Selvrealisering som selvrefleksion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvrealisering som selvrefleksion"

Transkript

1 Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver dog ofte lagt efter selvets ambitioner om realisering, men hvad er selvrealisering egentlig? Gud skal være glad. Gennem Gud får man frelse, det evige gode liv. Det var engang udgangspunktet for individet, når lykken skulle findes - den tilbød Gud. Samfundet har i dag sekulariseret sig fra Guds vågende øje, men Gud lever stadig, nu bare i milliardtal. Den enkelte er blevet sin egen herre, befaler og i sidste ende sin vågende Gud. Individet står til ansvar for sig selv, når det kommer til at finde et mål med hverdagen her opstår selvrealiseringen i sin selvcentrede form. Hvad vil du? Spørgsmålet langt de fleste i Danmark stiller sig selv allerede fra børnehaven. Hvad vil jeg? Normer som familie og arbejde er blevet skrevet ind de flestes underbevidsthed. Individet stræber, ifølge psykolog Jan Tønnesvang, efter at opnå succes både på familie og arbejdsområdet. De to områder bliver til arenaer, hvor en daglig kamp skal slås for at indfri forventninger og normer. Ambitionen bliver at realisere sig selv. Skulle man blive velsignet med den gave at have succes i begge arenaer, opstår problematikken. Individet ender med at være fanget i privilegiernes fængsel. Man ender i en situation, hvor den enkelte stresses af målet om selvrealisering. Men hvorfor søger vi så at realisere os selv? I de forskellige arenaer, hvor slaget om selvrealisering kan vindes eller tabes, dikterer normer og forventninger, hvordan individet skal agere. Det mener Jan Tønnesvang. Derfor bliver selvrealiseringsmålet i mange tilfælde defineret af de ydre rammer, argumenter psykologen. Samtidig har individet sine personlige ambitioner, og netop sammenstødet mellem normrealisering og selvrealisering giver spændinger. Normrealisering handler om, at man som individ gerne vil ses som en bestemt type. Man glemmer sine egne behov, fordi man gerne vil indfri forventninger og følge normerne, der eksisterer på arbejdet og i hjemmet, forklarer Jan Tønnesvang. Anerkendelse Man kan krydse armene og føle sig hævet over pøblens stræben, men alle påvirkes af normerne i samfundet. Filosof Simon Laumann Jørgensen reflekterer over problemstillingen, som, han mener, er universel. Alle søger anerkendelsen i fællesskabet. Mennesket har et stærkt begær efter fællesskab. Hvis man ikke har sociale relationer at blive tilfredsstillet gennem, har man kun sig selv, individet. Det er ikke nok, sammenfatter

2 filosoffen. Fællesskabet findes i de førnævnte arenaer, hvor individet kan søge anerkendelse. Simon Jørgensen uddyber, hvordan ens selvbillede bliver skabt som resultat af ens relationer med andre mennesker og fællesskaber. Derfor kan man ikke være et selvrealiserende individ uden sociale relationer, ifølge Simon Jørgensen. Synet på ens egen identitet dannes ud fra, hvordan man gerne vil ses, og hvordan man tror, man betragtes. Man kan kun være det, som man er anerkendt for at være, forklarer professoren. Selvrealiseringen er altså som et ubrydeligt fællesfængsel, som fanger individet bag sine anerkendelses tremmer. Trangen til anerkendelse fandtes allerede, da man i sin tid håbede på Herrens frelse, men det senmoderne samfund har flyttet fokus væk fra Gud. Det senmoderne, selvcentrede individ Selvrealiseringstrenden er et overskudsfænomen, der ikke går meget længere tilbage end et kvart århundrede, mener sociolog Michael Hviid Jacobsen. Han beskriver, hvorledes arbejdet i bondesamfundet ikke tillod selvrealisering med lange, fysisk hårde arbejdsdage. I nutidens videnssamfund er tvang, tradition og kummerlige vilkår svundet. Tidsmæssigt, økonomisk og materielt er man blevet fritstillet, forklarer sociologen. Det har banet vej for, at individet har fået en mere central rolle. Frisættelsen til at jagte selvrealisering har bragt individualiseringen med sig. Den enkelte er i et evigt centrum. Det presser både individet, der er i fokus, hvilket kan være udmattende, men det presser også andre, der skal kæmpe om opmærksomheden, ræsonnerer Michael Jacobsen. Teolog og forsker Christian Hjortkjær anskuer selvrealiseringsfænomenet fra et andet perspektiv. Et teologisk, eksistentialistisk perspektiv. Christian Hjortkjær ser blandt andet tendensen som en modreaktion på kristendommens mangeårige dominans over samfundets daværende tankegang. Tidligere var det Herren, som foldede livet ud for mennesket; som fortalte det enkelte individs livshistorie. Ifølge teologen hersker forestillingen om, at man i kristendommen passivt modtog Guds frelse, som var det endelige mål. I dag er målet den aktive selvrealisering. Christian Hjortkjær argumenterer for, at begrebet selvrealisering er et andet ord for fortidens frelse. At realisere sig selv bliver forsøget på at opnå maksimal lykke, et evigt stadie af glæde nutidens frelse. I den nutidige frelse er mulighederne bare uendelige. Vi skal hele tiden realisere os selv, men vi tør ikke, fordi vi er bange for de fravalg, vi

3 tager, når vi vælger til. På en måde er det en religiøs forestilling, at mennesket indeholder uendeligt potentiale. Det er guddommeligt syn på selvet, siger Christian Hjortkjær. Hvor mennesket i Biblen er syndigt, er realiseringsmålet set som en gode, ifølge Christian Hjortkjær. Man tror, man bliver lykkelig af at opnå sit fulde potentiale, påpeger teologen. Spørgsmålet: Hvad vil jeg?, bliver et stort spørgsmål, fordi individet tror, at det kan det hele, siger Christian Hjortkjær. Men individet kan ikke leve op til alle forventningerne i familie- og arbejdsarenaen samtidig, det er alle eksperterne enige om. Det guddommelige selv med dets uendelige muligheder og potentiale er altså en illusion, understreger Christian Hjortkjær, der slår fast, at menneskets potentiale er begrænset af dets eget behov for selvrealisering. Derfor er individet sin egen Gud, fanget i kampen om anerkendelse fra familie- og arbejdssfæren. Selvet er, som Christian Hjortkjær vurderer, et produkt af forestillingen om selvrealisering.

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

3.4 Giv dit lederskab karakter

3.4 Giv dit lederskab karakter Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

Mod et balanceret arbejdsbegreb

Mod et balanceret arbejdsbegreb WORKING PAPER 2006-3 Steffen Korsgaard Mod et balanceret arbejdsbegreb Department of Management Mod et balanceret arbejdsbegreb Steffen Korsgaard Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus ii Indledning

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Den enkeltes livsmuligheder i fællesskaber

Den enkeltes livsmuligheder i fællesskaber 1 Den enkeltes livsmuligheder i fællesskaber Ida Schwartz Den historiske rejse, som personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har foretaget, fra centralinstitutionens gruppeliv over kollektive

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere