Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune om Samsø Sundheds- og Akuthus
|
|
|
- Arnold Michelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune om Samsø Sundheds- og Akuthus 19. december 2012
2 1. BAGGRUND FOR SAMARBEJDSAFTALE Med indgåelsen af denne samarbejdsaftale ændres det hidtidige Samsø Syge- og Sundhedshus til Samsø Sundheds- og Akuthus. Baggrunden for ændringen er, dels at det skønnes, at det ikke fremover vil være muligt at rekruttere læger til de 3 hidtidige sygehuslægestillinger på Samsø, dels at der længe har været et regionalt ønske om at reducere det dobbelte lægelige døgnberedskab på Samsø af henholdsvis sygehuslæger og praktiserende læger. Hertil kommer, at ændringen falder i tråd med Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og PLO-Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet (akutaftalen). Dog med den tilføjelse, at på Samsø vil akutaftalen være gældende hele døgnet og ikke kun i de praktiserende lægers vagttid. Den største følge af ændringen er, at de samlede akutte lægelige funktioner udelukkende varetages af praktiserende læger. 2. AFTALE OG SAMARBEJDE OM SAMSØ SUNDHEDS- OG AKUTHUS MELLEM REGION MIDTJYLLAND OG SAMSØ KOMMUNE Aftalen om Samsø Sundheds- og Akuthus indgås som en del af sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune. Der eksisterer en styregruppe for sundhedsaftalen, som ligeledes vil fungere som styregruppe for Samsø Sundheds- og Akuthus. Med henblik på at sikre et godt samarbejde på alle niveauer nedsættes endvidere en række grupper, jf. nedenstående model. Region Midtjylland Regionsrådet Samsø Kommune Kommunalbestyrelsen Styregruppe for sundhedsaftalen Ledelsesgruppe - 2 -
3 2.1 Tværgående grupper i Samsø Sundheds- og Akuthus Styregruppen for sundhedsaftalen Styregruppen drøfter og træffer afgørelse om overordnede spørgsmål i relation til sundhedsaftalen, ressourcer, økonomi, mv. Grundlæggende ændringer i sundhedsaftalen skal tiltrædes politisk. Styregruppen mødes 2 gange årligt. Styregruppen består af: Driftsdirektøren i Samsø Kommune Afdelingschefen i Hjemmeplejen i Samsø Kommune Afdelingschefen i Sundhedsafdelingen i Samsø Kommune Afdelingschefen/kontorchef i Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland Centerledelsen for Akutcentret Aarhus Universitetshospital Afdelingsledelsen på Samsø Sundheds- og Akuthus Afdelingssygeplejersken på Samsø Sundheds- og Akuthus Praktiserende læge(r) fra Samsø Chefjordemoder fra Aarhus Universitetshospital Styregruppen sekretariatsbetjenes af fuldmægtig fra Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland samt fuldmægtig fra Aarhus Universitetshospital. Ledelsesgruppe Gruppen skal drøfte og træffe beslutninger i overordnede sager vedrørende Samsø Sundheds- og Akuthus, herunder faglige og organisatoriske problemstillinger samt økonomi og visitation. Det er ledelsesgruppen, der skal lægge den faglige linje og koordinere det daglige samarbejde på tværs af funktioner i huset. Desuden skal ledelsesgruppen udarbejde indstillinger til styregruppen vedrørende overordnede problemstillinger. Ledelsesgruppen består af afdelingsledelsen for Samsø Sundheds- og Akuthus, afdelingssygeplejersken på Samsø Sundheds- og Akuthus, afdelingschef i Hjemmeplejen, afdelingschef i Sundhedsafdelingen og praktiserende læge(r) på Samsø. 2.2 Ledelse af Samsø Sundheds- og Akuthus De regionale funktioner ledes af afdelingssygeplejersken på Samsø Sundheds- og Akuthus. Afdelingssygeplejersken refererer til afdelingsledelsen. De kommunale funktioner inden for ergoterapi og fysioterapi ledes af afdelingschefen for Samsø Kommunes Sundhedsafdeling
4 De kommunale funktioner inden for pleje og omsorg ledes af afdelingschefen for Samsø Kommunes Hjemmepleje. 3. FUNKTIONER I SAMSØ SUNDHEDS- OG AKUTHUS Samsø Sundheds- og Akuthus skal rumme en række regionale og kommunale tilbud/funktioner inden for sundhedsområdet. Døgnåben akutklinik. Ambulant speciallægebetjening (øjenlæge, gynækolog, øre-næse-halslæge) Fælles regionalt/kommunalt døgnafsnit -regional akutklinik, herunder observationspladser -4 kommunale korttidspladser Jordemoderfunktion Praktiserende læger Øvrige praktiserende funktioner - psykolog - fodterapeut - bandagist Samsø Kommunes Sundhedsafdeling (Samsø Kommune) Trænings- og wellnesscenter (Samsø Kommune) De enkelte funktioner beskrives i de følgende afsnit. 4. DET AKUTTE BEREDSKAB 4.1 Akutklinik. Borgere der bliver bragt ind af redningskorpset (112) eller er blevet henvist akut af egen læge/lægevagt modtages til akut udredning og diagnostik. Herefter træffes beslutning om evt. iværksættelse af behandling, som enten afsluttes i akutklinikken, eller er forberedende i forhold til akut indlæggelse på fastlandet. Der skal være mulighed for, at borgeren kan opholde sig og blive overvåget i akutklinikken, indtil overførsel kan finde sted med færge eller helikopter (regionale observationspladser) 4.2 Bemanding Akutklinikken er bemandet med henholdsvis anæstesi- og behandlersygeplejersker. De lægelige funktioner varetages af de praktiserende læger på Samsø. Der er vagtdækning 24 timer i døgnet året rundt. Behandlersygeplejerskerne er uddannet med meget brede kompetencer ( ø-sygeplejersker ). Sygeplejerskerne er oplært i at varetage initial vurdering og behandling af akutte patienter. De skal kunne tage blodprøver, lave almindelige røntgenundersøgelser, EKG, mv. Anæstesisygeplejerskerne tilkaldes i alle livstruende situationer. Herudover er bemandingen i akutklinikken sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere med høje kompetencer i forhold til at varetage akutte opgaver
5 4.3 Ydelser Akutklinikken yder på døgnbasis service til borgerne på Samsø, når det på baggrund af en lægefaglig visitation vurderes, at den akutte skade eller tilstand har en karakter, som ikke nødvendiggør visitation til akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital. Opgaverne i akutklinikken omfatter behandling af lettere skader og lettere sygdomstilstande. Det er endvidere en opgave at tilbyde ophold og overvågning til patienter, som er visiteret til akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital, men hvis tilstand medfører, at de vanskeligt vil kunne opholde sig i eget hjem i den tid, der går, inden overførslen til fastlandet kan finde sted. Akutklinikken varetager såvel skadebehandling som indledende behandling af akutte medicinske tilstande. I det følgende er nævnt en række skader, der sædvanligvis vil kunne behandles i akutklinikken. Det skal understreges, at der er tale om eksempler. Eksempler på skader, som kan behandles i akutklinikken: Næseblødning Mindre flænger og sår, som kan behandles og afsluttes med limning eller suturering Mindre brandsår Fjernelse af overfladiske fremmedlegemer Øjenskylning efter forurening af kemikalier mv. evt. videre til øjenlæge Behandling af tilstande som følge af insektbid, skovflåt og brandmænd Primær vurdering og evt. færdigbehandling af forstuvninger og mindre komplicerede brud på brystkasse, kraveben og over- underekstremitet. Alle røntgenbilleder beskrives af ortopædkirurg/røntgenlæge på Aarhus Universitetshospital via overførsel af røntgenoptagelser. Alle notater på patienter med røntgenoptagelser i vagttiden gennemgås af den ansvarlige ortopædkirurg den efterfølgende dag. Andre tilstande som kan behandles i akuthuset: Der vil som udgangspunkt være tale om patienter med allerede kendte tilstande, hvor det lægefaglige hensyn ikke nødvendiggør hospitalsindlæggelse og dermed overførsel til Aarhus Universitetshospital. Behandlingen foretages af det ikke-lægelige personale i sundheds- og akuthuset med lægefaglig backup fra Aarhus Universitetshospital. Kun hvis der opstår uventede komplikationer i forbindelse med behandlingen, vil det være relevant at tilkalde en af de praktiserende læger. Som en del af det akutte beredskab er der mulighed for at tage blodprøver, lave røntgenundersøgelser, EKG mv. Der er endvidere installeret overvågnings- og genoplivningsudstyr. Der er telemedicinsk forbindelse til Aarhus Universitetshospital, som anvendes i forbindelse med vurdering/behandling af alvorligt syge eller traumatiserede patienter. Behandlersygeplejerskerne udfører almindelige røntgenundersøgelser af hjerte, lunger og knogler. Billederne overføres elektronisk til Århus Universitetshospital, hvor de beskrives, - 5 -
6 og hvor personalet på Samsø kan være i dialog med en røntgenlæge i akutte situationer. Der er et akut analyselaboratorium, som kan betjenes af behandlersygeplejersker og praktiserende læger. Der er nødlager af blod til akutte transfusioner. Der kan bestilles blod fra Aarhus Universitetssygehus til eventuelle planlagte blodtransfusioner. Blodprøver der ikke kan analyseres på det akutudstyr, der forefindes i akutklinikken, sendes til analyse på Aarhus Universitetshospital. For mere detaljeret beskrivelse af samarbejdet i akutklinikken henvises til Aftale om samarbejde i akutklinikken på Samsø Sundheds- og Akuthus. 5. AMBULANTE FUNKTIONER 5.1 Speciallægekonsultationer Der er tilknyttet speciallæger i øjensygdomme, gynækologi og øre-næse-halssygdomme. Der vil i løbet af 2013 desuden være en mulighed for, at de praktiserende læger kan henvise til en speciallæge i geriatri, som vil have ambulant konsultation på Samsø én til to gange om måneden. 5.2 Følge-hjem funktioner I løbet af 2013 oprettes en følge-hjem funktion. Alle borgere som er overflyttet til Aarhus Universitetshospital, og som har et geriatrisk sygdomsbillede (typisk personer over 65 år, mange sygdomme, funktionstab og behov for sociale tiltag), vil blive fulgt hjem fra den udskrivende afdeling til hjemmet/korttidspladsen på Samsø. Geriatrisk afdeling koordinerer udskrivelsen med hjemmeplejen på Samsø og sørger for ledsagelsen og en god hjemkomst og overlevering. 6. FÆLLES KOMMUNALT/REGIONALT DØGNAFSNIT 6.1 Kapacitet og personalenormering Det nye fælles døgnafsnit indeholder akutklinikken, herunder regionale observationspladser, samt 4 kommunale korttidspladser. De praktiserende læger på Samsø varetager det akutte lægelige beredskab døgnet rundt året rundt. En praktiserende læge vil altid kunne tilkaldes med kort varsel. Der er ansat plejepersonale svarende til 12 årsværk (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere). Dette sikrer et fremmøde på hverdage af 3 i dagvagt, 2 i aftenvagt og 1 i nattevagt (sygeplejerske). Weekends og helligdage vil fremmødet være 2 i dagvagt, 2 i aftenvagt og 1 i nattevagt. Der vil altid være en sygeplejerske i fremmøde. Der vil endvidere være ansat servicepersonale samt sekretær. Om natten kan Hjemmeplejen, behandler- og anæstesisygeplejersker tilkaldes ved behov
7 Ergoterapi- og fysioterapiydelser leveres fra Samsø Kommunes Sundhedsafdeling. 6.2 Organisation Ledelse af døgnafsnittet Daglig ledelse af døgnafsnittet Afdelingssygeplejersken er daglig driftsleder for hele det fælles kommunale og regionale døgnafsnit. Afdelingssygeplejersken refererer fagligt til oversygeplejersken på Afdeling G, Århus Universitetshospital og ledelsesmæssigt til afdelingsledelsen på Afdeling G og varetager sin faglige opgave vedr. døgnafsnittet ud fra de beslutninger, der træffes i ledelsesgruppen. Det er afdelingssygeplejersken, der udarbejder arbejdsplaner for plejepersonalet, løser driftsmæssige problemer ved sygdom i plejegruppen, mv. Den faglige ledelse af plejen i det fælles kommunale og regionale døgnafsnit varetages af afdelingssygeplejersken. Den faglige ledelse af den specifikke kommunale indsats for borgerne i de kommunale døgnpladser er afdelingschefen i den kommunale hjemmeplejes kompetence, som kommunikeres via ledelsesgruppen. Den faglige ledelse af fysioterapi- og ergoterapiydelser i døgnafsnittet varetages af afdelingschefen i Samsø Kommunes Sundhedsafdeling Ansættelsesforhold for personalet Personalet i det fælles døgnafsnit er ansat under Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, med undtagelse af det ergoterapeutiske og fysioterapeutiske personale, der er ansat under Samsø Kommune Kompetenceniveau og -udvikling Der tilrettelægges fælles kompetenceudvikling for personalet i døgnafsnittet. Konkret udarbejdes et oplæg til kompetenceniveau og udvikling, herunder hvilke kompetencer der forudsættes i døgnafsnittet og hvordan den fælles kompetenceudvikling tilrettelægges og gennemføres. 6.3 Modtagelse i døgnafsnittet Modtagelse i døgnafsnittet kan ske akut eller planlagt Akut modtagelse Borgere kan modtages akut enten via opkald til 112 eller via egen læge/vagtlæge
8 En borger som oplever akut sygdom ringer 112 og afhentes herefter af redningskorpset. Redningskorpset ringer til udrykningslæge, som følger patienten, indtil akutklinikken tager over i samarbejde med udrykningslægen. Ved opkald til alarmcentralen går der besked til akutklinikken på Samsø. Akutklinikken tilkalder læge, anæstesisygeplejerske og behandlersygeplejerske. Dette er nærmere beskrevet i en aftale udarbejdet af personale og de praktiserende læger. Borgeren modtages i akutklinikken, hvor de relevante undersøgelser foretages. På grundlag heraf vurderes borgeren lægefagligt, og det besluttes, om borgeren kan afsluttes, eller skal overføres til fastlandet eller til en kommunal korttidsplads. Borgere som ved sygdom kontakter egen læge/lægevagten tilses af pågældende læge. Vurderer denne læge, at der er behov for lægeligt yderligere tilsyn/behandling har lægen to muligheder. Enten kan borgeren færdigbehandles i akutklinikken inden for de faglige kompetencer, der er til rådighed, eller borgeren kan overføres til et hospital på fastlandet, såfremt der kræves yderligere udredning ud over, hvad der kan gives på Samsø Sundheds- og Akuthus. Den praktiserende læge har altid mulighed for at konferere patienten med de relevante speciallæger på Aarhus Universitetshospital. Vurderer praktiserende læge, at borgeren har behov for et korterevarende døgnophold, kan lægen visitere til en døgnplads under hensyntagen til pladssituationen Planlagt ophold i kommunal korttidsplads Planlagte ophold vil altid være i en kommunal plads og vil ske via den kommunale visitation. 6.4 Visitation Kommunale korttidspladser Kriterier for at blive tilbudt ophold i de 4 kommunale pladser følger kriterierne for Samsø Kommunes korttidsophold. Korttidsopholdet er altid tidsbegrænset og der er altid et formål med opholdet. Borgeren skal selv ønske opholdet. Borgeren skal have et midlertidigt plejebehov; fysisk/psykisk/socialt eller Borgeren skal have et behov for genoptræning af færdigheder Herudover kan der være tale om længerevarende ophold for borgere med behov for terminal pleje. Som udgangspunkt er det de kommunale visitatorer i Samsø Kommune, som anviser den ledige korttidsplads ud fra et fagligt skøn og vurdering af, hvem der har det største behov. Uden for normal dagtid, i weekender og på helligedage, er det akutklinikken og Hjemmepleje/vagtlæge, der kan anvise korttidsplads
9 Eksempler på tilstande, hvor den lægefaglige vurdering kan være, at borgeren kan plejes og fortsætte evt. behandling i en kommunal plads, såfremt de hjemlige forhold ikke gør det hensigtsmæssigt at borgeren kan opholde sig i eget hjem: blærebetændelse konfusion forstoppelse lungebetændelse væskemangel svimmelhed observation efter fald i hjemmet 6.5 Ydelser Ydelserne i de kommunale korttidspladser følger Samsø Kommunes kvalitetsstandarder og omfatter personlig pleje, sygepleje, træning, mv. Ydelserne inden for pleje og omsorg kan bl.a. omfatte: Støtte til og træning af personlig pleje, herunder også evt. protese, stomi, kateter, høreapparat, mv. Støtte og hjælp til mad/ernæring, herunder bl.a. hjælp til anretning, spisesituation og oprydning. Hjælp og støtte til trivselsfremme og træning, herunder gåtur, let gymnastik, opfølgning på vedligeholdelsestræning, genoptræning efter sygdom, hjælp til etablering af netværk, mv. Ydelserne inden for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk træning omfatter: Fysioterapeutisk træning rettet mod forflytninger, gangfunktion, muskelstyrke, udholdenhed/kondition, bevægelighed, balance og koordination. Ergoterapeutisk træning som kan omhandle fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktioner som f.eks. - strukturering - organisering - tilrettelæggelse af daglige gøremål - tale - læsning og regning - problemløsning i forbindelse med daglige gøremål, handlinger og færdigheder - skabe og fastholde sociale relationer - motivation I sammenhæng med ovennævnte ydelser kan udleveres hjælpemidler og hjælp til boligindretning. Dette varetages af Samsø Kommune. Borgere, der opholder sig i de kommunale pladser varetages lægefagligt af egen læge/lægevagten svarende til vilkårene for borgere på andre plejehjem. 6.6 Registrering af ydelser - 9 -
10 Følgende ydelser registreres i de administrative systemer i henholdsvis regionalt og kommunalt regi: Ydelser i akutklinikken registreres i de praktiserende lægers it-system. I vagttiden registreres ydelserne i Lægevagtens it-system Sygeplejefaglige ydelser registreres i EPJ. Ophold i kommunal korttidsplads (registreres i det kommunale system, Uniq Omsorg) Udskrivning fra kommunal korttidsplads (registreres i det kommunale system, Uniq Omsorg) Når patienten vurderes at kunne klare sig i eget hjem afsluttes døgnopholdet i det kommunale system. 6.7 Dokumentation af ydelser Ydelser i akutklinikken dokumenteres i samme type akutjournal, som anvendes på Aarhus Universitetshospital. Akutjournalen medsendes ved overflytning til Aarhus, efter at en kopi er arkiveret. De praktiserende læger henviser i deres it-system til akutjournalen. I vagttiden dokumenterer såvel behandlersygeplejersker som lægen i Lægevagtens itsystem. Detaljeret beskrivelse er udarbejdet af lægerne og repræsentanter for personalet i Sundheds- og Akuthuset. Pleje- og omsorgsydelser i de kommunale pladser dokumenteres i det kommunale system Uniq Omsorg. Sygeplejefaglige ydelser i de regionale observationspladser dokumenteres i midt EPJ. Mulighederne for at understøtte koordinerede patientforløb ved hjælp af data/dokumentation undersøges nærmere. Ergoterapi- og fysioterapiydelser i de kommunale pladser dokumenteres i det kommunale system Uniq Træning. 6.8 Ordination og administration af medicin Borgere, der opholder sig i en kommunal plads, medbringer egen medicin. Såfremt den medbragte ordination opbruges under opholdet rettes henvendelse til praktiserende læge. Der er aflåste skabe til opbevaring af borgernes/patienternes medicin. I akutklinikken vil der være et medicinskab med et udvalg af præparater i tilfælde af, at borgere modtages akut uden egen medbragt medicin og i tilfælde af nye ordinationer. 6.9 Kost til indlagte borgere i døgnpladser
11 Al kost leveres som hidtil fra Samsø Kommune. Borgere i en kommunal plads betaler selv for kosten. Borgere i akutklinikken vil ved behov få vederlagsfri kost Fysisk indretning af døgnafsnittet De 4 kommunale pladser er i enestuer. Der gennemføres en ombygning af eksisterende lokaler til akutklinik. Alle faciliteter i relation til døgnafsnittet vil være fælles Aktivitetsopgørelser På baggrund af registrering af ydelser (jf. afsnit 6.8) udarbejdes der månedligt en aktivitetsopgørelse som viser: Antal ydelser i akutklinikken Antal udskrivninger i kommunale pladser Antal sengedage i kommunale pladser Belægningsprocent i kommunale pladser Opgørelsen sendes månedsvis til henholdsvis afdelingsledelsen på Samsø Sundheds- og Akuthus, afdelingssygeplejersken i døgnafsnittet, afdelingschefen i Hjemmeplejen og afdelingschefen i Sundhedsafdelingen. 7. JORDEMODERFUNKTIONEN Samsø er betjent af to jordemødre med bopæl på Samsø. De to jordemødre er ansat ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby. Der er altid en jordemoder i vagt og til stede på Samsø. Der er udarbejdet visitationskriterier, således at kun kvinder med lav risiko kan føde på øen. Fødslen ledes af en jordemoder og foregår på fødestuen i sundheds- og akuthuset. Der er i forbindelse med besparelser i 2010 indgået en aftale mellem Region Midtjylland, AUH og Samsø Kommune om varetagelse af sundhedsopgaver for kommunen med henblik på opretholdelse af to jordemoderstillinger på øen, fordi det ellers ikke ville være muligt at opretholde et døgnberedskab til fødselsbetjening på øen. Aftalen bidrager endvidere til en mere glidende overgang for kommunens borgere mellem de forskellige regionale og kommunale tilbud. Samsø Kommune vil endvidere kunne tilbyde kommunens borgere fødselsforberedelse og hjemmebesøg i dagene efter fødslen, herunder mulighed for at kontakte jordemoder døgnet rundt. Desuden vil jordemoderen i forbindelse med barselsbesøg i hjemmet foretage PKU-tagning og hørescreening. Aftalen vil endelig kunne sikre en god og fleksibel dækning af sundhedsplejerskefunktionen på øen i forbindelse med ferier, sygdom, kurser ol. Beskrivelse af opgavevaretagelsen i jordemoderfunktionen
12 a) Rygestop, sundhedstjek, kostvejledning og motiverende samtaler i forhold til livsstilsændring b) Hjemmebesøg, barselsbesøg og afløsning for sundhedsplejerske Opgaverne under punkt a) løses af jordemødrene ved fremmøde i Samsø Sundhedsafdeling, der er en del af Samsø Sundheds- og Akuthus. Organisatorisk varetages denne opgave under ledelse af afdelingschefen for Sundhedsafdelingen i Kommunen. Opgavevaretagelsen tilrettelægges i fællesskab mellem kommunen og jordemødrene. Det understreges, at planlagte opgaver nedprioriteres i forhold til akutte opgaver. Jordemødrenes kompetenceudvikling i relation til de beskrevne opgaver i Sundhedsafdelingen varetages af Sundhedsafdelingen. Opgaverne under punkt b) tilrettelægger jordemødrene selv. Dog sker opstarten af mødregrupper i samarbejde med sundhedsplejerske. Der fremlægges en gang årligt en registrering af aktiviteter vedr. punkt a og b for Samsø Kommune. Vedrørende kortvarig afløsning af sundhedsplejersken aftales dette mellem jordemødrene og sundhedsplejersken. Ved behov for en mere permanent afløsning af sundhedsplejerskeopgaver, skal relevante aktører inddrages. Fødsler Kvinderne på Samsø kan vælge at føde på fastlandet eller på fødestuen tilknyttet Samsø Sundheds- og Akuthus. De kan endvidere vælge at føde hjemme. På Samsø defineres alle fødsler som hjemmefødsler. På øen er der ikke noget kejsersnitberedskab. De gravide vil blive orienteret om den manglende mulighed for akut kejsersnit, samt om at fødslerne, selv om de foregår på fødestuen, er en hjemmefødsel. Der udarbejdes en særlig informationsfolder om dette, så kvinderne/familierne sikres et informeret valg. Ledelse af jordemoderfunktionen Ledelse af jordemoderfunktionen varetages af afdelingsledelsen på Afdeling Y, ÅUH. De to jordemødre refererer til chefjordemoderen, som har det overordnede faglige og personalemæssige ansvar. Tilrettelæggelse af opgaver i kommunalt regi varetages i fællesskab mellem kommunen og jordemødrene. Jordemødrenes ansættelsesforhold og det personalemæssige ansvar varetages af chefjordemoderen. 8. SAMSØ KOMMUNES SUNDHEDSAFDELING 8.1 Opgaver og ydelser Samsø Kommunes Sundhedsafdeling er ansvarlig for følgende opgaver: Sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod borgere og patienter på Samsø Genoptræning efter sygehusindlæggelse almindelig og specialiseret Genoptræning og vedligeholdelsestræning af ældre og kronisk syge borgere på Samsø Patientskoler
13 Hjælpemiddelrådgivning og hjælpemiddelbevilling (genbrugshjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler) Specialundervisning for voksne Alkohol- og stofmisbrugsbehandling De fleste opgaver løses af fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagpersoner, ansat i afdelingen. Alkohol- og misbrugsbehandling varetages i samarbejde med Århus Kommune. For øjeblikket er der ansat 10 personer til at løse opgaverne. Individuel vejledning og rådgivning: Alle borgere i Samsø Kommune er velkomne i Sundhedsafdelingen. Her kan man få et mindre sundhedstjek (få målt sit blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kondition), man kan få rådgivning vedrørende sundhed og risikoadfærd, og man kan få hjælp til at ændre sine livsstilsvaner, hvis man ønsker det. I Sundhedsafdelingen kan borgerne få: Sundhedscheck Kostvejledning Motionsvejledning Alkoholbehandling Misbrugsbehandling 8.2 Lokalemæssig placering Sundhedsafdelingen disponerer over 7 lokaler til kontorer og mødelokale. Derudover disponerer Sundhedsafdelingen over den nuværende sengestue 1 samt den nuværende fysioterapi i kælderen til træning og fysioterapi. De nævnte rum udgør tilsammen ca. 198 m Trænings- og wellnesscenter Samsø Kommune har oprettet et trænings- og wellnesscenter, som giver mulighed for træning og selvtræning af de borgere, der er i træningsforløb i Sundhedsafdelingen. 9. PRAKTISERENDE LÆGER Ved indgåelsen af denne samarbejdsaftale er der 2 praktiserende læger på Samsø, som har deres praksis i lokaler i en fløj i Sundheds- og Akuthuset. De praktiserende læger betjener øens borgere og dækker vagten 24 timer i døgnet året rundt. Svarende til plejehjemspladser varetager de praktiserende læger lægefaglige problemstillinger for borgere i de kommunale korttidspladser. I forbindelse med indgåelsen af denne aftale muliggøres en udvidelse af antallet af praktiserende læger på Samsø fra 2 til 4, således at det bliver muligt for de praktiserende læger tillige at varetage det akutte beredskab i forhold til akutklinikken. Udvidelsen af antallet af praktiserende læger står de praktiserende læger selv for. Det forventes, at det i første omgang vil ske ved, at de 2 læger ansætter vikarer. 10. ØVRIGE PRAKTISERENDE FUNKTIONER
14 Øvrige praktiserende funktioner, der i dag har til huse på Samsø Syge- og Sundhedshus fortsætter uændret efter etablering af Samsø Sundheds- og Akuthus. Det drejer sig om henholdsvis psykolog, fodterapeut og bandagist. 11. ØKONOMI I SAMSØ SUNDHEDS- OG AKUTHUS De enkelte funktioner i Samsø Sundheds- og Akuthus har selvstændige budgetter i henholdsvis kommunalt eller regionalt regi dog undtaget det fælles døgnafsnit samt jordemoderfunktionen. For de øvrige funktioner gælder, at Samsø Sundheds- og Akuthus alene udgør en organisatorisk og geografisk/fysisk paraply for de enkelte funktioner, og ikke involverer et økonomisk samarbejde. Budgetansvaret for de enkelte funktioner ligger således entydigt placeret i henholdsvis regionalt og kommunalt regi. Økonomien i relation til henholdsvis døgnafsnit og jordemoderfunktion beskrives nedenfor Budget for døgnafsnit Der lægges ét fælles driftsbudget for døgnafsnittet, som vil være adskilt fra budgettet for det øvrige Samsø Sygehus. Driftsbudgettet for døgnafsnittet i 2009 udgør kr. (2009 p/l). Heraf finansierer Samsø Kommune 2,2 mio kr. Den resterende del finansieres af Region Midtjylland Driftsbudget og finansiering l/p-fremskrives hvert år Månedlig opfølgning på døgnafsnittets forbrug Der udarbejdes en månedlig opfølgning på forbruget i døgnafsnittet samt en prognose for det helårlige regnskabsresultat. Økonomirapporten sendes til henholdsvis afdelingsledelsen på Samsø Sundheds- og Akuthus, afdelingssygeplejersken i døgnafsnittet, afdelingslederen i Hjemmeplejen og afdelingschefen i Sundhedsafdelingen. Økonomien drøftes på både ledelsesgruppemøder og styregruppemøder som et fast punkt Håndtering af mer-/mindreforbrug i døgnafsnittet Mer- og mindreforbrug fordeles mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital Samsø Kommune efter budgetandel i døgnafsnittet. Ved udsigt til eller ved faktisk merforbrug tages fælles initiativ til at fjerne dette Finansiering af større fælles anskaffelser til døgnafsnittet Anskaffelser, som ikke kan finansieres af det eksisterende driftsbudget i det fælles døgnafsnit, kan søges finansieret fra sag til sag på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og i Samsø Kommunes hjemmepleje Fælles finansiering af jordemoderordningen For at sikre et døgnberedskab på Samsø, er der indgået et samarbejde mellem kommunen og regionen, hvor hver part bidrager med både økonomi og opgaver til jordemoderordningen
15 Regionen opretholder fortsat den ene stilling på Samsø med 37 timer. Denne bevilling skal bidrage til varetagelse af døgnberedskabet og jordemoderkonsultationer. Da én af jordemødrene altid er i vagt, vil funktionen også omfatte varetagelse af akutte henvendelser. De 37 timer til den anden stilling finansieres i fællesskab, hvor regionen bidrager med 16 timer, hvor jordemødrene skal være i vagt på Århus Universitetshospital. Dette sikrer, at jordemødrene vedligeholder rutine og kompetencer. Endelig bidrager Regionen med 3 timer om ugen til en pulje til dækning af ferie, sygdom og kurser for de 2 jordemødre. Hospitalet afholder ligeledes transportudgifter til og fra øen i forbindelse med vagter, ligesom der bidrages med kompetenceudvikling og nødvendig jordemoderfaglig efteruddannelse. 18 timer finansieres af Samsø Kommune fordelt på følgende opgaver: c) Rygestop, sundhedstjek, kostvejledning og motiverende samtaler i forhold til livsstilsændring: 11 timer d) Hjemmebesøg, barselsbesøg og afløsning for sundhedsplejerske: 7 timer 11.3 Lejeafgift for Sundhedsafdelingen Samsø Kommune betaler ikke for husleje, el, varme og vand vedr. de lokaler, der disponeres af Sundhedsafdelingen Betaling for rengøring Rengøring af de lokaler som anvendes af regionale funktioner varetages af Aarhus Universitetshospital. Rengøring af det fælles døgnafsnit varetages af det servicepersonale, der er ansat i funktionen. Rengøring af de lokaler som anvendes af kommunale funktioner varetages af Samsø Kommune. Der kan dog træffes aftale om, at rengøringen mod beregning forestås af personale ansat i Samsø Sundheds- og Akuthus. 12. BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Den bygningsmæssige vedligeholdelse af hele Samsø Sundheds- og Akuthus varetages af Aarhus Universitetshospital. 13. EVALUERING Samarbejdsaftalen evalueres efter senest 1 år. 14. AFTALENS IKRAFTTRÆDELSE Aftalen vedrørende lægebetjening træder i kraft 1. januar Aftalens øvrige indhold træder i kraft efter politisk godkendelse
16 Aftalen forudsætter, at der gives dispensation fra relevante ministerier, såfremt dette er påkrævet. 15. AFTALENS OPSIGELSE Samarbejdsaftalen om Samsø Sundheds- og Akuthus kan opsiges af begge parter med 1 års varsel
Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune om etablering af Samsø Syge- og Sundhedshus
Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune om etablering af Samsø Syge- og Sundhedshus - 1 - 1. BAGGRUND FOR SAMARBEJDSAFTALE - 4-2. AFTALE OG SAMARBEJDE OM SAMSØ SYGE- OG SUNDHEDSHUS
Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og
Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget
De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland
Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: [email protected] De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af
Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Gentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Kvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.
R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012
Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel
SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard
SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD Sygepleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sygepleje til borgere, som bor i eget hjem, på plejecenter eller på korttidsplads.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail [email protected] Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning
Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse
Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Spørgsmå l & Svår om EVA
Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.
ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...
Den Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Akutpladserne i Horsens Kommune
Akutpladserne i Horsens Kommune Velkommen til Vital Horsens Akutplads En Akutplads er et kommunalt tilbud til borgere i Horsens Kommune, med behov for høj sygeplejefaglig indsats i forbindelse med akut
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Information til patienter og pårørende Velkomstpjece
Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende
ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2
Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen
Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen Oplægget har afsæt i Samarbejde mellem Rehabiliteringsenheden og Myndighedsafdelingen Det
Terapeuten udarbejder i samarbejde med barnet/den unge, familien og andet relevant fagpersonale mål for træningen.
Indledning Ikast-Brande Kommune tilbyder vejledning og træning af funktionsevnen til børn, der har en forsinket motorisk udvikling, et handicap eller længerevarende funktionsnedsættelse. Kvalitetsstandarden
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Definition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Sygeplejerske på døgnrehabilitering
Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes
Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling
Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling Baggrund, formål og målgruppe Region Midtjylland og kommunerne i regionen har indgået
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET
16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg
Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.
Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter
Baggrundsmateriale vedr. FAM
Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg
Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.
Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus
Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus 1. Præsentation af afsnittet 09-4 / 12-4 er et ortopædkirurgisk afsnit, som er en del af Sygehus Nord, Region Sjælland.
Bemærkninger: Hjemmeplejens Døgnafsnit. Velkommen. Hjemmeplejens Døgnafsnit, tlf. 96848710 Voldgade 14C, 7600 Struer. Januar 2014
Bemærkninger: Hjemmeplejens Døgnafsnit Velkommen Hjemmeplejens Døgnafsnit, tlf. 96848710 Voldgade 14C, 7600 Struer 12 Januar 2014 Indhold Velkommen...4 Inden du starter..5 Personalets vagtskifte...6 Opholdet.7
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Indholdsfortegnelse:
Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling
Dagsorden til møde i Styregruppe for sundhedsaftale
Aarhus Universitetshospital Plan Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 8949 4444 [email protected] www.auh.dk Dagsorden til møde i Styregruppe for sundhedsaftale Tid og sted: Den 28. maj 2013 kl. 13.15 15.00,
Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem. Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem Lovgrundlag Lov om Social Service 83, 83a, 84 og 163 Sundhedsloven
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
