Konsekvenser af at indføre miljøafgifter på F-gasser.

Transkript

1 Konsekvenser af at indføre miljøafgifter på F-gasser. Udredning for Naturvårdsverket Slutrapport 24. januar 2007 Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut Gregersensvej DK-2630 Taastrup 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Sammendrag Forord Baggrund Projektbeskrivelse Den danske afgift på F-gasser Afgiftsloven Provenu Administrationsomkostninger Miljøeffekter Fremtidig emission indtil Den norske afgift på F-gasser Den norske afgift generelt beskrevet Evaluering af effekter af F-gas-afgift Analyse af foreløbige forbrugstal fra Norge Konsekvenser af en afgift i Sverige Gennemgang af forbrugsområderne og vurdering af omstillingsgrad Reduktion af udslip Konsekvenser for berørte virksomheder Statsfinansielle effekter Konklusion...39 Appendiks: Beregninger af Kindbom

3 Sammendrag Denne rapport beskriver, hvad der vil ske, hvis der i Sverige indføres en afgift på F-gasser (HFC er, PFCer og SF 6 ). Dette gøres bl.a. ud fra erfaringer fra Danmark og Norge, hvor der er indført afgifter på F-gasser. HFCer, PFCer og SF 6 er alle kraftige drivhusgasser, der bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges og dermed, at temperaturen på jorden stiger. Formålet med afgiften er derfor at øge incitamentet til at anvende mere miljøvenlige stoffer end HFC, PFC og SF 6, at reducere spild fra eksisterende anlæg, herunder opsamle og genanvende stofferne, og at tilskynde udviklingen af alternativer. Danmark Danmark har en afgift på F-gasser, og denne blev vedtaget i lovbekendtgørelse nr. 208 af den 22. marts I Danmark er der en afgift på udledning af CO 2 på i gennemsnit 100 Dkr/tons 1 (0,10 Dkr/kg). Denne afgift er indført for at skabe incitament for at spare på afbrænding af fossile brændstoffer og reducere emissionen af CO 2. Denne afgift danner basis for afgiften på F-gasser, idet afgiften på F- gasserne er beregnet som 0,10 Dkr. pr. kg CO 2 -ekvivalenter. Det mest benyttede stof i industrien er HFC-134a, som har en GWP-værdi på 1300 (hvor GWPværdien for CO 2 per definition er 1). Dette stof vil dermed blive belagt med en afgift på 1300 * 0,10 kr = 130 kr/kg. Der er dog en øvre grænse på 400 Dkr/kg, og dette betyder at de fleste PFC er og SF 6 vil blive belagt med en afgift på 400 Dkr. pr. kg, idet disse stoffers GWP-værdier er højere end Dkr Provenu Sammenlagt kan siges, at der er sket en reduktion på ca. 40 % af importen af F-gasser fra 2000 til 2003 i perioden, hvor afgiften blev indført og inden forbudsbekendtgørelsen forbudsterminer trådte i kraft. Man kan diskutere, hvor stor en andel af denne reduktion, som skyldes afgiften, og hvor stor en del som skyldes andre faktorer. Teknologisk Institut vurderer, at afgiften var hovedårsagen til, at HFC er blev substitueret med HC (især cyclopentan) i isoleringsskum i bl.a. kommercielle køleskabe og frysere. Norge Også i Norge er der indført afgift på F-gasser. Der er tale om en afgift på HFC er og PFC er og er implementeret som en afgift på import af råvarer og på produkter med disse stoffer. Afgiften refunderes for brugte stoffer, som sendes til destruktion. Afgiftens størrelse er væsentlig højere end i Danmark (190 Nkr 2 pr. tons CO 2 -eq. Mod 100 Dkr. pr. tons CO 2 -eq.), og der haves ikke nogen maksimal grænse for afgiften pr. vægtenhed. Der er ingen undtagelser for afgiften Dkr/ton er 121,35 kroner i svensk valuta (vekslekurs ) Nkr er 208 kroner i svensk valuta (vekslekurs 100 Nkr = 109,45 Skr, ) 3

4 Importerede varer med HFC-er og PFC-stoffer bliver belagt med afgift, og ved eksport bliver afgift refunderet, ligesom i Danmark. Den norske afgift adskiller sig altså fra den danske afgift ved følgende: Den er højere end den danske (190 Nkr pr. tons CO 2 -ekvivalenter mod 100 Dkr pr. tons) Afgiften gælder kun for HFC-stoffer og PFC-stoffer, - og ikke for SF 6 Der er ikke noget loft, hvor der i Danmark er et loft på 400 Dkr. pr. kg. Det betyder, at visse industrielle anvendelser af F-gasser med høj GWP bliver hårdt ramt af afgiften, herunder f.eks. brug af PFC som kølemiddel. Der er ikke områder, hvor anvendelse er fritaget Afgiften for F-gasser som afleveres til destruktion bliver refunderet. Dette er ikke tilfældet i Danmark, hvor der er en speciel ordning for dette (KMO- Kølebranchens MiljøOrdning). Emission fra aluminiumproduktion er ikke afgiftsbelagt. SFT har en speciel aftale med aluminiumsindustrien om reduktion af emissionen. SFT er i en proces med at evaluere effekten af afgiften, og der forventes en rapport i februar Foreløbige forbrugstal tyder på, at afgiften har betydet ca. 50 % reduktion af HFC-kølemiddel i kommercielle køleanlæg. Sverige Det antages, at der indføres en afgift på F-gasser, som er 190 Skr pr. tons CO 2 -ekvivalent, det vil sige samme niveau, som gældende CO 2 -afgift for svensk industri. Dette er næsten samme niveau som den norske afgift (som er 208 Skr/ton (190 Nkr/tons) CO 2 -ekvivalenter). Herved kan erfaringer fra Norge benyttes til at vurdere effekten af denne afgift på de største forbrugsområder. Ud fra en gennemgang af forbrugsområder baseret på erfaringer fra Danmark og Norge vurderes, at en afgift vil medføre en reduktion i emissionen af F-fasser af størrelsesordenen tons CO2- ekvivalenter i Ud fra beregnede forbrugstal for 2006 (leveret af Kindbom, januar 2007) og antagelsen at afgiften vil reducere forbruget til 50 % vurderes, at indtægterne for den svenske stat vil være af størrelsesordenen 125 mill. Skr pr. år efter indførelse af afgiften, og at udgifter til administration vil være begrænsede. 4

5 Summary This report describes what will happen in Sweden if a tax is introduced on F gases (HFCs, PFCs and SF 6 ). Such taxation could be implemented on the basis of experience from Denmark and Norway where taxes have been imposed on F gases. HFCs, PFCs and SF 6 are all strong greenhouse gases that increase the ability of the atmosphere to retain the earth s excess heat and in that way they contribute to increased temperatures on earth. Therefore, the objective of a tax is to encourage the use of substances that are more environmentally friendly than HFC, PFC and SF 6, to reduce waste from existing plants including collection and reuse of substances and to encourage the development of alternatives. Denmark Denmark has already introduced tax on F gases and the tax was adopted in the Consolidated Act no. 208 of 22 March Denmark has a tax on the emission of CO 2 in average 100 DKK/ton 3 (0.10 DKK/kg). The tax was imposed to create an incentive to reduce the burning of fossil fuels and to reduce the emission of CO 2. The tax forms the basis of F gas tax as the tax on F gases is calculated to be 0.10 DKK per kg of CO 2 equivalents. HFC-134a is the substance that is used most frequently in industry and it has a GWP value of 1300 (where the GWP value of CO 2 by definition is 1). A tax of 1300 * 0.10 DKK = 130 DKK/kg will be imposed on this substance. However, there is an upper limit of 400 DKK/kg and therefore a tax of 400 DKK per kg will be imposed on most PFCs and SF 6 as the GWP values of these substances are higher than DKK Proceeds Summarised, it can be said that there has been a reduction of app. 40 % on imports of F gases from 2000 to 2003 during the period when the tax was introduced and before the restrictive dates of the Act became effective. It can be discussed how great a part of this reduction is due to the tax and how great a part is due to other factors. Danish Technological Institute estimates that the tax was the main reason why HFCs were replaced by HC (especially cyclopentane) in insulation foam i.a. in commercial refrigerators and freezers. Norway In Norway, taxes have also been introduced on F gases. The tax is imposed on HFCs and PFCs and the tax was implemented as a tax on imported raw materials and products containing the above substances. The tax is refunded on used substances that are sent to destruction DKK/ton is kroner in Swedish currency (exchange rate ) 5

6 The tax is substantially higher than in Denmark (190 NOK 4 per ton of CO 2 eq. against 100 DKK per ton of CO 2 eq.) and there is no maximum tax limit per unit of weight. There are no tax exemptions. A tax is imposed on imported goods containing HFCs and PFC substances and in connection with exports the tax is refunded just as in Denmark. The Norwegian tax differs from the Danish tax in the following ways: It is higher than the Danish tax (190 NOK per ton of CO 2 equivalents against 100 DKK per ton) The tax only comprises HFC and PFC substances and not SF 6 There is no ceiling. In Denmark, there is a ceiling of 400 DKK per day. That means that certain industrial applications of F gases with a high GWP will be badly affected by the tax, including e.g. the use of PFC as refrigerant. There are no areas with tax exemption. The tax on F gases that are delivered for destruction will be refunded. That is not the case in Denmark where a special arrangement for this exists (KMO = the Danish Environmental Scheme of the Refrigeration Branch). There is no tax on emissions from the production of aluminium. The Norwegian Pollution Control Authority (SFT) has a special agreement with the aluminium industry concerning the reduction of emissions. The Norwegian Pollution Control Authority (SFT) is currently evaluating the impact of the tax and a report on that issue is expected to be ready in February The preliminary consumption figures indicate that the tax has caused a 50% reduction (app.) in HFC refrigerants in commercial refrigeration plants. Sweden It is assumed that a tax will be introduced on F gases amounting to 190 SEK per ton of CO 2 equivalent. That is the same tax level as the current CO 2 tax paid by the Swedish industry. That is almost the same level as the Norwegian tax (that is 208 SEK/ton (190 NOK/ton) CO 2 equivalents). In that way experience from Norway can be used to evaluate the impact of this tax on the largest consumption areas. In the light of a review of consumption areas based on experience from Denmark and Norway it is estimated that the introduction of taxes will result in a reduction of emissions of F gases in the order of tons of CO 2 equivalents in Based on calculated consumption figures for 2006 (supplied by Kindbom, January 2007) and the assumption that the tax will reduce consumption to 50 % it is estimated that the earnings for the Swedish Government will be in the order of 125 million SEK/annually after the introduction of the tax and that administration expenses will be limited NOK is 208 kroner in Swedish currency (exchange rate 100 NOK = SEK, ) 6

7 1. Forord Naturvårdsverket vurderer, at det vil være muligt at indføre en afgift på F-gasser (HFC er, PFCer og SF 6 ) i Sverige uden at komme på kollisionskurs med EU-kommissionen. HFCer, PFCer og SF 6 er alle kraftige drivhusgasser, der bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges og dermed, at temperaturen på jorden stiger. Formålet med afgiften er derfor at øge incitamentet til at anvende mere miljøvenlige stoffer end HFC, PFC og SF 6, at reducere spild fra eksisterende anlæg, herunder opsamle og genanvende stofferne, og at tilskynde udviklingen af alternativer. Teknologisk Institut har i de sidste 10 år udført konsulentarbejde for Miljøstyrelsen og for Nordisk Ministerråd på dette område og har senest opdateret den nordiske rapport Ways of reducing consumption and emission of potent greenhouse gases (HFCs, PFCs and SF 6 ) i Sammenholdt med at Danmark i nogle år har haft en afgift på disse gasser har Naturvårdsverket bedt Teknologisk Institut om at vurdere konsekvenser af at indføre en tilsvarende afgift i Sverige. Projektet er blevet styret af Reino Abrahamsson og Maria Ujfalusi, Naturvårdsverket. Arbejdet er udført med hjælp fra Miljøstyrelsen (Frank Jensen), som beredvillig har stillet materiale og erfaringer til rådighed. Karin Kindbom, IVL Svenska Miljöinstituttet har efter aftale med Naturvårdsverket udført visse beregninger for emissioner indenfor specifikke forbrugsområder, og resultater er benyttet i rapporten. Teknologisk Institut takker for hjælpen fra og samarbejdet med Reino, Maria, Frank og Karin. 7

8 2. Baggrund Baggrunden for projektet er i det følgende beskrevet af Naturvårdsverket (på svensk): Naturvårdsverket och Energimyndigheten har fått i uppdrag att utarbeta underlag inför översyn av den svenska klimatpolitiken vid Kontrollstation I uppdraget ingår bland annat att utarbeta en ny prognos för de svenska utsläppen av växthusgaser till 2020 samt att genomföra en utvärdering av nuvarande styrmedel och åtgärder. Med utgångspunkt i prognosen skall myndigheterna vid behov föreslå nya eller reviderade åtgärder och styrmedel för att ytterligare minska utsläppen av växthusgaser. Styrmedlen och åtgärderna skall vara analyserade med avseende på konsekvenser för miljön, kostnader, kostnadseffektivitet, näringslivets konkurrenskraft, och samhällsekonomin. Enligt 2006 års klimatrapportering (NIR 2006) uppgick utsläppen i Sverige av fluorerade gaser (Fgaser) till drygt 1 miljon ton CO 2 ekvivalenter, vilket är 1,5 % av de totala växthusgasutsläppen i Sverige. Sedan mitten av 1990-talet har användningen av köldmedier varit reglerad i Sverige. En ny EU gemensam reglering med förordning och direktiv för användning av fluorerade gaser har beslutats under EU s reglering tillsammans med miljöprövning av industrins utsläpp kommer att begränsa framtida utsläpp av F-gaser. En ny prognos till år 2020 för utsläpp av F-gaser är för närvarande under beräkning. Preliminära resultat pekar på att utsläppen år 2020 kan komma att ligga på 0,5-0,7 Mton koldioxidekvivalenter. Ytterligare reduktioner av växthusgaser för att nå uppsatta mål skall göras så kostnadseffektivt och med så små negativa näringslivskonsekvenser som möjligt. Även om utsläpp av F-gaser bedöms vara en liten andel av framtida utsläpp kan åtgärdskostnaderna att minska dessa växthusgaser vara ett kostnadseffektivt bidrag för att nå klimatmålen jämfört med reduktion av andra växthusgaser. En nationell reglering, utöver vad som följer av EU s direktiv och förordning, av användning av F- gaser har Naturvårdsverket bedömt vara i strid med EU lagstiftningen. Ett införande av en avgift på F-gaser liknande de som förekommer i Danmark och Norge har Naturvårdsverket bedömt inte strida mot EG-rätten. En utredning om konsekvenserna av att införa ett avgiftssystem på fluorerade gaser i Sverige behövs som underlag för bedömning om det är motiverat att föreslå att ett avgiftssystem bör införas också i Sverige. 8

9 3. Projektbeskrivelse Projektet er opdelt i 6 faser, hvor de 4 første faser går ud på at beskrive erfaringer fra Danmark (og Norge). De sidste to faser går ud på at beskrive konsekvenser i Sverige. Efter aftale med Naturvårdsverket er der ikke i dette projekt kalkuleret med en afgift på udslip fra aluminiumsproduktionen i Sverige, fordi dette vil være uhensigtsmæssigt, og endvidere er omfattet af IPCC-direktivet og den svenske miljöbalken, som kan reducere emission fra denne produktion. Projektbeskrivelsen inddelt i faser (skrevet på svensk efter oprindelig opgavebeskrivelse): 1. En kort översiktlig beskrivning av gällande avgiftssystem på fluorerade gaser i Danmark och Norge med redovisning av skillnader och skälen till skillnaderna mellan dessa två system. 2. Redovisning av hur avgiftssystemet i Danmark administreras (Insamling av data, kontroll och tillsyn, sanktion etc) och kostnaderna för det. Eventuella extra resurser och kostnader för berörda företag beskrivs. 3. Beskrivning av problem som framförts med avgiftssystemet i Danmark: - kontrollproblem, administrativa problem, synpunkter från berörda företag och branschorganisationer. 4. Beskrivning av effekterna och konsekvenserna som uppstått i Danmark till följd av införande av avgiftssystemet. De åtgärder/anpassningar som skett i respektive användningsområde: - volymer F-gaser som ersatts med andra gaser i respektive användningsområde, - teknikförändringar som skett. Hur stora utsläppsminskningar har skett till idag och bedöms ske till år Vad är konsekvenserna för berörda företag, särskilt för deras konkurrenskraft. 5. Analys med kvantifierad bedömning av vad ett införande av ett avgiftssystem i Sverige liknande det som finns i Danmark skulle ge för konsekvenser. - omställningar i respektive användningsområde, - effekter på utsläpp av F-gaser i minskad mängd specifik F-gas och omräknat till koldioxidekvivalenter i respektive användningsområde, 6. - konsekvenser för berörda företag, - statsfinansiella effekter. Arbejdet påbegyndtes medio november 2006 og sluttedes primo januar

10 4. Den danske afgift på F-gasser 4.1 Afgiftsloven Danmark har en afgift på F-gasser, og denne blev vedtaget i lovbekendtgørelse nr. 208 af den 22. marts 2001 (se LBK nr 208 af 22/03/2001). Danmark havde i forvejen en afgift på CFC er og Haloner, og denne afgift blev indført i Denne afgiftslov blev ændret ved lov nr af 20. december 2000, således at F-gasser med virkning fra 1. marts 2001 er inddraget i afgiftspligten. I Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indføres fra udlandet, og som indeholder HFC, PFC og SF 6. Der skete i 2004 en opdatering af satser og vareområder, således at satserne følger de nyeste officielle GWP-værdier (Global Warming Potentials) fra FN s klimapanel og således at importerede køleskabe til destruktion ikke omfattes af afgifter. CFC og Haloner CFC og Haloner er omfattet af en fast afgift på 30 kr. pr. kilogram, og dette er der ikke ændret ved siden indførelsen i Dermed er afgiften ikke proportional med miljøeffekten, hvilket der måske kan diskuteres ud fra et mere teoretisk synspunkt om effekten af miljøafgifter. Brug af CFC og haloner er forbudt til næsten alle formål og næsten helt ophørt. Der bliver kun benyttet små mængder til laboratorieformål, og dette er undtaget fra afgiften. Derfor er der ikke længere noget provenu fra disse afgifter. Denne del af afgiftsloven vil herefter ikke blive yderligere bearbejdet i denne rapport. F-gasser Afgiften på F-gasser er i modsætning til CFC og haloner proportional med miljøeffekten, - dog med en øvre grænse ( et loft ) for afgiften. I Danmark er der en afgift på udledning af CO 2 på i gennemsnit 100 Dkr/tons 5 (0,10 Dkr/kg). Denne afgift er indført for at skabe incitament for at spare på afbrænding af fossile brændstoffer og reducere emissionen af CO 2. Denne afgift danner basis for afgiften på F-gasser, idet afgiften på F- gasserne er beregnet som 0,10 Dkr. pr. kg CO 2 -ekvivalenter. Det mest benyttede stof i industrien er HFC-134a, som har en GWP-værdi på 1300 (hvor GWPværdien for CO 2 per definition er 1). Dette stof vil dermed blive belagt med en afgift på 1300 * 0,10 kr = 130 kr/kg. Der er dog en øvre grænse på 400 Dkr/kg, og dette betyder at de fleste PFC er og SF 6 vil blive belagt med en afgift på 400 Dkr. pr. kg, idet disse stoffers GWP-værdier er højere end Afgiften gælder som nævnt HFC er, PFCer og SF 6 samt blandinger af disse stoffer og blandinger med andre stoffer Dkr/ton er 121,35 kroner i svensk valuta (vekslekurs ) 10

11 Der skal betales afgift af stofferne, uanset hvilke varer de skal anvendes til fremstilling eller servicering af. Der er dog mulighed for afgiftsfritagelse for stoffer, der bruges til formål, der ikke er omfattet af listen over produkter, som er afgiftsbelagte. Der er bl.a. følgende grunde til at der er afgiftsfritagelser: Miljøstyrelsen vurderede, at der er (var) forbrugsområder, hvor det ikke er muligt at kontrollere om denne type af produkter er fremstillede med HFC. Dette gælder bl.a. fleksibelt skumplast (skumgummi og skosåler), hvor HFC bliver frigjort umiddelbart efter produktionen. Forbrug til disse produkter er efterfølgende ophørt i Danmark. Mobile kølesystemer: Det vurderedes, at der vil komme grænseproblemer med disse systemer, idet sådanne kølesystemer i højere grad vil blive serviceret i andre lande, hvor der ikke er afgift på mobile kølesystemer. Dette gælder bl.a. skibe og kølecontainere. I forbindelse med høringssvar fra industrien og diskussioner i Folketinget blev visse områder (varmepumper) fritaget for afgiften. Dette må tilskrives dygtigt politisk spil fra visse aktører. Opsamlede og genanvendte (regenererede) stoffer er fritaget for afgift, dvs. at der kun skal betales afgift af stoffet én gang (populært sagt: når det krydser grænsen ). Beholdere med stoffer skal være mærket med bl.a. R-nr. (handelsbetegnelsen). Der er for de enkelte stoffer fastsat en afgiftssats på mellem 10 og 400 Dkr. pr. kg. Grundlaget for afgiftssatsen er stoffernes drivhuseffekt sat i forhold til CO2-afgiftssatsen, men med en øvre grænse på maksimalt 400 Dkr. pr. kg. Afgiftssatserne er for: 1. HFC-23 (R-23) 400 kr. 2. HFC-32 (R-32) 55 kr. 3. HFC-41 (R-41) 10 kr. 4. HFC-43-10mee (R-43-10mee) 150 kr. 5. HFC-125 (R-125) 340 kr. 6. HFC-134 (R-134) 110 kr. 7. HFC-134a (R-134a) 130 kr. 8. HFC-143 (R-143) 33 kr. 9. HFC-143a (R-143a) 400 kr. 10. HFC-152a (R-152a) 12 kr. 11. HFC-227ea (R-227ea) 350 kr. 12. HFC-236fa (R-236fa) 400 kr. 13. HFC-245ca (R-245ca) 64 kr. 11

12 14. HCF-245fa (R-245fa) 95 kr. 15. HFC-365mfc (R-365mfc) 89 kr. 16. R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a) 378 kr. 17. R-407C (HFC-32/HFC-125/134a) 165 kr. 18. R-410A (HFC-32/HFC-125) 198 kr. 19. R-413A (134a/PFC-218/HC-600a) 192 kr. 20. R-507 (HFC-125/HFC-143a) 385 kr. 21. R-508A (HFC-23/PFC-116) 400 kr. 22. R-508B (HFC-23/PFC-116) 400 kr. 23. Svovlhexafluorid (SF 6) 400 kr. 24. Perfluormethan (R-14) 400 kr. 25. Perfluorethan (R-116) 400 kr. 26. Perfluorpropan (R-218) 400 kr. 27. Perfluorcyclobutan 400 kr. 28. Perfluorhexan 400 kr. 29. Perfluorbutan 400 kr. 30. Perfluorpentan 400 kr. 31. Andre stoffer 400 kr. 32. Blandede stoffer se nedenfor Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige stoffer (sats nr. 1-31), beregnes afgiften som summen af afgiften af hvert enkelt afgiftspligtigt stof. Kendes blandingsforholdet ikke, kan afgiften fastsættes til 400 Dkr. pr. kg. Udgør et stof mere end 90 pct. masse (vægtprocent) af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette stof og blandingens samlede vægt. Afgiften kan altid beregnes med 400 Dkr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af stoffer. 12

13 Eksempel Et stof er sammensat af 50 pct. HFC-32 og 50 pct. HFC-125. Afgiften for det sammensatte stof vil være 197,50 Dkr. pr. kg (0,50x55 Dkr. pr. kg + 0,50x340 Dkr. pr. kg). Afgiftsgodtgørelse Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver (forhandlere af F-gasser), kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort den betalte afgift af HFC, PFC og SF 6, som er anvendt ved produktion af varer, der ikke er omfattet af dækningsafgiftspligten, fx medicinske spraydåser og mobile køleanlæg. Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift af varer med indhold af stoffer (HFC, PFC og SF 6 ), som enten er fremstillet her i landet, eller som der er betalt dækningsafgift af ved modtagelse fra udlandet, og som virksomheden efterfølgende leverer til udlandet. Afgiftsgodtgørelsen omfatter også udførsel af rene stoffer. Afgiftsgodtgørelsen er betinget af, at virksomheden som dokumentation for de udførte varers indhold af afgiftspligtige stoffer fremlægger en fabrikanterklæring herom. Godtgørelsen omfatter kun varernes faktiske indhold af stoffer. Ved re-eksport af varer, for hvilke der ved varemodtagelsen er betalt dækningsafgift, beregnes afgiftsgodtgørelsen på grundlag af denne. Standardvægtene vedr. afgift af HFC, PFC og SF 6 ved indførsel af varer kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet. Der kan endvidere ydes afgiftsgodtgørelse ved levering af beskattede varer, herunder rene stoffer, til skibe i udenrigsfart (bortset fra lystfartøjer og danske fiskerfartøjer). Indførsel af varer med F-gasser: Der skal betales afgift ved indførsel af følgende varer (produkter) med indhold af stofferne HFC, PFC eller SF 6 (dækningsafgift): Husholdningskøleskabe og -fryser De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog. Jævnstrømskøleskabe og -frysere Fx små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre anvendelser til områder uden netspænding. De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog. Vaccinekølere Køleskabe til vacciner. Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in-møbler som iscreme-frysere og flaskekølere Fx køleskabe til sodavand og øl samt frysere til is i kiosker, restauranter, bagere mv. Kan også betegnes som kølemøbler med integrerede køleanlæg. 13

14 De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog. Kommercielle køle- og fryseanlæg Større anlæg til køl/frys i fx supermarkeder. Mælkekøleanlæg Anlæg til nedkøling af råmælk på gårde mv. Kølerum uden offentlig adgang Mindre kølerum uden offentlig adgang i forbindelse med supermarkeder, slagterforretninger, en gros virksomheder mv. Industrielle køle- og fryserum Større køletekniske installationer til køle- og frysehuse, indfrysning og produktnedkøling af fødevarer. Området dækker også proceskøling i produktionsvirksomheder til plastproduktion o.l., samt specialanlæg til fx iscremeproduktion, magarineproduktion og isbaner, isbanksystemer. Lavtemperaturanlæg Anlæg, der kan køle ned til meget lave temperaturer til fx nedfrysning af laboratorieprøver, frysetørring mv. Varmepumper, dog ikke varmepumper, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system Køleanlæg, der tapper varme fra en kilde (luft, jord), der afsættes til en varmebærer som fx centralvarmevand. For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5%, fx ved en fabrikanterklæring. Airconditionanlæg i bygninger Klimaanlæg o.l. Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser Klimaanlæg o.l. primært beregnet til komfortkøling. Stoffer i airconditionanlæg, der ved indførselen er monteret i personbiler, busser, vare- og lastbiler, er dog fritaget for afgift. Efterfølgende påfyldning af stoffer på sådanne anlæg er afgiftspligtig. Affugtere, dog ikke varmepumpebaserede affugtere, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5 pct., fx ved en fabrikanterklæring. Fjernvarmerør Isolerede porte og døre Fugeskum 14

15 Paneler til køle- og fryserum Typisk sandwich-isoleringspaneler. Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum) Bruges i specielle tilfælde til isolering af tage mv. Normalt anvendes CO 2 til skumproduktionen. Spraydåser Ruder SF 6 bliver typisk brugt til støjisolerende termoruder. Isolatorgas i el-installationer, dog undtaget SF 6 -isoleret koblingsudstyr <=36 kv Bruges i forbindelse med el-distribution. Sporgas Bruges typisk til atmosfæriske spredningsforsøg og spredningsforsøg i bygninger og ventilationsanlæg. Indhold af F-gasser i importerede produkter For varer (produkter) med indhold af stoffer, der indføres fra udlandet, beregnes afgiften (dækningsafgiften) ud fra mængden af afgiftspligtigt stof og afgiftssatsen for det pågældende stof. Stoffets art og vægt skal på angivelsestidspunktet af varemodtageren dokumenteres ved en fabrikanterklæring. Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring om stoffets art, skal afgiften beregnes med satsen 400 kr. pr. kg. Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring eller alene en mangelfuld erklæring om stoffets vægt, skal vægten fastsættes efter en standardvægt for den pågældende vare. Sådanne standardvægte er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder F-gasser. Standardvægtene kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet. Standardvægtene er følgende: Varetype 1. Husholdningskøleskabe og -frysere 2. Jævnstrømskøleskabe og -frysere 3. Vaccinekølere 4. Kommercielle køle- og fryseskabe Vægt 1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 0,5 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 15

16 5. Kommercielle køle- og fryseanlæg 2,5 kg pr. kw køleydelse 6. Mælkekøleanlæg Direkte anlæg Indirekte anlæg 2,0 kg pr. kw køleydelse 1,0 kg pr. kw køleydelse 7. Kølerum uden offentlig adgang 2,5 kg pr. kw køleydelse 8. Industrielle køle- og fryserum 1,5 kg pr. kw køleydelse 9. Lavtemperaturanlæg 1,0 kg pr. enhed 10. Varmepumper Brugsvarmepumper 0,5 kg pr. kw varmeydelse 1,0 kg pr. kw varmeydelse 11. Airconditionanlæg i bygninger Væskekølere - kompakte: 0,25 kg pr. kw køleydelse - direkte kondensator (remote) 0,5 kg pr. kw køleydelse 12. Luftkølere Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser 0,5 kg. pr. kw køleydelse Ej fastsat 13. Affugtere 0,5 kg. pr. kw køleydelse 14. Fjernvarmerør (ydre diameter) <130 mm 0,1 kg pr. m mm 0,2 kg pr. m mm 0,4 kg pr. m mm 1,0 kg pr. m >530 mm 2,0 kg pr. m 15. Isolerede porte og døre 0,25 kg pr m 2 16

17 16. Fugeskum 0,5 kg pr. kg fugemasse 17. Paneler til køle- og fryserum 6,0 kg pr. m Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum) 2,5 kg pr. m Spraydåser 0,5 kg pr. dåse 20. Ruder 1,0 kg pr. m Isolatorgas i el-installationer Ej fastsat 22. Sporgas. Ej fastsat 4.2 Provenu Ifølge Told og Skat s hjemmeside er afgiftsprovenuet følgende: Dkr CFC-afgift *) *) CFC-afgift svarer til den samlede afgift på CFC, Haloner og F-gasser. Da der ikke længere kommer afgiftsprovenu fra CFC og haloner vil afgiften dermed udelukkende komme fra F-gasser. Det ses at afgiftsprovenuet er stabiliseret på et niveau på ca millioner kroner. Det er sket i en periode, hvor der endnu ikke har været fuldt udviklede alternativer indenfor visse forbrugeområder, herunder kommercielle køleanlæg (supermarkeder). I den oprindelige Analyse af muligheder for øget anvendelse af afgiftsregulering på kemikalieområdet, udarbejdet af Skatteministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Finansministeriet i august 2000 blev afgiftsprovenuet estimeret til ca. 170 millioner kroner per år, forudsat at der ikke skete ændringer i forbruget. Dette var bl.a. baseret på et forbrug på mere end 1000 tons HFC per år (i 1998), og en stor del af dette blev benyttet til produktion af isoleringsskum i bl.a. køleskabe. I bemærkninger til lovforslaget (september 2000) er dette beløb reduceret til ca. 145 millioner kroner pr. år fra 2002 og 110 millioner kroner i Det viste sig, at forbruget blev kraftig reduceret ved indførelse af afgiften, og produktion af isoleringsskum i køleskabe og andre produkter blev med kort varsel substitueret med hydrocarboner (cyclopentan). Herved faldt forbruget af HFC til et væsentligt lavere niveau. Der skete også substitution af F-gasser i andre produkter, men mere om dette senere. 4.3 Administrationsomkostninger I bemærkninger til afgiftslovforslaget (i september 2000) fremgik, at man vurderer de ekstra omkostninger for det offentlige (staten) til at være forholdsvis begrænsede, ca. 0,7 mill. Dkr. som 17

18 engangsudgift til tilretning af IT-systemer og til oplysninger. Derudover vil der være løbende udgifter, som er en mindre administrativ belastning for Told og Skat. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i forvejen eksisterede et system (CFC-afgiften), som man kunne overtage og udbygge. I dag er det Skattecenter Køge, som har det daglige ansvar for afgiften, og ifølge Hr. Samuelsen, Skattecenter, Køge svarer den samlede årlige administration til ca. ét årsværk (en person på fuld tid). Der er et begrænset antal virksomheder, som er registrerede i forhold til afgiften. For CFC-afgiften var det i 1990 erne ca. 90 stk.. Ifølge Hr. Samuelsen, Skattecenter Køge er der (i december 2006) 124 virksomheder, som er registrerede. Der er 59 virksomheder, som har bevilling til afgiftsgiftgodtgørelse og til afgiftsfrit at indføre f.eks. SF 6 til servicering af elektriske afbrydere. Kontrol: I bemærkninger til afgiftslovforslaget i september 2000 blev oplyst, at de estimerede omkostninger ved kontrol af produkter vil være følgende: Analyse af skum-prøver: Dkr. Hvis der er mange prøver vil udgiften falde til ca Dkr. Analyse af kølemiddelprøver: Dkr. Hvis der er mange prøver vil prisen falde til ca Dkr. For PFC og SF 6 vil prisen formentlig være tilsvarende. Det har ikke været muligt at få oplysninger om antal kontrol, som er gennemført. Hr. Samuelsen, Skattecenter Køge mener ikke, at der er specielle specielle problemer med administrationen af afgiften, og heller ikke specielle problemer for virksomheder. Omkostninger for erhvervslivet Dette emne er beskrevet i Bemærkninger til lovforslaget, september 2000: Afgiften vil medføre øgede omkostninger for produkter, som er produceret med afgiftsbelagte F- gasser, dog vil afgiften blive godtgjort ved eksport. Det var vigtigt, at afgiften ikke forringer danske virksomheders konkurrenceevne, således at varer med F-gasser produceret af danske og udenlandske virksomheder stilles ens i konkurrence. Det overordnede indtryk er, at afgiften pålægges prisen på varer i Danmark, og det er forbrugerne, som i sidste ende betaler afgiften. I supermarkeder med store centrale køleanlæg med direkte ekspansion kan store lækagerater i et køleanlæg med HFC-kølemiddel dog medføre store omkostninger i forbindelse med påfyldning af kølemiddel. I værste fald kan flere hundrede kilogram R404A emitteres ved et brud på et rør, og genpåfyldning vil blive dyrt. Dette forhold har medført, at indirekte kølesystemer og køleanlæg med CO 2 -kølemiddel er blevet standard i nye køleanlæg i supermarkeder i Danmark. 18

19 Der er en mindre administrativ omkostning for virksomheder, som er registrerede efter loven. Størrelsen af dette kendes ikke, men det vurderes at være begrænset. I praksis er der tale om stort set de samme virksomheder, som tidligere betalte CFC-afgift. Reaktioner fra erhvervslivet I forbindelse med indførelse af afgiften blev lovudkastet sendt til høring den 12. september 2000 til en række organisationer, herunder Dansk Industri og specifikke brancheorgansationer. Høringssvarene er beskrevet i et notat til Folketingets Skatteudvalg, dateret den 26. oktober 2000 (se følgende: ). Dansk Industri bryder sig generelt ikke om grønne afgifter og stiller spørgsmål ved, om ikke der er tale om en fiskal afgift i stedet for en miljøafgift (citat fra notatet): DI og andre finder således at de grønne afgifter generelt er af fiskal karakter, pga at afgiftsniveauet er politisk fastsat, og at de regionale og globale miljøproblemer ikke kan løses ved nationale initiativer. Videre finder DI, at modellen er for simpel til at fange kompleksiteten i problemstillingen og at det ikke er godtgjort at de grønne afgifter virker i praksis. Hertil svares bl.a. (citat): Det er Skatteministeriets og Miljø- og Energiministeriets klare opfattelse, at der ikke er tale om en fiskal afgift, men et forslag, som skal medvirke til, sammen med andre tiltag, at reducere udslippet af industrielle drivhusgasser samt sikre forureneren-betaler-princippet for de industrielle drivhusgasser. I nogle af svarene (bl.a. Dansk Køleforening) fremgår, at man ønsker, at afgiften går tilbage til industrien, således at der kan udvikles alternativ teknologi, bygges demonstrationsanlæg, foretages uddannelse i at benytte alternative kølemidler m.v. Dette blev senere delvis gennemført, idet Miljøstyrelsen fik tilført midler til at støtte sådan aktiviteter. Det er Teknologisk Instituts opfattelse, at der efter indførelse af afgiften er fremkommet en de facto accept af afgiften i erhvervslivet. Der har ikke været nogen politisk storm eller anden signifikant kritik af systemet. I 2004 gjorde Plastindustrien i Danmark en dyd ud af, at have medvirket til en mindre justering af afgiftsloven, således at danske virksomheder ikke udsættes for unødig konkurrenceforvridning i udlandet. Der var (som tidligere nævnt) tale om en mindre justering af GWP-værdier og dermed justering af afgiftsniveau for specifikke stoffer. 4.4 Miljøeffekter Teknologisk Institut har ikke kendskab til, at der findes nogen direkte evaluering af miljøeffekten af afgiften på F-gasser i Danmark. 19

20 Derfor er der i det følgende kommet en vurdering på enkelte forbrugsområder, og til dette formål er benyttet statistik over forbruget af F-gasser fordelt på anvendelsesområder. Nettoimport af F-gasser til Danmark HFC-134a ,6 711,1 472,8 401,6 241,2 306,5 291,8 HFC-152a ,8 16,4 11,1 11,9 3,3 11 5,5 R401A ,5 4,1 0 0,2 0 0 R402A ,2 0,8 0 1,7 0 0 R404A ,7 193,1 126,2 188, ,6 162,4 R407C ,7 40,3 89,1 96,8 101,3 61,6 R507C ,85 2,2 14,4 9,2 10,6 5,4 HFC ,2 12 Andre HFC'er ,2 24,14 18,4 7, ,5 HFC ,3 1026, ,2 528,3 706,2 553,2 PFC'er 0 0 1, ,9 6,9 3,7 1,95 0,5 0,3 0,5 SF ,1 9 4,7 1,4 2,2 2,3 3,6 Tabel: Nettoimport af F-gasser til Danmark Kilde: Miljøprojekt nr. 987, 2005, Miljøstyrelsen. Ozone depleting substances and the greenhouse gases, October 2005, Miljøstyrelsen. Tallene for 2005 er preliminære tal, som er gengivet efter Frank Jensen, Miljøstyrelsen, 7. december Af ovenstående tabel og nedenstående figurer fremgår størrelsen af nettoimport (og dermed forbruget) af F-gasser til Danmark i perioden 1992 til 2005, opdelt på på enkeltstoffer/kølemiddeltype. Tallene er fra Miljøstyrelsens rapport Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC er, PFC er og SF 6. Forbrug og emissioner 2003, Miljøprojekt nr. 987, 2005 samt tilsvarende rapport med 2004-tal + personlige oplysninger fra Frank Jensen, Miljøstyrelsen (december 2006) vedrørende preliminære 2005-tal. Det ses, at der skete et kraftigt fald i forbruget af HFC (især HFC-134a) i 2001 og Samtidig skete der er kraftigt fald i importen af PFC og SF 6. 20