Huldstyrring økonomisk gevinst
|
|
|
- Per Jeppesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet
2 Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere hvalpesnit, eller skal vi bare have farmen fyldt med værdifulde dyr. Hvor ligger der penge at tjene Tre indsatsområder jeg finder vigtig når hvalperesultatet skal op 1. Huldstyring, fodringsmanagement fra november til juni 2. Genetik, avl efter højt hvalperesultat og moderegenskaber 3. Drift og indretning af farmen - reder, strøelse, pasning m.m
3 Hvor mange tæver skal man udtage til avl for at få 100 kuld hvalpe? Eksempel 1 1,5 % dør eller sorteres fra inden parring 2,5 % bliver ikke parret 9 % er golde 6 % mister kuldet Det kræver, at man udtager 123 tæver i november Eksempel 2 1% dør eller sorteres fra inden parring 1% bliver ikke parret 5 % er golde 2 % mistede kuld Kræver, at man udtager 110 tæver i november
4 Hvad koster det at producere en goldtæve Et eksempel Tæve: 210 foderdage x 0,175 kg foder/dag x 2,75 kr/kg 101 kr. Pasning 300 kr. år/tæve, 30% 90 kr. Tab pelsværdi 100 kr. Han: 120 foderdage x 0,225 kg foder/dag x 2,75 kr/kg x 0,2 15 kr. Pasning 15 kr. Tab pelsværdi 25 kr. I alt 346 kr.
5 Omkostning ved mange goldtæver/mistede kuld Et eksempel Farm med produktion af skind Ved 6,3 hvalp per kuld ved fravænning Ved god reproduktion kræves 3492 tæver udtaget i november ( 5,85 per parret tæve Ved middel reproduktion kræves 3904 tæver udtaget i november ( 5,3 per parret tæve) Forskel i omkostning til avlsdyr 412 tæver x kr/tæve = kr. Svarer til ca. 7 kr. per produceret skind Ved golde + mistede på 20% af kuldene bliver tabet ca kr.
6 Start med en analyse af de sidste år Hvor mange tæver kommer frem til parring Parrings og omparrings pct. Det er ikke altid løsningen at parre flere gange Golde, unge og ældre tæver samt variation mellem typer. Mange unge der er golde eller mister, kan det være tegn på svag genetik. Sterile hanner, hanner med lav reproduktion pels alle deres hvalpe Mistede kuld. Evaluering af foderstrategi Tæverne mælkeydelse Hvis foderstrategien er ok, er det nok ikke det man skal starte med at ændre på
7 Udgangspunkt for fodermanagement At bruge de metoder, vi allerede har Vejning af dyr, 20 dyr i hver af betydende grupper, 10 unge og 10 ældre tæver Huldvurdering hver uge Opgive korrekt antal dyr Foderforbrug per dyr på farm, eller individuel fodring
8 Udgangspunkt for fodermanagement At bruge den viden, vi allerede har Ensartet huld hos tæver efter 1. jan, huld 3 i jan, faldende mod huld 2 før flushing. Huld 2 i februar, 3 i marts og 4 i april Moderat tilvækst gennem parring Moderat energioverskud under implantation ( kcal./tæve/dag) Tilvækst på ca. 50 gram per uge i perioden 20. marts til 11. april Undgå fede tæver ved fødsel Undgå negativ energibalance i perioden omkring fødsel (min 225 kcal./tæve/dag) Undgå restriktiv fodring under laktation
9 Huldudvikling december til parring, forsøgsfarmen
10 450 Foderstyrke kcal/dag og gram foder uge nr Gram foder Anbefaling kcal. Min. behov kcal.
11
12 6,5 hvalp udsat ingen problemer 600 Foderstyrke forår k.cal dyr k.cal sole
13 Diarre med høj dødelighed Foderstyrke forår k.cal dyr k.cal sole
14 Tab af 1,2 hvalp pr tæve Foderstyrke forår k.cal dyr k.cal sole
15 Tævernes vægtudvikling Mange tæver udtages til avl med en oktober vægt omkring 1900 gram. Når de føder er vægten tæt på den samme som i oktober, men da de er drægtige er der ca. 250 gram mindre fedt. Hvis tæven slankes 25 30% frem mod flushing er vægttabet frem til parring ca. 500 gram. Tilvæksten i de 5 uger under parring og implantation bør ikke overstige 50 gram per uge. Tilvækst og fosterudvikling under de sidste 3 uger inden fødsel bør være ca. 250 gram.
16 Forholdet mellem foderstyrke og vægtændring Dyrlæge Børge Mundbjerg, BIOVET
17 Huld i relation til tidlig hvalpedødelighed 1,4 Døde hvalpe hos tæver ved huld 3 5, alle tæver med huld 3 slut marts Bækgård m. fl 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Tævens huld ved fødsel Huld 3 Huld 4 Huld 5
18 Farm med diarre hos hvalpe i maj samt lav oktober vægt 600 Foderstyrke forår k.cal dyr k.cal. fc
19 Farm med god reproduktion og høj oktober vægt 800 Foderstyrke forår k.cal dyr k.cal fc
20 Mål for huld styring 1. Ved flushing skal 95 % af tæverne være i 2 2,5 2. Ved fødsel skal 90% af tæverne ligge i huld Tilvækst i hele perioden 4. Tæverne skal malke optimalt gennem hele diegivningen
21 Tab ved fejl i huldstyring Utilstrækkelig flushing kan reducere hvalperesultatet med 1 hvalp Tæver i huld 5 taber 0,7 hvalp mere ved fødsel end tæver i huld 4 Ved ringe mælkeydelse kan dødeligheden fra 2. levedøgn til 42. levedøgn øges med 0,3 hvalp per tæve
22 Hvalpetab ved fejl i huldstyring Utilstrækkelig flushing ved 10% af tæverne kan reducere hvalperesultatet med 0,1 hvalp 30% tæver i huld 5 betyder tab på 0,2 hvalp i gennemsnit Ved ringe mælkeydelse kan dødeligheden fra 2. levedøgn til 42. levedøgn øges med 0,2 hvalp per tæve Ved produktion af hvalpe og et hvalpesnit på 5,4 til pelsning giver det et tab på 1694 hvalpe.
23 Hvad kan vi vinde ved højt hvalpesnit Variable omkostninger per hvalp fra juni til pelsning. Foder 100 kr. Pelsning 28 kr. Vaccine 5 kr. Diverse 17 kr. I alt 150 kr. Ved en pelspris på 300 kr. kan der vindes 75 kr. per tæve ved at øge hvalpesnit med 0,5 hvalp. I eksempel med farm på ca tæver er det kr.
24 Kan vi forbedre reprodutionsresultatet Fodring i forårsperioden varierer stærkt fra farm til farm Ringe effekt af fidusflytteri mellem farmene på basis af usikre data/erfaringer Vi har viden på området, det er ikke altid der slides på den Lav en gennemgang/analyse af farmens reproduktion Udpeg fokusområder Indsamling af pålidelige data og optegnelse Opstil mål Lav en strategi på området Evaluering Der er penge at tjene, men det ligger i detaljerne, sjældent en enkelt årsag
Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Fodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg
Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion
Hvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID
VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL
LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK
Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Oversigt Ensartet huld En mere robust besætning Alderssammensætning Udsætning til hvalpning Krydningsavl FENP BMI sundhed Den 13-21/12 Den 6-13/1
Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Huldstyring i praksis
Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N [email protected] Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en
SENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Forsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Foderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Flytningstidspunkt for drægtige tæver
PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Ledelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi
Ledelsesmanagement Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi Tidligere driftsleder på 4 minkfarme med i alt 18.000 tæver Udvikler og ejer FARMlog mink WEIGHTlog FARMlog
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
MINKMØDE, ØKONOMI. Christian Primdahl, driftsøkonom David Ahle Andersen, driftsøkonom
MINKMØDE, ØKONOMI Christian Primdahl, driftsøkonom David Ahle Andersen, driftsøkonom DAGSORDEN Status 2018 og lidt historik Likviditetsparadokset Kreditvurdering Business Check 2017 Variationer på skindpris
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Antal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK [email protected] Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion [email protected] FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Optimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team
Hvalpesyge oktober 2018 Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge i udbrud Farmen Plads til 24 000 mink Ligger 500 meter inde på en blind grusvej 6 ens haller Fælles gang i
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN
>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet
Soens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.
Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 [email protected] PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen
AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Korrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?
HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG? Nicolai Weber, Husdyrsinnovation Dyrlæge, PhD 4. Oktober 2017 VKST, Sorø STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017:
Hvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20
GEFION - 10 OKTOBER 2016 FARMMAPPEN 2016 - FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 MICHAEL SØNDERUP KOPENHAGEN RÅDGIVNING KOPENHAGEN FUR 11-10-2016 Formålet med Farmmappen 2016 At den skal
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Skuldersår En gave i en grim indpakning?
Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?
HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God
