Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg

Transkript

1 Ældrepuljen Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg

2 Ældrepuljen fortsætter i 2015 Dette nyhedsbrev har til formål at informere om, hvad Lejre Kommune bruger ældrepuljen til. Vi har fået 4,7 mio. kr. i år. Mange af indsatserne i 2014 bygger på kerneopgaverne i træning, omsorg og pleje. Ældrepuljen giver mulighed for at forstærke disse indsatser, til gavn for borgerne. I 2015 fortsætter puljen. Denne gang er den på 4,9 mio. kr. Pengene skal vi bruge til at forbedre ældreplejen og give den et varigt kvalitetsløft. Det gør vi ved at styrke rehabiliterings- og genoptræningsindsatsen, yde bedre praktisk hjælp og personlig pleje, samt forbedre forholdene for de svageste ældre. I dette nummer vil vi gerne takke Leif V. Nielsen og Keld Mortensen. De har begge et hjerte, der brænder for ældre menneskers livsvilkår, og de har ydet en fantastisk indsats for at få puljeansøgningen sat sammen for Også stor tak til hjælpere, assistenter, terapeuter, sygeplejerskere og ledere, der gør en stor indsats for at hjælpe borgerne i eget hjem eller på ældrecentrene. Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, med Manu Sareen som minister, der står for fordelingen af pengene. God læselyst fra ledergruppen i Center for Velfærd & Omsorg Ansvarshavende redaktion: Centerchef Gete Bjerring Hvalsø Rådhus Kontaktperson: Pernille Andersen Tlf.: Mail: pand@lejre.dk

3 Udvalgsformand for Social, Sundhed & Ældre Leif V. Nielsen Jeg er rigtig glad for, at vi styrker samarbejdet mellem frivillige, Bruger- Pårørende Råd sammen med Ældresagen og Ældrerådet. Det kommer de mest sårbare ældre til gavn. Dem, der ikke kan svare for sig selv. Jeg vil også fremhæve det løft, der er ved at ske på vores aflastningspladser. Jeg er selv kommet på Grønnehave som pårørende, fordi min mor midlertidigt var på aflastning. Den indsats personalet yder der, betyder meget for de pårørende. Keld Mortensen Det er positivt, at der i 2015 kommer mere fokus på bedre koordineret indsats og samarbejde med frivillige og Bruger-Pårørende Rådene. Nogle steder er Rådene måske kørt lidt ud på et sidespor. Puljen er fordelt sådan, at der kommer maksimal bevågenhed på rehabilitering. For nogle er rehabilitering et fyord, men jeg tror, det er fordi, vi ikke har været gode nok til at forklare, hvad rehabilitering handler om. Der er mange historier om, at svage ældre skal trænes til at støvsuge eller vaske gulv. Efter min opfattelse er rehabilitering et samarbejde mellem borger, eventuelt også pårørende, og en eller flere af kommunens fagpersoner. Et samarbejde, der har til formål at hjælpe borgeren med at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. At du så bliver i stand til at støvsuge, ser jeg som en positiv sidegevinst. Formand for Ældrerådet. 3

4 Til kamp mod akutte indlæggelser Jens Larsen er 85 år. Det sidste halve år har han flere gange oplevet, at benene svigter under ham. Han falder og bliver indlagt på sygehus. Mange af disse fald resulterer i en akut indlæggelse, der ikke kun er til gene for borgeren, men også en stor udgift for kommunen. Han aner ikke hvorfor han falder. Sygehuset kan heller ikke svare på det. Nu er Jens Larsen hjemme igen. Visitationen har sørget for, at han føler sig tryg. Et nødkald og hjælp til bad og rengøring er i første omgang, hvad Jens har brug for så hverdagen hænger sammen. Udgifterne på området er stigende, så der er meget at vinde ved at forebygge fald. Jens historie er ikke enestående. 50% af alle over 80 år falder en gang om året (Danmarks Statistik). Vibeke Reiter og Louise Munkhauge står i spidsen for at undervise social- og sundhedspersonalet i, hvordan de kan bidrage til at forebygge akutte indlæggelser. Derfor er nogle af midlerne fra ældrepuljen øremærket til at forebygge indlæggelser. Et nyt tiltag skal sikre, at borgere som Jens, der er i risiko for at falde, bliver opdaget inden ulykken sker. Forebyggelsessygeplejerske Vibeke Reiter besøger Jens. Hun laver en rejse-sætte-sig test. Det viser sig, at Jens vil have stor gavn af at blive stærkere i benene for at undgå fald. 4

5 Enkel metode med stor virkning Metoden er forholdsvis enkel. Hvis en social- og sundhedshjælper observerer en ændring hos en borger, er hun forpligtet til at drøfte dette med kolleger, sygeplejersker eller forebyggelsessygeplejerske Vibeke Reiter. Borgeren bliver herefter inddelt i grupper på en tavle - rød, gul eller grøn. Hver farve giver et signal til personalet om at der er sket en ændring i borgerens helbredstilstand. 50 år som lastbilchauffør har sat sine spor på Jens krop. Men ved hjælp af stok og el-scooter klarer han fint at komme til købmanden. Hjælpen skal gives før ulykken sker Det handler om at blive opmærksom på ændringer ude ved borgeren. Hænger tøjet fordi borgeren taber sig? Klager han over svimmelhed? Er der løse tæpper i hjemmet, eller ser borgeren usoigneret ud? Dette kan være tegn på alt lige fra tab af muskelstyrke, knogleskørhed, fejlmedicinering eller dårligt syn, som er nogle af de hyppigste årsager til, at ældre over 80 år falder. Medarbejdere foretager en vigtig risikovurdering. Det er første skridt på vejen til at forebygge fald, siger Vibeke Reiter. Begejstret personale i Ammershøj Susanne Damgaard Olesen er leder af hjemmeplejen i Ammershøj. Hendes medarbejdere har taget meget positivt imod den nye metode til at opspore fald. I praksis betyder det, at vi nu kommer tættere på sygeplejerskerne, som godt kan være lidt fjerne for os. Vi har nu en systematisk metode til at følge op på ændringer hos borgeren. Dem kan der være flere af på en uge, så vi forventer at metoden får en stor effekt hos de borgere, vi kommer hos, siger Susanne Damgaard Olesen. 5

6 Aktivt ældreliv Nogle af midlerne fra ældrepuljen går til et projekt, der har til formål at udbrede kendskabet til de aktivitetstilbud, der er i Lejre Kommune. Det foregår via hjemmesiden Under sloganet ensomt eller aktivt ældreliv, sætter projektet ind med viden om, hvad kommunen og frivillige kan gøre for at forebygge den ensomhed, som typisk kan opstå, når folk bliver alene. Du kan her læse Inges historie om, hvad aktivitet kan gøre for livsglæden. Et kærligt skub tændte livsglæden igen Nødager 30 er et aktivitetscenter for førtidspensionister og pensionister. Her bliver der spillet kort, strikket, nørklet og mest af alt hygget. Aktivitetsmedarbejder Bente Stoffer sørger for, at kaffen er friskbrygget når op mod 40 ældre strømmer til hver torsdag eftermiddag. Så render jeg ikke rundt og ordner praktiske ting. Nej, der snakker jeg med folk og sørger for at alle føler sig velkommen, siger Bente Stoffer. Er der mon plads til mig? En af de nye pensionister, der kommer på Nødager, er 77 årige Inge Norling Hansen. Da hendes mand døde i foråret, kunne hun godt mærke, at hun savnede noget i sit liv. Derfor sagde hun ja til et hjemmebesøg af en forebyggende medarbejder fra kommunen. Besøget resulterede i en invitation til Nødager. Det var en stor overvindelse at komme af sted. Havde det ikke været for Tove Thorst (forebyggende medarbejder), der tog mig i hånden første gang, så tror jeg ikke, jeg var kommet af sted. Jeg var bange for, om det nu var for sammenspist. Havde folk mon faste pladser? Det viste sig at være smadder hyggeligt, og jeg er så glad, når jeg kommer hjem. Jeg har mødt flere jeg kender, men som jeg ikke har haft kontakt med i over 20 år, siger Inge Hansen, der elsker at spille 500. Din forening inviteres til foreningsdag Den 25. november afvikler kommunen en foreningsdag i Hvalsø Kulturhus. Alle foreninger i Lejre Kommune bliver budt på smørrebrød og foredrag om, hvad de som forening kan gøre for at tiltrække nye medlemmer og holde på dem de har. Hvis du gerne vil med, så ring til Aktivitetsleder Solveig Hitz på tlf

7 Bente Stoffer og Inge Norling Hansen Uddannelse af personalet- demens kursus En del af ældrepuljen bliver brugt til at uddanne hjælpere, assistenter og pædagoger i at møde borgere med demens. Uddannelsen varer 19 dage. Forløbet klæder også personalet på til at tage de svære samtaler med pårørende, der kan stå magtesløse og frustrerede på sidelinjen. Her fortæller fire medarbejder om deres udbytte af kurset. Jeg møder demens hver dag i mit arbejde med udviklingshæmmede beboere. Udviklingshæmmede, der oven i deres handicap også lider af demens, har ret til selvbestemmelse lige som alle andre. Det står i loven. Men i praksis er der rigtig mange dilemmaer. Min forventning til kurset var, at få belyst disse dilemmaer. Jeg ville lære noget om lovgivningen, så jeg kan undgå at gå hjem fra arbejde med ondt i maven over tvivlen: Er det magtanvendelse eller omsorgspligt jeg udfører, når jeg klipper negle på frk. X selvom hun siger nej? Kurset mine kolleger og mig en endnu større respekt for vores beboere med demens. Tænk, ikke at kunne udtrykke det man ønsker. Vigtigheden af at møde vores beboere, der hvor de er, og bruge deres livshistorie i dagligdagen, er vi blevet endnu mere opmærksomme på efter dette kursus. Anette Heggset, pædagog i Bofællesskaberne for voksne udviklingshæmmede. 7

8 Personaleerfaringer fra demenskursuset Frank Christensen, Social- og sundhedshjælper på Bøgebakken Mine forventninger til kurset var ikke særlig høje, men jeg blev hurtigt klogere. Heldigvis. Prikken over i et indtil nu har været, at der kom en pårørende og fortalte om sin mands sygdomsforløb, i grove træk, uden at udstille ham. Jeg har altid ment, at jeg kunne sætte mig i de pårørendes sted. Men det var noget af en øjenåbner. Nu tænker jeg mere over, hvordan jeg kan støtte de pårørende og være mere lyttende, i stedet for at sige så meget. Jannie Stecher Jensen, Social- og sundhedsassistent, Hvalsø Ældrecenter Jeg har en stor interesse for demente. Det giver mig stor arbejdsglæde, når vi som team yder en professionel omsorg for vores kære borgere og deres pårørende. På kurset fik jeg genopfrisket teori om demens. Jeg kan se meget teori, når jeg skal hjælpe/arbejde med en dement i dag. Jeg har fokus på alle de forskellige områder, vi netop har berørt på kurset. Dette giver en naturlig forståelse for adfærd. Fremadrettet vil jeg dele ud af den viden, jeg får på kurset. Bente Olsen, Social- og sundhedsassistent i Ammershøj Jeg passer borgere med diagnosen Alzheimer. Kurset har givet mig nye redskaber til at hjælpe disse borgere. Jeg er blevet inspireret til at undervise mine kolleger i demens, så vi alle har den samme viden og forståelse. På uddannelsen som social- og sundhedshjælper har jeg ikke haft så meget om demens. Derfor har jeg på bare fem undervisningsdage allerede lært meget, som jeg kan bruge i min hverdag. 8