Skruedyrenes evolution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skruedyrenes evolution"

Transkript

1 Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres. Biologisk systematik (taxonomi) har to formål: dels at give en praktisk klassifikation, som kan bruges når forskere kommunikerer, og dels at afspejle arternes evolution, dvs. slægtskabet mellem arterne. For at udlede arternes slægtskabsforhold går man ud fra, at de arter der ligner hinanden mest, er nære slægtninge. Man kan f.eks. vælge at sammenligne arternes DNA sekvenser. De arter som har meget ens DNA sekvenser vil være tættere beslægtede end arter der har meget forskellige DNA sekvenser. Slægtskabstræer, bygget vha. DNA sekvenser, underbygges og sammenlignes næsten altid med slægtskabstræer baseret på organismernes form og funktion. I denne opgave skal I lave et slægtskabstræ for gruppen af organismer kaldet skruedyr. På en videnskabelig ekspedition til det sydlige Indien har et forskerteam fundet et bemærkelsesværdigt intakt skruedyr-fossil. Fossilet er blevet dateret, og man fandt, at det er det ældste kendte skruedyr. Forskerne mener, at fossilet er stamfader til alle nulevende skruedyr. Fig 1. Stamfader fossil: Archeskruedyret Man er ret sikker på, at de nulevende skruedyr nedstammer fra én fælles forfader (dvs. gruppen er monofyletisk) idet skruedyrene deler mange helt særlige karakteristika. F.eks. har skruedyrene ingen ydre kønsdele og sanseorganerne er stærkt reducerede. Med det nye fund af archeskruedyret er det nu muligt at udlede slægtskabsforholdet mellem de 8 nulevende skruedyr på figur 2 og tegne et slægtskabstræ, der viser skruedyrenes evolutionshistorie.

2 Fig 2 Opgave 1 Definer et antal karakterer f.eks. 8 forskellige og angiv hvilke typer karakterstadier der findes. F.eks. Karakter Karakterstadie 1 Kropsstruktur Glat/gevind 2 Hovedstørrelse Stor/lille 3 Lang krop med/uden Det er nemmere at bygge et slægtskabstræ, hvis der kun vælges karakterer der har to mulige karakterstadier. Opgave 2 Sammenlign karakterstadierne på de nulevende skruedyr med karakterstadierne på skruedyrenes forfader. Hvor er der sket ændringer, dvs. evolution? Denne sammenligning gøres lettest og mest overskueligt ved at opstille en evolutionsmatrice. Karakter \ art A B C

3 I matricen angiver 0 at der ikke er sket en ændring i forhold til stamfaderskruedyret (karakterstadiet er ens og skruedyret har det oprindelige karakterstadie). 1 angiver at der er sket evolution og at skruedyret har fået et nyt karakterstadie (skruedyret har nu et afledt karakterstadie). Opgave 3 Sammenlign de nulevende skruedyr. Hvilke skruedyr har udviklet sig i samme retning? Dette gøres ved at optælle hvor mange afledte karakterstadier arterne har til fælles. Husk de afledte karakterstadier er angivet som 1 taller i evolutionsmatricen. Det er igen en god ide, at opstille en matrice, der giver overblik over sammenligningen af arterne. art \ art A B C. A 1 1 B 2 C. Tallet 2 i matricen angiver at art B og C har 2 fælles afledte karakterstadier (dvs. to karakterer, hvor både A og B har 1 taller i evolutions matricen) A og B har derimod kun et fælles afledt karakterstadie. Opgave 4 Udled skruedyrenes evolution ved at tegne skruedyrenes slægtskabstræ ud fra matricen i opgave 3. Det mest sandsynlige slægtskabstræ er det træ, der kræver færrest evolutionære ændringer. Det kan være lidt af et puslespil at finde træet med færrest ændringer. Jo flere arter man arbejder med jo flere træer kan der tegnes. Fire arter giver 15 mulige træer, 6 arter giver 945 muligheder. Forholdet mellem antal arter (n) og antal mulige træer (N t ) beskrives med N t = (2n-3)!/ 2 n-2 (n-2)! Da der med 9 skruedyr er mere end 2 millioner mulige træer bliver vi her nød til at tage udgangspunkt i en fornuftig gruppering af skruedyrene på baggrund af skruedyrenes overordnede form. En god metode er:

4 1. Lav grupper af skruedyr der har mange fælles afledte karakterstadier. Se på matricen i opgave 3 og på figur Tegn alle de mulige træer med grupperne for enden af grenene. Herunder er vist et eksempel. 3. placer de afledte karaktererstadier på grenene i træerne. F.eks. Har både ABC og DEF alle gevind. Gevind 4. Find det træ der kræver færrest ændringer af karakterstadier, dvs. det træ hvor du skal placere karakterstadierne færrest gange. 5. Arbejd videre med træet med færrest ændringer. Split grupperne op og placer arterne på træet. Hvis der er grupper der indeholder 3 eller flere arter må du se om der er to arter der er mere ens og end den tredje. Hvis det er tilfældet, skal de to arter placeres tættere på hinanden. Herunder ses et ex på et færdigt træ:

5 Opgave 5 Placer karakterstadierne på grenene i træet så man kan se hvor f.eks. hovedstørrelse lille er opstået. Er nogle af karakterstadierne opstået flere gange? Hvis ja, er det muligt at tegne et nyt træ hvor det ikke er tilfældet? Hvilket træ angiver den mest sandsynlige evolutionære historie? Opgave 6 Sammenlign med de andre slægtskabstræer der er blevet bygget i klassen. Er i nået frem til den samme evolutions historie? Hvis i har fået forskellige træer, hvad kan årsagen da være til det? Hvordan kan man opnå er mere sikkert træ? Dvs. at alle vil nå frem til det samme træ? Perspektiverende spørgsmål Hvis man bygger et slægtskabstræ vha. DNA sekvenser, hvilke karakterer sammenlignes da? Hvilke mulige karakterstadier er der? Hvorfor giver slægtskabstræer baseret på DNA sekvenser ofte mere direkte information om evolution end slægtskabstræer baseret på form og funktion?

700.000 ÅR GAMMELT DNA

700.000 ÅR GAMMELT DNA Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Introduktion til Evolutionsteori

Introduktion til Evolutionsteori Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2008

27611 Eksamen Sommer 2008 27611 Eksamen Sommer 2008 Dette sæt indeholder 10 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan under selve eksamen ( juni 2008 klokken 15:00-19:00). DNA/Protein

Læs mere

Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier

Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Isa Kirk Biotech Academy Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 2. november 2010 1 Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

Immunologisk bioinformatik

Immunologisk bioinformatik Immunologisk bioinformatik Øvelsesvejledning Introduktion til øvelsen Når man i dagligdagen taler om influenza, bliver virussen ofte forbundet med forbigående og ufarlig sygdom. Som regel har mennesker

Læs mere

SKOVTUREN Tag på skovtur. I skal bruge: tre terninger og en skovtur. 1 6 7 8 3 2 9 10 4 5 11 12 Spillet går ud på at komme først ud i skoven og hjem igen. 12 hjem igen SPILLETS GANG 5 6 11 4 9 10 2 3 8

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Dag 2 - Primaternes kendetegn, stamtræ og evolution

Dag 2 - Primaternes kendetegn, stamtræ og evolution Dag 2 - Primaternes kendetegn, stamtræ og evolution Program for Dag 2 De fem primatgrupper (15 minutter) Aktivitet 1: Primatgruppernes særegne karaktertræk (20 minutter) Pause (10 minutter) Introduktion

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

BM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47

BM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47 BM121 Resume af tirsdags forlæsningen, Uge 47 Morten Källberg (kallberg@imada.sdu.dk) 22/11-2005 1 Probabilistiske modeller Vi vil i det følgende betragte to forskellige måder at evaluerer en given model

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole Uge Emne 32 Introuge 33 - Færdsel 35 Kompetenceområder/mål Færdselslære Trafikal adfærd Egen sikkerhed Ansvar Færdigheds-og vidensmål færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. reducere risiko for tilskadekomst

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser

Læs mere

Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser

Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser 4 Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser Biaka pygmæ Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik

Danmarks Tekniske Universitet. Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik Danmarks Tekniske Universitet Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik Indledning De følgende sider giver en gennemgang af de øverlser i har lavet under jeres besøg på DTU, som en del af

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Find de billeder som vises i begge kasser. Papiret kan eventuelt foldes på midten først - kig først på den øverste kasse. Vend papiret og se om du

Find de billeder som vises i begge kasser. Papiret kan eventuelt foldes på midten først - kig først på den øverste kasse. Vend papiret og se om du Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.8.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.8.1.1.da Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.8.2.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.8.2.1.da Navn: Klasse: 254 Materiale

Læs mere

Menneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1

Menneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1 Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne opgaver til del 1 Sydamerika Darwin finder et stort fossil. Se om du kan genkende

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Dag 3 - DNA og anvendt genetik

Dag 3 - DNA og anvendt genetik Dag 3 - DNA og anvendt genetik Program for Dag 3 Hvordan skelner vi arter fra hinanden ved hjælp af DNA? (10 minutter) Aktivitet 1: Genetiske forskelle mellem arter Vildtkødmarked (25 minutter) Pause (10

Læs mere

Modeller og simulering af kunstig liv

Modeller og simulering af kunstig liv Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Er oprindelsen til. landdyrene at finde. blandt fiskene? omkring Øvre Devon, dvs. slægterne. Af Paul Garner, BSc

Er oprindelsen til. landdyrene at finde. blandt fiskene? omkring Øvre Devon, dvs. slægterne. Af Paul Garner, BSc Er oprindelsen til landdyrene at finde blandt fiskene? Af Paul Garner, BSc de fleste diskussioner vedr. tetrapodernes oprindelse omkring Øvre Devon, dvs. slægterne For darwinister er den påståede overgang

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Stamtræets. udvik. Af Tom Fenchel

Stamtræets. udvik. Af Tom Fenchel 12 Stamtræets udvik Forestillinger om livets udvikling over geologisk tid har ændret sig gennem de sidste ca. 130 år i takt med øget kendskab til nulevende såvel som uddøde organismer. Molekylærgenetiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Jagten på plantestoffer

Jagten på plantestoffer Jagten på plantestoffer 9 Anne Adsersen, lektor cand. pharm.*, Inst. for Medicinalkemi, aad@farma.ku.dk Henning Adsersen lektor emeritus, cand. scient.*, Biologisk Inst., adser@bio.ku.dk *Københavns Universitet

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Genetiske afstande og afstandsmatricer

Genetiske afstande og afstandsmatricer Genetiske afstande og afstandsmatricer Denne vejledning indeholder en række små øvelser og opgaver der illustrerer, hvordan man ud fra genetiske sekvenser kan udregne en gennemsnitlig evolutionær afstand

Læs mere

spontane opståen er i sig selv ekstremt usandsynlig.

spontane opståen er i sig selv ekstremt usandsynlig. Der er væsentlig flere edderkopper omkring os, end de fleste bryder sig om at tænke på. Men op med humøret. For uden edderkopperne ville vi kvæles i irriterende insekter. Zoologisk Museum i København byder

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

At trække vejret roligt om natten

At trække vejret roligt om natten Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion:

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

En lille fjer til fem dinoer

En lille fjer til fem dinoer En lille fjer til fem dinoer [En artikel der ikke blev plads til i ORIGOs diskussionstemanumre 131/132] Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer, efter en idé i det svenske Genesis Tegning fra The mammals

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

Sammenhængskomponenter i grafer

Sammenhængskomponenter i grafer Sammenhængskomponenter i grafer Ækvivalensrelationer Repetition: En relation R på en mængde S er en delmængde af S S. Når (x, y) R siges x at stå i relation til y. Ofte skrives x y, og relationen selv

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Henrik Bulskov Styltsvig

Henrik Bulskov Styltsvig Data Mining Henrik Bulskov Styltsvig Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk Målsætning Data

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

En konsangvinitetsbetegnelse II

En konsangvinitetsbetegnelse II Personalhistorisk Tidsskrift 1988:2 side 183. En konsangvinitetsbetegnelse II Af Knud Højrup Det har desværre vist sig at min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1987:2, har været for uklart skrevet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 Institution Uddannelse VUC Vestegnen Hfe-flex Fag og niveau Biologi C Kursisterne er et såkaldt

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen moffe42@imada.sdu.dk Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,

Læs mere

Evolutionsteorien. fundamentet for den moderne biologi. AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Nat.au.dk/foredrag

Evolutionsteorien. fundamentet for den moderne biologi. AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Nat.au.dk/foredrag Evolutionsteorien fundamentet for den moderne biologi Evolutionsteoriens endegyldige fremsættelse George Lyell 18. juni, 1858 JD Hooker Wallace 1. juli, 1858 Darwins inspirationskilder Geologi Fossiler

Læs mere

Årsplan for faget:! Biologi 9. Klassetrin Skoleåret!2013/14 Lærer:!! Martin Svinkløv

Årsplan for faget:! Biologi 9. Klassetrin Skoleåret!2013/14 Lærer:!! Martin Svinkløv Årsplan for faget:! Biologi 9. Klassetrin Skoleåret!2013/14 Lærer:!! Martin Svinkløv Mål og indhold for Biologi i 9. klasse 2013/14 på Øse Efterskole: Overordnede formål og værdier Denne årsplan for 9.

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet?

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet? 1 Er mennesket Intelligent Design? Intelligent design er en teori som tager udgangspunkt i den videnskabelige forskning. Men den savner desværre den filosofiske dimension samt en forklaring på livets tilblivelse

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården

Læs mere

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Projekt Danske Dyrenavne set i pædagogisk perspektiv Af Søren Breiting, MIND (Forskningsenhed for Matematik-, IKT- og Naturfags Didaktik) Institut

Læs mere

AFLEDT BRUG AF INDHOLD, DER ER OFFENTLIG EJENDOM FOKUS PÅ FILMINDUSTRIEN SAMMENFATNING

AFLEDT BRUG AF INDHOLD, DER ER OFFENTLIG EJENDOM FOKUS PÅ FILMINDUSTRIEN SAMMENFATNING AFLEDT BRUG AF INDHOLD, DER ER OFFENTLIG EJENDOM FOKUS PÅ FILMINDUSTRIEN SAMMENFATNING Maj 2017 AFLEDT BRUG AF INDHOLD, DER ER OFFENTLIG EJENDOM FOKUS PÅ FILMINDUSTRIEN SAMMENFATNING www.euipo.europa.eu

Læs mere

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II Erik Thomsen Jordens historie udgør 1/3 af al tid Der har eksisteret liv på Jorden i 9/10 af den tid planeten har eksisteret Jordens størrelse gør, at den kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk

Læs mere

Millioner år. H. sapiens. Pt. verus. Pt. vellerosus. Pt. paniscus. Pt. schweinfurthii. Pt. troglodytes

Millioner år. H. sapiens. Pt. verus. Pt. vellerosus. Pt. paniscus. Pt. schweinfurthii. Pt. troglodytes udvekslingsmuligheder, som benytter sig af alle mulige tricks lige fra øgede mutationsfrekvenser i de enkelte aminosyrer over større udskiftninger af DNA-stumper til kæmpe omstruktureringer i hele genomet.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Immunologisk Bioinformatik

Immunologisk Bioinformatik Immunologisk Bioinformatik Et undervisningsmateriale til de danske gymnasier Af Isa Kristina Kirk Materialet er lavet af Isa Kristina Kirk for Biotech Academy ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere