PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

Transkript

1 PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

2 2

3 3

4 indhold PELS EN DANSK VERDENSSUCCES FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT pels Fra fortid til nutid STOR DANSK PRODUKTION Minkavl i Danmark naturlig årsrytme på minkfarmen Højteknologi i pelsdyravlen Sundhed i højsædet DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME meget få SÅR OG SKADER danske minkavlere gør kæmpe arbejde for vælfærden minkavl er etisk korrekt Alt fra minken bruges Globalt center for pelssalg Verdens største pelsauktion traditionsrigt håndværk Pels ændrer sig med moden Forbrugernes vej gennem pelsverdenen vild kreativitet i KOPENHAGEN STUDIO DEN GYLDNE PELSNÅL Oh! by Kopenhagen Fur Dansk pels i unik førerposition på det kinesiske marked

5

6 Pels er én af de få danske verdenssucceser. Ikke bare er Danmark det land i verden, der producerer flest minkskind, men vi sælger også hovedparten af de skind, der produceres globalt. Danmark er helt fremme i førerkupéen, og det gør pelsbranchen unik i en dansk sammenhæng. Ingen andre danske erhverv har en tilsvarende global styrkeposition. Pelsdyrerhvervet er derfor også udpeget af Erhvervsministeriet som en særlig kompetenceklynge i dansk erhvervsliv. Pelsbranchen rækker over mange forskellige facetter lige fra opdræt af dyr over internationalt salg til modebranchen. Der går en lige linje fra de danske pelsdyrfarme til de internationale catwalks i Paris, London, Milano og New York. Kopenhagen Fur dækker hele denne verden som brancheforening for pelsdyravlere, internationalt auktionshus, forretningsudvikler for pelsfirmaer, brand for de fineste pelsskind, producent af pelsaccessories og som inspirator for modeverdenen. I denne bog får du et indblik i denne unikke branche, lige fra opdræt af dyrene til skindene er syet til lækre pelse. Hvis du gerne vil vide mere, end du kan læse her, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside, kopenhagenfur.com.

7 4 Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for pels. I 2011 omsatte auktionshuset for 8,1 milliarder kr.

8 5

9 6 FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT Kopenhagen Fur er et andelsselskab ejet af medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerforening. Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus. Købere fra hele verden deltager i pelsauktionerne, hvor verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes. Minkskind er den eneste råvare, som prissættes i Danmark, og det betyder, at prisudviklingen på Kopenhagen Furs auktioner har betydning for pelshandlere fra Shanghai til New York. Hovedparten af de skind, som sælges, er mink. Men derudover sælger Kopenhagen Fur blandt andet ræv, chinchilla, sæl, zobel og karakul og Swakara. Den årlige omsætning er på omkring otte milliarder kroner, som er fordelt på fem auktioner. Næsten alle skindene sælges til eksport og giver dermed et meget vigtigt bidrag til Danmarks eksportindtægter og betalingsbalancen. Pelsskind er dansk landbrugs 2. største eksportvare. pelsdyravl på farme begyndte. Før da var al pels vildtpels, som stammede fra jagt på pelsdyr. Den begyndende organisering af pelsdyravlen i Danmark faldt sammen med den store landbrugskrise i 1930 erne. Krisen gav plads til nye produktionsformer, og for mange blev pelsdyravl vejen ud af krisen. I de første år blev skindene solgt gennem Kjøbenhavns Pelscentral. I 1946 blev Kjøbenhavns Pelscentral købt af Dansk Pelsdyravlerforening og fundamentet til en dansk verdenssucces var lagt. Det nye navn, Danske Pels Auktioner eller Danish Fur Sales, blev hurtigt kendt ude i den store verden. I 1963 flyttede auktionshuset til Glostrup. Her råder Kopenhagen Fur i dag over kvadratmeter, hvor millioner af skind sorteres og sælges i store ensartede bundter klar til at blive garvet og syet til færdigt pelsværk. Historien om dansk pelsdyravl begyndte for alvor i 1930, hvor de første avlere slog sig sammen og stiftede Dansk Pelsdyravlerforening. I årene forinden havde driftige mænd og kvinder importeret avlsdyr fra blandt andet Norge og Canada, hvor

10 7

11 8 pels Fra fortid til nutid Pels er verdens ældste beklædning. Pelsens unikke evne til at holde kroppen varm har tjent som menneskets beskytter mod vejr og vind helt tilbage fra urtiden. I årtusinder har pels været en handelsvare, som har krydset kontinenter og landegrænser. Det unikke materiale har altid været kostbart og eftertragtet. Oldgamle handelsruter og -byer er bygget på pelshandel, som har bragt udvikling og velstand. Danskernes verdensberømte forfædre, vikinger, var foruden at være krigere også dygtige handelsfolk, og pels var dengang som nu en selvfølgelig del af vareudbuddet fra Norden. Pelsen blev byttet med andre attraktive varer, som for eksempel guld, gennem vikingernes handelsruter. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opdrætte pelsdyr i Canada og i Rusland. Herfra bredte pelsopdræt sig hurtigt til Europa og især til de skandinaviske lande. I dag har den internationale pelsbranche Danmark som centrum for den globale handel. De danske pelsdyravlere har med base i andelstanken formået at udvikle erhvervet til sin nuværende position gennem samarbejde og vidensdeling. Den enkelte bliver stærk gennem fællesskabet, og det har skabt en helt unik position som en af kronjuvelerne i dansk erhvervsliv. De første skriftlige kilder om salg af pels i Danmark stammer fra Pels var også dengang forbundet med særlig luksus og det var for eksempel bestemt ved lov, hvilke pelstyper adelsfolk måtte gå med og hvilke pelstyper, som kun kongen måtte bruge. Et godt eksempel er hermelin, som symboliserer kongemagten og som i århundreder var den kostbareste beklædning mennesket kunne opdrive. Kongernes kroningskåber var syet af hermelin og de var fremstillet specifikt til at demonstrere magt og rigdom. Der indgår en hermelinskåbe i det danske rigsvåben.

12 9

13 10 STOR DANSK PRODUKTION Danmark er verdens største producent af minkskind med en årlig produktion på omkring 15 millioner skind. Minkene bliver opdrættet på knap minkfarme, som ligger spredt ud over landet. Koncentrationen af farme er størst i områder, der har haft betydeligt fiskeri, fordi det gav adgang til råvarer til minkfoderet. Det er de danske pelsdyravlere, som driver udviklingen i erhvervet på verdensplan og det sker blandt andet i tæt samspil med følgeindustrierne. Danmark er nemlig ikke alene verdens største minkproducent, men tillige verdens største producent af udstyr til minkavl. Følgeindustrierne er helt med fremme i forhold til at udvikle og levere højteknologisk farmudstyr, som igen er med til at give danske minkavlere en konkurrencemæssig fordel. Samlet skaber pelsdyrerhvervet direkte og afledt beskæftigelse til omkring mennesker. Danmark er dog langt fra alene om at producere minkpels. Andre store producentlande er Norge, Sverige, Finland, Island, Holland, Polen, Rusland, Baltikum. Kina, Canada og USA. Den socioøkonomiske betydning af pelsdyravl er størst i Europa. Her skaber erhvervet op til arbejdspladser ifølge den fælleseuropæiske samarbejdsorganisation European Fur Breeders Association. Produktionen af minkskind varierer ganske meget over tid i takt med efterspørgslen. Vejrforhold, økonomiske konjunkturer og modetendenser, er nogle af de faktorer, som bestemmer efterspørgslen. I øjeblikket udgør verdensproduktionen omkring 50 millioner skind. Antallet af minkfarme var konstant stigende indtil slutningen af 1980 erne, hvor det nåede op over I dag er der knap pelsdyrfarme i Danmark, men de enkelte farme er meget større i gennemsnit, og pelsskind er nu én af Danmarks store eksportartikler. Danmark producerer også et mindre antal af andre skindtyper, for eksempel chinchillaskind og kaninskind.

14 11

15 12

16 13

17 14

18 15 Minkavl i Danmark Minken er det mest udbredte pelsdyr. Den er en del af mårfamilien og den farmede mink stammer fra den vilde nordamerikanske mink. Der findes også en europæisk mink, som lever vildt. De farmede mink er domesticerede. Det vil sige, at deres adfærd og genetik har ændret sig væsentligt fra deres vilde artsfæller, og de er derfor tilpasset til at leve i fangenskab ligesom køer og grise. Minkens pels består af to typer hår: dækhår og underuld. Pels kan have mange farvevarianter, der spænder fra hvid til sort, brune nuancer, blålige, violette og aftegninger med forskelligt farvede dækhår. Det danske klima med kølige somre og milde vintre er ideelt for pelsdyrene, og muligheden for at få leveret frisk ernæringsrigt foder er optimal. Der er adgang til de rigtige råvarer som fiske- og slagteafskær. Desuden er der en lang tradition for husdyrhold i Danmark, og mange pelsdyravlere har også andet landbrug eller husdyrhold. Mink kræver lys og frisk luft. Dyrene går i bure, som er lavet af tråd, og i tilknytning til buret har minken en redekasse med halm. Minkburene er typisk opstillet i haller, der er fire meter brede og op til meter lange. Redekasserne er placeret ind mod midtergangen, hvorfra fodring, pasning, strøning med halm og tilsyn foregår. Til hvert bur er der en drikkeventil, så minkene altid har adgang til frisk vand. Rundt om en minkfarm er der et hegn, der forhindrer eventuelt undslupne dyr i at løbe væk fra farmen. Desuden hindrer det også andre dyr i at komme ind på farmen og måske medbringe smitsomme sygdomme. Der er i de seneste år investeret betydeligt indenfor pelsdyrerhvervet for til stadighed at forbedre miljøforholdene på pelsdyrfarmene og at avle de sundeste dyr på den mest hensigtsmæssige måde. Dansk Pelsdyravlerforening har sammen med Dyrenes Beskyttelse forsket i den bedste måde at holde mink, og de to organisationer har i enighed anbefalet et regelsæt for indhusning af mink overfor Justitsministeriet. Anbefalingen blev til dansk lov i januar Derudover anvender avlerne det nyeste indenfor IT når det gælder driftsstyring, avl og analyse. Disse redskaber sikrer pelsdyravlerne størst muligt overblik, effektivitet, optimering og genetisk forædling blandt dyrene.

19 16 Hvis du vil besøge en minkfarm, kan du gå ind på siden danskeminkavlere.dk

20 17

21 18 naturlig årsrytme på minkfarmen NATURLIG PARRING Tævernes brunst styres af lysforholdene. Parringerne starter i begyndelsen af marts og er afsluttet 14 dage senere. Tæverne parres to gange. Mink afviger fra andre husdyr ved, at det er parringsakten, der giver ægløsning. Ni dage efter første parring er der en ny portion æg i æggestokken. Tæver, der ikke er parret inden slutningen af marts, sættes til pelsning. DRÆGTIGHEDSPERIODEN Minken adskiller sig fra andre husdyr ved, at drægtigheden kan variere fra 40 til 70 dage. Det skyldes, at fosterudviklingen først begynder, når æggene er vokset fast. Fra dette tidspunkt er drægtigheden ca. 30 dage. HVALPE KOMMER GODT FRA START Hvalpeperioden (fødselsperioden) strækker sig normalt fra den 25. april til den 10. maj. I store kuld, mere end 8-9 hvalpe, kan det være en hjælp at flytte nogle af hvalpene til andre tæver, fordi en tæve kan have svært ved at passe så stort et kuld tilfredsstillende. Tæver med få hvalpe kan udmærket overtage ekstra hvalpe fra de store kuld. GOD VÆKST Hvalpene vænnes fra moderen ved otte ugers alderen. Omkring 1. juli placeres hvalpene med en han og en tæve sammen for at sikre en normal adfærdsudvikling. Avlstæven placeres ved fravænning i et bur med en velpakket og trækfri redekasse. I slutningen af august er minkens kropsudvikling stort set afsluttet. Herefter består tilvæksten primært af fedt. I slutningen af oktober begynder udvælgelsen af næste års avlsdyr. Dyrenes størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pelsens kvalitet vurderes. De dyr, der ikke skal fortsætte som avlsdyr, pelses. Pelsningen foregår i november/december. Under pelsningen behandles skindet, så det er holdbart i op til et år. Skindene trækkes på taner, så de holder faconen efter tørring. Når hvalpene er fire uger gamle, begynder fodringen på redekasselåget. Ved at fodre på redekasselåget får man hurtigere vænnet hvalpene til at æde selv, og derved aflastes tæven. Dernæst skal hvalpene også lære at drikke af farmens almindelige vandingssystem.

22 19

23 20 Højteknologi i pelsdyravlen Kopenhagen Furs mangeårige satsning på Business Intelligence, der har bestået i at give minkavlere og fodervirksomheder adgang til en stor mængde viden om skindenes pris, fodersammensætninger og genetik, har betydet yderligere fremgang i kvaliteten og dermed større lønsomhed på pelsdyrfarmene. Pelsdyravlerne har adgang til en stor mængde viden, som kan analyseres og bruges i arbejdet på at forbedre produktionen. Data fra alle niveauer af produktionsforløbet, fra avlsarbejdet over fodring til den endelige salgspris på auktion registreres, så hver enkelt minkavler har adgang til sine nøgletal, som han kan se i forhold til det totale billede. Den enkelte avler kan på den måde se, hvordan han ligger i forhold til det samlede billede og kan ved hjælp af computersoftware analysere, hvordan han kan optimere sin besætning. Et stort udviklingsområde i øjeblikket er individuel fodring. Den enkelte mink er mere eller mindre god til at omsætte foderet, og ved at fodre individuelt kan forskellen i fodereffektivitet identificeres. Det giver grundlag for at optimere foderforbruget og dermed mindske omkostningsniveauet. Et nyligt gennembrud i genetikforskning på Faculty of Agricultural Sciences, Århus Universitet, har givet mulighed for at selektere for fodereffektivt i avlsarbejdet. Modellen er indarbejdet i Kopenhagen Furs avls- og managementprogram FurFarm Web, som understøtter arbejdet på de enkelte pelsdyrfarme.

24 21

25 22 Sundhed i højsædet De danske pelsdyr er sjældent syge. Det hænger blandt andet sammen med, at mink er placeret i åbne haller med frisk luft, og at de har adgang til tørre redekasser godt foret med halm. Sundhedstilstanden overvåges nøje af pelsdyravlerne sammen med de lokale praktiserende dyrlæger. Pelsdyrerhvervets veterinærtjeneste udarbejder sundhedsprogrammer for minkfarmene. Blandt andet bliver der på veterinærtjenestens laboratorium, Kopenhagen Diagnostik, undersøgt millioner af blodprøver for at kunne konstatere plasmacytose. Det er en sygdom, der giver dårlig trivsel og beskadiger immunforsvaret hos minken, som gør den mere modtagelige overfor andre sygdomme. Bekæmpelse af sygdommen blev indledt i 1976, og i dag er det kun ganske få farmene, der er direkte påvirket af sygdommen. Generelt er sundhedstilstanden blandt mink i Danmark høj med blandt andet lav dødelighed til følge. Råvarerne i foderet er fortrinsvis baseret på fisk og slagteafskær samt planteproteiner. De råvarer, der anvendes til pelsdyrfoder, er ofte biprodukter fra virksomheder, der fremstiller fødevarer til mennesker. Pelsdyr er meget følsomme overfor kvaliteten af foderet, og derfor skal foderet altid være frisk. Via foderproducenternes fælles virksomhed, Dansk Pelsdyr Foder, indkøbes råvarerne til hele branchen, og derved sikres ensartet kvalitet og daglig levering til hver enkelt farm. Foderet produceres på fodercentraler rundt om i landet. Der er udviklet effektive vaccinationsprogrammer imod en række af de øvrige sygdomme, der kan ramme mink.

26 23

27 24

28 25 Der findes knap minkfarme i Danmark

29 26

30 27 DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd. Danmark er verdens største producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersøges og beskrives. Derudover driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forsknings-enhed, som også omfatter en forsøgsfarm. I Velfærd hos mink et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd. Den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kommercielt tilgængelige avlsprogrammer. Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset. Farmminken lever i god overensstemmelse med sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. De føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker. Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som dominerende. Som voksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis. Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselementer, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd.

31 28

32 29 I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. Det undersøges fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige. Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesmateriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd. Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat. Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i. Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. I praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne. Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. Håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive parret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis. Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel. Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. Daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt konsistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav. Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. Det er afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. Ingen kan tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene.

33 30 meget få SÅR OG SKADER Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte. I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten: Det generelle indtryk er, at sygdoms-forekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark. Fødevarestyrelsens ekspertgruppe Aarhus Universitet vurderede problemstillingen igen i Her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. Det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt. Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning. Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad. Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsentligt mindre end i andre animalske produktionsgrene.

34 31

35 32 Hele minken bliver brugt. resterne bliver forarbejdet til biodiesel og kødbenmel, som anvendes til energiformål.

36 33

37 34

38 35 danske minkavlere gør kæmpe arbejde for vælfærden De overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionen er altså givet. Det er samtidig klart, at forhold som dårlig management og manglende overholdelse af regler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere at reglerne holdes, råder Fødevarestyrelsen over et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte besøg tjekker forholdene på danske minkfarme. Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres dyr. I kontrolrunden for 2010 blev der på hver 23. farm fundet enkelte dyr, som gav anledning til anmærkninger fra kontrollen. Det er meget lavt set i forhold til anden animalsk produktion. Resultater fra kontrol med landbrugsbedrifterne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere den offentlige kontrol med konsulentprogrammet Tjek på farmen. Alle minkavlere i Danmark får således hvert år besøg af en af erhvervets egne konsulenter, som tjekker at tingene er i orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift af farmen, også kaldet management, er én af de vigtigste faktorer for at sikre god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne vil vende med en konsulent, står konsulenterne altid til rådighed. For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet som specialelinje. En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivnings-aftaler får glæde af fire til seks gange årligt. Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift. For at sikre ensartet forståelse af reglerne og retningslinjer for blandt andet sårbehandling har Dansk Pelsdyravlerforening udarbejdet en branchekode, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i juni Branchekoden oplister krav og fortolkninger af regler og giver avlere og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateres løbende: branchekode

39 36

40 37 Tusindvis af danskere besøger hvert år de danske minkfarme. Alle er velkomne til at komme forbi. Du kan finde en farm på danskeminkavlere.dk

41 38 minkavl er etisk korrekt Mennesker har draget nytte af dyr som ressource siden mennesket udviklede sig til en selvstændig art, men vores brug af dyr har på forskellige tidspunkter haft forskellig betydning. Før industrialiseringen havde dyrene for eksempel meget større betydning som arbejdskraft end nu, hvor dyrene til gengæld har stor betydning for fødevareforsyningen, fordi jordens befolkning vokser hastigt. Dyr har således indgået i vores forbrugsmønstre til alle tider, og brugen af dyrepels som beklædningsgenstand har til alle tider været en måde for mennesker at holde varmen på. I dag kan der argumenteres for, at pels er et unødvendigt luksusprodukt, fordi der findes alternativer, som forbrugeren kan bruge til at holde varmen. Det er imidlertid ikke et holdbart argument. Så længe vi som mennesker bruger dyr i forskellige sammenhænge, adskiller pels sig ikke fra bøffer og uld. Det Dyreetiske Råd under Justitsministeriet skriver om emnet: Hvis man som udgangspunkt opfatter pels som en vare på lige fod med andre varer, vi får fra dyr, bliver det vanskeligt at se, på hvilken måde pels skulle adskille sig som et særligt luksusprodukt. I vores samfund omgiver vi os med produkter, der ikke er nødvendige for os, og definitionen af, hvornår noget er luksuriøst, kan derfor forekomme noget tilfældigt. Det er for eksempel vanskeligt at argumentere for, hvorfor pels skulle være mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med erstatningsmuligheder for begge. Og hvis man vælger at brede diskussionen ud til at dække miljøhensyn, kan pels synes mindre luksuriøst end kødspiseri, idet man kan argumentere for brugen af pels som et mere miljøvenligt produkt end syntetiske materialer, og mod produktion af kød, som giver større miljøbelastning og ringere energiudnyttelse af jorden end planteproduktionen. Etisk betragtet er det altså ikke rimeligt at betragte pels som en unødvendig luksusvare, så længe vi ikke anlægger den samme betragtning på det at spise kød. For alle dyrehold gælder det, at dyrevelfærden bør have et højt niveau. Alle dyr skal behandles ordentligt, mens de lever, og aflivningen af dyrene skal ske på en ordentlig måde. Dansk minkavl er reguleret af både dansk lovgivning og EU-lovgivning. De danske bestemmelser er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

42 39

43 40 Minken bliver aflivet hurtigt og smertefrit på farmen. Den døde mink afkøles i op til 24 timer inden pelsen fjernes. Resten af minken bliver brugt til biodiesel og andre energiformål.

44 41 Alt fra minken bruges Pelsdyrproduktion bliver til tider mødt med den fordom, at det er en overflødig luksusproduktion, hvor man tilmed blot kasserer det meste af dyret. At pels, i kraft af prisen er et luksusprodukt, er ikke til diskussion, men man kasserer ikke bare resterne, man bruger faktisk resterne til noget fornuftigt. Med til det regnestykke hører også, at mink fodres med animalske restprodukter fra fødevareproduktion. Rester, som ellers ville blive sendt til biobehandling. Med pelsdyrproduktion indsætter man så at sige et nyttegivende led mellem human fødevareproduktion og bortskaffelse af rester. Mink aflives på farmen direkte fra buret og lægges til afkøling i op 24 timer, inden pelsen fjernes. Når pelsen er fjernet, er minkkroppen tilbage, og den bliver sendt til bioforarbejdning på daka. Hos daka forarbejdes restprodukter fra animalsk produktion i Danmark. Forarbejdningen sker med henblik på at få så meget som muligt ud af restprodukterne. Fra minken bruges fedtet til at producere biodiesel. Omdannelsen fra animalsk fedt til biodiesel sker på dakas biodieselfabrik i Løsning ved Vejle. Selve omdannelsen sker ved, at fedtsyrerne reagerer med metanol og danner en fedtsyremethylestre. Som biprodukt fås glycerin og kaliumsulfat. Fra marts 2011 anvendes glycerinen til bioforgasning i biogasanlæg og kaliumsulfaten til gødningsformål. Biodieselen gennemgår en destillation, så den opfylder biodieselnormen EN Dette er adgangen for iblanding af biodiesel i almindelig diesel. Diesel-normen EN 590 accepterer iblanding af 7 pct. biodiesel i fossildiesel og dette accepteres garantimæssigt af alle bilfabrikanter. Biobrændstoffer giver forsyningssikkerhed og ikke mindst en CO2- reduktion. I EU er der vedtaget et direktiv, som forpligter landene til at anvende 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i I Danmark kræves 5,75 pct. fra 2012, og dette er under indfasning med 5 pct. ethanol i benzin fra 2010 og 7 pct. biodiesel i diesel fra Indtil nu har daka eksporteret hovedparten af sin biodieselproduktion til det europæiske marked, men hjemmemarkedet ventes at få en større andel i de kommende år. Selve mink-kroppen omdannes til kødbenmel, der blandt andet anvendes til gødning eller som brændsel til varmeformål, for eksempel i cementindustrien. Energiregnskabet for forarbejdningen af minkkroppe er positivt, idet 25 pct. af den udvundne energi anvendes til forarbejdningen, mens de resterende 75 pct. er overskudsenergi.

45 42 Kopenhagen Fur anvender højtspecialiseret teknologi til kvalitetssortering af minkskind.

46 43

47 44 Globalt center for pelssalg De danske minkavlere sælger deres skind på Kopenhagen Furs internationale pelsauktioner i Glostrup. Skindene kommer igennem en omfattende sortering for at finde skind som er helt ens. De udbydes i lot, så kunderne kan byde på ensartede skind. Det er meget vigtigt, for selv små farveforskelle kan ses i det færdige pelsværk. Kriterierne, som skindene sorteres efter, er altid de samme. Først sorteres skindene efter type og køn. Derefter måles skindenes længde. Herefter går farvesorteringen i gang. En stor del af processen foretages i automatiserede anlæg ved hjælp af den nyeste computerteknologi. Efter farvesorteringen skal skindene sorteres efter kvalitet. Til sidst finpudses den enkelte farve, samtidig med at de foregående sorteringer kontrolleres. Skindene placeres i bundter eller lots, som det hedder på auktionssprog. Hvert lot udstyres med et lotnummer. Lige før en auktion færdiggøres auktionskataloger, hvor de udbudte lot er oplistet. Her kan kunderne se størrelse, kvalitetsbetegnelse med meget mere og på den baggrund beslutte, hvad der skal bydes på. Kopenhagen Furs label-system opdeler kvalitet opdelt fire i kategorier. De fineste skind betegnes Kopenhagen Purple. Derefter kommer Kopenhagen Platinum, Kopenhagen Burgundy og Kopenhagen Ivory. Labelsystemet og opdelingen i kvaliteter er baseret på avanceret teknologi og årelang erfaring med fokus på kundernes behov. Som det eneste auktionshus i verden er Kopenhagen Fur ISO-9001 certificeret, og det sikrer en ensartet og høj kvalitet i sorteringen.

48 45

49 46 Verdens største pelsauktion Fem gange om året forvandles auktionshuset i Glostrup til et internationalt minisamfund. Der tales kinesisk, græsk, russisk, engelsk, tysk, italiensk, koreansk, japansk og en række andre sprog. Trængslen er stor og til tider minder det mere om Københavns Lufthavn i myldretiden end en dansk virksomhed i et ellers fredeligt villakvarter i Glostrup. Der holdes fem auktioner i hver salgssæson, som strækker sig fra december, hvor skindene er nypelsede, til september, hvor de sidste skind sælges. Før hver auktion er der 5-6 dages eftersyn, hvor opkøberne inspicerer og vurderer skindene. Der er købere fra hele verden under hver auktion. Hos Kopenhagen Fur anvendes hammerslag til højestbydende, og når hammeren er banket i podiet er verdensmarkedsprisen på minkskind fastsat. På hver auktion udbydes helt op mod 5 millioner minkskind samt en række andre pelstyper. På fem auktionsdage kan Kopenhagen Fur sælge skind for langt over 2 milliarder kroner og det svarer til, at der bliver solgt skind for over kr. i sekundet. Hvert 9. sekund er der hammerslag. På internettet kan auktionerne følges online med realtime-priser, og både købere og avlere har adgang til egne data, hvor de løbende kan følge salget.

50 47

51 48

52 49 Den danske stjernerapper Jokeren har været frontfigur for Kopenhagen Fur.

53 50 traditionsrigt håndværk Når opkøberne har købt deres varer, sender de dem til garvning, hvor skindene blødgøres og konserveres. Traditionelt har Italien og Grækenland haft en stor garveriindustri, men i dag foregår en stor del af garvningen i Fjernøsten. Når skindene er garvet, er de klar til syning. En stor del af skindene bliver farvet og lædersiden bliver ofte ruskindsbehandlet, nappabehandlet eller printet. Hårsiden kan plukkes og barberes, og mønstre kan påføres med laserteknik. Gennem de seneste 10 år er udviklingen gået særdeles stærkt, og i dag findes pels i mange andre afskygninger end den traditionsrige brune minkkåbe. og mere ensartet stykke skind at arbejde med. Skindet skæres i 4-5 mm smalle strimler, som atter sys sammen efter specielle metoder. Gallonnering er en proces, hvor buntmageren kombinerer pelsen med andet materiale for at få et andet udtryk i pelsen. Rykning og gallonnering er de traditionelle metoder til syning af pels. Metoderne kræver stort håndelag og er meget arbejdskrævende. Lønomkostningerne er derfor store ved fremstilling af pels, og en stor del af forarbejdningen foregår derfor i Fjernøsten, hvor omkostningerne er lavere. DESIGN OG SYNING Buntmagerens arbejde består i at beregne hvor mange skind, der skal anvendes i den enkelte pels, og i samarbejde med designeren at beslutte hvilken teknik, der skal anvendes til netop den valgte pelstype. Der findes mange forskellige bearbejdningsmetoder. Rykningen er en proces, der gør, at buntmageren får et længere

54 51

55 52

56 53 Pels ændrer sig med moden Det tager typisk et år, fra et pelsskind sendes til auktion, og til den færdige pels er klar til kunden. En stor del af verdens pelsproduktion er koncentreret i Nordeuropa, men pelsene bliver videreforarbejdet og solgt over hele verden. Tidligere var de største markeder for pels Nordamerika, Europa og Rusland. Men i de senere år er markederne i Fjernøsten steget markant, især Hong Kong og Kina. For få år siden blev de færdige pelskåber primært solgt via pelsforretninger, men en stadig større del af pelsværket sælges nu i modebutikker og high-end shoppingcentre. Der bliver i dag brugt pels på langt flere forskellige måder end tidligere, og pels integreres i højere grad i modehusenes samlede udbud. Pels følger nu modens tendenser i både stil og farver. hip hopperne satte pels sammen med joggingbukser med hængerøv. I dag har hip hop kulturen erstattet joggingsættet med jakkesættet, men pelsen som statement er en uundværlig del af hele kulturens visuelle udtryk. Den mere afslappede måde at bruge pels på har betydet, at det i dag er almindeligt at hente børn i vuggestuen i pels og jeans. Samme aften er jeansene skiftet ud med teaterdresset, men pelsen den hænger ved. Pels appellerer derfor til vidt forskellige målgrupper, både når det gælder nationalitet, alder, indkomst og stil. Et eksempel er hip hop-kulturen, som er gået fra amerikansk undergrund til mainstream kulturstrømning. Her har pelsen spillet en rolle fra første færd;

57 54

58 55 Forbrugernes vej gennem pelsverdenen Kopenhagen Furs kvalitetslabels er en stor hjælp, når beslutningen om at købe en pels skal træffes. De fire labels, Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum, Kopenhagen Burgundy og Kopenhagen Ivory, garanterer pelsværk af højeste kvalitet. Det er derfor altid en god idé at kigge efter én af de fire labels, når man køber pels. På den måde sikrer man sig en pels, hvor råvaren er af bedste kvalitet. Kopenhagen Furs labels syes af buntmagere og fabrikanter ind i det færdige pelsværk, som en garanti for kvaliteten. EN PELS HAR EN LANG LEVETID, HVIS DEN BLIVER BEHANDLET KORREKT 1: Pels har brug for at ånde, så hæng den på en bred bøjle med luft omkring pelsen. Undgå at pelsen hænger længe i direkte sollys. Hvis man bruger en dragtpose, skal den være af stof, som tillader pelsen at ånde. 2: Bliver pelsen våd, skal den rystes og hænges på bøjle i et tørt og ventileret rum. Undgå direkte varmepåvirkning - det skader pelsen. Når pelsen er tør, skal den blot rystes igen, og den er klar til brug. 3: Få pelsen renset hvert eller hvert andet år hos en professionel pelsrenser. 4: Få pelsen opbevaret hos en buntmager om sommeren, som sørger for at pelsen opbevares køligt ved den rette lufttemperatur. Vælger du at opbevare pelsen hjemme, kan du sikre pelsen bedst muligt ved at hænge den i et køligt, mørkt lokale med ventilation.

59 56

60 57 Danmark er verdens største producent af minkskind med en årlig produktion på omkring 15 mio. skind.

61 58

62 59 vild kreativitet i KOPENHAGEN STUDIO Pels er modens mest kostbare materiale. Pels tilfører enhver kollektion et ekstra pift af klasse og elegance, som ikke overgås af andre materialer. Tilmed har udviklingen af forarbejdningsteknikker betydet, at pelsens udtryk til stadighed fornys og ændres, så pels kommer ligeså meget til sin ret i haute couture-kollektioner, som i morgendagens mode skabt af undergrundens talenter. Arbejdet i Kopenhagen Studio kan ses på podierne under modeugerne i New York, London, Milano og Paris, når designere og modehuse præsenterer nye kollektioner for den internationale presse, kendisser fra Hollywood og modens trendsettere. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary indviede Kopenhagen Studio i Kopenhagen Fur driver et kreativt laboratorium, Kopenhagen Studio, hvor Kopenhagen Furs buntmagere i tæt samarbejde med internationale designere og modehuse udvikler nye teknikker og designs. Foruden etablerede, internationale designere arbejder Kopenhagen Studio også med designstuderende og læreanstalter og danner rammerne om designkonkurrencen Den Gyldne Pelsnål hvor udvalgte unge designere hvert år kappes om den prestigefyldte designpris.

63 60

64 61 buntmagerfaget er et meget gammelt og traditionsrigt fag. Værktøjet afspejler det århundrede gamle håndværk.

65 62

66 63 DEN GYLDNE PELSNÅL Talent skal dyrkes, og Kopenhagen Fur sætter en særlig ære i at være med til at dyrke unge, danske designtalenter. De får med den prestigefyldte designkonkurrence Den Gyldne Pelsnål en unik mulighed for at vise deres talent. De unge designere er samtidig med til at flytte grænserne for, hvad pels er og finde nye veje for et af verdens ældste materialer. Vinderne afsløres ved et show, hvor presse, modefolk, politikere, kendisser med mange flere samles for at hylde dansk mode og kreativitet Den Gyldne Pelsnål har opnået en position som en af Danmark mest prestigefyldte designpriser. Mange fremtrædende designere har Den Gyldne Pelsnål med i bagagen. Studerende ved danske mode- og designskoler bliver inviteret til at deltage i konkurrencen i kategorierne beklædning, tekstil, og home wear. Deltagerne i konkurrencen sender designskitser til en jury, som udvælger tre finalister i hver kategori. Finalisternes konkurrenceforslag bliver derefter syet i pels. Deltagerne har typisk ingen forudgående erfaring med pels, og derfor får de en grundig introduktion til hele pelsbranchen lige fra farm over auktionshus til færdig pelsstyles.

67 64

68 65 Oh! by Kopenhagen Fur Kopenhagen Fur har i 2012 startet et nyt dansk modebrand med internationale ambitioner. Oh! by Kopenhagen Fur skal designe og sælge pelsprodukter, som ikke tidligere er set. Oh! by Kopenhagen Fur skal vise forbrugeren, hvad pels også kan bruges til. Derfor er teknik og materialesammensætning det centrale i kollektionerne. Oh! by Kopenhagen Fur vil byde på pels i kombinationer, som man ikke troede, var mulige. Brandet forædler produkterne gennem godt håndværk. Accessories til kvinder i form af små tasker, holdere til mobiltelefoner, covers til tablets og lignende er rygraden i kollektionen, men Oh! by Kopenhagen Fur vil også byde på pels til mænd. om luksusdesign til hverdagsbrug. Pels er et materiale, som giver en følelse af ægthed og nærvær. Man siger, at pels har en tredje dimension, som bygger bro mellem, hvad du ser og føler, og det gør, at man knytter sig til produkterne emotionelt. Kollektionerne fra Oh! by Kopenhagen Fur er et resultat af Kopenhagen Studios mange års samarbejde med de største modehuse i verden. Kopenhagen Studio har lært de bedste designere håndværket bag pels, mens designerne omvendt har tilført pels og pelshåndværket nye designidéer. Samarbejde og videndeling er bærende hos Oh! by Kopenhagen Fur. Andelsbevægelsens kerneværdier, samarbejde og gennemsigtighed, afspejles i kollektionerne. Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus, og de danske avlere leverer uden sammenligning verdens bedste skind. Det giver Oh! by Kopenhagen Fur dimensioner af utrolig stor viden og dansk tradition. Ekspertisen inden for skind og kvalitet kobles med den danske designtradition, og derfor emmer Oh! by Kopenhagen Fur af dansk designs tradition for det naturlige og underspillede. Her er tale

69 66 Den danske eksport af minkskind udgør 1/3 af det samlede danske varesalg til Kina/ Hongkong.

70 67

71 68

72 69 Dansk pels i unik førerposition på det kinesiske marked Når den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Pedersen, kan sige til fagbladet Dansk Pelsdyravl, at det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at uforarbejdede minkskind er den største enkeltvare, som Danmark eksporterer til Kina. Der må man anerkende Kopenhagen Furs evne til at skabe sig et navn i Kina og påvirke kinesernes forståelse for kvalitet, så ligger der mange års målrettet arbejde bag. Gennem strategiske samarbejdsaftaler har Kopenhagen Fur opnået en unik position på det kinesiske marked og i dag udgør eksporten af minkskind 1/3 af den danske eksport til Kina. Som den første vestlige virksomhed har Kopenhagen Fur indgået en samarbejdsaftale med det bedste kinesiske universitet Tsinghua om drift af designcentret Tsinghua Kopenhagen Fur Studio. Her uddannes studerende fra Tsinghuas designfakultet i pelsdesign. Undervisningen gennemføres af medarbejdere fra Kopenhagen Fur og af Tsinghua Universitetets egne professorer. I 2010 blev aftalen forlænget med 5 år i forbindelse med Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai. Studerende fra Tsinghua Universitetet vinder en strøm af designpriser i Kina for deres pelsdesign, og det er disse designere, som tegner fremtiden for tekstil- og pelsbranchen i Kina. En stor del af omsætningen af færdigpelse i Kina sker i gigantiske indkøbscentre. Forretningerne i disse centre skal tælles i mange hundreder og de sælger alle pels. Kopenhagen Fur har aftale med de største pelsbutikscentre, som kan smykke sig med betegnelsen Kopenhagen Fur Certified Boutique. Under den betegnelse gemmer sig et tæt samarbejde om uddannelse af butikspersonale. Personalet bliver trænet i salgsteknikker, og det bliver undervist i skindkvaliteter. En minkpels kan have mange udtryk, og her er kunsten at skabe præference for Kopenhagen Fur-kvaliteter, og det er uddannelse af personalet med til at sikre. Et eksempel på et certificeret butikscenter er China Fur Market i byen Yuyao et par timers kørsel syd for Shanghai. Her finder man 381 butikker, som alene sælger beklædning, der primært er produceret af minkskind. Siden butikscentret blev bygget i 2002, har omsætningen været konstant stigende. Sidste år blev der i centret solgt minkfrakker og 70 pct. af skindene er købt på Kopenhagen Furs auktioner. Hver dag besøger mellem og kunder butikscentret. En udvidelse på yderligere kvadratmeter er projekteret. Effektiv dyrkelse af netværk og en sikker fornemmelse for værdien af strategisk partnerskaber har bragt Kopenhagen Fur i en unik position på verdens største vækstmarked. De danske pelsdyravlere og Kopenhagen Fur var blandt de første danske virksomhederne, som så mulighederne og indtager derfor en klar førerrolle.

73 70 I det sydafrikanske land Namibia produceres den eksklusive pelstype Swakara. Produktionen foregår i tæt samspil med naturen og giver et vigtigt indtjeningsbidrag til det fattige land.

74 71

75 Hvis du er interesseret i at vide mere om pelsdyravl eller ønsker at besøge en pelsdyrfarm eller Kopenhagen Fur, er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Kopenhagen Fur driver også en omfattende hjemmeside, kopenhagenfur.com, der tilbyder besøgende daglige branchenyheder og yderligere information om erhvervet. Kopenhagen Fur Langagervej 60 DK-2600 Glostrup TLF [email protected] kopenhagenfur.com

76 76

77 77

78