseret på uvidenhed er sorg og elendighed; vidensbaseret illusion resulterer i lyksalighed. Det er frugterne! Hvorfor skulle du stoppe disse 9

10 mennesker? Du spurgte om, hvad de får ud af det, ikke sandt? De behøver ikke få noget ud af det. Det er blevet en vane for dem at finde fejl ved andre. De gør det, som var det deres pligt. Som ordsproget lyder: Hvad bryder møllet sig om, og hvad får møllet ud af, om sarien er meget dyr, eller om den er billig? At gnave og flå er møllets natur. Møllet flår en kostbar sari eller en las i stykker på præcis samme måde. Kender det tingenes værdi? Sådan er dets arbejde. Så vær fredfyldt, idet du erkender, at disse smålige kritikeres arbejde er det samme som disse møls arbejde Den hengivne: Swami! Det, Du sagde, er sandt. Vi kan betragte det sådan, at uvidende personer er møllenes afkom, når de opfører sig på denne måde. Men når folk, der er veluddannede, der er fremtrædende og som ved bedre, hengiver sig til at sprede sådanne historier, hvordan kan de så blive tålt? Swami: Lærdom betyder Viden om Den guddommelige Gnist. Lærdom er ikke viden om de ting, der er relateret til verden, og som uddanner en person til at tjene til livets ophold og danner grundlag for en given levevis. At sammenligne Viden om Den guddommelige Gnist med en sådan viden er en stor fejltagelse. Store og fremragende mennesker er dem, der ikke fornærmer andre; dem, der med gode intentioner søger efter virkeligheden. Åndelige anliggender kan ikke forstås af personer, der ikke besidder skelneevnens kraft, og som bliver opblæste på grund af den autoritet, de besidder. Åndelige anliggender kan heller ikke forstås af dem, der ikke er klar over, at der eksisterer nogen Viden om Den guddommelige Gnist. Så betragt de mennesker, som du beskriver som uddannede og fremragende, som tilhørende det afkom, som blev nævnt tidligere. Lad være med at give plads til sådanne ideer og bekymringer. I stedet skal du engagere dig i at styrke din tro Den hengivne: Der er mange troende i denne verden, der bliver forandret til ateister på grund af sådanne mennesker. Er det ikke sandt, Swami? Findes der ingen våben, der kan bringe disse personer til tavshed? Uden at tage noget hensyn til deres egen uddannelse, og uden at bestræbe sig på at kende virkeligheden, fornærmer de store vismænd Swami: Hvorfor skulle vi bringe dem til tavshed? Men ok, der findes nu midler. Som ordsproget lyder: Et læs pjalter bliver placeret på en laset saddel. (Krage søger mage). Det er udelukkende sådanne personer, der vil lytte til sådanne personers ord. Ingen ægte troende vil omgås dem. Selv hvis de gjorde, så vil de fjerne sig langt væk fra dem, så snart de forstår, at disse historier er opdigtede. Så de våben, der kan bringe disse personer til tavshed, er i deres egne hænder. Har du ikke hørt historien om vismanden Bhasmasura? Idet han lagde sin hånd på folks hoved, reducerede han dem til aske. Da han til sidst lagde sin hånd på sit eget hoved, blev han selv reduceret til aske! Tilsvarende gælder, at når de dømmer andre, så vil de til sidst selv blive dømt af deres egne ord! De, der finder fejl ved Herren, kan opdeles i fire kategorier: 1. Personer, der overhovedet ikke interesserer sig for forhold vedrørende Gud. 2. Personer, der på grund af egen smålighed ikke kan holde andres storhed ud. 3. De, der hverken har haft personlige oplevelser eller kontakt med Gud, og som heller ikke har nogen viden om Gud. Derfor opdigter de slet og ret historier, der er baseret på rygter, som de selv er tryllebundet af at lytte til. 4. Personer, der er opfyldt af verdslige ønsker og begær, og som anklager Gud, hvis de på grund af deres egen skæbne ikke får deres ønsker opfyldt. Det er kun disse fire typer mennesker, der, som du siger, højrøstet er misfornøjet med Herren. Andre mennesker vil ikke råbe op eller springe rundt som marionetdukker. Selv hvis de ikke 10

11 har nogen personlige oplevelser, så vil de, når de hører sådanne historier, blot analysere dem for sig selv og nå frem til deres egen konklusion. De vil ikke fornærme andre. Det er ikke korrekt at undlade at tro på sig selv. Det er også forkert blot at stole på alt, hvad andre fortæller. Derudover gavner det ikke noget at diskutere med dem, der ikke kender Virkeligheden. Rent faktisk giver Virkeligheden overhovedet ikke plads for diskussioner. At diskutere med personer, der ikke ved andet, end hvem de er i dette mellemliggende stadie, er som at se snablen og tro, at det er hele kroppen, som i historien om den blinde mand og elefanten. Nå. Bemærk dette! Det er ikke godt at anvende tiden til denne slags samtaler. Fornærmelser og smålig kritik er naturlige og almindelige. Bevidst om dette, bør de, der stræber efter at blive sande hengivne, udelukkende søge fundamenter, hvorpå de kan bygge deres lyksalighed. Al den tid, der er til rådighed, bør anvendes til hellige formål; den bør ikke spildes. Du har intet at gøre med det gode og det dårlige i andre. I stedet for at spilde tiden på dette, bør den blive anvendt til at skille dig af med det dårlige og fremelske det gode i dig. Spørg Mig om nogle åndelige øvelser eller bed om at få nogle instruktioner, som du har brug for, og find på denne måde ud af noget, der kan være dig til gavn. For eftertiden skal du ikke komme til Mig med historier om smålig kritik, som andre nyder at fremsætte. Du bør heller ikke lade dig gå på af sådanne ting Den hengivne: Alt dette sker på grund af, at vi jo også har den samme menneskelige natur. Men nu, da jeg fra disse svar har forstået motivet bag disse menneskers smålige kritik, er jeg blevet opfyldt af mod og glæde, og jeg har fået fjernet den tvivl og sorg, som jeg havde. Ved at lytte til disse menneskers tale reduceres selv den lille tro, hengivenhed og seriøsitet, som mennesker besidder. Det var grunden til, at jeg stillede Dig disse spørgsmål. Ellers har jeg heller ikke noget at gøre med disse emner. Undskyld! Herefter vil jeg ikke tale med Dig om disse ting Swami: Meget fint! Hvis du i den korte tid, der er til rådighed, ikke tænker på nogle gode ting, men slet og ret mindes andres uvidende plapren, så er det, som om du også begynder på at rakke disse personer ned. For hengivne er noget sådant skadeligt. Uanset hvad andre måtte sige, så bør du ikke opgive din tro. Når du først er fast grundfæstet i din tro, så vil du aldrig komme til at mangle noget. Det ene ord tager det andet og frembringer vrede og smerte. Hengivenhedens vej er konstrueret for at holde disse kvaliteter nede, ikke for at udvikle dem. Du fortæller Mig, at hengivenhed og tro forsvinder, fordi folk lytter til den slags beskyldninger, men i hvor lang tid? Så snart de opdager sandheden, vil de så bevare tilliden til disse mennesker? Vil disse menneskers ord stadig blive værdsat? Talen fra mennesker, der kommer med smålig kritik, er som lyden af bronze. Billige metaller giver mere lyd fra sig; guld, der ikke giver lyd fra sig, er meget kostbart. Sande hengivne vil være tavse. De vil følge stilhedens vej. Deres læber vil være fuldt beskæftiget med at gentage Herrens essentielle storhed. Det er bedst, at læberne ikke holder pause, så andre ord kan komme til. Så lad være med at tillade ordene fra disse bronze-stemte personer at trænge ind i dine ører. Fyld dem i stedet med Herrens navn, der er selve OM-lyden (også kaldet AUM; urlyden; universets hellige lyd). Hvis du får nogle problemer med hensyn til nyttige emner som åndelige øvelser eller gode, åndelige handlemåder, så kom tilbage i næste måned og få dem løst. Men lad være med at medbringe en masse af den slags tvivl, som du havde med denne gang! 11

12 2.17. Den hengivne: Jeg er i sandhed velsignet i dag. På grund af mine tvivlsspørgsmål har Du forundt mig visdommens lys. Når jeg tager alt dette i betragtning, føler jeg, at ordsproget: Alt sker for vores eget bedst, er sandt. Uanset hvad folk herefter siger, vil jeg være tålmodig og ikke tage det til mig, fordi alt sker for vores eget bedste. Jeg byder Dig farvel. Tillad mig at tage herfra. 12

13 Kapitel Swami: Åh! Hvornår kom du? Jeg kunne ikke se dig noget sted udenfor. Har du det godt? 3.2. Den hengivne: Det er to dage siden, jeg kom. Jeg har lagt mærke til, at der overalt er mange mennesker uden for ashram en. Jeg hører den uafladelige larm af mange stemmer. Jeg er taget fra mit hjem for at undgå denne larm, og så finder jeg også en stor folkemængde her. Derfor gik jeg ind i ashram en. Her er der fint, dejligt og stille. Det er derfor, jeg sad i salen. Der er det lige så stille, som det er larmende udenfor Swami: Hvad er der specielt ved det? Det er naturligt. Hvor der er noget sødt at spise, der samler myrerne sig. Og det er forskellen på udenfor og indenfor! Det er kendetegnet. Sådan er det Den hengivne: Jeg forstår ikke det, Du siger. Hvis du fortæller mig det i detaljer, så vil jeg lytte og blive lykkelig Swami: Du sagde selv, gjorde du ikke, at der er en inderside og en yderside. Godt! De er, hvad vi kalder den ydre verden og den indre verden. Lad Mig nu høre, hvilken verden der er den indre? Giv Mig dit forslag Den hengivne: Ønsker Du, at svaret skal komme fra min mund? Det vil være dejligt, hvis det er Dig, der svarer Swami: Altså! At få spørgeren til selv at komme med svaret er den tidløse måde at undervise på. Hvis de, der spørger, selv giver svarene, så vil de klart og tydeligt forstå emnet. Forelæsningsmetoden er anderledes. I gamle dage lærte alle vismændene deres disciple at forstå vedanta (vedaernes essens) ved udelukkende at anvende førstnævnte metode. Så kom nu! Tal! Lad os se, hvad du har at sige Den hengivne: Beder Du mig om at tale om de ting, jeg har set med mine egne øjne? 3.9. Swami: Ikke blot hvad du har set. Fortæl Mig om alt, hvad du har oplevet og lært at kende gennem alle videnssanserne øjnene, ørerne os så videre Den hengivne: Jord, himmel, vand, Solen, Månen, vind, ild, stjerner, skumring, bjerge, bakker, træer, floder, kvinder, mænd, børn, ældre mennesker, dyr, fugle, kulde, varme, lykke, elendighed, fisk, insekter, sygdom. Alt sådan noget har jeg set og oplevet meget af Swami: Nok, nok. Det er nok! Det er kosmos. (Kosmos er den skabte verden, der er sammensat af de fem elementer: Æter, luft, ild, vand og jord). Er det kun i dag, du har set det? Eksisterede det også i går? Vil det eksistere i morgen? Den hengivne: Hvorfor spørger Du mig, Swami! Det har eksisteret på denne måde i umindelige tider, har det ikke? Hvem ved, hvor længe det vil eksistere, eller hvor længe det har eksisteret? Swami: Hvor længe det har eksisteret. Det var det, du sagde, ikke sandt? Det er, hvad vi omtaler som uden begyndelse. Den ydre verden er uden begyndelse. Hvor der er noget ydre, må der nødvendigvis også være noget indre, er det ikke sandt? Godt! Har du nogen sinde set en film? 13

14 3.14. Den hengivne: Om jeg nogen sinde har set en film! Hvorfor spørger Du om det, Swami? En film er også en del af kosmos, ikke sandt? Jeg har set mange film Swami: Hvad har du set? Fortæl Mig det Den hengivne: Jeg har set mange vidunderlige film. Jeg har set og oplevet utallige episoder fyldt med såvel glæde som sorg Swami: Jeg har set, siger du. Lærredet er ét, filmen er noget andet. Så du dem begge? Den hengivne: Ja Swami: Så du både lærredet og filmen på samme tid? Den hengivne: Hvordan er det muligt, Swami? Når man ser filmen, er lærredet ikke synligt. Når lærredet er synligt, er der ingen film at se Swami: Rigtigt! Eksisterer lærredet og filmen altid? Den hengivne: Nej. Lærredet er permanent, filmene kommer og går Swami: Som du siger, er lærredet permanent og filmene kommer og går. For at beskrive det permanente og det ikke permanente, anvender vi ord som stabil og ustabil, varig og flygtig, forgængelig og uforgængelig. Jeg skal spørge dig om noget andet. Viser filmen sig på lærredet, eller viser lærredet sig på filmen? Hvad er grundlaget for hvad? Den hengivne: Filmene viser sig på lærredet, så for filmen er lærredet grundlaget Swami: Tilsvarende har den ydre verden, der er som filmen, ingen bestandighed. Den ændrer sig. Den indre verden er fast, den ændrer sig ikke. Det ydre har det indre som sit grundlag, som dets basis Den hengivne: Men Swami! Jeg hørte, Du sagde forgængelig og uforgængelig, varig og flygtig Swami: Ja, Min dreng! Du talte om film. Har disse film navne og former? Den hengivne: Ja, har de ikke? Det er kun, fordi de har navne og former, at man kan forstå historierne. Kun på den måde kan vi for eksempel genkalde os Historien om Rama (historien om Herren Rama s liv) og Mahabharatha. (Mahabharatha er et ældgammelt heltedigt i poetisk form, der er skrevet af Vyasa; værket beskriver konflikten mellem Pandavabrødrene og deres fætre, de 100 Kaurava-brødre. Den indeholder Bhagavad Gita, Krishna's metafysiske lære til Arjuna). Der findes ikke noget formløst navn eller nogen navnløs form Swami: Godt! Det var godt sagt! Hvor der er form, må der nødvendigvis være et navn. Hvor der er et navn, må der nødvendigvis være en form. Begge er de forbundet med hinanden. Når vi siger: Den uadskillelig forbindelse, refererer vi til denne forbindelse. Forstår du nu betydningen af kosmos? Den hengivne: Jeg har forstået, at det bliver identificeret ved navn og form. Men Swami, jeg vil meget gerne høre Dig beskrive, hvordan det opstod Swami: På nuværende tidspunkt bør du ikke gå i denne fælde. Hvis vi begynder at beskæftige os med at beskrive dette, vil det være som at gå ind i en mango-plantage og 14

15 undlade at spise den frugt, vi har plukket. I stedet tæller vi antallet af træer i plantagen, antallet af kviste på hver gren, antallet af frugter på hver kvist. Ligeledes vil vi beregne, hvad den samlede pris for alle mangoerne vil være, hvis prisen på én mango er så og så meget. I stedet for meningsløst at spilde tiden på at samle disse informationer, bør du, som personen der spiser frugten, finde ud af dens største betydning. Og når du, som det første, har forstået det, så kan du opnå tilfredshed og glæde. Lad det være, som det er. Hvad var det, du sagde, var dette kosmos s karakteristika? Ved du, at dette kosmos også har et andet navn? Den hengivne: Jeg sagde, at kosmos bliver identificeret ved navn og form. Jeg har hørt, at det også kendes ved et andet navn, den verdslige og foranderlige verden Swami: Dette kosmos af navne og former, denne verdslige og foranderlige verden, er som troldmandens kunster. De er kun virkelige, så længe du ser dem. Tilsvarende er verden kun virkelig, så længe du oplever den med dine videnssanser (høre-, føle-, syns-, smags- og lugtesansen). Det vil sige, at alt, hvad der ikke bliver oplevet i den vågne tilstand, anses for at være ikke-eksisterende. Under sådanne omstændigheder siger vi væren for det, der eksisterer, og ikke væren for det, der ikke eksisterer. (Væren betyder udødelig eksistens ). Hvad siger du så om denne verden? Er den væren eller er den ikke væren? Den hengivne: I den vågne tilstand eksisterer den i vores oplevelsessfære, og derfor er den væren. Den eksisterer ikke i den dybe søvntilstand, og derfor er den ikke væren Swami: Åh! væren og ikke væren sagde du. Når disse to ord sammenføjes, får vi eksistens-ikke eksistens, er det ikke sandt? Det er det, vi omtaler som illusion. (Begrebet illusion angiver i denne sammenhæng noget, der forekommer at være noget andet, end det egentlig er). Vidste du det? Den hengivne: Er denne illusion af samme slags som magi? Swami: Er den ikke? Alt dette er troldmandens værk. Det er, hvad vismændene har sagt siden tidernes morgen Den hengivne: Så må der da nødvendigvis være en kunstner, der har skabt al denne trolddomskunst; alt dette bedrag Swami: Det er der bestemt. Denne Troldmand er Gud. I Sin skikkelse som Troldmand, er Gud udstyret med utallige gunstige kvaliteter. Store vismænd har navngivet disse kvaliteter, og givet dem navn og form. Derved har de opnået realisation ved at meditere på disse former, idet de har gjort Den uden Kvaliteter til Den med Kvaliteter, samt Den uden Form til Den med Form. (Den Oprindelige Kilde, Det Upersonlige Højeste Væsen og det endelige mål for alle eksistenser, er uden kvaliteter, altså uden navn og form. Denne Gud, på sanskrit Brahman, er meget vanskelig at tilbede. Derfor råder Sai Baba sine hengivne til at tilbede Gud med navn og med form, altså som det også nævnes her i teksten). Er det ikke disse store vismænds oplevelser og erfaringer, der bliver forkyndt gennem tusinder tunger? Har de ikke, i de hellige skrifter, vedaerne og upanishaderne, erklæret, hvordan de har realiseret Gud i deres meditations fuldstændige sindsligevægt? (Upanishaderne er hellige tekster, der er knyttet til vedaerne; teksterne kaldes også for vedanta). Enhver har gjort det på sin måde i henhold til vedkommendes indstilling, hengivenhed og tilbedelse. Fortælles det ikke i disse skrifter, hvordan de hver især er blevet velsignet med Herrens åbenbaring og med den virkelige fuldbyrdelse; med forening i Herren? Den hengivne: Jo, Swami! Jeg har forstået det. Men Du sagde, at navn og form er baseret på kvaliteter. Vær venlig og forklar mig det. 15

16 3.41. Swami: Det skal Jeg gøre. Det er kun, fordi de andre emner er hinsides din forestillingsevne, at vi nu skal fokusere på disse vigtige emner. Lyt nu omhyggeligt. Eftersom Herren (læs: Brahman) behager alle, er Han kendt som Rama ( Rama betyder 'den, der behager eller den, der tiltrækker ). Så Han er også legemliggørelsen af kærlighed; Han er fuld af hengivenhed over for Sine hengivne; Han er Barmhjertighedens Hav. I alle den slags navne og former har Han givet de hengivne den direkte oplevelse af Herren og velsignet dem med forening i Herren. Den Formløse Gud antager alle former for at velsigne Sine hengivne Den hengivne: Jeg er lykkelig. Jeg er sandelig så lykkelig, Swami! Gennem Din nåde forstår jeg det ganske tydeligt. Blot en enkel tvivl. Du sagde, at Det Formløse Højeste Selv antager utallige navne. Er alle navne og former ligeværdige? Er der nogen forskel? Swami: Sikke et spørgsmål! Alle navne og former er ganske bestemt ligeværdige. Uanset hvilket navn og hvilken form der bliver tilbedt, så fremstår Herren netop i denne unikke form. Det er mulig at erkende Ham gennem netop det navn og den form. Men den hengivne skal være opmærksom på en bestemt ting. Uanset i hvilken form Herren bliver tilbedt, så skal den hengivnes mål være det samme Den hengivne: Hvilket mål skal det være, Swami? Swami: Ønsket om at opnå befrielse (altså ønsket om at opnå befrielse fra cyklusen af fødsel og død). Du bør alene elske Herren, intet andet. Elsk Gud. Mediter på Gud. Gud bør blive konkretiseret. Til sidst skal du beslutte dig for at blive forenet i Gud. Du bør kun have dette ene dybtfølte ønske Den hengivne: Sandt, Swami! Jeg har forstået det. Som Du sagde, så har jeg hørt mange historier fra Bhagavatha og fra Historien om Rama om, at folk beder Herren om alle mulige slags gunstbevillinger. (Bhagavatha en er en lærebog i guddommelig kærlighed. Den beretter Avatarernes historie, specielt Krishna s historie. Ordet bhagavatha betyder også 'den med tilknytning til Gud' eller de gudfrygtige ). Når de så modtager disse gunstbevisninger, medfører det deres egen undergang. Hiranyaksha (en berømt dæmon, der blev slået ihjel af Herren Vishnu), Ravana (dæmonernes ondsindede herre, der ønskede at dræbe Herren Rama), Bhasmasura og andre bliver endnu i dag husket for dette. Du har sagt det tydeligt. Det er noget, som hengivne bør være meget opmærksomme på Swami: Godt! Men det nytter ikke noget blot at nikke bekræftende med hovedet, når du hører noget, og sige: Sandt, sandt. Hvis det er fast forankret i dit hjerte, at dette og hint er sandt, så er det derefter nødvendigt at praktisere det. Hvis du siger, at det er sandt, så længe Jeg taler om det, og glemmer det, når du går herfra, så er det, at du sidder her og lytter nytteløst. Den mad, du spiser, skal fjerne sulten. Den skal ikke blive i munden langt væk fra maven. Så vil sulten begynde igen. På samme måde er det at høre uden at handle i overensstemmelse med det hørte, nytteløst Den hengivne: Indtil nu har Du fortalt om nogle vigtige emner. 1. Den ydre verden. 2. Den indre verden. 3. Herren. Er de så adskilte størrelser, som årsag og virkning? Eller er de forbundet med hinanden? Swami: Tænk selv over det. Jeg har allerede svaret på dette spørgsmål i bogen Kærlighedens Kildevæld. Den må du da have læst. Undersøg spørgsmålet. Se nøje på, hvad der siges i bogen om slægtskabet mellem ham, der tjener og Ham, der bliver tjent og de midler, der anvendes til at udføre denne tjeneste Den hengivne: Swami! Du benyttede også ordene uforgængelig og forgængelig, varig og flygtig. Findes der også andre navne? 16

17 3.51. Swami: Disse to kendes også som Den Iboende Sjæl. De siges at være bevidst og ubevidst. De bliver også omtalt som den individualiserede sjæl og livløs materie. Den Uforgængelige Iboende Sjæl og den forgængelige iboende sjæl kaldes i anden sammenhæng for den højere verden og den lavere verden. Hvis du kontemplerer på det med et klart intellekt, vil du finde frem til, at kun navnene forandrer sig; begrebet forandrer sig ikke Den hengivne: Swami! Har Herren nogen synonymer, ligesom det forgængelige og det uforgængelige er synonymt med Iboende Sjæle? Swami: Hvorfor? Eftersom Herren er kendt under det yderst passende navn Alle Væseners Højeste Herre, er Han Den Højeste af De Iboende Sjæle Den hengivne: Åh! Hvor dejligt. Sikke et dejligt navn! Opstod De Iboende Sjæle af Alle Væseners Højeste Herre? Swami: Her dukker dit store problem op igen. Engang tidligere spurgte du: Opstod det? Vi må anvende de korrekte ord. Ellers får du ikke fat i den rette betydning. Vi bør ikke sige opstod fra Alle Væseners Højeste Herre. I Ham stråler de. Jeg fortalte dig før, at disse Iboende Sjæle bliver angivet af ordene den uforgængelige og den uforgængelige iboende sjæl samt den individualiserede sjæl og livløs materie. Ordet det sansemæssige univers får dig til at tænke på den grundlæggende natur og guddommelig energi, er det ikke sandt? Den hengivne: Det gør det. Jeg forstår, at Alle Væseners Højeste Herre er Én, og at Hans sansemæssige univers er en anden Swami: Nej. Du tager fejl. Tænk dig om igen. Er der nogen forskel på en ting og dens beskaffenhed? Er det muligt at adskille og se dens beskaffenhed adskilt fra den selv? Alligevel siger du to Den hengivne: Det var en fejl, Swami. Det var forkert. Ingen kan adskille dem. De to er én Swami: I almindelig tale siger vi, at sukker er sødt, at Solen giver lys og varme og så videre. Sødmen er i sukkeret, lyset er i Solen. De er ikke adskilte, de er én. Man kan ikke opleve sødmen, medmindre sukkeret bliver placeret på tungen. Man kan ikke opleve lys og varme, medmindre Solen er synlig. På tilsvarende måde har Herren to karakteristika. Når vi taler om dem som værende to, refererer vi til dem som Den Iboende Sjæl og det sansemæssige univers, men i virkeligheden er de én. Det sansemæssige univers i Herren er umanifesteret og uadskilleligt, som sødme i sukker. Det er det, der kendes som Den store illusion. Den uadskillelige forbindelse udtrykker netop denne sammenhæng. Gennem ren og skær vilje omslutter illusionen Herren og manifesterer sig i form af kosmos eller universet. Det er det, der kaldes Den Absolutte, Fuldstændige Verdens Form. Det er Dette Absolutte, der udtrykker Sig Selv som den verdslige og foranderlige verden. Det sker ved hjælp af uvidenhedens kraft, og det sker i henhold til den guddommelige vilje Den hengivne: Hvad er det, Swami? Indtil nu forstod jeg det hele tydeligt, men dette ord, uvidenhed, som Du netop anvendte, har bragt uorden i min tankerække! Jeg forstod ikke noget som helst. Forklar mig det venligst Swami: Du skal ikke have så travlt! Har du hørt ordet viden før? Kender du dets betydning? Den hengivne: Ja, bestemt. Viden betyder at studere. 17

18 3.63. Swami: Viden betyder den slags viden, der også betegnes åndelig visdom. Når man tilføjer ordet et u, bliver det til uvidenhed. Skønt uvidenheden er én, antager den mangfoldige former Den hengivne: Ja, Swami! Hvordan gik det til, at der kom uvidenhed? Hvor kom den fra? Swami: Du kender til lys og mørke, gør du ikke? Eksisterer de begge på samme tid? Den hengivne: Der kan ikke være mørke, når der er lys, eller lys når der er mørke Swami: Når der er lys, hvor befinder mørket sig så? Når der er mørke, hvor befinder lyset sig så? Tænk grundigt over det Den hengivne: Dette emne er meget vanskeligt, Swami! Jeg vil alligevel svare, så godt jeg kan. Undskyld mig, hvis jeg tager fejl. Mørket må nødvendigvis være i lyset; lyset må være i mørket. Hvordan kan det ellers være? Swami: Jeg vil stille dig et andet lille spørgsmål. Svar Mig. Dette lys og dette mørke, er de uafhængige, eller er de afhængige af noget som helst andet? Den hengivne: De er afhængige af Solen. Når Solen står op, bliver det lyst; når Solen går ned, bliver det mørkt Swami: Godt Min dreng! Viden og uvidenhed er afhængige af Herren. Viden har et andet navn: Bevidsthed (læs: Universel viden). Hvis du kommer tilbage i næste måned, vil Jeg beskrive alt dette for dig. Det er nok for i dag. Gå nu og kom tilbage. Hvis man spiser hele dagsrationen af mad på én gang, så vil det ikke blive fordøjet. Det vil føre til dårligt helbred. Hvad du har hørt, hvad du har spist, kræver tid til at blive fordøjet og optaget. Det er grunden til, at Jeg har fastsat et interval på en måned mellem vores samtaler. Hvis du på den tid fuldstændig har fordøjet og ført alt det, Jeg har fortalt dig, ud i livet, så vil Jeg med glæde fortælle dig noget mere næste gang. Ellers kan du nok forestille dig, hvordan den dag vil blive Den hengivne: Så byder jeg Dig farvel. Jeg er i sandhed velsignet. Evnen til at fordøje det, der er hørt, og det, der er spist, kommer alene fra Dig. Når alt tilhører Herren, hvorfor skulle denne evne så alene være vores? Men jeg skal anvende mine evner og min viden, som Du har udstyret mig med, så godt som det er muligt uden at spilde nogen af dem. Udover det afhænger alt af Din nåde og min skæbne. Med Din tilladelse vil jeg tage herfra nu Swami: At lægge din byrde på skæbnen og ellers forholde dig i ro betyder, at du formindsker dine egne anstrengelser. Med anstrengelser og bøn kan skæbnen blive fuldbyrdet. Uden anstrengelse og bøn fuldbyrder du ikke din skæbne, og du vil ikke modtage Guds nåde. Begynd derfor på dine bestræbelser! Godt, Min dreng, gå nu og vær i godt humør, når du vender tilbage. 18

19 Kapitel Swami: Åh! Du er kommet! Jeg har længe set efter, om du var kommet eller ej. Jeg ved, at du er en person, der kommer punktligt. Jeg er glad for at se dig Den hengivne: Uanset hvad jeg ellers måtte lade hånt om, vil jeg så lade hånt om Din befaling, Swami? Faktisk ser jeg ivrigt frem til den 16. i hver måned, hvor jeg skal møde Dig. Hvilken større lykke kan jeg få? Hvilken bedre næring kan jeg optage? 4.3. Swami: Meget fint! En sådan tro og hengivenhed er til stor hjælp på menneskets sande vej. Hvor er det langt mere lykkeligt at nå det sande, det meningsfulde og det hellige mål, end det er at gå glip af søvn og måltider i den frugtesløse jagt efter flygtige og verdslige mål! Lad det nu ligge. Hvad ønsker du at vide? Tal og lad Mig høre Den hengivne: Swami! Sidste måned nævnte Du noget om bevidsthed. Og Du var glad for at kunne sige, at Du ville forklare mere om emnet i denne måned. Siden da har jeg talt, hvor mange dage der var til, at Du ville lære mig noget om det. Nu er dagen endelig kommet. Fortæl mig om bevidsthed Swami: Har du forstået, hvad Jeg indtil nu har fortalt dig? At forstå betyder ikke blot at læse! Har du ved at praktisere og gennem oplevelse erkendt, i tanke, ord og handling og i fuldstændig sindsligevægt, verdens sande natur; at verden er uvirkelig? 4.6. Den hengivne: Swami! Er det ikke udelukkende ved at forstå dette, at man hele tiden kan være fordybet i tanke på Sai, på Herren, idet man opgiver alle andre aktiviteter og pligter. Hvis jeg ikke havde forstået så meget, så ville jeg have spildt kostbar tid Swami: Godt Min kære dreng! Hvor bedrøvet vil landmanden ikke blive, hvis de frø, han har sået, ikke spirer og giver en god høst! Tilsvarende bliver Jeg også berørt, hvis den ægte visdoms frø, som Jeg har sået, ikke kommer op som gode frøplanter og giver en god høst. Hvis de på den anden side gror godt og bærer frugt og giver en høst af lyksalighed, hvor vil Jeg så blive lykkelig. Det er Min næring. Det er den uselviske tjeneste, du skal gøre for Mig. Der findes intet større end dette. Hvis du, uden at kaste de gode ord og sandheden væk, der er blevet fremsagt for din skyld, fører dem ud i livet og opnår glæde derved, så er essensen af den glæde, du oplever, Min føde. Hvis du således handler i overensstemmelse med Mine ord og fører dem ud i livet, så vil Jeg med glæde fortælle dig mere. Det gælder, uanset hvor mange ting du vil spørge Mig om. Når folk tillader det, der er blevet dem fortalt, at gå i glemmebogen uden at de gør brug af det, og de så kommer og beder Mig tale igen og igen, hvad skal Jeg så sige? Hvis alle, som du, begynder at praktisere, så vil der ikke være nogen uroligheder i verden; usandheden vil ikke manifestere sig Den hengivne: Swami! Guds nåde er en nødvendig forudsætning for i praksis at kunne anvende de guddommelige ord, lige som denne nåde er nødvendig for alt andet. Uden den kan intet ske. Som Du sagde, er den allestedsnærværende. Lige som Solen bliver skjult af tågen, kan nåden blive blokeret af jeg-hedens og min-hedens mørke. Men følelserne af mig og mine kan blive overvundet gennem udøvelse og selvdisciplin. Det er derfor, det er så let, hvis vi tydeligt forstår det, vi hører og følger Dine anvisninger. Det er min oplevelse. Jeg kender ikke andres oplevelser Swami: Sandt, sandt. Det, du siger, er rigtigt. Du har forstået det fuldstændigt. Når der bliver givet forskellige fortolkninger, der ikke indeholder den rigtige forståelse, så vil disse fortolkninger fordreje virkeligheden. Og hvis en forkert sætning bliver tilskrevet, så forfalsker den virkeligheden. Men det bliver let at føre det ud i livet, hvis anvisningerne bliver forstået 19

20 klart og tydeligt. Tænk nu over følgende. Bliver alle født på det samme tidspunkt? Dør alle på det samme tidspunkt? Tilsvarende vil den højeste visdom bryde frem hos den ene eller den anden på forskellige tidspunkter. Hvis du fortsætter med at synge, sang efter sang, så vil du lære musik at kende. Det samme gælder, hvis Jeg taler og fortsætter med at tale, så vil alle forstå Virkeligheden. Det er ikke Min opgave at tie stille, fordi folk ikke forstår det, Jeg fortæller dem. Til sådanne mennesker skal det formidles én, to eller om nødvendigt flere gange Den hengivne: Swami! Vi er som stumper af jern; Herren er som magneten. Begge er forbundet med hinanden. Men hvis en sådan stump jern skal forandres og blive til et gavnligt redskab i Guds hænder, så må det nødvendigvis blive varmet op i bekymringens ild og blive slået med smertens hammer, så det måske vil adlyde og reagere. Så for at forme stumper af jern som os til redskaber, må vi tåle mange vanskeligheder og bryderier. Du har fortalt, at dette er Din mission. Fortæl mig nu om den bevidsthed, som Du nævnte i sidste måned Swami: Ja, bevidsthed har også et andet navn, det betegnes også som ren bevidsthed. Den er i lige så stor modsætning til uren bevidsthed, som viden er til uvidenhed. Uren bevidsthed er iboende den rene bevidsthed i samme grad, som mørke er iboende lys. Min kære dreng! Du skal ikke blive forvirret af alle disse ord. Viden-uvidenhed, visdom-ikke visdom, ren bevidsthed - uren bevidsthed betegner alle den samme grundlæggende idé. Det er ikke forskellige ideer. Jeg vil stille dig et spørgsmål. Har du hørt det ord, der betyder det modsatte af det sansemæssige univers? Den hengivne: Jeg har hørt ordet, Swami. Da jeg studerede grammatik, lærte jeg, at det modsatte af det sansemæssige univers er det forandrede Swami: Hvad betyder det forandrede i denne sammenhang? Den hengivne: Det forandrede betyder noget, der er forandret, transformeret, altså noget, der er afledt af noget andet. Ild hedder på sanskrit agni, og det er det oprindelige ord. På telugu hedder ild aggi, og det er et afledt ord. 15. Swami: Så Herrens sansemæssige univers er også kendt som viden, og dens afledte eller lavere form eller det forandrede er kendt som uvidenhed. For viden eller ren bevidsthed er uvidenhed eller uren bevidsthed den lavere form Den hengivne: Hvordan kan det være? Viden er strålende i Herren, og uvidenhed er udelukkende tydelig på grund af viden. Det vil sige, at Det Universelle Kosmiske Princip er i Herren, og at dette Universelle Princip af Sig selv fremtræder som det enkelte individ forskelligt fra andre individer. Tilsynekomsten af forskellige individer skyldes navn og form, der er ydre kvaliteter. Denne uvidenhedens kraft manifesterer sig også som en uadskillelig størrelse. For Herren er den eneste Eksistens. Derfor er denne Ene Eksistens grundlaget eller fundamentet for Det Universelle, helheden, så vel som det specifikke, som de tilsyneladende enkelte bestanddele. Det er det, Du mener, er det ikke Swami? Swami: Det er årsagen til, at Herren bliver omtalt som sathya (sandhed) og Brahman. (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er sandhed). Denne sandhed er udelelig. Den er ikke-dualistisk. Den er uden ende. I upanishaderne bliver denne sandhed kaldt Det Fuldkomne Det, når den er forbundet med den umanifesterede illusionens kraft, og sandheden bliver kaldt for den fuldkomne, når den er forbundet med den manifesterede illusionens kraft. Det er hemmeligheden bag mantraet fra upanishaderne, der lyder: Dette er fuldkommenhed; denne er fuldkommenhed. 20