Dagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet
|
|
- Lone Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet
2 Hvilke faktorer bestemmer forekomsten af forskellige arter? Philip Grime: To overordnede processer styrer forekomsten af planter Tilgængelighed af ressourcer Graden af forstyrrelse
3 Ressourcer Lys Vand Næringsstoffer
4 Forstyrrelse
5 Grad af forstyrrelse Hvad karakteriserer vegetationen i grundvandsafhængige habitater? Tilgængelighed af ressourcer Høj Lav Høj Pionérarter Ingen mulige Lav Konkurrencearter Stresstolerante arter
6 Vandstandsvariationer i rigkær og højmose Figur: Ole Munch Johansen
7 Vandstandsmåling i artsrigt og artsfattigt kærområde Figur: Ole Munch Johansen
8 Grundvands-features Mere eller mindre stabil tilførsel over året Konstant temperatur Iltfrie forhold Lav næringstilgængelighed Høj basemætning Høj basemætning Immobilisering af fosfor Næringsbegrænsning
9 Konsekvenser af ændret hydrologi Dræning eller vandindvinding Sænket vandstand Iltning af tørven Forøget mineralisering og nedbrydning af tørven Frigivelse af næringsstoffer Foto: Erik Dylmer
10 Fosforkemi - i hvert fald ikke simpelt! Jern-bundet fosfor Følsom overfor ændrede redox-forhold: Iltfrie forhold -> reduktion af jernforbindelser-> frigivelse af fosfor Helt eller delvist iltede forhold -> modvirker reduktion af jernforbindelser og frigivelse af fosfor Høje niveauer af sulfat og nitrat -> dannelse af jern-sulfider ved oxidation -> frigivelse af fosfor Calcium-bundet fosfor Ikke følsom overfor ændrede redoxforhold - Sænket grundvandsspejl -> lavere Ca tilførsel -> potentielt frigivelse af fosfor
11 Mindsket tilstrømning af grundvand Regnvand Overfladevand Grundvand
12 Mindsket tilstrømning af grundvand Regnvand Overfladevand Grundvand
13 Feltmålinger af de økologiske forhold ph Næringsstoffer i vand, jord, planter Strukturparametre Problemer Dyrt Variable parametre kræver gentagne målinger Ofte ikke tilgængeligt
14 Ellenbergs indikatorværdier Beskriver en plantes økologiske optimum langs gradienter i fugtighed, næringsrigdom, ph, lys m.m. Kan bruges som substitut, når feltmålinger af de økologiske kår er ufuldstændige eller manglende Krognæb star: Ellenberg lys = 8 (Halvlys-til Fuldlysplante) Ellenberg fugtighed = 9 (Våd bund. På gennemvåde, luftfattige jorde). Ellenberg ph = 8 (For det meste kalkbund) Ellenberg næring = 2 (Mellem kvælstoffattigste og kvælstofattige jorde)
15 Naturligt korreleret ph- og næringsgradient Lav ph Næringstilgængelighed Høj
16 Næringsratio Ellenberg Næring/Ellenberg ph Ellenberg N Ellenberg R Næringsratio er et korrigeret mål for næringsstatus
17 NOVANA-data fra rigkær Antal typiske arter ph Lys Næringsratio Fugtighed Gennemsnitlige Ellenberg-indikatorværdier
18 Grundvandsafhængige naturtyper Kildevæld Rigkær Fattigkær (Tidvis) våde enge Hængesæk Elle/aske/pilesumpe (Højmose -> indirekte afhængighed)
19 Sumpet bræmme Urtebræmme Våd eng Å-mudderbanke Fugtig brakmark Tør brakmark Kultureng Våd Fugtig Avneknippemose eng Rigkær Hængesæk Avneknippemose Rigkær Fattigkær Hængesæk Tidvis våd eng Fattigkær Næringsfattig søbred Tidvis våd eng Næringsfattig søbred Våd hede Tørveflade Højmose Kilder Fugtige klitlavninger Ellesumpe Rørsump Højmoser Fugtighedsgradient Våde naturtyper prøvefelter fra DANVEG, NOVANA og DEVANO Næringsgradient/pH-gradient Nygaard et al (DMU-rapport nr. 728)
20 Indikatorarter/karakteristiske arter Rapport nr. 712 fra DCE Terrestriske naturtyper 2007
21 Stabil vandstand, vandmættet zone 0-10 cm under overfladen Næringsfattig Høj ph (5.5 8) Lav, langsomtvoksende vegetation Artsrig Mange sjældne og truede arter Rigkær Karakteristiske arter: Arter af star Rig mosflora Trævlekrone Kærtrehage Sumpsnerre Leverurt Engtroldurt Fåblomstret kogleaks Tvebo baldrian Hjertegræs Sump-hullæbe Mygblomst Dværg-ulvefod Gul stenbræk Foto: Erik Dylmer Foto: Dagmar Andersen Foto: Dagmar Andersen
22 Rigkær Næringsratio Næring og fugtighed er vigtige parametre for antallet af indikatorarter Ellenberg fugtighed
23 Rigkær vigtige parametre for indikatorarter Dækningsgrad af mosser Urtevegetationens højde Dækning af vedplanter over 1 m
24 Kildevæld Indikatorarter Konstant tilførsel af grundvand uafhængig af årstid Konstant temperatur Ofte mosaik med rigkær eller fattigkær Karplanter Blågrå siv Bukkeblad Glanskapslet siv Kærranunkel Kærtrehage Kildesyre Stor vandarve Sumpfladstjerne Sumphullæbe Trævlekrone Tvebo baldrian Tyk- og Tyndskulpet brøndkarse Vandkarse Vibefedt Vinget perikon Elfenbenspadderok Mosser Alm. guldstjernemos Bredbladet vældmos Fågrenet vældmos Glinsende kærmos Grøn eremitmos Grøn krumblad Kalkvandtuemos Kildevandtuemos Spids spydmos Tyk nerveløs
25 Kildevæld Næring og fugtighed er vigtige parametre for antallet af indikatorarter
26 Kildevæld Dækningsgrad af mosser Urtevegetation ens højde
27 Hvas avneknippemose Meget våd høj sommervandstand Højt kalkindhold Ofte i forbindelse med rigkær Indikatorarter Hvas avneknippe Butblomstret siv Gul frøstjerne Kærbregne Kærsvovlrod Kragefod Næbstar Vandnavle Foto fra sns.dk
28 Hvas avneknippemose Vigtige parametre for høj dækning af Hvas avneknippe : Næring og fugtighed
29 Tidvis våd eng Høj vandstand i vinterhalvåret Lav næringstilgængelighed I områder med ekstensiv græsning/høslæt I kanten af moser/kær, lavninger i hedeområder, ved bredden af næringsfattige søer og vandløb Kan være meget artsrige Varianter ved både høj og lav ph Karakterisktiske arter Tranebær Hjertegræs Katteskæg Tandbælg Vellugtende gulaks Benbræk Børstesiv Djævelsbid Dværgstar, kompleks Hirsestar Klokkeensian Krybende pil Mangeblomstret frytle Mosetroldurt Plettet gøgeurt Rundbladet soldug Sandsiv Seline Smalbladet kæruld Sumphullæbe Tormentil Trenervet snerre Vandnavle Vibefedt Vild hør
30 Tidvis våd eng Næring og fugtighed er vigtige parametre for antallet af indikatorarter
31 Tidvis våd eng vigtige parametre for indikatorarter Urtevegetationens højde Dækning af vedplanter over 1 m
32 Fattigkær Ikke en habitatnaturtype Moderat sure levesteder med lav næringstilgængelighed Regnvand eller kalkfattigt grundvand I kanten af rigkær, hedemoser, næringsfattige og sure kær og enge Domineret af græs, siv og star Almindelige arter Alm. Star Vandnavle Kærsnerre Smalbladet kæruld Kragefod Gråris Lysesiv Kærsnerre Kæruld Knopsiv Hundehvene Krybhvene Engviol Kærranunkel Grå star Glanskapslet siv Hirsestar Blåtop Tuekogleaks
33 Fattigkær
34 Hængesæk Klassificeres ud fra strukturelle parametre Enten regnvandsbetinget eller grundvandsbetinget Foto fra sns.dk Indikatorarter Rosmarinlyng Tranebær Aflangbladet vandaks Alm. Blærerod Benbræk Blomstersiv Bukkeblad Dyndstar Hvid næbfrø Kragefod Liden blærerod Liden soldug Næbstar Rundbladet soldug Smalbladet kæruld Trådstar Tuekæruld Vandnavle Alm. Filtmos Trådskebladsm os Pjusket tørvemos Rød tørvemos Trindgrenet tørvemos
35 Hængesæk Næring og fugtighed er vigtige parametre for antallet af indikatorarter
36 Hængesæk Dækning af vedplanter over og under 1 m Urtevegetationen højde
37 Våde enge Ikke habitatnaturtype Våde enge: Uomlagte naturenge Kun drænede og gødskede i begrænset omfang Karakterisktiske arter Engkabbeleje Trævlekrone Lysesiv Alm. Rapgræs Mosebunke Engforlemmigej Kærpadderok Sumpkællingetand Alm. Mjødurt Dunet dueurt Kåltidsel Gul fladbælg
38 Våd eng
39 Indikatorarter / typiske arter Aneura pinguis Bryum pseudotriquetrum Calliergonella cuspidata Campylium protensum Campylium stellatum Cratoneuron filicinum Ctenidium molluscum Dicranum bonjeanii Fissidens adianthoides Limprichtia cossonii Palustriella commutata Palustriella falcata Philonotis calcarea Philonotis fontana Tomentypnum nitens hjertegræs dværg-star, kompleks krognæb-star loppe-star skede-star tvebo star alm. star fåblomstret kogleaks smalbladet kæruld blågrå siv glanskapslet siv bukkeblad djævelsbid eng-troldurt kær-ranunkel kær-trehage kødfarvet gøgeurt leverurt mygblomst sump-fladstjerne sump-hullæbe tormentil trævlekrone tvebo baldrian Vibefedt vinget perikon
40 Vigtige parametre Næring Fugtighed Vegetationshøjde Dækning af vedplanter Dækning af mosser
41 Græsning/høslæt Lav vegetationshøjde Lys Lav næringsstatus Høj ph/ basemætning Stabil vandstand Grundvand
42 Vandstandssænkning O2 O2 O2
43 Effekt af vandstandssænkning på vegetationen i rigkær Mälson et al Applied Vegetation Science
44 Effekt af vandstandssænkning på vegetationen i rigkær Mälson et al Applied Vegetation Science
45 Højmoser indirekte afhængighed
46 Højmoser
47 Information om et områdes potentiale og vegetation Hvor finder I informationen? Fugleognatur.dk? Arealinformation/miljøportalen? Miljøgis? Danveg?
48 Artslister fra eftermiddagens lokalitet Fugleognatur.dk Fund henvises til nærmeste lokalitet; præcis placering af arten er vanskelig Overrepræsentation af ualmindelige arter Tre arter: Kærtidsel, Majgøgeurt, Ceratodon purpureus
49 Artslister fra eftermiddagens lokalitet Arealinformation naturdata Devano dokumentationsfelt Kan Ellenbergværdier trækkes her? Jeg havde svært ved at få data ud! Der loves en opdatering i nærmeste fremtid
50 Anden information om eftermiddagens lokalitet Miljøgis biodiversitetskortet - Samle det bedst mulige datagrundlag for udpegningen af egnede levesteder for sjældne og truede arter -udpege områder til prioritering i Danmark ud fra hensynet til biodiversiteten.
51 Biodiversitetskortet Bioscore Proxyscore Levestedsparametre indikatorer for gode levesteder for rødlistede arter Artsscore forekomst af rødlistede arter vægtet efter arternes sårbarhed/udbredelse m.m.
52 Artsscore for eftermiddagens lokalitet
53 Proxyscore
54 Samlet bioscore
55 danveg.dk Indtast artliste -> sandsynlighed for naturtype Baseret på moseklassifikationsmodellen Men det virker ikke
56
Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereVegetation og økologi i rigkær
Vegetation og økologi i rigkær Dagmar Kappel Andersen, COWI 1 Indhold fra programmet Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og vandkemiske forhold i grundvandsbetingede naturtyper? Hvad karakteriserer
Læs mereTidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.
Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereHængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mereNæringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.
findes langs sure og næringsfattige søer og vandhuller. Vegetationen er temmelig artsfattig, men til gengæld præget af en række stærkt specialiserede og relativt sjældne arter. Arterne liden siv, vandnavle
Læs mereMoser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Læs mereAvneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede
ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereBesigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013.
Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Lokalitet 1, Flade Sø øst. Rigkær (7230) indenfor kanal/bred grøft. Relativ tør med karakter af tidvis våd eng (6410). Mange bidende ranunkler. Lavtvoksende,
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereBeskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning
Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Skov- og Naturstyrelsen 2006 Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Redaktion: Tine Skafte Nielsen,
Læs mereStålorm Grøn køllesværmer Rødlistet Okkergul bladmåler Purpurmåler
Fugle Kilde Artskategori Hedelærke www.fugleognatur.dk Grå fluesnapper www.fugleognatur.dk Hvepsevåge www.fugleognatur.dk Bilag I-art Grønspætte www.fugleognatur.dk Insekter Kilde Artskategori Skovskarnbasse
Læs mereOG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS
HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET? KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme
Læs mereSkov 62 Østerild Plantage
Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.
Læs mereFOKUSPLAN HUDEVAD KÆR
MAR 2018 FOKUSPLAN HUDEVAD KÆR AREALER BESIGTIGET DEN 26. JUNI 2017 OG GENBESØGT DEN 4. OKTOBER 2017 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AKTØRER Arealets navn Lodsejer Dyreholdere Kommune Rådgiver SEGES Hudevad
Læs mereBotaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard
1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har Tarup-Davinde I/S, i samarbejde med Naturskolen Åløkkestedet, foretaget botaniske registreringer i forskellige
Læs mereFRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET
FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet ved Sundsøre (fig. 1a) er et rimme-dobbesystem fra stenalderhavet.
Læs mereEnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder
EnviNa temamøde i Horsens 15. november 2012 Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder Naturtyper, karplanter og mosser Erik Aude Tak til Lars og Lene Personlig
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede
Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereIndgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.
Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereRegistrering af karplanter og mosser i Hudevad Kær 2017
Registrering af karplanter og mosser i Hudevad Kær 2017 Af Johanne Fagerlind Hangaard - 1 - Indhold Introduktion og baggrund... 3 Metode... 4 Resultater... 6 Vurdering af mosens tilstand og trusler...
Læs mereLegind Vejle (Areal nr. 29)
Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereDANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.
DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND
Læs mereOvervågning af habitatnaturtyper i LifeRaisedbogs Baseline
Overvågning af habitatnaturtyper i LifeRaisedbogs Baseline Delprojekt 3, Store Vildmose, D1 Foto: Morten Hilmer Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/000012
Læs mereBilag. Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998).
Bilag Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998). Bilag 2: Kort over placering af EF Habitatområder og EF Fuglebeskyttelsesområder
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereSkov 14 Hvidbjerg Plantage
Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereGenopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2
Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2 Notat Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Sø og rigkær ved Vådområdeprojekt,
Læs mereVedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk
18. november 2018 Bemærkning til besigtigelsesnotat udarbejdet af Thingsgaard Naturconsult Besigtigelsesnotatet fra Thingsgaard Naturconsult overrasker ved at indeholde en vurdering af, at de bedst udviklede
Læs mereNOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg
31 sider 29 sider 25 sider 29 sider 29 sider 35 sider 21 sider 19 sider 37 sider NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg Indholdsfortegnelse Forord... 4 Opbygning af
Læs mereStedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV
Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.
Læs mereSkov 22 - Bunken Plantage
Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose
Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose Du har søgt om tilladelse til rydning af træer og oprykning af rødder på matr. nr. 1e og 1ab, Møbjerg, Sdr.
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme A. Arealbeskrivelse og udpegninger Størstedelen af arealet har ligget uden afgræsning i 10 år før der blev etableret
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet udgør et stykke af ådalen langs Storå samt en smal sidedal
Læs mereLOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7
LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt
Læs mereMasnedøgade København Ø Telefon: Mail:
Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Biologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær
LIFE14 NAT/DK/000012 Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Biologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som
Læs mereEn bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø
En bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø For en botaniker er dette sted noget nær den syvende himmel, og har man speciale som bryolog, kommer den udtørrede sø i Bredsgårde tæt på paradis. Bryologer
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereOvervågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt
Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej
Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereFlora og vegetation på Tofte-ejendommen
Flora og vegetation på Tofte-ejendommen Af Erik Buchwald, Dansk Botanisk Forening Indledning Tofte Skov og Mose har været lukket for offentligheden fra før år 1895 (Petersen 1896), og der er derfor kun
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereEnvina Temamøde - Rigkær. Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser
Envina Temamøde - Rigkær Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser Torben Ebbensgaard, COWI 1 Disposition Fra teori til praksis Vandstandsændringer Forundersøgelse, Naturlig hydrologi i N2000
Læs mereForslag til forvaltning af rigkær i Helnæs Made og Urup Dam på Fyn med særlig hensyn til voksested for mygblomst
Notat Forslag til forvaltning af rigkær i Helnæs Made og Urup Dam på Fyn med særlig hensyn til voksested for mygblomst LIFE Helnæs projekt, action E2 Monitering LIFE-Kær, A5 Actionplan for Mygblomst 1
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Læs mereFOKUSPLAN STILDE ÅDAL
FOKUSPLAN STILDE ÅDAL MAR 2018 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AREALER BESIGTIGET DEN 21. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejer / dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Stilde Ådal Henrik Jessen Inge Nagstrup,
Læs mereBaseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose
Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Rapport udarbejdet af AGLAJA for Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden, april - november 2010
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereSkov 72 - Tranum Plantage
Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt
Læs mereBILAG 4 HISTORISKE KORT
BILAG 4 HISTORISKE KORT A0006--PGE.docx BILAG 5 - NEDBØRSSTATISTIK A0006--PGE.docx Kolding Kommune Nedbørsstatistik for Apotekerengens opland Apotekerengen Gennemsnitsnedbør 96-990 Station 2330DK - Brakker
Læs mereWETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger
Læs mereVurdering af ammoniakfølsom natur i relation til husdyrregulering
Vurdering af ammoniakfølsom natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2015 Bettina Nygaard, Jesper L. Bak & Rasmus Ejrnæs Institut for
Læs mereProjektbeskrivelsen ændres om følger:
Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010
Læs mereBesigtigelse af 3-arealer
Besigtigelse af 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning og rydning
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning og rydning I har søgt om tilladelse til afgræsning og rydning på matr. nr. 10y, 10u, 6ba og 16f Stenderup By, Ansager. Matriklerne er tilknyttet
Læs mere(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats
Feltskema til vandhuller Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Lokalitets-ID Forekomst-ID Sagsnummer Estimeret naturtilstand (I - V) kode Arealtilstand
Læs merePartnerskabsprojekt i Lilleådalen:
Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé
Læs mereSmag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A
Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A A. Arealbeskrivelse og udpegninger Folden er på ca. 11 ha og inkluderer beskyttet natur i ådalen langs Kastbjerg Å. Området
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mereFOKUSPLAN ARRESKOV SØ
FOKUSPLAN ARRESKOV SØ MAR 2018 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AREALER BESIGTIGET DEN 26. JUNI 2017 OG GENBESØGT 31. AUGUST 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejere Dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Bredholt
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereGammelmosen i Vangede
Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv
Læs mereNOVANA TERRESTRISK NATUR NATURTYPER 2004 MAJ 2005. Natur- og Miljøafdelingen
NOVANA TERRESTRISK NATUR NATURTYPER 24 MAJ 25 Natur- og Miljøafdelingen 1. INDLEDNING... 2 2. OVERSIGT OVER NATURTYPER OG OVERVÅGNINGSSTATIONER I KØBENHAVNS AMT... 4 2.1 METODE TIL OVERVÅGNING AF NATURTYPER...
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mere