VISIONSVÆRKSTED 8. juni 2015 Program for 3. visionsværksted
|
|
- Bjørn Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VISIONSVÆRKSTED 8. juni 2015 Program for 3. visionsværksted Kl Velkomst. Kaffe/te. Kl Opsamling og drøftelse af visioner og projektforslag. Kl Drøftelse af præsentation for politikere. Kl Grupperne arbejder videre med projekter og idéer. Der serveres en let anretning undervejs. Kl Grupperne præsenterer deres visioner, idéer og projekter. Kl. ca Tak for i aften.
2 Levende landskaber visioner for Sydøstlolland - Det moderne liv møder historien og naturen i et dynamisk og produktivt landskab i år 2035
3 Vand og natur Kulturarven Bebyggelse Landbrug Formidling og adgang Turisme og bosætning Landskabet i år 2035! Visioner for hele Sydøstlolland og hvordan visionerne udmøntes i de 3 områder; Landsby- og Herregårdslandskabet, det Inddæmmede landskab og Porten til Lolland.
4 Vand og natur - I år 2035 er der mere vand i landskabet naturligt eller hjulpet på vej er naturområder bevaret og udvidet, og der er kommet mere sammenhængende og mere vild natur i landskabet småbiotoper i det åbne land er forøget og de medvirker til at sikre biodiversiteten og øge oplevelsesværdien og adgangen til det åbne land er mørket en kvalitet i landskabet er der årlige event om den lille natur
5 Kulturarven - I år 2035 er vigtige kulturhistoriske bygninger bevaret og områdets kulturhistorie formidles aktivt er områdets værdifulde kulturmiljøer kortlagt og formidlet
6 Bebyggelse - I år 2035 er der sket en strategisk nedrivning af tiloversblevne bygninger i det åbne land, byer og landsbyer er der sket fornyelse af dele af den eksisterende bebyggelse og fornyelsen er sket i respekt for det omkringliggende landskab er flexboliger i det åbne land en succes og skaber mere liv i området i særligt udpegede områder er der kommet ny bebyggelse og bebyggelsen er tilpasset landskabet
7 Landbrug - I år 2035 er der et aktivt konventionelt landbrug med store bedrifter men også aktivt landbrug på mindre ejendomme flere landbrug er overgået til økologisk eller mere bæredygtigt landbrugsdrift nye ejer-former indenfor landbrug har set dagens lys landbruget har i et mindre omfang afgivet mere marginale jorder til natur
8 Formidling og adgang til landskabet - I år 2035 er der en aktiv og mangfoldig formidling og branding af områdets kulturhistorie, natur og diverse jordbrugsproduktion afholdes der årlige events om temaer, der udgør et særligt kendetegn for Sydøstlolland er det nemmere og mere trygt og oplevelsesrigt, at færdes til fods, på hest og på cykel, og der er flere stier og rundture i landskabet
9 Turisme og bosætning - I år 2035 er der er kommet flere turister, både naturelskere og dem der ønsker mere events-orienterede friluftsaktiviteter. er events-tunge aktiviteter koncentreret omkring Lalandia og det nye marine forland vest for Rødby Havn. er støttepunkter for frilufts- og naturturismen forbedret i hele området, inklusiv bedre faciliteter for cykel-, vandreog hesteturisme er erhvervsturisme fremmet med udgangspunkt i Porten til Lolland oplever området en befolkningstilgang, primært fordi aktive friluftsfolk, ressourcestærke pensionister og naturelskere har bosat sig i området
10 Hvad synes I? Titlen rammer vi det rigtige? Har vi glemt noget? Er visionerne til at forstå?
11 Landsby- og Herregårdslandskabet i 2035 Vand og natur: Områdets natur er styrket : Skove, ådale, åbræmmer, grøftekanter, Banedanmarks arealer, vejtræer og alleer. Ringsebølle og Sædinge Sø er genetableret og andre udvalgte områder er forbedret ved særlige indsatser Arealer efter nedrivning af bebyggelser er flere steder blevet til nye småbiotoper
12 Kulturarv Det karakteristiske bebyggelsesmønster i landskabet med husmandsteder og herregårde er bevaret og forstærket. Eksempelvis har Højbygård, Lungholm og Kærstrup fået reetableret alléer Herregårdene er knudepunkter for aktiviteter og har flere steder specialiseret sig i nicheprodukter
13 Landbrug: Der er stadig et aktivt konventionelt landbrug, men også landbrug med kvalitetsprodukter som frugt og grønt og græssende dyr Nye ejerformer som andelsforeninger og fonde/pensionsselskaber investerer i brug, der går nye veje Der er både meget store men også mindre og helt små aktive landbrug
14 Bebyggelse Er der foregået en strategisk nedrivning af forfalden bebyggelse, der åbner muligheder for at skabe nye biotoper, mødesteder eller landbrugsland (evt. gennem mageskifte) Er der nu attraktivt beliggende bebyggelse i det åbne land enten ved renovering eller nybebyggelse af det eksisterende byggefelt Flexboliger giver nyt liv i området og redder flere bevaringsværdige bygninger fra nedrivning
15 Turister, formidling og adgang Der er bedre information om landskabet, herunder dets natur, kulturhistorie og oplevelsesværdier, både som skilte, foldere og digitalt Der er flere guidede ture rundt i landskabet, f.eks. temature arrangeret af lokale beboere. Der er flere overnatningsmuligheder og støttepunkter for friluftslivet generelt Kulturelle perler/kulturmiljøer og naturområder er bedre forbundet Der er flere stier ind i og rundt i landskabet og flere ruter og temaruter
16 Det inddæmmede landskab i 2035 Vand og natur: Vand fremkommer i højere grad i lavninger og hvor der tidligere var vand før inddæmningen Et naturbælte af varierende bredde langs med kysten binder øst og vest sammen Der er skabt mulighed for mere afgræsning med vilde heste eller andre vilde afgræssere Linjeformede småbiotoper i det åbne land (grøftekanter, levende hegn, kanal-/åbræmmer mv.) er med til at sikre kulturarvsværdien og biodiversiteten samt øge oplevelsesværdien og adgangen
17 Landbrug Der er fortsat et aktivt landbrug i området, men de mest marginale (lavtliggende, dårlig bonitet osv.) jorder er afgivet til natur og vand Jordfordeling bruges som instrument til at opnå en ny lokalisering af arealerne, således at der skabes en win-win situation for både landbrug og natur
18 Bebyggelse I det inddæmmede landskab er bebyggelsen blevet formindsket gennem strategisk nedrivning af tiloversbleven bebyggelse Ny beboelse i vandkanten er undgået det er ikke Lollands varemærke De eksisterende sommerhusområder og småhavne er attraktive ferie-, fritids- og udflugtsmål
19 Turister, formidling, adgang og bosætning: Flere naturelskeskende og aktive turister besøger og overnatter i området Der er flere stier, rundture og (tema)ture i landskabet
20 Porten til Lolland i år 2035: C. Th. Sørensens beplantningsprincip for Sydmotorvejen med længdegående lunde bestående af hjemmehørende arter samt tværgående beplantning ved overkørsler genoprettes og videreføres Denne beplantning er sammen med de blomstrende grøftekanter, de mørke nætter, nye skovområder, det inddæmmede landskab, landsby- og herregårdslandskabet samt den diverse jordbrugsproduktion et af Sydøstlollands vartegn Erhvervsarealer fremstår velintegreret i skov eller i naturlignende områder i landskabet uden at dominere oplevelsen fra motorvejen lokalplanerne sætter passende rammer for dette
21 Der er stor variation i oplevelsen fra motorvejen og jernbanen. Oplevelsen skifter mellem naturområder, græssende dyr, større sø-og ådalsområder, landbrugsområder, skovområder, grønne erhvervsområder (f.eks. i skov) mv. En rasteplads ved afkørsel 50 første stop efter tunnelen/ sidste stop inden Tyskland - tager vel imod de rejsende. En kombination af noget egnskarakteristisk og dansk design præger inventar, beplantning, formidling osv. Det nye forland er et eldorado for lystfiskere fra nær og fjern. I det nye forland er der flere forskellige aktiviteter. Vest for Rødby Havn er der aktiviteter som volley, klatrevæg osv. og øst er der mere fred og ro og plads til natur I udkanten af Rødby har man eksperimenteret med ny bebyggelse på pæle Ny Rødby station (Lolland Syd) er et trafikalt knudepunkt og er udgangspunkt for cykel- og vandrestier. Der forefindes mulighed for at leje cykler, spise, hæve penge mv. En mindre arkæologisk udstilling der udstiller de fund der fremkom i forbindelse med stationens etablering er etableret Ny Rødby station og næromgivelser er udformet efter principper skitseret i Peter Westergaards speciale naturen er flyttet helt op til stationen Erhvervsturisme (f.eks. konferencer, fagmesser og andre former for møder incl. udflugter) er øget DTU har etableret sig med et eksperimentarium i den store tiloversblevne hal efter tunnelbyggeriet
22
23 Forslag til projekter for Landsby- og Herregårdslandskabet Flere biotoper i landbrugslandskabet (Ringsebølle Sø, Sædding Sø, Banedanmarks arealer, ådalsområdet med Kirkenorsløbet) Andelsbrug på gård syd for Errindlev. Andelshavere ansætter en landmand til at drive gården. Der laves jordpulje, så landbrugsejendomme kan opkøbes. Idémagere, landboorganisation, økologer, pengestærke og idealistiske interessenter m.fl. skal i dialog Lungholms driftsbygninger forpagtes (da de hovedsagligt har hotel) og der kunne holdes skov/økogrise Errindlev Mejeri og besøgsgård udvikles og mælken skal komme fra nyt græsningsområde i ådalen øst for byen Identificere, udvikle cykelruter og guidede ture og formidle og synliggøre disse muligheder, f.eks. Munkeruten skal forbindes til Tyskland Guidede ture (ruter, teknik- høretelefoner, på tysk) 1000 års historien, Roeturen, Andelsturen, Herregårdsturen, det bæredygtigt landbrug før Støttepunkter hvor kan man få noget at drikke, spise, købe lokale produkter, overnatte, tisse og mobilpunkter Kombinere med events som roefestival!
24 Forlag til projekter for det inddæmmede landskab Ringsebølle sø skal sættes under vand igen, samt Ringsebølle Mose med græsning langs kanalen Sædding Sø Vådsætning langs vandløb fra Errindlev og ud til øst kysten Den vilde natur. Afgræsning og vådsætning på hele Saksfjed området Afgravning med orkideer ved kysten? Lav et brugerråd for Saksfjed/Femern/Hyldekrog. Naturpark! En bred naturkorridor langs kysten, der binder Saksfjed sammen med den nye kyst og videre hele vejen til Nakskov Naturkorridoren skal føres igennem motorvej/jernbane Ny indsejling til Rødby og det gamle fritløbende åløb i fjorden genskabes
25 Projekter gøre visioner til virkelighed! hvilke arbejdsgrupper Inddæmningsgruppen også tage ideer med fra Landsbygruppen om Ringsebølle Sø, Sædding Sø, Banedanmarks arealer, ådalsområdet med Kirkenorsløbet Hvordan deler I jer videre op i den inddæmmede gruppe? Herregård- og Landsbygruppen a) Formidling og ture b) Andelsbrug og mejeri c) Herregårde som knudepunkter i landskabet
26 På kort Vand i landskabet Natur i landskabet (inddæmmede gruppe snakker med landsbygruppen også) Landbrugsprojekterne Ture og formidling
27 Jeres ruter i landskabet
28
29
30
31 Beskrivelse af projekter og identificering af vigtige aktører Hvad går projekterne ud på? Hvordan ser det ud på kort? Projektet - nu, på mellemlangt sigt og langt sigt Hvad skal der ske i de forskellige faser? Hvem er vigtige aktører at have med? Lav en liste og diskuter hvilke aktører i hvilke faser? Hvad kræver det af tilladelser? Hvad skal vi gøre nu? til politikerne skal høre om det og vi arbejder videre i efteråret?
Fremtidens landskaber hvorfor?
Fremtidens landskaber hvorfor? Lihme sogn anno ca.1950 og 2009 Flere funktioner gør krav på det åbne land: bosætning, andet erhverv, turisme, energi- og træproduktion, drikkevand, naturog landskabsbeskyttelse
Læs mereKl. 16.40-17.15. Præsentation og diskussion af visioner for Sydøstlolland. Kl. 17.15-17.45. Lollands nye visitkort (Porten til Lolland).
VISIONSVÆRKSTED 20. MAJ 2015 Kl. 16.30-16.40. Velkomst. Kl. 16.40-17.15. Præsentation og diskussion af visioner for Sydøstlolland. Kl. 17.15-17.45. Lollands nye visitkort (Porten til Lolland). 17.45 18.15
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereOpsamling fra workshop d. 16. april 2015
Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereIstidstuten. Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser. Projektleder: Anders Lauritsen
Istidstuten En cykelrute gennem Midt-Nordvestsjælland med istiden som tema Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser Projektleder: Anders Lauritsen Istidsruten - introduktion
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereNye grønne kiler i hovedstaden
Nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af kilerne xx. januar - xx februar 2015 UDKAST Forord 2 Nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse
Læs mereKulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land
Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereErrindlev og omegn - Området med den varierede natur
Errindlev og omegn - Området med den varierede natur På det det sydøstlige Lolland ligger Errindlev, Torslunde, Tågerup, Olstrup og Ringsebølle sogne. Afgrænset mod øst af motorvejen og Rødby og Rødbyhavn
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereFaaborg - tættere på hav og natur
Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs
Læs mereNATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET
VISION 4: NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET Profilering, turisme og bosætning. Kommunen har en fantastisk og smuk natur, som er en værdifuld ressource i forhold til det gode liv, bosætning og turisme.
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereBesøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder
Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom
Læs mereDRONNINGLUND I FORANDRING
DRONNINGLUND I FORANDRING Dagsorden for midtbyrådsmødet 1. Velkomst / v. Karsten Frederiksen 2. Vision / v. Steven 3. Præsentation af samlet projektforslag / v. Claus Otto 4. Designguiden/ v. Tine/Steven
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY
2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
Læs mereDanske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017
Danske Naturparker - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017 Kirsten Østerbye, politisk konsulent, kos@friluftsraadet.dk Friluftsrådet paraply
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereRUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv
RUDERSDAL PLANSTRATEGI 2019 Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv PROGRAM FOR DIALOGMØDET Velkomst og introduktion 19.00 Oplæg om De smukke omgivelser og Vand som et aktiv
Læs merePlan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016
Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016 Udviklingen i antal overnatninger fordelt på turismeformer. Index, 2008=100 190 170 150 130 110 90 Kyst- og naturturisme Storbyturisme
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereOpsamling fra workshop 2 i område 2 - vest
Opsamling fra workshop 2 i område 2 - vest Program til møde Den 11. maj 2015 kl. 18.30-21.30 Skibby Sognegård 18.30 Velkomst 18.35 Oplæg: - opsamling fra 1. workshop og præsentation af visioner 18.45 Fællesdebat
Læs mereFormidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land
Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereSmag og Oplev Middelfart 19. marts 2012
Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mereOplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi
Oplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi Rammer Outdoorstrategi Både små og store oplevelser Oplevelserne i Kolding Kommune er mange og varierede. Nogle er store og nogle er små. Alle med deres
Læs mereAdgang til Oplevelser
Adgang til Oplevelser - en politik for styrkelsen af de særlige steder der findes i vores natur og landskaber og muligheden for oplevelsen af dem. Holbæk Kommune 2016 synliggøre fortællinger i landskabet
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTo nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag
To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereDET ÅBNE LAND - i strategi og kommuneplan
DET ÅBNE LAND - i strategi og kommuneplan Det Grønne Håndtryk Det åbne land, temaer og kobling DE VARME EMNER Sjælsø-kilen Snak eller handling Helheder eller detaljer Kommer initiativerne fra de rigtige
Læs meresom element i planlægningen
Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereFakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Læs mereOversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet
Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller
Læs mereDebatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors
Noter fra: Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors 24. og 25. april 2015 24. april kl. 16.00-20.00: Offentligt debatmøde i Sejerslev Forsamlingshus Landskabet på Nordmors set udefra
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereLandskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd
Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHVOR ER VI I ARBEJDET
NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereVision/politik/strategi: Aftalen mellem Byrådet og direktionen for Øvrige aftaleforhold
Indsatsområder og politiske mål med tilknyttede resultatkrav: Områdespecifikke indsatser: Indsatsområde:Grøn vækst Vision/politik/strategi: Aftalen mellem Byrådet og direktionen for 2012 - Øvrige aftaleforhold
Læs mereLandsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune
Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereUdviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereUdvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereTurisme og event. Politik for Herning Kommune
Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereNP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
Læs mereUdstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter
Læs mereATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013
ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden
Læs mereFORSLAG. Forslag til Helhedsplan Ishøj Landsby
Forslag til Helhedsplan Ishøj Landsby HELHEDSPLANEN BORGERMØDE I ISHØJ LANDSBY FINGERPLAN 2013 TORSLUNDE ISHØJ LANDSBY WiNTHERSMINDE ERHVERVSOMRÅDE TRANEGILDE Signaturforklaring: Ydre kile Indre kile Transportkorridor
Læs mereBorgermøde Byudviklingsplan for Gistrup. 23. maj kl. 18:30 Gistrup Hal 1
Borgermøde Byudviklingsplan for Gistrup 23. maj kl. 18:30 Gistrup Hal 1 Baggrund Med afsæt i Vision 2025 er formålet med byudviklingsplanen for Gistrup at få defineret identitet, struktur og sammenhængskraft
Læs mereFremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen
Fremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen 1 Lollands projekt i Fremtidens Landskaber Hvordan kan de Sydøstlollandske landskabers
Læs mereIndsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereNoter vedr. store husdyrbrug
Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi
Læs mereScreening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.
Ideer og ønsker til naturstien fra borgerne ved offentlig møde 6. oktober Lokalitet Friluftsliv og motion (herunder faciliteter, som understøtter benyttelsen, samt adgangsforhold) Koordinering med Masterplan
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereDen flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs mereTurismestrategi frem mod 2021
Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereFJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE
FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mere