Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING
|
|
- Tina Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foto: LÆRERVEJLEDNING 1
2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport Buslinjer 6A, 15, 21og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos sekretær Malene Enderberg dagligt på telefon Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher på tlf: Forløb kan ikke aflyses over . Øvrige Informationer: Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- & Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. 2
3 Dagens program Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Eleverne introduceres til forløbet, som sætter fokus på hvor vigtigt det er, at vi finder nye måder at bruge jordens ressourcer på. De præsenteres også for de eksisterende teknologier inden for vedvarende energi vi kender i dag. Eleverne deles op i grupper, som skal brainstorme og finde på nye opfindelser, som har noget med vedvarende energi at gøre, og som kan nedsætte vores CO 2 -udslip. Eleverne afprøver eksisterende opfindelser på Energiværkstedet, såsom vandmøllen, kæmpe forstørrelsesglas, solparaboler og solceller. Eleverne arbejder videre på deres opfindelser, og laver en model af dem i prototype-laboratoriet. Eleverne forbereder en præsentation af deres idé. Frokost Præsentation af opfindelserne. Redaktion og producent Layout: Patrick Lyng Ølholm Rosenkjær Tekst og indhold: Mai Britt Jensen, Jesper Steenberg og Patrick Lyng Ølholm Rosenkjær Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi & Vandværkstedet, Miljøtjenesten og Københavns Kommune 3
4 Om Energi- & Vandværkstedet Klima og Innovationsforløbet bliver afholdt på det eksterne læringsrum Energi- & Vandværkstedet. Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole beliggende ved Damhussøen i Valby. Her kan elever i Københavns Kommune gennem leg og læring få forståelse for energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Klima og Innovation opfylder en række Fælles Mål for fagene natur/teknik og historie. For uddybning se side 13 og 14 Energi- og Vandværkstedet er karakteriseret ved nogle unikke læringsrum, hvor eleverne kan eksperimentere og benytte sig af hands on udstyr inden for energi og vand. Stedets mange interaktive modeller og konstruktioner skaber ideelle forhold til at formidle udviklingen i den tekniske infrastruktur, og hvilken betydning det har haft for vores levevis. Klima og Innovation Hensigten med forløbet, Klima og Innovation, er at afprøve en ny form for undervisning, hvor eleverne opmuntres til at tænke kreativt og innovativt. Klima og Innovation adskiller sig pædagogisk og undervisningsmæssigt fra de andre forløb på Energi- & Vandværkstedet. I et forsøg på nytænkning, har vi valgt at lægge vægt på innovationsprocessen, hvor eleverne kan afprøve deres kreative og innovative evner indenfor det naturfaglige område. Her handler det ikke om tilegnelse af viden men derimod anvendelse af viden. Eleverne skal igennem fire faser: Idegenerering, inspirerende eksperimenter, prototype bygning og video præsentation af proces og produkt. Klima og Innovation er inspireret af Den Kreative Platform fra Aalborg Universitet, hvor diversitet er et helt centralt princip. Eleverne provokeres til at tænke horisontalt, dvs. at krydse flere fag og kulturer uden direkte logik og struktur, som også er med til at bryde de traditionelle tænkemåder. Værdierne bag horisontal tænkning, er spontanitet, fantasi, improvisation og accept. De fysiske rammers formål er at skabe kreativ værdi. Dette gøres ved at fjerne alle aktiviteter, der ikke skaber værdi for kreativitet. Samtidig bliver alle de aktiviteter, der skaber værdi sat i system. Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for fire centrale spørgsmål: Hvad er vedvarende energi? Hvordan udnytter vi vedvarende energi i dag? Hvad er forskellen på vedvarende energi og fossile brændsler? Hvorfor er det vigtigt at bruge vedvarende energi frem for fossile brændsler? 4
5 Anvendte tilgange i forløbet Tankens diciplin Eleverne skal provokeres til at tænke horisontalt og bryde de traditionelle tænkemåder, dvs. at krydse flere fag og kulturer uden direkte logik og struktur. Det er vigtigt med mange deadlines og korte arbejdsprocesser, som skaber et godt flow, hvor eleverne har fokus på opgaven. Eleverne skal anvende deres viden og erfaring uhæmmet, og sammensættes i grupper med så stor diversitet og viden som muligt, for at skabe en så kreativ proces som muligt. De pædagogiske rammer Processen skal foregå i trygge rammer, som eleverne kan arbejde i, da det er med til at skabe accept mellem eleverne og derved åbne op for muligheden af et kreativt teamarbejde. Koncentrationen skabes ved at give eleverne et mål i form af en problemstilling, som de skal forfølge. Koncentrationen holdes ved at undgå udefrakommende støj, så som mobiltelefoner, pauser og så lidt muligt kontakt til de andre grupper. Motivationen skabes ved at hjælpe og opmuntre eleverne, samt at alle i gruppen er opmærksomme på hinanden og siger JA til det man gør. Vælg læringsrum som understøtter processen. Fokus på produktformat Tydelighed om hvad eleverne skal ende op med i slutningen samt efter hver fase. Fokus på ide- udkrystallisering, prototyper, præsentationer af produkter. Brug af video til proces- og produktpræsentationer. 5
6 De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser, fire værksteder, hvor eleverne kan afprøve forskellige opfindelser, idegenerering i hver gruppe, prototypeværksted hvor eleverne afprøver deres ideer, og en præsentation af opfindelser til sidst i forløbet. Introduktion Eleverne samles i Innovationsrummet og bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet. Vedvarende energi og opfindelser Eleverne skal forstå hvorfor vedvarende energi er et meningsfuldt emne at arbejde med. Derfor starter vi med at tale om hvad vedvarende energi er og hvad fossile brændsler er. Vi taler om hvorfor det er vigtigt at bruge vedvarende energi frem for fossile brændsler, og hvilke måder vi skaffer vedvarende energi på. For at inspirere eleverne, vises forskellige opfindelser på diasshow, som bruges til at skaffe vedvarende energi. Opfindelserne er lige fra vindmøller, solcelle stadium, solcelledrevede mobilopladere til radiosendere fastgjort til balloner. Eleverne får nu til opgave at skabe deres egen opfindelse, som ikke er ensbetydende med at de skal opfinde noget helt fra bunden af. De kan evt. bruge nogle af de opfindelser vi allerede har i dag og finde en ny smart måde at anvende dem på i andre sammenhænge end det vi allerede gør i dag. Om opfindelsen er realistisk eller ej, har ingen betydning, det vigtigste er at de bruger deres kreativitet og fantasi. Eleverne bliver gjort opmærksomme på at de til slut på dagen skal lave en 2-3 min. præsentation af deres opfindelse for resten af klassen og for videoholdet. Derudover får eleverne ikke kendskab til dagens forløb punkt for punkt, da det er vigtigt at de fokuserer på det de er i gang med i nuet og ikke det de skal til at lave senere. 6
7 Holdopdeling Før introduktionen opdeles eleverne i fire grupper, som læreren sammensætter sådan at hvert hold har så stor viden og diversitet som muligt. Desuden nedsættes der et filmhold på to-tre personer der skal filme værksteder og præsentationer. Personerne udvælges efter interesse og kvalifikationer i forhold til videokamera og brug af Windows Movie Maker. Videoholdet Mens grupperne brainstormer, sættes videoholdet ind i deres opgave, som går ud på at lave en kortfilm på ca. 10 minutter. De skal filme grupperne ude på værkstederne, og deres præsentation tilslut på dagen. Videoholdet skal sammenklippe filmen vha. Windows Movie Maker og får tilslut brændt filmen over på en CD-rom, som de kan få med hjem i klassen. Værkstederne Eleverne introduceres til de fire forskellige værksteder, som de efterfølgende skal arbejde med. Hver gruppe får udleveret spørgsmålsark i forbindelse med hvert værksted, som skal besvares undervejs. Værkstederne og spørgsmålene skal motivere og inspirere grupperne til at arbejde videre på deres opfindelser. 7
8 Station 1: Solcelleværkstedet Tanken bag Eleverne skal se hvad det er vi kan bruge solceller til, og måske få nye ideer til hvor de kunne være nyttige at bruge. Opgaver Eleverne skal lave deres egen solcelle som kan erstatte et batteri. Solcellebatteriet afprøves i en radio, som eleverne skal få til at spille. Eleverne skal finde ud af hvor vi bruger solceller i dag, hvor vi evt. kan bruge dem i fremtiden, samt hvor i verden de vil give det største udbytte. Vidste du En solcelle omdanner solens lys til elektrisk strøm. Altså er det lys og ikke kun solstråler, der aktiverer solcellen. Dette er en fordel, da den derved producerer strøm, også selvom det er gråvejr Solceller er den vedvarende energiteknologi, der på verdensplan har udvist den største vækst de seneste fem år med vækstrater på op til 40 %. 8
9 Station 2: Vandmøllen Tanken bag Meningen er at få eleverne til at reflektere over hvad vi kan bruge vandets kraft til og evt. tænke det ind i deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal få vandmøllehjulet til at dreje rundt, og finde ud af hvilken form for energi vandmøllen laver. De skal svare på hvilke steder i verden en vandmølle vil producere mest energi og hvilke andre måder vi udnytter vandets kraft på. Vidste du I starten af 1800-tallet var vandhjulet den absolut største energikilde. Vandhjulene drev fabrikker, kornmøller og meget andet. I dag står de fleste vandmøller stille i Danmark, og vi får det meste af vores energi fra kraftvarmeværkerne. Sverige og Norge er derimod stor producenter af vedvarende energi fra vandmøller. Dette skyldes de store bjerge, der resulterer i store elve, der med stor kraft kan drive møllerne. 9
10 Undervisning med sol Station 3a: Brændpunktsværkstedet Tanken bag Eleverne skal tænke over hvordan og hvor i verden vi kan bruge fresnellinser og evt. få gode ideer til deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal eksperimentere med at finde brændpunktet ved hjælp af fresnellinser, hvor solens stråler koncentreres ned på en træstub. Fresnellinserne har henholdsvis et lineært brændpunkt og et cirkulært brændpunkt. Eleverne skal finde ud af hvor høj temperaturen kan blive i brændpunktet, hvordan man evt. kan udnytte denne form for energi i fremtiden, samt hvor i verden fresnellinser vil give størst udbytte. Vidste du Hvis du kigger godt efter på Fresnellinsen vil du se en masse ringformede riller. Hver eneste rille er i virkeligheden en lille del af et almindeligt forstørrelsesglas. Til forskel fra en linse på et forstørrelsesglas er denne helt flad og har en kort brændvidde. Vi kan udnytte fresnellinsen til at samle solens stråler i ét punkt og derved opnå meget høje temperaturer. 10
11 Undervisning med sol Station 4a: Solparabolværkstedet Tanken bag Eleverne skal tænke over hvad man ellers kan bruge solparaboler til, og blive inspireret i forhold til deres egen opfindelse. Opgaver Eleverne skal varme vand ved hjælp af solparaboler, som samler solens stråler i et brændpunkt. Eleverne skal svare på hvor i verden solparaboler vil være mest nyttige, samt hvad man kan bruge dem til. Vidste du Solenergi er den reneste og naturligste energiform, vi har, og i modsætning til fossile brændstoffer (olie/ kul/naturgas) findes den overalt på jorden. Der et meget stort potentiale i udnyttelse af solens energi. Jorden modtager mere energi fra solen på en enkelt time, end menneskeheden bruger på et helt år. 11
12 Undervisning uden sol Station 3b: Biomasse Tanken bag Hvad er biomasse? Eleverne skal reflektere over hvad biomasser og hvor vi kan anvende det. Eventuelt kan de tænke det ind i deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal få en sterlingmotor til at køre, og finde ud af hvilken form for energi vi kan få fra biomasse. Hvad er fordelene ved biomasse og hvor udnytter vi det i dag? Vidste du Biomasse er en fælles betegnelse for alt organiske stof, som dannes ved planternes fotosyntese, og som inden for en årrække nedbrydes til CO2 og vand. Biomasse som brændsel i bl.a. kraftvarme- og fjernvarmeværker er den af de vedvarende energikilder, der foreløbig yder det største bidrag til vores energiproduktion. I Danmark udgør biomasse omkring 70 pct. af forbruget af vedvarende energi. Hovedparten er halm, træ og bionedbrydeligt affald. 12
13 Undervisning uden sol Station 4b: Vindmøllen Tanken bag Meningen er at få eleverne til at reflektere over hvad vi kan bruge vindens kraft til og evt. tænke det ind i deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal få vindmøllehjulet til at dreje rundt, og finde ud af hvilken form for energi møllen laver. Eleverne skal få en radio til at spille eller en pære til at lyse. Eleverne skal også undersøge mængden af energi vi kan lave på den pågældende dag. Vidste du Energien fra vindmøllerne blev tidligere brugt til f.eks. at male korn og pumpe vand, mens den i dag bruges til at producere elektricitet Fordelen ved havvindmøller er, at placeringen på havet giver en kraftigere og mere jævn vind, og samtidig slipper man for eventuelle protester fra lokale beboere De fleste af nutidens møllers vinger roterer mod højre og har tre vinger. Antallet af vinger er et kompromis mellem møllens ydelse, stabilitet og særligt pris. Jo flere vinger en mølle har, desto lavere vindhastigheder kan den arbejde under, da den får et større moment 13
14 Idegenerering Grupperne går tilbage til deres arbejdsbord og bygger videre på deres ideer, og der udvælges en af ideerne, som eleverne skal gå videre med. Prototype laboratoriet Hver gruppe skal lave en prototype af deres ide, som til slut skal præsenteres for klassen og videoholdet. Af materialer til at lave en prototype, har de pap, papir, træpinde, plastic, farver, perler, kugler, tape og lim. Præsentation Alle grupperne skal til slut præsentere deres opfindelse. Som vejledning har de fået udleveret følgende spørgsmål: Hvilken løsning har de fundet frem til? Hvad er fordelene ved deres ide? Hvad er ulemperne ved deres ide? Er det realistisk at bruge opfindelsen i fremtiden? Hvor i verden ville den være bedst at bruge? Spørgsmålene skal også få eleverne til at reflektere over selve arbejdsprocessen og de valg de har taget undervejs. Efter præsentationerne skal filmholdet hurtigt ligge de optagede præsentationer ind i deres film, så den kan brændes ned på en CD-ROM som klassen kan få med hjem. Mange gange vil en løsning være at sende filmen til skolen efter forløbet. Kuverter og frimærker ligger på kontoret. 14
15 Fælles Mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på Klima og Innovation opfylder flere af de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkelte produktionsprocesser fra hverdagen. På forløbet bliver eleverne introduceret til produktion af elektricitet. De får indblik i produktionen både fra vedvarende energikilder og fra fossile brændsler, hvor de får indblik i energikilden, kraftvarmeværkerne og distributionen af elektricitet. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Forløbet handler overordnet om, hvordan vi udnytter naturen som ressource, og hvordan vi kan udnytte den under hensyntagen til en bæredygtig udvikling. Eleverne får indsigt i, hvilken rolle energi og vand spiller i deres hverdag. Bl.a. hvor energi stammer fra, hvordan energi og vand bliver distribueret og hvilken betydning det har for vores liv. Forløbets handler bl.a. om udviklingen af infrastrukturen/forsyningsnettet i København gennem de sidste 150 år. Eleverne stifter bl.a. bekendtskab med produktion af el og varme på kraftvarmeværker og hvordan man udnytter vedvarende energikilder til produktion af el og varme. Ligeledes får de indblik i, hvordan man kunne udnytte overfladevand og grundvand til at forsyne de københavnske borgere med drikkevand gennem tiden, samt konstruktionen af kloaksystemet. Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/ spildevand og energi/forurening. Forløbet handler bl.a. om, hvordan udviklingen af den tekniske infrastruktur i vores samfund og udnyttelsen af energi og vandressourcer har ført til problemer med forurening, spildevand, luftforurening, dårlige arbejdsmiljøforhold etc. 15
16 Fælles mål (forsat) Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken omkring spildevandsudledning før i tiden, rensningsanlæg, forurening af grundvandet, udnyttelse af fossile brændsler i energiproduktionen, drivhuseffekt m.m. Historie Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne bl.a. ved at fokusere mere på vedvarende energi samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. Forløbet handler overordnet om, hvordan samfundet har håndteret ressourcer som vand og energi gennem tiden. Ved den vedvarende energimodel arbejder eleverne mere konkret med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer bl.a. vand og affald. Eleverne skal konstruere et forsyningsnet anno 1850 og tilføre en by drikkevand fra en nærliggende sø. Ligeledes skal de konstruere et tilhørende afløbssystem. Eleverne får indblik i hvordan livet var i København før udviklingen af det forsyningsnet, som vi kender i dag herunder hvordan det påvirkede folks hverdag og sundhed. De får også indblik i, hvilken stor betydning etableringen af forsyningsnettet fik for folks hverdag og hvordan ens muligheder hang sammen med fattigdom og rigdom. Eleverne får mulighed for at konstruere et forsyningssystem til et minisamfund. De skal selv opstille vandforsyningssystem og afløbssystem ved brug af små vandrør, huse og spildevandsrør. 16
Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING
Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereKlima og Innovation LÆRERVEJLEDNING
LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereKlima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING
Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereEnergiens magiske verden Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereForsyning i 150 år. Lærervejledning
Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereEnergiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereVandets kraft. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereForsyning i 150 år. Lærervejledning
Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereIslevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning
Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.
Læs mereVandets kraft. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereFremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen
Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet
Læs mereForsyning i 150 år. Lærervejledning
Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Albertslund,
Læs mereVandets Vej. Lærervejledning
Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereVandets Vej. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereLærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation
Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen
Læs mereENERGY. Leg og lær med vedvarende energi
ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag
Læs mereEt overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.
Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med
Læs mereSkil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.
Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereBliv klog på dit klima
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.
Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereKuglebanen - et hav af varer - lærervejledning
Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Indholdsfortegnelse Table of Contents Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning... 1 Indledning... 1 Læringsmål:... 2 Forenklede Fælles Mål for Natur/Teknologi
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereEnergi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse
EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereLæseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Læs mereSilkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereHvidovre Science Genbrugsstationen
Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereÅrsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereTlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereVejledende læseplan Fysik/kemi
2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.
Læs mereProjekt Sluk efter brug. Proces
3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til
Læs mereLærervejledning - Fremtidsgrøn
Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe
Læs mereKontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder. Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet
Kontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet København- Malmø en sammenhængende bæredyg)g Metropol Ø København
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Hvad kan vi bruge som energikilde? Hvad er bæredygtig energi? Hvordan får vi ren energi? Bæredygtig energi. Baggrund for hæftet og konkurrencen. I uge
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs mere6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI
2017-18 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mereScience på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereGrøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse
Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereVI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN
VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereByg selv en solcellemobiloplader
Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige
Læs mereRegeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt
Læs mereSkolernes EnergiForum
Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereGenBrugsStation Go. Lærervejledning
GenBrugsStation Go Lærervejledning 1 Indhold Om GBS Go... 3 Strukturen... 3 Gruppearbejde... 3 Tid og fleksibilitet... 3 Nødvendige redskaber i undervisningsforløbet... 3 1. del Før besøget... 4 Forberedelse
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereEnergi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Mellemtrin - Energi og læring
- Energi og læring 1 Velkommen til Energitraileren I Energitraileren er samlet forskelligt udstyr, som kan give en aktiv praksisnær og undersøgende læring om emnet energi. Elevernes tilegnelse af grundlæggende
Læs mereDen Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening
Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereKlima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014
Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mere