Richard Florida hvilken relevans har hans forskning for de nordiske lande?

Transkript

1 Richard Florida hvilken relevans har hans forskning for de nordiske lande? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg for Cultiva 8. November 2010

2 Outline Kort om Richard Floridas teori om den kreative klasse Hvad tiltrækker den kreative klasse? Richard Floridas teori i de nordiske lande Kritik af Richard Florida og relevans for de nordiske lande

3 Richard Florida og den kreative klasse Richard Florida har formuleret et nyt perspektiv på økonomisk vækst, som tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af kreativitet. Argumentationen i hovedtræk: Erhvervsvirksomhederne flytter i dag hen, hvor den kreative klasse bor, fordi menneskelig kreativitet i dag og i fremtiden er den vigtigste ressource for virksomhederne Den kreative klasse skifter ofte job, og det er derfor vigtigt for virksomhederne at lokalisere sig på et sted, som har en kritisk masse af den kreative klasse.

4 Kort om Richard Floridas teori De tre T er: tolerance, talent, teknologi Teknologi og talent er gamle kendinge i forklaringen af økonomisk vækst Tolerence er det nye begreb

5 Den kreative klasses dynamik Sted Talent Udvikling Tolerance Åbenhed Diversitet Kultur Aktiv fritid Tiltrækning af den kreative klasse Beskæftigelse Teknologi Nye virksomheder Indkomstniveau

6 Tolerence Tolerence er vigtig, fordi et åbent samfund med stor tolerence tiltrækker den kreative klasse, som ikke kan diskrimineres med hensyn til oprindelsesland, seksuelle præferencer, tøjstil, alder etc. Som et mål for, hvor åben en by eller et samfund er, har Florida konstrueret en række indeks, som måler andelen af befolkningen, som er hhv bøsser og lesbiske, bohemer og mennesker med anden etnisk baggrund.

7 Hypotesen Tilstedeværelsen og koncentrationen af bohemer, bøsser og lesbiske og mennesker med anden etnisk baggrund i et område, er et udtryk for tolerence, som samtidig skaber et miljø, der tiltrækker andre typer af talent eller individer med stor humankapital. Tilstedeværelsen af denne humankapital tiltrækker og genererer innovative, teknologibaserede industrier.

8 Hvad siger Richard Florida om, hvad der tiltrækker den kreative klasse? Det er vigtigt at konstruere a people climate, som får den kreative klasse til at flytte til et bestemt områder: Tolerence Investeringer i livsstilsgoder, som den kreative klasse virkelig ønsker og bruger, bl.a. parker i byer, cykelstier, offroad-cykelstier til løb, cykling og rulleskøjter. Kunst og kultur kunne være andre faktorer af betydning, når en kreative klasse skal beslutte hvor den skal bo, men Florida overraskende nok ikke særlig nuanceret på dette punkt.

9 The ideal (for the creative class) is to live a life a creative lifte packed full of intense, high-quality, multidimensional experiences. And the kinds of experiences they crave reflect and reinforce their identities as creative people They favour active, participatory recreation over passive spectator sports. They like indigenous street-level culture a teeming blend of cafes, sidewalk musicians, and small galleries and bistros, where it is hard to draw the line between participant and observer, or between creativity and its creators. (Florida, 2002, p. 166) Members of the Creative Class prefer more active, authentic and participatory experiences, which they can have a hand in structuring. In practical everyday terms, this means running, rock climbing or cycling rather than watching a game on TV. (Florida, 2002, p. 167)

10 Den kreative klasses præferencer Computere og IT Deltager ikke i tidsrøvende og passive aktiviteter (fx ikke TV, færdigarrangerede charterrejser, tilskuersport etc.) Deltager aktivt i sport og motion Ikke interesseret i tilskuersport Foretrække street-level kultur fremfor finkultur (symfoniorkestre, opera, ballet) Ønsker autensitet Deltager i aktiviteter der er tidsintensive, hvor oplevelsen pr tidsenhed er høj, fx ekstremsport. Ønsker ikke skemalagte aktiviteter men derimod fleksibilitet

11 Formål Har det selvstændig betydning for deltagelsen i en række kultur- og fritidsaktiviteter, om man tilhører den kreative kerne? Hvad er det for kultur- og fritidsaktiviteter den kreative klasse især benytter sig af? Hvordan adskiller den kreative klasses brug af kultur- og fritidsaktiviteter sig fra andre grupper i samfundet?

12 Metode Det kan analyseres i regressionsmodeller om det har selvstændig signifikant betydning for sandsynligheden for at deltage i bestemte kultur- og fritidsaktiviteter, om man tilhører den kreative klasse, når der i øvrigt tages højde for en række andre socio-økonomiske forklaringsfaktorer som uddannelse, indkomst, køn, alder, geografi etc. Mulitvariate sandsynlighedsmodeller (logit modeller)

13 Data Som udgangspunkt for analyse anvendes detaljerede data for den danske befolknings brug af de fleste kultur- og fritidstilbud (kulturvaneundersøgelsen) Disse data kobles sammen med data fra Danmarks Statistik for befolkningens arbejdsstilling opdelt på Richard Florida s klassificering Derved opnås der helt ny viden om, hvad det er for kultur- og fritidstilbud den kreative klasse benytter, og dermed må man antage tiltrækkes af.

14 Kulturområder, der er omfattet af kultuvaneundersøgelsen: Radio og tv Musik Film Computerspil og internet Litteratur, blade og aviser Biblioteker Teater Andre fornøjelser (Tivoli mv.) Billedkusnt og kunsthåndværk Museer Kulturarv og arkiver Folkekirken Sport og motion Foredrag og debatarrangement Aftenskole og fritid

15 Data fra kulturvaneundersøgelsen På disse kulturområder afdækker kulturvaneundersøgelsen en række spørgsmål, herunder bl.a.: hyppighed for deltagelse hvad man ser og hører (genre og indhold) egen kreativ udfoldelse fordeling på socioøkonomisk grupper (alder, køn, antal børn i familien, geografi, uddannelse, beskæftigelse, bruttoindkomst, civilstand, etnisk oprindelse) Disse detaljerede data om danskerne kultur- og fritidsaktiviteter kan kobles med oplysninger om respondenternes arbejdsstilling opdelt på Florida s fem klasser

16 Richard Floridas fem klasse 1. Den kreative kerne: der produceres nye former eller designs som kan forbedre det kommende arbejde og bruges af mange. Ex.: ansatte i computerbranchen og matematiske brancher, arkitekter og ingeniører, forskere, kunstnere, designere, folk ansat i underholdningsbranchen, sportsfolk, mediefolk og reklamefolk 2. De kreative professionelle: Er kendetegnet ved at løse diverse problemstillinger, og oftest kræver deres arbejde en høj uddannelse. Ex.: folk der arbejder med ledelse, med business og finansielle forhold, advokater, arbejder med retslige problemstilling, praktiserede læger og folk ansat i tekniske brancher.

17 Richard Floridas fem klasser (fortsat) 3. Arbejderklassen: folk som arbejder med diverse håndværk, konstruktion, udvinding, installationer, vedligeholdelse, produktion og transport 4. Serviceklassen: sygeplejere, ansatte som har med personlig pleje at gøre, restauratører og rengøringsfolk 5. Landbrug m.m.: Folk der er arbejder inden for landbruget m.m., fx fiskere, skovbrugere og landmænd.

18 De beskæftigede opdelt på Richard Florida s fem klasser Udgangspunkt: Beskæftigelsesvariablen DISCO fra Danmarks Statistik. Indeholder en fire-cifret opdeling på 520 beskæftigelsestyper. Opdelingen er i en vis ustrækning subjektiv og baseret på skøn.

19 Beskæftigelsen opdelt på Florida s klasser 2,5 12,7 Den kreative kerne Kreative professionelle 42,8 20,0 Arbejder klassen Service klassen 22,0 Land- og skovbrugs arbejdere m.m

20 Den kreative klasses kulturvaner Hvilke kultur- og fritidsaktiviteter bruger den kreative klasse (den kreative kerne og de kreative professionelle) signifikant mere eller mindre end serviceklassen? Hvilke kultur- og fritidsaktiviteter bruger den kreative kerne signifikant mere eller mindre end serviceklassen? For hvilke kultur- og fritidsaktivteter er der ingen signifikant forskel på den kreative klasse og de øvrige klassers sandsynlighed for deltagelse?

21 Forklarende variable: Alder Køn Antal hjemmeboende børn i familien Geografi (urbanisering samt landsdel i DK) Uddannelse Richard Floridas klasser (service klassen er benchmark) Personlig bruttoindkomst Civilstand Oprindelsesland Handicap, der hæmmer mobiliteten

22 Hvad forklarer kulturforbrug? Læser avis Klassisk koncert Biografbesøg Kunstmuseum Dyrker sport og motion Biblioteks besøg Alder Negativ Positiv Positiv Positiv Negativ Køn Kvinder + Kvinder + Kvinder + Hjemmeboende børn Negativ Negativ Urbanisering Positiv Positiv Positiv Landsdel Civilstand Uddannelse Positiv Positiv Positiv Positiv Kreativ klasse Kreative prof. Kreativ kerne Kreativ klasse Kreativ klasse Kreativ kerne Indkomst Positiv Positiv Negativ Handicap Negativ

23 Hvad forklarer kulturforbrug Tv hverdage Afspillet musik Computer -spil Internet Alder Negativ Negativ Negativ Positiv Teater Køn Mænd + Mænd + Kvinder + Kvinder + Skønlitteratur Hjemmeboende børn Negativ Urbanisering Positiv Positiv Positiv Landsdel Civilstand Enlig + Uddannelse Negativ Positiv Positiv Positiv Positiv Kreativ klasse Kreativ klasse Kreativ kerne Kreativ kerne Indkomst Negativ Positiv Positiv Handicap Negativ Negativ

24 Den kreative klasse Denne kreative klasse synes i højere grad end serviceklassen at være mere aktive på en række af de mere populære og brede kulturaktiviteter, også når der er tage høje for øvrige forskelle i socio-økonomisk baggrund. Den kreativ klasse synes i højere grad end serviceklassen, at Gå til rytmiske koncerter Besøge kunstmuseer og kunstudstillinger Kulturarv: besøge bymiljøer og kulturlandskaber Dyrke regelmæssigt sport og motion Bruge internettet

25 Den kreative kerne De kultur- og fritidsaktiviteter, som den kreative kerne særligt interesserer sig for samler sig om følgende temaer: Egen kreativ udfoldelse Uorganiseret motion Litteratur og viden (læsning af skønlitteratur, faglitteratur, fagblade og tidsskrifter samt besøg på biblioteker) Kulturarv og historie (besøg på kulturhistoriske og naturhistoriske museer, oplevelsescentre, historiske bygninger og fortidsminder) Klassiske kulturformer (teater og klassiske koncerter)

26 Egen kreativ udfoldelse i fritiden Er den kreative klasse, der er kreativ på arbejdet, også kreativ i fritiden? I analysen er en person kreativ, hvis han/hun deltager i mindst en af følgende aktiviteter i fritiden: Spiller er synger selv, eller laver selv musik Arbejder selv med film og video som fritidsinteresse Spiller selv teater, eller er på anden måde aktiv i et amatørteater/-gruppe Skriver selv i fritiden, fx artikler, digte, romaner eller noveller Arbejder selv kreativt med billedkunst og kunsthåndværk

27 Kulturaktiviteter, hvor den kreative klasse ligner alle andre Hverdagskulturelle hjemlige aktiviteter (bemærk at der her alene er set på hyppigheden i forbruget og ikke på indholdet) Se tv på hverdage Se film på video/dvd Lytte til afspillet musik Spille computerspil Læse ugeblade og magasiner Brede kulturaktiviteter Gå i biografen Gå på aftenskole Gå til foredrag/debatarrangement Oplevelsesorienterede famileaktiviteter Gå i cirkus Gå i zoo/dyrepark Gå i Tivoli/forlystelsespark Besøge akvarium

28 Policy implikationer Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative kerne: Grønne områder og gode stier til at gå tur eller cykle Gode betingelser og rammer for egen kreative udfoldelse inden for forskellige kulturelle udtryksformer Adgang til viden (biblioteker) Bevidst synliggørelse og formidling af den oprindelige lokale historie og kulturarv Udbud af klassiske kulturformer (klassiske koncerter og teater Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative klasse: Rytmiske koncerter Kunstmuseer og kunstudstillinger Gode idrætsfaciliteter og motionstilbud Interessante bymiljøer og kulturlandskaber til fri og uforpligtende benyttelse

29 Kreative bystrategier De store De nære De specialiserede (kompetenceklynger) De lækre Hver by og region må finde sine styrker Kombinationer af forskellige faktorer

30 Den kreative klasse i Norge (Tinagil, 2009) Talent: - Creative class - Human capital indeks - Super human capital Teknologi: - High tech industries - Patenter Tolerance: - Diversitet (skelner mellem vestlig og ikke-vestlig immigration) - Bohemer Kristiansand Nr. 27 Ikke blandt de 50 top kommuner Nr. 11 Overordnet kreativitets indeks Nr. 20

31 Den kreative klasse i Norge Korrelation mellem talent og teknologi Korrelation mellem tolerance og talent Generel konklusion: svært for kommunerne at performe godt på alle tre T er Økonomisk vækst: Gennemsnitlig indkomst Gennemsnitlige huspriser Nye virksomheder Især talent og tolerance er korreleret med økonomisk vækst

32 Den danske kreative klasse Sammenhæng mellem den kreative klasse og indikatorer på regional vækst, 2004 Variabel Korrelationskoefficient Andelen af hightech-brancher 0,315 Andel med høj personlig indkomst Antallet af arbejdssteder pr personer 0,537 0,042

33 Den kreative klasse i Norge (Isaksen, NIFU/STEP, 2005 Lokaliseringskvotienter for den kreative klasse Oslo: 1,53 Trondheim: 1,02 Bergen: 1,02 Stavanger: 0,94 Kristiansand: 0,92 Drammen: 0,82 Grenland: 0,78 Tromsø: 0,75 Fredrikstand/Sarpsborg: 0,72

34 Kritik af teorien og relevans for norden Kausaliteten: Hønen og ægget Den kreative klasses socio-økonomi Geografi og mobilitet

35 Kausalitet Det væsentligste kritikpunkt er spørgsmålet om kausalitet: hvad er afhængigt af hvad? (Bille og Schulze, 2006, Malanga, 2004) Er det byer i vækst med god økonomisk udvikling, der tiltrækker bohemer og talent? Eller er det tilstedeværelsen af tolerance og bohemer, der skaber økonomisk vækst? Korrelation siger intet om kausalitet Men kausaliteten er helt afgørende i Floridas teori

36 Den kreative klasses socioøkonomi Den kreative klasse er et meget vidt begreb Defineret ud fra job kategorier Den kreative klasse = eliten? Tæt korrelation mellem den kreative klasse og: Uddannelse Indkomst Geografi Alder

37 Geografi og mobilitet USA har en helt anden geografi end de nordiske lande, herunder større byer USA har langt større mobilitet af arbejdsstyrken end de nordiske lande USA har helt andre holdninger til etnisk diversitet og bøsser/lesbiske end de nordiske lande, herunder større spredning.