CO 2 -regnskab 2017, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
|
|
- Astrid Camilla Møller
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CO 2 -regnskab 2017, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune 6. juli 2018
2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Hvad er en Klimakommune?... 4 Bygninger... 5 Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger Skift af varmekilde... 6 ESCO-aftale... 6 Incitamentsstruktur + diplomer... 7 Lavenergi i kommunale bygninger... 7 Solceller... 8 Vejbelysning... 9 Indsats overfor energiforbrug ved vejbelysning... 9 Transport Indsats overfor brændstofforbrug Varmeforsyning på hver institution.12 CO 2-faktorer.14 2
3 Sammenfatning CO 2-udledning og energiforbruget i den kommunale virksomhed er faldet markant fra 2009 til Tabel 1. CO2-udledning pr. år Skanderborg Kommune CO2-udleding (tons/år) %fald i fht 2009 Den samlede CO 2-udledning fra den kommunale virksomhed i 2017 var godt tons/år. Det er et fald på ca. 55 % i forhold til Det overstiger langt kommunens mål i Klimakommuneaftalen om at nedbringe CO 2-udledningen med 2 % om året. Figur 1. CO2-udledning pga. energiforbrug til hhv. kommunale bygninger, transport og vejbelysning CO2-udledning, tons/år Kommunale Bygninger Brændstof Vejbelysning Siden 2009 er CO 2-udledningen faldet med 56 % for bygninger, 77 % for vejbelysning og 15 % for brændstof. Hvis der tages højde for, at flere bygninger er blevet omfattet af regnskabet ved at regne CO 2- udledning pr. m 2, er CO 2-udledningen for bygninger faldet med 60 % fra 2009 til I samme periode er energiforbruget for bygninger faldet med 16 % (23 % pr. m 2 ), 42 % for vejbelysning, 13% for transport i Entreprenørafdelingens biler, 34 % for transport i medarbejderes biler i arbejdstiden, 3
4 mens kørsel i kommunale biler er steget 13% fra 2009 til Forskellen til CO 2-udledningen skyldes ændret varmeforsyning for nogle institutioner og ændrede CO 2-faktorer pr. kwh strøm (se sidst i regnskabet). Hvad er en Klimakommune? Skanderborg Kommune har ved indgåelse af Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening 16. november 2009 tilkendegivet at ville arbejde målrettet for reduktion af virksomheden Skanderborg Kommunes udledning af CO 2 med 2 % om året frem til Målet omfatter kun egen virksomhed. Klimakommuner skal ifølge aftalen: Udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan vi vil nå CO 2-målet samt hvilke områder, vi vil fokusere på. Gennemføre planen og offentliggøre en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2- udledningen og vores igangværende projekter. Dette regnskab er den 9. opgørelse af CO 2-udledningen for virksomheden Skanderborg Kommune. Regnskabet omfatter alle betydende kommunale bygninger. Mindre skure, toiletbygninger m.m. er ikke med. Denne opgørelse omfatter: Energiforbrug i kommunale bygninger og selvejende institutioner, som kommunen bruger. Energiforbrug til vejbelysning. Transport i kommunalt ejede biler og kommunalt ansattes kørsel i private biler i arbejdsøjemed. I alt er m 2 omfattet af regnskabet; svarende til over 90 % af det kommunalt ejede areal + nogle selvstændige institutioner. Da CO 2-udledning hænger nøje sammen med energiforbrug og kilden til energiforbruget, danner regnskabet basis for vurdering af effekten af tiltag overfor både energiforbrug og skift til vedvarende energikilder. 4
5 Bygninger Energiforbruget i kommunens bygninger registreres i et system på nettet (Omega), hvor ca. 1/3 af tallene kommer ind automatisk (fjernaflæsning), mens resten skal aflæses og indtastes manuelt. Tabel 2. Energiforbrug i de kommunale bygninger År El Varme Korr. Varme Samlet MWh MWh MWh MWh Fald i fht Figur 1. Energiforbrug til hhv. strøm og varme i de kommunale bygninger Kommunale bygninger Strøm, MWh Varme, MWh Varmeforbruget er faldet 17 %, mens strømforbruget er faldet 12 % siden Da nogle institutioner er kommet til og andre er nedlagt, kan de enkelte år ikke direkte sammenlignes. Det samlede antal bygninger (m 2 ) er steget hvert år, hvilket også medfører et større forbrug. Det er forsøgt udlignet ved at regne CO 2-udledning og energiforbrug (kwh) om pr. m 2 i nedenstående figurer. 5
6 Figur 2. CO2-udledning pr. m 2 kommunal bygning Figur 3. Energiforbrug pr. m 2 kommunal bygning Kg CO2/m2 kwh/m2 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, CO 2-udledningen pr. m 2 er faldet 60 % siden 2009, mens energiforbruget er faldet 23 %. Forskellen skyldes ændringer i varmekilde hos nogle institutioner og den (generelt) faldende CO 2-faktor for strøm (bortset fra 2013 og 2016). Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger. Skift af varmekilde En række institutioner har skiftet deres energisystem fra fossil energi til CO 2-neutral varme indenfor de sidste år. Det drejer sig om: Ejer Banuehøjskolen skift fra olie til træpillefyr medio 2011 Vestermølle skift fra olie til fjernvarme primo 2012 Skovhuset skift fra olie til fjernvarme 2011/12 Skovbyskolen skift fra gas til fjernvarme uge Klubhus Vrold skift fra elvarme (elpaneler) til fjernvarme ultimo 2012 Klankhallen skift fra gas til fjernvarme i 2013 Skovbo skift fra gas til fjernvarme i 2013 Borgernes Hus skift fra olie til varmepumpe i 2012 Baunebjerg skift fra olie til fjernvarme i 2013/14 Columbusskolen skift fra gas til fjernvarme ultimo 2013 Låsbyskolen og Stjæskole har fået minikraftvarmeanlæg fra primo 2014, som gør at der kommer mere varme ud af den samme mængde naturgas. Børnehuset Skovkanten (tidl. Livstræet) skift fra olie til fjernvarme 2014 (ikke i Omega) Børnehaven Veng udskiftet elradiator til varmepumpe i 2014, men har iøvrigt stadig olie. Hylke Skole skift fra olie til varmepumpe ESCO-aftale Der blev i foråret 2011 indgået en såkaldt ESCO-aftale med Glenco/GDL (nu Kemp og Lauritzen) om at gennemgå og gennemføre energibesparelser på de kommunale bygninger. Der er nu gennemført investeringer i energiforbedringer for ca. 44 mio. i ca. 96 bygninger. Disse investeringer forventes at 6
7 medføre et fald på % i de berørte bygningers energiforbrug. Investeringerne er ikke inklusive solceller. I foråret 2016 er ansat en maskinmester til at optimere driften på de kommunale bygninger, herunder at samarbejde med institutionernes pedeller. Der ligger flere interessante energi-projekter klar til, når der bliver mulighed for yderligere investeringer i de kommunale bygninger. Incitamentsstruktur + diplomer Skanderborgmodellen, hvor institutionerne selv betaler energiregninger, giver stadig et godt incitament for den enkelte institution til at spare på energien. Skolerne får hver måned en rapport med deres energiforbrug sammenholdt med budgettet til energiforbrug, så de hurtigt bliver opmærksomme på eventuelle overskridelser. Lavenergi i kommunale bygninger Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune, som blev vedtaget af Byrådet i april 2010, tilsiger, at al kommunalt nybyggeri skal have et energiforbrug, som er så lavt, at det svarer til Bygningsreglementets Lavenergi Indtil videre er politikken bl.a. anvendt på Guldsmeden, Hørning Børneunivers, børnehave v. Ejer Baunehøj Skolen, tilbygning på Viften, Kjærsholm, Klankhallen, renovering af Niels Ebbesen Skolen, tilbygning til Hylke Skole, tilbygning og ombygning af Voerladegård Skole og hal, Stjær Hallen, Kulturhuset, Låsby Hallen, Ry Hallerne, Fælleden (miljømærket DGNB til platin) og tilbygning til daginstitutionen Lynghoved (Svanemærket). 7
8 Solceller Tabel 3. Energiproduktion på solcelleanlæg på de kommunale bygninger. Institution Tidspunkt for installation Installeret effekt, kw 2014 kwh 2015 kwh 2016 KWh 2017 kwh Stilling Skole Dec Sølund April Viften Aug Ejer Bavnehøj Skolen Aug Kjærsholm Aug Guldsmeden Aug Klank Hallen Jan Stjær Hallen Okt Låsby Skole Dec Skovbo Dec Gyvelhøjskolen Primo Mølleskolen Primo Solsikken Sept Fælleden Aug Sum (kwh) Strømproduktionen på disse solcelleanlæg svarer til ca. 2 % af de kommunale institutioners samlede strømforbrug. Som reglerne for solceller på kommunale bygninger er lige nu, vil der fremover kun komme solceller på nye bygninger ikke på flere eksisterende. 8
9 Vejbelysning Strømforbrug og CO2-udledning fra vejbelysningen Vejbelysning %fald i fht 2009 MWh CO2-faktor (kg/kwh) 0,461 0,461 0,384 0,308 0,382 0,308 0,205 0,26 0, tons CO2/år Strømforbrug til vejbelysning Vejbelysning, MWh Energiforbrug til vejbelysning er faldet med 42 % siden 2009 pga. forskellige tiltag se herunder. CO 2- udledningen pga. vejbelysningen i 2017 er nu kun 23 % af det tilsvarende tal for Det skyldes, at strømmen i samme periode indeholder stigende mængde vindmøllestrøm og dermed faldende CO 2-faktor. Det lave forbrug i 2015 skyldes formentlig at ikke alle målere er talt med. Tal for 2016 og 2017 burde være retvisende. Indsats overfor energiforbrug ved vejbelysning I 2013 blev ca armaturer udskiftet til LED belysning. I 2014 blev ca armaturer udskiftet til LED belysning. I 2015 er alle øvrige ca kviksølvarmaturer udskiftet til LED belysning. I hele kommunen er det fra sommeren 2013 besluttet at slukke hver anden gadelampe fra kl. 23:00 til kl. 06:00, hvor det er muligt. Det er bl.a. ikke muligt, hvor der er luftledninger. Den nye belysning med LED bliver ikke slukket, men derimod dæmpet med 50 % om natten. Dette betyder ensartet belysning uden sorte huller. Kommunen har pt. skiftet 30% af vores vejbelysningsarmaturer til LED og det vurderes derfor, at der er potentiale for yderligere energieffektiviseringer på området. Ved driftsmæssig renoveringsarbejde udskiftes belysningen til LED. 9
10 Transport Den kommunale transport består af: Kørsel i kommunale biler, hvor data består af et ret præcist forbrug i liter. Hver liter diesel udleder 2,65 kg CO 2 pr liter og benzin 2,3 kg pr. liter. (Bemærk, brændstoffet tager på ved afbrænding, da det optager ilt (O 2) fra luften.) Kørsel i personalets egne biler, hvor medarbejderne opgiver antal kørte km. Hver km er sat til at forårsage udledning af 0,164 kg CO 2. Entreprenørafdelingens tankning af diesel, hvor forbruget opgives i liter. Hver liter diesel forårsager en udledning på 2,65 kg CO 2 pr. liter. Tabel 4 Transport og CO2-udledning %fald i fht Transport 2009 Kørsel kommunale biler (1.000 liter) CO2 (tons) Kørsel i private biler (1.000 km) CO2 (tons) Entreprenørafdelingen (1.000 liter) CO2 (tons) CO 2 i alt (tons) Figur 4. Kørsel i personalets egne biler i arbejdstiden Figur 5. Kørsel i kommunale biler Transport, km Kommunale biler (liter) Kørsel i personalets egne biler i arbejdstiden er faldet 31% % siden Den lave kørsel i 2012 i private biler modsvares af mere kørsel i kommunale biler det samme år, og hænger formentlig sammen med, at medarbejderne fra dette år overgår til den lave sats pr. kørt km. Kørsel i private biler er de senere år faldet yderligere, mens kørsel i kommunens egne biler er steget. 10
11 Fra 2016 til 2017 er kørslen i egne biler faldet med km, mens forbruget af brændstof til de kommunale biler er steget liter. Flere benytter de kommunale biler fremfor deres egne. Det er blevet nemmere for administrationen at finde en ledig kommunal bil efter, at de 4 servicecentre i hhv. Skanderborg, Ry, Galten og Hørning og deres biler i oktober 2016 flyttede sammen med jobcentret på Fælleden. Figur 6. Kørsel i Entreprenørafdelingens biler Entreprenørafd. biler (liter) Entreprenørafdelingens forbrug af brændstof er 18 % lavere i 2017 end i I 2010 skete der store organisationsændringer i Entreprenørafdelingen, hvorefter aktiviteten og dermed brændstofforbruget - faldt i Siden da er aktiviteten og forbruget af brændstof steget igen. Indsats overfor brændstofforbrug Ved udskiftning af de kommunale biler (hvoraf nogle leases, mens andre ejes) lægges vægt på, at de nye biler kører langt pr. liter. Kommunen har én el-bil og undersøger løbende om der er økonomi i at skifte til el-biler, hvilket det endnu ikke er. Entreprenørafdelingen optimerer løbende logistikken mellem opgavers geografi og medarbejdernes pauser og bopæl, så kørsel og brændstofforbrug nedbringes. Entreprenørafdelingen har en el-bil, som anvendes i Skanderborg by. 11
12 Daginstitutioner Opvarmning Kultur og Fritid Opvarmning Administration Opvarmning Asylgade Børnehave (= del af Skanderborg fjernvarme Borgernes Hus Varmepumpe (olie som Bjertrupvej 2 Hørning fjernvarme Trekløveret) backup) Bakkehuset, Hørning Hørning fjernvarme Frihedsmuseet ingen opvarmning Galten Servicecenter Galten Fjernvarme (nedlagt) Bakkehuset Skanderborg Skanderborg fjernvarme + el Skovby Mosegård Fritidsklub naturgas Hørning Hørning fjernvarme Servicecenter Bakkely - Ry Ry varmeværk Fælledhallen Skanderborg Fjernvarme Jobcenter (nedlagt) Hørning fjernvarme Bakketoppen Galten fjernvarme Galten Bibliotek Galten Fjernvarme Ry Servicecenter Ry varmeværk (nedlagt) Baunehaven Pillefyr på skolen Galtenhallen Galten Fjernvarme Skanderborg Skanderborg fjernvarme Rådhus (nedlagt) Bifrost Skanderborg fjernvarme Hørning Hallen Hørning fjernvarme Materielgårde Opvarmning m.m. Birkehuset Ry varmeværk Hørning Mølle el Ry Brandstation Ry Varmeværk Bison Gl. Rye Kraftvarme Klank Hallen Galten Fjernvarme (tidl. Ry Materialgården Ry Varmeværk Naturgas) Bjedstrup Børnehave Pillefyr på skolen Klubhus Birkevej Skanderborg fjernvarme Skanderborg Brand Skanderborg fjernvarme og Redning Regnbuen/De røde løver Skanderborg fjernvarme Skanderborg KC el Elgårdsminde Hørning fjernvarme Klubhus Stadion Oliefyr + varmepumpe Skanderborg Skanderborg fjernvarme Materialegården Børnehaven Guldsmeden Jordvarme (strøm) Klubhuset, Hørning el Ældre - handicap Opvarmning Børnehaven Gyvelhøjen og Galten fjernvarme Kulturhuset Skanderborg fjernvarme Baunebjerg Ry Fjernvarme Porskjær Børnehaven Veng Olie + varmepumpe Låsby Hallen Naturgas Boelet Ry Varmeværk Hvepsereden Varmepumpe Morten Børup Hallen Skanderborg Fjernvarme Bofællesskabet Naturgas Solsikken Børneriget Skanderborg Fjernvarme Ry Bibliotek (nedlagt) Ry Varmeværk Bøgehaven Galten Fjernvarme Bakker Dagpleje Solstrålen & Gæsstedagpl Dagplejen&Gæstedagpl. Hørning Fj. Ry Varmeværk Ry Hallerne Ry Varmeværk Bostederne Skanderborg fjernvarme Dragen (= del af Trekløveret) Skanderborg fjernvarme Skanderborg Egnsarkiv Skanderborg fjernvarme Kjærsholm Botilbud Hørning fjernvarme Elverhøj Skanderborg fjernvarme Skanderborg Museum Skanderborg fjernvarme Lillesøcentret Skanderborg fjernvarme Eskebækparkens børnehave Skanderborg fjernvarme + el Stjær klubhus Naturgasfyr Dalbogard Gl. Rye Kraftvarme Fredensgaard Olie Stjærhallen Naturgasfyr Ryvang Ry Varmeværk Børnehuset Fugldal Ry varmeværk Stuehus Porskjær Galten Fjernvarme Søndervang Naturgasfyr Galten Børnehave Galten fjernvarme Vestermølle Skanderborg Fjernvarme Præstehaven, Hørning fjernvarme Hørning Galten Junior- og Galten fjernvarme Vrold Klubhus Skanderborg Fjernvarme Skovbo Fjernvarme (tidl. Naturgasfyr) ungdomsklub Græshoppen Naturgas Søkilde Oliefyr Hørning Børneunivers Skanderborg Fjernvarme Solsikken Naturgasfyr 12
13 Juniorklubben - Mølleskolens Ry Varmeværk Sølund Skanderborg fjernvarme fritidsklub Ellemosen Juniorklubben Stilling Skanderborg Fjernvarme Tjørnehaven Galten Fjernvarme Børnehuset Kildebjerg Ry varmeværk Skoler Opvarmning KLUB'N Fritidsklub Skanderborg fjernvarme Bakkeskolen Hørning fjernvarme Lillelyng Ry Varmeværk Bjedstrup Skole Pillefyr, solvarme + el til 155 m2 Lynghoved Børnegård Ry varmeværk Columbusskolen Naturgasfyr indtil 2012, nu Galten Fjernvarme Mallinggård SFO Skanderborg Fjernvarme Ejer Bavnehøj Skolen Træpillefyr (nyt) + el til 133 m2 Mosehuset El + brændeovn Gl. Rye Skole Gl. Rye Kraftvarme Mølleskolen SFO 5-6 årg. Ry Varmeværk Gyvelhøjskolen Galten Fjernvarme Nordlysets Børnehave Naturgas Herskindskolen Naturgasfyr Børnehaven Gyvelhøjen og Galten fjernvarme Hylke Skole Varmepumpe (tidl.oliefyr) Porskjær Regnbuen/De røde løver Skanderborg fjernvarme Højboskolen Hørning fj.varme + el til 116 m2 Rønnehaven (nedlagt) Naturgas Jeksen dal skoler Oliefyr Ryparkens Børnehave Skanderborg fjernvarme Knudsøskolen Oliefyr Sct. Georgs Gården Skanderborg fjernvarme Låsby Skole Naturgasfyr + minikraftvarme Skovby Børnehave Naturgas Mallinggård Skanderborg fjernvarme Skovby Mosegård Junior- og ungdomsklub Naturgas Morten Børup Skolen Skanderborg fjernvarme Skovhuset (=del af Skanderborg fjernvarme Mølleskolen, Ry Ry Varmeværk Trekløveret) Skovtroldene Skanderborg fjernvarme Niels Ebbesen skolen Skanderborg fjernvarme Stjær Børnehave Naturgas + pavillon med el Ry Tandklinik Ry Varmeværk Storring Børnehave Naturgas Skanderborgskolen Olie Søvang Skanderborg Fjernvarme Skovbyskolen Naturgas indtil uge Galten Fjernvarme (nyt) Tusindfryd Varmepumpe (m Hylke Skole) Stilling Skole Skanderborg fjernvarme + el til 121 m2 Ungdomsskole Hørning, Hørning fjernvarme Stjærskolen Naturgasfyr + el til 30 m2 Skolevej Ungdomsskolen Hørning Afd Hørning Fjernvarme Veng Fællesskole Oliefyr Skolevej Viften Naturgas Virring Skole Skanderborg fjernvarme + el til 634 m2 Vrold Børnehus Skanderborg fjernvarme Voerladegård Skole Naturgasfyr 13
14 CO 2-faktorer (kg/kwh) 2009 og El-forbrug 0,461 0,384 0,308 0,382 0,308 0,205 0,260 0,184 Naturgas 0,204 0,29 0,29 0,29 0,29 0,29 0,29 0,29 Fyringsolie 0,2664 0,2664 0,2664 0,2664 0,2664 0,2664 0,2664 0,2664 Skanderborg 0,183 0,159 0,159 0,159 0,133 0,143 0,109 0 Fjernvarme Hørning Fjernvarme 0,1734 0,159 0,159 0,159 0,133 0,143 0,109 0,041 Galten Fjernvarme Ry Varmeværk Gl. Rye Kraftvarme 0,204 0,29 0,29 0,29 0,29 0,147 0,064 0,111 14
CO 2 -regnskab 2016, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 -regnskab 2016, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune juni 2016 Sammenfatning...3 Hvad er en Klimakommune?...4 Bygninger...5 Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger...6 Skift
Læs mereCO 2 -regnskab 2015, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 -regnskab 215, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune juni 216 Sammenfatning... 3 Hvad er en Klimakommune?... 4 Bygninger... 5 Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger....
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2009 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Februar 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 5 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning Side 7
Læs mereCO 2 regnskab 2011, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Juli 2012 Indhold Skanderborg Kommune er en Klimakommune... 3 Energiforbrug og CO 2 udledning... 3 Klimaplan for virksomheden
Læs mereCO 2 regnskab 2012, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2012, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune maj 2013 Indhold Skanderborg Kommune er en Klimakommune... 3 Energiforbrug og CO 2 udledning... 3 Klimaplan for
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereCO 2 regnskab 2013, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2013, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune august 2014 Indhold Sammenfatning... 4 Hvad er en Klimakommune?... 4 Energiforbrug og CO 2 udledning... 5 Bygninger...
Læs mereBilag til CO2 regnskab 2014 Energirapporter til Daginstitutioner
Bilag til CO2regnskab 2014 Energirapporter til Daginstitutioner Energirapporter 2014 Daginstitutioner Indholdsfortegnelse Energirapporter 2014 Daginstitutioner... 1 Energirapport 2014 - Asylgade Børnehave...
Læs mereneste 12 måneder Trend Total 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Skanderborg Kommune 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Å-historik 3,46% 10,33% 24,92% 25,92%
2012 2013 2014neste 12 måneder Trend Total 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Skanderborg Kommune 5,55% 5,33% 5,36% 5,38% Å-historik 3,46% 10,33% 24,92% 25,92% #Mølleskolens Fritidsklub 14,15% 9,72% 28,15% 27,25%
Læs mereCO 2 regnskab 2014, og Klimaplan. for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2014, og Klimaplan for virksomheden Skanderborg Kommune august 2015 Sammenfatning... 3 Hvad er en Klimakommune?... 4 Bygninger... 5 Indsatser overfor energiforbrug i kommunens bygninger....
Læs mereAnsættelsestype Ordinært ansatte. Elever og personer ansat på særlige vilkår indgår ikke.
Nøgletal på dagtilbudsområdet Afgrænsning Organisatorisk afgrænsning: Børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner Ansættelsestype Ordinært ansatte. Elever og personer ansat på særlige vilkår indgår
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og Ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereOVERSIGT OVER KONTRAKTHOLDERE I SKANDERBORG KOMMUNE
OVERSIGT OVER KONTRAKTHOLDERE I SKANDERBORG KOMMUNE Marts 2016. I Skanderborg Kommune er der i alt 57 kontraktholdere, hvoraf de 9 er selvejende. Der er i alt ca. 4.236 ansatte hos kontraktholderne, heraf
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og Ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereBilag til CO2 regnskab 2014 Energirapporter til skoler
Bilag til CO2regnskab 2014 Energirapporter til skoler Energirapporter 2014 Skoler Indholdsfortegnelse Energirapporter 2014 Skoler... 1 Energirapport 2014 - Bakkeskolen... 2 Energirapport 2014 - Bjedstrup
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereOmflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt
Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Nedenstående tabel er en oversigt over flytninger mellem bevillinger, der falder uden for reglerne om administrative omflytninger. Omflytningerne
Læs mereBevillingsoversigt
Skanderborg Byråd 3.280.274 3.216.459 3.220.053 3.232.004 1. Demokrati 10.832 9.556 11.620 8.885 Demokrati ovf. 2.704 3.162 2.530 2.530 Demokrati ej ovf. 8.128 6.394 9.090 6.355 2. Personale 55.882 55.970
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og Ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og Ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereAKTIVITET OG ØKONOMI PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
AKTIVITET OG ØKONOMI PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET AKTIVITET OG ØKONOMI PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET 1. INDLEDNING Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og ungeområdet til orientering
Læs mereAktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet
Aktivitet og økonomi på Børn- og ungeområdet 1. Indledning Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og ungeområdet til orientering for det politiske og administrative
Læs mereMidtvejsevaluering efter 1. halvår 2014 på kontraktmål nedbringelse af sygefravær
Midtvejsevaluering efter 1. halvår 20 på kontraktmål nedbringelse af sygefravær Kontraktmål Nedbringelse af sygefravær er et obligatorisk mål i alle udviklingskontrakter/aftaler i 20 med følgende tekst:
Læs mereAKTIVITET OG ØKONOMI PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
AKTIVITET OG ØKONOMI PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET AKTIVITET OG ØKONOMI PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET 1. INDLEDNING Notatet indeholder en række oversigter over demografi og aktivitet på Børn- og ungeområdet til orientering
Læs mereBilag til CO2 regnskab 2014 Energirapporter til Kultur & Fritid
Bilag til CO2regnskab 24 Energirapporter til Kultur & Fritid Indholdsfortegnelse Energirapport 24 - Borgernes Hus... 2 Energirapport 24 - FrihedsMuseet... 3 Energirapport 24 - Fælledehallen... 4 Energirapport
Læs mereOmflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt
Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Nedenstående tabel er en oversigt over flytninger mellem bevillinger, der falder uden for reglerne om administrative omflytninger. Omflytningerne
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs meredecember 2017 LEDELSESTEAM DAGTILBUD Skanderborg Kommune
december 2017 LEDELSESTEAM DAGTILBUD Skanderborg Kommune Skoledistrikter i Skanderborg Kommune Skanderborg Dagpleje Daglig leder Else Sall Tlf.: 8794 7286 else.sall Souschef Nancy Mikkelsen Tlf.: 8794
Læs mereUndervisnings og Børneudvalget den 7. april 2016 Punkt 45 Evaluering og justering af implementeringen af skolereformen
Undervisnings og Børneudvalget den 7. april Punkt 45 Evaluering og justering af implementeringen af skolereformen Understøttende undervisning kan varetages af både lærere og Pædagoger Udgift til fuldtidsstillinger
Læs mere# $#%!& ' & "! *) +,*-' )'.+& #! 0 '! 2 ' ' 3 ' ) ' 6' + #% ) 7#7' #% & ) 7 <
!" # $#%!& ' & "! ( ' " )! *) +,*-' )'.+& "! /)''0'* 1)+ #! 0 '! 2 ' ' 3 ' 2+ + '33 $%&! '.+3& &4 5) ' 6' + #% 7 8 + 9 + ) 7#7' 6 7 5 6 #% & ) 7 "' &' " 5&#:(;&$#%:7 ; %; 5' ' & 9#"'+"& < + + 6 7 < Brutto
Læs mereBilag 4: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt
Bilag 4: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Nedenstående tabel er en oversigt over omflytninger mellem bevillinger, der falder uden for reglerne om administrative omflytninger. Omflytningerne
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 81,71% 9,21% 8,48% 0,61% År til måned sidste år (januar-januar 2016) År til måned (januar-januar 2017) 5,88% 6,63% 8,16%
Sygefraværsprocent de seneste to år samt år til dato 6.649.540,70 Andel af kort- og langtidssygefravær 2014 2015 2016 (jan Varighed kalenderdage Total 0-30 80,25% 81,71% 82,18% 71,84% 31-150 9,37% 9,21%
Læs mere2016 Fravær (fordeling %) 100,00% 82,34% 8,19% 8,94% 0,53% 0,58% År til måned sidste år (januar-december 2016) 5,36% 6,64%
Udvikling i sygefraværsprocent 7.120.542,76 Andel af kort- og langtidssygefravær Varighed kalenderdage 2014 2015 Total 100,00% 100,00% 0-30 80,60% 8 31-150 9,25% 9,25% 151-365 9,83% 8,43% 366-0,32% 0,58%
Læs mereÆNDRINGER I VORES AFTALTE RETFÆRDIGHED?
ÆNDRINGER I VORES AFTALTE RETFÆRDIGHED? Konsekvens af ny socioøkonomisk faktor Konsekvens af ny socioøkonomisk faktor 2013 socioøk. Aktuel tildeling Difference Bakkeskolen 1.260.293 1.160.176-100.117 Bjedstrup
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 81,71% 9,21% 8,48% 0,61% År til måned sidste år (januar-april 2016) År til måned (januar-april 2017) 5,81% 5,95% 7,17%
Sygefraværsprocent de seneste to år samt år til dato 6.830.696,83 Andel af kort- og langtidssygefravær 2014 2015 2016 (apr Varighed kalenderdage Total 0-30 80,25% 81,71% 82,34% 79,43% 31-150 9,37% 9,21%
Læs mereNotat om analyse af MED-organisationen i Skanderborg Kommune september 2016.
Notat om analyse af MED-organisationen i. HovedMEDudvalgat besluttede på møde den 1. juni 2016 at undersøge MED-organisationen i Skanderborg Kommune med det formål at klarlægge MED-organisationen. Analysen
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 64,31% 20,88% 12,41% 2,40% År til måned sidste år (januar-juli 2017) 5,55% 7,03% 7,39% 10,69% 6,24%
Udvikling i sygefraværsprocent 7.767.053,00 Andel af kort- og langtidssygefravær 2015 2016 2017 (jul Varighed kalenderdage Total 0-30 31-150 151-365 366-62,51% 2 1 2,67% 64,31% 20,88% 12,41% 6 2 13,10%
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereFravær (fordeling %) Fravær (fordeling %) 100,00% 82,34% 8,19% 8,94% 0,53% År til måned sidste år (januar-april 2017) 6,04% 7,31%
Udvikling i sygefraværsprocent 7.581.092,38 Andel af kort- og langtidssygefravær 2015 2016 2017 (apr Varighed kalenderdage Total 0-30 81,73% 82,34% 81,02% 80,88% 31-150 9,25% 8,19% 8,88% 9,62% 151-365
Læs mereFravær (fordeling %) 100,00% 81,73% 9,25% 8,43% 0,58% År til måned sidste år (januar-september 2016) 5,13% 6,39% Kontraktholdere under Ældreområdet
Udvikling i sygefraværsprocent 6.936.339,13 Andel af kort- og langtidssygefravær 2014 2015 2016 (sep Varighed kalenderdage Total 0-30 80,60% 81,73% 8 82,12% 31-150 9,25% 9,25% 8,17% 8,79% 151-365 9,83%
Læs mereFagsekretariatet Børn Og Unge. Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 2017
Fagsekretariatet Børn Og Unge Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet April 2017 Indledning. Det er analysens formål at give et overblik og en aktuel status i forhold til kapacitet
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereStatus på forandringer i Budget
Status på forandringer i Budget 2014-2017. 1. Miljø- og Planudvalget Politikområde 4: Klima og energi 1.1. Vedvarende energi: Skanderborg Kommune er selvforsynende med vedvarende energi til strøm og opvarmning
Læs mereAnalyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose September Dagtilbud. 3 6 år
Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose 2013-2024 September 2013 Dagtilbud 3 6 år Indledning. Det er analysens formål at give et overblik og en aktuel status i forhold til kapacitet
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereBilag til CO2 regnskab 2014 Energirapporter til Døgninstitutioner
Bilag til CO2regnskab 2014 Energirapporter til Døgninstitutioner Energirapporter 2014 Døgninstitutioner Indholdsfortegnelse Energirapport 2014 Døgninstitutioner... 1 Energirapport 2014 - Baunebjerg...
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereAnalyse på 0-6 års dagtilbudsområdet
Analyse på 0-6 års dagtilbudsområdet Indledning HovedMEDudvalget drøftede på mødet den 9. september 2014 status for sygefraværet i Skanderborg Kommune. HMU er enige om, at det er særdeles positivt, at
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereAnalyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose November Dagtilbud. 0 6 år
Analyse kapacitet og kapacitetsbehov jf. befolkningsprognose 214-226 November 214 Dagtilbud 6 år Indledning. Det er analysens formål at give et overblik og en aktuel status i forhold til kapacitet og kapacitetsbehov
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereKonsekvensberegning for perioden 1. august 2014-31. juli 2016: (overgangsperiode)
Konsekvensberegning for perioden 1. august 2014-31. juli 2016: (overgangsperiode) Konsekvensberegning af skolereformen i overgangsperioden ud fra faktisk elevtal pr. 5. september 2013 2014 (årligt fra
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs
CO2-regnskab 2017 Baggrundsrapport Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1 CO2 regnskabet 2017 Konklusioner fra CO 2-regnskabet 2017 er beskrevet i hovedrapport CO 2-regnskab 2017 Halsnæs kommune.
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereFaxe Kommune. CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed. Rolloskolen
Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Dato 3. juli 2019 Faxe Kommune CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed Rolloskolen Sammenfatning Status Faxe Kommune som
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereTeknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Læs mereBilag 6: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt
Bilag 6: Omflytninger mellem bevillinger uden kassemæssig effekt Nedenstående tabel er en oversigt over flytninger mellem bevillinger, der falder uden for reglerne om administrative omflytninger. Omflytningerne
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereCO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013
CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE 2016/ /28
ELEVTALSPROGNOSE SKANDERBORG KOMMUNE /-/ INDHOLD Indledning og hovedforudsætninger Modelmæssige forudsætninger Elevfordelingstabeller Resultattabeller Elevtalsprognosen /-/ er udarbejdet af COWI for Skanderborg
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mere2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mere