Afgørelse. efter 12 i husdyrbrugloven (lov nr af 20. december 2006):

Transkript

1 MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 30. september 2009 J.nr. MKN Afgørelse efter 12 i husdyrbrugloven (lov nr af 20. december 2006): Miljøklagenævnet ophæver Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 2. juni 2009 om tillæg til miljøgodkendelse til udvidelse af slagtekyllingebruget, Tørvegyden 2, 5792 Årslev, med virkning fra den 30. september 2010 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Sagens indbringelse for nævnet... 2 Redegørelse for sagen... 2 Klagen til nævnet... 3 Nye oplysninger under nævnsbehandlingen... 3 Miljøklagenævnets bemærkninger om retsgrundlaget... 4 Miljøklagenævnets bemærkninger til kommunes afgørelse... 6 Miljøklagenævnets afgørelse... 7 Afgørelsen er truffet af konst. nævnsformand, cand.jur. Gorm Møller uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3, jf. husdyrbruglovens 77.

2 - 2 - Sagens indbringelse for nævnet Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 2. juni 2009 tillæg til eksisterende miljøgodkendelse af slagtekyllingestalden Tørvegyden 2, 5792 Årslev, som tilhører Anders Pedersen. Tillægget omfattede opførelse af ny kyllingestald med uændret dyrehold på 228 dyreenheder (DE). Tillægget er behandlet på grundlag af husdyrbrugloven 1, der trådte i kraft 1. januar Sagen er indbragt for Miljøklagenævnet af Det Økologiske Råd. Klageskrivelsen er modtaget i Faaborg-Midtfyn Kommune den 27. juni Kommunen har den 2. juli 2009 sendt klagen til Miljøklagenævnet. Klagen er indkommet rettidigt, idet klagefristen i kommunens afgørelse er angivet til 30. juni Det Økologiske Råd er klageberettiget i henhold til husdyrbruglovens 87, stk. 1. Redegørelse for sagen Ejendommen drives som slagtekyllingebrug. Ejendommens hidtidige dyrehold er på 228 DE. Dette dyrehold er godkendt den 19. december 2006 i medfør af miljøbeskyttelseslovens 33. Anders Pedersen har søgt Faaborg-Midtfyn Kommune om miljøgodkendelse til at opføre en ny stald med stipladser for at tilgodese velfærdskrav. Besætningen fastholdes ifølge godkendelsen på 228 DE. Ejendommen er beliggende ca. 130 m vest for en målsat sø, som bedriftens arealer bl.a. afvander til og under 100 m øst for bedriftens bygninger er det nærmeste større naturområde, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, et sammenhængende eng- og moseområde langs Nærå. Åen er målsat som gyde- og eller opvækstområde for laksefisk. Naturarealet umiddelbart op til bedriften er i regionplanen fra 2005 udpeget som biologisk interesseområde og A-målsat som naturkvalitetsområde af international og/eller national betydning. Det fremgår af regionplanen, at A-målsætningen for områder af international eller national betydning er, at de skal være egnede som levested og spredningskilde for betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter. Ifølge regionplanretningslinjerne og fremgår det for særlige biologiske beskyttelsesområder, at anlæg bør udformes under hensyn til mulighederne for en fremtidig anden naturmæssig anvendelse af arealerne og der må ikke meddeles tilladelse til aktiviteter, der gennem forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. Ejendommens udbringningsarealer afvander endvidere til det internationale naturbeskyttelsesområde: Storelung (nr. 119). Hele ejendommen er omfattet af drikkevandsinteresser. I Miljøministeriets Basisanalyse er det for det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 119, Storelung 2 bl.a. anført at, Natura 2000 området ligger umiddelbart nordøst for Nr. Broby og har et areal på ca. 27,5 ha, som hovedsagelig består af mose. Storelung er en aktiv / nedbrudt højmose, som ligger omgivet af landbrugsland. Den er præget af tidligere tørvegravninger, og der ses rester af de gamle tørvegrave og dræningskanaler. Bl.a. forløber der en N-S gående kanal igennem mosen, og mosen omgives desuden af en ringkanal. Storelung har centralt en stor åben moseflade, og tørvelaget har stedvis en tykkelse på op til 3,5 m. Vegetationen er i store dele af lokaliteten identisk med en typisk aktiv højmosevegetation med dominans af tørvemosser (Sphagnum). Andre dele af mosen 1 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2

3 - 3 - domineres af Blåtop eller er vokset til med Dunbirk eller Pil. Samtidig er planter fra andre mosetyper ved at brede sig ind i området. Storelung udgør den største af Fyns 2 højmoser. Mosen indeholder flere regionalt sjældne plantearter som Hvid Næbfrø, Liden Soldug, Rundbladet Soldug og Rosmarinlyng. Storelung er desuden en af de vigtigste insektlokaliteter på Fyn med forekomst af flere rødlistede sommerfugle. Højmosen omgives af skovbevoksede tørvemoser, der domineres af Dun-Birk. Der er foretaget en tilstandsvurdering for højmosen og rigkæret. Tilstanden er beregnet ud fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning. En forringet tilstand kan skyldes de nedenfor nævnte trusler Næringsstofbelastning fra luften er modelberegnet til at udgøre næsten 23 kg kvælstof pr. ha om året. Højmosens tålegrænse er på 5-10 kg kvælstof, og mosen er derfor i akut fare for at blive ødelagt. På højmosen findes der da også en lang række plantearter, som ikke er naturligt hjemmehørende på danske højmoser. Det fremgår ikke af miljøgodkendelsen hvorvidt en række dyr og planter, omfattet af habitatdirektivets bilag IV har levested på eller omkring ejendommens udbringningsarealer. Af miljøgodkendelsen fremgår det, at Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at der ikke kan stilles krav til begrænsning af ammoniakemissionen ud over det generelle reduktionskrav, da der ikke sker nogen udvidelse af dyreholdet og dermed forøgelse af ammoniakemissionen. Kommunen henviser herved til den tidligere godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, og til at husdyrlovens reduktionskrav på 15 % for ansøgninger indsendt i 2007 er overholdt. Beskrivelse af ejendommens drift og tekniske anlæg Det fremgår af miljøgodkendelsen, at der ikke findes BAT-byggeblade for slagtekyllingeproduktion. Dyrene på det ansøgte går på dybstrøelse, hvorfor forudsætningen for etablering af gødningstørringsanlæg ikke er til stede, dette BAT-tiltag er derfor fravalgt. Endvidere findes der BAT-byggeblade for luftvaskere og luftrensning, som ligeledes er fravalgt med begrundelsen, at afprøvningen af luftvaskere har vist en række problemstillinger, der skal løses, idet fjerkræproduktion er støvet med fedt, som sætter sig fast i renserne og giver en utilfredsstillende driftsstabilitet. Mht. biologisk luftrensning, er det dette fravalgt, som følge af at stalde med holddrift ind imellem står stille. Klagen til nævnet Det Økologiske Råd har i klagen navnlig henvist til, at der med udvidelsen med en ekstra stald er etableret grundlag for senere at foretage en betydelig udvidelse af produktionen, at der næppe i nudriften er en produktion på 228 DE slagtekyllinger, at ammoniaktabet er angivet forkert i ansøgningsskemaet samt at der bør stilles krav om anvendelse af BAT i udvidelsen i form af luftvasker. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Kommunen har til nævnet den 13. august 2009 oplyst, at opførelsen af staldbygningen er igangsat. Den 17. september 2009 har kommunen endvidere til nævnet oplyst, at der i forbindelse med miljøgodkendelsen i 2006 ikke er foretaget nogen VVM-screening eller udarbejdet en VVM-

4 - 4 - redegørelse, idet produktionen ikke blev ændret eller udvidet. De senest opførte staldbygninger er fra 1998, og således før der blev stillet krav om vurdering af virkninger på miljøet. Miljøklagenævnets bemærkninger om retsgrundlaget Den ansøgte produktion er omfattet af husdyrbruglovens 12, stk. 1 og kræver derfor en miljøgodkendelse i henhold til 12. Af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (L 55, Folketingsåret , særtryk, side 45) fremgår følgende: Forslaget tager udgangspunkt i en godkendelsesordning, der»udløses«i forbindelse med en etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug. Lovforslaget har således først virkning for bestående husdyrbrug fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager tilladelseskrævende eller godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, Husdyrbruglovens 103 har følgende ordlyd: 103. For husdyrbrug, som er etableret inden lovens ikrafttræden, får lovens bestemmelser om godkendelse efter 11 eller 12 først virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget, Stk. 2. Første gang, der meddeles godkendelse efter 11 eller 12 i denne lov skal godkendelsen omfatte hele anlægget samt bedriftens arealer Af bemærkningerne til husdyrbruglovens kapitel 10 (særtrykket side 107) om ikrafttrædelsesbestemmelserne fremgår følgende: Til kapitel 10 Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt om overgangsbestemmelser. De foreslåede overgangsregler i loven tager udgangspunkt i, at så mange sager som muligt om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug bliver omfattet af de nye regler. Til 102 Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar Til 103 Forslaget tager udgangspunkt i en godkendelsesordning, der»udløses«i forbindelse med en etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug. Det foreslås i stk. 1, at lovforslagets bestemmelser om tilladelse og godkendelse først får virkning for bestående husdyrbrug fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget ( ) Det foreslås i stk. 2, at første gang der meddeles godkendelse efter lovforslaget, skal godkendelsen omfatte hele husdyrbruget samt bedriftens arealer, uanset om der er tale om en udvidelse, hvor grænsen for godkendelsespligt passeres, eller der er tale om udvidelse eller en ændring omfattet af 11, stk. 3, og 12, stk. 3. Der skal således foretages en vurdering af hele husdyrbruget samt bedriftens arealer, første gang kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om udvidelse eller ændring. For så vidt angår vurderingen skal den følge de kriterier, der er fastsat i Det fremgår af de indledende bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelserne, at det er formålet med bestemmelserne, at så mange sager om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug som muligt, bedømmes efter husdyrbrugloven. For etablerede husdyrbrug skal husdyrbrugloven ifølge lovforslagets almindelige bemærkninger finde anvendelse, når der fore-

5 - 5 - tages udvidelse eller ændring af husdyrbruget. For husdyrbrug, der er etableret inden husdyrbruglovens ikrafttræden, får loven virkning, når der foretages ændringer eller udvidelser af husdyrbruget, jf. husdyrbruglovens 103, stk. 1. Kommunalbestyrelsens godkendelse efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal omfatte hele husdyrbruget, jf. husdyrbruglovens 103, stk. 2. Husdyrbruglovens 12, stk. 1 og 3, har følgende ordlyd: 12. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder, ( ) Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. Af bemærkningerne til 12 (særtrykket side 62) fremgår følgende: Til stk. 1 og 2 Godkendelsespligten indtræder, når der etableres et husdyrbrug over en af grænserne fastsat i nr. 1-4 eller når disse ifølge stk. 2 passeres ved en udvidelse eller ændring( ) Til stk. 3 I modsætning til godkendelser af husdyrbrug fra 75 dyreenheder, hvor der er tale om en godkendelse af hele husdyrbruget første gang der sker en udvidelse, er husdyrbrug omfattet af 12 allerede godkendt efter miljøbeskyttelsesloven, jf. dog verserende sager, som er omfattet af overgangsreglerne i forslagets kapitel 10. Som udgangspunkt er det alene udvidelsen eller ændringen, der skal godkendes som et tillæg til den allerede eksisterende miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Hvis der er givet godkendelse efter forslagets 12, stk. 2, skal godkendelsen af udvidelsen eller ændringen gives som et tillæg til denne godkendelse. I tilfælde, hvor den eksisterende produktion ikke kan adskilles fra udvidelsen eller ændringen, eller hvor der er skærpede krav til eksempelvis ammoniaktabet eller lugtgener, kan det dog være nødvendigt at tage vilkår op for hele husdyrbruget og tilpasse godkendelsen i forhold til den eksisterende godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Bemærkningerne til husdyrbruglovens 12, stk. 3, kan rejse en vis tvivl om, hvordan ikrafttrædelsesbestemmelsen i husdyrbruglovens 103 og bemærkningerne dertil skal forstås. Bemærkningerne til husdyrbruglovens 12, stk. 3, omtaler specifikt den situation, hvor det pågældende husdyrbrug har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, mens dette ikke er tilfældet for så vidt angår bestemmelsen i husdyrbruglovens 103, stk. 2, og bemærkningerne dertil. Miljøklagenævnet er derfor af den opfattelse, at godkendelse af en udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der har miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, kan ske ved en godkendelse af udvidelsen eller ændringen efter husdyrbruglovens 12, stk. 3. Godkendelsen af ændringen eller udvidelsen skal i givet fald også omfatte husdyrbrugets arealer, og godkendelsen eller ændringen skal kunne adskilles fra den eksisterende produktion. Dertil kommer, at det som omtalt i lovforslagets bemærkninger til 12, stk. 3, kan være nødvendigt at stille skærpede krav til eksempelvis ammoniaktabet eller lugtgener, og derfor kan kommunen også her tage vilkår op for hele husdyrbruget og tilpasse godkendelsen i forhold til den eksisterende godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsen skal endvidere varetage hensyn til beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, eller fredede, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart over for næringsstofpåvirkning, jf. husdyrbruglovens 23, nr. 2. Hvis en etablering eller en udvidelse af et husdyrbrug

6 - 6 - ønskes foretaget i nærheden af sårbar natur eller sårbart grundvand eller overfladevand, skal der stilles relevante skærpede krav til begrænsning af forureningsgener i forhold hertil 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende husdyrbrug omfattet af husdyrbruglovens 12, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. husdyrbrugbekendtgørelsens 9, stk. 1. Ved væsentlige virkninger på miljøet efter husdyrbrugbekendtgørelsens 9, stk. 1, forstås, at beskyttelsesniveauet for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat overskrides, jf. husdyrbrugbekendtgørelsens 9, stk. 3. Beskyttelsesniveauet er fastlagt i bilag 3 til husdyrbrugbekendtgørelsen. Det påhviler også kommunalbestyrelsen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 43), at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45), og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49). Ifølge dommens præmis 61 indebærer en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektet godkendes under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er implementeret i dansk lovgivning ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, jf. bekendtgørelsens 7 og 8. Miljøklagenævnets bemærkninger til Faaborg-Midtfyn kommunes afgørelse Faaborg-Midtfyn Kommune har i den foreliggende sag vurderet, at den ansøgte udvidelse af staldanlægget kunne godkendes som en tillægsgodkendelse efter husdyrbruglovens 12, stk. 3, således at godkendelsen alene omfattede udvidelsen og ikke den eksisterende del af husdyrbruget, der tidligere er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens 33. Imidlertid er ændringen og den deraf følgende forøgede forurening fra virksomheden af en sådan karakter, at reguleringen heraf efter nævnets opfattelse ikke kan adskilles fra reguleringen af forureningen fra den øvrige virksomhed. Miljøklagenævnet finder derfor, at det retsgrundlag, der er redegjort for ovenfor, må forstås således, at der i det foreliggende tilfælde ikke kan meddeles en godkendelse alene af udvidelsen efter husdyrbruglovens 12, stk. 3, men at godkendelsen i overensstemmelse med lovens 103, stk. 2, skal omfatte hele anlægget samt bedriftens arealer. 3 Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, L 55, Folketingsåret , særtryk, side 69.

7 - 7 - Miljøklagenævnet finder derfor også, at der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen må foretages en vurdering af, i hvilket omfang udvidelsen og udbringning af husdyrgødning på de tilknyttede arealer vil medføre negative påvirkninger af beskyttede tørre, våde og marine naturtyper, herunder det internationale naturbeskyttelsesområde Storelung, og hvorledes en sådan påvirkning kan afhjælpes ved at indføre bedste tilgængelige teknologi på hele bedriften. Ansøger har fravalgt anvendelse af BAT i staldanlægget. Miljøklagenævnet er bekendt med at der ikke findes BAT-blade for slagtekyllingeproduktion, men gør opmærksom på, at der i øvrigt er krav om anvendelse af den mindst forurenende og ressourceforbrugende teknik vedrørende bl.a. råvarer, energi, vand og andre hjælpestoffer, processer og affaldsfrembringelse, jf. 8 i husdyrbrugbekendtgørelsen. Med hensyn til bedste tilgængelige teknik i forbindelse med staldsystemer til slagtekyllingeproduktion, kan nævnet i øvrigt henvise til BREF-dokumentet 4 herom. På den ovenfor anførte baggrund finder Miljøklagenævnet herefter, at Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse må ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling hos kommunen. Det bemærkes, at nævnet som følge af hjemvisningen alene har fundet anledning til at tage stilling til de under nævnets bemærkninger behandlede spørgsmål. Under hensyn til, at godkendelsen efter det for nævnet oplyste er udnyttet, finder nævnet at ophævelsen af kommunens miljøgodkendelse først bør have virkning den 30. september Miljøklagenævnets afgørelse Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 2. juni 2009 om tillæg til miljøgodkendelse til husdyrbruget på Tørvegyden 2, 5792 Årslev, ophæves med virkning fra den 30. september Sagen hjemvises til fornyet behandling i Faaborg-Midtfyn Kommune. 4 Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) Reference document on Best Available Techniques (Der findes p.t. kun et BREF-dokument om husdyrbrug: Intensive Rearing of Poultry and Pigs, July )

8 - 8 - Denne afgørelse er sendt med brev til: Anders Pedersen, Tørvegyden 2, 5792 Årslev, Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N og med til: Faaborg-Midtfyn Kommune, fmk@faaborgmidtfyn.dk