VISIONSVÆRKSTED 8. juni 2015 Program for 3. visionsværksted

Transkript

1 VISIONSVÆRKSTED 8. juni 2015 Program for 3. visionsværksted Kl Velkomst. Kaffe/te. Kl Opsamling og drøftelse af visioner og projektforslag. Kl Drøftelse af præsentation for politikere. Kl Grupperne arbejder videre med projekter og idéer. Der serveres en let anretning undervejs. Kl Grupperne præsenterer deres visioner, idéer og projekter. Kl. ca Tak for i aften.

2 Levende landskaber visioner for Sydøstlolland - Det moderne liv møder historien og naturen i et dynamisk og produktivt landskab i år 2035

3 Vand og natur Kulturarven Bebyggelse Landbrug Formidling og adgang Turisme og bosætning Landskabet i år 2035! Visioner for hele Sydøstlolland og hvordan visionerne udmøntes i de 3 områder; Landsby- og Herregårdslandskabet, det Inddæmmede landskab og Porten til Lolland.

4 Vand og natur - I år 2035 er der mere vand i landskabet naturligt eller hjulpet på vej er naturområder bevaret og udvidet, og der er kommet mere sammenhængende og mere vild natur i landskabet småbiotoper i det åbne land er forøget og de medvirker til at sikre biodiversiteten og øge oplevelsesværdien og adgangen til det åbne land er mørket en kvalitet i landskabet er der årlige event om den lille natur

5 Kulturarven - I år 2035 er vigtige kulturhistoriske bygninger bevaret og områdets kulturhistorie formidles aktivt er områdets værdifulde kulturmiljøer kortlagt og formidlet

6 Bebyggelse - I år 2035 er der sket en strategisk nedrivning af tiloversblevne bygninger i det åbne land, byer og landsbyer er der sket fornyelse af dele af den eksisterende bebyggelse og fornyelsen er sket i respekt for det omkringliggende landskab er flexboliger i det åbne land en succes og skaber mere liv i området i særligt udpegede områder er der kommet ny bebyggelse og bebyggelsen er tilpasset landskabet

7 Landbrug - I år 2035 er der et aktivt konventionelt landbrug med store bedrifter men også aktivt landbrug på mindre ejendomme flere landbrug er overgået til økologisk eller mere bæredygtigt landbrugsdrift nye ejer-former indenfor landbrug har set dagens lys landbruget har i et mindre omfang afgivet mere marginale jorder til natur

8 Formidling og adgang til landskabet - I år 2035 er der en aktiv og mangfoldig formidling og branding af områdets kulturhistorie, natur og diverse jordbrugsproduktion afholdes der årlige events om temaer, der udgør et særligt kendetegn for Sydøstlolland er det nemmere og mere trygt og oplevelsesrigt, at færdes til fods, på hest og på cykel, og der er flere stier og rundture i landskabet

9 Turisme og bosætning - I år 2035 er der er kommet flere turister, både naturelskere og dem der ønsker mere events-orienterede friluftsaktiviteter. er events-tunge aktiviteter koncentreret omkring Lalandia og det nye marine forland vest for Rødby Havn. er støttepunkter for frilufts- og naturturismen forbedret i hele området, inklusiv bedre faciliteter for cykel-, vandreog hesteturisme er erhvervsturisme fremmet med udgangspunkt i Porten til Lolland oplever området en befolkningstilgang, primært fordi aktive friluftsfolk, ressourcestærke pensionister og naturelskere har bosat sig i området

10 Hvad synes I? Titlen rammer vi det rigtige? Har vi glemt noget? Er visionerne til at forstå?

11 Landsby- og Herregårdslandskabet i 2035 Vand og natur: Områdets natur er styrket : Skove, ådale, åbræmmer, grøftekanter, Banedanmarks arealer, vejtræer og alleer. Ringsebølle og Sædinge Sø er genetableret og andre udvalgte områder er forbedret ved særlige indsatser Arealer efter nedrivning af bebyggelser er flere steder blevet til nye småbiotoper

12 Kulturarv Det karakteristiske bebyggelsesmønster i landskabet med husmandsteder og herregårde er bevaret og forstærket. Eksempelvis har Højbygård, Lungholm og Kærstrup fået reetableret alléer Herregårdene er knudepunkter for aktiviteter og har flere steder specialiseret sig i nicheprodukter

13 Landbrug: Der er stadig et aktivt konventionelt landbrug, men også landbrug med kvalitetsprodukter som frugt og grønt og græssende dyr Nye ejerformer som andelsforeninger og fonde/pensionsselskaber investerer i brug, der går nye veje Der er både meget store men også mindre og helt små aktive landbrug

14 Bebyggelse Er der foregået en strategisk nedrivning af forfalden bebyggelse, der åbner muligheder for at skabe nye biotoper, mødesteder eller landbrugsland (evt. gennem mageskifte) Er der nu attraktivt beliggende bebyggelse i det åbne land enten ved renovering eller nybebyggelse af det eksisterende byggefelt Flexboliger giver nyt liv i området og redder flere bevaringsværdige bygninger fra nedrivning

15 Turister, formidling og adgang Der er bedre information om landskabet, herunder dets natur, kulturhistorie og oplevelsesværdier, både som skilte, foldere og digitalt Der er flere guidede ture rundt i landskabet, f.eks. temature arrangeret af lokale beboere. Der er flere overnatningsmuligheder og støttepunkter for friluftslivet generelt Kulturelle perler/kulturmiljøer og naturområder er bedre forbundet Der er flere stier ind i og rundt i landskabet og flere ruter og temaruter

16 Det inddæmmede landskab i 2035 Vand og natur: Vand fremkommer i højere grad i lavninger og hvor der tidligere var vand før inddæmningen Et naturbælte af varierende bredde langs med kysten binder øst og vest sammen Der er skabt mulighed for mere afgræsning med vilde heste eller andre vilde afgræssere Linjeformede småbiotoper i det åbne land (grøftekanter, levende hegn, kanal-/åbræmmer mv.) er med til at sikre kulturarvsværdien og biodiversiteten samt øge oplevelsesværdien og adgangen

17 Landbrug Der er fortsat et aktivt landbrug i området, men de mest marginale (lavtliggende, dårlig bonitet osv.) jorder er afgivet til natur og vand Jordfordeling bruges som instrument til at opnå en ny lokalisering af arealerne, således at der skabes en win-win situation for både landbrug og natur

18 Bebyggelse I det inddæmmede landskab er bebyggelsen blevet formindsket gennem strategisk nedrivning af tiloversbleven bebyggelse Ny beboelse i vandkanten er undgået det er ikke Lollands varemærke De eksisterende sommerhusområder og småhavne er attraktive ferie-, fritids- og udflugtsmål

19 Turister, formidling, adgang og bosætning: Flere naturelskeskende og aktive turister besøger og overnatter i området Der er flere stier, rundture og (tema)ture i landskabet

20 Porten til Lolland i år 2035: C. Th. Sørensens beplantningsprincip for Sydmotorvejen med længdegående lunde bestående af hjemmehørende arter samt tværgående beplantning ved overkørsler genoprettes og videreføres Denne beplantning er sammen med de blomstrende grøftekanter, de mørke nætter, nye skovområder, det inddæmmede landskab, landsby- og herregårdslandskabet samt den diverse jordbrugsproduktion et af Sydøstlollands vartegn Erhvervsarealer fremstår velintegreret i skov eller i naturlignende områder i landskabet uden at dominere oplevelsen fra motorvejen lokalplanerne sætter passende rammer for dette

21 Der er stor variation i oplevelsen fra motorvejen og jernbanen. Oplevelsen skifter mellem naturområder, græssende dyr, større sø-og ådalsområder, landbrugsområder, skovområder, grønne erhvervsområder (f.eks. i skov) mv. En rasteplads ved afkørsel 50 første stop efter tunnelen/ sidste stop inden Tyskland - tager vel imod de rejsende. En kombination af noget egnskarakteristisk og dansk design præger inventar, beplantning, formidling osv. Det nye forland er et eldorado for lystfiskere fra nær og fjern. I det nye forland er der flere forskellige aktiviteter. Vest for Rødby Havn er der aktiviteter som volley, klatrevæg osv. og øst er der mere fred og ro og plads til natur I udkanten af Rødby har man eksperimenteret med ny bebyggelse på pæle Ny Rødby station (Lolland Syd) er et trafikalt knudepunkt og er udgangspunkt for cykel- og vandrestier. Der forefindes mulighed for at leje cykler, spise, hæve penge mv. En mindre arkæologisk udstilling der udstiller de fund der fremkom i forbindelse med stationens etablering er etableret Ny Rødby station og næromgivelser er udformet efter principper skitseret i Peter Westergaards speciale naturen er flyttet helt op til stationen Erhvervsturisme (f.eks. konferencer, fagmesser og andre former for møder incl. udflugter) er øget DTU har etableret sig med et eksperimentarium i den store tiloversblevne hal efter tunnelbyggeriet

22

23 Forslag til projekter for Landsby- og Herregårdslandskabet Flere biotoper i landbrugslandskabet (Ringsebølle Sø, Sædding Sø, Banedanmarks arealer, ådalsområdet med Kirkenorsløbet) Andelsbrug på gård syd for Errindlev. Andelshavere ansætter en landmand til at drive gården. Der laves jordpulje, så landbrugsejendomme kan opkøbes. Idémagere, landboorganisation, økologer, pengestærke og idealistiske interessenter m.fl. skal i dialog Lungholms driftsbygninger forpagtes (da de hovedsagligt har hotel) og der kunne holdes skov/økogrise Errindlev Mejeri og besøgsgård udvikles og mælken skal komme fra nyt græsningsområde i ådalen øst for byen Identificere, udvikle cykelruter og guidede ture og formidle og synliggøre disse muligheder, f.eks. Munkeruten skal forbindes til Tyskland Guidede ture (ruter, teknik- høretelefoner, på tysk) 1000 års historien, Roeturen, Andelsturen, Herregårdsturen, det bæredygtigt landbrug før Støttepunkter hvor kan man få noget at drikke, spise, købe lokale produkter, overnatte, tisse og mobilpunkter Kombinere med events som roefestival!

24 Forlag til projekter for det inddæmmede landskab Ringsebølle sø skal sættes under vand igen, samt Ringsebølle Mose med græsning langs kanalen Sædding Sø Vådsætning langs vandløb fra Errindlev og ud til øst kysten Den vilde natur. Afgræsning og vådsætning på hele Saksfjed området Afgravning med orkideer ved kysten? Lav et brugerråd for Saksfjed/Femern/Hyldekrog. Naturpark! En bred naturkorridor langs kysten, der binder Saksfjed sammen med den nye kyst og videre hele vejen til Nakskov Naturkorridoren skal føres igennem motorvej/jernbane Ny indsejling til Rødby og det gamle fritløbende åløb i fjorden genskabes

25 Projekter gøre visioner til virkelighed! hvilke arbejdsgrupper Inddæmningsgruppen også tage ideer med fra Landsbygruppen om Ringsebølle Sø, Sædding Sø, Banedanmarks arealer, ådalsområdet med Kirkenorsløbet Hvordan deler I jer videre op i den inddæmmede gruppe? Herregård- og Landsbygruppen a) Formidling og ture b) Andelsbrug og mejeri c) Herregårde som knudepunkter i landskabet

26 På kort Vand i landskabet Natur i landskabet (inddæmmede gruppe snakker med landsbygruppen også) Landbrugsprojekterne Ture og formidling

27 Jeres ruter i landskabet

28

29

30

31 Beskrivelse af projekter og identificering af vigtige aktører Hvad går projekterne ud på? Hvordan ser det ud på kort? Projektet - nu, på mellemlangt sigt og langt sigt Hvad skal der ske i de forskellige faser? Hvem er vigtige aktører at have med? Lav en liste og diskuter hvilke aktører i hvilke faser? Hvad kræver det af tilladelser? Hvad skal vi gøre nu? til politikerne skal høre om det og vi arbejder videre i efteråret?