Denne tilladelse omfatter ikke forhold til anden lovgivning.

Transkript

1 Stevns Forsyning A/S Fægangen 8, Bjælkerup 4660 St. Heddinge Att: Jan Smedegaard 18. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 15/203 KS LILO UDLEDNINGSTILLADELSE FOR OVERFLADEVAND FRA KLOAKOPLANDE 940.2, 940.3, 940.4, 940.6, OG STRØBY EGEDE, DER SE- PARATKLOAKERES MED UDLEDNING TIL TRYGGEVÆLDE Å VIA REGN- VANDS-BASSIN VED ÅSTRÆDE. Stevns Kommune, meddeler hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra oplande i Strøby Egede 940.2, 940.3, 940.4, 940.6, og via regnvandsbassin til Tryggevælde Å. Bassinet er beliggende ved Åstræde, Strøby Egede, matrikel nr. 85a, Strøby by, Strøby. Tilladelsen meddeles på vilkår, som fremgår af denne tilladelse. Etablering af regnvandsbassinet er en del af forsyningens separeringsprojekt, hvor det nuværende fællessystem i Strøby Egede bliver separeret i regn- og spildevand. Bassinet vil derfor modtage regnvand i form af tag- og overfladevand, inden det udledes til vandløbet Tryggevælde Å. Udledningen sker via eksisterende udløb R Planen om at separatkloakere Strøby Egede fremgår af Stevns Kommunes Spildevandsplan samt tillæg 2 til spildevandsplanen. Denne tilladelse omfatter etape 2-8 i tillægget. Uledningstilladelsen har været sendt i høring hos bygherre og Naturstyrelsen. Stevns Forsyning A/S havde en korrekturrettelse, som er taget til efterretning. HJEMMEL Tilladelsen meddeles i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 1 28 stk. 1, jf. Spildevandsbekendtgørelsens 2 12 om udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet. Denne tilladelse omfatter ikke forhold til anden lovgivning. 1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. 2 Lovbekendtgørelse nr af 11. december Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. S. 1/17

2 VILKÅR Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Generelt 1. Tilladelsen skal udnyttes indenfor 3 år. 2. Udledningen må ikke være til hinder for, at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager overfladevandet. 3. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold. 4. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Indretning 5. Udløbsvandføringens intensitet til recipienten må ikke overskride naturlig afstrømning svarende til 2 l/s/ha (red. areal). Dette svarer til en maksimal udledning på 50 l/s til recipient. 6. Inden udledningen til recipienten Tryggevælde Å skal regnvandet passere et veldimensioneret vådt regnvandsbassin (opstuvningsbassin) eller en anden foranstaltning med dokumenteret minimum samme tilbageholdelsesgrad for miljøfremmede stoffer, suspenderet stof og sediment. 7. Inden udledning til opstuvningsbassinet etableres der et forbassin, der fungerer som sandfang og olieudskiller ved skumbræt og dykket udløb. 8. Efter vandet har passeret forbassinet pumpes vandet op til opstuvningsbassinet. Pumpekapaciteten justeres for, så vidt muligt, at sikre en opholdstid på minimum 20 min i forbassinet. 9. Bund og sider i bassinerne etableres med tæt membran. 10. Udløb af opstuvningsbassinet skal udføres som dykket udløb. 11. Bassinet skal dimensioneres efter en regnhændelse med 5 års gentagelsesperiode (T=5), og en klimafaktor på 1, Både forbassin og opstuvningsbassin bliver etableret som vådbassiner med et permanent vandvolumen på hhv m 3 og m 3, svarende til et samlet vådvolumen på 197 m 3 /red. ha. 13. Det samlede stuvningsvolumen for forbassin og opstuvningsbassin skal udgøre m 3. Det vil sige hhv m 3 for forbassinet og m 3 for opstuvningsbassinet. 14. Der må kun ske overløb over kronekant når dimensioneringskriterierne overskrides. 15. Ind- og udløb i bassinet skal placeres, så vandets vej igennem bassinet bliver længst mulig. 16. Inden udløb til recipient skal der etableres en prøvetagningsbrønd samt mulighed for afspærring af afløbet. Af hensyn til beredskabet skal det via skiltning fremgå, hvor der kan ske afspærring af afløb. 17. Der skal fremsendes som udført tegning for det færdige anlæg til Teknik & Miljø, Stevns Kommune. S. 2/17

3 Drift og egenkontrol 18. Stevns Forsyning A/S er ansvarlig for drift og kontrol af afløbssystem og regnvandsbassin. 19. Bygherre skal senest 1 år efter at tilladelsen er meddelt kontrollere, at der ikke er sket sætninger af kronekant/overløbskant siden etableringen. Resultat af 1 års gennemgang skal sendes til Teknik & Miljø med henvisning til vilkår 19 i nærværende tilladelse. 20. Bassinet skal indgå i en vedligeholdelses- og plejeplan. Tilsyn med bassinet udføres regelmæssigt efter regnvejr. I denne forbindelse skal affald fra bassinet fjernes. Fjernelse af uønsket bund- og bredvegetation skal udføres årligt. 21. Ved konstatering af større udslip af olie eller lign. skal olie opsamles. Naturstyrelsen og Stevns Kommune skal kontaktes. 22. Bassin skal tilses i fornødent omfang dog mindst en gang årligt. Opsamlet slam/sand samt olierester skal afleveres ved godkendt modtager. 23. Der skal føres en driftsjournal med oplysninger om funktionen af bassin, flowregulering og afløb. Driftsjournaler skal opbevares i mindst 10 år, og skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Registreringen skal omfatte: Navn på tilsynsførende og dato for tilsyn. Resultatet af visuel inspektion og evt. aktiviteter ved tilsyn Dato for oprensning af bassin og sandfang. Kvittering for bortskaffelse af opgravet materiale. Observation om/ved overløb over kant. 24. Tilsynsmyndigheden kan forlange, at der en gang om året bliver udtaget en vandprøve af udløbsvandet. Prøverne skal udtages og analyseres af et uvildigt akkrediteret laboratorium, mens det regner. Kopi af analyseresultater skal sendes til NST og Stevns Kommune. Prøven analyseres for: Ph (iht. DS 287). Olie og fedt (iht. DS 208). Suspenderet stof (iht. DS/EN 872). Kemisk iltforbrug (iht. DS 217). KLAGEVEJLEDNING Klageberettigede kan klage over afgørelsen til Natur og Miljøklagenævnet ifølge 91 i Miljøbeskyttelsesloven. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Tilladelsen offentliggøres på Stevns Kommunes hjemmeside og i Stevns Bladet d. 21. februar Fristen for en eventuel klage er mandag d. 23. marts Klagen skal indberettes via Klageportalen, der findes som et link på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen S. 3/17

4 sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr. Gebyret betales med betalingskort i klageportalen. Klageberettiget er ansøgeren, Embedslægen og enhver, der må anses at have væsentlig, individuel interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende organisationer, som er nævnt i Miljøbeskyttelseslovens 99, 100. I får besked, hvis andre klager. Hvis der bliver klaget over vores afgørelse, bestemmer Natur- og Miljøklagenævnet, om tilladelsen må udnyttes eller om I skal vente, til sagen er afgjort. Natur- og Miljøklagenævnet behandler først klagen, når de har modtaget et gebyr. Gebyret er på 500 kr. I vil få en opkrævning på gebyret direkte fra Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet betaler gebyret tilbage, hvis I får helt eller delvis medhold i klagen. I kan se en vejledning om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Ønsker I at indbringe afgørelsen for domstolene, skal I gøre det, inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt, ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101. Påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb sker på ansøgers eget ansvar og indebærer ingen indskrænkninger i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve tilladelsen. Påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb sker på ansøgers eget ansvar og indebærer ingen indskrænkninger i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve tilladelsen. Venlig hilsen Heidi Kjær Civilingeniør Heidkjae@stevns.dk Natur og Miljø Kopi af tilladelse er sendt til: MOE A/S, Buddingevej 272, 2860 Søborg, Att: Sanne Lund, sal@moe.dk S. 4/17

5 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Ansøgning MOE A/S har på vegne af Stevns Forsyning A/S ansøgt om udledningstilladelse for udledning af vand fra regnvandsbassinet ved Åstræde, Strøby Egede, til Tryggevælde Å. Stevns Forsyning ønsker at separere regn- og spildevand i de fælleskloakerede områder i Strøby Egede. Etablering af regnvandsbassinet udføres i forbindelse med det større separeringsprojekt. Bassinet modtager regn- og overfladevand fra en stor del af Strøby Egede, herunder Stevnsvej, Kystvejen, Åstræde, Egelund s- vej, Skovvangsvej mm beliggende i kloakoplande 940.2(fælles), 940.3(separat), 940.4(separat), 940.6(separat), 940.7(fælles) og 940.9(fælles). Kloakoplandene i Strøby Egede er vist på Figur 1 og i Tabel 1 er en oversigt over den nuværende situation. Figur 1: Kloakoplandene i Strøby Egede jf. Spildevandsplan Kloakopland Status Recipient Udløbs nr Fælleskloakeret Tryggevælde Å O940.2 (overløb) Separatkloakeret Tryggevælde Å R940.3 (regnvand) Separatkloakeret Køge Bugt R940.4 (regnvand) Separatkloakeret Køge Bugt R940.6 (regnvand) Fælleskloakeret Køge Bugt O940.3 (overløb) Fælleskloakeret Køge Bugt O940.4 (overløb) Tabel 1: Nuværende status for kloakoplandene. De allerede separatkloakerede områder (940.3 og 940.6) vil i forbindelse med anlæggelse af nye regnvandsledninger blive afskåret, hvorfor den eksisterende afledning ikke kan bibeholdes. Opland bliver i dag afledt uforsinket til S. 5/17

6 Tryggevælde Å via udløb R940.3, fremover vil det blive forsinket i bassinet inden udledningen. Regnvandet fra hele planområdet vil fremover blive udledt til det eksisterende udløb R940.3 via opstuvningsbassinet ved Åstræde. Regnvandet fra opland udledes i dag til Køge Bugt via udløb R940.6, fremover vil dette blive afledt til regnvandsbassinet. Udløbet til Køge Bugt bevares, da der bliver tilledt separat regnvand fra et mindre område ved Kystvejen, Netto og Kystparken. Dette separatkloakerede område fremgår ikke af kortet. Der medtages en lille del af kloakopland 940.4, da dette område har vist sig ikke at være separatkloakeret på trods af status som værende dette. Separeringen sker på baggrund af problemer med overløb fra fællessystemet til Køge Bugt og Tryggevælde Å, samt stuvning af vand på terræn under kraftig regn. Separeringen forventes at have en positiv effekt for vandkvaliteten og b a- devandskvaliteten i recipienterne. Bassinet placeres på matrikel 85a, Strøby By, Strøby. Grunden er privatejet, men Stevns Spildevand A/S ønsker at ekspropriere arealet. Oplandet består primært af enfamilieshuse, enkelte erhvervsboliger, indkøbsområde med parkeringspladser samt Stevnsvej, der er en større vej. Oplandets samlede areal udgør 72 ha og ansøger angiver oplandets reducerede areal til 24,80 ha. Arealangivelse fremgår af Tabel 2. Tabel 2: Sammensætning af opland. Arealerne og befæstelsesgrader er opgjort på baggrund af den kalibrerede model modtaget fra Stevns Forsyning. Ansøger vurderer, at oplandet har et samlet areal på 72,61 ha, og et reduceret areal på 24,80 ha. Regnvandsbassinets stuvningsvolumen er beregnet ud fra en Mike Urban Model med følgende designkriterier: Årsmiddelnedbør (ÅMN) 650 mm, klimafaktor 1,5, afløb 50 l/s, befæstet opland 24,8 ha, CDS regn, 5 års gentagelsesperiode, svarende til at der statistisk vil ske overløb fra bassinet 1 gang hvert femte år. Det nødvendige stuvningsvolumen beregnes til ca m 3. S. 6/17

7 Der bliver udført opstuvningsbassin med forbassin til forsinkelse og rensning af vandet inden udledningen til Tryggevælde Å. Forbassinet får et permanent vådvolumen på m 3 og et opstuvningsvolumen på m 3. Forbassinet er designet ud fra en ønsket opholdstid på minimum 20 min samt en gennemstrømningshastighed på 0,1 m/s for tilstrækkelig rensning af vandet. Opstuvningsbassinet bliver udført som et vådbassin med et permanent vandvolumen på m 3 og et opstuvningsvolumen på m 3. Det samlede permanente vådvolumen for de to bassiner er på m 3, svarende til 197 m 3 /red. ha. Vådbassiner anses for at yde en god rensning af regn- og overfladevand samt værende bedste tilgængelige teknologi (BAT) for regnbetingede udledninger. Det samlede opstuvningsvolumen for de to bassiner er på m 3. Begge bassiner udføres med tæt membran i bunden for at hindre ind- og udsivning til grundvandet. Udover opstuvningskapaciteten i de to regnvandsbassiner etableres der o p- strøms rørbassiner forskellige steder i ledningssystemet. Rørbassinerne har et samlet opstuvningsvolumen på 970 m 3. Bassinerne fremgår af Tabel 3. Tabel 3: Rørbassiner i ledningssystemet Rørbassinerne i ledningssystemet etableres umiddelbart før pumpestationerne for at sikre tilstrækkelig stuvningskapacitet og reducere udgifterne til større pu m- per. Forbassinet vil fungere som sandfang. Samtidig etableres der skumbræt og dy k- ket udløb mellem forbassin og pumpestation, så forbassinet vil fungere som olieudskiller. Der etableres tillige dykket udløb fra opstuvningsbassinet. Der etableres spjæld mellem forbassin og pumpestation, så der er mulighed for at afspærre forbassinet. Bassinet vil så vist muligt indpasses i det eksisterende t erræn, men enkelte steder vil det være nødvendigt at terrænregulere for at opnå tilstrækkeligt bassinv o- lumen. Hældningen fra terræn til kronekant vil ved terrænreguleringen være 1:4. Alle andre steder vil hældningen maksimalt være 1:5. S. 7/17

8 Grundet det flade anlæg vil bassinerne ikke blive hegnet ind. Herved vil bassinerne også fremstå mere naturligt. Pumpestation og bassinernes samlede kapacitet dimensioneres således, at der først sker overløb over kronekant, når der simuleres med en regn større end 24 timer CDS 50 årsregn med klimafaktor 1,5 i Mike Urban. Udløbet fra regnvandsbassinet neddrosles til 50 l/s inden udløb til Tryggevælde Å via vandbremse i eksisterende udløb nr. R Ved neddroslingen vil udledningen blive reduceret svarende til oplandets naturlige afstrømning på 2 l/s/ha. Udløbsbygværket etableres med overløb, så regnvandet vil gå i overløb og blive ledt direkte til Tryggevælde Å i tilfælde af en regnhændelse, der er større end den dimensionsgivende regn. Der etableres kontraklap efter overløbet for at ku n- ne holde vandet tilbage i bassinet i tilfælde af manglende kapacitet i den eksis terende udløbsledning. Der etableres endvidere spjæld samt prøvetagningsbrønd efter udløb fra opstuvningsbassinet. Recipienten Udledningen fra opstuvningsbassinet sker til Tryggevælde Å. Tryggevælde Å har tidligere været amtsvandløb, men er i 2007 efte r strukturreformen overgået til at være et kommunevandløb. Vandløbet var af de forhenværende amter delt op i 3 delstrækninger: "Vråby Å" (Storstrøms Amt), med start ved indløb af Stenkilde Bæk ved vejbro, hvor Skrodsbjervejen krydser vandløbet, til slutpunkt ved sammenløb med Tryggevælde Å (UTM-koordinaterne Y= ,23 / X= ,20) - ialt m. "Tryggevælde Å" (Storstrøms Amt), med start, hvor "Vråby Å" slutter og med tilløb fra Freerslev Å (fra Faxe kommune), til slutpunkt ved sammenløb med Stevns Å (UTM-koordinaterne Y= ,48 / X= ,14) - ialt m. "Tryggevælde Å" (Roskilde Amt), med start ved sammenløb med Stevns Å, til slutpunkt ved udløb i Køge Bugt - ialt m. Nuværende opfattet vandløb Tryggevælde Å starter således med nulpunkt ved vejbro på Skrodsbjergvej, og slutter ved udløb i Køge Bugt, ialt m. Vandløbet er åbent i hele sin længde og er målsat til god økologisk tilstand i den statslige vandplan for hovedvandopland Køge Bugt. Miljømål for faunaklassen er differentieret i vandløbets udstrækning. Opstrøms sammenløb med Stevns Å er vandløbet målsat med faunaklasse 5. Mellem sammenløb med Stevns Å og Ammerupbroen er vandløbet målsat med en faunaklasse 4. Der er i vandplanen ikke sat miljømål for faunaklasse nedstrøms Ammerupbroen. Tilløb fra St. Tårnby er i vandplanen målsat til god økologisk tilstand, med faunaklasse 5 S. 8/17

9 I den tidligere regionsplan er vandløbet opstrøms sammenløb med Stevns Å målsat B1 og nedstrøms målsat B3. Anden regionplanlægning Vandløbet gennemløber landskaber, der af de forhenværende amter er udpeget som særligt værdifulde og som åbne landskaber generelt. Jordene omkring van d- løbet er af høj dyrkningsværdi og skal, såfremt der ikke er andre regionale interesser, i videst muligt omfang forbeholdes landbrugsmæssig anvendelse. Van d- løbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og 16. Oplandet og vandløbets tilstand Oplandet til Tryggevælde Å anvendes hovedsaligt landbrugsmæssigt, men er også præget af spredt bebyggelse og byer. Faldforholdene er gode opstrøms sammenløbet med Stevns Å. Herefter er van d- løbet delvist reguleret og af kanalagtig karakter, og ligger i en ådal med engare a- ler, som oversvømmes i vinterhalvåret og i våde somre. Vandløbets bundbredde ligger efter sammenløb med Stevns Å mellem 5 og 15 meter og vedligeholdes med grødeskærebåd. Kontrolopmåling i efteråret 2007 viste på denne strækning ingen behov for oprensning af bundmaterialer. Storstrøms Amt har i 2005 udført genslyngning og restaurering af vandløbet lige opstrøms sammenløbet med Stevns Å. Vandløbet vedligeholdes opstrøms sammenløbet med Stevns Å af Faxe Komm u- ne, mens den nedre del efter sammenløb med Stevns Å vedligeholdes af Stevns Kommune. Tidligere fiskeundersøgelser viser større forekomster af bæk- og havørred. Køge Sportsfiskerforening har tidligere og senest i 2009 med tilladelse fra Fiskeridire k- toratet foretaget elbefiskning efter moderfisk til efterfølgende afstrygning, klæ k- ning og udsætning af yngel Vandløbets nuværende tilstand er ifølge vandplanen angivet som moderat til god økologisk tilstand og en faunaklasse på 3-4 de steder hvor der er angivet en bedømmelse. Opstrøms sammenløb med Stevns Å er vandløbets tilstand angivet som moderat tilstand med faunaklasse 4 og er omfattet af krav om indsats for forbedret spildevandsrensning i oplandet. Mellem sammenløb med Stevns Å og Ammerupbroen er vandløbets tilstand angivet som god tilstand med faunaklasse 4. Nedstrøms for Ammerupbroen er tilstanden angivet med en faunaklasse på 3 og 4, mens den økologiske tilstand ikke er angivet. Nedstrøms sammenløb med Stevns Å er der generelt ikke krav om indsats for forbedret spildevandsrensning i oplandet. Undtagelsen er Ll. Tårnby og tilløb fra St. Tårnby. S. 9/17

10 Grundvandsinteresser Grundvandsspejlet ligger generelt højt i området. I de udførte boringer ved Åstræde ses det, at grundvandsspejlet ligger omtren t- ligt 1 meter under terræn og at jordbunden overvejende består af postglaciale ler, silt og sandaflejringer og et underliggende morænelerlag. Området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Området ligger ikke i et nitratfølsomt indvindingsområde. Arealinteresser Bassinerne placeres i et område der er udpeget som kulturarvsareal, da der ved Tryggevælde Å og Strøby Egede er fundet flere bo- og gravpladser fra stenalderen, primært Ertebøllekulturen. Der gøres opmærksom på, at hvis der under gravearbejdet findes spor af fortidsminder, skal arbejdet straks indstilles og det lokale, arkæologisk ansvarlige museum (Museum Sydøstdanmark) kontaktes jf. museumsloven 3. Området hvor bassinanlægget placeres, støder op til et beskyttet moseområde jf. naturbeskyttelsesloven 4. Anlæggelsen af bassinet vil ikke påvirke dette område. En del lille del af oplandet er kortlagt som forurenet på V2 niveau, hvor der ligger en tankstation. Bassinanlægget skal placeres på matr. nr. 85a, Strøby By, Strøby, der i dag er privatejet. Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse har d. 5. september 2013 godkendt, at forvaltningen igangsætter ekspropriationsforretning for arealerhvervelse af det påkrævede areal til etablering af regnvandsbassin jf. tillæg 2 til spi l- devandsplan , for at Stevns Spildevand A/S kan erhverve arealet. Ekspropriationsforretningen er endnu ikke afsluttet. Matr. nr. 85a, Strøby By, Strøby er beliggende i landzonen. Der er pr. 10. januar 2014 ansøgt Stevns Kommune om landzonetilladelse for etablering af bassine r- ne, og denne blev givet den under forudsætning af, at ekspropriati o- nen går igennem, samt at det indsendes separat ansøgning om udledningstill a- delse. Stevns Kommune har foretaget en screening af projektet og vurderet, at det ikke er VVM-pligtigt, idet anlægget må antages ikke at kunne få væsentlig indvirken på miljøet. 3 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april Bekendtgørelse af museumsloven. 4 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. S. 10/17

11 Planforhold I Stevns Kommunes Spildevandsplan fremgår følgende om separatkloakering i Strøby Egede. Afløbssystemet i Strøby Egede består af oplande med separate regn- og spildevandssystemer og oplande, hvor regn- og spildevand løber i de samme ledninger (fællessystemer). De ældre og centrale byområder i Strøby Egede har fælleskl o- akering. Ved særlige kraftige belastninger af fællessystemet sker der overløb til Køge Bugt og Tryggevælde Å, som begge belastes af regnvandsfortyndet spild e- vand. Med henvisning til udledningstilladelsen har det daværende Roskilde Amt fas t- holdt overfor kommunen at nedbringe antallet af årlige overløb fra oplandene. Det hårdest belastede aflastningspunkt er overløbsbygværk O940.3, hvor der aflastes mere end gange pr. år til Køge Bugt. I år med perioder af særligt kraftige eller over tid vedvarende regnvejrshændelser overskrides dette antal aflastningshændelser. Separatkloakering er Stevns Kommunes løsning på at nedbringe belastninger på systemer og renseanlæg samt f jerne overløb af fortyndet spildevand. De fælleskloakerede områder er opdelt i seks oplande (940.1, 940.2, 940.4, og 940.9), som ved dette projekt separatkloakeres. Fra disse opla n- de sker aflastning til recipienterne på fire lokaliteter, hvor to overløb er ved kysten (O940.3 og O940.4), og to overløb er ved Tryggevælde Å (O940.1 og O940.2). Figur 2: Separatkloakering i Strøby Egede Der ledes i dag regnvand fra et samlet område på ca. 71 ha til Strøby Ladeplads Renseanlæg som på årsbasis skal håndtere omkring m 3 regnvand og er S. 11/17

12 hydraulisk hårdt belastet. Strøby Egedes spilde- og regnvand ledes via den afskærende ledning ved Kystvej. Herfra ledes vandet ved brug af pumpestationer langs kysten til Strøby Ladeplads Renseanlæg. Fra pumpestationerne findes de overløbsmuligheder i tilfælde af overbelastning af systemets kapacitet under regnvejrshændelser. Separatkloakering i Strøby Egede skal med Spildevandsplan etableres for at imødekomme de ulemper, som er ved det eksisterende fællessystem, og som har konsekvenser af både økonomisk og miljømæssig art. Det nuvære n- de fællessystem kan bl.a. betyde oversvømmelser og opstuvning af regn- og spildevand, tilførsel af spildevand til badevandsområder og til Tryggevælde Å samt forøgede udgifter til vedligeholdelse og drift af pumpestationerne. Separa t- kloakering medfører, at overløb med opspædet spildevand helt elimineres. Separatkloakeringen etableres med et nyt ledningsanlæg til spildevand i de e n- kelte veje i området. Derudover forsynes hver ejendom med en stikbrønd for fremtidig tilslutning af spildevand. Alt spildevandet samles i en ny spildevand s- ledning i Kystvej, der afleder oplandenes spildevand til Strøby Ladeplads rens e- anlæg. Den eksisterende fællesledning skal genanvendes til regnvandsledning efter en gennemgang af ledningens kvalitet. Regnvandet forbliver dermed i de t nuværende fællessystem og udledes ved brug af de eksisterende overløbsbygværker til Køge Bugt og Tryggevælde Å. Stevns Forsyning gennemfører i detailfasen en nærmere vurdering af regnvandshåndteringen med henblik på at vurdere, hvo r- vidt alternativ håndtering af regnvand er praktisk, økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssig i delområder af Strøby Egede. Separatkloakeringen skal gennemføres i etaper i løbet af otte år. Arbejdet opstartes i 2012 med fokus på registrering af ledninger og deres tilstand, indledende borgerkontakt og beskrivelse af regnvandshåndteringen. Derudover igangsættes de forberedende arbejder til anlægsfasen. Selve separeringen gennemføres fra Til grund for tilladelsen ligger følgende fremsendte materialer: Ansøgning om udledningstilladelse fra regnvandsbassin. Kloakseparering i Strøby Egede af 15. december 2014 m. bilag. Geoteknisk undersøgelse, Åstræde Strøby Egede. VVM screening Landzonetilladelse af Plantegning af regnvandsbassin. Våde bassiner til rensning af separat regnvand - Bagrundsrapport af Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen og Søren Gabriel, Stevns Kommunes Spildevandsplan S. 12/17

13 Tillæg 2 til Spildevansplan Separatkloakering af Strøby Egede (940.1, 940.2, 940.7, og 940.9). MILJØTEKNISK VURDERING Recipient Stevns Kommune vurderer, at udledning af regnvand fra regnvandsbassinet ikke får en negativ konsekvens for recipienten Tryggevælde Å, idet vandmængden neddrosles svarende til naturlig afstrømning på 2 l/s/ha. Det betyder, at afledningen fra regnvandsbassinet med et opland på 24,8 ha red., må have et udløb på maks. 50 l/s. En neddrosling til 2 l/s/ha red. er i overensstemmelse med tidligere afgørelse 5 fra Natur- og Miljøklagenævnet for udledning til Tryggevælde Å. Af retningslinjerne i vandplanen fremgår, at neddroslingen skal ske I dag er der et eksisterende regnvandsudløb (R940.3) til Tryggevælde Å, hvor vandet udledes uforsinket. Dette vil fremover blive samlet i regnvandsbassinet sammen med de resterende kloakoplande. Selv om den samlede udledning vil stige, vil forsinkelsen i bassinanlægget sikre, at pulsbelastning for udledningen reduceres væsentligt. Stevns Kommune vurderer, at udledningen af regnvand ikke vil medføre hydrauliske problemer i Tryggevælde Å, eller de omkringliggende arealer, forudsat at de i tilladelsen fastsatte vilkår overholdes. Det vurderes, at udledningen ikke vil medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. De to regnvandsbassiner har et samlet vådt volumen på m 3 svarende til et vådvolumen på 197 m 3 /red. ha. Det anbefalede vådvolumen 6 er på m 3 /red. ha. Dette er dog så tæt på det anbefalede, at Stevns Kommune vurderer at der er tilstrækkeligt vådvolumen i bassinerne. Tidligere anbefalinger 7 angiver at vådvolumen bør være på m 3 /red. ha. Vådvolumen ligger inden for dette interval. Etablering af et veldimensioneret vådt regnvandsbassin anses for at være bedste tilgængelige teknologi (BAT) for rensning af vej- og overfladevand. Bassinernes samlede stuvningsvolumen er på m 3, svarende til at bassinerne kan modtage regnhændelser med en gentagelsesperiode på 5 år. Svarende til at der statistisk vil ske overløb fra bassinet en gang hvert femte år. Der er valgt en klimafaktor på 1,5, hvilket er højere end anbefalet af Spildevandskomiteen 8. 5 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 3. april 2013, sag NMK : Afgørelse i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å Udledningstilladelse. 6 Våde bassiner til rensning af separat regnvand - Bagrundsrapport af Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved- Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen og Søren Gabriel, Regnbetingede udledninger Katalog over teknologier til reduktion af effekter i miljøet, Vejledning nr.71, Danva, Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer. Skrift 29 IDA Spildevandskomiteen S. 13/17

14 Der etableres dykket udløb fra begge bassiner og skumbræt ved udløb fra forbassinet, således at det kommer til at fungere som olieudskiller. Samlet vurderer Stevns Kommune, at med de valgte tiltag vil regnvandet blive renset tilstrækkeligt effektivt inden udledning til recipient. Flere af kloakoplandene i projektområdet er i dag fælleskloakeret, og det er en del af spildevandsplanen, at området skal separatkloakeres. Der har været pr o- blemer med overløb fra fællesledningerne til Køge Bugt og Tryggevælde Å samt opstuvning af vand på terræn ved kraftig regn. Det vurderes, at separeringen af regnvandet og etableringen af regnvandsbassin vil forbedre forholdene, da overløb fra fællessystemet elimineres. Med en udledningsintensitet svarende til naturlig afstrømning (2 l/s/ha (red. ar e- al)) samt rensning via forsinkelse i vådt regnvandsbassin vurderer Stevns Ko m- mune, at udledningen ikke vil være til hindring for, at miljømålet for Tryggevælde Å kan opfyldes som planlagt i vandplanen. Stevns Kommune vurderer, at udledningen vil være i overensstemmelse med vandplanens retningslinjer for regnbetingede udledninger. Miljøfremmede stoffer Regnvand fra befæstede byområder stammer primært fra tage og veje. Reg n- vandet kan derfor indeholde næringssalte og miljøfremmede stoffer som oli e- komponenter, PAH er og tungmetaller. Tag- og overfladevand fra oplandet forventes ikke at have et stort indhold af miljøfremmede stoffer. Der vil dog være en risiko for forurenende stoffer fra spild fra bilerne (primært oliestoffer og PAH), drift af befæstede arealer (evt. brug af salt, pesticider og gødning) og udvaskning fra tagflader og tagrender (metaller som zink, kobber). Belastningen af forurenende stoffer vurderes dog at vær e begrænset, da regnvandet primært stammer fra områder med boliger. Det vurderes, at vandet vil blive renset tilstrækkeligt dels gennem forbassinet, der er indrettet som olieudskiller, og dels i den våde del af bassinerne inden udledning til Tryggevælde Å. Indretning som olieudskiller og et permanent vådt vandvolumen i regnvandsbassinerne (BAT) har til hensigt at tilbageholde størstedelen af vandets urenheder. Det forventes, at størstedelen af det suspenderet stof i vandet bliver tilbageholdt, og at en del af de miljøfremmede stoffer vil være bundet til suspenderet stof. Olieprodukter vil have en vis naturlig nedbrydning og herudover bliver der etabl e- ret olieudskiller funktion i form af dykket udløb fra bassinerne. S. 14/17

15 Forbassin og pumpestation indrettes på en måde, som sikre at opholdstiden i forbassinet så vidt muligt ikke kommer under 20 minutter. Hele bassinanlæg og pumpestation dimensioneres således, at der kun vil ske overløb over kronekat ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 50 år. Dette er væsentligt over dimensionskriteriet, og vil sikre et højt serviceniveau. Herudover vil der være tale om en forbedring i forhold til den eksisterende situ a- tion, da der i dag sker overløb fra fællessystemet til Køge Bugt og Tryggevælde Å. Det separerede regnvand bliver i dag udledt uforsinket til Tryggevælde Å, hvilket giver store pulsbelastninger i recipienten. Efter separeringen vil udløb udelukkende være i form af regn- og overfladevand og alt vandet vil blive forsinket i regnvandsbassinet. Grundvandsinteresser Stevns Kommune har vurderet, at der ikke er nogen grundvandsmæssige int e- resser i området, der forhindrer etablering og drift af regnvandsbassinet. Arealinteresser Området, hvor bassinanlægget placeres, er i dag privatejet. Stevns Kommune vurderer dog, at plangrundlagets interesser vejer tungere end den private ejendomsret i dette tilfælde. Arealerhvervelsen vil være af væsentlig betydning for gennemførelse af det planlagte separeringsprojekt. På denne ba g- grund er der taget beslutning om ekspropriation i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 8. Denne tilladelse til udledning af regnvand til Tryggevælde Å forudsætter, at forhold til anden lovgivning er afklaret. Planforhold Separeringsprojektet af Strøby Egede er beskrevet i Spildevands planen. Dette projekt er et delprojekt i forbindelse med den samlede separering og dermed i overensstemmelse med den gældende Spildevandsplan for Stevns Kommune. Natura 2000 Udløbet fra bassinet føres til Tryggevælde Å, som er Natura2000 område nr. 149 Tryggevælde Ådal. Habitatområdet består af et stort sammenhængende område omkring Trygg e- vælde Å, fra udløbet i Køge Bugt til sammenløbet med Stevns Å syd for Hårlev. Ådalen ligger i en gammel fjordarm og fremstår som et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder af vinterhalvåret. Stedvis er der store arealer med rigkær mellem de ånære enge og de landbrugsarealer, der afgræ n- ser ådalen. Mange steder afgrænses ådalen af levende hegn. S. 15/17

16 Rigkærene i ådalen er flere steder meget artsrige og med mange sjældne og ualmindelige arter. Mygblomst, en orkide af fællesskabsbetydning på europæisk plan, er tidligere fundet i ådalen, senest i I VVM-screeningen vurderer Stevns Kommune, at projektet ikke er VVM pligtigt, idet anlægget må antages ikke at kunne få væsentlig indvirken på miljøet. Det vurderes, at projektet kan have en positiv påvirkning på Tryggevælde Å, da det medfører nedlægning af et eksisterende overløb fra fællessystemet. Endvidere muliggør etableringen af bassinerne rensning og forsinkelse af regnvand fra det nye separatsystem inden det udledes til Tryggevælde Å. Det forventes ikke at det tilledte vand til Tryggevælde Å vil påvirke miljøkvalitetsnormer, da vandet renses inden udledningen. Bilag IV I forbindelse med VVM-screeningen er foretaget en vurdering af projektets b e- tydning for Bilag IV arter. Projektet vurderes ikke at have en negativ påvirkning af flagermussearterne såfremt træerne i nærheden af hvor bassinerne placeres bliver bevaret. Herudover vurderes det, at flere paddearter vil kunne få gavn af at der etableres våde bassiner. Samlet vurdering Stevns Kommune vurderer samlet på baggrund af ovenstående beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, at udledning af overfladevand fra kloakoplande 940.2, 940.3, 940.4, 940.6, og Strøby Egede til Tryggevælde Å, som beskrevet i ansøgningsmaterialet og med vilkårene i denne tilladelse, udgør en acceptabel mængde og intensitet samt kan finde sted uden risiko for væsentlig påvirkning af hydraulisk og økologisk tilstand i vandløbet. Udledningen bliver reduceret til naturlig afstrømning og forsinkelsen sker ge n- nem regnvandsbassiner, der er etableret efter BAT. Stevns Kommune vurderer endvidere, at den ansøgte udledning af overfladevand til Tryggevælde Å ikke er til hinder for, at vandplanens målsætning for vandløbet kan opfyldes. S. 16/17

17 Bilag. Kortudsnit af projektområde med placering af regnvandsbassin Plantegning af bassinanlæg S. 17/17