- så den kan passe 15 grise
|
|
|
- Gregers Christoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen
2 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende søer i farestald: Skabe grundlag for optimal produktion af råmælk 2-faset fodring i farestald (=3-faset fodring i soholdet) Diegivende søer: Præge soen til mobilisering af kropsreserver Maksimal ydelse i dieperiode til aktuel kuld Skabe bedste grundlag for næste reproduktionscyklus
3 Udviklingen i produktiviteten i danske sohold estimat for / / / , 25% bedste 2013 (VSP + estimat) 2014 (VSP + estimat) 2015 (VSP + estimat) Lev.fødte/kuld, stk 13,6 14,0 14,1 14,2 14,5 14,8 15,1 15,8 (15,3) (15,5) (15,7) Frav./kuld, stk 11,7 12,1 12,1 12,2 12,4 12,7 13,1 14,0 (13,4) (13,6) (13,9) Dieg.-dage, antal (31) (31) (31) Vægt v. frav., kg/stk 7,3 7,3 7,4 7,4 7,2 7,1 7,0 6,8 (6,9) (6,9) (6,8) Vægt frav./kuld, kg 85,4 88,3 89,5 90,3 88,0 90,2 91,7 95,2 (92,5) (93,8) (94,5) Kuld pr. årsso 2,23 2,25 2,24 2,25 2,26 2,26 2,26 2,31 (2,26) (2,26) (2,26) Frav. grise/årsso, stk 26,0 27,3 27,2 27,5 28,1 28,8 29,6 32,0 (30,2) (30,8) (31,4) Vægt frav./årsso 190,4 198,7 200,6 203,1 199,0 203,8 207,2 219,9 209,0 (212,1) (213,6) Kilde: Notat nr. 1314, VSP juni 2013 Landsgennemsnit og VSP prognose dec estimat
4 Værdi af somælk skærpet krav til mælkeydelse i farestalden Somælkens næringsindhold i hovedtræk: ca. 1,95 FEsv pr. kg tørstof tørstofindhold i somælk 22-26% i det første døgn efter faring typisk på mellem 16-19% i resterende del af dieperioden ca FEsv pr. kg somælk basis 18% tørstof i somælken Tilvækst og fodereffektivitet hos pattegrise i dieperioden vejledende: 1,40 FEsv pr. kg tilvækst 4 liter somælk med 18% tørstof giver 1 kg tilvækst i kuldet Krav til den diegivende so: 4 liter somælk mere pr. kuld pr. år de næste 3 år for at bevare fravænningsvægten uændret
5 Derfor fodring med skærpet fokus på farestald
6 Huldvurdering absolut minimum 3 gange i løbet af cyklus Ved fravænning, I midtdrægtighed, Ved faring Søer i konstant huld performer bedst dvs. tilstræb samme huld uanset hvor i cyklus soen er
7 Farestalden Højdrægtig og nydiende so og decideret diegivende søer
8 Aminosyrenormer til diegivende søer Anført i g ford./fesv Diegivende søer Normgrundlag Norm April 2012 Norm April 2013 Forudsat dgl. foderoptagelse >6,0 FEso/dag i gns./dag i hele dieperioden <6,0 FEso/dag i gns./dag i hele dieperiode Min. 7,0 FEso/dag i gns./dag fra dag og op til 14 pattegrise/kuld ***) Lysin 6, , ,6 100 Methionin 1,9 32 2, ,1 32 Meth. + cystin 3,6 60 3, ,0 60 Treonin 3,9 65 4, ,3 65 Tryptofan 1,2 20 1, ,3 20 Isoleucin 4,2 70 4, ,7 56 Leucin 7, , ,6 115 Histidin 2,5 42 2, ,6 39 Phenylalanin 3,6 60 3, ,6 55 Phenylalanin + tyrosin 7, , ,5 113 Valin 5,0 83 5, ,0 76 Råprotein, min Råprotein, max Calcium, g/feso, *) 7,5 7,5 7,5 Totalfosfor, vejl. min., g/feso, **) 4,4 4,4 4,4 Ford. fosfor, g/feso 2,7 2,7 2,7 *) Forudsat at der er tilsat phytase. **) Forudsat at der er tilsat 200% phytase. ***) Kun hvis en stor del af søerne ikke kan opnå foderstyrken, så anbefales det at øge aminosyre- og proteintildelingen med % af normen
9 Aminosyrenormer til søer - udviklingen Stadig stigende kuldstørrelser Mere målrettede normer til diegivende søer Næringsstofbehov hos drægtige søer er uændrede Næringsstofbehov hos golde søer og bedækkende orner er uændrede Vi har ikke længere noget, der minder om en énhedsnorm til soholdet Behovet hos nydiende søer samt i løbeafdelingen (golde søer + evt. bedækkende orner) ligger lige midt mellem norm til drægtige og diegivende søer højdrægtige og nydiende søer bør fodres med overgangsfoder med reduceret indhold af råprotein set i forhold til diefoderet 3-faset fodring i soholdet er derfor nu mere oplagt end nogensinde
10 3-faset fodring i soholdet - hvad siger VSP-forsøg
11 3 fodertyper til fremtidens sohold Kilde: VSP Fodringsseminar April 2010
12 2-faset fodring af diegivende søer Foderoptagelse i farestald og vægttab Kilde: Medd. nr. 785, VSP 2007
13 2-faset fodring af diegivende søer Kuldresultater Kilde: Medd. nr. 785, VSP 2007
14 2-faset fodring af diegivende søer Reproduktionsresultater Kilde: Medd. nr. 785, VSP 2007
15 Hvordan fordeler foderet sig egentlig i soholdet inklusive polte fra 30 kg? - Eksempler Fodertype Fodernavn - blot eksempler g ford. lysin/fe.. 2-faset i soholdet Relativ fordeling 2-faset i soholdet 2-faset i soholdet 3-faset i soholdet Polte kg Svine Grov-Start 8,3 3,5% 3,5% 3,5% 3,5% Polte kg Polte Grov-Medio 6,6 5,3% 5,3% 5,3% 5,3% Polte kg Polte Grov-Slut 3,4 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% Overgangsfoder So G-Prelak 5,0 30,3% 59,2% - 26,8% Diegivningsfoder So Grov-Die 6,6 56,4% 27,5% 56,4% - Diegivningsfoder So G-Starlak 6, ,5% Drægtighedsfoder So Grov-Drægtig 3, ,3% 32,4% Se næste planche for den relative foderomkostning og det relative kvælstof- og fosfor-input for de 4 viste foderstrategier for soholdet
16 Foderomkostninger estimat for sæson 2013/2014 pr samt kvælstofog fosfor-input v. forskellige foderstrategier i soholdet faset m. dieg. i løbe og 5,0 i drægt. 2-faset m. 5,0 i løbe-/drægtighed 2-faset trad. (65%die.+35%dr.) 3-faset (37,4%dr.30,9%overg.31,7%die) Foderomkostning *) Kvælstof-input *) Fosfor-input *) *) inklusive polte fra 30 kg, 25% 1. lægs, 10% omløbere og 2,3 kuld/årsso
17 Fordele ved 3-faset fodring i soholdet Tilpasset og målrettet foder til de respektive faser i soens cyklus Minimum samme produktionsresultater Reduktion af proteinbelastningen af højdrægtig og nydiende so Reduktion i uspecifik diarré-frekvens, reduktion i medicin-behov Meget interessant forbedring af foderomkostningen Tydeligt forbedret kvælstof- og fosforbalance i soholdet vist på input hvis målt på output, så betydeligt større reduktion Forudsætning: Der skal investeres i 1 ekstra foderstreng i farestald og måske investeres i 1 ekstra fodersilo begge investeringer med meget lang levetid, ELLER Der kan praktiseres mere manuelle løsninger. F.eks. minimumstildeling på foderanlæg dag 1-3 af diegivningsfoder toppet op med drægtighedsfoder BEMÆRK:!!!!!!!! 2-faset foderstrategier med ekstra til drægtige søer og løbeafdeling giver meget høj foderomkostning Dvs. at foderstrategier med 5,0 g ford. lysin/feso til drægtige søer og med diegivningsfoder til løbeafdeling er meget dyre foderstrategier for soholdet Læg dertil at udledning af næringsstoffer fra sådanne foderstrategier er markant højere end ved 3-faset foderstrategi
18 Farestalden - mælkeproduktion
19 Soens daglige mælkeydelse = en konsekvens af antal pattegrise i kuldet
20 Antal pattegrise i kuldet - sætter niveauet for soens samlede mælkeydelse
21 Ren fodring hvilken mælkeydelse præsterer soen, hvis den fodres for svagt
22 Hvor meget mobiliserer en diegivende so fra kropsreserverne
23 Ren fodring hvilken mælkeydelse præsterer soen, hvis den fodres optimalt
24 Hvor meget ekstra mælkeydelse vil ekstra aminosyre give grundlag for
25 Uden mobilisering fra kropsreserver kan den diegivende so ikke yde tilstrækkeligt mælk
26 Foderstyrke til diegivende søer en konstant opgave hele vejen frem til fravænning
27 Se uddelt Guideline Foderstyrke i Farestald Fokuspunkter fra 0-2 dage efter faring: lad soen komme i gang Indtil 7 dage: lad nu være med at have for travlt, fodertildeling lineært stigende, soen skal opleve stimuli til mobilisering Fra dag 7 og følgende 14 dage: følge tæt op med fodring i øjenhøjde på den enkelte so. Presse uden at fodre i stå. Fra dag 21/23 til fravænning: plateau er nået, følge tæt op for at vedligeholde og evt. udbygge foderoptag, men check efter på udbytte for stadig stigende fodertildeling
28 Foderoptagelse i farestalden et overblik Fravænning 1. lægs 2. Lægs og ældre Minimum Ambition 1 Ambition 2 Minimum Ambition 1 Ambition 2 Foderoptagelse, FEso i alt v. 21 dage v. 28 dage v. 35 dage Foderoptagelse, FEso/so/dag, gns. af alle dage fra faring til fravænning v. 21 dage 5,68 6,03 6,21 5,68 6,50 6,71 v. 28 dage 6,16 6,56 6,91 6,16 7,16 7,62 v. 35 dage 6,45 6,87 7,51 6,45 7,55 8,39 Foderoptagelse, FEso/so/dag, gns. af perioden fra dage efter faring v. 21 dage 6,74 7,24 7,56 6,74 8,09 8,43 v. 28 dage 7,09 7,60 8,14 7,09 8,51 9,22 v. 35 dage 7,09 7,60 8,14 7,09 8,51 9,22
29 Opsamling Gode muligheder for at påvirke soens maksimale potentiale stigende kuldstørrelse skaber presset for at være skarp i opfølgning Fokuspunkter: søg mulighed for at reducere proteinbelastning af højdrægtig og nydiende so indtil minimum 3 dage efter faring Undgå at fodre for stærk i 1. uge efter faring soen skal mobilisere af kropsreserverne Dernæst vær skarp på opfølgning på foderoptagelse fra 2. uge og resten af dieperioden Kan du spare foder eller skal du foretage en omlægning i foderstrategien til mere målrettet fokus. Brug værktøjerne til at afdække om fodertildelingen er optimal
30 Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål? Faglig rådgivning og sparring: Erik Dam Jensen: mobil: , mail: Anders Brosbøl: mobil: , mail:
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Antal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK [email protected] Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
SENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Soens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Optimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Korrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
GOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Aktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Lysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Nyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5
BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?
09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: [email protected] Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
DLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Foderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
Hvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
