Partikelfiltre og målinger
|
|
|
- Freja Jørgensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften
2 Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi ved syn Partikelfiltres virkemåde Skadede filtre / velfungerende filtre partikelemissioner Måleprincipper Enheder Prøvetagning Analyseprincipper Traditionelle metoder og alternative metoder Konklusion
3 Formål med rapporten Den nuværende metode til synstest Skadede filtres betydning for emissionen Mulige alternative måleprincipper til synstest Begrænsninger: Kun partikelfiltre og partikelemissioner fra tunge køretøjer i miljøzoner Kun vurdering af synstesten Praktisk test af udstyr ikke inkl.
4 Principgodkendelse og kontrolværdi ved syn Principgodkendelsen stiller krav om 80 % reduktion uanset grundbelastning (dvs. uanset om der er tale om en Euro I, II eller III motor) Kontrolværdien ved syn er fastsat ud fra 80 % reduktion på en Euro I motor Der kan være meget stor variation i grundbelastningen (før filter) Formålet med syn er IKKE at måle eksakt, men at teste om emissionen er under et niveau
5 Dieselpartikelfiltre (DPF) Lukket filter: Fysisk filtrering (kaffefilter) Katalytisk effekt Filterkage øger effektiviteten Regenereres ved afbrænding af sod Huller i filteret sænker effektiviteten
6 Dieselpartikelfiltre (DPF) Partikel antal # eller PN Lilla: uden DPF Rød: med DPF antallet af ultrafine partikler er øget, men massen reduceres med god effektivitet Semi-volatiles kan nu ikke kondensere på de store partikler (som er fjernet) derfor danner de små kondensationskerner (ultrafine partikler)
7 Dieselpartikelfiltre (DPF) Partikel antal # eller PN PMP protokollen sikrer at semi-volatiles ikke måles ved PN måling (typetest) Rød: uden filter Blå: med filter Grøn: gadeluft Nu er toppen af ultrafine partikler fjernet og målingen er mere reproducerbar Effektiviteten er god for både små og store partikler
8 Skadede filtre Filtereffektivitet (masse) OEM: nyt ubrugt filter Grøn: små revner Rød: mange revner Blå: én gennemgående revne Sort: to gennemgående revner Time: tid efter regenerering (1*10³ s = ca. 17 minutter) Kilde: Ntziachristos
9 Skadede filtre Nye filtre har dårligere effekt (i 20 minutter!) (uden betydning) Regenerering nedsætter effektiviteten i minutter. Udgør ca. 1/150 af driftstiden og er uden miljømæssig betydning Selv revnede filtre har en relativ høj effektivitet (>80 %) Kilde: Ntziachristos
10 Huller i filtret Skadesgrad: % af endepropper fjernet Selv 25 % skadesgrad har en acceptabel effektivitet >80%. Hullede filtre har en blow-off effekt. kilde: Seiler
11 Måleprincipper prøvetagning Direkte i udstødningen Kan anvendes ved syn og vejside kontrol Måler skal kunne tåle fugt og temperatur Tager ikke hensyn til røggasmængden Fortyndingstunnel Anvendes ved typekontrol, test af filtre etc.
12 Måleprincipper prøvetagning Transportable fortyndingssystemer muligt ved syn og evt. vejsidekontrol Ikke PMP Stue temp. målere kan benyttes Tager ikke hensyn til røggasmængden Fortynding ved måling lidt væk fra udstødningen Kan muligvis anvendes ved vejsidekontrol (indikation af niveauet) Fortyndingsgrad ukendt meget stor usikkerhed Tager ikke hensyn til røggasmængden
13 Selv meget store antal ultrafine partikler har ingen masse af betydning Måleprincipper enheder Opacitet Lysdæmpning Enhed: m -1 Masse Vægt Enheder: mg/m³ - mg/km - mg/kwh Antal (# = PN = antal) antal partikler totalt eller fordelt på partikelstørrelser Enheder: #/m³ - #/km #/kwh
14 Traditionel opacitetsmåling (syn) Opacitet måles i k-værdi i enheden m -1 Måler dæmpningen af lys gennem røgen Vejlængde og bølgelængde af lyset er givet i en standard
15 Traditionel opacitetsmåling Når partiklerne bliver mindre end bølgelængden dæmper de lyset i mindre grad I praksis måles partikler mindre end 200 nm ikke Partikelstørrelsesfordelingen har også indflydelse på opaciteten Kilde: SICK
16 Traditionel opacitetsmåling Nedre målegrænse? For partikel størrelse er den omkring 200 nm For opacitet Ikke muligt at få et entydigt svar Vores vurdering er, at den ligger mellem 0,1 og 0,2 m -1
17 Traditionel opacitetsmåling Hvad er problemet? Transmission = det lys der når frem til detektoren Vi måler forskellen mellem to næsten lige store størrelser (venstre bar) Ved lysspredningsteknikken (højre bar) måler vi forskellen mellem 100 % lys og det spredte lys Det er lettere at måle store forskelle end små! Kilde: Angelo
18 Lysspredning Lysspredning: Lyset rammer partiklerne og spredes Resultatet kan omsættes til opacitet i m -1 Nedre målegrænse for partikelstørrelse: nm MAHA vil fortælle mere om mulighederne i dette instrument senere i dag
19 Alternative målemetoder til syn I rapporten er en lang række målemetoder undersøgt og beskrevet Med den nuværende kontrolværdi på 0,2 m -1 kan kun opacitet og lysspredning benyttes til syn Sænkes kontrolværdien (i samme enhed) kan kun lysspredning benyttes til syn Hvis enhed og målemetode omdefineres er en lang række metoder en teknisk mulighed ved syn Pris, krav til uddannet personale, håndtering, vedligehold etc. diskvalificerer dog mange måleprincipper
20 Vejsidekontrol En stikprøvekontrol på køretøjer, som medfører ny-indkaldelse til syn er en mulighed Flere af de undersøgte alternative metoder kan potentielt anvendes til dette formål De kan dog ikke benyttes umiddelbart. Dokumentation, beskrivelser, kontrolgrænse etc. skal defineres først
21 Kontrolværdi ved syn I praksis: Et velfungerende filter vil altid bestå En god Euro III med et dårligt filter kan godt bestå! men overholder sandsynligvis ikke kravet om 80 % Ingen køretøjer som overholder 80% kravet vil dumpe til syn!
22 Kontrolværdi ved syn I praksis: Det er muligt at bestå syn og IKKE opfylde kravet om 80 % reduktion Der vil, pga. målemetodens usikkerhed, være køretøjer som passerer syn selvom de ligger lidt over kontrolværdien
23 Konklusion Principgodkendelse: 80 % reduktion uanset grundbelastning Syn: kontrol af et emissionsniveau (ikke en kontrol af 80 % reduktion) En god Euro III med skadet filter kan godt passere syn, men er måske ikke OK i henhold til principgodkendelsen Kravet om 80 % reduktion kan IKKE eftervises med de nuværende regler
24 Konklusion Den traditionelle opacitets metode kan fortsat benyttes til syn med en kontrolværdi på 0,2 m -1 Kontrolværdien er på grænsen af metodens ydeevne, og kan derfor ikke sænkes Alle overskridelser af kontrolværdi = defekte filtre! Alle velfungerende filtre vil passere syn (stort set uanset grundbelastning) Skadede filtre på gode motorer vil passere syn
25 Konklusion Nye metoder på vej Med lavere nedre målegrænse Giver mulighed for at sænke kontrolværdien En sænket kontrolværdi vil medvirke til at sænke partikel niveauerne i byerne Myndighederne bør afvente resultater fra Emission 2010 inden der tages beslutninger.
Målemetoder til kontrol af eftermonterede partikelfiltre på tunge køretøjer. Miljøprojekt 1396
Målemetoder til kontrol af eftermonterede partikelfiltre på tunge køretøjer Miljøprojekt 1396 Titel: Målemetoder til kontrol af eftermonterede partikelfiltre på tunge køretøjer Udgiver: Miljøstyrelsen
Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn
Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology
Partikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Ny godkendelsesordning for kombinationssystemer
Ny godkendelsesordning for kombinationssystemer Niels-Anders Nielsen, chefkonsulent Trafikdage Kombinationssystem Baggrund og formål Ordningen udarbejdet med baggrund i forsøg og praktiske erfaringer fra
partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø
Rensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher [email protected] FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Emission og teknologi 27. maj 2015
Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning [email protected] Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere
Principgodkendelse nr. 25A. Det attesteres herved at. Baumot BA-B partikelfilter. overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 20. februar 2013 J.nr:TS2060107-00001 Principgodkendelse nr. 25A Det attesteres herved at Baumot BA-B partikelfilter overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation
DPF INSTRUKTIONER OG CHECKLISTE
DPF INSTRUKTIONER OG CHECKLISTE VIGTIG INFORMATION! DIESEL PARTIKEL FILTRE - HVAD DU UBETINGET SKAL CHECKE VED UDSKIFTNING! ENGINEERED IN GERMANY W200_A5_Walker_DPF_Check_List_Cover_Color_DK_02.indd 1
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø
Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø MT Filter Service Partikelfiltret funktion Erfaringer med service Gode råd mht. vedligehold MT Filter 2017: Specialværksted kun filtersystemer Karlslunde 500m², Hedehusene
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske
Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Renseteknologi Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,
Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf
Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.
Vores formål PHX Innovation
Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2
Miljøzonekontrol ved syn
Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 20.11.2008 J.nr: 1131338-25 Principgodkendelse nr. 23 Det attesteres herved at Pirelli Feelpure / GB Environment AB / BF Environment smba overholder
Partikelfiltre til biler
Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.
Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 29.06.2010 J.nr: 1131338-30 Principgodkendelse nr. 28a Det attesteres herved at Proventia Proair partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)
BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Sundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse
BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer)
PROFFESSIONEL RENS BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer) BARDAHL PROF CLEANER er designet til effektivt at rense indsprøjtningssystemet i motorer på benzinog dieselbiler, samt
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 26.09.2006 J.nr: 1131338-18 Principgodkendelse nr. 16 Det attesteres herved at DCL / TechnoFlex, MINE-X SOOTFILTER overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 10.05.2004 J.nr: 1131338-10 Principgodkendelse nr. 06a Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Luft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 [email protected] Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
mindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø
Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø MT Filter Aps Metalgangen 7 Karlslunde Hvad laver en filterrenser? Anno 2003 : Taastrup-Hedehusene-Karlslunde 2 ovne -9 ovne 2 fuldautomatiske rensemaskiner Indgå
Principgodkendelse nr. 15A. Det attesteres herved at. DPF Service, DPF type L og type C. overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 20. februar 2013 J.nr:TS2060107-00001 Principgodkendelse nr. 15A Det attesteres herved at DPF Service, DPF type L og type C overholder Trafikstyrelsens
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 28.11.2007 J.nr: 1131338-01 Principgodkendelse nr. 07d Det attesteres herved at DPF Service, DPF type L og type C overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 28.11.2007 J.nr: 1131338-17 Principgodkendelse nr. 15a Det attesteres herved at DPF Service, DPF type L og type C Aktiv overholder Færdselsstyrelsens
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 31.5.2011 J.nr: 1131338-37 Principgodkendelse nr. 35 Det attesteres herved at Dinex A/S, DiTRAP overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er principgodkendt
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd
Luft- og støjforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd [email protected] www.ecocouncil.dk Luftforurening Trafikal luftforureningen øger risikoen for:
Blowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D
Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D ved Per Bjerager, Skov & Landskab, KU-LIFE Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI Rørcenterdagene 8-9 juni 2011 Øvrige deltagere i projektet Partikeludskillere
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 [email protected] www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Dato 24.
Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag
Prøvningsrapport Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag Prøvning og vurdering af Filter Queen Majestic Resumé Teknologisk
Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 [email protected] www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato
Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler
Rapport nr. 38, 2007 Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler Ole Schleicher FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.
Godkendelsesordning for SCR katalysatorer
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),
Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: [email protected] Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V)
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 186 Offentligt Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V) Jørgen Jordal-Jørgensen, Anne Ohm og Eva Willumsen COWI A/S Arbejdsrapport
Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status
Vores formål PHX Innovation
Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2
