Forsyning i 150 år. Lærervejledning
|
|
|
- Lærke Jørgensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsyning i 150 år Lærervejledning
2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til kl Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at der er to lærere med på besøget og at de har sat sig ind i lærervejledningen. Beklædning: Dele af forløbet foregår udenfor, så husk praktisk tøj alt efter dagens vejr. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos sekretær Malene Enderberg dagligt på telefon Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher på tlf: Forløb kan ikke aflyses over . Øvrige Informationer: Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: 2
3 Dagens program Kl Kl Kl Kl Underviseren byder velkommen og indleder forløbet med en gennemgang af udviklingen i energi- og vandforsyningen. Underviseren introducerer stationerne på Energi- & Vandværkstedet. Elever og lærere opdeles i 4 grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs. Frokostpause Opsamling Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- & Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. Redaktion og producent Layout: Trine Kofoed Hybholt og Ghita Juul Lentz Tegninger: Brian Emil Johannsen Tekst og indhold: Trine Kofoed Hybholt og Ghita Juul Lentz Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi- & Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3
4 Forsyning i 150 år Om Energi- & Vandværkstedet Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Forsyning i 150 år opfylder en række Fælles mål for fagene natur/teknik og historie. For uddybning, se oversigten side 10 og 11. Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet drives i et samarbejde med Københavns Energi. Forsyning i 150 år Eleverne skal få forståelse for, hvilken udvikling energi- og vandforsyning har gennemgået de sidste 150 år. De skal have indblik i, hvordan leveforholdene var for 150 år siden og hvilken positiv betydning udviklingen af den københavnske infrastruktur har haft for vores livsstil og levestandard, samt betydningen af adgangen til rent drikkevand, hygiejniske afløbsforhold og en effektiv energiforsyning. På forløbet kan eleverne følge energi og vandforsyningen helt tilbage fra dengang man havde rendesten i gaderne, tranlamper til belysning og vandet blev hentet fra byens fællespumpe på torvet. Eleverne kan følge udviklingen på energi og vandområdet helt op til i dag og får indblik i, hvor vi i dag får vores drikkevandsressourcer fra, hvordan kloaksystemet fungerer og hvordan fremtidens energiforsyning kommer til at se ud. Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for tre centrale spørgsmål: Hvor kommer energien og vandet fra? Hvilken udvikling har vores energi- og vandforsyning gennemgået? Hvilken betydning har udviklingen haft for vores levestandard? De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser samt 4 forskellige stationer, hvor eleverne skal arbejde med energi og vand gennem 150 år. 4
5 Introduktion Eleverne samles foran et bål og bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet. Lys og varme gennem tiden I lyset og varmen fra ilden i bålet, hører eleverne historien om, hvordan man fik lys og varme i gamle dage. Eleverne får historien om hvorfor man begyndte at brænd koks/kul af i stedet for træ og hvad det betød for lys produktionen. Vi gennemgår desuden hvordan man får varme og lys i dag og snakker om hvorfor det er smart med centrale systemer. Vand og spildevand gennem tiden Vi følger udviklingen i vandforsyningen og spildevandsløsningerne op gennem tiden fra den gang hvor man hentede vand i spande og dyreskind fra søen og tissede i naturen. Til Kongens København, hvor folk levede med åbne rendestene i gaderne og fælles vandpost på torvet. Helt op til i dag hvor vi får leveret grundvand i hane og spildevandet forsvinder gennem kloakken. For 150 år skete der en radikal udvikling i infrastrukturen, idet de første spadestik blev taget til det forsyningsnet med el, gas, vand og kloakering, som vi kender i dag. Herefter gik det stærkt og forsyningsnettet betød en gennemgribende forandring for dagligdagen i byen. Stationer Efter introduktionen gennemgår underviseren de forskellige stationer som eleverne skal arbejde med selv. På vandområdet får eleverne mulighed for at arbejde med vandforsyning og afløbsforhold i gamle dage. På energiområdet skal eleverne besøge H.C. Andersen og høre om belysningen på hans tid, samt bage småkager over åben ild. 5
6 1. Station: Hvor kom lys og varme fra i gamle dage? Tanken bag Eleverne skal få en forståelse af, hvilken rolle gas spillede for 150 år siden. Eleverne skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning gassen har for vores hverdag i dag. Eleverne skal få en forståelse for hvordan man udnyttede varmen i gamle dage og for 150 år siden til at lave mad. Opgaver Eleverne skal også prøve selv at bage småkager over åben ild, til en snak om hvordan det var man fik lys og varme i gamle dage. Eleverne skal besøge H.C. Andersen og skal i lyset af gaslampen høre historien om overgangen fra tranlamper til gaslamper og hvordan man bruger gas i dag. 6
7 Forsyning i 150 år 2. Station: Lorteløbet vær Natmænd for en dag Tanken bag Eleverne skal opnå forståelse for, hvad man gjorde med tis og lort inden man fik kloaker. Eleverne skal opnå viden om, hvorfor der blev etableret kloakker, samt hvilken betydning det havde for borgernes levestandard. De skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning kloakken og spildevandsrensningen har i dag. Opgaver Vidste du At de første kloakker i København var murede. At der i 1853 udbrød en kolera epidemi i København som slog 4742 mennesker ihjel. Procentmæssigt ville det svare til at ca indbyggere i København ville være døde i dag. I gamle dage brugte man fugle til at tjekke om der var gasser i kloakken før man kravlede derned. 7
8 3. Station: Forsyning dengang og nu & Gæt hvor vandet kommer fra Tanken bag Eleverne skal forholde sig til forskellen på at leve i gamle dage og i dag. De skal fokusere på enten: vand, varme, lys eller spildevand. Eleverne skal opnå forståelse for, hvilken kvalitet drikkevandet havde for år siden og for 150 år siden og hvilken udvikling vi har gennemgået frem til i dag. Opgaver Eleverne skal tegne hvordan vi fik enten varme, lys, vand eller kom af med spildevand i gamle dage, samt hvordan vi gør det i dag. Eleverne skal gætte hvor vandet i flaskerne kommer fra og bestemme hvilken af flaskerne de helst vil drikke af. Vidste du I gamle dage fik københavnerne deres drikkevand fra de omkringliggende søer. Vandet blev ført i træledninger til pumpebrønde inde i byen. De rige borgere kunne betale for at få ført vandrør direkte ind i husene, andre måtte ud på torvet til den fælles vandpost. For 150 år siden var det nødvendigt at filtrere drikkevandet, når man kom hjem med det. Der var tit faste stoffer og andet i drikkevandet. Og det var ikke ualmindeligt at finde småfisk i det. I dag stilles der høje krav til drikkevandskvaliteten og indholdet af stoffer i vandet overvåges nøje. 8
9 4. Station: Fra bål til tran til gas Tanken bag Eleverne skal få en forståelse af, hvordan samfundet har udviklet sig fra tran og til gas. Eleverne skal opnå viden om, hvilket teknologisk fremskridt det var at få etableret forsyningsnet til gas og hvilken betydning det havde for borgernes levestandard. De skal ligeledes opnå forståelse for, hvilken betydning gassen har for vores hverdag i dag. Opgaver Eleverne skal selv prøve at lave små tranlamper ud af en kartoffel, lidt væge og olivenolie Vidste du Københavns første gasværk (Vestre Gasværk) blev bygget i Arbejdet på et gasværk var hårdt og støvende. Arbejderne skulle både transportere kullet fra kulskibene, fyre op i kedlerne og stå for salget af koks. Arbejdstiden var 12 timer om dagen - 7 dage om ugen. De første gaslygter blev tændt i København for første gang i Folk var tryllebundet over det kraftige lys fra de næsten 2000 lygter, der var fordelt over hele byen. 9
10 Fælles mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Forsyning i 150 år opfylder flere af de Fælles mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Vandets vej Natur/ teknik Give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald Eleverne kommer hele dagen igennem til at arbejde med ressourcer som vand, varme, lys og spildvand. Både i dag og for 150 år siden. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Jordbundsprofilen og det tilhørende oplæg om vandindvinding fra jordlagene er et eksempel på naturanvendelse. Udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort Eleverne kommer ved station 3 til at arbejde med mikroskoper, samt arbejde med gamle trævandrør og filtrere vandet. Dansk Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig Elverne kommer under station 1 og 2 til at høre en historie, hvorefter de skal svare på forskellige relevante spørgsmål. Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner Elever kommer under hele dagen til at skulle svare på spørgsmål, hvor de kan inddrage deres egne erfaringer og viden på forskellige områder. Det ses fx. under introduktionen om vand, varme, lys og spildevand. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Eleverne kommer ved station 1 og 2 til at høre en historie, som de under opsamlingen kommer til at gengive lidt af. 10
11 Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken omkring spildevandsudledning før i tiden, rensningsanlæg, forurening af grundvandet, udnyttelse af fossile brændsler i energiproduktionen m.m. Historie Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne bl.a. ved at fokusere mere på vedvarende energi, samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. Forløbet handler overordnet om, hvordan samfundet har håndteret ressourcer som vand og energi gennem tiden. Ved den vedvarende energimodel arbejder eleverne mere konkret med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer, bl.a. vand og affald. Eleverne skal konstruere et forsyningsnet anno 1850 og tilføre en by drikkevand fra en nærliggende sø. Ligeledes skal de konstruere et tilhørende afløbssystem. Eleverne får indblik i hvordan livet var i København før udviklingen af det forsyningsnet, som vi kender i dag herunder hvordan det påvirkede folks hverdag og sundhed. De får også indblik i, hvilken stor betydning etableringen af forsyningsnettet fik for folks hverdag og hvordan ens muligheder hang sammen med fattigdom og rigdom. Eleverne får mulighed for at konstruere et forsyningssystem til et minisamfund. De skal selv opstille vandforsyningssystem og afløbssystem ved brug af små vandrør, huse og spildevandsrør. 11
Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Vandets Vej. Lærervejledning
Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Vandets Vej. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning
Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.
Livet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Livet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016
Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Undervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING
Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.
Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Besøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Velkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Sund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNIK
2015-16 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN Lærer: KC Forord til faget i klassen Vi vil i faget arbejde med udvalgte emner med udgangspunkt i materialet Natek. Der vil være fokus på at eleverne eksperimenterer
Den vigtigste og bedste gave
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,
Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,
SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten
SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten Solen skinner denne 4. juni, hvor jeg besøger Søfryd og allerede ved indgangen får en lille snak med to piger. De skal i skole efter sommerferien fortæller de. Den
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen
Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet
Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
INSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014
Kære alle nye, gamle og kommende Tiger Forældre Først vil vi sige tusind tak for en fantastisk familiefest med alle jer nye Tigerfamilier. Det var en stor fornøjelse at møde så mange af jer. Vi kan hver
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læreplan for Refmosegård Børnehave
Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.
Natur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op
Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere
REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
FÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.
FÆLLES GÅRDANLÆG I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg. Formålet er at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne i de tæt bebyggede områder
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Bilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Gentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Spørgsmål: Der bliver talt om, aktierne i et eventuelt nyt selskab, der skal drive Christiansfeld Vand. Der kunne vel også være tale om anparter?
Hvilken forurening frygter man? Det kan eksempelvis være coli-bakterier, som er fremherskende i spildevand. En forurening af drikkevandet med colibakterier vil altid medføre kogepåbud. Vi har ikke nogen
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.
Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene
KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Ud i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik
Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE
IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med
VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.
VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN. Vi vil gerne byde dig og din familie velkommen til Kildebækkens Børnehave. Børnehaven er opdelt i 2 stuer, som hedder henholdsvis, Skovhulen og Havhulen. Børnehaven
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Fagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen
Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)
Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes
1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 1.kl. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 1A & 1b, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl. i Herning.
Til Beboerne på Tietgensgade m.fl. Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Den 11. marts 2013 Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl.
De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2
2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
TØNDER 10. Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17
TØNDER 10 Afslut din grundskole OG forbered dig på ungdomsuddannelserne med vores 10. klasse på Campus Tønder 2016/17 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og
September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
