ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Transkript

1 ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første besætning. I den anden besætning havde behandlingen ingen effekt. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP, MAI BRITT FRIIS NIELSEN UDGIVET: 1. JUNI 218 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Reproduktion, produktion Sammendrag Det forbedrede ikke overlevelsen, at små nyfødte pattegrise fik et gram glukose og blev opvarmet i kuvøse. I to besætninger blev det afprøvet om tildeling af varme og glukose kunne forbedre overlevelsen hos nyfødte pattegrise, som vejede under et kilo. Der indgik 147 små pattegrise, som fik et gram glukose to gange henholdsvis før og efter, at de blev lagt i en kuvøse ved 35 C i en time. Herefter blev grisene lagt til mindsteammesøer sammen med 147 små pattegrise, som ikke fik energitilskud eller varme. Pattegrisene blev herefter passet efter besætningernes sædvanlige management. Ca. to uger senere blev øremærket klippet af og overlevelsen i de to grupper blev registreret. I den første besætning blev grisene ikke fordelt lige mellem grupperne, så der kom for mange af de mindste grise i behandlingsgruppen. Selv når der korrigeres for denne skævhed var der tendens til størst overlevelse i kontrolgruppen, så det kan ikke afvises, at behandlingen havde en negativ effekt på pattegriseoverlevelsen. 1

2 I den anden besætning blev pattegrisene tilfældigt fordelt mellem grupperne. Her var der ikke statistisk sikker forskel på overlevelsen mellem grupperne. Der var ikke højere overlevelse af at give pattegrisene glukose og lægge dem i en kuvøse. Når der bruges tid og penge på at give de mindste pattegrise starthjælp efter faring, så skal man følge op på resultaterne og vurdere om man opnår den ønskede effekt. Baggrund De fleste pattegrise overlever faringen og dieperioden, men omkring 12 pct. af de levendefødte grise klarer sig ikke til fravænning [1]. En stor del af disse grise dør i løbet af de første levedøgn. Dødeligheden er størst blandt de grise, som vejer under et kilo. En afprøvning viste, at grisene bør have en temperatur over 37,5 C og et blodsukker over 2,8 mmol/l for at kunne klare sig [2]. En anden undersøgelse har vist, at alle grise bliver kolde umiddelbart efter fødsel, men at de fleste (især de store grise) hurtigt opnår en acceptabel rektaltemperatur igen [3]. I en undersøgelse blev rektaltemperatur og blodsukker målt ved kuldudjævning. En rektaltemperatur over 37,5 C og et blodsukker over 2,8 mmol/l serum blev målt hos alle de 3 grise, som vejede over et kilo, men begge krav var kun opfyldt hos halvdelen af de 157 grise, som vejede under et kilo (små grise). De 73 små grise med de ønskede blodværdier havde efterfølgende en overlevelse på 96 pct., hvilket er højt for små pattegrise. I forsøget var der 4 grise som både havde lav temperatur og lavt blodsukker. Overlevelsen hos disse grise var kun 6 pct. [2]. De fleste grise fødes om natten, og det er ofte først ved arbejdstids begyndelse om morgenen, at personalet kan gribe ind. Her bliver de nyfødte grise kuldudjævnet, så kuldstørrelsen passer til soens kapacitet. En afprøvning har vist, at tildeling af en glukoseopløsning, som indeholdt et gram ren glukose i munden på små sukkerkolde grise normaliserede blodsukkeret i to timer efter behandlingen. Grisene var derudover i en kuvøse ved 32 til 36 C. En del af grisene havde lav rektaltemperatur, og her blev rektaltemperaturen normaliseret i løbet af en time [4]. Denne afprøvning viste også, at hvis grisen var stor nok, så betød det ikke så meget, om den havde optaget råmælk inden den kom i kuvøsen, da den tilsyneladende optog råmælk, når den kom tilbage til soen efter, at den havde opnået normalt blodsukker og normal temperatur [4]. En afprøvning har vist, at glukose ikke har negativ effekt på grisens evne til at optage råmælksantistoffer [5], hvorfor der ikke er nogen risiko for grisen ved at tildele den glukose, selv om grisen ikke har optaget råmælk på behandlingstidspunktet. Afprøvningen skulle afklare om overlevelsen forbedres, når pattegrise, som vejer under et kilo, får et gram glukose i munden og bliver opvarmet i en kuvøse i en time. 2

3 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Inden kuldudjævning blev pattegrise vejet og blev øremærket, hvis de vejede under et kilo. I praksis er det tidskrævende at måle blodsukker og temperatur på alle små pattegrise. Derfor blev disse målinger ikke foretaget i denne afprøvning, som skulle angive den praktiske værdi af behandlingen. Alle grise indgik i afprøvningen, hvis de havde lav vægt selv om en del af disse grise forventedes at have normal temperatur og blodsukker [2]. Hvis grisen fik et ulige nummer, blev den kontrol og fik ingen supplerende behandling. Den blev enten sat tilbage til soen i en times tid eller lagt direkte til en mindsteamme. Grise med et lige nummer var forsøgsgrise og fik 5 ml. 2 pct. glukose i munden (et gram) og blev lagt i en kuvøse ved ca. 35 C i ca. en time. Herefter fik grisen et gram glukose igen og blev så lagt til mindsteammen sammen med kontrolgrisene. Alle mindsteammer passede syv kontrolgrise og syv forsøgsgrise. Grisene blev herefter passet efter besætningens sædvanlige management. Efter ca. to uger blev grisene vejet og øremærket blev klippet af. Begge besætninger anvendte traditionelle kassestier med et overdækket pattegrisehjørne. De farende og diegivende søer var opstaldet i boks. Grisenes livskraft ved indgang i afprøvningen blev vurderet af farestaldspasseren i besætning 2 efter en skala fra 1 til 5 beskrevet som: dier, sover, aktiv, sløv og slap. Vurderingen var ikke mulig i besætning 1, da grisene blev lukket ind i hulen som det første i denne besætning. Mavens fyldningsgrad ved indgang i afprøvningen blev vurderet i besætning 2. Her vurderede farestaldspasseren om maven var 1 = fuld, 2 = delvist fuld eller 3 = tom på 134 af grisene. Grisenes udseende ved afgang blev vurderet i begge besætninger af registreringsteknikeren ved udvejning efter ca. to uger. Der blev anvendt en 5-punkts skala. 1= pæn rund gris, 2 = pæn slank gris, 3 = pæn mager gris, 4 = strithåret gris og 5 = strithåret mager gris. Der var to teknikere, som var tilknyttet hver sin besætning, og der blev ikke brugt tid på at standardisere vurderingen ved udvejning. Statistisk analyse Formålet med afprøvningen var at undersøge, om små pattegrise, som får glukose og opvarmes i en kuvøse i en time, har bedre overlevelse end pattegrise, som lægges direkte til en mindsteamme. Afprøvningen var designet til, at hvis der blev opnået en forbedret overlevelse fra 75 pct. til 9 pct., så kunne dette påvises med fem pct. signifikans ved 8 pct. styrke. 3

4 Overlevelsen blev analyseret ved logistisk regression i SAS-programmet glimmix. Der er korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning, mindsteamme og grisens fødselsvægt. Resultater og diskussion I de to besætninger indgik henholdsvis 1 og 11 mindsteammer med henholdsvis 14 og 154 små grise, som var ligeligt fordelt på kontrol- og forsøgsgrise. Grisene vejede i gennemsnit 73 gram, når de blev behandlet og lagt til mindsteammen. I de to besætninger var hhv. 53 og 79 pct. af grisene i live ved en alder på ca. 15 dage. Der var vekselvirkning i afprøvningen, så resultaterne for de to besætninger vises hver for sig i tabel 1. Tabel 1. Overordnede resultater af afprøvningen. Der er ikke foretaget statistisk korrektion af resultaterne. Besætning 1 Besætning 2 Kontrol Kuvøse Kontrol Kuvøse Antal grise Startvægt, gram 78 a 67 b Alder ved 14, ,2 16,1 udvejning, dage Slutvægt, kg 2,9 2,7 3,3 3,3 Overlevelse, % Flyttet i forsøg, % Forsvundne grise, som regnes med som døde 3 1 a,b Statistisk sikker forskel p<,5 Der var stærkt statistisk sikker forskel i startvægt mellem de to besætninger (p<,1), og der var også en stærk statistisk sikker vekselvirkning for startvægten mellem besætning og gruppe (p<,1). Dette skyldes, at farestaldspasseren i besætning 1 ikke blev instrueret godt nok, så her indgik der flere af de mindste grise i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Der var statistisk sikker forskel mellem besætningerne på både overlevelse (p <,1) og vægt ved to uger (p <,1). Der var en tendens (p=,9) til vekselvirkning for overlevelse mellem besætning og gruppe. I besætning 1 var overlevelsen i kontrolgruppen numerisk højere end i forsøgsgruppen. En del af denne forskel kan forklares med, at grisene i forsøgsgruppen vejede 11 gram mindre ved start end i kontrolgruppen, og der var derfor ikke statistisk sikker forskel på overlevelsen mellem grupperne, når der blev korrigeret for startvægten. Den skæve fordeling af grisene ses i figur 1. I figur 2 tages der hensyn til pattegrisenes fødselsvægt ved præsentation af overlevelsen. I denne figur er der fortsat tegn på højest dødelighed i forsøgsgruppen. Det er ikke klart om den numerisk højere dødelighed i forsøgsgruppen i besætning 1 skyldes tilfældigheder eller om behandlingen havde en direkte negativ effekt på pattegrisene. I besætning 2 blev pattegrisene fordelt ligeligt i mellem grupperne i forhold til 4

5 Procent overlevende grise Antal grise vægt. Her var overlevelsen i forsøgsgruppen lidt højere end i kontrolgruppen, men forskellen var ikke statistisk sikker Kontrol Glukose 5,4,5,6,7,8,9 1 Fødselsvægt, kg Figur 1. Fordeling af grise efter startvægt i besætning 1. Der var flest små grise i forsøgsgruppen og flest store grise i kontrolgruppen Kontrol Glukose 3 2 1,4,5,6,7,8,9 1 Fødselsvægt, kg 5

6 Antal grise Figur 2. Overlevelsen i besætning 1 for grisene i forhold til startvægt. Startvægten er angivet med 1 gram interval (+/- 5 gram). Hvis grisene i besætning 1 vejede under 55 gram, så overlevede de ikke. Der var kun to grise, som vejede mellem 55 og 65 gram (,6 kg) i kontrolgruppen og de døde begge to, mens tre af 15 grise i glukosegruppen overlevede. I vægtklasserne over 65 gram var overlevelsen den samme eller højest i kontrolgruppen. Grisene, som vejede mellem 85 og 15 gram (,9 g 1 kg) havde en meget høj overlevelse i begge grupper, hvilket kan skyldes at de ikke var udsat for konkurrence fra større grise hos mindsteammen. I besætning 2 var overlevelsen i forsøgsgruppen numerisk højest, men der var ikke statistisk sikker forskel på overlevelsen i de to grupper. Figur 3 viser, at grisene her blev tilfældigt fordelt efter størrelse til grupperne og figur 4 viser, at det især var blandt de mindste grise, at der var tegn på en bedre overlevelse. Dette var også det forventede, da frekvensen af sukkerkolde grise stiger med faldende fødselsvægt [4]. Grisene i besætning 2 vejede ca. 4 gram mere ved afslutning end i besætning 1. Det kan delvist forklares med at grisene i besætning 2 i gennemsnit var to døgn ældre ved udvejning end grisene i besætning Kontrol Glukose 5,5,6,7,8,9 Fødselsvægt, kg Figur 3. Fordeling af grise efter vægt i besætning 2. Her kom lige mange grise i gruppen, som fik glukose og kom i kuvøse og i gruppen som fik kontrolbehandlingen. 6

7 Procent overlevende grise Kontrol Kuvøse 3 2 1,5,6,7,8,9 Fødselsvægt, kg Figur 4. Overlevelsen i besætning 2 for grisene i de enkelte vægtgrupper, hvor vægtgrupperne er angivet med 1 gram interval (+/- 5 gram). I besætning 2 overlevede en del grise i gruppen 45 til 55 gram (,5 kg). Forskellen i overlevelse skal vurderes med forsigtighed, da der kun kom seks og fem grise i hhv. kontrol- og glukosegruppen. Grisene i glukosegruppen havde enten samme eller højere overlevelse i de øvrige vægtklasser. Afslutningsvægten efter to ugers diegivning var ikke statistisk sikkert forskellig mellem grupperne i de to besætninger. Til gengæld var afslutningsvægten som forventet tydeligt påvirket af besætningen og af fødselsvægten. Effekten af fødselsvægten i de to besætninger fremgår af figur 5 og 6. 7

8 vægt efter 2 uger, kg vægt efter 2 uger, kg 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 Kontrol Glukose 1,5,4,5,6,7,8,9 1 Fødselsvægt, kg Figur 5. Afslutningsvægten pr. gruppe ved stigende startvægt i besætning 1. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 Kontrol Glukose 1,5,5,6,7,8,9 Fødselsvægt, kg Figur 6. Afslutningsvægten pr. gruppe ved stigende startvægt i besætning 2. 8

9 Valg af grise, som bør i kuvøse En tidligere afprøvning viste, at ca. 25 pct. af de grise, som vejer under et kilo har brug for ekstra hjælp [2]. Hvis grisene behandles efter vægt, så kommer man således til at behandle fire grise for hver gris, som har behovet. I den nævnte afprøvning blev grisene vurderet i stien inden det blev målt om de manglede hjælp. Her lykkedes det at udpege halvdelen af de sukkerkolde grise på basis af, at de ikke var aktive ved yveret [2]. For i fremtiden at kunne nøjes med at behandle de udsatte pattegrise som har brug for starthjælp, blev det undersøgt om farestaldspasseren i besætning 2 kunne udpege grise med lav livskraft. I besætning 2 blev livskraften vurderet på 59 af de 154 grise, der indgik i afprøvningen. Der var hhv. 39, 16, 2 og 2 grise som diede, var aktive, sov eller var slappe. Overlevelsen var hhv. 77, 69, 5 og pct. De to slappe grise og den ene af de to grise som sov var altså meget udsatte, men vurderingen af grisenes aktivitetsniveau udpegede kun fire af 59 grise, så metoden er ikke praktisk relevant. Farestaldspasseren vurderede mavens fyldningsgrad hos 122 af grisene. Her blev maverne vurderet til at være fulde (42 grise), delvist fulde (46 grise) og tomme (34 grise). Tabel 2 angiver overlevelsen for de tre fyldningsgrader ved de to behandlinger. Der kan ses en højere overlevelse for grise med tom mave, hvis de fik behandlingen, så måske kan man vurdere mavens fyldningsgrad og kun behandle de 27 pct. af grisene, som vurderes til at have tom mave. Fyldningsgrad Kontrol Glukose Antal grise Overlevelse Antal grise Overlevelse Fuld Delvis fuld Tom I alt Små pattegrises trivsel ved 15 dage Grisenes udseende ved udvejning blev vurderet af de to registreringsteknikere, som var tilknyttet hver sin besætning. Det fremgår af figur 7 og 8, at langt de fleste af de overlevende grise var levedygtige to uger efter fødsel. I de to besætninger var 89 og 95 pct. af grisene enten pæne og runde eller pæne og slanke og forventes derfor at have værdi for produktionen. De øvrige 11 og 5 pct. var magre og mere eller mindre strithårede og har derfor brug for ekstra omsorg for at holde trit med resten af holdet. 9

10 Antal grise Antal grise Pæn rund gris Pæn slank gris Pæn mager gris Strithåret gris Strithåret mager gris Fedtet gris 2,6,7,8,9 1 Fødselsvægt Figur 7. Besætning 1. Teknikerens vurdering af grisene ved ca. 2 uger. Antal grise pr. vurdering ved stigende fødselsvægt Pæn rund gris Pæn slank gris Pæn mager gris Strithåret gris Strithåret mager gris Fedtet gris 5,5,6,7,8,9 Fødselsvægt Figur 8. Besætning 2. Teknikerens vurdering af grisene ved ca. 2 uger. Antal grise pr. vurdering ved stigende fødselsvægt. 1

11 Konklusion Tildeling af glukose og brug af kuvøse gav ikke en statistisk sikkert højere overlevelse i de to besætninger. I den ene besætning var der endda tegn på, at overlevelsen hos behandlede grise var lavere end for grisene i kontrolgruppen, som ikke fik anden behandling end at blive lagt ind under varmelampen. Hvis man forsøger sig med at lægge svage pattegrise i kuvøse og giver dem glukose i den angivne koncentration, så skal man være meget opmærksom på, at man opnår den ønskede effekt. Tidligere undersøgelser viser, at det kun er 25 pct. af de små pattegrise, som har behov for varme og glukose. Der findes ikke en praktisk anvendelig metode, som med sikkerhed kan udpege disse grise ved kuldudjævning. Referencer [1] Helverskov, O.; 217: Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 216. Notat nr. 1716, Dansk Svineproduktion. [2] Thorup, F.; Diness, L. H.; Nielsen, M. B. F.; 216. ekstra energi ved kuldudjævning forbedrer ikke overlevelsen hos de mindste pattegrise. Meddelelse nr. 164, Dansk Svineproduktion [3] Sørensen, T.; Thorup, F.; Nielsen, M. B. F.; Hansen, C. F.; 216. Håndtering af kolde grise efter fødsel. Meddelelse nr. 187, Dansk Svineproduktion [4] Thorup, F.; Nielsen, M. B. F.; 217. Håndtering af kolde pattegrise med lavt blodsukker. Meddelelse nr. 112, Dansk Svineproduktion [5] Thorup, F.; Nielsen, M. B. F.; 217. Energitilskud til nyfødte grise forhindrer ikke optagelsen af råmælksantistoffer. Meddelelse nr. 197, Dansk Svineproduktion Deltagere Tekniker: Ann Edal Hans Peter Thomsen Afprøvning nr. 151 Aktivitets nr.: //KMY// 11

12 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12