Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
|
|
- Sebastian Andreasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
2 Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse. stk. 3. Mink skal som mininum have permanent adgang til halm, en hylde og et rør. 21 Stk. 2. Redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder af halm, og det skal sikres, at der er tilstrækkeligt halm, især i den periode, hvor dyrene føder, i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.
3 Funktion af halm til mink 1. Æde bidrager til mæthed 2. Beskæftigelse (sænker unormal adfærd)
4 Eksempler på berigelser som sænker unormal adfærd hos mink Bidesnor, bold, hylder Stereotypi, pelsgnav Bidesnor Hylde til tæver Pelsgnav Stereotypi Foder med klumper Stereotypi, pelsgnav (42 mm vs. 8 mm sigte Malmkvist et al., Appl. Anim. Behav. Sci., 2013) o Halm i bur ingen effekt påvist
5 Funktion af halm til mink 1. Æde bidrager til mæthed 2. Beskæftigelse (sænker unormal adfærd) 3. Redebygning i kolde perioder 4. Tævens redebygning inden fødsel miljø til hvalpe 5. Mørklægning af redekasse (overdækning)
6 Redemiljø kan redde hvalpe -halm vs. træspåner
7 Tævens redebygning op til fødsel Reducer stress, f.eks. cortisol Kortere, mere regelmæssige fødsler Rede til unger
8 Stress inden fødsel: negativ effekt på Fødslen Tævens yngelpleje Hvalpe Kit survival overlevelse
9 Forsøg januar-november Gruppe Halm tildeling Overdække Antal bure H I bur Nej 80 HD I bur Ja (træplade) 80 R Redekasselåg Ja (halm) 80 RH Redekasselåg + i bur Ja (halm) 80 Alle reder med easy-brick i redekassen
10 Forsøgsdyr Brune tæver: års års Behandlinger fordelt i to-række haller Halm efter forbrug 1 gang/uge januar november + afkom (528)
11 Mink æder halm
12 Mink æder halm især under restriktiv fodring 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 % halm i afføring R A BRH H C DHD 20-feb 27-feb Restriktiv, 20/2 Ad libitum, 27/2 Tak til studerende Louise Ring, AU
13 Sænker halm i buret unormal adfærd? Stiger ved restriktiv fodring Stereotypi 1. års < 2. års avlstæver Ingen væsentlig effekt i vinterperioden hvor mest forekommende
14 Tendens til at halm i bur kan mindske tævers halegnav 1. års > 2. års avlstæver Redekasselåg: 44 % > Halm i bur: 27 % (Tendens, P = 0,058)
15 Halm i bur kan mindske ungdyrs frygtsomhed Fra andre forsøg: berigelse i buret kan mindske frygtsom adfærd hos mink Tæver: mere bid i januar end i november Ingen forskel på frygtsom/tillidsfuld adfærd Ungdyr: Halm i bur m/u trælåg (H, HD) færre frygtsomme (40-45 %) end med halmlåg alene (R: 57 %)
16 Redebygning
17 Tildelingmetoden påvirker redebygning Hold RH: halm på redekasselåg + i bur Hold HD: halm i bur + dækplade 10 Hold H: halm i bur Hold R: halm på redekasselåg 8 Redescore / Dag
18 Reder hos unger efter fravænning til pelsning 10 8 Redescore Dag
19 Effekter på reproduktionen
20 Schou & Malmkvist, Temadag AU-Foulum 2015 Halm i bur fra januar havde positive effekter: statistisk sikker større kuldstørrelse dag 7 efter fødsel (+1,2 hvalp) tilvækst hos hvalpe (+20,3 %)
21 Schou & Malmkvist 2015: Tildeling af halm og antal af hvalpe RH: På redekasse + i bur RH januar R: På redekasse RH Dag 7 + 1,2 hvalp* Tævealder 1. års 2. år 6,6 5, undersøgelse: 23. Marts RH: På redekasse + i bur RH januar R: På redekasse R 6,1 6,1 5,3 5,9 Dødfødte hvalpe hos 1. års tæver 2016, R: 0,8 flere dødfødte hvalpe* i forhold til RH 2015, R: 0,2 flere dødfødte hvalpe i forhold til RH * Statistisk sikker effekt P < 0.05
22 Mørklægning af redekasse (overdækning) 1. års tæveruden overdække færre levende dag 7 (1,9-2,0 hvalpe) 2. års tæver Ingen effekt af overdækket redekasse på levende hvalpe Halmdække: mindre stereotypi hos avlshunner i september Trælåg: mere halegnav hos ungdyr i vækstsæsonen
23 Minks brug af halm i løbet af året 1. Æde, minktæver i vinterperioden 2. Bekæftigelse (sænker unormal adfærd) 3. Redebygning i vinterperioden, minktæver 4. Tævens redebygning inden fødsel 5. Mørklægning af redekasse (overdækning) i mindre grad reproduktion 1. års tæver.
24 Hvad ved vi om minkhunnens redebygning op til fødsel 24 Mink er meget motiveret for redebygning efter parring og inden fødsel Adgang til egnet redemateriale Sænker stress hormon niveau (Malmkvist and Palme 2015; Malmkvist and Palme 2008) Mindsker fødselsproblemer (Malmkvist and Palme 2008) Øger reproduktionresultatet (Malmkvist and Palme 2015; Malmkvist and Palme 2008)
25 Skal det være snittet byghalm? Forsøg med en række andre redebygningsmaterialer f.eks. lammeuld, angorakaninuld, nymosegaard træuld, easy-strø produkter fra Easy AgriCare, byghalm, rapshalm
26 Skal det være snittet byghalm? Generelle konklusioner Mink anvender alle typer af materialer til redebygning (træ- og halmspån regnes som bundmateriale -ikke til redebygning. Kan ikke stå alene) Materialets sammenhængsevne øger redens omfang
27 easy-strø byghalm Type af redemateriale 11/4 - d+2 Redeklima Dag mindst fugt + Easy-brick i kasse: Temp. stiger, Lavere hvalpedød byghalm+lammeuld varmere
28 Skal det være snittet byghalm? Generelle konklusioner Mink anvender alle typer af materialer til redebygning (træ- og halmspån regnes som bundmateriale -ikke til redebygning. Kan ikke stå alene) Sammenhængsevne af materiale øger redens omfang ved fødsel Tæven kan bygge rede indenfor 1 dag Samspil med andre faktorer -klima (i hallen) -redekassens type
29 Skal det være snittet byghalm? Mini-forsøg med snittet rapshalm i 2017 (studenterprojekt) Redekasser med byghalm på redekasselåget Dobbeltparrede 1. års brune tæver 102 med rapshalm, 102 med byghalm i buret Ingen flytning af hvalpe Tak til: Peder Elbek (LVK), AU forsøgsfarm samt studerende Mie K.F. Cederdorff, Sofie S. Jeppesen, Michelle O. Mortensen
30 Hal 23 række 3 Rapshalm Typ e Lini e Født år Antal parret Skal det være snittet byghalm? 1. tælling 2. tælling 2. tælling - gold Total hvalpe Fravænned e hv ,04 5,5 6, ,98 Tota l Hal 23 række 4 Byghalm (kontrol = som plejer) Typ e Tota l Lini e Født år Antal parret 1. tælling 2. tælling 2. tælling - gold Total hvalpe Fravænned e hv ,96 4,78 5, ,31 Fravænnede hv. / tæve Fravænnede hv. / tæve
31 Skal det være snittet byghalm? Mini-forsøg med rapshalm Mindre omfangsrige reder: pga. finere snitningsgrad? Positiv, men IKKE statistisk sikker effekt på reproduktionsresultat Højere samlet kuldvægt dag 7 efter fødsel (+ 16%)
32 +16 % AU forsøgsfarm 2018: rapshalm i bund af redekasse, halm dække på redekasselåg + suppleres med byghalm ude i buret
33 Skal det være snittet byghalm? Mini-forsøg med rapshalm Fungerer også med rapshalm Mindre omfangsrige reder: pga. finere snitningsgrad? Positiv men IKKE statistisk sikker effekt på reproduktionsresultat Højere samlet kuldvægt dag 7 efter fødsel (+ 16%) Kontrolleret forsøg, dog: (1) placeret i forskellige rækker burde været testet blandet, f.eks. pr sektion for at udligne lokale klimaforskelle (2) Snitlængde og kvalitet er ukendte faktorer (3) Kønsfordeling i kuld kan også påvirke kuldvægten ikke testet
34 Test på egen farm? Generelle anbefalinger minkens biologi motivation for redebygning, effekt af stress og fødsel, 1. års tæver mere følsomme, redekasse brug, tævens temperaturpræference, dødfødte hvalpe påvirker resten af kuldet, hvalpes udvikling, store kuld er mindre, hvalpe æder og drikker samtidigt hvis de får muligheden, mælkekirteludvikling, fravænning... Teste alternativt materiale/procedure under egne farmforhold udfør 1. balanceret, 2. systematisk, og 3. gentag over flere år dvs. fordel ny behandling og kontrolgruppe fx pr. sektion dvs. behandle ens bortset fra den faktor som undersøges tag hensyn til tævens alder, farvetype, parring, flytning ens i de to grupper fungere i gode såvel som i risiko år, praktiske løsninger
35 Temadag om mink: 18. September 2018 Forskningscenter Foulum, AU Ph.d. studerende Toke M. Schou, AU. Drægtige hunner i klimakammer dag : Påvirker temperaturen minks redebygning, ungernes adfærd og tilvækst? Hvilken temperatur foretrækker minktæven i redekassen? (valgmuligheder: 7, 16 og 25 C)
36 Tak for opmærksomheden!
Flytningstidspunkt for drægtige tæver
PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og
Læs mereVELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID
VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL
Læs merePelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage
Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem
Læs mereOptimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen
AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale
Læs mereFodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber
Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie
Læs mereHvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Læs mereSteen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Positive forsøgseffekter af ekstra hvalpevand og rigeligt med foder til minktæver efter fødsel ses også i praksis, men der er forskel på forsøg og praksis Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut
Læs mere11. Beskrivelse af ansøger
11. Beskrivelse af ansøger CV for ansøger Seniorforsker, PhD Jens Malmkvist se http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(f0d53a3e-1749-42b4-8cfc-2c09864d0b3e).html 12. Status for projektet, hvis der er tale
Læs mereEkstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden
Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist, Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail:
Læs mereDisposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG JENS MALMKVIST (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 066 SEPTEMBER 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mereHvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen?
Hvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen? Toke M. Schou, Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: tokem.schou@anis.au.dk Vi undersøgte, om temperaturen påvirker mink
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand
Læs mereLVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereVelfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord
Velfærdskontrol Mink Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord UDPEGNING Hvordan udvælger vi besætningen Udpegning Nulpunktskontrol - tilfældigt
Læs mereHuldstyring i praksis
Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereEFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION)
EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION) THE EFFECT OF FEEDING STRATEGY ON STEREOTYPIES, BEHAVIOR AND STRAW CONSUMPTION IN MINK (MUSTELA VISION) L O U
Læs mereForsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Læs mereHuldstyrring økonomisk gevinst
Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere
Læs mereDYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME
DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereMethioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene
university of copenhagen Københavns Universitet Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene Published in: Temadag om
Læs mereHvad dør mink af? Et feltstudie
Hvad dør mink af? Et feltstudie LVK Årsmøde 2017 Baggrund LVK minkdyrlægerne Ved vi egentlig, hvad mink dør af? Eller er det noget, som vi tror, at vi ved? Som praktiserende dyrlæger laver vi obduktioner
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereUDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY
UDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY KF s rådgivning i Skejby https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/farmdrift / Avlsmål De danske avlsmål
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
BEK nr 1553 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereTemperament hos mink målt i praksis
Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 399 Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 31. januar 2006 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5401-0001 Dok.: CAG40481 Udkast
Læs mereSunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK
Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Oversigt Ensartet huld En mere robust besætning Alderssammensætning Udsætning til hvalpning Krydningsavl FENP BMI sundhed Den 13-21/12 Den 6-13/1
Læs mereDyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team
Hvalpesyge oktober 2018 Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team Hvalpesyge i udbrud Farmen Plads til 24 000 mink Ligger 500 meter inde på en blind grusvej 6 ens haller Fælles gang i
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereTjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010
Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereIntern rapport. Forskning for fremtidens minkavl. Bente Krogh Hansen (red.)
Intern rapport Forskning for fremtidens minkavl Bente Krogh Hansen (red.) Nr. 227 September 2005 Intern rapport nr. 227 September 2005 Forskning for fremtidens minkavl Temamøde den 22. september 2005,
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs mereLopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne skyldes egernloppen
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereAvl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.
Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået
Læs mereFosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
Læs mereLedelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi
Ledelsesmanagement Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi Tidligere driftsleder på 4 minkfarme med i alt 18.000 tæver Udvikler og ejer FARMlog mink WEIGHTlog FARMlog
Læs mereHåndtering af sår 2015
Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEFFEN W. HANSEN OG BIRTHE M. DAMGAARD (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 010 SEPTEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereUdtalelse om pelsdyrproduktion
Det Dyreetiske Råd Udtalelse om pelsdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Januar 2003 Udtalelse om pelsdyrproduktion 2003 Det Dyreetiske Råd København Grafisk
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereDJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist
Projekttitel: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd Projekt F 2009 Projektansvarlig: Seniorforsker Steen H. Møller Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Problemstilling
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs merePelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink
Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vidensyntese om chinchillaers behov for plads. Med venlig hilsen. Klaus Horsted
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vidensyntese om chinchillaers behov for plads Hermed fremsendes vidensyntese om chinchillaers behov for plads i
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereTest af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.
Årsmøde 2017 Anders B. Henningsen Agenda: o Hvad er Biomin 4LAC PLUS o Stofskifte forandringer omkring faring o Leverens udfordringer med stofskiftet o Test af Biomin 4LAC PLUS o Effektivitetsforøgelse
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFarmtest af forskellige typer legerør til mink.
Farmtest af forskellige typer legerør til mink. Formål med undersøgelsen: Klarlægge brugen af rør efter 3 måneders brug + månedlig vurdering Samt klarlægge om der en forbindelse mellem bidemærker på mink
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereFå det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP
Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereTemperament hos mink målt i praksis
Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Læs mereFodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg
Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion
Læs mereDer kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde.
FRIIS HETTA E.Friis Mikkelsen EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING TLF. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk SCHÆFERHUNDEAVL For de nye. Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereDet nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010
Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mere