Hårde tider for IT-konsulenterne

Transkript

1 A N A L Y S E A F I T - K O N S U L E N T E R S K R E V E T A F : Tobias Alexander Krogh Hårde tider for IT-konsulenterne BERLINGSKE RESEARCH - JUNI 2014

2 Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research 2/13

3 Analyse af den økonomiske situation i branchen for IT-konsulenter I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business ugentlige brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. l METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Berlingskes analyse af IT-konsulent virksomheder omfatter 60 virksomheder. Branchen inkluderer såvel selskaber der udelukkende leverer konsulentydelser, samt selskaber der også selv udvikler/designer software. Virksomhederne blev udvalgt kvalitativt af Berlingske Research ved gennemgang af virksomhedernes branchekode, hovedaktivitet samt udbudte produkter. Listen er yderligere verificeret af brancheforeningen IT- Branchen Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre senest tilgængelige årsregnskaber. Det skal i denne ombæring nævnes at det gør sig gældende d at ti af selskaberne har 2012 som seneste regnskabsår da deres 2013 regnskaber endnu ikke var offentliggjort da analysen blev færdiggjort. 3/13 På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. For de af selskaberne der oplyser regnskabet i andet end danske kroner benyttes Nationalsbankens gennemsnitskurs for året, ved omregning til danske kroner. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen.

4 O P S U M M E R I N G Generelt set er de danske IT-konsulentvirksomheder blevet presset på indtjeningen de seneste år. Således er brancheudsnittets afkastningsgrad gået fra at ligge på 7,5% i 2010, hvilket er lige over Berlingskes GULD1000 gennemsnit, til i 2013 kun at være på 2,8%; hele 3,5 procent point lavere end GULD1000 gennemsnittet for året. Nedgangen i afkastningsgraden skyldes primært en nedgang i branche udsnittets profitabilitet. Ser man på udviklingen i driftsresultatet, er dette faldet med hele 948 millioner kroner over de tre år som analysen dækker over, svarende til en nedgang på 55%. Hvad der er mest sigende er, at det ikke blot er få store selskaber, der har oplevet et fald i driftsresultatet. Tendensen er således gennemgående for alle selskaberne, der er med i analysen, fra top til bund. Konkret har 37 ud af 60 selskaber oplevet en nedgang i driftsresultatet fra 2010 til Der er dog stor forskel virksomhederne imellem; således havde halvdelen af selskaberne en afkastningsgrad over 7 % i 2013, mens den anden halvdel altså har ligget væsentligt under siden de kan trække gennemsnittet ned på 2,8% i samme periode. Det skal i samme ombæring nævnes at branchen, trods nedgangen i driftsresultatet, stadigvæk formår at skabe et samlet overskud på bundlinjen. Ud af de 60 selskaber, der er med i analysen, har hele 46 haft sorte tal på bundlinjen de sidste to år, 34 af selskaberne har sågar haft overskud alle tre år fra 2010 til Dermed har langt størstedelen af selskaberne et fornuftigt økonomisk udgangspunkt trods nedgangen i årets resultat. Nedgangen i efterspørgsel og bundlinje for IT-konsulenterne står i skærende kontrast til den øvrige IT branche i Danmark. Den samlede vækst på det danske it-marked lå i 2013 på samlet 2,5 procent, ifølge den seneste analyse fra analysehuset IDC. Brancheforeningen IT-Branchen udtalte i en pressemeddelelse at samlet set blev 2013 det bedste år siden krisen for danske it-virksomheder, og forventningerne til 2014 er endnu større. Analysen viser dog også, at det har været salget af software, der hovedsageligt har drevet fremgangen, Anders Elbak fra analysehuset IDC udtaler at "væksten (på software markedet) er dobbelt så høj som på hele det samlede danske it-marked". Nedgangen i driftsresultatet er drevet af en nedgang i efterspørgslen på branchens service. Traditionelt set har staten været en stor Samlet set viser vores analyse af IT-konsulenter i Danmark at aftager af branchens ydelser, i forbindelse med digitaliseringen af selskaberne de seneste år er blevet presset på indtjeningen. det danske samfund. Specielt SKAT har i mange år bidraget til en Interviews og pressemeddelelser har vist at det stærk efterspørgsel. En analyse lavet af Ugebladet A4 har dog vist en hovedsageligt er et hårdt pres på priserne, færre offentlige nedgang på næsten en halv milliard i statens forbrug af konsulenter opgaver og global konkurrence der udfordrer itkonsulentbranchen. siden 2011, hvoraf IT-konsulenterne står for størstedelen af Nedgangen til trods viser analysen dog nedgangen. Ifølge A4 skyldes nedgangen såvel færdiggørelsen af også at det for størstedelen af selskabernes vedkommende mange af digitaliseringsprojekterne, samt et øget prispres efter en stadigt er muligt at skabe et overskud på bundlinjen. del af IT-kontrakterne blev genforhandlet sidste år. Brancheforeningerne har tidligere udtalt sig til Business.dk- Således sagde den administrerende direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard allerede tilbage i 2011 at "Uanset om der er tale om private eller offentlige virksomheder, er ressourcerne pressede nu. Det giver færre opgaver og et hårdt prispres. Så konkurrencen er skærpet og betydelig, og det må man forvente, at den vil være nogle år endnu". I samme artikel kunne Tom Togsverd, branchedirektør i DI Itek, og Brian Troelsen, analysechef i IDC, nikke genkendende til ovenstående tendens. Begge pegede, foruden finanskrisen, på den internationale konkurrence som en af de største grunde til den øgede priskonkurrence. Det er således ikke nogen ny tendens at branchen har skullet omstille sig til en markedssituation med vigende profitmargin. brancheudsnittets afkastningsgrad gået fra at ligge på 7,5% i 2010, til i 2013 kun at være på 2,8% 4/13

5 O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. 22% 4% 9% 10% 27% 28% Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. IBM Danmark ApS SAS Institute A/S Atea A/S KMD A/S NNIT A/S Resten Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik ,6% 1,1% -0,5% 40,8% 40,0% 40,9% 22,3% 21,6% 21,2% 7,4% 7,1% 6,3% 7,5% 5,7% 2,8% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. d Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Udvikling % 9% 18% % -50% -55% % -51% -54% % -17% -21% % 1% 7% % -1% 2% 22,3% 21,6% 21,2% -0,8 % point -0,3 % point -1,1 % point 7,5% 5,7% 2,8% -1,8 % point -2,9 % point -4,8 % point 30,1% 24,2% 11,7% -5,9 % point -12,5 % point -18,4 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 5 / 13

6 A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 25% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). 20% 15% 22% 22% 21% Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 10% 5% 0% 8% 6% 3% Afkastningsgrad Soliditet Soliditet (sen neste regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 11,9pct. 39,0pct. 25,4pct. 25,4pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. 6 / 13 Ser man på udviklingen i driftsresultatet, er dette faldet med hele 55 % over de tre år som analysen dækker over

7 A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 Nineconsult A/S ,3% 97,4% 59,8% 1 2 Zenit Consult A/S 37,0% 111,5% 33,5% 2 3 A.T. Kearney A/S ,8% 67,8% 54,7% 21 4 SAP Danmark A/S 28,8% 81,5% 32,5% 6 5 IFAD TS A/S ,6% 58,5% 52,9% 4 6 Infosuite A/S ,8% 40,0% 41,6% 7 7 Inspari A/S 26,5% 56,5% 45,6% 3 8 Prodata Consult A/S 25,6% 85,1% 26,7% 5 9 Visma Consulting A/S 25,5% 53,8% 51,9% C2IT A/S 20,7% 146,9% 18,9% NNIT A/S 19,2% 31,3% 57,8% Raft Consulting A/S 19,1% 100,2% 22,2% Itera ApS 18,5% 28,1% 68,3% Cornator A/S 18,2% 49,5% 41,7% N A/S 17,8% 101,7% 18,4% Microsoft Danmark ApS ,7% 27,5% 61,9% Pentia A/S ,4% 42,0% 34,9% 9 18 Accenture A/S ,9% 32,0% 48,0% Schilling A/S ,4% 44,0% 36,8% PA Consulting Group A/S 14,6% 52,3% 26,8% KMD A/S 13,6% 39,9% 33,8% XACT Consulting A/S 12,9% 100,1% 12,3% Mjølner Informatics A/S 12,6% 35,5% 5% 31,3% 3% 8 24 VMWare Denmark ApS 12,6% 36,1% 37,2% Systematic A/S ,0% 25,8% 48,6% Devoteam A/S 10,3% 44,3% 20,5% IFS Danmark A/S ,2% 23,0% 40,8% Addition/+ Consulting A/S ,7% 31,9% 28,7% Rehfeld Partners A/S 9,4% 32,5% 30,1% EG A/S ,5% 19,6% 43,4% JCD A/S ,5% 16,2% 36,7% Philosophy A/S ,4% 63,6% 14,1% IT Quality A/S N/A 6,7% 29,4% 29,7% Qliktech Denmark ApS 6,5% N/A -7,4% Progressive A/S 6,4% 14,2% 34,4% Valtech A/S ,7% 10,0% 54,5% Atea A/S ,1% 20,3% 20,3% Partner Power International A/S 3,8% 28,5% 12,0% Incase ApS ,7% 6,0% 6,8% E Foqus Danmark A/S 2,9% 5,9% 49,4% Columbus NSC A/S 2,4% 131,4% 8,5% Symfoni Software, Danmark ApS 2,3% -5,1% 22,9% Pallas Informatik A/S ,9% 5,1% 54,3% IBM Danmark ApS 0,6% -2,9% 14,7% Theilgaard Mortensen A/S 0,5% 1,3% 55,9% Miracle A/S ,6% 10,0% 20,9% Ciber Danmark A/S ,7% -3,8% 26,9% SAS Institute A/S -2,0% -35,6% 3,2% Steria A/S -2,1% -11,9% 17,7% Oracle Danmark ApS ,5% -23,9% 13,0% Carecom A/S -3,9% -4,6% 74,7% Cybercom A/S -4,1% -5,9% 70,9% CGI Danmark A/S ,3% -15,0% 37,7% IDC Nordic A/S ,8% -60,7% 9,1% Proactive A/S -9,5% -66,8% 7,6% Norriq Danmark A/S ,0% -162,5% 2,6% EVRY Danmark A/S ,1% -55,9% 22,8% Resultmaker A/S ,4% -36,6% 56,9% Capgemini Sogeti Danmark A/S -19,5% -70,7% 22,6% Unisys A/S -81,4% -667,1% 5,4% 60 Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 7 / 13 Regnskabsafslutning Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling

8 I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. 35% 30% 30% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 12% 8% 6% 3% Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. Resultat Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 8 / 13

9 B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 SAS Institute A/S EG A/S Atea A/S Microsoft Danmark ApS Accenture A/S CGI Danmark A/S NNIT A/S SAP Danmark A/S Systematic A/S N/A ##### 10 Oracle Danmark ApS PA Consulting Group A/S Philosophy A/S Devoteam A/S Miracle A/S N A/S Progressive A/S Norriq Danmark A/S Ciber Danmark A/S Proactive A/S Valtech A/S A.T. Kearney A/S Nineconsult A/S EVRY Danmark A/S IFS Danmark A/S VMWare Denmark ApS Inspari A/S Prodata Consult A/S Rehfeld Partners A/S Steria A/S Schilling A/S Capgemini Sogeti Danmark A/S Pallas Informatik A/S Cornator A/S Symfoni Software, Danmark ApS Pentia A/S JCD A/S Zenit Consult A/S C2IT A/S Raft Consulting A/S Columbus NSC A/S XACT Consulting A/S Itera ApS Infosuite A/S Mjølner Informatics A/S Cybercom A/S E Foqus Danmark A/S IT Quality A/S N/A Addition/+ Consulting A/S IFAD TS A/S Qliktech Denmark ApS IDC Nordic A/S Partner Power International A/S Incase ApS Theilgaard Mortensen A/S Unisys A/S Carecom A/S Resultmaker A/S Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter nettoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. 3 selskaber oplyser ikke burttofortjeneste i det seneste regnskab. 9 / 13

10 V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal Bruttofortjeneste Udvikling i procent i tusind kr. 18,2% kr Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat -55,0% Resultat før skat -54,4% Årets resultat -21,4% Aktivmasse 7,5% Egenkapitalmasse 2,1% kr kr kr kr kr Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. Nedgangen i driftsresultatet til trods, formår branche udsnittet stadigvæk at skabe et samlet overskud på bundlinjen. 10 / 13

11 R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 11 / 13

12 Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 12 / 13

13 LINGSKE SEARCH BERL RES Berlingske Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde København K Tlf.: research@berlingske.dk 13 / 13