Vådområder. Naturscreening

Transkript

1 Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige observationer frem for målrettet eftersøgning. Desuden er der foretaget en gennemgang af arealer, der på grund af ekstensiv eller ingen drift kunne have opnået 3-karakter, eller kan få det ved en yderligere ekstensivering eller hævning af vandstanden. Højskovene i området er undersøgt meget sporadisk, da projektoplægget ikke lægger op til indgreb der. Eksisterende vådområder, der har rastende eller ynglende fugle er for at undgå forstyrrelser kun undersøgt med kikkert på afstand. Områder, der på luftfoto eller på afstand fremstod som naturfattige eller dyrkede arealer, er ikke undersøgt, med mindre de lå i tilknytning til naturarealer. De mest naturrige eller potentielt naturrige arealer gennemgås her efter en inddeling i hovedtyper. De væsentligste er nummereret på kort 1. Nummereringen fremgår løbende i teksten, Sammenfatning Der er et stort potentiale for at udvide eng- og mosearealerne. Den største botaniske artsrigdom ses på engene omkring Jevskær, og her er der rig mulighed for at udvide engarealerne mod vest langs Hovedgrøften. Det vil dog forudsætte hævning af vandstand og ophør af gødskning. Engene langs Havmølle Å er mindre artsrige, men har især potentiale som våde enge til fordel for engfugle. Uden drift i form af slæt eller græsning vil de udvikle rørsump og pilekrat til fordel for bl.a. odder. Enkelte områder af krat eller skov langs Havmølle Å er egnede som yngle- eller rasteområde for odder og bør derfor udelades af en eventuel græsning eller høslætsdrift. Vådområder Tilstand: Der er på de laveste arealer opstået flere våde enge. I størrelse varierer de fra <100 m 2 til ca. 10 ha. Størst betydning har nok Skærsø Engsø (1) og et areal syd for Fredskoven (2). Vådområderne har allerede nu betydning som yngle-, raste- og fødesøgningsområde for adskillige vade- og andefugle. Grågås, knopsvane, gravand, vibe, blishøne og toppet lappedykker yngler ved Skærsø Engsø, mens mere sjældne/fåtallige arter som skestork, atlingand, knarand, sædgås og trane regelmæssigt er registreret som rastende.

2 Skærsø Engsø set fra Gravlevbanen. Det er desuden sandsynligt, at mere almindelige vandfugle som rødben og dobbeltbekkasin yngler. og I vinterhalvåret og træksæsonen ses jævnligt havørn, der fouragerer på rastende eller døde fugle. Der har flere somre været stationære traner, der et enkelt år har gjort yngleforsøg, men der er ikke med sikkerhed konstateret ynglesucces. Ved undersøgelsen i juni 2010 sås et par sammen i den østlige del af området. Vegetationen i lavningerne er domineret af almindelige arter som tagrør, høj sødgræs, rørgræs, gul iris, sumpstrå sp., tiggerranunkel, lav ranunkel, toradet star, knæbøjet rævehale, bredbladet dunhammer og kulturgræsser.

3 Nyopstået våd eng ved Havmølle Å set fra Gravlevbanen. Vegetationen er domineret af pionerarter som sumpstrå og knæbøjet rævehale, der indvandrer på forstyrret, oversvømmet jord. Potentiale: Der er stort potentiale for udvidelser af de våde enge ved reduceret dræning eller vedligehold af grøfter. Med høslæt eller græsning bliver disse udmærkede yngle- eller rasteområder for fugle. Hvis driften ophører, og de gror til i store stararter eller pilekrat, kan de udvikle sig til yngle- eller fødesøgningsområde for odder. Enkelte rørsumpe langs Havmølle Å, vist på kort 1, er mulige ynglepladser for odder og bør derfor sikres mod forstyrrelser. Moser og enge Tilstand: Størstedelen af engene i området er af dårlig naturkvalitet på grund af dræning, dyrkning, gødskning eller tilgroning. Vegetationen er her domineret af kulturgræsser, fløjlsgræs, hvid kløver, gåsepotentil, stor nælde, alm. mjødurt, mosebunke, lådden dueurt, håret star og vild kørvel. Dette ses især langs Havmølle Å, hvor vegetationen mange steder er forstyrret på grund af hyppige oversvømmelser, mens der længere oppe i terrænet er mere stabil tørveholdig jord med surbundskarakter. Spredt findes indslag af mere sårbare arter som glanskapslet siv, engkarse, græsbladet fladstjerne og sumpforglemmigej.

4 Kultureng ved Hovedgrøften. Områderne langs hovedgrøften er generelt tørre og drænede og anvendes i vid udstrækning til høslæt. På billedet ses, at der er dominans af fløjlsgræs. Kultureng ved Havmølle Å med mindre oversvømmelse, hvor høj sødgræs er indvandret. Der findes dog et lille engstrøg (3) nord for Jevskær, der er relativt upåvirket, og derfor har en rig flora. Jorden er generelt sur og tørveholdig, og her vokser lysesiv som dominerende art med kærtidsel, sumpkællingetand, vandnavle, alm. star, stjernestar, grøn star, næbstar og dyndpadderok.

5 Fattigkær ved Jevskær. Agerlandsvej 3 ses i baggrunden. Længere mod øst er jordbunden mindre sur, og her findes derfor et mindre rigkær (4) med hirsestar, kærtrehage, krognæbstar, trævlekrone og tykbladet ærenpris. I Møgelmose (5) nordøst for Jevskær er jorden stedvist kalkholdig med vegetation af majgøgeurt, blågrøn star, topstar, hirsestar, kær-trehage, krognæbstar og vandnavle. Rigkær ved Jevskær. Trævlekrone ses i forgrunden.

6 De lavtliggende arealer, der ikke plejes ved slåning eller græsning, har dominans af tagrør, rørgræs, bredbladet dunhammer, gråpil, rødel, gul iris og kærstar. De større forekomster, der findes langs Havmølle Å og Hovedgrøften er således velegnede som yngle- og rasteområde for odder og fugle som gøg, kærsanger, rørsanger, sivsanger, nattergal, vandrikse og græshoppesanger. I et af disse områder i skovbrynet syd for Fredskoven ligger et kær på skrånende bund (6), tilsyneladende født af rent, udsivende grundvand fra skoven. Kæret er helt tilgroet i stor nælde og tagrør, men enkelte steder ses stadig en vegetation af bl.a. vandmynte, sumpkællingetand og sideskærm. Kær syd for Fredskoven. Det ses, at terrænet skråner, og der derfor muligvis er basis for vælddannelse, hvis arealet slås eller græsses. Umiddelbart øst for Langkjær Bjerg ligger et stort kærområde (7), der afvandes af Fuglekær Bæk. Afvandingen har gjort kæret ret tørt, og i den lysåbne del dominerer stor nælde og tagrør sammen med hanekro. Der er desuden udbredt vækst af toradet star, med indslag af mosebunke, topstar, angelik og hyldebladet baldrian. I de vådeste dele af kæret er der tæt pilekrat med indslag af dynd-padderok og vandmynte.

7 Kær øst for Langkjær Bjerg. Denne nordligste, højest beliggende del er helt tilgroet i alm. hanekro på grund af dræning. Potentiale: Det overskyggende problem, der forhindrer en god tilstand af engene, er dræningen. Med dræningen omsættes tørven, og store kvælstofkrævende arter som stor nælde fortrænger den artsrige flora. Så længe dræningen opretholdes på nuværende niveau, vil det være urealistisk at hæve kvaliteten af engene væsentligt. Store engarealer er påvirket af gødskning og har derfor en artsfattig vegetation. Med fortsat slæt og græsning, men reduceret gødskning, er der dog god mulighed for at opnår god botanisk værdi, blot den naturlige vandstand genoprettes.

8 Tørre, lysåbne arealer Tilstand: Der findes enkelte overdrev i området, og nord for Fredskoven ligger en lille tidligere råstofgrav (8), der i dag rummer en sydvendt skråning med gruset jordbund. Graven er besigtiget med kikkert fra vejen. Her vokser bl.a. hvid okseøje, ligesom det er et meget velegnet levested for markfirben og flere sjældne arter af insekter. Overdrevene er gødskede, og er derfor af ringe botanisk kvalitet. Vegetationen domineres af vild kørvel, kulturgræsser og kløver. Den ene overdrev (9) vest for Fredskoven har dog et veludviklet krat af slåen og andre vedplanter, og er ynglested for adskillige par af tornsanger, rødrygget tornskade og andre spurvefugle. Det rummer desuden en rævegrav. Overdrevet vest for Fredskoven. Bemærk den tætte græsvegetation, der tyder på gødskning. Arealets naturværdi er knyttet til det tætte krat af tjørn og slåen. Potentiale: Der er meget begrænsede muligheder for at etablere større tørbundsarealer med god naturkvalitet i området. Hovedparten af de højereliggende arealer er dyrkede, og selv ved udtagning af dyrkning vil det vare mange år, før de opnår en god naturtilstand. Der er dog et vist potentiale i Gravlevbanens skråningsanlæg. I den sydlige del (10) ved Skærsø vender skråningen delvist mod syd og vil dermed kunne huse bl.a. markfirben, hvis vegetationen ellers holdes lav og åben ved græsning eller slåning.

9 Skove og krat Tilstand: De største naturværdier i området knytter sig til skovene, der generelt er uplejede og derfor flere steder er præget af stor vildhed og naturlig dynamik. Jordbunden er tør og kalkrig i Fredskoven (11) og på de omkringliggende bakker. Her dominerer bøgeskoven med indslag af gamle ege og bundvegetation af nikkende flitteraks, gærdevikke, skovstar, fladkravet kodriver og tyndakset gøgeurt. I Fredskoven findes flere veludviklede ellesumpe på både gammel havbund og i forbindelse med vandløb. Flere lodsejere har oplyst, at der derfor yngler lille flagspætte i området, ligesom de mange udgåede træer og resulterende lysninger i skoven giver gode betingelser for andre småfugle og adskillige arter af insekter og svampe, der er trængt i intensivt skovbrug. Jevskær, den sydlige, tørre del. Det ses, at skoven er grøftet. Langs Hovedgrøften ligger Jevskær (12), et større skov/moseområde på lav bund af tørvejord. De tørre dele af skoven er domineret af birk og røn med tæt bunddække af majblomst og liljekonval. Flere steder findes dødt ved med stammediameter på ca. 35 cm, og skoven er generelt meget naturrig. Der findes små bestande af den relativt sjældne krans-konval og orkideen ægbladet fliglæbe.

10 2 Ualmindelige planter fra Jevskær: T. v.:kranskonval, t.h.: Ægbladet fliglæbe. De vådere dele af skoven er imponerende ellesump, der i store områder er sumpskov med væltede træer, dødt ved, små vandhuller og sumpe af kærstar, gul iris og hyldebladet baldrian. Især nord for grøften er der store ellesumpe af stor vildhed.

11 Lysåben skovsump i Jevskær. Den høje vandstand gør, at elletræerne vælter og giver lys til en tæt og frodig urtevegetation af bl.a. gul iris og hyldebladet baldrian. Potentiale: I Jevskær langs Hovedgrøften kan der skabes yderligere sumpskov ved at reducere afvandingen. Hvis der etableres græsning omkring småskovene Fredskoven og Langkjær Bjerg, kan de med fordel indgå i græsningsarealet, selvom de på nuværende tidspunkt er så mørke, at de næppe har megen værdi som græsningsarealer. Længere tids græsning kan dog medvirke til at gøre skovene mere åbne og artsrige. Den sydlige del af Jevskær er dog så åben, at den allerede nu kan bære et lavt græsningstryk. Enkelte lunde langs Havmølle Å, vist på kort 1, kan være yngle- eller rasteområde for Odder og bør derfor sikres mod forstyrrelser.

12 Vandhuller Tilstand: I et vandhul (13) nær Langkjær Bjerg, som hovedsagelig er dækker af trådalger, er der konstateret tæt vegetation af alm. blærerod i et vandhul. Vandhullet ligger nedenfor en skrånende fodergræsmark, der sandsynligvis påvirker vandhullet negativt med udsivende næringssalte. Brinkerne var lodrette, og der var derfor ingen rørsump af betydning. Der sås enkelte haletudser af spidssnudet frø. Et vandhul (14) i Møgelmose er etableret på kalkrig lerbund for omtrent 15 år siden. Vandet stammer fra et kildevæld, og er derfor klart. På grund af kalken i vandet er vegetationen helt domineret af kransnålalger, der normalt optræder forbigående som pionerart i nyetablerede vandhuller, men her ser ud til at vokse permanent. Vandhullet rummede mange larver af stor vandsalamander og kantvegetation af bl.a. blågrøn star, krogæbstar, topstar og vandmynte. Generelt lider vandhullerne i området under tilgroning i pilekrat eller af at stå i forbindelse med grøfter og dermed vandløb. De har således bestande af karpefisk eller hundestejler, der forringer vilkårene for de fleste øvrige arter i vandhullerne. Arter som Spidssnudet frø og Stor vandsalamander har markant lavere ynglesucces i vandhuller med fisk end i fiskefrie vandhuller. Etablering af nye, lavvandede vandhuller nær skove eller krat i området vil derfor kunne forbedre forholdene for padder og andre vandhulsarter markant. Potentiale: Der er rig mulighed for at grave nye vandhuller på engene, men der er større naturgevinst ved at etablere dem ved at genskabe den naturlige hydrologi. Våde enge, der tørrer ud sidst på sommeren, kan være fremragende vandhuller med stor artsrigdom.

13 Kort 1. Omtalte naturarealer.

14