INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER
|
|
- Poul Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket øgede produktiviteten med gennemsnitligt 1,6 fravænnede grise pr. årsso. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION THOMAS BRUUN CHRISTENSEN RIKKE INGEMAN SVARRER UDGIVET: 26. SEPTEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer Management Sammendrag Implementering af kendt viden gennem rådgivning kan være med til at sætte fokus på de områder, der kræver en ekstra indsats. Gennem 1 år har 4 højproduktive sobesætninger gennemgået et intensivt rådgivningsforløb med besætningsbesøg hver 2. måned. En grundig besætningsgennemgang, fastlæggelse af mål for produktionen, implementering af en handlingsplan og tæt opfølgning fik produktiviteten til at stige med 1,6 fravænnede grise pr. årsso. I samme periode steg landsgennemsnittet med 0,7 fravænnede grise pr. årsso. Resultaterne er opnået gennem et øget antal levendefødte samt en øget overlevelse i farestalden. Demonstrationsprojektet viser, at inddragelse og motivation af de relevante medarbejdere er afgørende for fastholdelse af fokus og derved opnåelse af de ønskede resultater. 1
2 TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: DSP09/10/53 samt journalnr.: 3663-D Baggrund Videncenter for Svineproduktion har i samarbejde med de lokale svinekonsulenter udarbejdet en række manualer og rådgivningsværktøjer, som er rettet mod den praktiske udførsel af daglige arbejdsopgaver. Manualerne giver et stærkt grundlag for løbende at gøre nye erfaringer tilgængelige og praktisk anvendelige for svineproducenter, driftsledere og medarbejdere. Der er til stadighed stor interesse for at få resultater fra Videncenter for Svineproduktion ud at arbejde på staldgangen, hvor der er fokus på management, dyrevelfærd, medarbejdertrivsel og høj produktivitet. Udgangspunktet for dette demonstrationsprojekt var derfor, at implementere anbefalingerne fra Farestaldsmanualen, og om nødvendigt elementer fra Polte-, Løbe- og Drægtighedsmanualen. Formålet med projektet var derfor at demonstrere, at implementering af tilgængelig viden på staldgangen, øger produktiviteten i form af flere fravænnede grise pr. årsso. Materiale og metode Rådgivere og besætninger I projektet deltog fire rådgivere udvalgt efter følgende kriterier: Erfarent medlem af Ekspertgruppen - Farestaldsmanagement Geografisk fordelt i landet Hver rådgiver deltog med én besætning. Besætningerne opfyldte følgende kriterier: Produktivitet mellem 27 og 31 fravænnede grise pr. årsso ved projektets opstart Gennemsnitlig diegivningstid mellem 27 og 33 diegivningsdage pr. kuld Motiverede besætningsejere og ansatte Ønske om et koncentreret rådgivningsforløb over 12 måneder Besætningernes størrelse og indretning fremgår af tabel 1. Alle 4 besætninger havde traditionelle kassestier med fareboks og gennemførte produktionen i kontinuerligt drevne faresektioner eller delvist kontinuerligt drevne faresektioner. 2
3 Tabel 1. Oversigt over besætningsstørrelse og andre besætningsoplysninger for de fire besætninger i projektet. Besætning Antal årssøer Fravænnede grise pr. årsso ved projektets start 29,7 30,9 27,9 29,4 Fuldspalter med Delvist spaltegulv Delvist spaltegulv Delvist spaltegulv Farestiens indretning hule og brug af og gulvvarme i og gulvvarme i og gulvvarme i hundehulsplader pattegrisehuler pattegrisehuler pattegrisehuler samt varmelamper samt varmelamper samt varmelamper samt varmelamper Storstier med halm Staldsystem ved Løsdrift og en kombineret med Bokse ESF drægtige søer ædeboks pr. so fodring efter cafeteriaprincippet Fodringssystem i farestald Vådfoder Tørfoder Vådfoder Tørfoder Brug af handlingsplaner under rådgivningsforløbet De fire rådgivere fra Ekspertgruppen Farestaldsmanagement besøgte de indstillede besætninger mindst hver 2. måned i ét år. Rådgivningsforløbet blev baseret på en handlingsplan, der løbende blev justeret og udbygget, så den hele tiden var tilpasset besætningens aktuelle behov og prioriteter. Handlingsplanerne indeholdt følgende elementer: Målsætning: Hvad var målsætningen i besætningen og hvad var potentialet ved at implementere tiltagene? Handling: Hvilke tiltag skulle iværksættes, og hvordan skulle det ske? Tidsfrist: Hvornår skulle tiltagene være implementeret? Ansvarlig: Hvem var ansvarlig for at implementere tiltagene? Opfølgning: Hvornår, hvordan og hvem fulgte op på tiltagene? Rådgiveren analyserede besætningens potentiale ud fra produktionsdata og gav forslag til løsninger samt et bud på effekten af disse. Herefter blev det, i samarbejde med ejer, driftsleder og medarbejdere besluttet hvilke områder, der skulle indgå i handlingsplanen. Overvågning af produktionsdata Besætningernes E-kontrol samt øvrige produktionsdata fra Agrosoft eller DLBR SvineIT blev brugt til at dokumentere effekten af rådgivningsforløbene. Kvartalet før det første rådgivningsbesøg blev angivet som før. De følgende fire kvartaler, hvor der blev iværksat handlingsplaner og fulgt op på 3
4 disse, blev benævnt 1. periode til 4. periode. Efter afslutningen af rådgivningsforløbet blev besætningerne fulgt endnu et kvartal. Dette kvartal blev betegnet efter. Da besætning 1 iværksatte tiltagene før de øvrige besætninger, indgår der for besætning 1 en 5. periode og en 6. periode, hvor der også blev fulgt op på handlingsplanerne. Ved beregning af rådgivningseffekten på de forskellige nøgletal blev før -situationen sammenlignet med sidste periode under rådgivningsforløbet. Dermed er perioden efter kun medtaget for at illustrere, om produktiviteten ændrede sig, efter rådgivningsforløbet var blevet afsluttet. Resultater og diskussion Konkrete handlingsplaner og engagerede medarbejdere gav resultater De udarbejdede handlingsplaner omfattede indsatsområder i flere staldafsnit. Inden for hvert staldafsnit blev der typisk iværksat 2-3 indsatsområder ad gangen. Erfaringen fra projektet var, at der ikke skulle iværksættes flere end 2-3 indsatsområder pr. medarbejder, hvis punkterne skulle forventes implementeret. Indsatsområderne fremgår af tabel 2-5. Der skete en løbende implementering af nye tiltag, og produktionstallene blev løbende overvåget, så handlingsplanerne blev udvidet og justeret, når dette var nødvendigt. Tabel 2. Oversigt over nogle af indsatsområderne i farestalden. Besætning Indsatsområder og handlingsplaner for farestald 1 USK på pattegrise (udført af besætningsdyrlægen) for at få øget kendskab til dødsårsager hos pattegrisene. Klimastyring: Pattegrisene skulle ligge jævnt fordelt i pattegrisehulen i stedet for at klumpe sammen eller ligge ude i stien. Tilstrækkelig vandforsyning til søerne, så der var grundlag for optimal mælkeydelse. Målet var mindst 4 liter vand pr. minut. Strategi for råmælksforsyning: Splitmalkning det første levedøgn, hvor de mindste grise i store kuld fik ca. en time alene ved yveret. Strategi for kuldudjævning: Sikring af råmælk før grisene blev flyttet. Alle grise skulle have 12 timer hos egen so, før de blev flyttet. Det kunne accepteres at enkelte store grise blev flyttet fra 6 timer efter faring. Foderjustering for at opnå højere foderoptagelse: Fokus på det efterfølgende kuld startede i farestalden, og fokus på at søerne ikke blev overfodret de første 7-10 dage efter faring. Foderjusteringen skulle ske ca. 40 minutter efter morgenfodringen. 2 Bedre koordination via mere kommunikation mellem medarbejdere i farestalden skulle sikre at alt blev udført rettidigt og korrekt. Fokus på råmælksforsyning: Søerne skulle lægges ud med det antal grise, der var patter til. I kuld med mange eller små grise skulle der splitmalkes i ¾ - 1 time. Foderkurve: Foderstyrke til de diegivende søer blev ændret med hjælp fra en foderkurve. Søerne skulle stilles hurtigere op i foder efter faring - målet var at søerne fik ca. 5 FEso pr. 4
5 dag 7 dage efter faring. Ændring af foderblanding: Fedtandelen blev reduceret, så energiindholdet blev reduceret til ca. 1,09-1,10 FEso pr. kg. Formålet var at øge søernes foderoptagelse, og hypotesen var at et højt fedtniveau reducerede søernes appetit. Flåd: Hvis der forekom flåd mere end 48 timer efter faring skulle soen behandles. Ansættelse af ekstra medarbejder: Antallet af ansatte blev øget med én for at sikre, at der i alle staldafsnit var tid til arbejdet. 3 Kuldudjævning: Antallet af funktionelle patter blev talt ved indsættelse i farestalden, og så vidt det var muligt blev 1. kuldssøer lagt ud med 14 grise og øvrige søer lagt ud med 13 grise, mens søer med færre funktionsdygtige patter fik et antal grise svarende til antallet af funktionelle patter. Strategi for øget fødselshjælp: Der skulle sættes ind med fødselshjælp, hvis der gik mere end 20 minutter mellem fødsel af to grise. Eneste undtagelse var mellem de første grise i kuldet her måtte der gå op til en time mellem grisene. Foderjustering: Der blev fastlagt et loft på 12 FEso pr. so pr. dag, så risikoen for at søerne gik i stå blev mindre. Justeringen skulle ske i trin af +5 % foder indtil 9 FEso pr. so pr. dag, og derefter med +3 % foder. Hundehulsplader: Da flere nyfødte kuld frøs, når de andre grise havde det fint, skulle hundehulspladen bruges for at sikre nærmiljøet hos disse. 4 Ændring af udsætterstrategi: Søer, der producerede over besætningens gennemsnit skulle først udsættes efter kuld, ellers var det ønsket at udskifte søerne efter kuld og tidligere, hvis der var problemer med faringsproblemer, fravænningsresultater, levendefødte, bentøj eller dårligt huld/skulderproblemer. De bedste udsættersøer kunne få et wild card og blive i besætningen, hvis der i et ugehold ikke var nok løbeklare polte. Brug af vejledende foderkurve: En ny foderkurve skulle sikre en højere foderstyrke og dermed mindre huldtab. Desuden skulle krybber tømmes hver morgen før morgenfodringen Optimeret brug af opsamlingssøer: Slagtesøer skulle benyttes til at passe de grise, der ikke var egnede til fravænning, når der blev fravænnet. Årsagen var, at disse søer afgik fra besætningen, og at efterfølgende potentielle brunstproblemer dermed var irrelevante. Tabel 3. Oversigt over nogle af indsatsområderne i løbestalden. Besætning Indsatsområder og handlingsplaner for løbestald 1 Løbeteknik: Fokus på bedre brunstkontrol og stimulering under løbning for at øge antallet af levendefødte grise pr. kuld. 2 Fokus på efterfølgende kuldstørrelse: Der skiftedes fra drægtighedsfoder til diegivningsfoder i løbestalden. Løbninger: Søer fravænnet lørdag, og som kom i brunst tirsdag skulle først løbes onsdag. Ellers skulle søer generelt løbes med 24 timers interval så længe de var brunst. 3 Ingen nye indsatsområder 4 Ensretning af holdstørrelse: Antallet af søer i hvert løbehold skulle tilpasses antallet af pladser i farestalden, så der i hver sektion var stier til rådighed til ammesøer. Mere lys i soens øjenhøjde: Med en lav faringsprocent måtte det ikke være mængden af lys der begrænsede reproduktionen. Der skulle være 16 timer med lys i løbeafdelingen, og der skulle anskaffes timer til at styre dette. 5
6 Tabel 4. Oversigt over nogle af indsatsområderne i drægtighedsstalden. Besætning Indsatsområder og handlingsplaner for drægtighedsstald 1 Ingen nye indsatsområder 2 Daglig gennemgang af dyr for at finde evt. skader i tide 3 Ingen nye indsatsområder 4 Udskiftning af dybstrøelse rettidigt: Målet var, at strøelsen havde en acceptabel hygiejne Korrekt opbevaring af vacciner: Et køleskab af ældre dato havde i en periode ødelagt vaccinen mod PPV, hvilket havde medført store reproduktionsproblemer. Tabel 5. Oversigt over nogle af indsatsområderne i poltestalden. Besætning Indsatsområder og handlingsplaner for poltestald 1 Fodring: Maksimal slutfoderstyrke i poltestalden ændredes til 2,7 FEso pr. dyr pr. dag og flushing med 3,5-4 FEso pr. dyr pr. dag i dagene op til løbning. 2 ESF-træning: Polte skulle trænes til ESF, og målet var at få indrettet en sektion til socialisering og træning af polte. Brunstobservation: Opmærkning af 1. brunst for at kunne løbe i 2. brunst og dermed sikre større kuldstørrelse. Indkøb af polte: Der blev skiftet fra hjemmeavl til indkøb for at øge antallet af levendefødte pr. kuld. 3 Foderstrategi: Poltene blev fodret ad libitum, dette blev ændret til, at foderkasserne skulle fyldes en gang pr. dag, så polte over 70 kg fik begrænset foderoptagelsen. Eksteriørvurdering: For at kunne slagte uegnede polte rettidigt skulle patter, benstilling, dyrets gang samt klove, tjekkes når poltene vejede ca. 70 kg. Registrering af 1. brunst: Målet var at løbe polte i 2. brunst, og derfor blev brunstkontrol iværksat når poltene var omkring 31 uger gamle. 4 Socialisering af polte med mennesker: Der skulle tildeles halm dagligt ved at den ansatte færdedes i stien, så poltene vænnede sig bedre til menneskekontakt. Ved udarbejdelsen af handlingsplanerne blev de ansvarlige medarbejdere altid involveret i beslutningerne. Det var formålet at skabe et fælles ejerskab til målet og handlingsplanerne, og dermed sikre, at de blev implementeret. Effekten af handlingsplanerne blev løbende overvåget, dels ved at rådgiveren overvågede produktionsresultaterne, dels ved at rådgiveren løbende var i kontakt med driftslederen eller ejeren af besætningen. Tidsrammen, som blev anvendt i handlingsplanerne, gav udfordringer, dels fordi ikke alle tiltag blev implementeret, dels fordi pludseligt opståede problemer i nogle af besætningerne krævede, at der af resursemæssige årsager måtte omprioriteres. Således blev ikke alle tiltag implementeret indenfor det aftalte tidsrum, og erfaringer i besætningerne medførte også en løbende tilpasning af handlingsplanen, hvorfor tidsrammen i den forbindelse blev af sekundær betydning. I løbet af rådgivningsforløbet viste det sig, at det var vigtigt, at medarbejderne kendte produktionstallene for deres staldafsnit, da det sikrede medarbejdernes føling med udviklingen i 6
7 nøgletallene, og dermed medarbejdernes engagement og motivation. Derfor blev produktionsresultaterne hver uge noteret på et whiteboard, i skemaet gejstsætteren, eller på en planche til nøgletal i de fire besætninger. Opnåede fremgange i produktivitet De fire besætninger opnåede en fremgang på gennemsnitlig 1,6 fravænnede grise pr. årsso i den periode rådgivningsforløbet varede. I samme periode steg landsgennemsnittet med 0,7 fravænnede grise pr. årsso [1]. Antallet af fravænnede gris pr. kuld steg med gennemsnitligt 0,48 grise, mens tilsvarende tal for landsgennemsnittet var en stigning på 0,3 fravænnede grise pr. kuld [1]. Reduktionen i pattegrisedødelighed var i gennemsnit på 1,6 procentpoint, men den dækkede over store variationer, idet besætning 1 og besætning 2 reducerede pattegrisedødeligheden med henholdsvis 6 procentpoint og 6,5 procentpoint, mens dødeligheden i besætning 4 tilsvarende steg med 6 procentpoint (tabel 6). Den totale dødelighed i form af dødfødte plus døde pattegrise i diegivningsperioden var for de fire besætninger i gennemsnit 21,8 % ved afslutningen af rådgivningsforløbet, men varierede fra 16,4 % i besætning 2 til henholdsvis 19,4 %, 24,7 % og 26,6 % for henholdsvis besætning 1, besætning 3 og besætning 4. Til sammenligning var den totale dødelighed i landsgennemsnittet for 2011 på 23,5 % [1]. Tabel 6. Udvikling i produktionsresultater for de fire besætninger under rådgivningsforløbet. I parentes er angivet det produktionsresultat, der blev opnået i det sidste kvartal under rådgivningsforløbet. Besætning Landsgennemsnit for 2011 Fravænnede grise pr. årsso før implementering 29,7 30,9 27,9 29,4 28,1 Fravænnede grise pr. årsso (stk.) +2,6 (32,3) +2,8 (33,7) +0,5 (28,4) +0,4 (29,8) +0,7 (28,8) Fravænnede grise pr. kuld (stk.) +1,1 (13,7) +1,2 (14,3) 0 (12,5) -0,4 (13,0) 12,7 Levendefødte grise pr. kuld (stk.) +0,2 (15,3) +0,1 (15,6) +0,2 (14,5) +0,6 (15,8) 14,8 Dødfødte grise pr. kuld (stk.) -0,4 (1,7) -0,1 (1,5) -0,1 (2,1) -0,1 (1,9) 1,8 Procent dødfødte af totalfødte (procentpoint) -2,2 (10) -0,6 (8,8) -0,7 (12,7) -0,9 (10,7) Dødelighed indtil fravænning (procentpoint døde pattegrise af -6,0 (10) -6,5 (8,7) +0,3 (13,8) +6,0 (18) 13,9 levendefødte) Total dødelighed indtil fravænning (procentpoint dødfødte og døde -7,3 (19,4) -7,0 (16,4) +0,5 (24,7) +4,5 (26,6) 23,5 pattegrise af totalfødte) Spildfoderdage pr. kuld (dage) -1 (8) -2 (6) +3 (16) -7 (10) 13,8 Omløbere (%) 0 (2) -2,5 (3,7) +4,3 (8,1) -6,0 (7) 6,1 Faringsprocent (%) 0 (93) -4,8 (90,3) 0 (88,2) -2,0 (82) 87,3 Diegivningsdage pr. kuld (dage) +2 (30) +3 (30) -3 (28) -1 (32) 31 7
8 Udvikling i antallet af fravænnede grise pr. årsso Besætning 1 og 2 startede rådgivningsforløbet med den højeste produktivitet (figur 1). Det var samtidig disse to besætninger, der havde det højeste ambitionsniveau og forventningsniveau ved deltagelsen i projektet. Besætning 3 havde i løbet af rådgivningsforløbet store problemer med søernes malkeevne, hvilket medførte, at besætningen ikke flyttede sig meget rent produktivitetsmæssigt (figur 1). Der blev gennemført forskellige undersøgelser og tiltag, uden at disse havde den ønskede effekt på søernes malkeevne. Efter projektets afslutning var produktiviteten steget, hvilket primært skyldtes, at pattegrisedødeligheden faldt. For besætning 4 kunne det store fald i antallet af fravænnede grise pr. årsso i 1. periode (figur 1) dels forklares ved et fald i antallet af levendefødte (figur 3), dels ved reproduktionsproblemer, der resulterede i et øget antal spildfoderdage (tabel 7) øget omløberprocent (tabel 8) og en stærkt reduceret faringsprocent (tabel 9). De forringede reproduktionsresultater blev primært forklaret ved, at besætning 4 i perioden blev ramt af et vaccinationssvigt, som var forårsaget af opbevaring af vacciner i et ældre køleskab, hvorved PPV-vaccinen blev opbevaret ved for lav temperatur. Vaccinationssvigtet medførte en del kastninger samt fødsel af mumificerede fostre, specielt hos gyltene. Efter to problemfyldte perioder vendte resultaterne i besætning 4 dog tilbage til udgangspunktet, og steg en smule yderligere. 35 Fravænnede grise pr. årsso (stk.) 25,5 29,7 31,4 31,6 31,1 31,5 31,5 32,3 31,4 30,9 31,5 31,8 32,5 27,9 28,5 28,8 28,6 28,4 29,5 29,4 33, ,2 27,6 29,3 29,8 29,7 Før 1. Periode 2. Periode 3. Periode 4. Periode 5. Periode 6. Periode Efter Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Besætning 4 Figur 1. Udviklingen i antallet af fravænnede grise pr. årsso for de fire besætninger. 8
9 Udvikling i antallet af levendefødte grise pr. kuld Den gennemsnitlige fremgang i antallet af levendefødte grise pr. kuld har været ca. 0,3 levendefødte grise pr. kuld pr. år fra 2002 til De fire deltagende besætninger oplevede en tilsvarende gennemsnitlig stigning i antallet af levendefødte grise pr. kuld. Besætning 1 oplevede en del udsving i kuldstørrelsen (figur 2), og måtte i løbet af rådgivningsforløbet fokusere på at stabilisere dette. Besætning 2 skiftede fra egen avlsdyr produktion til indkøb af sopolte, da besætningsejerne vurderede, at dette på sigt ville medføre flere levendefødte grise pr. kuld. Generelt var der store udsving fra periode til periode i alle fire besætninger (figur 2) ,3 15,6 15,6 15,9 Levendefødte grise pr. kuld (stk.) 15,7 15,1 15,4 15,3 15,5 15,1 15,3 15,8 15, ,3 15,4 15,4 14,8 15,2 14,8 14,5 14,7 15,2 14,7 14,7 15, ,5 15,3 Før 1. Periode 2. Periode 3. Periode 4. Periode 5. Periode 6. Periode Efter 14 Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Besætning 4 Figur 2. Udviklingen i antallet af levendefødte grise pr. kuld for de fire besætninger. Fokus på at reducere dødeligheden indtil fravænning betalte sig Alle besætninger satte fokus på at få flere grise til at overleve frem til fravænning. Fælles for besætningerne var indsatsområderne råmælksforsyning, kuldudjævning og fodring af soen i farestalden (tabel 2), og i den forbindelse blev viden fra Farestaldsmanualen aktivt brugt. Rådgiverens ansvar var i den forbindelse at sikre, at de iværksatte tiltag reducerede pattegrisedødeligheden, og efter behov foretage justeringer af handlingsplanen. Udviklingen i dødelighed indtil fravænning for den enkelte besætning ses i figur 3, de tilsvarende opnåede fravænningsresultater fremgår af figur 4. Generelt var der store udsving indenfor den enkelte besætning, men de største forbedringer skete som nævnt i besætning 1 og 2 (figur 3). I besætning 3 steg dødeligheden med 0,3 procentenhed (fra før til 4. periode), hvilket, som nævnt, skyldtes 9
10 problemer med søernes malkeevne. I besætning 4 udviklede dødeligheden sig i den forkerte retning. En medvirkende årsag var, at der i perioden efter vaccinationssvigtet blev fokuseret meget kraftigt på reproduktionen, hvilket medførte at manglende fokus i farestalden gav en øget pattegrisedødelighed. Med en øget indsats lykkedes det for besætning 4 at reducere pattegrisedødeligheden med 3 procentpoint efter afslutningen af rådgivningsforløbet i forhold til 4. periode , Pattegrisedødelighed (%) , ,6 13,1 11,8 13,5 15,3 15,6 13,8 12, Før 1. Periode 2. Periode 3. Periode 4. Periode 5. Periode 6. Periode 9 8,7 Efter Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Besætning 4 Figur 3. Udviklingen i dødelighed indtil fravænning for de fire besætninger. 10
11 14,5 14,3 Fravænnede grise pr. kuld (stk.) 14 13, ,5 12,6 13,3 13,6 13,1 13,8 13,5 13,7 13,5 13,1 13,1 13,4 13,7 13,6 12,5 12,4 12,6 12,5 12,5 12,8 13,4 12, , ,1 Før 1. Periode 2. Periode 3. Periode 4. Periode 5. Periode 6. Periode Efter 12 Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Besætning 4 Figur 4. Udviklingen i antallet af fravænnede grise pr. kuld for de fire besætninger. Generelt fald i antallet af dødfødte grise pr. kuld De fire besætninger reducerede under rådgivningsforløbet alle antallet af dødfødte grise pr. kuld. Gennemsnitligt blev antallet af dødfødte grise pr. kuld reduceret med knap 0,2 gris pr. kuld (tabel 2). Til sammenligning var der ingen udvikling i landsgennemsnittet fra 2010 til 2011, hvor der i begge perioder var 1,8 dødfødte grise pr. kuld [1][2]. Med en samtidig stigning i antallet af levendefødte grise pr. kuld under rådgivningsforløbet gav det mere mening at vurdere dødfødte i form af procent dødfødte af totalfødte grise (figur 5). Af figur 5 fremgår det klart, at alle fire besætninger med fokus omkring faring fik reduceret antallet af dødfødte grise i procent af de totalfødte. Besætning 2 lå allerede i startperioden lavere end de øvrige besætninger, men det var alligevel muligt at reducere niveauet yderligere. En generel øget opmærksomhed omkring faringerne og konkrete handlingsplaner vedr. viste dermed, at dødfødte grise pr. kuld kunne reduceres ved hjælp af ændringer i management. 11
12 14,0 7,2 Dødfødte i procent af totalfødte (%) 12,2 12,0 11,0 11,3 10,3 10,2 10,0 10,5 9,4 9,0 8,4 8,1 8,8 12,4 11,6 11,4 12,7 11,4 11,6 12,0 11,4 10,7 10,7 10,5 13,3 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 Før 1. Periode 2. Periode 3. Periode 4. Periode 5. Periode 6. Periode Efter 7,0 6,0 Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Besætning 4 Figur 5. Udviklingen i dødfødte i procent af de totalfødte grise for de fire besætninger. Udviklingen i øvrige nøgletal i løbet af rådgivningsforløbet Antallet af spildfoderdage blev reduceret i to ud af tre besætninger (tabel 7), idet reduktionen var på henholdsvis 1, 2 og 7 dage pr. kuld for henholdsvis besætning 1,2 og 4. I besætning 3 steg antallet af spildfoderdage med 3 dage pr. kuld, hvilket forklares ved en stigende omløberprocent (tabel 8). Tabel 7. Udvikling i spildfoderdage pr. kuld indenfor de fire besætninger. Besætning Før periode periode periode periode periode periode Efter Efter afslutningen af rådgivningsforløbet har besætning 1 og besætning 2 adskilt sig markant fra besætning 3 og besætning 4 med hensyn til antallet af spildfoderdage pr. kuld. Efter store reproduktionsproblemer i 1. og 2. periode efter at handlingsplanerne var iværksat, var både omløberprocent (tabel 8) og faringsprocent (tabel 9) for besætning 4 på vej tilbage, og i efter perioden ligger besætningen lige under landsgennemsnittet på begge disse produktionstal [1]. 12
13 Tabel 8. Udvikling i omløberprocent indenfor de fire besætninger. Besætning Før 2,0 6,2 3,8 13,0 1. periode 1,0 4,5 5,2 18,0 2. periode 4,0 4,6 2,9 12,0 3. periode 3,0 6,0 4,9 9,0 4. periode 4,0 3,7 8,1 7,0 5. periode 2, periode 2, Efter 4,0 7,9 7,9 9,0 Tabel 9. Udvikling i faringsprocent indenfor de fire besætninger. Besætning Før 93,0 95,1 88,2 84,0 1. periode 92,0 88,9 85,6 78,0 2. periode 93,0 92,6 86,0 76,0 3. periode 92,0 91,6 90,0 83,0 4. periode 91,0 90,3 88,2 82,0 5. periode 92, periode 93, Efter 92,0 92,4 81,1 86,0 Antallet af diegivningsdage pr. kuld blev primært overvåget for at sikre, at diegivningstiden ikke blev ændret væsentligt for at øge antallet af kuld pr. årsso. I besætning 1 og besætning 2 steg antallet af diegivningsdage pr. kuld i løbet af rådgivningsforløbet, mens det modsatte var tilfældet for besætning 3 og besætning 4 (tabel 10). Tabel 10. Udvikling i antallet af diegivningsdage pr. kuld indenfor de fire besætninger. Besætning Før periode periode periode periode periode periode Efter
14 Konklusion Projektet viste, at rådgivning kunne være med til at sætte fokus på de områder, hvor der krævedes en ekstra indsats. Projektet viste dog også, at fokus på et enkelt område kunne fjerne fokus fra de andre staldafsnit. I løbet af rådgivningsforløbet blev produktiviteten i form af fravænnede grise pr. årsso i de fire deltagende besætninger i gennemsnit øget med mere end den tilsvarende stigning i landsgennemsnittet. Det lykkedes ligeledes at reducere pattegrisedødeligheden i tre af besætningerne. Procentandelen af dødfødte grise af de totalfødte faldt med i gennemsnit 1,1 procentpoint, hvilket svarede til en reduktion på ca. 0,2 dødfødte grise pr. kuld. Dette skete på trods af, at det gennemsnitlige antal af levendefødte grise pr. kuld blev øget med næsten 0,5 gris i løbet af rådgivningsforløbet. Rådgivningen i de fire besætninger øgede endvidere medarbejdernes viden og engagement, hvilket var en forudsætning for, at der kunne skabes fremgang på staldgangen. Samtidig understregede resultaterne fra dette demonstrationsprojekt, at der skulle holdes fokus på flere indsatsområder ad gangen, så der ikke skete fremgang i et staldafsnit på bekostning af en tilbagegang i et andet staldafsnit. Opfølgningen på handlingsplanerne og løbende justering af disse var af stor vigtighed for at skabe det krævede engagement og forbedre resultaterne yderligere. Endelig viste projektet, at fremgangen kan variere meget mellem besætninger, hvilket dels kan tilskrives medarbejdernes engagement, den tid der er til rådighed i stalden, dels aktuelle sygdoms- og reproduktionsproblemer i besætningerne. Baseret på udviklingen i produktionsresultaterne indenfor de fire vurderes det, at et intensivt rådgivningsforløb med fokus på at implementere den tilgængelige viden kan øge det økonomiske potentiale i mange sohold. Referencer [1] [2] Vinther, J. (2012): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1212, Videncenter for Svineproduktion. Vinther, J. (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Konsulenter fra den lokale rådgivning: Marlene Sparre Ibsen, Svinerådgivning Gefion; Sønke Møller, Svinerådgivning Vest; Inga Riber Kristiansen, LandboNord Svinerådgivning; Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning. 14
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereTjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
Læs mereLandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV
LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereFOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering
Læs mereFODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereInput fra workshops Styr på soholdet
Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES
Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere
Læs mereHVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?
HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereHVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereReproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5
BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereFaringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3
Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereSOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereSEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?
MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereFarestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereLÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?
LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? VSP største demoprojekt Svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion gh@gefion.dk HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ Motivation for forandring skaber resultater
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereBest Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013
Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Læs mereOptimering af farestalden
Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereOmløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereEnsartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme
Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering
Læs mereFoderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn
Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er
Læs mereGør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm
Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mere