Dimittendundersøgelse 2016

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbacheloruddannelsen i tandpleje Pia Lassen Ulrik Bak Kirk Afdeling for Uddannelse og Studerende Maj 2016

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN DATAGRUNDLAG REPRÆSENTATIVITET ANTAL RESPONDENTER, USIKKERHED OG STATISTISKE BEREGNINGER TPU S KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSENS RESULTATER DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE DIMITTENDERNES VEJ TIL JOB SAMMENHÆNGEN MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF TANDPLEJERUDDANNELSEN : RESULTATER DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE...10 Dimittendernes nuværende jobsituation Fakta om dimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende job i forhold til deres karriereforventninger KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB...27 Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED...36 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF TANDPLEJERUDDANNELSEN...42 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

4 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra tandplejer uddannelsen, der har deres professionsbacheloruddannelse i fra perioden 1. oktober september Data er indsamlet i perioden 27. oktober december 2015 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. I alt har 91 af de 160 inviterede dimittender fra tandplejeruddannelsen besvaret dimittendundersøgelsen 16 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en samlet svarprocent på 57 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Tabel 1 viser en oversigt over dataindsamlingen fordelt på dimittendstatus. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på tandplejeruddannelsen Fuldstændig besvarelse Delvis besvarelse Respondenter i alt Ønsker ikke at deltage Har ikke svaret Antal inviterede i alt 46,9% (75 personer) 10% (16 personer) 56,95 (91 personer) 1,9% (3 personer) 41,3% (66 personer) 160 personer Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen Alle dimittender for undersøgelsesperioden er blevet inviteret til at deltage via e-boks og alumni-mail. Dimittender fra tandplejeruddannelsen er derudover blevet opfordret af Dansk Tandplejerforening til at deltage via fagforeningens nyhedsbrev samt facebook-profil. Alle dimittender fra perioden har modtaget en reminder pr. e-boks/mail/sms, og de er ligeledes blevet ringet op af en phoner fra analysefirmaet, som var stået for den praktiske gennemførsel af undersøgelsen. 4

5 Kapitel 1. Indledning 1.3. Repræsentativitet Tabel 2 viser en overblik over fakta om respondenterne. Tabel 2. Fakta om respondenterne Totalpopulation (n=160) Undersøgelsespopulation (n=91) Andel kvinder 89% 88% Andel udenlandske statsborgere 8% 8% Gennemsnitsalder ved dimission 27,3 27,6 Andel kvote 2 ved BA-optag 41% 45% Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit) 3,7 3,9 Andel BA-uddannelsen søgt med førsteprioritet 89% 92% De dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, vurderes på baggrund af ovenstående som værende repræsentative for den samlede population. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn eller statsborgerskab påvirker deres svar, og data fremstillet i denne rapport er derfor ikke korrigeret for de nævnte skævheder. Der er desuden ingen eller kun 1-2 svar fra de underrepræsenterede grupper, hvilket besværliggør en korrigering via vægtning Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål, og i anmærkningerne til rapportens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum 3 svar fra en respondentgruppe før data fra udvalgte spørgsmål må offentliggøres. Kun to af disse spørgsmål indgår i SUNDs koncept for afrapportering af dimittendundersøgelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål til ledige dimittender: ' Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job og Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige sub-populationer (f.eks. optag via kvote 1/kvote 2 eller ansættelse indenfor den offentlige sektor/den private sektor), er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. Det bedes bemærket, at filtreringen på ansættelse inden for offentlig eller privat sektor medfører, at summen af re- 5

6 Kapitel 1. Indledning spondenter for de to kategorier er lavere end den samlede population, idet udformningen af filteret forudsætter at dimittenderne er i beskæftigelse. I denne undersøgelse er der sket en filtrering af data på ansættelse inden for henholdsvis den offentlige og den private sektor for spørgsmål vedr. beskæftigelse, anvendelsen af kompetencer m.v. Filtreringen er sket på baggrund af ansættelse inden for privat praksis, hvilket i praksis betyder at alle ansættelser inden for den offentlige sektor er lagt sammen, uanset om ansættelsen er indenfor stat, region eller kommune. Langt størstedelen af respondenterne inden for den offentlige sektor er dog kommunalt ansatte og dermed ansat i den kommunale tandpleje. Vi har derfor tilladt os at fortolke data i overensstemmelse hermed. Ved spørgsmål omkring den retrospektive vurdering af uddannelsen, er der sket en filtrering på hvorvidt respondenterne er optaget på professionsbacheloruddannelsen via kvote 1 og kvote 2. Begge filtreringer er valgt, fordi henholdsvis den sektorspecifikke ansættelse og omfanget af erhvervserfaring inden påbegyndt uddannelse kan have betydning for dimittendernes vurdering af uddannelsen, ansættelsen i det første job og anvendelsen af de opnåede kompetencer. I overskriften for figurerne indgår spørgsmålsformuleringen i forhold til de variable, der beskrives og illustreres. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. 6

7 Kapitel 2. TPU s kommentarer til undersøgelsen 2. TPU s kommentarer til undersøgelsens resultater Resultaterne af dimittendundersøgelsen blev drøftet af (Tandplejeruddannelsens Undervisningsudvalg) TPU tirsdag den 5. april 2016, og TPU havde en lang række kommentarer til resultaterne. Disse fremgår opsummeret nedenfor (sorteret så de følger rapportens opbygning) Dimittendernes beskæftigelse Den af respondenterne angivne ledighed på 7% er højere, end hvad der generelt kendes fra faget. TPU finder dog ikke procenten alarmerende høj, da det er oplevelsen, at mange nyuddannede tandplejere benytter de første år af deres arbejdsliv til at snuse til de forskellige sektorer. Denne opfattelse underbygges af det relativt høje antal dimittender, der er ansat i vikariater eller er projektansat/ansat i tidsbegrænset stilling. Dette kan så at sige være løftestangen til efterfølgende fastansættelse, når de nyuddannede har erhvervet sig flere kompetencer. Undersøgelsen viser, at mange dimittender er ansat i kommunal klinik eller privat klinik uden tilknytning til kæde. Dette er ikke overraskende for TPU. Der er flere i privat praksis, der er ansat på nedsat tid, end der er deltidsansættelser indenfor den offentlige tandregulering. Til gengæld er der markant flere indenfor privat praksis, der arbejder 37 timer eller derover. Dette er ikke overraskende, idet der i privat praksis ofte ikke er afsat tid til journalskrivning dette kommer så at sige oven i patientbehandlingen. Opgørelsen af de funktioner, som dimittenderne bruger tid på, er genkendelig for TPU. Det faktum, at privat ansatte bruger relativt mere tid på formidling/kommunikation og rådgivning/vejleding end offentligt ansatte, er dog overraskende. På samme måde overrasker det, at relativt få offentligt ansatte tandplejere oplever at bruge tid på kunde-/borgerservice. En forklaring på forskellen kan dog være, i hvilken grad disse funktioner italesættes indenfor de forskellige sektorer. Derudover er der tale om et generisk spørgsmål, der er blevet stillet til alle dimittender på tværs af uddannelserne, hvilket betyder, at fortolkningen af den enkelte funktion kan være ret forskellig alt efter hvilken branche, man er ansat indenfor. Der er markante forskelle på, hvad der giver arbejdsglæde indenfor hver sektor. For offentligt ansatte tandplejere er det især de faglige og pædagogiske udfordringer, der har betydning, mens det for privat ansatte tandplejere i højere grad er vilkårene for ansættelsen, der vægtes, herunder relationen til ledelsen. Det er i første omgang overraskende for TPU, at de privat ansatte tandplejere vægter de pædagogiske udfordringer relativt lavt, men er efter yderligere refleksioner måske ikke så overraskende endda, når der tages højde for forventningerne om økonomisk indtjening. Også her kan der dog være branchespecifikke forskelle på, hvordan forskellige forhold ved jobbet italesættes og vægtes. Forskellene kan derfor være udtryk for, hvad der tillægges værdi i den branchespecifikke kontekst, snarere end hvad der vægtes af det enkelte individ. Et af de forhold, som studieledelsen for tandplejer-uddannelsen har ønsket at afdække i forbindelse med dimittendundersøgelsen, er vilkårene for den enkelte tandplejers udøvelse af sin funktion, herunder hvad de bruger tid på, om de selv kan bestemme over tidsforbrug, samt i hvor høj grad de anerkendes af deres samarbejdspartnere. Det er i denne forbindelse ikke overraskende for TPU, at der er branchespecifikke forskelle på, i hvor høj grad man kan bestemme eget tidsforbrug, og at privatansatte i høj grad kan bestemme hvor meget tid, der afsættes til den enkelte patient. I forhold til fortolkningen af det relativt høje 7

8 Kapitel 2. TPU s kommentarer til undersøgelsen tal dimittender, der angiver at bruge tid på at udføre uddelegerede opgaver, du ikke ønsker at udføre, mener TPU, at der på grund af tendens til jobglidning mellem klinikassistenter og tandplejere og dermed også mellem tandplejer og tandlæge, kan være tale om en oplevelse af såvel faglig inkompetence som en følelse af at være overkvalificeret til sine opgaver. Skæringsfladerne rykker sig, hvilket er glædeligt, idet det sker på grund af opkvalificering. I forhold til oplevelsen af at kompetencer værdsat af samarbejdspartnere er der ikke så store forskelle mellem offentligt ansatte og privat ansatte. Forskellen mellem hvorvidt tandplejerne føler, at deres kompetencer værdsættes af klinikassistenten indenfor henholdsvis privat og offentlig sektor, kan forklares ved, at hjælp fra klinikassistenten til tandplejeren ikke er så kendt et fænomen indenfor privat praksis, ligesom der kan være en tendens til konkurrence de to faggrupper imellem indenfor denne branche. Dette er noget, som SKT som uddannelsesinstitution kan medvirke til at forebygge ved at have øget fokus på teamtandpleje et arbejde, der allerede er igangsat Dimittendernes vej til job Det er overraskende for TPU at dimittenderne har været forholdsvis lang tid om at komme i job. Dette hænger formentlig sammen at dimittenderne først er begyndt at søge jobs forholdsvis og efter afsluttet uddannelse. Studievejlederen har allerede på nuværende tidspunkt det som et fokusområde at opfordre til tidligere jobsøgning, men på grund af de mange skemalagte undervisningstimer, er det oplevelsen at de studerende har svært ved at tage dette ind. TPU drøftede, om en ændret struktur på sidste år af uddannelsen kan medvirke til at få dimittenderne hurtigere i job, f.eks. ved at praktikopholdet i privat praksis flyttes, således at det gøres muligt at bruge kontakterne fra dette ophold i forbindelse med jobsøgningen. Derudover er det TPU s oplevelse at relativt mange dimittender går direkte på barsel eller tager et længerevarende udenlandsophold. Udenlandsophold og frivillige studierelaterede aktiviteter (herunder udvalgsarbejde) er aktiviteter, der generelt vægtes højt på SKT. Det er dog ikke kompetencer, som dimittenderne vurderer som af stor betydning for at komme i job. TPU havde en generel diskussion af hvorvidt sådanne aktiviteter generelt er med til at udvikle den enkeltes personlige modenhed og dermed indirekte har betydning for at komme i job, og selv om alle var enige om vigtigheden af aktiviteterne i forhold til det hele menneske, er det ikke overraskende at den personlige kemi spiller en større rolle i ansættelsessituationen. Dette skyldes, at tandplejeren skal indgå i et mindre team, og at det derfor er altafgørende at vedkommende kan fungere sammen med de øvrige personer i teamet. TPU drøftede dog om SKT bør arbejde videre med at sætte dimittenderne i stand til bedre at kunne italesætte hvordan f.eks. udlandsophold og udvalgsarbejde har medvirket til at skabe kompetencer, f.eks. ved afholdelse af et kursus i CV-skrivning Sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked Undersøgelsen viser en generel god sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked. Uddannelsen vurderes til generelt at have rustet dimittenderne godt til arbejdsmarkedet, og der er ikke den store forskel brancherne imellem. Bachelorprojektet vægtes ikke så højt af dimittenderne, men TPU finder det positivt at det trods alt er 25% for hvem der er direkte sammenhæng mellem bachelorprojekt og efterfølgende job. Der er dog 14% der angiver at have følt sig mindre godt rustet til arbejdsmarkedet, hvilket ifølge TPU er tankevækkende. Som svar på hvad der efterspørges for at de skulle have følt sig bedre rustet til arbejdsmarkedet, oplever TPU de talrige kommentarer omkring hvad KU, men især SKT kunne gøre. Overgangen mellem studie og arbejdsmarked beskrives som brat og til tider angstprovokerende, og der efterspørges en 8

9 Kapitel 2. TPU s kommentarer til undersøgelsen del kompetencer for at lette overgangen. TPU drøftede indledningsvist de mange forslag, men vil drøfte disse igen på et senere møde. Efterspørgslen efter teamtandpleje taler dog ind i en problemstilling, der allerede arbejdes med. Det samme gør efterspørgslen efter at blive dygtigere til at skrive jobansøgninger. Andre ønsker er ikke mulige at efterkomme, så som efterspørgslen efter et andet journalsystem Dimittendernes retrospektive vurdering af tandplejeruddannelsen Undersøgelsen peger på generel tilfredshed med uddannelsen. Det undrer dog TPU, at der er relativt mange dimittender, der kun i nogen grad har oplevet en faglig progression, og dette er noget, der vil blive arbejdet videre med. Filtreringen på kvote 1 og kvote ved optaget til uddannelsen viser at dimittender, der har været optaget via kvote 2, generelt har fundet studiet hårdere. Data peger dog på at dimittenderne generelt har følt sig presset, og at der er dele af uddannelsen, der med fordel kan tilrettelægges på anden vis. Der er dog et behov for et vist forbehold i forhold til hvor stor vægt netop disse data skal vægtes i.f.t. fremtidige handlingsplaner, idet uddannelsen er blevet forlænget med et halvt år samtidig med at der er sket en grundlæggende ændring af hele strukturen på uddannelsen. TPU vil gennemgå dimittendernes forslag om ændring ændringer på et separat møde for at vurdere, hvilket der bør følges op på. Vurderingen af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer ligger rigtig højt, og TPU vurderer at dette skyldes det mangeårige arbejde med rekruttering og efteruddannelse. 9

10 3: Resultater 3.1. Dimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende jobsituation Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=91) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Fakta om dimittendernes beskæftigelse Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=75) Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. 10

11 Hvor ligger din arbejdsplads? (n=75) Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Inden for hvilken sektor ligger din arbejdsplads? (n=75) Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Hvilken type klinik synes du svarer mest til din arbejdsplads? (n=75) Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. 11

12 Hvor mange ansatte er der på din nuværende arbejdsplads? (n=75) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Offentligt ansatte: Privatansatte: 12

13 Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job ifølge kontrakt? (n=75) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Offentligt ansatte: Privatansatte: Hvad er din faktuelle ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (n= 75) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Offentligt ansatte: 13

14 Privatansatte: Hvad er din månedsløn? Løn forstås som bruttoløn inklusiv tillæg samt arbejdsgivers og eget pensionsbidrag (n=74) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Offentligt ansatte: Privatansatte: 14

15 Har du personaleansvar? (n= 75) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Privatansatte: Hvor mange medarbejdere er du leder for? (n=13) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har personaleansvar. 15

16 Hvilke af disse jobfunktioner bruger du tid på? (muligt at afkrydse flere muligheder) (n= 75) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. 16

17 Offentligt ansatte: 17

18 Privatansatte: 18

19 Hvor megen tid bruger du på disse jobfunktioner? (muligt at afkrydse flere muligheder) (n=80) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. 19

20 Offentligt ansatte: 20

21 Privatansatte: 21

22 Hvilken betydning har følgende for din arbejdsglæde? (n= 73) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. Offentligt ansatte: 22

23 Privatansatte: I hvilken grad kan du selv (n=73) Total population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender i job 23

24 Offentligt ansatte: Privat ansatte: I hvilken grad føler du at dine kompetencer værdsættes af (n=73) Total population: Anm: spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde. Spørgsmålet er ikke stillet til ph.d.- studerende. 24

25 Offentligt ansatte: Privat ansatte: 25

26 Hvordan fandt du dit nuværende job? (muligt at afkrydse flere muligheder) (n=72) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittendernes nuværende job i forhold til deres karriereforventninger I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (n=72) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 26

27 3.2. Kandidatdimittendernes vej til job Dimittendernes første job Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=70) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=71) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige 27

28 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (muligt at afkrydse flere muligheder) (n=75) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Omfang af studiejob (n=74) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 28

29 Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob? (n=41) Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelse. Vær opmærksom på, at respondenten har kunnet vælge flere svar. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (n=41) Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der hat haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Har du været i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af din uddannelse? (n=74) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 29

30 Privatansatte: Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed/organisation? (n=22) Samlet population: Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. 30

31 Offentligt ansatte: Privatansatte: 31

32 Har du efterfølgende fået arbejde i den private eller offentlige virksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde? (n=21) Samlet population Offentligt ansatte: Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Privatansatte: Har du været på udlandsophold under din uddannelse? (n=73) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Privatansatte: 32

33 Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? (n=16) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udenlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, et respondenterne har kunnet vælge flere svar. 33

34 Privatansatte: Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? (n=16) Samlet population: Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udenlandsophold undervejs i uddannelsen. Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse? (n=73) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 34

35 Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? (n=17) Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktiviteter på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? (n=17) Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktiviteter på uddannelsen. 35

36 3.3. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=75) Anm: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Mener du at din uddannelse har rustet dig godt til arbejdsmarkedet? (n=79) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Offentligt ansatte: Privatansatte: 36

37 Synes du, at din uddannelse i tilstrækkeligt omfang har givet dig følgende kompetencer (n=71) Samlet population: Offentligt ansatte: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Privatansatte: 37

38 Hvordan kan universitetet blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (mulighed for flere svarmuligheder) (n=91) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender 38

39 Offentligt ansatte: 39

40 Privatansatte: 40

41 Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer 'I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? Krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=77/76) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender 41

42 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af tandplejeruddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din professionsbacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? (n=81) Samlet population: Kvote 1: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Kvote 2: Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din professionsbacheloruddannelse? (n=80) Samlet population: Kvote 1: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Kvote 2: 42

43 I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din uddannelse var jævnt fordelt? (n=79) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Kvote 1: Kvote 2: I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din professionsbacheloruddannelse var realistisk planlagt? (n=78) Samlet population: Kvote 1: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Kvote 2: 43

44 I hvilken grad vurderer du, at elementer i professionsbacheloruddannelsen har fremmet et normeret studieforløb? (n=77) Samlet population: Kvote 1: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Kvote 2: I hvilken grad vurderer du, at professionsbacheloruddannelsens struktur/elementer understøtter/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=76) Samlet population: Kvote 1: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Kvote 2: 44

45 Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Var professionsbacheloruddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for følgende (n=76) Samlet population: Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender Kvote 1: Kvote 2: 45

46 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din professionsbacheloruddannelse havde tilstrækkelige pædagogiske / faglige kompetencer? (n=76) Anm: spørgsmålet er stillet til alle dimittender 46