Konsekvenser af at indføre miljøafgifter på F-gasser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenser af at indføre miljøafgifter på F-gasser."

Transkript

1 Konsekvenser af at indføre miljøafgifter på F-gasser. Udredning for Naturvårdsverket Slutrapport 24. januar 2007 Per Henrik Pedersen Teknologisk Institut Gregersensvej DK-2630 Taastrup 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Sammendrag Forord Baggrund Projektbeskrivelse Den danske afgift på F-gasser Afgiftsloven Provenu Administrationsomkostninger Miljøeffekter Fremtidig emission indtil Den norske afgift på F-gasser Den norske afgift generelt beskrevet Evaluering af effekter af F-gas-afgift Analyse af foreløbige forbrugstal fra Norge Konsekvenser af en afgift i Sverige Gennemgang af forbrugsområderne og vurdering af omstillingsgrad Reduktion af udslip Konsekvenser for berørte virksomheder Statsfinansielle effekter Konklusion...39 Appendiks: Beregninger af Kindbom

3 Sammendrag Denne rapport beskriver, hvad der vil ske, hvis der i Sverige indføres en afgift på F-gasser (HFC er, PFCer og SF 6 ). Dette gøres bl.a. ud fra erfaringer fra Danmark og Norge, hvor der er indført afgifter på F-gasser. HFCer, PFCer og SF 6 er alle kraftige drivhusgasser, der bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges og dermed, at temperaturen på jorden stiger. Formålet med afgiften er derfor at øge incitamentet til at anvende mere miljøvenlige stoffer end HFC, PFC og SF 6, at reducere spild fra eksisterende anlæg, herunder opsamle og genanvende stofferne, og at tilskynde udviklingen af alternativer. Danmark Danmark har en afgift på F-gasser, og denne blev vedtaget i lovbekendtgørelse nr. 208 af den 22. marts I Danmark er der en afgift på udledning af CO 2 på i gennemsnit 100 Dkr/tons 1 (0,10 Dkr/kg). Denne afgift er indført for at skabe incitament for at spare på afbrænding af fossile brændstoffer og reducere emissionen af CO 2. Denne afgift danner basis for afgiften på F-gasser, idet afgiften på F- gasserne er beregnet som 0,10 Dkr. pr. kg CO 2 -ekvivalenter. Det mest benyttede stof i industrien er HFC-134a, som har en GWP-værdi på 1300 (hvor GWPværdien for CO 2 per definition er 1). Dette stof vil dermed blive belagt med en afgift på 1300 * 0,10 kr = 130 kr/kg. Der er dog en øvre grænse på 400 Dkr/kg, og dette betyder at de fleste PFC er og SF 6 vil blive belagt med en afgift på 400 Dkr. pr. kg, idet disse stoffers GWP-værdier er højere end Dkr Provenu Sammenlagt kan siges, at der er sket en reduktion på ca. 40 % af importen af F-gasser fra 2000 til 2003 i perioden, hvor afgiften blev indført og inden forbudsbekendtgørelsen forbudsterminer trådte i kraft. Man kan diskutere, hvor stor en andel af denne reduktion, som skyldes afgiften, og hvor stor en del som skyldes andre faktorer. Teknologisk Institut vurderer, at afgiften var hovedårsagen til, at HFC er blev substitueret med HC (især cyclopentan) i isoleringsskum i bl.a. kommercielle køleskabe og frysere. Norge Også i Norge er der indført afgift på F-gasser. Der er tale om en afgift på HFC er og PFC er og er implementeret som en afgift på import af råvarer og på produkter med disse stoffer. Afgiften refunderes for brugte stoffer, som sendes til destruktion. Afgiftens størrelse er væsentlig højere end i Danmark (190 Nkr 2 pr. tons CO 2 -eq. Mod 100 Dkr. pr. tons CO 2 -eq.), og der haves ikke nogen maksimal grænse for afgiften pr. vægtenhed. Der er ingen undtagelser for afgiften Dkr/ton er 121,35 kroner i svensk valuta (vekslekurs ) Nkr er 208 kroner i svensk valuta (vekslekurs 100 Nkr = 109,45 Skr, ) 3

4 Importerede varer med HFC-er og PFC-stoffer bliver belagt med afgift, og ved eksport bliver afgift refunderet, ligesom i Danmark. Den norske afgift adskiller sig altså fra den danske afgift ved følgende: Den er højere end den danske (190 Nkr pr. tons CO 2 -ekvivalenter mod 100 Dkr pr. tons) Afgiften gælder kun for HFC-stoffer og PFC-stoffer, - og ikke for SF 6 Der er ikke noget loft, hvor der i Danmark er et loft på 400 Dkr. pr. kg. Det betyder, at visse industrielle anvendelser af F-gasser med høj GWP bliver hårdt ramt af afgiften, herunder f.eks. brug af PFC som kølemiddel. Der er ikke områder, hvor anvendelse er fritaget Afgiften for F-gasser som afleveres til destruktion bliver refunderet. Dette er ikke tilfældet i Danmark, hvor der er en speciel ordning for dette (KMO- Kølebranchens MiljøOrdning). Emission fra aluminiumproduktion er ikke afgiftsbelagt. SFT har en speciel aftale med aluminiumsindustrien om reduktion af emissionen. SFT er i en proces med at evaluere effekten af afgiften, og der forventes en rapport i februar Foreløbige forbrugstal tyder på, at afgiften har betydet ca. 50 % reduktion af HFC-kølemiddel i kommercielle køleanlæg. Sverige Det antages, at der indføres en afgift på F-gasser, som er 190 Skr pr. tons CO 2 -ekvivalent, det vil sige samme niveau, som gældende CO 2 -afgift for svensk industri. Dette er næsten samme niveau som den norske afgift (som er 208 Skr/ton (190 Nkr/tons) CO 2 -ekvivalenter). Herved kan erfaringer fra Norge benyttes til at vurdere effekten af denne afgift på de største forbrugsområder. Ud fra en gennemgang af forbrugsområder baseret på erfaringer fra Danmark og Norge vurderes, at en afgift vil medføre en reduktion i emissionen af F-fasser af størrelsesordenen tons CO2- ekvivalenter i Ud fra beregnede forbrugstal for 2006 (leveret af Kindbom, januar 2007) og antagelsen at afgiften vil reducere forbruget til 50 % vurderes, at indtægterne for den svenske stat vil være af størrelsesordenen 125 mill. Skr pr. år efter indførelse af afgiften, og at udgifter til administration vil være begrænsede. 4

5 Summary This report describes what will happen in Sweden if a tax is introduced on F gases (HFCs, PFCs and SF 6 ). Such taxation could be implemented on the basis of experience from Denmark and Norway where taxes have been imposed on F gases. HFCs, PFCs and SF 6 are all strong greenhouse gases that increase the ability of the atmosphere to retain the earth s excess heat and in that way they contribute to increased temperatures on earth. Therefore, the objective of a tax is to encourage the use of substances that are more environmentally friendly than HFC, PFC and SF 6, to reduce waste from existing plants including collection and reuse of substances and to encourage the development of alternatives. Denmark Denmark has already introduced tax on F gases and the tax was adopted in the Consolidated Act no. 208 of 22 March Denmark has a tax on the emission of CO 2 in average 100 DKK/ton 3 (0.10 DKK/kg). The tax was imposed to create an incentive to reduce the burning of fossil fuels and to reduce the emission of CO 2. The tax forms the basis of F gas tax as the tax on F gases is calculated to be 0.10 DKK per kg of CO 2 equivalents. HFC-134a is the substance that is used most frequently in industry and it has a GWP value of 1300 (where the GWP value of CO 2 by definition is 1). A tax of 1300 * 0.10 DKK = 130 DKK/kg will be imposed on this substance. However, there is an upper limit of 400 DKK/kg and therefore a tax of 400 DKK per kg will be imposed on most PFCs and SF 6 as the GWP values of these substances are higher than DKK Proceeds Summarised, it can be said that there has been a reduction of app. 40 % on imports of F gases from 2000 to 2003 during the period when the tax was introduced and before the restrictive dates of the Act became effective. It can be discussed how great a part of this reduction is due to the tax and how great a part is due to other factors. Danish Technological Institute estimates that the tax was the main reason why HFCs were replaced by HC (especially cyclopentane) in insulation foam i.a. in commercial refrigerators and freezers. Norway In Norway, taxes have also been introduced on F gases. The tax is imposed on HFCs and PFCs and the tax was implemented as a tax on imported raw materials and products containing the above substances. The tax is refunded on used substances that are sent to destruction DKK/ton is kroner in Swedish currency (exchange rate ) 5

6 The tax is substantially higher than in Denmark (190 NOK 4 per ton of CO 2 eq. against 100 DKK per ton of CO 2 eq.) and there is no maximum tax limit per unit of weight. There are no tax exemptions. A tax is imposed on imported goods containing HFCs and PFC substances and in connection with exports the tax is refunded just as in Denmark. The Norwegian tax differs from the Danish tax in the following ways: It is higher than the Danish tax (190 NOK per ton of CO 2 equivalents against 100 DKK per ton) The tax only comprises HFC and PFC substances and not SF 6 There is no ceiling. In Denmark, there is a ceiling of 400 DKK per day. That means that certain industrial applications of F gases with a high GWP will be badly affected by the tax, including e.g. the use of PFC as refrigerant. There are no areas with tax exemption. The tax on F gases that are delivered for destruction will be refunded. That is not the case in Denmark where a special arrangement for this exists (KMO = the Danish Environmental Scheme of the Refrigeration Branch). There is no tax on emissions from the production of aluminium. The Norwegian Pollution Control Authority (SFT) has a special agreement with the aluminium industry concerning the reduction of emissions. The Norwegian Pollution Control Authority (SFT) is currently evaluating the impact of the tax and a report on that issue is expected to be ready in February The preliminary consumption figures indicate that the tax has caused a 50% reduction (app.) in HFC refrigerants in commercial refrigeration plants. Sweden It is assumed that a tax will be introduced on F gases amounting to 190 SEK per ton of CO 2 equivalent. That is the same tax level as the current CO 2 tax paid by the Swedish industry. That is almost the same level as the Norwegian tax (that is 208 SEK/ton (190 NOK/ton) CO 2 equivalents). In that way experience from Norway can be used to evaluate the impact of this tax on the largest consumption areas. In the light of a review of consumption areas based on experience from Denmark and Norway it is estimated that the introduction of taxes will result in a reduction of emissions of F gases in the order of tons of CO 2 equivalents in Based on calculated consumption figures for 2006 (supplied by Kindbom, January 2007) and the assumption that the tax will reduce consumption to 50 % it is estimated that the earnings for the Swedish Government will be in the order of 125 million SEK/annually after the introduction of the tax and that administration expenses will be limited NOK is 208 kroner in Swedish currency (exchange rate 100 NOK = SEK, ) 6

7 1. Forord Naturvårdsverket vurderer, at det vil være muligt at indføre en afgift på F-gasser (HFC er, PFCer og SF 6 ) i Sverige uden at komme på kollisionskurs med EU-kommissionen. HFCer, PFCer og SF 6 er alle kraftige drivhusgasser, der bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges og dermed, at temperaturen på jorden stiger. Formålet med afgiften er derfor at øge incitamentet til at anvende mere miljøvenlige stoffer end HFC, PFC og SF 6, at reducere spild fra eksisterende anlæg, herunder opsamle og genanvende stofferne, og at tilskynde udviklingen af alternativer. Teknologisk Institut har i de sidste 10 år udført konsulentarbejde for Miljøstyrelsen og for Nordisk Ministerråd på dette område og har senest opdateret den nordiske rapport Ways of reducing consumption and emission of potent greenhouse gases (HFCs, PFCs and SF 6 ) i Sammenholdt med at Danmark i nogle år har haft en afgift på disse gasser har Naturvårdsverket bedt Teknologisk Institut om at vurdere konsekvenser af at indføre en tilsvarende afgift i Sverige. Projektet er blevet styret af Reino Abrahamsson og Maria Ujfalusi, Naturvårdsverket. Arbejdet er udført med hjælp fra Miljøstyrelsen (Frank Jensen), som beredvillig har stillet materiale og erfaringer til rådighed. Karin Kindbom, IVL Svenska Miljöinstituttet har efter aftale med Naturvårdsverket udført visse beregninger for emissioner indenfor specifikke forbrugsområder, og resultater er benyttet i rapporten. Teknologisk Institut takker for hjælpen fra og samarbejdet med Reino, Maria, Frank og Karin. 7

8 2. Baggrund Baggrunden for projektet er i det følgende beskrevet af Naturvårdsverket (på svensk): Naturvårdsverket och Energimyndigheten har fått i uppdrag att utarbeta underlag inför översyn av den svenska klimatpolitiken vid Kontrollstation I uppdraget ingår bland annat att utarbeta en ny prognos för de svenska utsläppen av växthusgaser till 2020 samt att genomföra en utvärdering av nuvarande styrmedel och åtgärder. Med utgångspunkt i prognosen skall myndigheterna vid behov föreslå nya eller reviderade åtgärder och styrmedel för att ytterligare minska utsläppen av växthusgaser. Styrmedlen och åtgärderna skall vara analyserade med avseende på konsekvenser för miljön, kostnader, kostnadseffektivitet, näringslivets konkurrenskraft, och samhällsekonomin. Enligt 2006 års klimatrapportering (NIR 2006) uppgick utsläppen i Sverige av fluorerade gaser (Fgaser) till drygt 1 miljon ton CO 2 ekvivalenter, vilket är 1,5 % av de totala växthusgasutsläppen i Sverige. Sedan mitten av 1990-talet har användningen av köldmedier varit reglerad i Sverige. En ny EU gemensam reglering med förordning och direktiv för användning av fluorerade gaser har beslutats under EU s reglering tillsammans med miljöprövning av industrins utsläpp kommer att begränsa framtida utsläpp av F-gaser. En ny prognos till år 2020 för utsläpp av F-gaser är för närvarande under beräkning. Preliminära resultat pekar på att utsläppen år 2020 kan komma att ligga på 0,5-0,7 Mton koldioxidekvivalenter. Ytterligare reduktioner av växthusgaser för att nå uppsatta mål skall göras så kostnadseffektivt och med så små negativa näringslivskonsekvenser som möjligt. Även om utsläpp av F-gaser bedöms vara en liten andel av framtida utsläpp kan åtgärdskostnaderna att minska dessa växthusgaser vara ett kostnadseffektivt bidrag för att nå klimatmålen jämfört med reduktion av andra växthusgaser. En nationell reglering, utöver vad som följer av EU s direktiv och förordning, av användning av F- gaser har Naturvårdsverket bedömt vara i strid med EU lagstiftningen. Ett införande av en avgift på F-gaser liknande de som förekommer i Danmark och Norge har Naturvårdsverket bedömt inte strida mot EG-rätten. En utredning om konsekvenserna av att införa ett avgiftssystem på fluorerade gaser i Sverige behövs som underlag för bedömning om det är motiverat att föreslå att ett avgiftssystem bör införas också i Sverige. 8

9 3. Projektbeskrivelse Projektet er opdelt i 6 faser, hvor de 4 første faser går ud på at beskrive erfaringer fra Danmark (og Norge). De sidste to faser går ud på at beskrive konsekvenser i Sverige. Efter aftale med Naturvårdsverket er der ikke i dette projekt kalkuleret med en afgift på udslip fra aluminiumsproduktionen i Sverige, fordi dette vil være uhensigtsmæssigt, og endvidere er omfattet af IPCC-direktivet og den svenske miljöbalken, som kan reducere emission fra denne produktion. Projektbeskrivelsen inddelt i faser (skrevet på svensk efter oprindelig opgavebeskrivelse): 1. En kort översiktlig beskrivning av gällande avgiftssystem på fluorerade gaser i Danmark och Norge med redovisning av skillnader och skälen till skillnaderna mellan dessa två system. 2. Redovisning av hur avgiftssystemet i Danmark administreras (Insamling av data, kontroll och tillsyn, sanktion etc) och kostnaderna för det. Eventuella extra resurser och kostnader för berörda företag beskrivs. 3. Beskrivning av problem som framförts med avgiftssystemet i Danmark: - kontrollproblem, administrativa problem, synpunkter från berörda företag och branschorganisationer. 4. Beskrivning av effekterna och konsekvenserna som uppstått i Danmark till följd av införande av avgiftssystemet. De åtgärder/anpassningar som skett i respektive användningsområde: - volymer F-gaser som ersatts med andra gaser i respektive användningsområde, - teknikförändringar som skett. Hur stora utsläppsminskningar har skett till idag och bedöms ske till år Vad är konsekvenserna för berörda företag, särskilt för deras konkurrenskraft. 5. Analys med kvantifierad bedömning av vad ett införande av ett avgiftssystem i Sverige liknande det som finns i Danmark skulle ge för konsekvenser. - omställningar i respektive användningsområde, - effekter på utsläpp av F-gaser i minskad mängd specifik F-gas och omräknat till koldioxidekvivalenter i respektive användningsområde, 6. - konsekvenser för berörda företag, - statsfinansiella effekter. Arbejdet påbegyndtes medio november 2006 og sluttedes primo januar

10 4. Den danske afgift på F-gasser 4.1 Afgiftsloven Danmark har en afgift på F-gasser, og denne blev vedtaget i lovbekendtgørelse nr. 208 af den 22. marts 2001 (se LBK nr 208 af 22/03/2001). Danmark havde i forvejen en afgift på CFC er og Haloner, og denne afgift blev indført i Denne afgiftslov blev ændret ved lov nr af 20. december 2000, således at F-gasser med virkning fra 1. marts 2001 er inddraget i afgiftspligten. I Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indføres fra udlandet, og som indeholder HFC, PFC og SF 6. Der skete i 2004 en opdatering af satser og vareområder, således at satserne følger de nyeste officielle GWP-værdier (Global Warming Potentials) fra FN s klimapanel og således at importerede køleskabe til destruktion ikke omfattes af afgifter. CFC og Haloner CFC og Haloner er omfattet af en fast afgift på 30 kr. pr. kilogram, og dette er der ikke ændret ved siden indførelsen i Dermed er afgiften ikke proportional med miljøeffekten, hvilket der måske kan diskuteres ud fra et mere teoretisk synspunkt om effekten af miljøafgifter. Brug af CFC og haloner er forbudt til næsten alle formål og næsten helt ophørt. Der bliver kun benyttet små mængder til laboratorieformål, og dette er undtaget fra afgiften. Derfor er der ikke længere noget provenu fra disse afgifter. Denne del af afgiftsloven vil herefter ikke blive yderligere bearbejdet i denne rapport. F-gasser Afgiften på F-gasser er i modsætning til CFC og haloner proportional med miljøeffekten, - dog med en øvre grænse ( et loft ) for afgiften. I Danmark er der en afgift på udledning af CO 2 på i gennemsnit 100 Dkr/tons 5 (0,10 Dkr/kg). Denne afgift er indført for at skabe incitament for at spare på afbrænding af fossile brændstoffer og reducere emissionen af CO 2. Denne afgift danner basis for afgiften på F-gasser, idet afgiften på F- gasserne er beregnet som 0,10 Dkr. pr. kg CO 2 -ekvivalenter. Det mest benyttede stof i industrien er HFC-134a, som har en GWP-værdi på 1300 (hvor GWPværdien for CO 2 per definition er 1). Dette stof vil dermed blive belagt med en afgift på 1300 * 0,10 kr = 130 kr/kg. Der er dog en øvre grænse på 400 Dkr/kg, og dette betyder at de fleste PFC er og SF 6 vil blive belagt med en afgift på 400 Dkr. pr. kg, idet disse stoffers GWP-værdier er højere end Afgiften gælder som nævnt HFC er, PFCer og SF 6 samt blandinger af disse stoffer og blandinger med andre stoffer Dkr/ton er 121,35 kroner i svensk valuta (vekslekurs ) 10

11 Der skal betales afgift af stofferne, uanset hvilke varer de skal anvendes til fremstilling eller servicering af. Der er dog mulighed for afgiftsfritagelse for stoffer, der bruges til formål, der ikke er omfattet af listen over produkter, som er afgiftsbelagte. Der er bl.a. følgende grunde til at der er afgiftsfritagelser: Miljøstyrelsen vurderede, at der er (var) forbrugsområder, hvor det ikke er muligt at kontrollere om denne type af produkter er fremstillede med HFC. Dette gælder bl.a. fleksibelt skumplast (skumgummi og skosåler), hvor HFC bliver frigjort umiddelbart efter produktionen. Forbrug til disse produkter er efterfølgende ophørt i Danmark. Mobile kølesystemer: Det vurderedes, at der vil komme grænseproblemer med disse systemer, idet sådanne kølesystemer i højere grad vil blive serviceret i andre lande, hvor der ikke er afgift på mobile kølesystemer. Dette gælder bl.a. skibe og kølecontainere. I forbindelse med høringssvar fra industrien og diskussioner i Folketinget blev visse områder (varmepumper) fritaget for afgiften. Dette må tilskrives dygtigt politisk spil fra visse aktører. Opsamlede og genanvendte (regenererede) stoffer er fritaget for afgift, dvs. at der kun skal betales afgift af stoffet én gang (populært sagt: når det krydser grænsen ). Beholdere med stoffer skal være mærket med bl.a. R-nr. (handelsbetegnelsen). Der er for de enkelte stoffer fastsat en afgiftssats på mellem 10 og 400 Dkr. pr. kg. Grundlaget for afgiftssatsen er stoffernes drivhuseffekt sat i forhold til CO2-afgiftssatsen, men med en øvre grænse på maksimalt 400 Dkr. pr. kg. Afgiftssatserne er for: 1. HFC-23 (R-23) 400 kr. 2. HFC-32 (R-32) 55 kr. 3. HFC-41 (R-41) 10 kr. 4. HFC-43-10mee (R-43-10mee) 150 kr. 5. HFC-125 (R-125) 340 kr. 6. HFC-134 (R-134) 110 kr. 7. HFC-134a (R-134a) 130 kr. 8. HFC-143 (R-143) 33 kr. 9. HFC-143a (R-143a) 400 kr. 10. HFC-152a (R-152a) 12 kr. 11. HFC-227ea (R-227ea) 350 kr. 12. HFC-236fa (R-236fa) 400 kr. 13. HFC-245ca (R-245ca) 64 kr. 11

12 14. HCF-245fa (R-245fa) 95 kr. 15. HFC-365mfc (R-365mfc) 89 kr. 16. R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a) 378 kr. 17. R-407C (HFC-32/HFC-125/134a) 165 kr. 18. R-410A (HFC-32/HFC-125) 198 kr. 19. R-413A (134a/PFC-218/HC-600a) 192 kr. 20. R-507 (HFC-125/HFC-143a) 385 kr. 21. R-508A (HFC-23/PFC-116) 400 kr. 22. R-508B (HFC-23/PFC-116) 400 kr. 23. Svovlhexafluorid (SF 6) 400 kr. 24. Perfluormethan (R-14) 400 kr. 25. Perfluorethan (R-116) 400 kr. 26. Perfluorpropan (R-218) 400 kr. 27. Perfluorcyclobutan 400 kr. 28. Perfluorhexan 400 kr. 29. Perfluorbutan 400 kr. 30. Perfluorpentan 400 kr. 31. Andre stoffer 400 kr. 32. Blandede stoffer se nedenfor Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige stoffer (sats nr. 1-31), beregnes afgiften som summen af afgiften af hvert enkelt afgiftspligtigt stof. Kendes blandingsforholdet ikke, kan afgiften fastsættes til 400 Dkr. pr. kg. Udgør et stof mere end 90 pct. masse (vægtprocent) af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette stof og blandingens samlede vægt. Afgiften kan altid beregnes med 400 Dkr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af stoffer. 12

13 Eksempel Et stof er sammensat af 50 pct. HFC-32 og 50 pct. HFC-125. Afgiften for det sammensatte stof vil være 197,50 Dkr. pr. kg (0,50x55 Dkr. pr. kg + 0,50x340 Dkr. pr. kg). Afgiftsgodtgørelse Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver (forhandlere af F-gasser), kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort den betalte afgift af HFC, PFC og SF 6, som er anvendt ved produktion af varer, der ikke er omfattet af dækningsafgiftspligten, fx medicinske spraydåser og mobile køleanlæg. Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift af varer med indhold af stoffer (HFC, PFC og SF 6 ), som enten er fremstillet her i landet, eller som der er betalt dækningsafgift af ved modtagelse fra udlandet, og som virksomheden efterfølgende leverer til udlandet. Afgiftsgodtgørelsen omfatter også udførsel af rene stoffer. Afgiftsgodtgørelsen er betinget af, at virksomheden som dokumentation for de udførte varers indhold af afgiftspligtige stoffer fremlægger en fabrikanterklæring herom. Godtgørelsen omfatter kun varernes faktiske indhold af stoffer. Ved re-eksport af varer, for hvilke der ved varemodtagelsen er betalt dækningsafgift, beregnes afgiftsgodtgørelsen på grundlag af denne. Standardvægtene vedr. afgift af HFC, PFC og SF 6 ved indførsel af varer kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet. Der kan endvidere ydes afgiftsgodtgørelse ved levering af beskattede varer, herunder rene stoffer, til skibe i udenrigsfart (bortset fra lystfartøjer og danske fiskerfartøjer). Indførsel af varer med F-gasser: Der skal betales afgift ved indførsel af følgende varer (produkter) med indhold af stofferne HFC, PFC eller SF 6 (dækningsafgift): Husholdningskøleskabe og -fryser De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog. Jævnstrømskøleskabe og -frysere Fx små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre anvendelser til områder uden netspænding. De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog. Vaccinekølere Køleskabe til vacciner. Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in-møbler som iscreme-frysere og flaskekølere Fx køleskabe til sodavand og øl samt frysere til is i kiosker, restauranter, bagere mv. Kan også betegnes som kølemøbler med integrerede køleanlæg. 13

14 De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog. Kommercielle køle- og fryseanlæg Større anlæg til køl/frys i fx supermarkeder. Mælkekøleanlæg Anlæg til nedkøling af råmælk på gårde mv. Kølerum uden offentlig adgang Mindre kølerum uden offentlig adgang i forbindelse med supermarkeder, slagterforretninger, en gros virksomheder mv. Industrielle køle- og fryserum Større køletekniske installationer til køle- og frysehuse, indfrysning og produktnedkøling af fødevarer. Området dækker også proceskøling i produktionsvirksomheder til plastproduktion o.l., samt specialanlæg til fx iscremeproduktion, magarineproduktion og isbaner, isbanksystemer. Lavtemperaturanlæg Anlæg, der kan køle ned til meget lave temperaturer til fx nedfrysning af laboratorieprøver, frysetørring mv. Varmepumper, dog ikke varmepumper, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system Køleanlæg, der tapper varme fra en kilde (luft, jord), der afsættes til en varmebærer som fx centralvarmevand. For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5%, fx ved en fabrikanterklæring. Airconditionanlæg i bygninger Klimaanlæg o.l. Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser Klimaanlæg o.l. primært beregnet til komfortkøling. Stoffer i airconditionanlæg, der ved indførselen er monteret i personbiler, busser, vare- og lastbiler, er dog fritaget for afgift. Efterfølgende påfyldning af stoffer på sådanne anlæg er afgiftspligtig. Affugtere, dog ikke varmepumpebaserede affugtere, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5 pct., fx ved en fabrikanterklæring. Fjernvarmerør Isolerede porte og døre Fugeskum 14

15 Paneler til køle- og fryserum Typisk sandwich-isoleringspaneler. Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum) Bruges i specielle tilfælde til isolering af tage mv. Normalt anvendes CO 2 til skumproduktionen. Spraydåser Ruder SF 6 bliver typisk brugt til støjisolerende termoruder. Isolatorgas i el-installationer, dog undtaget SF 6 -isoleret koblingsudstyr <=36 kv Bruges i forbindelse med el-distribution. Sporgas Bruges typisk til atmosfæriske spredningsforsøg og spredningsforsøg i bygninger og ventilationsanlæg. Indhold af F-gasser i importerede produkter For varer (produkter) med indhold af stoffer, der indføres fra udlandet, beregnes afgiften (dækningsafgiften) ud fra mængden af afgiftspligtigt stof og afgiftssatsen for det pågældende stof. Stoffets art og vægt skal på angivelsestidspunktet af varemodtageren dokumenteres ved en fabrikanterklæring. Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring om stoffets art, skal afgiften beregnes med satsen 400 kr. pr. kg. Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring eller alene en mangelfuld erklæring om stoffets vægt, skal vægten fastsættes efter en standardvægt for den pågældende vare. Sådanne standardvægte er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder F-gasser. Standardvægtene kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet. Standardvægtene er følgende: Varetype 1. Husholdningskøleskabe og -frysere 2. Jævnstrømskøleskabe og -frysere 3. Vaccinekølere 4. Kommercielle køle- og fryseskabe Vægt 1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 0,5 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel) 15

16 5. Kommercielle køle- og fryseanlæg 2,5 kg pr. kw køleydelse 6. Mælkekøleanlæg Direkte anlæg Indirekte anlæg 2,0 kg pr. kw køleydelse 1,0 kg pr. kw køleydelse 7. Kølerum uden offentlig adgang 2,5 kg pr. kw køleydelse 8. Industrielle køle- og fryserum 1,5 kg pr. kw køleydelse 9. Lavtemperaturanlæg 1,0 kg pr. enhed 10. Varmepumper Brugsvarmepumper 0,5 kg pr. kw varmeydelse 1,0 kg pr. kw varmeydelse 11. Airconditionanlæg i bygninger Væskekølere - kompakte: 0,25 kg pr. kw køleydelse - direkte kondensator (remote) 0,5 kg pr. kw køleydelse 12. Luftkølere Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser 0,5 kg. pr. kw køleydelse Ej fastsat 13. Affugtere 0,5 kg. pr. kw køleydelse 14. Fjernvarmerør (ydre diameter) <130 mm 0,1 kg pr. m mm 0,2 kg pr. m mm 0,4 kg pr. m mm 1,0 kg pr. m >530 mm 2,0 kg pr. m 15. Isolerede porte og døre 0,25 kg pr m 2 16

17 16. Fugeskum 0,5 kg pr. kg fugemasse 17. Paneler til køle- og fryserum 6,0 kg pr. m Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum) 2,5 kg pr. m Spraydåser 0,5 kg pr. dåse 20. Ruder 1,0 kg pr. m Isolatorgas i el-installationer Ej fastsat 22. Sporgas. Ej fastsat 4.2 Provenu Ifølge Told og Skat s hjemmeside er afgiftsprovenuet følgende: Dkr CFC-afgift *) *) CFC-afgift svarer til den samlede afgift på CFC, Haloner og F-gasser. Da der ikke længere kommer afgiftsprovenu fra CFC og haloner vil afgiften dermed udelukkende komme fra F-gasser. Det ses at afgiftsprovenuet er stabiliseret på et niveau på ca millioner kroner. Det er sket i en periode, hvor der endnu ikke har været fuldt udviklede alternativer indenfor visse forbrugeområder, herunder kommercielle køleanlæg (supermarkeder). I den oprindelige Analyse af muligheder for øget anvendelse af afgiftsregulering på kemikalieområdet, udarbejdet af Skatteministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Finansministeriet i august 2000 blev afgiftsprovenuet estimeret til ca. 170 millioner kroner per år, forudsat at der ikke skete ændringer i forbruget. Dette var bl.a. baseret på et forbrug på mere end 1000 tons HFC per år (i 1998), og en stor del af dette blev benyttet til produktion af isoleringsskum i bl.a. køleskabe. I bemærkninger til lovforslaget (september 2000) er dette beløb reduceret til ca. 145 millioner kroner pr. år fra 2002 og 110 millioner kroner i Det viste sig, at forbruget blev kraftig reduceret ved indførelse af afgiften, og produktion af isoleringsskum i køleskabe og andre produkter blev med kort varsel substitueret med hydrocarboner (cyclopentan). Herved faldt forbruget af HFC til et væsentligt lavere niveau. Der skete også substitution af F-gasser i andre produkter, men mere om dette senere. 4.3 Administrationsomkostninger I bemærkninger til afgiftslovforslaget (i september 2000) fremgik, at man vurderer de ekstra omkostninger for det offentlige (staten) til at være forholdsvis begrænsede, ca. 0,7 mill. Dkr. som 17

18 engangsudgift til tilretning af IT-systemer og til oplysninger. Derudover vil der være løbende udgifter, som er en mindre administrativ belastning for Told og Skat. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i forvejen eksisterede et system (CFC-afgiften), som man kunne overtage og udbygge. I dag er det Skattecenter Køge, som har det daglige ansvar for afgiften, og ifølge Hr. Samuelsen, Skattecenter, Køge svarer den samlede årlige administration til ca. ét årsværk (en person på fuld tid). Der er et begrænset antal virksomheder, som er registrerede i forhold til afgiften. For CFC-afgiften var det i 1990 erne ca. 90 stk.. Ifølge Hr. Samuelsen, Skattecenter Køge er der (i december 2006) 124 virksomheder, som er registrerede. Der er 59 virksomheder, som har bevilling til afgiftsgiftgodtgørelse og til afgiftsfrit at indføre f.eks. SF 6 til servicering af elektriske afbrydere. Kontrol: I bemærkninger til afgiftslovforslaget i september 2000 blev oplyst, at de estimerede omkostninger ved kontrol af produkter vil være følgende: Analyse af skum-prøver: Dkr. Hvis der er mange prøver vil udgiften falde til ca Dkr. Analyse af kølemiddelprøver: Dkr. Hvis der er mange prøver vil prisen falde til ca Dkr. For PFC og SF 6 vil prisen formentlig være tilsvarende. Det har ikke været muligt at få oplysninger om antal kontrol, som er gennemført. Hr. Samuelsen, Skattecenter Køge mener ikke, at der er specielle specielle problemer med administrationen af afgiften, og heller ikke specielle problemer for virksomheder. Omkostninger for erhvervslivet Dette emne er beskrevet i Bemærkninger til lovforslaget, september 2000: Afgiften vil medføre øgede omkostninger for produkter, som er produceret med afgiftsbelagte F- gasser, dog vil afgiften blive godtgjort ved eksport. Det var vigtigt, at afgiften ikke forringer danske virksomheders konkurrenceevne, således at varer med F-gasser produceret af danske og udenlandske virksomheder stilles ens i konkurrence. Det overordnede indtryk er, at afgiften pålægges prisen på varer i Danmark, og det er forbrugerne, som i sidste ende betaler afgiften. I supermarkeder med store centrale køleanlæg med direkte ekspansion kan store lækagerater i et køleanlæg med HFC-kølemiddel dog medføre store omkostninger i forbindelse med påfyldning af kølemiddel. I værste fald kan flere hundrede kilogram R404A emitteres ved et brud på et rør, og genpåfyldning vil blive dyrt. Dette forhold har medført, at indirekte kølesystemer og køleanlæg med CO 2 -kølemiddel er blevet standard i nye køleanlæg i supermarkeder i Danmark. 18

19 Der er en mindre administrativ omkostning for virksomheder, som er registrerede efter loven. Størrelsen af dette kendes ikke, men det vurderes at være begrænset. I praksis er der tale om stort set de samme virksomheder, som tidligere betalte CFC-afgift. Reaktioner fra erhvervslivet I forbindelse med indførelse af afgiften blev lovudkastet sendt til høring den 12. september 2000 til en række organisationer, herunder Dansk Industri og specifikke brancheorgansationer. Høringssvarene er beskrevet i et notat til Folketingets Skatteudvalg, dateret den 26. oktober 2000 (se følgende: ). Dansk Industri bryder sig generelt ikke om grønne afgifter og stiller spørgsmål ved, om ikke der er tale om en fiskal afgift i stedet for en miljøafgift (citat fra notatet): DI og andre finder således at de grønne afgifter generelt er af fiskal karakter, pga at afgiftsniveauet er politisk fastsat, og at de regionale og globale miljøproblemer ikke kan løses ved nationale initiativer. Videre finder DI, at modellen er for simpel til at fange kompleksiteten i problemstillingen og at det ikke er godtgjort at de grønne afgifter virker i praksis. Hertil svares bl.a. (citat): Det er Skatteministeriets og Miljø- og Energiministeriets klare opfattelse, at der ikke er tale om en fiskal afgift, men et forslag, som skal medvirke til, sammen med andre tiltag, at reducere udslippet af industrielle drivhusgasser samt sikre forureneren-betaler-princippet for de industrielle drivhusgasser. I nogle af svarene (bl.a. Dansk Køleforening) fremgår, at man ønsker, at afgiften går tilbage til industrien, således at der kan udvikles alternativ teknologi, bygges demonstrationsanlæg, foretages uddannelse i at benytte alternative kølemidler m.v. Dette blev senere delvis gennemført, idet Miljøstyrelsen fik tilført midler til at støtte sådan aktiviteter. Det er Teknologisk Instituts opfattelse, at der efter indførelse af afgiften er fremkommet en de facto accept af afgiften i erhvervslivet. Der har ikke været nogen politisk storm eller anden signifikant kritik af systemet. I 2004 gjorde Plastindustrien i Danmark en dyd ud af, at have medvirket til en mindre justering af afgiftsloven, således at danske virksomheder ikke udsættes for unødig konkurrenceforvridning i udlandet. Der var (som tidligere nævnt) tale om en mindre justering af GWP-værdier og dermed justering af afgiftsniveau for specifikke stoffer. 4.4 Miljøeffekter Teknologisk Institut har ikke kendskab til, at der findes nogen direkte evaluering af miljøeffekten af afgiften på F-gasser i Danmark. 19

20 Derfor er der i det følgende kommet en vurdering på enkelte forbrugsområder, og til dette formål er benyttet statistik over forbruget af F-gasser fordelt på anvendelsesområder. Nettoimport af F-gasser til Danmark HFC-134a ,6 711,1 472,8 401,6 241,2 306,5 291,8 HFC-152a ,8 16,4 11,1 11,9 3,3 11 5,5 R401A ,5 4,1 0 0,2 0 0 R402A ,2 0,8 0 1,7 0 0 R404A ,7 193,1 126,2 188, ,6 162,4 R407C ,7 40,3 89,1 96,8 101,3 61,6 R507C ,85 2,2 14,4 9,2 10,6 5,4 HFC ,2 12 Andre HFC'er ,2 24,14 18,4 7, ,5 HFC ,3 1026, ,2 528,3 706,2 553,2 PFC'er 0 0 1, ,9 6,9 3,7 1,95 0,5 0,3 0,5 SF ,1 9 4,7 1,4 2,2 2,3 3,6 Tabel: Nettoimport af F-gasser til Danmark Kilde: Miljøprojekt nr. 987, 2005, Miljøstyrelsen. Ozone depleting substances and the greenhouse gases, October 2005, Miljøstyrelsen. Tallene for 2005 er preliminære tal, som er gengivet efter Frank Jensen, Miljøstyrelsen, 7. december Af ovenstående tabel og nedenstående figurer fremgår størrelsen af nettoimport (og dermed forbruget) af F-gasser til Danmark i perioden 1992 til 2005, opdelt på på enkeltstoffer/kølemiddeltype. Tallene er fra Miljøstyrelsens rapport Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC er, PFC er og SF 6. Forbrug og emissioner 2003, Miljøprojekt nr. 987, 2005 samt tilsvarende rapport med 2004-tal + personlige oplysninger fra Frank Jensen, Miljøstyrelsen (december 2006) vedrørende preliminære 2005-tal. Det ses, at der skete et kraftigt fald i forbruget af HFC (især HFC-134a) i 2001 og Samtidig skete der er kraftigt fald i importen af PFC og SF 6. 20

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser 2000

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser 2000 Miljøprojekt Nr. 65 21 Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser 2 Danmarks forbrug og emissioner Tomas Sander Poulsen COWI Rapporten er udarbejdet med tilskud fra Miljøstyrelsens udviklingsprogram

Læs mere

Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser (HFC er, PFC er og SF 6 )

Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser (HFC er, PFC er og SF 6 ) Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser (HFC er, PFC er og SF 6 ) November 2001 Per Henrik Pedersen Civilingeniør Teknologisk Institut, Energi Gregersensvej Postboks 141 2630 Taastrup

Læs mere

Praktiske konsekvenser

Praktiske konsekvenser Praktiske konsekvenser Danske Køledage 2007 v/lone Kielberg Kemikalier Miljøstyrelsen Konsekvenser af hvilke regler? Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 National regulering af anvendelse af HFC, PFC

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1

Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1 Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1 I medfør af 30, stk. 1-3, 45, stk. 1, 47 og 59, stk. 4 i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014,

Læs mere

Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1999

Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1999 Miljøprojekt Nr. 58 21 Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser 1999 Danmarks forbrug og emissionerforbrug og emissioner 1998 Tomas Sander Poulsen COWI Rapporten er udarbejdet med tilskud fra

Læs mere

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 Miljøprojekt Nr. 761 23 Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 Forbrug og emissioner 21 Tomas Sander Poulsen COWI A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 Forbrug og emissioner 23 Tomas Sander Poulsen PlanMiljø Miljøprojekt Nr. 987 25 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

2008/1 LSV 204 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til

2008/1 LSV 204 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til 2008/1 LSV 204 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-101-0076 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj 2009 Forslag til Lov

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC er, PFC er og SF 6 )

Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC er, PFC er og SF 6 ) Erstatning af kraftige drivhusgasser (HFC er, PFC er og SF 6 ) 1998 Endelig rapport Per Henrik Pedersen Civilingeniør DTI Energi DTI Energi Postboks 141 2630 Taastrup Tlf: 4350 45 23 Fax: 4350 72 22 E-mail:

Læs mere

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Frigor A/S Teknologisk Institut Kontakt-information: Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Læs mere

1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?

1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? 1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Hjælp til HFC-fri køling: Spørgsmål og svar i forbindelse med HFC-fri køling

Hjælp til HFC-fri køling: Spørgsmål og svar i forbindelse med HFC-fri køling Hjælp til HFC-fri køling: Spørgsmål og svar i forbindelse med HFC-fri køling Danske Køledage 2007 15. marts 2007 Odense Congress Center Svenn Hansen Copyright Videncenter for HFC-fri køling Fil: 934278_Præsentation

Læs mere

Køling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling

Køling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling Tema: Lovgivning og standardisering Køling mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen Publ. 9.20, juli 2012 Usikkerhed om køling Baggrunden for denne artikel er den usikkerhed, som har præget ventilationsbranchen

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser 1)

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser 1) BEK nr 9 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-105-00005 Senere ændringer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne.

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne. Maria Klitgaard Fra: Sendt: 2. marts 2015 10:31 Til: 'Henrik NICOLAISEN' Cc: Preben NIELSEN; Maria Klitgaard; Rachel KEOWN Emne: SV: Anmodning om supplerende oplysninger - tilladelse til aflevering af

Læs mere

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer Hovedrapport MORTEN JUEL SKOVRUP Dokument version 1.00 Dato 2007-01-04 Kontakt mjs@ipu.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Håndtering af isoleringsskum ved nedrivnings- og renoveringsarbejder

Håndtering af isoleringsskum ved nedrivnings- og renoveringsarbejder Håndtering af isoleringsskum ved nedrivnings- og renoveringsarbejder Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 13. maj 2014 Introduktion

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af spildevand, lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser og forskellige andre miljøafgiftslove

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af spildevand, lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser og forskellige andre miljøafgiftslove Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 219 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2008-101-0076 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af spildevand, lov om afgift af cfc og visse industrielle

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

I. Afgørelse efter biocidforordningen samt ændring af godkendelser eller tilladelser, meddelt efter biociddirektivet eller biocidforordningen

I. Afgørelse efter biocidforordningen samt ændring af godkendelser eller tilladelser, meddelt efter biociddirektivet eller biocidforordningen Oversigt over grundgebyr og tillægsgebyr for behandlingen af sager om biocidholdige produkter pr. 16. februar 2015 s and additional fees for work on cases on biocidal products Valid from 16 February 2015

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

F-gasserne er generelt ikke-reaktive og udgør ingen trussel mht. giftighed overfor miljøet.

F-gasserne er generelt ikke-reaktive og udgør ingen trussel mht. giftighed overfor miljøet. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. mikkel Den 20. april 2015 Strategi for risikohåndtering af f-gasser 1. Resume F-gasserne er drivhusgasser med et væsentligt potentiale for global opvarmning, da de stærkt absorberer

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 111 Bilag 34 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Kort status for EU-ecodesign-krav for produkter i kølebranchen. Per Henrik Pedersen NVE 14. juni 2016

Kort status for EU-ecodesign-krav for produkter i kølebranchen. Per Henrik Pedersen NVE 14. juni 2016 Kort status for EU-ecodesign-krav for produkter i kølebranchen Per Henrik Pedersen NVE 14. juni 2016 Agenda 1. Indledning 2. Husholdningskøleskabe 3. Små AC-anlæg (< 12 kw) (+ luft-luft-varmepumper) 4.

Læs mere

Methods to increase qualifications for energy savings in buildings

Methods to increase qualifications for energy savings in buildings Methods to increase qualifications for energy savings in buildings By Iben Østergaard The Danish government has a goal 2025 decrease 25 % RE from 19 to 30 % One tool is the national Knowledge Centre for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014. NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7012-00030 Ref. ahl Høringsnotat vedrørende ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning

Læs mere

IDA National energiplan Elsystemer

IDA National energiplan Elsystemer IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen.

Omkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.IV.2005 C (2005)1309 Vedr.: Statsstøtte N 317/A/2004 Danmark "Energiafgiftslettelse for visse former for fremstilling af aminosyrer" Hr. minister, 1. SAGSFREMSTILLING

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder. Kenneth B. Madsen og Svend V. Pedersen Teknologisk Institut

Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder. Kenneth B. Madsen og Svend V. Pedersen Teknologisk Institut Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder Kenneth B. Madsen og Svend V. Pedersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 945 2004 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW)

EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW) EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag 162131 (AW) BELIGGENHED Ejendommen får en central placering i Høje Taastrup med blot 450 meter til Høje Taastrup Station DK Høje Taastrup

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER.

FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER. FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER. N.H. Emballage A/S fremstiller plastposer samt emballagefolier til emballering af fødevarer. Den primære produktion af plastposer bestemt til direkte

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse 1 af 5 Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse samt 11, stk. 4-erklæring Jnr.: 2:8032-49/TH Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Kølebranchens Miljøordning har anmeldt

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Vedrørende L 111 Forslag til afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven)

Vedrørende L 111 Forslag til afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven) Skatteudvalget 2010-11 L 111 Bilag 5 Offentligt 26. januar 2011 TMR/OU Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Organisation for erhvervslivet Confederation of Danish Industry Vedrørende

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Ecodesign og professionelle køleskabe

Ecodesign og professionelle køleskabe Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere