Projekt vedrørende emissioner og relevante vilkår for filtrering ved laserskæring, plasmaskæring og flammeskæring
|
|
- Martin Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport nr Projekt vedrørende emissioner og relevante vilkår for filtrering ved laserskæring, plasmaskæring og flammeskæring Lars K. Gram, Jan Thernøe FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology, Energi & Miljø, Park Alle 345, DK-2605 Brøndby TEL FAX WEB
2 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 2 GRÆNSEVÆRDIER ULEGERET STÅL (KONSTRUKTIONSSTÅL) LEGERET STÅL (RUSTFRIT STÅL) OVERSIGT OVER GRÆNSEVÆRDIER I TOTAL RØG FOR SKÆRING I LEGERET OG ULEGERET STÅL INTERMITTENS 10 3 RØGEMISSIONER FRA SKÆREPROCESSER PLASMASKÆRING LASERSKÆRING FLAMMESKÆRING SAMMENFATNING - TILGÆNGELIGE TROVÆRDIGE DATA 13 4 MODEL FOR PLASMASKÆRING - BEREGNING AF RØGEMISSION SOM FUNKTION AF PLADETYKKELSEN 15 5 VILKÅR PLASMASKÆRING, TØR SKÆRING PLASMASKÆRING, HALVTØR SKÆRING PLASMASKÆRING, VANDNEDDYKKET SKÆRING LASERSKÆRING MED O LASERSKÆRING MED N FLAMMESKÆRING 17 6 REFERENCER 18 Bilag A Bilag B Bilag C 3
3 4
4 Forord Miljøstyrelsens Industri & Transport ved hr. Jørn L. Hansen har bedt FORCE Technology om at opstille grove intervaller for emissioner ved plasma-, laser- og flammeskæring med henblik på at kunne stille enkle vilkår vedr. rensningsforanstaltninger. 5
5 6
6 1 Indledning FORCE Technology har opstillet grove intervaller for emissioner ved plas-ma-, laser- og flammeskæring med henblik på at kunne stille enkle vilkår vedr. rensningsforanstaltninger. Det er aftalt, at der kun leveres de data, der er umiddelbart tilgængelige og troværdige. Der er ikke gennemført en grundig litteraturundersøgelse eller målinger for at frembringe data. Som de fremgår af dataoversigterne, mangler der da også en del data ved skæring i forskellige pladetykkelser og ved særlige betingelser. Med henblik på at udvide datamaterialet er der udviklet en formel til beregning af det materiale, der forsvinder ved plasmaskæring. Samtidig er der indhentet data for, hvor stor en procentdel af det tabte materiale, der ender i røgen. Hvis det havde været muligt at finde flere %-data, ville vi have kunnet påvise en sammenhæng, og dermed beregne emissioner udelukkende ud fra pladetykkelsen. Data er præsenteret ved de konditioner, der er indhentet (pladetykkelser m.v.) og så endvidere præsenteret i et skema, hvor data er ekspanderet til at dække alle pladetykkelser og tilhørende vilkår. Ekspansionen af skemaet er foretaget på baggrund af vore svejseeksperters viden. Samtidig er der konsekvent taget udgangspunkt i de maksimale emissioner fra litteraturen. Resultatet vil uden tvivl være at nogle få virksomheder kan blive pålagt rensning med filter, uden at massestrømsgrænsen er overskredet. Virksomheder der har mistanke om, at de ikke overskrider massestrømsgrænsen, selvom skemaet anbefaler vilkår om rensning, kan undersøge den konkrete massestrøm med målinger, og på den måde undgå vilkåret, hvis massestrømsgrænsen dermed ikke er overskredet. I rapporten er massestrømsgrænser, emissionsgrænseværdier og B-værdier diskuteret, især for rustfrit stål, hvor grænseværdierne er omsat til total røgmængde ud fra viden om de forskellige skæreprocessers afgivelse af henholdsvis Cr VI og Ni. Dette er gjort, fordi alle data er i total røgmængde, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med grænseværdier for summen af Cr VI og Ni. 7
7 2 Grænseværdier Rapport om udledning af svejserøg til omgivelserne [1] debatterer hvilke massestrømsgrænser, emissionsgrænser og B-værdier, der bør benyttes ved svejsning i ulegeret stål og i rustfrit stål. I det følgende antages det, at de samme grænseværdier kan benyttes til skæring i ulegeret stål og rustfrit stål. 2.1 Ulegeret stål (konstruktionsstål) B-værdi vejledningen [3] anfører følgende for ulegeret stål: Svejsning i ulegeret stål I svejserøgsvejledningen er svejserøg ved svejsning i ulegeret stål klassificeret som uorganisk støv af farlig art med følgende grænseværdier: En massestrømsgrænse på 25 g/h En emissionsgrænse på 5 mg/normal-m³ og En B-værdi på 0,004 mg/m³ Ved overholdelse af retningslinierne i svejserøgsvejledningen er det sikret, at disse værdier overholdes. Rensning er ikke nødvendig, hvis 1. der på en virksomhed svejses med lav intermittens, d.v.s. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres, at massestrømmen af svejserøg er lavere end 25 g/h. Virksomheden bør så indrettes og drives, så B-værdien kan overholdes. 2. der på en virksomhed svejses med lav intermittens, d.v.s. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres, at emissionskoncentrationen er lavere end 5 mg/normal-m³. Virksomheden bør så indrettes og drives, så B-værdien kan overholdes. Ovenstående er for svejsning i ulegeret stål, men det antages, at disse grænseværdier direkte kan overføres til skæring i ulegeret stål, hvor røgen vil indeholde de samme komponenter eksklusiv tilslagsmaterialer ved svejsningen. Massestrømsgrænsen for skæring i ulegeret stål bør derfor være 25 g røg/h. 2.2 Legeret stål (rustfrit stål) B-værdi vejledningen [3] anfører følgende for ulegeret stål: Svejsning i legeret stål I svejserøgsvejledningen er svejserøg ved svejsning i legeret stål klassificeret som et hovedgruppe 1 stof med følgende grænseværdier: en massestrømsgrænse på 0,5 g svejserøg/h målt som summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni. en emissionsgrænse på 0,1-0,5 mg svejserøg/normal-m³ målt som summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni og en B-værdi på 0,0001 mg/m³ for den del af svejserøgen, der består af summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni. Ved overholdelse af retningslinierne i svejserøgsvejledningen er det sikret, at disse værdier overholdes. Rensning er ikke nødvendig, hvis 8
8 1. der på en virksomhed svejses med lav intermittens, d.v.s. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres, at massestrømmen, målt som summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni, er lavere end 0,5 g/h. Virksomheden bør så indrettes og drives, så B-værdien overholdes. 2. der på en virksomhed svejses med lav intermittens, d.v.s. at der kun svejses i små korte perioder, således at det kan dokumenteres, at emissionskoncentrationen, målt som summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni, er lavere end 0,25 mg/ normal-m³. Virksomheden bør indrettes og drives, så B-værdien kan overholdes. For ulegeret stål er massestrømsgrænsen ikke defineret som den totale emitterede mængde røg, men som den totale emitterede mængde Cr VI og Ni. Det er derfor nødvendigt at kende skærerøgens indhold i procent af disse to stoffer. I Rapport om udledning af svejserøg til omgivelserne [1] angives følgende procenter for de 2 stoffer for en række svejseprocesser: Tabel 1 Svejseproces i rustfrit Cr VI Ni Sum af Cr VI og Ni stål i % af røg i % af røg i % af røg MMA svejsning: 4 1,5 5,5 MAG svejsning: 0,9 4,25 5,15 FCA svejsning: 1,5 2,9 4,4 Gennemsnit 2,1 2,9 5,0 I Procesventilation ved svejsning og skæring af rustfrit stål [2] angives følgende procenter for skæring i rustfrit stål: Tabel 2 Skæreproces i rustfrit stål Cr VI i % af røg Ni i % af røg Sum af Cr VI og Ni i % af røg Sum af Cr VI i % af røg Maks.værdier Plasmaskæring 0,02-0,05 3,6-5,7 3,6-5,8 5,8 Laserskæring 0,25-0,75 3,1-8,0 3,4-8,8 8,8 Flammeskæring * * * * Gennemsnit 0,14-0,4 3,4-6,9 3,5-7,3 7,3 * Der kan ikke flammeskæres i rustfrit stål og Ni Som det ses, dannes der væsentlig mindre Cr VI ved skæring end ved svejsning. I de følgende beregninger af massestrømme benyttes de i tabel 2 angivne maksimale værdier, som afspejler en worst-case situation. Samtidig ses det, at gennemsnitsværdien for plasmaskæring og laserskæring ikke kan benyttes - det er nødvendigt at benyttes separate værdier for de to typer skæring. B-værdi vejledningen [3] angiver en massestrømsgrænse på 0,5 g/h, en emissionsgrænse på 0,1-0,5 mg/m³(n,t) og en B-værdi på 0,0001 mg/m³ for summen af Cr VI og Ni, hvilket kan omregnes til resulterende grænseværdier for total emitteret røgmængde med udgangspunkt i røgens andel af Cr VI og Ni: Tabel 3 Skæreproces i rustfrit stål Sum af Cr VI og Ni Maks. værdi Massestrøms-grænse for total røg g/h Emissions-grænse for total røg mg/m³(n,t) B-værdi for total røg mg/m³ i % af røg Plasmaskæring: 5,8 8,6 1,7-8,6 0,0017 Laserskæring: 8,8 5,7 1,1-5,7 0,0011 Flammeskæring: * * * * Gennemsnit 7,3 6,9 1,4-7,2 0,0014 * Der kan ikke flammeskæres i rustfrit stål. B-værdivejledningen [3] redegør ikke for, hvorfor emissionsgrænsen er opgivet som et interval, når Luftvejledningen [4] angiver en emissionsgrænse på 0,25 mg/m³ for hovedgruppe 1 stoffer med en B- værdi under 0,001 mg/m³, som er gældende for både Cr VI og Ni. 9
9 2.3 Oversigt over grænseværdier i total røg for skæring i legeret og ulegeret stål Tabel 4 Skæreproces Massestrømsgrænse for total røg g/h Emissionsgrænse for total røg mg/m³(n,t) B-værdi for total røg mg/m³ Ulegeret stål Plasmaskæring: ,004 Laserskæring: ,004 Flammeskæring: ,004 Gennemsnit ,004 Legeret stål (rustfrit stål) Plasmaskæring: 8,6 1,7-8,6 0,0017 Laserskæring: 5,7 1,1-5,7 0,0011 Flammeskæring: * * * Gennemsnit 6,9 1,4-7,2 0,0014 * Der kan ikke flammeskæres i rustfrit stål. 2.4 Intermittens I Luftvejledningen [4] angives følgende vedr. intermittens: B-værdien kan lempes for virksomheder, der udsender Hovedgruppe 1-stoffer og træstøv eller α-kvarts fra hovedgruppe 2, hvis virksomhedens emission er intermitterende. Hvis den intermitterende drift er jævnt fordelt over døgnet og hele året, kan der anvendes en B-værdi for den intermitterende drift benævnt B i. Denne værdi bestemmes ved formel 2: Formel 2 B x 8760 B i = Ti hvor B er stoffets B-værdi, og T er den samlede tid pr. år for den intermitterende drift målt i timer. Hvor driften ikke er jævnt fordelt, anvendes formel 3: Formel 3 B x 8760 B ik = T i x 2 hvor B ik er den intermitterende korrigerede værdi, der er korrigeret ved at dividere med 2. Såfremt B-værdien lempes efter disse regler, skal virksomhedens godkendte driftstid fremgå af kravene til virksomheden. Ovenstående definitioner og anvendelse af intermittensbegrebet kan ikke umiddelbart benyttes for skæreprocesser, hvorfor vi i denne sammenhæng har valgt at definere intermittens på samme måde, som den anvendes i Rapport om udledning af svejserøg til omgivelserne [1] og i Svejsevejledningen [5]: Svejsetid defineres i Svejsevejledningen [5] som både lysbuetiden og den tid der medgår til at forberede selve svejsningen, herunder udskiftning af elektroder. For skæreprocesser defineres intermittens som den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Hvis der skæres med flere skærehoveder i samme maskine, eller hvis der er flere maskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden. Intermittensen kan således godt være større end 100%. 10
10 Eksempel: En virksomhed har en flammeskæreautomat med 3 skærehoveder. Den gennemsnitlige skæretid pr. skærehoved pr. arbejdsdag vurderes at være ca. 1,5 time. Normal arbejdstid er 7,5 time. Intermittensen bliver derved: 1,5 3 Intermitte ns = 100 = 60% 7,5 Når en emission angives i g/h ved 100% intermittens, skal dette tal korrigeres for virksomhedens intermittens ved at beregne denne og gange emissionen med intermittensen (og dele med 100), inden emissionen sammenholdes med massestrømsgrænsen. 11
11 3 Røgemissioner fra skæreprocesser Der er generelt søgt data i FORCE Technologys interne database over røgemissioner samt i kendt umiddelbart tilgængeligt litteratur, jf. referencelisten i kapitel Plasmaskæring Emissionen fra plasmaskæring er stor i forhold til emissionen fra flammeskæring og laserskæring. Emissionen kan reduceres meget væsentligt (med en faktor 100), hvis der skæres under vand (kræver særligt udstyr). Udføres skæringen med pladen 50 mm over et vandbassin ( halvtør skæring ), vil det reducere emissionen med en faktor 10. Plasmaskæring kan udføres med forskellige plasmagasser. Luft er billigst, men det er også den gas, som giver den største emission. Ren oxygen eller nitrogen giver 20% lavere emission, både ved skæring af konstruktionsstål og rustfrit stål. Nitrogen/hydrogenblandinger giver formentlig noget lavere emission, men der er ikke fundet data. Ligesom for laser- og flammeskæring er der en del spredning af emissionsmåleresultaterne, men den er mindre, og den kan i nogen grad relateres til pladetykkelsen. Udtrykt som masse pr. tidsenhed falder emissionen med stigende pladetykkelse; det har formentlig sin forklaring i, at tykkere plader skæres med lavere skærehastighed. Udtrykt som masse pr. snitmeter er emissionen stigende med pladetykkelsen. De bedste af de tilgængelige data stammer fra reference [8]: Tabel 5 Røgemission ved plasmaskæring af konstruktionsstål og rustfrit stål [g/min] Skræremetode: Tør Halvtør Vandneddykket min max min max min max Konstruktionsstål, 8 mm ,0 4,0 0,1 0,4 Rustfrit stål, 8 mm ,6 4,6 0,2 0,5 Rustfrit stål, 35 mm 1,8 3,4 0,1 0,3 0,02 0,02 Halvtør skæring: Vandbassin 50 mm under pladen. O 2 som plasmagas ved tør skæring af 8 mm konstruktionsstål gav 20% lavere emission end med luft som plasmagas. N 2 som plasmagas ved tør skæring af 8 og 35 mm rustfrit stål gav 20% lavere emission end med luft som plasmagas. Ved halvtør og våd skæring var emissionen også lavere med disse gasser end med luft. 12
12 Tabel 6 Røgemission i % af den bortskårne materialemasse Skræremetode: Konstruktionsstål, 8 mm, v = 3,5 m/min Rustfrit stål, 8 mm, v = 3,5 m/min Rustfrit stål, 35 mm, v = 0,375 m/min Tør Halvtør 0,5 0,7 0,1 Vandneddykket 0,05 0,07 0,01 Halvtør skæring: Vandbassin 50 mm under pladen. I kapitel 4 er det forsøgt at udvikle en model til beregning af røgemissionen ved plasmaskæring alene på baggrund af pladetykkelsen, men som det fremgår af kapitel 4, er det ikke lykkedes. 3.2 Laserskæring Fra reference [14]: Ved laserskæring i lavt legeret stål (konstruktionsstål) med tykkelse indtil 20 mm vil emissionen være mindre end 15 mg/s, når der skæres med max. 3 kw. For skæring af rustfrit stål er der stor spredning af måleværdierne; ved skæring af indtil 6 mm pladetykkelse er der angivet emissioner mellem 0 og 65 mg/s. Der er en tendens til stigende emission (udtrykt som masse pr. tidsenhed), når pladetykkelsen stiger. Resultaterne stammer fra flere forskellige målinger, hvor måleopstilling, målemetoder, skæredata m.v. må antages at have været forskellige. Fra FORCE s uofficielle emissionsdatabase: Suppleres der med data fra denne database, bekræftes ovenstående stort set: Konstruktionsstål 2,1 12,5 mg/s (skæregas oxygen) Rustfrit stål 5 83 mg/s (skæregas oxygen) Skæring med nitrogen giver lavere emission; i 2 mm rustfrit stål er emissionen således under 10% af emissionen med oxygen (reference [11]). Der savnes data for andre pladetykkelser. 3.3 Flammeskæring Fra reference [9]: Røgemissionen ved flammeskæring er stærkt varierende og uden entydig indvirkning af pladetykkelse, gastype eller overfladebehandling. Ved målinger udført af FORCE ved skæring af plader mellem 10 og 50 mm tykkelse er der fundet røgemissioner mellem 10 og 33 mg/s. I reference [15] er der fundet emissioner mellem 10 og 50 mg/s ved skæring i tykkelser mellem 10 og 100 mm uden klar afhængighed af pladetykkelse eller skæregas. 3.4 Sammenfatning - tilgængelige troværdige data Tabel 7 Oversigt over skæreemissioner ved 100% intermittens 13
13 Ulegeret stål Ulegeret stål Rustfrit stål Rustfrit stål Proces/materialetykkelse Enhed Minimum Maksimum Minimum Maksimum Plasma, Luft, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, O2 eller N2, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, Luft, halvtør 8 mm g/h mm g/h 3,3 16 6,0 18 Plasma, O2 eller N2, halvtør 8 mm g/h mm g/h 2,7 13 4,8 14 Plasma, Luft, vandneddykket 8 mm g/h 6, mm g/h 0,60 0,96 1,2 1,2 Plasma, O2 eller N2, vandneddykket 8 mm g/h 4,8 19 9, mm g/h 0,48 0,77 0,96 0,96 Flamme mm g/h * * mm g/h * * Laser, O2 indtil 20 mm, max 3 kw g/h 54 indtil 6 mm g/h 0,0 234 Generelt g/h 7, Laser, N2 2 mm, 10 % af O2 g/h 0,76 4,5 1,8 30 Rød farve betyder, at massestrømsgrænsen er overskredet. Grøn farve betyder, at massestrømsgrænsen ikke er overskredet. 14
14 4 Model for plasmaskæring - beregning af røgemission som funktion af pladetykkelsen Figur 1 Snitgeometri ved plasmaskæring Plasmaskæring giver et snit med skrå sider, se skitsen. Arealet A af snittet i en plade med tykkelse a er A = ab + ua <=> A = (u+b)a For u gælder u = 1 + 0,03a (ISO 9013), hvilket indsættes: A = a(1 + 0,03a + b) Ved skæring med god snitkvalitet antages b = dysediameter. Af skæretabel fra SAF Nertajet 200 kan udledes flg. udtryk for dysediameteren, og dermed for b: Pladetykkelse indtil 30 mm: b = 1 + 0,05 a Pladetykkelse 30 mm: b = 2,5 mm. Eksempel: a = 35 mm, mat. rustfrit stål. Fugeareal A = 35(1 + 0,03 x ,5) = 159,25 mm mm snitlængde => 159 cm 3 materiale, og med mf = 8,03 for rustfrit stål er massen g/m. Iflg. reference [8] er emissionen ved luftskæring 11 g/m, svarende til 0,86% af det bortskårne materiale, d.v.s. inden for de grænser, som er opgivet i referencen. Da der kun er ganske få oplysninger om den procentvise andel af det totale tab af materiale ved plasmaskæringen, er det vurderet, at modellen ikke kan benyttes til at beregne den totale røgmængde ud fra pladetykkelsen alene. 15
15 5 Vilkår I det følgende gives en række generelle forslag til vilkår, som i det store hele vil være retfærdige i forhold til de reelle emissioner. I det omfang virksomhederne har specielle forhold eller har udført særlige tiltag for at mindske forureningen, anbefales det at gennemføre en måling af den reelle massestrøm, inden det besluttes at montere et filter. Når der i de følgende tabeller anføres under vilkår, menes følgende, som er hentet fra Svejsevejledningen [5]: Filter Afkast 3 meter Fri fortynding Rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99% af svejserøgen. Afkast føres over tag på en sådan måde, at der kan ske fri fortynding. Kravet om fri fortynding kan fx. opfyldes ved at afkastet føres 1 m over det sted på tagfladen, hvor det er placeret. Afkast føres 3 meter over tagryg og skal være opadrettet. Afkast føres over tag på en sådan måde, at der kan ske fri fortynding. Kravet om fri fortynding kan fx. opfyldes ved, at afkastet føres 1 m over det sted på tagfladen, hvor det er placeret. 5.1 Plasmaskæring, tør skæring Materiale Pladetykkelse Intermittens Vilkår Ulegeret stål < 30 mm > 3% Filter Ulegeret stål < 30 mm < 3% Afkast 3 meter Ulegeret stål > 30 mm > 15% Filter Ulegeret stål > 30 mm < 15% Afkast 3 meter Rustfrit stål < 30 mm alle Filter Rustfrit stål > 30 mm > 7% Filter Rustfrit stål > 30 mm < 7% Afkast 3 meter 5.2 Plasmaskæring, halvtør skæring Ved halvtør skæring menes processer, hvor der skæres over et vandbad, eller hvor skæringen omgives af et vandgardin. Materiale Pladetykkelse Intermittens Vilkår Ulegeret stål < 30 mm > 15% Filter Ulegeret stål < 30 mm < 15% Afkast 3 meter Ulegeret stål > 30 mm > 200% Filter Ulegeret stål > 30 mm < 200% Afkast 3 meter Rustfrit stål < 30 mm > 4% Filter Rustfrit stål < 30 mm < 4% Afkast 3 meter Rustfrit stål > 30 mm > 60% Filter Rustfrit stål > 30 mm < 60% Afkast 3 meter 5.3 Plasmaskæring, vandneddykket skæring Ved vandneddykket skæring menes processer, hvor selve skærehovedet er neddykket i et vandbad. Kræver specielt udstyr. Materiale Pladetykkelse Intermittens Vilkår Ulegeret stål < 30 mm > 110% Filter Ulegeret stål < 30 mm < 110% Afkast 3 meter 16
16 Ulegeret stål > 30 mm alle Afkast 3 meter Rustfrit stål < 30 mm > 35% Filter Rustfrit stål < 30 mm < 35% Afkast 3 meter Rustfrit stål > 30 mm alle Afkast 3 meter 5.4 Laserskæring med O 2 Materiale Pladetykkelse Intermittens Vilkår Ulegeret stål alle > 55% Filter Ulegeret stål alle < 55% Afkast 3 meter Rustfrit stål alle > 2% Filter Rustfrit stål alle < 2% Afkast 3 meter 5.5 Laserskæring med N 2 Materiale Pladetykkelse Intermittens Vilkår Ulegeret stål alle > 550% Filter Ulegeret stål alle < 550% Afkast 3 meter Rustfrit stål alle > 45% Filter Rustfrit stål alle < 45% Afkast 3 meter 5.6 Flammeskæring Materiale Pladetykkelse Intermittens Vilkår Ulegeret stål alle > 22% Filter Ulegeret stål alle < 22% Afkast 3 meter 17
17 6 Referencer [1] Rapport om udledning af svejserøg til omgivelserne, Jens Erik Jelnes, Dansk Teknologisk Institut, Miljøteknik Tåstrup, Februar 1992 [2] Procesventilation ved svejsning og skæring i rustfrit stål, E. Beck Hansen og N.O. Breum, Arbejdsmiljøfondet, 1998 [3] B-værdivejledningen, Vejledning nr. 2, 2002, Miljøstyrelsen [4] Luftvejledningen, Vejledning nr. 2, 2001, Miljøstyrelsen [5] Begrænsning af luftforurening fra virksomheder der udsender svejserøg [6] Haferkamp, H. et al.: Ermittlung der Schadstoffemission beim thermischen Trennen nach dem Laserprinzip, Bundesanstalt für Arbeitsschutz, Dortmund 1991 [7] Römer, M. et al.: Generation of emissions during laser cutting and welding in comparison to other cutting and welding techniques. In: Proceedings Industrial Laser Safety Forum 95, Copenhagen, Denmark, 1995, s [8] von Brömssen, B. et al.: Emission av rök, kväveoxider och buller vid plasmaskärning i rostfritt stål och konstruktionsstål, IVF 1994 (IVF-skrift 94824) [9] Beck Hansen, E. m.fl.: Flammeskæring med naturgas, propan og acetylen, Rapport 87.51, FORCE Technology [10] Beck Hansen, E. Undersøgelse af røg- og gasemissioner ved MAG-svejsning og flammeskæring på primede plader [11] Siggaard, U.: Luftforureningen ved laserskæring af ulegeret- og rustfrit stål, fra ATV- SEMAPP, Miljø og sikkerhed ved laserbearbejdning, 23. januar 1997 [12] Lillienberg, L., von Brömssen, B.: Emissions in smoke and to water, including hexavalent chromium, from plasma cutting of stainless steel, IIS/IIW [13] Rasmussen, C. J.: CO 2 -laserskæring under vand, FORCE Technology 1996, ikke publiceret [14] Rasmussen, C. J.: Forureningsemissioner ved CO 2 -laserbearbejdning, FORCE Technology 1999, ikke publiceret [15] Press, H.: Erstehung luftverunreinigender Stoffe beim Arbeiten mit Brenngasen und Sauerstoff, Schweissen und Schneiden, 1982, H2, p
18 Bilag 1 Oversigter over data ved forskellig intermittens. Rød farve betyder at massestrømsgrænsen er overskredet. Grøn farve betyder at massestrømsgrænsen ikke er overskredet. Oversigt over skære emissioner ved 10 % intermittens (1 skærested) Ulegeret stål Ulegeret stål Rustfrit stål Rustfrit stål Proces/materialetykkelse Enhed Minimum Maksimum Minimum Maksimum Plasma, Luft, tør 8 mm g/h mm g/h 7, Plasma, O2 eller N2, tør 8 mm g/h mm g/h 5,8 11 8,6 16 Plasma, Luft, halvtør 8 mm g/h mm g/h 0,33 1,6 0,60 1,8 Plasma, O2 eller N2, halvtør 8 mm g/h mm g/h 0,27 1,3 0,48 1,4 Plasma, Luft, vandneddykket 8 mm g/h 0,60 2,4 1,2 3,0 35 mm g/h 0,060 0,10 0,12 0,12 Plasma, O2 eller N2, vandneddykket 8 mm g/h 0,48 1,9 1,0 2,4 35 mm g/h 0,048 0,077 0,10 0,10 Flamme mm g/h 3,6 12 * * mm g/h 3,6 18 * * Laser, O2 indtil 20 mm, max 3 kw g/h 5,4 indtil 6 mm g/h 0,0 23 Generelt g/h 0,76 4,5 1,8 30 Laser, N2 2 mm, 10 % af O2 g/h 0,076 0,45 0,02 0,30 Oversigt over skære emissioner ved 25 % intermittens (1 skærested) Ulegeret stål Ulegeret stål Rustfrit stål Rustfrit stål Proces/materialetykkelse Enhed Minimum Maksimum Minimum Maksimum Plasma, Luft, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, O2 eller N2, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, Luft, halvtør 8 mm g/h mm g/h 0,83 3,9 1,5 4,5 Plasma, O2 eller N2, halvtør 8 mm g/h mm g/h 0,67 3,1 1,2 3,6 Plasma, Luft, vandneddykket 8 mm g/h 1,5 6,0 3,0 7,5 35 mm g/h 0,15 0,24 0,30 0,30 Plasma, O2 eller N2, vandneddykket 8 mm g/h 1,2 4,8 2,4 6,0 35 mm g/h 0,12 0,19 0,24 0,24 Flamme mm g/h 9,0 30 * * mm g/h 9,0 45 * * Laser, O2 indtil 20 mm, max 3 kw g/h 14 indtil 6 mm g/h 0,0 59 Generelt g/h 1,9 11 4,5 75 Laser, N2 2 mm, 10 % af O2 g/h 0,19 1,1 0,11 1,9 19
19 Oversigt over skære emissioner ved 50 % intermittens (1 skærested) Ulegeret stål Ulegeret stål Rustfrit stål Rustfrit stål Proces/materialetykkelse Enhed Minimum Maksimum Minimum Maksimum Plasma, Luft, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, O2 eller N2, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, Luft, halvtør 8 mm g/h mm g/h 1,7 7,8 3,0 09 Plasma, O2 eller N2, halvtør 8 mm g/h mm g/h 1,3 6,3 2,4 7,2 Plasma, Luft, vandneddykket 8 mm g/h 3,0 12 6, mm g/h 0,30 0,48 0,60 0,60 Plasma, O2 eller N2, vandneddykket 8 mm g/h 2,4 10 4, mm g/h 0,24 0,38 0,48 0,48 Flamme mm g/h * * mm g/h * * Laser, O2 indtil 20 mm, max 3 kw g/h 27 indtil 6 mm g/h 0,0 117 Generelt g/h 3,8 23 9,0 149 Laser, N2 2 mm, 10 % af O2 g/h 0,38 2,3 0,45 7,5 Oversigt over skære emissioner ved 75 % intermittens (1 skærested) Ulegeret stål Ulegeret stål Rustfrit stål Rustfrit stål Proces/materialetykkelse Enhed Minimum Maksimum Minimum Maksimum Plasma, Luft, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, O2 eller N2, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, Luft, halvtør 8 mm g/h mm g/h 2,5 12 4,5 14 Plasma, O2 eller N2, halvtør 8 mm g/h mm g/h 2,0 9,4 3,6 11 Plasma, Luft, vandneddykket 8 mm g/h 4,5 18 9, mm g/h 0,45 0,72 0,90 0,90 Plasma, O2 eller N2, vandneddykket 8 mm g/h 3,6 14 7, mm g/h 0,36 0,58 0,72 0,72 Flamme mm g/h * * mm g/h * * Laser, O2 indtil 20 mm, max 3 kw g/h 41 indtil 6 mm g/h 0,0 176 Generelt g/h 5, Laser, N2 2 mm, 10 % af O2 g/h 0,57 3,4 1,0 17 Oversigt over skære emissioner ved 100 % intermittens (1 skærested) Ulegeret stål Ulegeret stål Rustfrit stål Rustfrit stål Proces/materialetykkelse Enhed Minimum Maksimum Minimum Maksimum Plasma, Luft, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, O2 eller N2, tør 8 mm g/h mm g/h Plasma, Luft, halvtør 8 mm g/h mm g/h 3,3 16 6,0 18 Plasma, O2 eller N2, halvtør 8 mm g/h mm g/h 2,7 13 4,8 14 Plasma, Luft, vandneddykket 8 mm g/h 6, mm g/h 0,60 0,96 1,2 1,2 Plasma, O2 eller N2, vandneddykket 8 mm g/h 4,8 19 9, mm g/h 0,48 0,77 0,96 0,96 Flamme mm g/h * * mm g/h * * Laser, O2 indtil 20 mm, max 3 kw g/h 54 indtil 6 mm g/h 0,0 234 Generelt g/h 7, Laser, N2 2 mm, 10 % af O2 g/h 0,76 4,5 1,
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om etablering, og drift af virksomheder, der foretager. forarbejdning af emner af jern, stål eller andre metaller
UDKAST Bekendtgørelse om etablering, og drift af virksomheder, der foretager forarbejdning af emner af jern, stål eller andre metaller I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, 7 a, stk. 1, 78 a, stk. 2, 79
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereBekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller
BEK nr 1734 af 21/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-029-0407 Senere ændringer til
Læs mere2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 2.2. Luft
2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 2.2. Luft 2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 1. Virksomheden skal i
Læs mereMILJØGODKENDELSE UDEN NYE VILKÅR SUPPLEMENT TIL MILJØGODKENDELSE AF 2. MARTS 2004
Duferco Danish Steel A/S Havnevej 47 3300 Frederiksværk Att. Inge Beierholm, i.beierholm@duferco.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-00977 Ref. Sojen/JLH Den 24. januar 2014 MILJØGODKENDELSE UDEN NYE VILKÅR
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse
K.S.M. KRAGELUND ApS Bøgballevej 19 8723 Løsning Sendt på digital post til cvr-nr; 10656575 Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Susanne Juul Sørensen Direkte nr.: 7975
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I medfør af 7, 16, stk. 2 og stk. 3 og kapitel 5, 46 og 47 i landstingsforordning nr.
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereDe særlige risici ved svejsning
De særlige risici ved svejsning! UV-stråling! EL - fare! Røg Ubekvemme arbejdsstillinger! Farlige stoffer! Tab af tunge genstande! Mekaniske skader! Risici ved arbejde Fig. 1 Den særlige risiko kommer
Læs mereRapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand
Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereBeregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl
Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereMed påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.
Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S
Læs mereProcedure; Dokument nr.: P.05; Version nr.: 01 Side: 1 af 5; Titel: Fremstilling Udarb. af: JJ; Godkendt af: AMJ Dato: 31-08-2015
Side: 1 af 5; Titel: Fremstilling 1. Formål Formålet med proceduren er at sikre, at: forberedelse af produktionen sker under styrede og dokumenterede forhold gennemførsel af produktionen sker under styrede
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mere26 Arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljøuddannelse Jens Chr. Gammelvind Introduktion Lov krav Kræftbekendtgørelsens praktiske konsekvenser er bl.a.: 26 Arbejdsmiljøuddannelse
Læs mereSvejsning og nitrøse gasser
Svejsning og nitrøse gasser Metoder og løsninger til bekæmpelse af NO 2 -eksponering ved svejsning, termisk skæring og varmning Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereArbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov
Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereEmissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation
DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),
Læs merePrøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere
Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft
30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv
Læs mereVurdering af butanudledning og OML
Vurdering af butanudledning og OML Dåseknuser Stena Recycling A/S, Vissenbjerg Projekt: 2018/31 Dåseknuser godkendelse Revision Dato Beskrivelse Udfærdiget af Kontrolleret af Godkendt af Rev. A 01/2018
Læs mereDen lovbefalede sikkerhedsuddannelse. Husk at tænde for mobilen Når du går til pause
Den lovbefalede sikkerhedsuddannelse 26 Husk at tænde for mobilen Når du går til pause KRÆFTBEKENDTGØRELSEN 17.02.97 Bek. Nr. 140 Svejsning i rustfast stål: Instruktion skal gentages med 6 mdr. mellemrum
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereBilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling
Råstof og Genanvendelse Selskabet Selinevej 4 2300 København S Bilag 14 Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Vestsjællands Amt ændrer hermed vilkår 2.1 i miljøgodkendelse
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereArbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:
Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts
Læs mereBrønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Læs mereÆndringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10.
Daka AmbA Dakavej 10 8723 Løsning Aarhus J.nr. MST-1272-00006 Ref. Chell/Anaje Dato 27. marts 2012 Att.: Kjær Andreasen Sendt pr. mail: ka@daka.dk Påbud om ændrede emissionsgrænser for luft Miljøstyrelsen
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Læs merePræstationsprøvning 2010
Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Læs mereSpørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene
Novopan Træindustri A-S 29. februar 2011 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 11/38464 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Helle Kløcher Brevet sendes kun pr. e-mail til: Tlf.: 87 53 52 65 asm@novopan.dk Spørgsmål og bemærkninger
Læs mereAfgørelse om ikke godkendelsespligt for flytning af HTG-1 produktionen
Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01755 Ref. GUKHA/MAJOR Den 4. september 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for flytning af HTG-1 produktionen Miljøstyrelsen
Læs mereOplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder
Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke
Læs mereBAT for selen på BIO4
Vurdering af oprensningsteknologier og udledning i havet Til Københavns Kommunes afdeling for Vand og VVM Udarbejdet af: Nemanja Milosevic Kontrolleret af: Nanna Sejer Korsholm Godkendt af: Mads Ventzel
Læs mereFrivillig produktcertificering:
Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun med skriftlig godkendelse fra Teknologisk Institut Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun med skriftlig
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereAFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune
18. december 2017 Sagsnr. NMK-10-01081 KlageID: 100319 ANJAK-NMKN AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 82 Titel Præstationsprøvning 2016 Undertitel TVOC og specifikke VOC er i strømmende gas (FID og adsorption) Forfatter(e) Arne Oxbøl,
Læs merePartikelfiltre og målinger
Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereInduflex A/S. Laserskæring akryl Måling af emissioner til luften og spredningsberegning med OML modellen. Akkrediteret rapport nr.
úonrunx fégf Rog,n 5l FORCE TECHNOLOGY Induflex A/S Laserskæring akryl Måling af emissioner til luften og spredningsberegning med OML modellen Akkrediteret rapport nr. : l-f4-31239 Målinger udføft ijanuar
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereKontrolvilkår for absolutfiltre. Forslag til supplement til Luftvejledningen
Rapport nr. 33-2005 Kontrolvilkår for absolutfiltre Forslag til supplement til Luftvejledningen Lars K. Gram 23. december 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften
Læs mereMiljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.
Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder
Læs mereMiljøgodkendelse. Gladsaxe Klip & Buk A/S Hørkær Herlev
Miljøgodkendelse Gladsaxe Klip & Buk A/S Hørkær 5 2730 Herlev 1 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn og adresse Gladsaxe Klip & Buk A/S Hørkær 5 2730 Herlev Matr. nr. 2 cd og 2 ce CVR nr. og p
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereVejledende facitliste til opgaverne 2 til 8
Opgave 2. AFVIGELSESBEREGNING Opgave 1.1: Pladetykkelse Tilladt sidekærv (h) (t) Kvalitetsniveau C Kvalitetsniveau B 5 mm 0,5 0,25 6 mm 0,6 (0,5 er max.) 0,30 7 mm 0,7 (0,5 er max.) 0,35 8,5 mm 0,85(0,5
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs merea. Emmisionsmålingerne jf. miljøgodkendelsens vilkår 51, 58 og 59 gennemføres og afrapporteres inden 1. marts 2016.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn ME Production A/S Sandholm 7 9900 Frederikshavn Att. Casper Nielsen (Fremsendt på e-mail:cpn@meproduction.dk) Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk
Læs mereMatematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari
Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,
Læs mereVejledning fra miljøstyrelsen Nr. 2 2001. Luftvejledningen. Begrænsning af luftforurening fra virksomheder
Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 2 2001 Luftvejledningen Begrænsning af luftforurening fra virksomheder Luftvejledningen Begrænsning af luftforurening fra virksomheder Vejledningen omhandler blandt andet:
Læs mereLasere og lasergasser LAZER LINE VERSION 2018/01
Lasere og lasergasser LAZER LINE VERSION 2018/01 2 Læs mere om Strandmøllen A/S og vores gasser på www.strandmollen.dk INDLEDNING Strandmøllens lange erfaring med lasergasser og laserinstallationer betyder,
Læs mereTapning af flygtige væsker med flammepunkt under 60 C til lukkede beholdere
Nordcoll A/S Egeskovvej 12 3490 Kvistgård Steen Seier Karlsen Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 02.12.2016 Sagsnr. 16/ Sagsbehandler Malene
Læs mereBilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014
d. 15-4-2014 Bilag 5 VOC 2 OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg Eksisterende produkter (Glasurit): VOC er dimensionsgivende (sammenholdes med
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
Notat til Energistyrelsen Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Titel: Opdatering af standardværdier for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereFortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.
Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereVÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD
VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual
Læs mereHvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.
Læs mereMiljøgodkendelse. Massilly Skandinavien A/S Rundageren 4 2640 Hedehusene. Vilkår gældende fra den 19. maj 2015. Miljømedarbejder.
Miljøgodkendelse Massilly Skandinavien A/S Rundageren 4 2640 Hedehusene Vilkår gældende fra den 19. maj 2015 Udarbejdet af Majbritt Østersø Miljømedarbejder Kvalitetssikret af Rikke Rasmussen Miljømedarbejder
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mere1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereSammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen
Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen 10. september 2012 Af, cand.jur Indledning I forbindelse med indkaldelsen af værnepligtige til session (Forsvarets Dag), underkastes de værnepligtige
Læs mereEmissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %
Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om
Læs mereL A B O R ATO RIE R GASVALG VERSION 2012/08
JERN- & MASKININDUSTRIEN SUNDHEDSSEKTOREN LAB LINE L A B O R ATO RIE R FARMACEUTISK INDUSTRI LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN GASVALG Oversigt Vi har stærke referencer over indenfor alle svejsegasser vores 5 forretningsområder:
Læs mereAt-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning
At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)
Læs mereFjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.
Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION
Læs mereÆndringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.
Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår
Læs mereVejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:
Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret
Læs mereVilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd
Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015 Vilkårsændring For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Matrikel nr. (8L): 3dø Bagsværd by CVR-nummer: 10007127 P-nummer: 1007675646
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård
GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den
Læs mereVedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3 bjælkelag, og med maks. belastning på 301 kg, pr bjælkelag.
Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun med skriftlig godkendelse fra Teknologisk Institut TEKNISK RAPPORT Vedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3
Læs mereLader du ozon angribe dit helbred?
3 ODOROX MISON beskyttelsesgas odorized oxygen Lader du ozon angribe dit helbred? 02 MISON beskyttelsesgas Undgå skadelig ozon. brug MISON beskyttelsesgas hver gang du svejser. Hver gang du svejser, udvikles
Læs mere