Verdens skrifter. 01_verdens(v11-5k).indd 1 25/05/11 13:56:04
|
|
- Ellen Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Verdens skrifter 01_verdens(v11-5k).indd 1 25/05/11 13:56:04
2 s V sv s 2 verdens skrifter V sv Udgivet med støtte fra: C.L. Davids Fond Bergiafonden 01_verdens(v11-5k).indd 2 25/05/11 13:56:05
3 V e r den s3 redigeret af stig t. rasmussen s k r ifte r V e r den s s k r ifte r forlaget vandkunsten V e r den s udgivet i samarbejde med s k r ifte r det kongelige bibliotek og V e r den s forening for boghaandværk s k r ifte r 01_verdens(v11-5k).indd 3 25/05/11 13:56:05
4 4 verdens skrifter 01_verdens(v11-5k).indd 4 25/05/11 13:56:05
5 paul john frandsen Hieroglyffer Det ægyptiske skriftsystem 9 aage westenholz Kileskriften Det sumeriske og det akkadiske skriftsystem 33 bodil hjerrild Oldpersisk og avestisk Achæmeniderne og zarathustriernes skriftsystemer 45 finn o. hvidberg-hansen Fønikisk Alfabetets oprindelse 55 karl-g. prasse Tuaregisk Alfabeter for tuaregisk 77 john møller larsen Aramæisk De aramæiske skriftsystemers udvikling 87 eva-maria jansson Hebræisk Det hebræiske alfabets betydning for den jødiske kultur 109 john møller larsen Arabisk Den arabiske ortografis udvikling 127 claus-peter haase Arabisk kalligrafi 147 claus v. pedersen Persisk Skriften i middelpersisk og nypersisk 159 ivan boserup Græsk Alfa og omega fra Mykene til Byzans 171 erik petersen Latin Latinsk bogskrift i middelalderen 201 hans kristian mikkelsen Kyrillisk og glagolitisk De slaviske skriftsystemers udvikling 221 stefan baums Indiske skrifter Seglskrift akṣaras og»arabertal«239 gregor verhufen Tibetansk Skriften og dens udvikling i Tibet 265 viggo brun Sydøstasiatisk De sydøstasiatiske skrifters udvikling og opbygning 281 bent lerbæk pedersen Kinesisk De kinesiske tegns udvikling og opbygning 317 merete pedersen Japansk De japanske skrifttypers udvikling og opbygning 329 bent lerbæk pedersen Koreansk Udviklingen af det koreanske skriftsprog 363 una canger Mayaernes skrift Skriftsystemer udarbejdet på det amerikanske kontinent _verdens(v11-5k).indd 5 25/05/11 13:56:05
6 6 verdens skrifter 01_verdens(v11-5k).indd 6 25/05/11 13:56:05
7 Forord 7 Skriften er en af vore største opfindelser måske den mest betydningsfulde overhovedet. Skriften giver den enkelte adgang til at meddele sig i historien, der før bestod af ikke-sproglige vidnesbyrd. Skriftens udgangspunkt er tegningen: forenklede gengivelser af solen, et hus, et dyr, et menneske tydeligst i de ægyptiske hieroglyffer og de meget senere indianske tegnsystemer, genkendeligt i de mesopotamiske kiler og de kinesiske tegn. Med tiden knyttes sprogets lyd til skriftens tegn, og over stavelsesalfabeter er udviklingen nået til det analytiske tegnsæt, vi kender som alfabetet, et meget begrænset antal tegn, der kan gengive et ubegrænset antal ord med betydelig præcision. Udformningen af tegnene og bogstaverne er dels bestemt af skrivematerialet og af skriveredskaberne, dels af skrivervaner og af kunstnerisk formvilje. Presser man trækiler i fugtigt ler, ser tegnene anderledes ud end dem, der hugges i sten eller prentes på papyrus. Og lang tids rutine resulterer i praktiske forkortelser, sammenskrivninger af hyppigt forekommende bogstavkombinationer. Trangen til skønhed får den grafisk begavede til at berige tegn og bogstaver, så teksternes særegenheder understreges: monumentalstil på paladsmure, nøgtern brødskrift i administrativ korrespondance, regnsusende skråskrift i bygedigtet, gylden omhu i de hellige tekster. Skriften har sit udspring i det ubændige behov for at kommunikere driften mod skriften, tankens selvopholdelsesdrift i trods mod altings forgængelighed. Hulemalerierne er vel den første skrift både magisk betvingende og selvbevidst markerende, om end uden reference til konkrete ord i virkelig talte sprog. Ud af glæden over skriftens varationsrigdom sprang ideen til en udstilling vist på Det Kongelige Bibliotek i foråret 2002 under titlen»skriftens forvandlinger«, og sideløbende udviklede tanken om en bog om skriften sig fra et katalog (der blev realiseret som et hæfte med uddybende tekster til fordybelse i udstillingen) til den nu foreliggende bog, skrevet af danske specialister og af udenlandske med tilknytning til danske forskningsinstitutioner. Bogens sigte er at give et overblik over skriftens historie og en kort indføring i de beskrevne skrifters særpræg. Alle skrifter har ikke kunnet medtages, men litteraturlisterne er indrettet på at lede den læser videre, der ønsker sig dyberegående fremstillinger. Stig T. Rasmussen 01_verdens(v11-5k).indd 7 25/05/11 13:56:05
8 8 verdens skrifter 01_verdens(v11-5k).indd 8 25/05/11 13:56:05
9 paul john frandsen Hieroglyffer Det ægyptiske skriftsystem 9 hieroglyffer I Ægypten blev skriften taget i brug i midten af det 4. årtusinde f.v.t. Dateringen af de ældste indskrifter viser, at opfindelsen af skriften har fundet sted samtidig med, eller lidt tidligere end, kileskriften i Mesopotamien. De ældste tekster er administrative, dvs. kvitteringer for modtagelse af leverancer og regnskaber. Årsagerne til skriftens videre udvikling og anvendelse er genstand for mange spekulationer, som dog ikke skal behandles her. Hieroglyffer er navnet på det ældste og vigtigste af de oldægyptiske skriftsystemer. Ægypterne kaldte dem»gudeord«, mens hieroglyphika (grammata),»hellige indgraverede (skrifttegn)«, var grækernes betegnelse for skriften, som består af små billeder, piktogrammer, af mennesker, dyr og materielle genstande. Det ægyptiske sprog Sprogets faser Skriftformer og sprogtrin hænger i nogen grad sammen. Det sprog, som hieroglyfferne skulle udtrykke, er det af alle verdens sprog, der har den længst kendte historie. De nyeste fund af skriftlige vidnesbyrd dateres til ca f.v.t., og sproget er først uddødt som talesprog for ca. 700 år siden. Som skriftsprog anvendes det den dag i dag i den koptiske kirke. I sin 5500-årige historie har sproget såvel som dets anvendelse naturligvis undergået mange forandringer, og man inddeler det traditionelt i en række stadier, hvoraf de vigtigste kort skal omtales (fig. 1). Gammelægyptisk er skriftsproget i Det Gamle Rige ( f.v.t.). Det er det sprog, som bl.a. de ældste religiøse tekster, Pyramideteksterne, er skrevet på. Middelægyptisk er sproget i Det Mellemste Rige ( f.v.t.). Senere tiders ægyptere betragtede dette sprogtrin som det klassiske, og det blev således anvendt til indskrifter og i religiøse tekster i de næste to tusinde år, ligesom videnskabelige, og i mindre grad litterære, tekster til stadighed blev skrevet på middelægyptisk. Dets status kan således minde lidt om latinens blandt de europæiske sprog, og som et dødt 01_verdens(v11-5k).indd 9 25/05/11 13:56:05
10 verdens skrifter Talt ægyptisk Gammelægyptisk Nyægyptisk Middelægyptisk Demotisk Koptisk* * Ægyptisk skrevet i hovedsagen med græske bogstaver. Periode hvor græsk var i brug Figur 1. Faser af det ægyptiske sprog. sprog blev det naturligvis i stigende grad påvirket af den almindelige udvikling i det levende sprog. Nyægyptisk er et sprogtrin kendt fra et stort antal breve, administrative tekster og andre dokumenter fra slutningen af Det Ny Rige, også kaldet Ramessidetiden ( f.v.t.). Demotisk er betegnelse for de sprogtrin, der skrives med den demotiske skrift. Stort set alle typer tekster kunne skrives på demotisk, hvis forskellige faser benævnes efter navnene på de fremmede, som i sentiden havde magten i Ægypten: persisk- ( f.v.t.), ptolemæisk- ( f.v.t.) og romersk-demotisk (30 f.v.t.-452 e.v.t.). I perioden fra ca. 300 f.v.t til ca. 300 e.v.t. er de to vigtigste administrationssprog i Ægypten græsk og demotisk. Koptisk, en forvanskning af ordet ægyptisk, er navnet på den seneste fase af det oldægyptiske sprog. Allerede i det 1. århundrede e.v.t. gjorde man forsøg på at skrive enkelte magiske tekster med græske bogstaver formodentlig for at sikre en korrekt udtale af ordene, hvad der var en forudsætning for, at teksten kunne få den rette virkning. I modsætning til det græske alfabet, der har tegn for vokaler, gengav de eksisterende skriftsystemer, hieroglyffer, hieratisk og demotisk, nemlig kun sprogets konsonanter. Med udbredelsen af kristendommen i Ægypten i det 3. århundrede e.v.t. blev det efterhånden nødvendigt at oversætte biblen til ægyptisk. Valget af den græske skrift skyldtes formodentlig flere forhold. For det første et ønske om at formidle evangelierne i ægypternes eget dagligsprog og dermed i et skriftsprog, som sammenlignet med datidens skriftsystemer (demotisk, hieratisk og ptolemæisk) ville være nemmere tilgængeligt. Med den græske skrift ville man også lettere kunne indarbejde de mange kristne begreber, der var ukendte for ægypterne, som f.eks.»synd«. Endelig var de traditionelle skriftsystemer for 01_verdens(v11-5k).indd 10 25/05/11 13:56:05
11 kompromitterede, da de var snævert forbundet med den gamle ægyp- 11 tiske, hedenske kultur. Ægyptisk eller koptisk, som det nu kaldes, blev da skrevet med det græske alfabet suppleret med ni bogstaver, dannet af hieroglyffer, for at gengive lyde, der ikke findes på græsk. Det drejer sig f.eks. om = lyden sch fra demotisk afledt af, hvis oprindelige fonetiske værdi er SA (sja) = lyden f fra demotisk afledt af, hvis oprindelige fonetiske værdi netop var f = lyden ti fra demotisk afledt af, hvis oprindelige fonetiske værdi var dit, som udviklede sig til ti = lyden dj fra demotisk afledt af, hvis oprindelige fonetiske værdi var DA (dja) Selvom koptisk uddøde som talesprog for ca. 700 år siden, bruges det, som ovenfor nævnt, stadig som liturgisk sprog i den koptiske kirke. Rødder og fravær af vokaler i skriften Ægyptisk har i en meget fjern fortid sandsynligvis været en del af den sprogæt, som de semitiske og hamitiske sprog også er udgået fra. Det har blandt andet det til fælles med disse sprog, at ordenes betydning er bundet til og afledt af en given rækkefølge på normalt tre konsonanter, kaldet en rod. Alle ord med samme rod, dvs. som indeholder samme rækkefølge af tre konsonanter, vil have denne grundbetydning til fælles. Tager man f.eks. roden ḥ-t-r, finder man her en række ord med betydninger såsom»skat«,»løn«,»nødvendighed«,»tvilling«,»dørstolpe«og»hest«. Umiddelbart kan det være svært at se sammenhængen mellem disse ord, men anskuer man denne række af betydninger ud fra ordet»åg«, som også skrives ḥtr, nærmer vi os en grundbetydning af roden ḥtr. Hvad, der eksempelvis er en byrdefuld nødvendighed tvang, skat, åg for den ene, vil blive til løn for en anden. Heste blev som oftest kun brugt parvis som trækdyr; den enkelte hest blev derfor kaldt»den som hører til åget«. Også dørstolper optræder kun parvist osv. Fælles ophav i en fælles rod betyder imidlertid ikke, at de afledte ord har lydt ens. De har haft forskellige vokaler og andre morfologiske og/eller fonetiske forskelle. Men disse kommer ikke frem i nogen af de faraoniske skriftsystemer, der alle er konsonantskrifter. Da man senere skrev ægyptisk (koptisk) med de græske bogstaver, fik man også vokalerne med, og de viser blandt andet, at der også i ældre tid må have været betydelige dialektforskelle, som bare ikke kom til udtryk i skriften. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor ægypterne udviklede en konsonantskrift, og ikke, som i Mesopotamien, en stavelsesskrift. Én forhieroglyffer 01_verdens(v11-5k).indd 11 25/05/11 13:56:05
12 12 verdens skrifter klaring går ud på, at de ægyptiske ord, herunder også verber, har haft en meget ringe morfologisk variation. De bøjes ikke på samme komplicerede vis som verberne i de semitiske sprog. Til gengæld er syntaksen ret kompliceret. Kort og godt, når man kun i ringe grad kan se, hvilke former man har med at gøre, er det fordi, der ikke er noget særligt at se. En anden forklaring vil se skriftens utilbøjelighed til at gengive alle former for variation, det være sig dialektale forskelle eller grammatisk fleksion, som udtryk for det grundtræk ved ægyptisk kunst, der skal omtales i næste afsnit, nemlig at ville gengive det væsentlige, det inalienable og ikke det, som kunne være resultatet af en observation eller en bestemt synsvinkel. Dialektforskelle og grammatiske bøjninger er efter denne forklaring»uvæsentlige«. De to forklaringer er ikke uforenelige og udsiger begge noget centralt. Skrift og billeder Som al ægyptisk kunst i både tre og to dimensioner er billederne ikke grafiske gengivelser af egentlige objekter. I ægyptisk kunst arbejdede man ud fra en forestilling dvs. en ægyptisk forestilling om udseendet af det, der skulle afbildes. Kunsten forestiller, men afspejler ikke genstanden eller imiterer naturen. Den medtager ikke kunstnerens synsvinkel og er derfor ikke umiddelbart afhængig af observationer. Den anvender ikke forkortninger og perspektiv, men er objektcentreret. Et ægyptisk billede gengav således ikke»virkeligheden«, som den kunne ses, men som den er. Kunstneren skabte på grundlag af et (i traditionen udviklet og forankret)»mentalt billede«, dvs. en forestilling om den kategori, som emnet tilhører i den ægyptiske klassifikation af verden. Det mentale billedes beskaffenhed hviler i sidste instans på visheden om, at objektet har visse træk, uden hvilke man ikke kan tale om dets»eksistens«. Man kan sige, at ethvert objekt har nogle»uundværlige«egenskaber, som ikke kan erhverves og ikke kan afhændes. De kan ikke fjernes fra objektet, uden at det ophører med at være det, det skal være. De kræver at blive gestaltet, hvis man overhovedet skal kunne tale om gengivelse. Hieroglyfferne forestiller bogstaveligt alt mellem himmel og jord og klassificeres traditionelt i grupper, såsom mænd, kvinder, guder, dele af menneskekroppen, pattedyr, dele af pattedyr, fugle osv., træer og planter, himmel, jord og vand, bygninger og dele heraf osv. (fig. 2). I de første to årtusinder er der ikke mere end ca. 900 tegn i brug og normalt langt mindre mens man i græsk-romersk tid når op på ca tegn, bl.a. fordi tegnenes ikoniske anvendelse (se nedenfor) spiller en voldsomt forøget rolle. 01_verdens(v11-5k).indd 12 25/05/11 13:56:05
13 Skibe og dele af skibe 13 Møbler i hjemmet og til begravelser Tempelmøbler og hellige symboler Kroner, beklædning, stave m.m. Krigsførelse, jagt og slagtning Landbrug, håndværk og andre erhverv Reb, fiber, kurve, tasker m.m. Figur 2. Eksempler på klassifikation af hieroglyffer. 01_verdens(v11-5k).indd 13 25/05/11 13:56:08
14 14 verdens skrifter Hieroglyfferne blev som regel»skrevet«med en vis omhu og findes derfor typisk hugget ind i sten og skåret i eller malet på træ eller andre glatte(de) flader. På papyrus brugte man derimod forenklede former såkaldte kursiv-hieroglyffer og således udvikledes med tiden forskellige typer håndskrift. Inden der ses nærmere på, hvorledes hieroglyfskriften egentlig fungerer, skal de øvrige skriftformer (fig. 3 og 4) kort omtales. Hieroglyffer skåret i og malet på træ. 01_verdens(v11-5k).indd 14 25/05/11 13:56:08
HIEROGLYFSKRIFTEN. udvikling & afvikling. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 HIEROGLYFSKRIFTEN udvikling & afvikling Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hieroglyfskriften udvikling & afvikling Af Erik Ansvang Ét er reliefferne og symbolerne, ét andet er selve skrivekunsten hie
Læs mereIngen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet.
Spejder: Den fantastiske fortælling Formål Gennem mærkeforløbet skal spejderne møde også mindre kendte - fantastiske fortællinger fra bibelen gennem aktiviteter. Spejderne skal bruge andre fremstillinger
Læs mereDet vides ikke, hvilket skriftsprog
Udviklingen af det koreanske skriftsprog af forskningsbibliotekar, cand.phil. Bent Lerbæk Pedersen Det vides ikke, hvilket skriftsprog koreanerne anvendte, før de adopterede de kinesiske tegn. Kineserne
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereKun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereq Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin
Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs merePRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11
PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereForside. Johannes Åbenbaring
Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereVikingerne Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereDe første teorier 1om verden
De første teorier 1om verden Den græske astronom, matematiker og geograf Ptolemaios Geographia fra 150 e.v.t. indeholder instruktioner til at tegne kort over oikumene, dvs. over hele den beboede verden.
Læs mereMoses med horn. Et af de mest berømte kalkmalerier fra Kirkerup Kirke forestiller Moses med horn. (Fortsættes)
Kirkerup Kirke Kirkerup Kirke er bygget omkring år 1100. Den er hvidkalket med et rødt tårn. Inde i kirken er der en masse kalkmalerier. Kalkmalerierne er malet på to forskellige tidspunkter. De ældste
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereFra mundtlig til skriftlig kultur historie og konsekvenser
Fra mundtlig til skriftlig kultur historie og konsekvenser SØREN SØGAARD, CAND. MAG. TIDLIGERE GYMNASIELÆRER, SENERE JOURNALIST, FORFATTER OG OVERSÆTTER. SE MERE PÅ WWW.SOEREN-SOEGAARD.DK Artiklen bygger
Læs mereSTUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN
ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton
Læs mereHvorfor taler vi ikke latin i dag?
Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer
Læs mereBIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK
BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereHverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereSAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV
SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereOpfordrer kristentroen til ødselhed eller til nøjsomhed?
1 Prædiken til palmesøndag 13. april kl. 10.00 i Engesvang. Musikgudstjeneste Palmesøndag 1. april kl. 10.00 3 dåb 176 Se hvor nu Jesus træder 57 Herre, fordi du (NT læsning) 192 Hil dig frelser og forsoner
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereB I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber
B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs merePå vandring med Blicher
Hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 6 øverste grønne menupunkter henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier, artikler, video og lydfortællinger
Læs merePascals trekant. Hvad er matematik? B, i-bog ISBN: 978 87 7066 494 3
Pascals trekant Det mest bemærkelsesværdige ved Pascals trekant er formentlig, at den for en gangs skyld ikke går tilbage til grækerne. I stedet har den gamle indiske, muslimske og kinesiske rødder, der
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereOVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG
TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereKort bemærkning om MAGISKE KVADRATER
Kort bemærkning om MAGISKE KVADRATER Ivan Tafteberg Jakobsen, Århus Statsgymnasium. Juli 2008. Et magisk kvadrat af orden n er en kvadratisk opstilling af de hele tal fra 1 til n 2 således at summen af
Læs mereBETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1
BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs merek a l l i g r a f i s k wo r k shop o r i o l m i r ó & a l l a n da a s t ru p j y d e ru p h ø j s ko l e, da n m a r k 2 8 j u n i 4 j u l i 2 0 1
S k a l l i g r a f i s k wo r k shop o r i o l m i r ó & a l l a n da a s t ru p j y d e ru p h ø j s ko l e, da n m a r k 2 8 j u n i 4 j u l i 2 0 1 5 n ot h i n g quite says»i love yo u«like the ro
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereF R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk
1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.
Læs merePORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.
CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter
Læs mereIndledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?
Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er
Læs mereDansk 0.klasse. Selvevaluering Bifrost
Arbejdsplan dansk 0.klasse fabler start august Emne: We are all mad Tema: Fabler Historien Alice i Undreland er en god historie og fabel, hvori der indgår en masse dyr, som har menneskelige egenskaber.
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereÅrsplan for 0. klasse 2014/2015
Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at
Læs mereAntisemitisme stammer ikke fra Tyskland:
ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i
Læs mere4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord
1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereDansk Færdigheds- og vidensmål Klasse Delmål Slutmål
1. klasse Arbejdet i 1. klasse har som mål at barnet bliver kendt med og kan skrive de store bogstaver Folkeeventyret er det centrale fortællestof. Ved siden af eventyrerne fortæller man om den omgivende
Læs mereIkke gennemgået stof Fordybelse Formidling
Skriftlige opgaver i faget Generelle krav: Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling SSO på Hf Opgaveformuleringen fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag krav om fordybelse konkret
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereIkoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014
Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke
Læs mereBiblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015
Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereTekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord
1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød
Læs mereMidfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391.
1 Midfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereByg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereNilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF
Nilen Ægyptens gave Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Gymnasiet/HF Tekst: etnograf Peter Bjerregaard Indledning Dette hæfte er lavet i forbindelse med
Læs merehistorie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen
BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereElvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard
Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------
Læs mereUdsmykning i kirken INDLEDNING
2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereTrekanter. Frank Villa. 8. november 2012
Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet
Læs mereBilledordbogen DigTea
a Billedordbogen cb DigTea John Præstegaard a Billedordbog cb DigTea John Præstegaard ABC-billedordbogen John Præstegaard 1. ebogsudgave, 2013 DigTea Illustration: John Præstegaard Grafisk tilrettelægning:
Læs mereVikingernes billedfortællinger
Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler
Læs merePeriode Emne Beskrivelse Mål
Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde
Læs mereKODE OG KOMPAS AKTIVITET
KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,
Læs mereReligionernes spiseregler
Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE
ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereTekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51
Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereInspirationskatalog til Museum uden mure. Ved Birgitte Kirkhoff Eriksen
Inspirationskatalog til Museum uden mure Ved Birgitte Kirkhoff Eriksen KUNST I BYRUMMET Kunst, der glæder og overrasker Internationale eksempler: Wanås Skulpturpark, Sverige Art Basel, Schweiz Münster,
Læs mereLindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.
Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste
Læs mere