Dimittendundersøgelse 2017

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2017 Kandidatuddannelsen i Animal Science Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende April 2017

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Formålet med undersøgelsen... 3 Datagrundlag... 3 Repræsentativitet... 4 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger SAMMENFATNING OG STUDIENÆVNETS KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN SAMMENFATNING STUDIENÆVNETS KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN RESULTATER KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE...13 Dimittendernes nuværende jobsituation Fakta om dimittendernes nuværende beskæftigelse Dimittendernes nuværende job ift. deres karriereforventninger KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB...17 Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED...23 Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Samspil mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF KANDIDATUDDANNELSEN...26 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik o.lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer BILAG A: STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS

3 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt, der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra kandidatuddannelsen i Animal Science, der er dimitteret i perioden 1. oktober september Data er indsamlet i perioden 1. november til 8. december 2016 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. Tabel 1 viser en oversigt over dataindsamlingen fordelt på dimittendstatus. I alt har 18 af de 32 inviterede dimittender fra Animal Science-uddannelsen besvaret dimittendundersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 56 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Tabel 1. Oversigt over dataindsamling for KA-uddannelsen i Animal Science: MA-dimittender Fuldstændig besvarelse Delvis besvarelse Respondenter i alt Har ikke svaret 50% (16) personer) 6% (2 personer) 56% (18 personer) 44% (14 personer) Antal inviterede i alt 32 personer 1 Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen Alle dimittender for undersøgelsesperioden er blevet inviteret til at deltage via e-boks, alumni-mail og i det omfang, oplysningerne har været tilgængelige, deres private mail. Derudover har Foreningen for Jordbrugsakademikere været behjælpelige med at infomere om undersøgelsen. 1 Dette tal er lavere end den samlede undersøgelsespopulation, der oprindelig var på 60 personer. Dette skyldes, at 2 respondenter har været anført på Robinson-listen, hvilket gør at KU som uddannelsesinstitution ikke må fremsende invitationer til f.eks. dimittendundersøgelser til dem. Derudover har det ikke været muligt, at sende en invitation til yderligere 2 respondenter, formentlig pga. deres status som ikke-danske statsborgere. 3

4 Repræsentativitet Tabellen herunder viser en overblik over fakta om respondenterne: Tabel 2. Fakta om respondenterne Totalpopulation (n=32) Andel kvinder 88% 83% Andel udenlandske statsborgere 9% 11% Undersøgelsespopulation (n=18) Gennemsnitsalder ved dimission 28 (min: 24,3 / max: 38,3) 27,8 (min: 24,3 / max: 38,3) Gennemførselstid (gennemsnit) 2,3 (min: 1,1 / max: 5,8) 2,3 (min: 1,1 / max: 5,8) Karakter for speciale 8,7 (min: 02 / max: 12) 8,8 (min: 02 / max: 12) De dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, vurderes på baggrund af ovenstående som værende repræsentative for den samlede population. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn, påvirker deres svar, og data fremstillet i denne rapport er derfor ikke korrigeret for skævheder i.f.t. dette. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rapportens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. For denne undersøgelse er dette kun problematisk i.f.t. spørgsmålet omkring hvilken institutioner den enkelte dimittend, der er ph.d.-studerende, er indskrevet ved. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige subpopulationer, er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for, at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. 4

5 2. Sammenfatning og studienævnets kommentarer til undersøgelsen 2.1. Sammenfatning Dimittendernes beskæftigelse Dimittendundersøgelsen viser en relativ høj beskæftigelsesgrad, idet kun én ud af de 16 dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, er uden beskæftigelse eller i gang med et ph.d.-forløb [figur 1]. Fordelingen mellem fastansatte og ansatte i projekt- eller tidsbegrænsede ansættelser [figur 2] viser, at 19% af dimittenderne (svarende til tre personer) ikke er fastansatte. Undersøgelsen viser også, at kun 73% af dimittenderne mener at være ansat inden for en akademisk overenskomst (figur 6). Da populationen er så lille, som det er tilfældet, er det dog studienævnets vurdering, at der ikke er grund til bekymring i forhold til dette. Dimittendernes angivelse af stillingsbetegnelse og ansættelsessted [bilag a] tyder på, at dimittenderne finder beskæftigelse i stillinger og på et niveau, der er passende i.f.t. at have dimittereret fra kandidatuddannelsen i Animal Science. Undersøgelsen giver også en indikation af hvor geografisk og branchemæssigt at dimittenderne finder beskæftigelse [figur 3, 4, 5], Interessant er det, at dimittenderne finder beskæftigelse bredt i Danmark. Ni af dimittenderne er ansat inden for det private erhvervsliv og fire inden for staten. De øvrige to er ansat i henholdsvis en kommune og en ikke-statslig organisation / interesseorganisation. Seks dimittender (svarende til 38%) er ansat inden for landbruget (landbrugsforeninger, landbrugsbrancheorganisationer, rådgivningsvirksomhed med relation til animalsk produktion samt foderstofsvirksomhed), mens fire dimittender er ansat i en privat virksomhed, mens andre fire er ansat inden for offentlig administration. 60% af dimittenderne finder, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de forventninger, de havde under uddannelsen [figur 8]. 20% angiver at den nuværende beskæftigelse slet ikke ikke lever op til deres forventninger, da de studerede, mens andre 13% finder at dette sker i mindre grad. Dimittendernes vej til job Dimittendundersøgelser viser, at 33% at dimittender har fundet deres nuværende job gennem en jobportal. 27% har fundet jobbet gennem praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde, mens et tilsvarende antal har fundet jobbet via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver [figur 7]. 33% af dimittenderne fandt deres første job inden de var færdige med uddannelsen, men andre 27% kom i job inden for tre måneder efter afsluttet uddannelse. De sidste 40% kom i job efter tre men inden tolv måneder [figur 10]. Dette hænger formentlig sammen med, at en del dimittender påbegyndte deres jobsøgning inden påbegyndelsen af specialet (13%) eller afleveringen af specialet (38%) [figur 10]. Der er formentlig også en tæt sammenhæng med det faktum, at 94% af dimittenderne har haft studiejob [figur 12], mens 31% har indgået i et ikke-obligatorisk samarbejde med private eller offentlige virksomheder/organisationer. 33% af dimittenderne angiver at have fået job hos den arbejdsgiver, hvor de havde studiejob, mens 60% har fået ansættelse hos den virksomhed/organisation, med hvem de indgik i et projektsamarbejde. 38% af dimittenderne har haft udenlandsophold [figur 16], og af disse angiver 50% af udenlandsopholdet har haft betydning for deres efterfølgende beskæftigelse. 50% har angivet at havde deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik m.v. på uddannelsen [figur 19], og af disse angiver 63% at dette har haft betydning for den efterfølgende beskæftigelse. 5

6 Grundet den lille population må der manes til forsigtighed i.f.t. at drage konklusioner omkring dimittendernes vej til job, men sammenlignet med andre af fakultetets uddannelser tyder undersøgelsen på, at aktiviteter som studiejob, projektsamarbejde, udenlandsophold samt engagement i frivillige aktiviteter spiller en forholdsvis større betydning. Dimittenderne peger da også på, at disse aktiviteter har givet dem kompetencer, som de ikke har opnået via deres uddannelse [figur 13, 15, 18 og 21]. Dette underbygges af det faktum, at dimittenderne vurderer følgende som afgørende for at de fik deres første job [figur 11]: de rette personlige kompetencer (80%), efterspurgte faglige kompetencer (60%), de rette erfaringer fra studiejob (60%) samt de rette kontakter (53%). Sammenhængen mellem kandidatuddannelse og job Dimittendundersøgelsen viser [figur 22], at kandidatuddannelsen i Animal Science uddanner dimittender med forholdsvis brede kompetencer. Mens 33% af dimittenderne vurderer at der er en direkte sammenhæng mellem specialet og deres nuværende job, vurderer andre 33% at jobbet ligger inden for det traditionelle fagområde, men ikke i direkte forlængelse af specialet. 27% vurderer at jobbet kræver generelle faglige kompetencer fra uddannelsen, men ligger uden for det traditionelle fagområde, men 7% oplever at der ingen faglig forbindelse er mellem uddannelse og deres nuværende job. Uanset om den faglige kobling mellem uddannelse og job er tæt eller mere perifer, er dimittenderne enige om at kandidatuddannelsen i Animal Science har rustet dem godt til deres arbejdsliv [figur 23]. Hele 88% vurderer, at dette er tilfældet i høj grad eller i nogen grad og de resterende 12% vurderer at dette er tilfældet i mindre grad. Dimittenderne er i lighed med øvrige dimittender fra Københavns Universitet blevet bedt om at vurdere hvad Københavns Universitet kan gør for at sikre at de i endnu højere grad er rustet til arbejdsmarkedet krav. Her viser dimittendundersøgelsen [figur 24] et klart ønske om mere fokus på samarbejde med private og offentlige virksomheder, idet dimittenderne prioriterer følgende højest: Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde (94%) Opgaveløsning i samarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer (88%) Flere praktiske opgaver og kurser (75%) Flere konkrete cases i undervisningen (69%) Erhvervsorienteret undervisning (69%) Dimittendernes øvrige prioriteter underbygger dette, idet der ønskes flere valgfag, der retter sig direkte mod private og offentlige virksomheder/organisationer (56%), bedre vejleding om private virksomheders/organisationers behov (56%) samt flere gæsteundervisere fra private og offentlige virksomheder/organisationer (50%). Endelig er dimittenderne blevet bedt om at vurdere en række kompetencer ift., hvorvidt de oplever at have tilegnet sig disse, versus i hvor høj grad de oplever, at kompetencerne efterspørges i forbindelse med deres job [figur 25]. Det er vigtigt at der ikke er for stor diskrepans mellem disse. Da der er tale om et generisk spørgsmål, der stilles til alle dimittender på Københavns Universitet, er det dog ikke alle kompetencer, der er lige relevante for den enkelte uddannelse. 6

7 For følgende otte kompetencer er opleves graden af tilegnelse via studiet som lige så høj som graden af anvendelse i jobbet: Tilegnelse Anvendelse Evne til at tilegne mig ny viden 100% 94% Evne til at arbejde selvstændigt 94% 94% Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 94% 88% Evne til at formidle skriftligt 88% 81% Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 81% 81% Metodisk viden inden for mit fagområde 81% 88% Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn 75% 69% Fremmedsprogsfærdigheder 63% 56% For følgende to kompetencer vurderer dimittenderne at have tilegnet sig kompetencerne i højere grad end de faktisk anvender dem som led i deres efterfølgende beskæftigelse: Tilegnelse Anvendelse Evne til at arbejde projektorienteret 94% 81% Praktisk eksperimentalt arbejde 69% 50% Og for følgende ni kompetencer oplever dimittenderne en højere grad af efterspørgsel efter kompetencerne end de har tilegnet sig disse som del af uddannelsen: Anvendelse Tilegnelse Teoretisk viden inden for mit fagområde 100% 88% Evne til at formidle mundtligt 94% 81% Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 87% 50% Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper 88% 56% Evne til at arbejde kreativt og innovativt 81% 33% Formidle faglig viden med engagerende virkemidler 88% 31% IT-færdigheder 88% 25% Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation 81% 6% Generel forretningsforståelse 62% 0% 7

8 Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen er generelt positiv. 81% af dimittender har en bacheloruddannelse fra KU i husdyrvidenskab eller naturressourcer som deres adgangsgivende uddannelse [figur 26 og 27], og dimittenderne oplever generelt en kandidatuddannelse, der er tilrettelagt på et passende niveau i.f.t. adgangsgrundlaget [figur 28]. Dette er tilfældet i høj gad eller i nogen grad for 75% af dimittendernes vedkommende. 76% af dimittenderne har ligeledes oplevet en passende grad af faglig progression undervejs i uddannelsen [figur 29]. I forhold til arbejdsbelastningen undervejs på uddannelsen [figur 30] har 82% af dimittenderne oplevet denne som jævnt fordelt over tid. Dimittenderne er derudover blevet bedt om at vurdere i hvor høj grad uddannelsens struktur eller enkelte elementer har understøttet/bidraget til det samlede mål for læringsudbyttet [figur 31]. Dette er tilfældet for henholdsvis 75% og 76% for dimittendernes vedkommende. Og endelig har 69% af dimittenderne i forhold til planlægningen af uddannelsen oplevet, at uddannelseselementerne var realistisk planlagt [figur 32]. Ingen dimittender har oplevet at det slet ikke var tilfældet. De fritekstkommentarer, der er kommet fra dimittenderne, der ikke har været tilfreds med arbejdsbelastningen og planlægningen af uddannelsen eller dens enkelte elementer, peger på følgende forbedringsmuligheder: Fokus på ECTS-vægtningen, således at ECTS afspejler den reelle arbejdsindsats Blokstrukturen gør det svært at følge de ønskede valgfag, da de er placeret samtidigt Undgå aflysninger af valgfag og eksperimentelle øvelser med den begrundelse, at der ikke er nok tilmeldte til kurset. Ønske om forhåndsgodkendelse af ECTS-point i forbindelse med udenlandsophold, således at man som studerende ved hvor mange ECTS-point man får for opholdet Bedre koordination på tværs af uddannelsen mellem undervisning og parallelle projekter og møder Dimittendernes vurdering af mulighederne for at tage udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold, modtage faglig vejledning samt indgå i virksomhedssamarbejde [figur 34] peger på gode muligheder for valgfag og specialisering, mens der ikke er lige så gode muligheder for udenlandsophold, praktikophold og virksomhedssamarbejde. Dette forklarer formentlig de tidligere nævnte ønsker om øget fokus på virksomhedssamarbejde. Dimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer [figur 35] viser en uddannelse med stor faglig viden, idet samtlige dimittender vurderer undervisernes faglige kompetencer til at være tilstrækkelige i høj grad eller i nogen grad. Det tilsvarende tal for vurderingen af undervisernes pædagogiske kompetencer er 76%, hvilket er ganske flot sammenlignet med andre uddannelser. Dimittendernes samlede vurdering af uddannelsen i Animal Science Endelig er dimittenderne blevet bedt om at angive de forhold ved uddannelsen, der finder bedst, samt hvor de gerne ser forbedringer. Selv om der er tale om inputs fra en relativt lille gruppe af respondenter og dermed ikke er konsensus respondenterne imellem, kan disse give værdifuld viden til studienævnet omkring potentielle forbedringsmuligheder. De forhold ved uddannelsen, som dimittenderne har fundet bedst, er: 8

9 Diversiteten i det faglige indhold og det tværfaglige islæt De mange valgfag Projektarbejdet og ekskursionerne Den akademiske skoling: fokus på de videnskabelige artikler og tilrettelæggelsen af videnskabelige forsøg, samtidig med at man opøver en evne til at forholde sig kritisk til fremlagte resultater Inspirerende og engagerede undervisere Mulighederne for at indgå i samarbejde med erhvervslivet Det sammenhold og bedre muligheder for læring, det giver, at gå på en lille uddannelse med relativt få studerende og tættere kontakt til underviserne De ting ved uddannelsen, som dimittenderne gerne ser ændret, er: Bedre retningslinjer og kvalitetssikring af undervisning, underviserne og eksamen Gerne endnu flere valgfag og frihed i.f.t. valg af fag Gerne flere yngre undervisere At det gøres lettere at finde en vejleder Gerne mere samarbejde med offentlige og private virksomheder/organisationer Mere undervisning i lovgivning og forvaltning Mere undervisning i virksomhedsopbygning, organisationsopbygning, økonomi, strategi, formidling Mere undervisning i dialogbaseret formidling og konflikthåndtering Mere praksisorienteret undervisning og endnu større fokus på tværfaglighed Mere information om de forskellige jobmuligheder Bedre muligheder for at specialisere sig inden for avl 2.2. Studienævnets kommentarer til undersøgelsen Resultaterne af dimittendundersøgelsen blev drøftet af Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab den 25. april Undersøgelsen er inden da drøftet af VETschool (Uddannelsesrådet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab) og vil blive drøftet på et kommende møde i Aftagerpanelet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab. Studienævnet finder dimittendundersøgelsen og dens resultater meget interessante, men er i forbindelse med fortolkningen af resultaterne opmærksomme på det faktum, at de personer, der er udsøgt som undersøgelsespopulation, ikke repræsenterer studerende, der fra starten har været optaget på bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab, der er den naturlige overgang til kandidatuddannelsen i Animal Science. Dette skyldes det forhold, at denne bacheloruddannelse først blev startet i De første dimittender fra kandidatuddannelsen i Animal Science, der også blev optaget på den grundlæggende bacheloruddannelse, blev således først færdige i 2016 og er ikke omfattet af denne undersøgelses population. Dette faktum har betydning for dimittendernes vurdering af f.eks. forventningsindfrielse i forbindelse med beskæftigelse, ligesom det formentlig også har præget vurderingen af kvaliteten af uddannelsen. Derudover er det et faktum, at adgangskvotienten for optag på bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab er markant højere end for bacheloruddannelsen i naturressourcer, hvilket har betydning for rekrutteringsgrundlaget til uddannelsen. 9

10 Dimittendernes beskæftigelse Studienævnet er glade for at kunne konstatere, at dimittendundersøgelsen viser høj beskæftigelsesgrad for kandidater i Animal Science. Derudover konstaterer studienævnet med tilfredshed, at en af dimittenderne er i gang med et ph.d.-forløb. Dette er meget positivt, idet uddannelsen ligesom fakultetets øvrige uddannelser er forskningsbaseret, og derfor er det vigtigt at den formår at tiltrække kvalificerede kandidater til en forskningsmæssig karriere. Det faktum, at der er en relativ stor andel af dimittenderne, der er projektansatte/ansatte i tidsbegrænsede jobs, er ikke som sådan bekymrende, da uddannelsen er så relativt ny og der derfor fortsat er brug for markedsføring af dimittenderne og deres kompetencer over for de kommende arbejdsgivere. Derudover er det typisk en ikke unaturlig del af starten på et ph.d.-forløb at være ansat i en tidsbegrænset stilling som f.eks. videnskabelig assistent. Studienævnet finder det ligeledes interessant, at en relativ stor del af dimittenderne har fundet beskæftigelse i Region Midtjylland og er ansatte indenfor den private sektor med beskæftigelse primært inden for landbruget og sekundært inden for fremstillingsvirksomhed og offentlig forvaltning. Dette er forventeligt i.f.t. ansættelse ved landsbrugs- og rådgivningscentre, men det er også en fordeling, der må forventes at ændre sig over tid, når der er uddannet flere dimittender med bredere interesser i.f.t andre dyr og andre problemstillinger end det, der relaterer sig til landbruget. Det vil også være forventeligt, at der blandt kommende dimittender vil være mere fokus på at starte egen virksomhed, da der er en større vægtning af innovation i de nuværende uddannelser og interesse blandt de nuværende studerende end tidligere. I forhold til hvorvidt dimittenderne oplever at deres nuværende job lever op til de forventninger, de havde som studerende, anser studienævnet ikke den relativt lave vurdering som problematisk, idet andre resultater i undersøgelsen [se figur 23] viser, at dimittenderne i høj grad føler sig godt rustet til deres arbejdsliv. Det at føle sig godt rustet til arbejdslivet er derimod essentielt, da uddannelsen sigter mod at ruste kandidater til en bred vifte af karriere muligheder efter endt uddannelse og som nævnt også er relativt ny. Dimittendernes vej til job Dimittendundersøgelsen viser, at en del dimittender er jobsøgende allerede inden specialeaflevering (enkelte allerede inden specialet påbegyndes), og ligeledes at forholdsvis mange dimittender er blevet ansat ved den virksomhed, hvor de har haft studiejob eller været tilknyttet i forbindelse med et projekt-ophold, ligesom flere også har fået job på baggrund af uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver. KU har et tæt samarbejde med flere erhvervsfaglige aktører og virksomheder, som giver gode muligheder for at få de studerende i kvalificerende praktik/projekt forløb, og det har den gunstige effekt at de studerende bliver væsentligt mere jobparate, når de er færdige, men også at de faglige miljøer holder sig opdateret m.h.t. kompetencer, der er eftertragtede i erhvervet. Det er derfor studieleders og studienævnets holdning, at uddannelsen også fremover skal vægte at have stærke relationer til væsentlige aftagere, ikke bare i aftagerpanelet, men også som en del af undervisningen på uddannelsen. Sammenhængen mellem kandidatuddannelse og job Studienævnet finder det positivt, at dimittendundersøgelsen viser at kandidatuddannelsen i Animal Science uddanner dimittender med forholdsvis brede kompetencer. Uddannelsen sigter mod at uddanne kandidater, der kan målrette sig mod en bred vifte af beskæftigelsesmuligheder med fokus på kvantitativ biologi og bæredygtighed i relation til husdyrhold. Undersøgelsen bekræfter, at der er en relativ høj grad af overens- 10

11 stemmelse mellem denne målsætning og dimittendernes beskæftigelse. Undersøgelsen viser, at enkelte dimittender finder beskæftigelse inden for særlige specialiseringer, hvilket også er positivt. Derudover bemærker studienævnet, at der som led i uddannelsen er fokus på omstillingsparathed og evnen til at tilegne sig ny viden, og derfor opfattes det ikke som problematisk at graden af direkte sammenhæng mellem uddannelse og job af dimittenderne vurderes til at være relativ lav. Studienævnet konstaterer med tilfredshed, at der er stor grad af overensstemmelse mellem graden af tilegnelse og graden af anvendelsen af en lang række centrale kompetencer. I forhold til dimittendernes ønske om mere fokus på samarbejdet med private og offentlige virksomheder er dette desværre et relevant ønske, som det er svært at imødekomme. Grundet økonomiske forhold har praktiske kurser og egentlig hands-on-baseret undervisning været underrepræsenteret sammenlignet med andre biologiske uddannelser. Der er stor velvilje i fagmiljøerne for at udbygge samarbejdet med erhvervslivet, og studienævnet drøfter kontinuerligt hvordan samarbejdet kan udbygges, men dette er vanskeligt uden øget ressourceforbrug. Emner, som studienævnet vil drøfte muligheden af at integrere i større omfang, er hjælpefag som projektstyring, innovation, formidling, IT-færdigheder, økonomi, ledelse, organisation samt generel forretningsforståelse. Mange af disse emner er blevet integreret langt stærkere (også i bacheloruddannelsen) siden de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, selv var studerende. Det gælder f.eks. fagområder som innovation og formidling. De sidste par år har der ligeledes været gennemført et projekt i samarbejde med Internationalisering og Parallelsproglighed, der specifikt har været rettet mod mundtlig og skriftlig fremstilling og formidling. De studerende har i deres evalueringer af disse initiativer givet udtryk for, at det har været særdeles udbytterige forløb, og studienævnet vil derfor drøfte i hvilket omfang sådanne fag fremadrettet kan udbydes som valgfag for de studerende, der ønsker at specialisere sig i denne retning. Der opleves dog ret betydelige udfordringer i relation til hvilket fakultet, der udbyder fagene. Flere af de valgfrie fag på uddannelsen på nuværende tidspunkt udbydes således af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og der er en vis uklarhed omkring hvordan udbuddet af relevante fag til studerende kan sikres på tværs af fakultets grænser. Det er vigtigt at vægtningen af fagudbuddet prioriterer kernefagligheden, men de nævnte fag bør kunne udbydes i relevant omfang, og der er derfor etaberet et tæt samarbejde fakulteterne imellem med henblik på at løse disse problemstillinger. Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen Studienævnet konstaterer med tilfredshed, at dimittenderne vurderer kvaliteten af kandidatuddannelsen i Animal Science forholdsvis højt, og at de har oplevet en uddannelse, der både er realistisk planlagt, har en passende grad af progression samt et passende niveau i.f.t. adgangsgrundlaget. Det faktum, at adgangsgrundlaget har ændret sig siden efter der i 2011 blev oprettet en særskilt bachelor uddannelse i Husdyrvidenskab, har forbedret mulighederne for styrkelse af koordination på tværs af bachelor- og kandidatuddannelserne. I forhold til dimittendernes fritekstkommentarer er det studienævnets vurdering, at flere af disse afspejler opstartsproblemer og var en konsekvens af f.eks. de ret små årgange, som uddannelsen havde i starten. I forhold til vurderingen af og kommentarerne omkring arbejdsbelastning er dette et forhold, som Studienævnet vil undersøge nærmere ved brug af de løbende kursusevalueringer med henblik på eventuelle justeringer. Ligeledes er samarbejdet mellem administrationerne på SCIENCE og SUND forhold, der har studienævnets og studieleders opmærksomhed. 11

12 Dimittenderne efterlyser bedre muligheder for at integrere udenlandsophold, praktikophold og virksomhedssamarbejde som del af uddannelse. Dette er forhold, der har studieledelsens opmærksomhed, og som der gøres en målrettet indsats i.f.t. at informere og skabe bevidsthed blandt de studerende om disse forhold i god tid. Studieordningen er meget fleksibel i forhold til at integrere sådanne forløb, og det er studieleders oplevelse, at de studerende på grund af fakultetsforankringen af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen ikke har modtaget tilstrækkelig information allerede på bacheloruddannelsen. Studieledelsen supplerer derfor studievejledningen i den forstand, at der på tværs af fakulteterne afholdes møder for de studerende på bacheloruddannelsen omkring mulighederne på kandidatuddannelsen, således at der skabes tid til at få logistiske forhold på plads samt overholde ansøgningsfrister m.v. Det er studieleders oplevelse, at de studerende værdsætter denne information, og der arbejdes på initiativer omkring at etablere én fælles indgang til studieadministrationen samt en kontinuerlig studievejledning. Der er ligeledes igangsat initiativer, der har fokus på integration af nye studerende, herunder udvekslingsstuderende. Studieledelsen planlægger derudover etablering af en mentorordning samt sætter sin lid til institutledelsens forsøg på at få etableret et hjemstavnslokale for såvel bachelor- som kandidatstuderende. Studienævnet konstaterer med tilfredshed, at undervisernes faglige kompetencer er i top, og at de pædagogiske kompetencer vurderes relativt højt. Studienævnet tager til efterretning, at de studerende har haft en oplevelse af fusions-frustrerede undervisere og finder dette beklageligt, men også forventeligt. Det er et forhold, som studienævnet er opmærksom på, ligesom der også er opmærksomhed på at sikre at finde løsninger for undervisning inden for nødlidende fagområder i kølvandet på besparelsesrunder og frivillige fratrædelser. 12

13 3. Resultater 3.1. Kandidaternes beskæftigelse Dimittendernes nuværende jobsituation Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse. (n=18) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Fakta om dimittendernes nuværende beskæftigelse Figur 2. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. 13

14 Figur 3. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=15) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 4. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. 14

15 Figur 5. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet Figur 6. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (n=15) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. 15

16 Figur 7. Hvordan fandt du dit nuværende job? - Du kan vælge flere svar (n=15) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittendernes nuværende job ift. deres karriereforventninger Figur 8. I hvilken grad lever din beskæftigelse op til de forventninger, som du havde under uddannelsen? (n=15) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 16

17 3.2. Kandidatdimittendernes vej til job Dimittendernes første job Figur 9. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=15) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere jobs. Figur 10. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige. 17

18 Figur 11. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud? (n=15) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. Dimittenderne kan i øvrigt afkrydse alle relevante svarmuligheder. 18

19 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Studiejob Figur 12. Omfang af studiejob (n=16, n=15) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet dimittender, der har haft studiejobs sideløbende med uddannelsen. Figur 13. Betydning af studiejob (n=15) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Studiejobbet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv Studiejobbet gav mig en række kompetencer, som jeg ikke fik på min uddannelse Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i studiejobbet Erfaringerne fra studiejobbet har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Jeg har anvendt netværk fra studiejobbet i min efterfølgende jobsøgning Studiejobbet gav mig viden og forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Studiejobbet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke var opmærksom på Studiejobbet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i jobsøgning Jeg valgte studiejobbet for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder 87% 73% 67% 64% 57% 50% 47% 43% 40% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning dimittenderne vurderer, studiejobbet har haft. 19

20 Samarbejde med private eller offentlige virksomheder Figur 14. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=16), (n=5) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Figur 15. Betydning af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=5) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samarbejdet gav mig en række kompetencer, som jeg ikke fik på min uddannelse Samarbejdet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv 100% 100% Jeg har anvendt netværk fra samarbejdet i min efterfølgende jobsøgning Jeg benyttede kompetencer fra uddannelsen i samarbejdet 80% 80% Jeg valgte samarbejdet for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder Samarbejdet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke var opmærksom på Samarbejdet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jonsøgning Erfaringer fra samarbejdet har haft betydning for sammensætningen af min uddannelse Samarbejdet gav mig viden og forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet 40% 40% 60% 60% 60% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning dimittenderne vurderer, at samarbejdet med private eller offentlige virksomheder/organisationer har haft. 20

21 Udlandsophold Figur 16. Omfang af udlandsophold (n=16) Anm: Dette spørgsmål er blevet stillet til alle respondenter. Figur 17. Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? (n=6) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold under uddannelsen. Figur 18. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? (n=6) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Udlandsophold gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse Jeg valgte udlandsophold for at forvedre mine job- og uddannelsesmuligheder Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i udlandsophold Erfaringerne fra udlandsophold har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Udlandsophold var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv 100% 100% 100% 83% 83% Udlandsophold betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Udlandsophold gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på Udlandsophold gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Jeg har anvendt netværk fra udlandsophold i min efterfølgende jobsøgning 20% 40% 33% 60% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet afkrydse flere svarmuligheder. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning dimittenderne vurderer, udlandsopholdet har haft. 21

22 Studenterpolitik m.v. Figur 19. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende (n=16) Figur 20. Vurderer du, at din frivillige aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? (n=8) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i de nævnte aktiviteter Figur 21. Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? (n=8) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Frivillig aktivitet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv Frivillig aktivitet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse Frivillig aktivitet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i frivillig aktivitet Erfaringerne fra frivillig aktivitet hat haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Frivillig aktivitet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Jeg har anvendt netværk fra frivillig aktivitet i min efterfølgende jobsøgning Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i frivillig aktivitet Erfaringerne fra frivillig aktivitet hat haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse 50% 50% 38% 38% 25% 25% 13% 0% 0% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning dimittender vurderer, deres frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende har haft. 22

23 3.3. Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Figur 22. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=15) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet Figur 23. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=17) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere jobs. 23

24 Figur 24. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittenderne har haft mulighed for at angive flere svar. 24

25 Samspil mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Figur 25. Krydstabulering mellem spørgsmålet I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? og spørgsmålet I hvilken grad mener du, at følgende kompetencer bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet? (n=16) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Teoretisk viden inden for mit fagområde (n=16, n=16) Metodisk viden inden for mit fagområde (n=16, n=16) Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer (n=16, n=16) Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller (n=16, n=16) Evne til at formidle skriftligt (n=16, n=16) Evne til at formidle mundtligt (n=16, n=16) Evne til at arbejde kreativt og innovativt (n=16, n=16) Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper (n=16, n=16) Evne til at arbejde projektorienteret (n=16, n=16) Evne til at arbejde selvstændigt (n=16, n=16) Praktisk eksperimentalt arbejde (n=16, n=16) Evne til at tilegne mig ny viden (n=16, n=16) Fremmedsprogsfærdigheder (n=16, n=16) Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger (n=16, n=16) IT-færdigheder (n=16, n=16) Generel forretningsforståelse (n=16, n=16) Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation (n=16, n=16) Formidle faglig viden med engagerende virkemidler (n=16, n=16) 0% 6% 25% 33% 31% 88% 100% 81% 88% 50% 87% 81% 81% 88% 81% 81% 94% 81% 56% 88% 94% 81% 94% 94% 69% 50% 100% 94% 63% 56% 94% 88% 88% 62% 75% 69% 81% 88% Tilegnelse (andel af i nogen + høj grad tilegnet) Efterspørgsel (andel af i nogen + høj grad anvendt) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 25

26 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Figur 26. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 27. Hvilken bacheloruddannelse har du brugt som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? (n=13) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 28. I hvilken grad var undervisningen på din kandidatuddannelse tilrettelagt på et passende niveau? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 29. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din uddannelse? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 26

27 Figur 30. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen på din uddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 31. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 32. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din uddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 27

28 Mulighed for udlandsophold, praktik o.lign. uden forsinkelser Figur 33. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Figur 34. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer? (n=16) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 28

29 Bilag A: Stillingsbetegnelse og arbejdsplads Stillingsbetegnelse Arbejdsplads Chefkonsulent - Junior Product manager Økologikoordinator Konsulent Tilsynsførende (på foderområdet) Research scientist Miljømedarbejder Landbrug Konsulent Fuldmægtig Afdelingschef dyrecenter Konsulent Kvægrådgiver Videnskabelig assistent Chr. Hansen DLG Danish Crown Fødevarestyrelsen Gubra Kalundborg Kommune Landbrug & Fødevarer Natur- og erhvervsstyrelsen Plantorama A/S Seges kvæg Vestjysk Landboforening Aarhus universitet Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, men resultaterne offentliggøres kun for de dimittender, der har givet tilladelse til dette. 29