Flytningstidspunkt for drægtige tæver
|
|
- Vilhelm Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og udvikling Debat
2 Flytningstidspunkt for drægtige tæver
3 HVAD SIGER LOVEN I DAG? 20 permanent adgang til halm 20 stk. 2 Redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder af halm, og det skal sikres, at der er tilstrækkeligt halm, især i den periode, hvor dyrene føder, i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. 23 Avlstæver indhuses medio april og indtil fravænning af hvalpe/unger i hvert andet bur (Justitsministeriet, 2006)
4 Forsøg: Flytningstidspunkt Antal dobbeltparrede 1. års tæver type wild Tidlig 23/3 60 Mellem 10/4 60 Sent 25/4 60 Tæve: stresshormoner, yngelpleje Hvalpe: overlevelse, tilvækst d1-7
5 Antal tæver 14 Tidlig flytning, 23. marts 12 Mellem flytning, 10. april Sen flytning, 25. april Tidspunkt for flytning i forhold til fødsel, dage
6 Stresshormoner hos tæven Flytning påvirker stresshormon koncentrationen Mere stress inden fødsel hos tæver flyttet 10/4
7 Progesteron udvikling hos tæver Tidlig 23/3 Mellem 10/4 Sen 25/4
8 Hvalpe overlevelse Kuld med hvalpedød (halvdelen) Levendefødte hvalpe som dør d 0-7: Tidlig: 28.9 % Mellem: 28.5 % Sen: 42.7 % (P = 0.085)
9 Hvalpekald dag 5 når væk fra rede Ingen forskel i tævers henteadfærd Hvalpe vokaliserer Tidlig: 16,7 % a Mellem: 41,2 % b Sen: 40,0 % b
10 Rede score 4 3 a Tidlig flytning, 23. marts Mellem flytning, 10. april Sen flytning, 25. april b b a b 2 a a a 1 bb b b c c c 0 Tid, dato Dag
11 Konklusion -redebygning Drægtige tæver bygger rede 1 måned før fødsel når de gives halm ude i buret Tæver kan relativt hurtigt (< 1 dag) bygge en rede (samme redescore) MEN er reden lige så god?
12 00:05 00:20 00:35 00:50 01:05 01:20 01:35 01:50 02:05 02:20 02:35 02:50 03:05 03:20 03:35 03:50 04:05 04:20 04:35 04:50 05:05 05:20 05:35 05:50 06:05 06:20 06:35 06:50 07:05 07:20 07:35 07:50 08:05 08:20 08:35 08:50 09:05 09:20 09:35 09:50 10:05 10:20 10:35 10:50 11:05 11:20 11:35 11:50 12:05 12:20 12:35 12:50 13:05 13:20 13:35 13:50 14:05 Dato Hold (Alle) Redeklima -eksempel på data 27. april C 35,0 Sum af Temp ,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 5 0,0 0:00 kl 14:00 Tid
13 Temperatur i rede, C o 26 Temperatur, døgngennemsnit 24 Tidlig flytning, 23. marts Sen flytning, 25. april * * * * * * * Tid i forhold til fødsel, dage Min. redetemperatur målt pr. døgn koblet med den højeste tidlige hvalpedødelighed dag 0-7 (P = 0,034) Dødelighed ikke korreleret med omgivelsernes temperatur (P > 0,76), målt i tom rede
14 Relativfugtighed i rede, % Fugt, døgngennemsnit 75 Tidlig flytning, 23. marts Sen flytning, 25. april Tid i forhold til fødsel, dage
15 Konklusion -optimal flytning Tidlig: Færre hvalpe vokaliserer Antal hvalpe pr kuld 8,4 Mellem: Højere koncentration af stresshormoner hos tæve inden fødsel Sen: Forhøjet hvalpedødelighed (tendens), koldere reder 7,9 8,3
16 PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og udvikling Debat
17 WEL-MINK, PROJEKT Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion 10.8 mio. kr 69 % fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet 19 % fra Pelsdyrafgiftsfonden + Aarhus Universitet 12 % fra de tre private partnere Kopenhagen Fur Hedensted gruppen A/S Dansk Dyrestimuli A/S
18 FLERE LEVENDE OG VITALE MINKHVALPE PR. TÆVE
19 Arbejdspakke 1-4 Flere levende og vitale minkhvalpe pr. tæve Hvad er realistisk? NU: 5.3 skind pr. tæve ved pelsning. Estimeret tidlig dødelighed: % Lavest kendt tidlige dødelighed: < 5 % (Lund & Malmkvist) Projektets mål: 6.1 skind pr. tæve HVORDAN? Tidlig dødelighed reduceret til 8 % Mindre skader/død ved fravænning En god start på livet med positive følgeeffekter
20 Projektets 4 arbejdspakker Arbejdspakke Optimering af antal hvalpe og minkvelfærd fra parring til og med fravænning Arbejdspakke Afprøvning og demonstration på private farme Arbejdspakke Cost-benefit analyse og konsekvensvurdering Arbejdspakke Systemudvikling og implementering til minkavlere
21 Arbejdspakke 1 Optimering af antal hvalpe og minkvelfærd fra parring til og med fravænning 1.1. Management og redemiljø i. Fodringstrategi fra parring til fravænning ii. Redebygningsmateriale iii. Størrelse/indretning af redekasse iv. Fravænningsalder 1.2 Effekt på slutproduktet 1.3 Videreudvikling af drikkevandssystem i/ved redekasse 1.4 Videreudvikling af redebygningsmateriale
22
23
24 PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og udvikling Debat
25 AARHUS UNIVERSITY Debat
Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.
Læs mereFodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber
Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie
Læs mereOptimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen
AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale
Læs mereEkstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden
Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist, Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail:
Læs mereHvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Læs mereVELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID
VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL
Læs merePelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage
Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem
Læs mereDYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME
DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske
Læs mereVelfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord
Velfærdskontrol Mink Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord UDPEGNING Hvordan udvælger vi besætningen Udpegning Nulpunktskontrol - tilfældigt
Læs mereSteen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Positive forsøgseffekter af ekstra hvalpevand og rigeligt med foder til minktæver efter fødsel ses også i praksis, men der er forskel på forsøg og praksis Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut
Læs mere11. Beskrivelse af ansøger
11. Beskrivelse af ansøger CV for ansøger Seniorforsker, PhD Jens Malmkvist se http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(f0d53a3e-1749-42b4-8cfc-2c09864d0b3e).html 12. Status for projektet, hvis der er tale
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG JENS MALMKVIST (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 066 SEPTEMBER 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereMethioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene
university of copenhagen Københavns Universitet Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene Published in: Temadag om
Læs mereDisposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereHvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen?
Hvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen? Toke M. Schou, Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: tokem.schou@anis.au.dk Vi undersøgte, om temperaturen påvirker mink
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereForsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Læs mereHuldstyrring økonomisk gevinst
Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereLVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske
Læs mereLopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne skyldes egernloppen
Læs mereHåndtering af sår 2015
Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og
Læs mereKun 20% virksomheds beskatning
Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
BEK nr 1553 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 399 Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 31. januar 2006 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5401-0001 Dok.: CAG40481 Udkast
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereSunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK
Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Oversigt Ensartet huld En mere robust besætning Alderssammensætning Udsætning til hvalpning Krydningsavl FENP BMI sundhed Den 13-21/12 Den 6-13/1
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereIntern rapport. Forskning for fremtidens minkavl. Bente Krogh Hansen (red.)
Intern rapport Forskning for fremtidens minkavl Bente Krogh Hansen (red.) Nr. 227 September 2005 Intern rapport nr. 227 September 2005 Forskning for fremtidens minkavl Temamøde den 22. september 2005,
Læs mereALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER
FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller
Læs mereFarmtest af forskellige typer legerør til mink.
Farmtest af forskellige typer legerør til mink. Formål med undersøgelsen: Klarlægge brugen af rør efter 3 måneders brug + månedlig vurdering Samt klarlægge om der en forbindelse mellem bidemærker på mink
Læs mereHuldstyring i praksis
Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en
Læs mereDJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist
Projekttitel: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd Projekt F 2009 Projektansvarlig: Seniorforsker Steen H. Møller Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Problemstilling
Læs mereFosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereProjektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion
21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereDer findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.
Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det
Læs mereTjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010
Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik
Læs mereKassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Læs mereLopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper og flæskeklanner Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne
Læs mereFodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg
Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereEFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET. Titel om emnet lorem ipsom larum versus del DRIFTSØKONOM PRIMDAHL, CHRISTIAN. T E
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del EFTERUDDANNELSE ØKONOMI OG BUDGET CHRISTIAN Udbyttet PRIMDAHL, af præsentationen DRIFTSØKONOM T 61315057 E cpr@hflc.dk DISPOSITION Hvem er jeg? Danmark vs. Udland
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereEr der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?
Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Læs mereGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed
Læs mereSamrådstale Det talte ord gælder Til brug ved samråd den 15. december 2005 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 179 Offentligt KONTOR FOR DYREVELFÆRD, KVALITET OG MARKEDSFØRING J.nr.: 2005-20-26-01012/SKL 06.12.2005 Samrådstale Det talte ord gælder
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereVelkommen til Årsmøde Mink Fredag den 9. februar 2018
Velkommen til Årsmøde Mink 2018 Fredag den 9. februar 2018 Program Velkomst ved virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt Har du styr på dit gylle ved planteavlskonsulent Henrik Krogh Rådgivning i burhøjde ved
Læs mereSPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE
Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Antallet af slædehunde falder, og Ilisimatusarfik, Københavns og Aarhus universiteter har sat et stort projekt
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereSpecial Pathology Department of Veterinary Disease Biology University of Copenhagen
Department of Veterinary Disease Biology Foreløbige resultater af ErhvervsPhD Nye rådgivningsværktøjer til håndtering af cystitis og urolitiasis hos mink optimering af forebyggelse og behandling Special
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereMINKMØDE, ØKONOMI. Christian Primdahl, driftsøkonom David Ahle Andersen, driftsøkonom
MINKMØDE, ØKONOMI Christian Primdahl, driftsøkonom David Ahle Andersen, driftsøkonom DAGSORDEN Status 2018 og lidt historik Likviditetsparadokset Kreditvurdering Business Check 2017 Variationer på skindpris
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereDet nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010
Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereEJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm
Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det
Læs mereVIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?
VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi
Læs mereTemperament hos mink målt i praksis
Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks
Læs mereTEMPERATURREGULERING OG SKYGGE
TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR? TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR? Varmebelastning Kuldepåvirkning Afsluttede undersøgelser Hytteklima og pattegrisedødelighed Poppel
Læs mereBekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften
Læs mereEFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION)
EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION) THE EFFECT OF FEEDING STRATEGY ON STEREOTYPIES, BEHAVIOR AND STRAW CONSUMPTION IN MINK (MUSTELA VISION) L O U
Læs mereVejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr
Vejledning om hegnskontrol i minkfarme og velfærdskontrol i besætninger med pelsdyr Revideret maj 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i besætninger
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereSorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004.
Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereTest af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.
Årsmøde 2017 Anders B. Henningsen Agenda: o Hvad er Biomin 4LAC PLUS o Stofskifte forandringer omkring faring o Leverens udfordringer med stofskiftet o Test af Biomin 4LAC PLUS o Effektivitetsforøgelse
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs mereHvad dør mink af? Et feltstudie
Hvad dør mink af? Et feltstudie LVK Årsmøde 2017 Baggrund LVK minkdyrlægerne Ved vi egentlig, hvad mink dør af? Eller er det noget, som vi tror, at vi ved? Som praktiserende dyrlæger laver vi obduktioner
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme
BEK nr 1650 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00400 Senere ændringer
Læs mere