Dimittendundersøgelse 2017

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin Jasmin Maria Christiansen Afdeling for Uddannelse og Studerende Marts 2018

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Formålet med undersøgelsen... 3 Datagrundlag... 3 Repræsentativitet... 4 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger SAMMENFATNING OG STUDIENÆVNETS KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN Sammenfatning Studienævnets kommentarer til undersøgelsen RESULTATER Kandidatdimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende jobsituation Fakta om dimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende job sammenholdt med karriereforventninger Ledighed Kandidatdimittendernes vej til job Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Samspil mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Tilegnelse af EAVE s Dag 1-kompetencer Dimittendernes vurdering af kandidatuddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Bachelordimittendernes beskæftigelse Dimittendernes vurdering af bacheloruddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Mulighed for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser Side 1 af 46

3 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Side 2 af 46

4 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat-, master- og akademiuddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelsen er et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelserne. Dimittenderne vurderer, hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Via dimittendundersøgelserne opnår studienævnet desuden viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Endelig giver dimittendundersøgelserne også viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i veterinærmedicin, der er dimitteret i perioden 1. oktober september Blandt bachelordimittenderne er der enkelte dimittender, der har været indskrevet på 2005-studieordningen. Blandt kandidatdimittenderne har godt halvdelen været indskrevet på 2005-studieordningen, den anden halvdel har været indskrevet på 2009-studieordningen. Data er indsamlet i perioden 31. oktober til 30. november 2017 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. Tabel 1 viser en oversigt over dataindsamlingen fordelt på bachelor- og kandidatdimittender. I alt har 298 af de 899 inviterede bachelor- og kandidatdimittender fra Veterinærmedicin besvaret dimittendundersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 33,2 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Tabel 1. Oversigt over dataindsamling for bachelor- og kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin BA-dimittender KA-dimittender Dimittender i alt Fuldstændig besvarelse 33,9 % (148 personer) 27,1 % (125 personer) 30,4 % (273 personer) Delvis besvarelse 1,6 % (7 personer) 3,9 % (18 personer) 2,8 % (25 personer) Respondenter i alt 35,5 % (155 personer) 31 % (143 personer) 33,2 % (298 personer) Har ikke svaret 64,3 % (281 personer) 68,6 % (317 personer) 66,5 % (598 person) Ønsker ikke at deltage 0,2 % (1 person) 0,4 % (2 personer) 0,3 % (3 personer) Antal inviterede i alt 437 personer 462 personer 899 personer Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen. Alle dimittender fra undersøgelsesperioden er blevet inviteret til at deltage via e-boks og alumni-mail. Derudover har studieleder, Den Danske Dyrelægeforening (DDD) og Sveriges Veterinärforbund (SVF) været behjælpelige med at informere om undersøgelsen. Side 3 af 46

5 Repræsentativitet Tabel 2 og 3 viser et overblik over fakta om henholdsvis BA- og KA-respondenterne: Tabel 2. Fakta om BA-respondenterne Totalpopulation (n=437) Undersøgelsespopulation (n=155) Andel kvinder 84% 86% Andel udenlandske borgere 9% 3% Gennemsnitsalder ved dimission 25,5 (min: 21,3 / max: 53,7) 25,5 (min: 21,3 / max: 53,7) Gennemsnitsgennemførselstid 3,3 (min: 1,4 / max: 30,4) 3,3 (min: 1,4 / max: 30,4) Gennemsnitskarakter for bachelorprojekt 9,8 (min: 2 / max: 12) 9,8 (min: 2 / max: 12) Optaget via kvote 1 eller kvote 2 Kvote 1 50% 54,2% Kvote 2 50% 45,8% Ved ikke - 0,0% Tabel 3. Fakta om KA-respondenterne Totalpopulation (n=462) Undersøgelsespopulation (n=143) Andel kvinder 87% 88% Andel udenlandske borgere 23% 7% Gennemsnitsalder ved dimission 28,1 (min: 21,3 / max: 53,7) 28 (min: 21,3 / max: 53,7) Gennemsnitsgennemførselstid 3 (min: 1,4 / max: 30,4) 3,1 (min: 1,4 / max: 30,4) Gennemsnitskarakter for speciale 10,2 (min: 2 / max: 12) 10,5 (min: 2 / max: 12) Optaget via kvote 1 eller kvote 2 Kvote 1-46,2% Kvote 2-51,0% Ved ikke - 2,8% Ovenstående viser, at de udenlandske dimittender er underrepræsenteret blandt både KA- og BA-respondenterne, hvilket man må have in mente i tolkningen af undersøgelsens resultater. Ud over dette opmærksomhedspunkt vurderes de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, som værende repræsentative for den samlede population. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn påvirker deres svar, og data fremstillet i denne rapport er derfor ikke korrigeret for skævheder ift. dette. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rapportens tabeller og figurer er det specificeret hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne Side 4 af 46

6 rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. For denne undersøgelse er dette kun problematisk ift. bilag A med stillingsbetegnelse og arbejdsplads for dimittender med One Health-differentieringen på kandidaten. Det samlede spørgeskema for bachelor- og kandidatuddannelsen kan tilgås via dette link. Af ressourcemæssige hensyn er der ikke gennemført statistiske test for at undersøge, hvorvidt forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem i denne rapport, beror disse alene på observation af procentandele. Vi har undersøgt, hvorvidt der er forskel på dimittendernes besvarelser, alt efter om dimittenderne er optaget på uddannelsen via kvote 1 eller kvote 2. Der var ingen nævneværdige forskelle for hverken bacheloreller kandidatdimittenderne, og denne opdeling på kvote 1 og kvote 2 er derfor ikke medtaget i rapporten. Kvalitative data i form af dimittendernes kommentarer og fritekstsvar er blevet kategoriseret og opsummeret med henblik på at udfolde de kvantitative resultater. Udvalgte kommentarer, som repræsenterer de fremherskende temaer i dimittendernes fritekstsvar, er desuden medtaget i rapporten. På grund af Rambølls afrunding af procentsatser kan nogle figurer summere til 101 eller 99. Side 5 af 46

7 2. Sammenfatning og studienævnets kommentarer til undersøgelsen 2.1 Sammenfatning Kandidatdimittendernes beskæftigelse Dimittendundersøgelsen viser en høj beskæftigelse, idet 87% (n=142) 1 af dimittenderne er i arbejde, beskæftigede som selvstændige eller i gang med et ph.d.-forløb. 9% af dimittenderne er ledige. De resterende 4% har svaret Andet 2 [figur 1]. Fordelt på kandidatuddannelsens faglige profil har dimittender med besætningssundhedsdifferentiering (n=29) den laveste beskæftigelsesfrekvens (79%) og den højeste ledighed (14%), mens dimittender med familiedyrsdifferentieringen (n=36) har den højeste beskæftigelsesfrekvens (94%) og den laveste ledighed (3%) [tabel 11]. Dimittendernes angivelse af stillingsbetegnelse og ansættelsessted [bilag A] tyder på, at dimittenderne finder beskæftigelse i stillinger og på et niveau, der er passende ift. at have dimitteret fra kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin. Undersøgelsen giver også en indikation af, hvor dimittenderne geografisk og branchemæssigt finder beskæftigelse [figur 4, 5 og 6]. Dimittenderne finder beskæftigelse bredt i Danmark og Norden, og 73% (n=102) af dimittenderne er ansat inden for det private erhvervsliv, mens 25% er ansat inden for staten. 75% (n=105) af dimittenderne er ansat i en klinisk praksis, hvor langt størstedelen, nemlig 47%, overvejende beskæftiger sig med familiedyr. 9% af dimittenderne er ansat inden for offentlig administration, bl.a. med fokus på sygdomsovervågning og dyrevelfærd. 8% af dimittenderne ansat inden for biomedicin og Life Sciences, og 8% er beskæftiget inden for forskning og udvikling, bl.a. inden for universitetet [tabel 12]. Dimittenderne, der er beskæftiget i underbrancher inden for de ovenstående områder ( Samfund, sundhed og velfærd, Biomedicin/Life Sciences og Forskning og udvikling ) vil i det følgende blive refereret til som dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis. 90% (n=70) af de dimittender, der er ansat i en klinisk praksis, oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de forventninger, de havde under uddannelsen [figur 13]. For dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis, er det blot 63% (n=24), som oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til deres forventninger. 13% af dimittenderne, der ikke er ansat i en klinisk praksis, angiver, at deres nuværende beskæftigelse slet ikke lever op til deres forventninger, mens 21% angiver, at dette sker i mindre grad. Sammenholder man dimittendernes karriereforventninger med deres differentieringslinje, angiver dimittender fra One Health (n=3) og Heste-differentieringen (n=15) størst sammenhæng mellem forventninger og nuværende job, idet henholdsvis 100% og 93% fra disse to differentieringer vurderer, at deres nuværende 1 n dækker over antallet af dimittender, som udgør 100% ift. til de nævnte procentsatser. 2 Ud fra deres kvalitative kommentarer kan vi se, at 3 af de dimittender, der har svaret Andet, er midlertidigt i job eller venter på at komme i job. 2 dimittender er sygemeldte, og 1 enkelt dimittend kan karakteriseres som ledig. Side 6 af 46

8 beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, de havde som studerende [figur 14]. Blandt dimittender fra familiedyrsdifferentieringen (n=32) er det blot 75%, der vurderer, at deres nuværende beskæftigelse lever op til forventningerne. Vi har ikke kunnet finde noget i data, som forklarer den mindre oplevelse af at have fået forventningerne opfyldt hos dimittender fra familiedyrsdifferentieringen. Ser man på hvilke jobfunktioner, dimittenderne varetager, står formidling og kommunikation centralt, uanset om dimittenderne er ansat i en klinisk praksis eller ej. Mere end halvdelen af dimittenderne angiver, at formidling og kommunikation er en jobfunktion/aktivitet, som de bruger tid på, og 9 ud af 10 dimittender angiver, at de bruger meget tid eller noget tid på denne funktion/aktivitet [figur 9, 10, 11 og 12]. 3 Rådgivning og vejledning er en anden fællesnævner i de jobfunktioner, som dimittenderne bruger tid på. 56% (n=75) af dimittenderne ansat i en klinisk praksis og 48% (n=25) af dimittenderne, som ikke er ansat i en klinisk praksis, bruger tid på rådgivning og vejledning i deres job [figur 9 og 10]. Kandidatdimittendernes vej i job Dimittendundersøgelsen viser, at 28% (n=118) af dimittenderne har fundet deres nuværende job gennem en jobportal [figur 8]. 18% har fundet job gennem personlige kontakter uden for uddannelsen, mens 17% har fundet job via kontakter på uddannelsen. En del dimittender (n=121) påbegyndte deres jobsøgning i løbet af sidste studieår inden påbegyndelsen af specialet (12%) eller inden afleveringen af specialet 4 (38%) [figur 18]. 32% (n=118) af dimittenderne fandt deres første job, inden de var færdige med uddannelsen, mens 44% kom i job inden for tre måneder efter afsluttet uddannelse [figur 17]. Sammenholdt med tidshorisonten for første job efter endt uddannelse for beslægtede uddannelser ligger dimittender fra kandidatuddannelsen i veterinærmedicin på niveau med dimittender fra odontologi, bedre end dimittender fra Animal Science og lavere end dimittender fra medicin (se nedenstående tabel). Tabel 4. Tidshorisont for første job efter endt uddannelse Job før uddannelsen var færdig måneder Job efter 0-3 Veterinærmedicin KA 2017 (n=118) Odontologi KA 2015 (n=74) Animal Science 2016 (n=15) Medicin KA 2017 (n=433) Anm.: Baseret på data fra figur 17. Job efter 4-6 måneder Job efter 7-12 måneder Job efter mere end 12 måneder 32% 44% 16% 6% 2% 32% 43% 14% 11% - 33% 27% 27% 13% - 69% 31% % (n=122) af dimittenderne fra kandidatuddannelsen i veterinærmedicin har haft studiejob [figur 20]. Herudover har 75% (n=122) indgået i et ikke-obligatorisk samarbejde med private eller offentlige virksomhe- 3 57% (n=75) af dimittenderne ansat i en klinisk praksis og 64% (n=25) af dimittenderne, som ikke er ansat i en klinisk praksis angiver, at de bruger tid på kommunikation og formidling. 89% (n=43) af dimittenderne ansat i en klinisk praksis og 88% (n=16) af dimittenderne, der ikke er ansat i en klinisk praksis angiver, at de bruger meget tid eller noget tid på denne jobfunktion. 4 Det bør her bemærkes, at specialet ikke nødvendigvis afslutter kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. 2/3 af dimittenderne afslutter uddannelsen med deres speciale, mens 1/3 afslutter uddannelsen med deres differentiering. For dimittender med familiedyrs- og heste-differentieringen er dette 1:1. Der er således et større tidsrum i spil ift. dimittendernes svar på dette spørgsmål. Side 7 af 46

9 der/organisationer [figur 22]. 20% (n=90) angiver at have fået job hos den arbejdsgiver, hvor de havde studiejob [figur 20], mens 26% (n=91) har fået ansættelse hos den virksomhed/organisation, som de indgik i et projektsamarbejde med [figur 22]. 44% (n=122) af dimittenderne har haft udlandsophold, og ud af disse angiver 56% (n=54), at udlandsopholdet har haft betydning for deres efterfølgende beskæftigelse [figur 24]. 47% (n=122) angiver at have deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik el.lign. på uddannelsen, og ud af disse angiver 46% (n=57), at denne sociale aktivitet har haft betydning for deres efterfølgende beskæftigelse [figur 26]. Dimittenderne peger på, at studiejob, projektsamarbejde, udlandsophold samt engagement i frivillige aktiviteter giver dem kompetencer, som de ikke har opnået via uddannelsen, og giver dem mulighed for at benytte deres kompetencer fra uddannelsen i virkeligheden [figur 21, 23, 25, 27]. Dimittenderne (n=118) vurderer følgende som afgørende for, at de fik deres første job [figur 19]: De rette personlige kompetencer (67%), villighed til at flytte efter jobbet (45%), de rette kontakter (39%), de efterspurgte fagspecifikke kompetencer (37%) samt de rette erfaringer fra praktik eller projektsamarbejde (33%). Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og job 84% (n=101) af dimittenderne vurderer, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde, eller ligefrem i direkte forlængelse af deres speciale [tabel 13]. 14% vurderer, at jobbet kræver generelle faglige kompetencer fra uddannelsen, men ligger uden for det traditionelle fagområde, mens blot 2% oplever, at der ingen faglig forbindelse er mellem deres nuværende job og det de har lært på uddannelsen [tabel 13]. Dimittenderne er enige om, at kandidatuddannelsen i veterinærmedicin ruster dem godt til deres arbejdsliv [figur 28]. Hele 91% (n=133) vurderer, at dette i høj grad eller i nogen grad er tilfældet. Dimittenderne er ligesom øvrige dimittender fra KU blevet bedt om at vurdere, hvad universitetet kan gøre for i endnu højere grad at ruste sine studerende til arbejdsmarkedets krav [figur 29]. Her viser dimittendundersøgelsen et klart ønske om mere praksisforankret undervisning samt bedre muligheder for praktik og udlandsophold, idet dimittenderne (n= 119) peger på følgende tiltag: Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i uddannelsen (87%) Flere konkrete cases i undervisningen (48%) Mere/bedre mulighed for udlandsophold (37%) Flere praktiske opgaver og kurser (fx sprog, regnskab, formidling, IT, projektstyring) (35%) Dimittendernes kvalitative kommentarer til samme spørgsmål understøtter ovenstående billede. I disse kommentarer efterspørges især større fokus på tilegnelse af klinisk og praktisk erfaring (11 ud af 22 kommentarer), samt undervisning i kommunikation og klienthåndtering (4 ud af 22 kommentarer). Side 8 af 46

10 Endelig er dimittenderne blevet bedt om at vurdere en række kompetencer ud fra, i hvor høj grad de oplever at have tilegnet sig disse kompetencer gennem uddannelsen, kontra i hvor høj grad de oplever, at kompetencerne efterspørges på arbejdsmarkedet [figur 30 og 31]. 5 Dimittendundersøgelsen viser, der er stor overensstemmelse i, hvordan dimittender ansat inden for klinisk praksis og dimittender, der ikke er ansat inden for klinisk praksis, vurderer tilegnelsen og efterspørgslen af forskellige kompetencer. For de følgende fire kompetencer er klinisk ansatte og ikke-klinisk ansatte enige om, at graden af tilegnelse via studiet nogenlunde matcher graden af efterspørgsel på arbejdsmarkedet: Tabel 5. Kompetencer, hvor det vurderes, at tilegnelse og efterspørgsel matcher Tilegnet Efterspurgt Praktisk eksperimentalt arbejde Klinisk ansatte (n=77) 74% 70% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 71% 75% Evne til at tilegne mig ny viden Klinisk ansatte (n=77) 96% 97% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 100% 96% Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra Klinisk ansatte (n=77) 53% 51% samfundsmæssige hensyn Ikke-klinisk ansatte (n=24) 67% 63% Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger Klinisk ansatte (n=77) 88% 81% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 88% 92% Anm.: Baseret på data fra figur 30 og 31. Procentsatserne viser andelen af dimittender, som har svaret i nogen grad eller i høj grad til spørgsmålene om graden af tilegnelse og efterspørgsel for hver kompetence. n dækker over antallet af dimittender, som udgør 100% ift. til de nævnte procentsatser. For de følgende otte kompetencer oplever både klinisk ansatte og ikke-klinisk ansatte en højere grad af efterspørgsel efter kompetencerne på arbejdsmarkedet, end de har tilegnet sig disse som en del af uddannelsen: Tabel 6. Kompetencer, der vurderes at være efterspurgt i højere grad, end de er tilegnet Tilegnet Efterspurgt Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer Klinisk ansatte (n=77) 20% 75% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 33% 92% Evne til at kommunikere mundtligt Klinisk ansatte (n=77) 38% 97% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 54% 100% Evne til at arbejde kreativt og innovativt Klinisk ansatte (n=77) 20% 51% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 25% 83% Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper Klinisk ansatte (n=77) 49% 69% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 42% 96% IT-færdigheder Klinisk ansatte (n=77) 12% 51% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 8% 100% Generel forretningsforståelse Klinisk ansatte (n=77) 5% 65% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 0% 71% Kombinere viden om økonomi, ledelse og organisation Klinisk ansatte (n=77) 5% 65% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 0% 63% Formidle faglig viden med engagerende virkemidler Klinisk ansatte (n=77) 21% 61% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 29% 67% Anm.: Baseret på data fra figur 30 og 31. Procentsatserne viser andelen af dimittender, som har svaret i nogen grad eller i høj grad til spørgsmålene om graden af tilegnelse og efterspørgsel for hver kompetence. n dækker over antallet af dimittender, som udgør 100% ift. til de nævnte procentsatser. 5 Her er tale om et generisk spørgsmål, som stilles til alle dimittender på Københavns Universitet. Derfor vil ikke alle kompetencer være lige relevante for den enkelte uddannelse. Side 9 af 46

11 I relation til kompetencerne i at arbejde kreativt og innovativt samt i at samarbejde på tværs af faggrupper er det værd at bemærke, at ikke-klinisk ansatte oplever diskrepansen mellem tilegnelse og efterspørgsel for disse kompetencer som væsentligt større end klinisk ansatte. Endelig oplever klinisk ansatte og ikke-klinisk ansatte forholdet mellem graden af tilegnelse og efterspørgsel forskelligt nedenstående kompetence: Tabel 7. Kompetence, hvor dimittender ansat i klinisk praksis og dimittender, der ikke er ansat i klinisk praksis, oplever er forskelligt forhold mellem graden af tilegnelse og efterspørgsel Tilegnet Efterspurgt Evne til at arbejde projektorienteret Klinisk ansatte (n=77) 55% 36% Ikke-klinisk ansatte (n=24) 50% 88% Anm.: Baseret på data fra figur 30 og 31. Procentsatserne viser andelen af dimittender, som har svaret i nogen grad eller i høj grad til spørgsmålene om graden af tilegnelse og efterspørgsel for hver kompetence. n dækker over antallet af dimittender, som udgør 100% ift. til de nævnte procentsatser. Klinisk ansatte oplever at have mindre brug for denne kompetence, end de har tilegnet sig den, mens ikkeklinisk ansatte oplever at have væsentligt mere brug for den, end de har tilegnet sig den. Foruden de generiske kompetencer har undersøgelsen også spurgt ind til dimittendernes tilegnelse af EAVE s Dag 1-kompetencer, som er uddannelsesspecifikke for kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Overordnet angiver dimittenderne en høj grad af tilegnelse af Dag 1-kompetencerne [figur 32, 33 og 34]. Med tanke på den kommende EAVE-genakkreditering i 2020 er der nogle kompetencer, der scorer så lavt, at studienævnet bør drøfte, om dette giver anledning til opfølgning: Tabel 8. EAVE s Dag 1-kompetencer, som scorer lavt i dimittendundersøgelsen 70-50% 69% Communicate effectively with clients, the lay public, professional colleagues and responsible authorities (n=133) 69% Access the appropriate sources of data on licensed medicines (n=128) 66% Perform a basic gross post mortem examination, record details, sample tissues, store and transport them (n=128) 66% Follow correct procedures after diagnosing notifiable, reportable and zoonotic diseases (n=128) 64% Be willing to use one s professional capabilities to contribute to the advancement of veterinary knowledge in order to improve the veterinary practice (n=133) 63% Attend all common domestic species in an emergency and perform basic first aid (n=128) 59% Perform ante and post mortem inspection of food animals and correctly identify conditions affecting the quality and safety of products of animal origin (n=128) 58% Be aware and respond appropriately to the economic and emotional climates in which the veterinarian operates (n=158) 57% Use radiographic, ultrasonic and other technical equipment which can be used as a diagnostic aid, in accordance with current regulations (n=128) 56% Be able to cope with uncertainty and adapt to change (n=113) <50% 48% Carry out certification correctly (n=128) 32% Have an elementary knowledge of the organization and management of a veterinary practice (n=133) Anm.: Baseret på data fra figur 32, 33 og 34. Procentsatserne viser andelen af dimittender, som har svaret i nogen grad eller i høj grad til spørgsmålet om, i hvilken udstrækning de har tilegnet sig de forskellige Dag 1-kompetencer. n dækker over antallet af dimittender, som udgør 100% ift. til de nævnte procentsatser. Alle øvrige Dag 1-kompetencer scorer over 70% se figurerne 32, 33 og 34 på s i rapporten. Side 10 af 46

12 I deres kvalitative kommentarer til vurderingen af Dag 1-kompetencerne fremhæver dimittenderne, at de mangler kompetencer i klinisk kirurgi (15 ud af 51 kommentarer), hands on erfaring (11 ud af 51 kommentarer), samt kompetencer i at håndtere dyreejere (12 ud af 51 kommentarer) og generelle kommunikationskompetencer (11 ud af 51 kommentarer). Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen er overordnet positiv. 98% (n=127) af dimittenderne har en bacheloruddannelse fra KU i veterinærmedicin som deres adgangsgivende uddannelse [figur 36 og 37], og 97% (n=127) af dimittenderne oplever kandidatuddannelsen som i høj eller i nogen grad tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget [figur 35]. 95% (n=127) af dimittenderne har ligeledes oplevet en faglig progression undervejs i uddannelsen. 77% (n=127) af dimittenderne oplevede arbejdsbelastningen på uddannelsen som jævnt fordelt over tid. Dimittenderne er derudover blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad uddannelsens struktur og enkelte elementer har understøttet det samlede mål for læringsudbyttet [figur 40]. 81% og 84% (n=127) af dimittenderne vurderer, at uddannelsens struktur og enkelte elementer i høj eller i nogen grad gør dette. Endelig oplevede 78% (n=127) af dimittenderne kandidatuddannelsen som realistisk planlagt [figur 41], og 61% (n=127) oplevede, at uddannelsens elementer fremmede et normeret studieforløb [figur 42]. De dimittender, der ikke oplevede arbejdsbelastningen, strukturering og planlægningen af uddannelsen som hensigtsmæssig, peger på følgende indsatsområder i deres kvalitative kommentarer: - MKR-kurserne er en utroligt hård arbejdsbelastning / meget urealistisk planlagt (14 ud af 44 kommentarer; 5 ud af 35 kommentarer) - Der er afsat for lidt tid til klinikundervisning (10 ud af 19 kommentarer) - Den generelle tilrettelæggelse af undervisningen og hvad man som studerende forventes at nå af forberedelse uden for undervisningen er urealistisk eksempelvis at have skemalagt undervisning fra og samtidig forvente, at de studerende kan nå at læse 150 sider til den følgende dag (10 ud af 35 kommentarer). Dimittenderne peger desuden på, at kandidatuddannelsen i veterinærmedicin i ringe grad giver mulighed for udlandsophold, valgfag, praktikophold, faglig vejledning samt virksomhedssamarbejde [figur 43]. 82% (n=127) af dimittenderne vurderer, at det slet ikke eller i mindre grad er muligt at tage valgfag uden at forlænge sin studietid. For virksomhedssamarbejde er dette tal 81% (n=127), for udlandsophold 73% (n=127), og for praktikophold vurderer 71% (n=127) af dimittenderne, at dette slet ikke eller i mindre grad er muligt uden at forlænge studiet. I deres kvalitative kommentarer efterlyser dimittenderne større fleksibilitet til at inkorporere kunne ovenstående aktiviteter som en del af uddannelsen (20 ud af 76 kommentarer). I kommentarerne peger dimittenderne desuden på uddannelsens generelle tilrettelæggelse med blokstruktur og gennemgående tung arbejdsbelastning og højt tidspres som forhold, der bidrager til at øge andelen af studerende, som forlænger deres studietid (19 kommentarer ud af 76). Endelig vurderer 96% (n=126) af dimittenderne, at undervisernes faglige kompetencer i høj grad eller i nogen grad er tilstrækkelige [figur 44]. Det tilsvarende tal for vurderingen af undervisernes pædagogiske kompetencer er 66% (n=126). Sammenholdt med resultaterne for beslægtede uddannelser ligger vurderingen af undervisernes pædagogiske kompetencer lavt hos kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (se nedenstående tabel). Side 11 af 46

13 Tabel 9. Andel dimittender, der vurderer, at underviserne på deres kandidatuddannelse i høj eller i nogen grad havde tilstrækkelige Faglige kompetencer Pædagogiske kompetencer Veterinærmedicin KA 2017 (n=126) 96% 66% Odontologi KA 2015 (n=74) 98% 73% Animal Science 2016 (n=16) 100% 76% Medicin KA 2017 (n=445) 97% 74% Anm.: Baseret på data fra figur 44. Procentsatserne viser andelen af dimittender, som har svaret i nogen grad eller i høj grad til spørgsmålene, hvorvidt underviserne havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer. n dækker over antallet af dimittender, som udgør 100% ift. til de nævnte procentsatser. Bachelordimittendernes beskæftigelse Dimittendundersøgelsen viser, at 73% (n=154) af dimittenderne fra bacheloruddannelsen er i gang med en fuldtidsuddannelse, mens 14% af dimittenderne er i arbejde [figur 45]. Vi må dog tage visse forbehold i forhold til bachelordimittendernes svar vedrørende deres beskæftigelse. 6 Dimittendernes vurdering af bacheloruddannelsen Dimittendernes vurdering af bacheloruddannelsen er generelt positiv. 88% (n=152) af dimittenderne oplever, at bacheloruddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau ift. deres adgangsgrundlag [figur 46]. 100% (n=152) af dimittenderne oplever i høj eller i nogen grad en faglig progression undervejs i uddannelsen [figur 47], og 68% (n=152) af dimittenderne oplever arbejdsbelastningen på bacheloruddannelsen som jævnt fordelt over tid [figur 48]. Bachelordimittenderne blev ligeledes bedt om at vurdere, i hvor høj grad bacheloruddannelsens struktur og enkelte elementer har understøttet det samlede mål for læringsudbyttet [figur 49] % (n=152) af dimittenderne vurderer, at uddannelsens struktur og enkelte elementer gør i høj eller i nogen grad gør dette. Endelig oplever 74% (n=152) af dimittenderne uddannelsen som realistisk planlagt [figur 50]. Dog vurderer 37% (n=152) af dimittenderne, at uddannelsens elementer i mindre grad eller slet ikke har fremmet et normeret studieforløb. De dimittender, der ikke oplevede arbejdsbelastningen, strukturering og planlægningen af bacheloruddannelsen som hensigtsmæssig, peger på følgende indsatsområder i deres kvalitative kommentarer: - Undervisning og eksamen er tilrettelagt således, at arbejdspresset konstant er for højt (22 ud af 72 kommentarer; 24 ud af 61 kommentarer). For kort tid til at gennemgå for stort et pensum (10 ud af 56 kommentarer). 6 Selvom spørgeskemaet til bachelordimittenderne tydeligt specificerer, at der spørges ind til bacheloruddannelsen, kan vi se på bachelordimittendernes fritekstsvar, at nogle svarer ud fra deres kandidatuddannelse. Da dimittendundersøgelsen indhenter besvarelser fra dimittender, som er dimitteret inden for en periode på 3 år, er det muligt, at nogle bachelordimittender i løbet af undersøgelsesperioden også vil være dimitteret fra deres kandidatuddannelse. Evalueringsenheden har frasorteret de respondenter, der åbenlyst figurerer dobbelt (dvs. både har besvaret BA- og KA-undersøgelsen). Såfremt en dimittend både har fået tilsendt et spørgeskema til BA- og til KA-undersøgelsen, men kun har svaret på BA-spørgeskemaet og har gjort dette med sin kandidatuddannelse i tankerne, har vi ikke mulighed for at frasortere dimittenden. Dette betyder, at data om bachelordimittendernes beskæftigelse i nogen grad vil være forurenet af kandidatsvar. Side 12 af 46

14 - Kursernes arbejdsbelastning varierer uafhængigt af ECTS-normering (20 ud af 72 kommentarer). Farmakologi fremhæves som et kursus, hvis arbejdsbelastning er utroligt høj i sammenligning med andre kurser med samme ECTS-normering. - Den høje arbejdsbelastning fordrer forhastet udenadslære, og dimittenderne mangler tid til at tilegne sig stoffet (9 ud af 72 kommentarer; 25 ud af 61 kommentarer). - Blokstrukturen er en del af problemet / forværrer uddannelsens høje arbejdsbelastning (7 ud af 72 kommentarer; 9 ud af 61 kommentarer; 7 ud af 56 kommentarer). - Tvangstilmelding / manglende fleksibilitet omkring tilrettelæggelse af reeksaminer (11 ud af 56 kommentarer). Dimittenderne peger desuden på, at bacheloruddannelsen i veterinærmedicin i meget ringe grad giver mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold, faglig vejledning samt virksomhedssamarbejde [figur 52]. 93% (n=150) af dimittenderne vurderer, at det slet ikke eller i mindre grad er muligt at tage valgfag uden at forlænge sin studietid. For virksomhedssamarbejde er dette tal 86% (n=150), for udlandsophold 86% (n=150), og for praktikophold vurderer 75% (n=150) af dimittenderne, at dette slet ikke eller i mindre grad er muligt uden at forlænge studiet. I deres kvalitative kommentarer til spørgsmålet om mulighederne for praktik, udlandsophold etc. problematiserer bachelordimittenderne atter uddannelsens høje arbejdsbelastning (52 ud af 102 kommentarer). Endelig vurderer 98% (n=148) af dimittenderne, at undervisernes faglige kompetencer i høj grad eller i nogen grad er tilstrækkelige [figur 53]. Det tilsvarende tal for vurderingen af undervisernes pædagogiske kompetencer er 76% (n=148). Sammenholdt med resultaterne for beslægtede uddannelser er dette et ganske flot resultat (se nedenstående tabel). Tabel 10. Andel dimittender, der vurderer, at underviserne på deres bacheloruddannelse i høj eller i nogen grad havde tilstrækkelige Faglige kompetencer Pædagogiske kompetencer Veterinærmedicin BA 2017 (n=148) 98% 76% Odontologi BA 2015 (n=56) 89% 60% Medicin BA 2017 (n=410) 96% 48% Anm.: Baseret på data fra figur 53. Procentsatserne viser andelen af dimittender, som har svaret i nogen grad eller i høj grad til spørgsmålene, hvorvidt underviserne havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer. n dækker over antallet af dimittender, som udgør 100% ift. til de nævnte procentsatser. Side 13 af 46

15 2.2 Studienævnets kommentarer til undersøgelsen Dimittendundersøgelsen blev præsenteret for og drøftet ved møde i Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab den 19. marts Studienævnet bemærkede sig den besvarelsesprocent, som nævnet mente påvirker undersøgelsens validitet og dermed øger usikkerheden fx i forbindelse med sammenligninger med tidligere udarbejdede dimittendundersøgelser. Studienævnet noterede dog med tilfredshed at hovedparten af dimittenderne er glade for uddannelsen og synes den har rustet dem godt til arbejdsmarkedet, hvilket er vigtigt at holde fast i. Studienævnet bemærkede også, at andelen af responderende kandidatdimittender, der er i beskæftigelse, er høj. Studienævnet fandt det vigtigt at bemærke, at det formodentlig kun er meget få af kandidatdimittenderne, der har læst efter den gamle kandidatstudieordning. Besvarelserne er således gjort på baggrund af erfaringer fra nuværende studieordning. Studienævnet kunne konstatere, at der er taget hånd om de fleste af de problematiske forhold og udfordringer, som dimittenderne anfører i rapporten. Enten er forholdene søgt løst gennem allerede implementerede ændringer af studieordningerne eller er adresseret i kommissoriet for det igangværende studieordningsrevisionsarbejde. Dette illustrerer, at studienævnet er opmærksom på uddannelsens udfordringer og arbejder aktivt på at identificere og igangsætte løsninger. Studienævnet har ligeledes igangsat et arbejde omkring MKR kurserne, som skal være færdigt så eventuelle ændringer kan indføres fra studieåret 2019/2020. Endelig er studienævnet opmærksomme på, at det er vigtigt at få øget kommunikationskompetencerene i de kommende uddannelser. Side 14 af 46

16 3. Resultater 3.1 Kandidatdimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende jobsituation Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=142) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Ph.d.-studerende: Ud af de 15 ph.d.-studerende blandt kandidatdimittenderne er 1 indskrevet ved Danmarks Tekniske Universitet, mens de resterende 14 er indskrevet ved Københavns Universitet. Fritekstsvar: Blandt de dimittender, der har svaret Andet til ovenstående spørgsmål, er 3 midlertidigt/fremtidigt beskæftigede, 2 kan betegnes som sygemeldte og 1 som ledig. Figur 2. Hvilken differentiering har du gennemført på din veterinære kandidatuddannelse? (n=143) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Side 15 af 46

17 Tabel 11. Nuværende jobsituation krydstabuleret med dimittendernes valgte differentiering på kandidatuddannelsen Faglig uddannelsesprofil (differentiering) Familiedyrssygdomme Hestedifferentiering Besætningssundhed One Health Biomedicin Alternativ differentiering Hvad er din nuværende jobsituation? Antal Procent Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, 80% 83% 65% 67% 59% 79% % deltidsansættelser o.l.) Jeg er selvstændig (herunder freelance) 3% - 7% 33% - 5% 5 4% Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 3% 13% 14% - 9% 11% 13 9% Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 11% - 7% - 25% 5% 15 11% Andet 3% 4% 7% - 6% - 6 4% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse I alt % Anm.: Spørgsmålene er stillet til alle dimittender. I alt Fakta om dimittendernes beskæftigelse Figur 3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=103) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Side 16 af 46

18 Figur 4. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=102) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 5. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? (n=103) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Side 17 af 46

19 Tabel 12. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? Klinisk praksis Antal Procent Overvejende familiedyr 50 47% Overvejende kvæg 12 11% Overvejende heste 10 9% Overvejende svin 4 4% Anden form for klinisk praksis 4 4% Samfund, sundhed og velfærd Offentlig administration: sygdomsovervågning og dyrevelfærd 7 7% Anden form for offentlig administration 2 2% Biomedicine/Life Sciences Forskning, udvikling indenfor medicinindustri / biomedicinsk industri Salg, marketing, administration indenfor medicinalindustri /biomedicinsk industri Anden form for beskæftigelse indenfor biomedicine/life Sciences Forskning og udvikling 1 1% 3 3% 4 4% På et universitet 8 7% Anden form for forskning og udvikling 1 1% I alt % Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender i arbejde og til selvstændige. Ph.d.-studerende og ledige har ikke fået spørgsmålet. Side 18 af 46

20 Figur 6. Dimittendernes fordeling i underbrancher inddelt i overordnede sektioner (n=106) Biomedicine/Life Sciences 8% Forskning og udvikling 8% Samfund, sundhed og velfærd 9% Klinisk praksis 75% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender i arbejde og til selvstændige. Ph.d.-studerende og ledige har ikke fået spørgsmålet. I den følgende afrapportering vil den ovenstående underbranchevariabel indgå i flere krydstabuleringer med udgangspunkt i en skelnen mellem dimittender, der er ansat i en klinisk praksis, og dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis (udgjort af underbrancherne inden for sektionerne Samfund, sundhed og velfærd, Biomedicin/Life Sciences samt Forskning og udvikling). Figur 7. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (n=101) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Side 19 af 46

21 Figur 8. Hvordan fandt du dit nuværende job? (n=101) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Fritekstsvar: Blandt de dimittender, der har svaret Andet til ovenstående spørgsmål, har flere fundet deres nuværende job via opslag på fagforeningshjemmesider. Andre har fundet jobs via en virksomheds egen hjemmeside eller Facebookside. Side 20 af 46

22 Figur 9 og 10. Hvilke jobfunktioner bruger dimittenderne tid på? Filtreret på underbranche, opdelt på dimittender ansat i en klinisk praksis versus dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis. Figur 9. Dimittender ansat i en klinisk praksis de 6 mest hyppigt valgte jobfunktioner (n=75) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Klinisk arbejde 96% Formidling og kommunikation Rådgivning/vejledning 57% 56% Salg Dokumentation/kvalitetssikring Undervisningsopgaver 39% 31% 31% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figur 10. Dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis de 6 mest hyppigt valgte jobfunktioner (n=25) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Administration, sagsbehandling og sekretariatsfunktioner Dokumentation/kvalitetssikring 64% 64% Formidling og kommunikation 64% Analyse/evaluering 56% Rådgivning/vejledning 48% Klinisk arbejde 36% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Side 21 af 46

23 Figur 11 og 12. Hvor meget tid bruger dimittenderne på de 6 mest hyppigt valgte jobfunktioner? Filtreret på underbranche, opdelt på dimittender ansat i en klinisk praksis versus dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis. Figur 11. Dimittender ansat i en klinisk praksis Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, som har angivet, at de bruger tid på den givne jobfunktion. Figur 12. Dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, som har angivet, at de bruger tid på den givne jobfunktion. Side 22 af 46

24 Dimittendernes nuværende job sammenholdt med karriereforventninger Figur 13. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? Filtreret på underbranche, opdelt på dimittender ansat i en klinisk praksis versus dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis (n=94) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde eller selvstændige. Ph.d.-studerende indgår ikke i denne figur, da de ikke har besvaret spørgsmålet om underbranche. Figur 14. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? Krydstabuleret med dimittendernes valgte differentiering på kandidatuddannelsen (n=108) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvor stor en andel af dimittenderne, der vurderer, at deres nuværende beskæftigelse i nogen grad og i høj grad lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen. Side 23 af 46

25 Ledighed Figur 15. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)? (n=13) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er ledige. Figur 16. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? (n=13) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er ledige. Vær opmærksom på, at dimittenderne har haft mulighed for at vælge flere svar. Side 24 af 46

26 3.2 Kandidatdimittendernes vej til job Dimittendernes første job Figur 17. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=118) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Figur 18. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=121) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Side 25 af 46

27 Figur 19. Hvad var efter din mening afgørende for at du fik dit første job? (n=118) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Fritekstsvar: Blandt de dimittender, som har svaret Andet i ovenstående spørgsmål fremhæves især personlige kompetencer og relationer samt villigheden til at flytte, pendle og rejse til udlandet som afgørende for det første job. Side 26 af 46

28 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse Studiejob Figur 20. Omfang af studiejob? (n=122, n=90) Anm.: Øverste spørgsmål er stillet til alle dimittender. Nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har haft studiejobs sideløbende med uddannelsen. Figur 21. Betydning af studiejob? (n=90) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Studiejob gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i studiejob Studiejob var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv Jeg valgte studiejob for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder Studiejob gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Studiejob betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Jeg har anvendt netværk fra studiejob i min efterfølgende jobsøgning Erfaringerne fra studiejob har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Studiejob gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 77% 63% 62% 53% 51% 44% 33% 28% 24% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvor stor en andel af dimittenderne, der vurderer, at studiejobbet i høj grad eller i nogen grad har haft den givne betydning. Side 27 af 46

29 Samarbejde med private eller offentlige virksomheder/organisationer Figur 22. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=122, n=91) Anm.: Øverste spørgsmål er stillet til alle dimittender. Nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Figur 23. Betydning af samarbejde med en virksomhed/organisation (n=91) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samarbejdet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i samarbejdet Jeg valgte samarbejdet for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder Samarbejdet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Samarbejdet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse Jeg har anvendt netværk fra samarbejdet i min efterfølgende jobsøgning Samarbejdet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Erfaringerne fra samarbejdet har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Samarbejdet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 54% 43% 41% 30% 81% 81% 81% 79% 76% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvor stor en andel af dimittenderne, der vurderer, at samarbejdet med private eller offentlige virksomheder/organisationer i høj grad eller i nogen grad har haft den givne betydning. Side 28 af 46

30 Udlandsophold Figur 24. Omfang af udlandsophold (n=122, n=54) Anm.: Øverste spørgsmål er stillet til alle dimittender. Nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold under uddannelsen. Figur 25. Betydning af udlandsophold (n=54) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Udlandsophold var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv Udlandsophold gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i udlandsophold Jeg valgte udlandsophold for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder Udlandsophold betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Udlandsophold gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Udlandsophold gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på Erfaringerne fra udlandsophold har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Jeg har anvendt netværk fra udlandsophold i min efterfølgende jobsøgning 61% 50% 42% 41% 28% 96% 89% 87% 87% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet afkrydse flere svarmuligheder. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvor stor en andel af dimittenderne, der vurderer, at udlandsopholdet i høj grad eller i nogen grad har haft den givne betydning. Side 29 af 46

31 Studenterpolitik mv. Figur 26. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende (n=122, n=57) Anm.: Øverste spørgsmål er stillet til alle dimittender. Nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i de nævnte aktiviteter. Figur 27. Betydning af frivillig aktivitet på uddannelsen (n=57) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Frivillig aktivitet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik på min uddannelse Jeg har anvendt netværk fra frivillig aktivitet i min efterfølgende jobsøgning Frivillig aktivitet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv Jeg valgte frivillig aktivitet for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder Frivillig aktivitet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i frivillig aktivitet Frivillig aktivitet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Frivillig aktivitet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på Erfaringerne fra frivillig aktivitet har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse 39% 35% 26% 19% 18% 18% 9% 7% 58% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvor stor en andel af dimittenderne, der vurderer, at deres frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende i høj grad eller i nogen grad har haft den givne betydning. Side 30 af 46

32 3.3 Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Tabel 13. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Krydstabuleret med hvilken differentiering dimittenderne har gennemført på deres kandidatuddannelse Hestedifferentiering Familiedyrssygdomme Besætningssundhed One Health Biomedicin Alternativ differentiering Antal I alt Procent Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit kandidatspeciale Jobbet ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse, men ikke i direkte forlængelse af mit kandidatspeciale Jobbet kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men ligger uden for det traditionelle fagområde for mit fag Der er ingen faglig forbindelse mellem min uddannelse og mit nuværende job 31% 21% 39% - 26% 29% 29 29% 45% 68% 44% 100% 58% 64% 56 55% 24% 11% 11% - 11% 7% 14 14% - - 6% - 5% - 2 2% Ved ikke/ønsker ikke at oplyse I alt % Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende, selvstændige og ledige har ikke fået stillet spørgsmålet. Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Figur 28. I hvilken grad mener du, at din uddannelse har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=133) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Side 31 af 46

33 Figur 29. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (n=119) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Dimittenderne har haft mulighed for at angive flere svar. Side 32 af 46

34 Fritekstsvar: I dimittendernes fritekstsvar til ovenstående spørgsmål efterspørges især større fokus på tilegnelse af klinisk og praktisk erfaring (11 ud af 22 kommentarer) samt undervisning i kommunikation og klienthåndtering (4 ud af 22 kommentarer). Samspil mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Figur 30. I hvilken grad har du tilegnet dig følgende kompetencer gennem din uddannelse? + I hvilken grad, mener du, bliver følgende kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet? Filtreret på underbranche med dimittender ansat i en klinisk praksis (n=77) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Teoretisk viden inden for mit fagområde Metodisk viden inden for mit fagområde Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller Evne til at formidle skriftligt Evne til at formidle mundtligt Evne til at arbejde kreativt og innovativt Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper Evne til at arbejde projektorienteret Evne til at arbejde selvstændigt Praktisk eksperimentalt arbejde Evne til at tilegne mig ny viden Fremmedsprogsfærdigheder Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger IT-færdigheder Generel forretningsforståelse Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation Formidle faglig viden med engagerende virkemidler 20% 20% 12% 5% 5% 21% 95% 96% 81% 95% 75% 55% 66% 60% 68% 38% 97% 51% 49% 69% 55% 36% 75% 97% 74% 70% 96% 97% 42% 57% 88% 81% 51% 65% 53% 51% 56% 61% Tilegnelse (andel af i nogen + i høj grad tilegnet) Efterspørgsel (andel af i nogen + i høj grad efterspurgt) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde og selvstændige. Ph.d. studerende er ikke inkluderet i denne krydstabulering Side 33 af 46

35 Figur 31. I hvilken grad har du tilegnet dig følgende kompetencer gennem din uddannelse? + I hvilken grad, mener du, bliver følgende kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet? Filtreret på underbranche med dimittender, der ikke er ansat i en klinisk praksis (n=24) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Teoretisk viden inden for mit fagområde Metodisk viden inden for mit fagområde Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller Evne til at formidle skriftligt Evne til at formidle mundtligt Evne til at arbejde kreativt og innovativt Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper Evne til at arbejde projektorienteret Evne til at arbejde selvstændigt Praktisk eksperimentalt arbejde Evne til at tilegne mig ny viden Fremmedsprogsfærdigheder Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger IT-færdigheder Generel forretningsforståelse Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation Formidle faglig viden med engagerende virkemidler 8% 0% 0% 92% 79% 79% 83% 33% 92% 79% 92% 71% 92% 54% 100% 25% 83% 42% 96% 50% 88% 100% 96% 71% 75% 100% 96% 54% 79% 88% 92% 92% 71% 67% 63% 63% 29% 67% Tilegnelse (andel af i nogen + i høj grad tilegnet) Efterspørgsel (andel af i nogen + i høj grad efterspurgt) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde og selvstændige. Ph.d.-studerende er ikke inkluderet i denne krydstabulering. Side 34 af 46

36 Tilegnelse af EAVE s Dag 1-kompetencer Figur 32. I hvilken udstrækning vurderer du, at du gennem uddannelsen har tilegnet dig følgende EAEVE's Dag 1- kompetencer inden for generel professional skills and attributes? (n=133) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Have a basic knowledge of the veterinary service 89% Understand the importance for a commitment to continuing education and training throughout one s professional life 88% Be aware of the ethical responsibilities of the veterinarian in relation to individual animal care and client relations Act in a professional manner with regard to the veterinarian s professional and legal responsibilities in relation to the ethical codes of the appropriate regulatory bodies Prepare clear case reports and maintain patient records in a form satisfactory to colleagues and understandable by the public Be aware of personal limitations, and demonstrate awareness of when and how to seek professional advice and assistance 87% 83% 78% 78% Work effectively in a multi-disciplinary team 74% Communicate effectively with clients, the lay public, professional colleagues and responsible authorities Be willing to use one s professional capabilities to contribute to the advancement of veterinary knowledge in order to improve the veterinary practice Be aware and respond appropriately to the economic and emotional climates in which the veterinarian operates 69% 64% 58% Be able to cope with uncertainty and adapt to change 56% Have an elementary knowledge of the organisation and management of a veterinary practice 32% Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken andel af dimittenderne, der vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig de nævnte kompetencer gennem uddannelsen. Side 35 af 46

37 Figur 33. I hvilken udstrækning vurderer du, at du gennem uddannelsen har tilegnet dig følgende EAEVE's Dag 1- kompetencer inden for underpinning knowledge and understanding? (n=129) 0% 20% 40% 60% 80% 100% The aetiology, pathogenesis, clinical signs, diagnosis and treatment of the common diseases and disorders that occur in the common domestic species in the EU The principles of disease prevention and the promotion of health and welfare 92% 92% The sciences on which the activities of veterinarians are based 91% The structure and functions of healthy animals and their husbandry 90% Veterinary public health issues including zoonoses 87% How to evaluate evidence 85% Research methods and the contribution of basic and applied research to all aspects veterinarian science Medical legislation and guidelines on responsible use of medicines as applied in the member states Legislation in relation to the welfare (including transport) of animals and notifiable diseases 81% 77% 74% Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken andel af dimittenderne, der vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig de nævnte kompetencer gennem uddannelsen. Side 36 af 46

38 Figur 34. I hvilken udstrækning vurderer du, at du gennem uddannelsen har tilegnet dig følgende EAEVE's Dag 1- kompetencer inden for practically-based veterinary competences? (n=128) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Correctly apply principles of aseptic surgery 96% Obtain an accurate and relevant history of animals and their environment 95% Perform a complete clinical examination 95% Safely perform sedation, general and regional anaesthesia, and access and control pain Handle and restrain an animal safely and ethically correctly, and instruct others in performing these Techniques 87% 85% Advise on, and administer appropriate treatment Recognize when euthanasia is necessary and perform it humanely, using appropriate method, whilst showing sensitivity to the feelings of owners Collect, preserve and transport samples, perform standard laboratory tests and interpret results 84% 83% 79% Correctly apply principles of sterilization of surgical equipment 77% Assess correctly the nutritional status of an animal and be able to advise the client on principles of husbandry and feeding 74% Assess and implement basic health and welfare records 72% Access the appropriates sources of data on licensed medicines 69% Follow correct procedures after diagnosing notifiable, reportable and zoonotic diseases Perform a basic gross post mortem examination, record details, sample tissues, store and transport them Attend all common domestic animal species in an emergency and perform basic first aid Perform ante and post mortem inspection of food animals and correctly identify conditions affecting the quality and safety of products of animal origin Use radiographic, ultrasonic, and other technical equipment which can be used as a diagnostic aid, in accordance with current regulations Carry out Certification correctly 66% 66% 63% 59% 57% 48% Side 37 af 46

39 Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken andel af dimittenderne, der vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad har tilegnet sig de nævnte kompetencer gennem uddannelsen. Fritekstsvar: Til spørgsmålet om, hvorvidt der er relevante faglige kompetencer ud over de ovennævnte dag 1-kompetencer, som uddannelsen ikke giver dem, svarer flere dimittender, at de mangler kompetencer i klinisk kirurgi (15 ud af 51 kommentarer) og generelt mere hands on -erfaring (11 ud af 51 kommentarer). Dimittenderne efterspørger desuden kompetencer i at håndtere dyreejere (12 ud af 51) og kommunikationskompetencer (11 ud af 51). 3.4 Dimittendernes vurdering af kandidatuddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Figur 35. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? (n=127) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Figur 36. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? (n=127) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. En enkelt dimittend svarer Andet, og specificerer i fritekstfeltet, at vedkommende har brugt en bachelor i veterinærmedicin som adgangsgrundlag, men at vedkommende påbegyndte denne bachelor, dengang veterinærmedicinstudiet varede 6 år. Side 38 af 46

40 Figur 37. Du har angivet, at du har brugt en bacheloruddannelse fra KU som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse. Hvilken? (n=125) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, som har svaret, at de har brugt en bacheloruddannelse fra KU som adgangsgrundlag til kandidatuddannelsen. En enkelt dimittend svarer, at vedkommende har brugt en bacheloruddannelse i tysk som adgangsgrundlag til kandidatuddannelsen. Det er ikke muligt at blive optaget på kandidaten i veterinærmedicin med en bachelor i tysk, så dette svar må tolkes som en fejlindtastning. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 38. I hvilken grad oplevede du faglig progression undervejs i din kandidatuddannelse? (n=xx) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Figur 39. I hvilken grad oplevede du, at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din kandidatuddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=127) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på uens arbejdsbelastning fremhæver dimittenderne MKR-kurserne som en særligt stor arbejdsbelastning, der gjorde kandidatopstarten hård (14 ud af 44 kommentarer). De senere differentieringskurser på kandidatuddannelsen beskrives som mindre belastende i sammenligning med MKR. Klinikrotationer fremhæves også som perioder med meget skiftende arbejdsbelastning (6 ud af 44 kommentarer). Side 39 af 46

41 Figur 40. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=127) Anm.: Spørgsmålene er stillet til alle dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på elementer, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, fremhæver dimittenderne, at der var afsat for lidt tid til klinikundervisning (10 ud af 19 kommentarer). Desuden nævner nogle dimittender, at deres udbytte af klinikundervisningen på universitetshospitalerne blev begrænset af, at problemstillingerne på universitetshospitalerne var langt fra virkeligheden (3 ud af 19 kommentarer), og at der var for mange studerende om for få faciliteter (2 ud af 19 kommentarer). Figur 41. I hvilken grad har du oplevet, at uddannelseselementer på din kandidatuddannelse var realistisk planlagt? (n=127) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på urealistisk planlagte uddannelseselementer fremhæver flere dimittender den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen, og hvad man som studerende forventes at nå af forberedelse ved siden af undervisningen (10 ud af 35 kommentarer). Et eksempel på urealistisk tilrettelæggelse af undervisning: Klinisk undervisning og forelæsninger fra 7.30 til kl med forventning om, at de studerende læser 150 sider til den følgende dag. MKR-kurserne nævnes ligeledes som et urealistisk planlagt uddannelseselement (5 ud af 35 kommentarer), samt at der er afsat for lidt tid i klinikken og til praktisk erfaring (5 ud af 35 kommentarer). Side 40 af 46

42 Figur 42. I hvilken grad vurderer du, at elementer i kandidatuddannelsen har fremmet et normeret studieforløb? (n=127) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på elementer, der virker forsinkende, fremhæver dimittenderne selve blokstrukturen. Blokstrukturens hyppige eksamensperioder bidrager til et kontinuerligt pres på de studerende, og flere oplever ikke at kunne nå at sætte sig tilstrækkeligt ind i det store pensum på den tid, der er til rådighed (8 ud af 31 kommentarer). Dumper man en eksamen, igangsættes en ond cirkel, hvor forberedelserne til reeksamen går ud over forberedelserne til den næste ordinære eksamen (6 ud af 31 kommentarer). MKRkurserne fremhæves ligeledes som et forsinkende element (6 ud af 31 kommentarer). Mulighed for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser Figur 43. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for (n=127) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på, hvordan tilrettelæggelsen af uddannelsen ikke understøtter normeret gennemførsel, fremhæver dimittenderne, at uddannelsens elementer er fastlagt fra start til slut, og der således ikke er nogen fleksibilitet (20 ud af 76 kommentarer). Hvis man som studerende ønsker at dygtiggøre sig via praktik (22 ud af 76 kommentarer) eller udlandsophold (18 ud af 76 kommentarer), og ikke formår at få indpasset disse i ferierne, vil det medføre forsinkelse. Dimittenderne peger desuden på uddannelsens komprimerede struktur med gennemgående høj arbejdsbelastning og tidspres som et forhold, der ikke understøtter normeret gennemførsel (19 ud af 76 kommentarer). Blokstrukturen fremhæves atter som en del af problemet (7 ud af 76 kommentarer). Dimittenderne mangler tid til fordybelse / tilstrækkelig forberedelse (12 ud af 76 kommentarer). Dumper man en eksamen, eller Side 41 af 46

43 løber ind i sygdom eller andre livsbegivenheder, er det ifølge dimittenderne svært at undgå studietidsforlængelse (11 ud af 76 kommentarer). Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Figur 44. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer? (n=126) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på, hvor undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer kan øges, fortæller dimittenderne, at flere undervisere ikke har blik for, hvad der er vigtigt at lære i forhold til et arbejdsliv uden for universitetet (5 ud af 29 kommentarer). Dimittenderne nævner desuden manglende engagement fra undervisere som en udfordring i forhold til at skabe et gunstigt læringsmiljø (5 ud af 29 kommentarer). En anden pædagogisk problemstilling er ifølge dimittenderne en hård tone fra underviserne til de studerende i klinikken (5 ud af 29 kommentarer). Side 42 af 46

44 3.5 Bachelordimittendernes beskæftigelse Figur 45. Hvad er din nuværende jobsituation? Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=154) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. De 112 BA-dimittender, som er indskrevet på en fuldtidsuddannelse, er alle indskrevet på en kandidatuddannelse. 1 dimittend er indskrevet på Danmarks Tekniske Universitet, mens de resterende 111 dimittender er indskrevet på Københavns Universitet. 3.6 Dimittendernes vurdering af bacheloruddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Figur 46. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? (n=152) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Figur 47. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din bacheloruddannelse? (n=152) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Side 43 af 46

45 Figur 48. I hvilken grad oplevede du, at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din bacheloruddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=152) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Fritekstsvar: Dimittenderne fremhæver, at undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt så presset, at arbejdsbelastningen konstant er for høj (22 ud af 72 kommentarer). Eksempler på for høj arbejdsbelastning er ifølge dimittenderne at skulle bruge timer om ugen på undervisning og forberedelse, eller at have undervisning fra og skulle finde tid til forberedelse derudover. Dimittenderne oplever, at den pressede tilrettelægning af undervisningen fordrer forhastet udenadslære, og de savner tid til fordybelse (9 ud af 72 kommentarer). Blokstrukturen vurderes at bidrage til problemet (7 ud af 72 kommentarer). Desuden påpeger flere dimittender, at kursers arbejdsbelastning varierer uafhængigt af ECTS-normeringen (20 ud af 72 kommentarer). Farmakologi vurderes at have en væsentligt større arbejdsbelastning end mikrobiel fødevaresikkerhed eller genetik, trods samme ECTS-normering. AF2, Paraklinik og Specialpatologi nævnes også som kurser med særligt tung arbejdsbelastning. Figur 49. I hvilken grad har du oplevet, at bacheloruddannelsens struktur understøtter det samlede mål for læringsudbyttet? + I hvilken grad vurderer du, at bacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet (n=152) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på elementer, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, fremhæver dimittenderne, at der i undervisningen ikke var nok fokus på praktisk erfaring / dag 1-kompetencer (8 ud af 28 kommentarer). Side 44 af 46

46 Figur 50. I hvilken grad har du oplevet, at uddannelseselementer på din bacheloruddannelse var realistisk planlagt? (n=152) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på urealistisk planlagte uddannelseselementer fremhæver dimittenderne den pressede tilrettelægning af undervisningen og eksamen (24 ud af 61 kommentarer), som de oplever fører til udenadslære med fokus på at bestå eksamen, frem for at man som studerende rent faktisk lærer stoffet (25 ud af 61 kommentarer). Blokstrukturen gives også her en del af skylden for at skabe en urealistisk planlagt uddannelse (9 ud af 61 kommentarer). Figur 51. I hvilken grad vurderer du, at elementer i bacheloruddannelsen har fremmet et normeret studieforløb? (n=152) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på elementer i uddannelsen, der virker forsinkende, nævner dimittenderne uddannelsens pressede tilrettelægning uden mulighed for pauser (13 ud af 56 kommentarer) samt reeksaminer og manglende fleksibilitet omkring afviklingen af disse (11 ud af 56 kommentarer). Dimittenderne fremhæver yderligere, at der er for kort tid til at gennemgå for stort et pensum (10 ud af 56 kommentarer) og at blokstrukturen skaber en uhensigtsmæssig høj arbejdsbelastning, hvilket forværrer problemet (7 ud af 56 kommentarer). Side 45 af 46

47 Mulighed for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser Figur 52. I hvilken grad var din bacheloruddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for (n=150) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Fritekstsvar: Som et eksempel på, hvordan tilrettelæggelsen af uddannelsen ikke understøtter normeret gennemførsel, nævner dimittenderne, at uddannelsen er planlagt med et urealistisk højt arbejdspres (52 ud af 102 kommentarer). Nogle dimittender fremhæver de høje dumpeprocenter som et udtryk for, at mængden af stof, der skal læres, ikke er ordentligt afstemt med den tid, der er til rådighed (12 ud af 102 kommentarer). Hvis de studerende derudover ønsker at dygtiggøre sig via praktik (26 ud af 102 kommentarer) eller udlandsophold (25 ud af 102 kommentarer), eller at have et studiejob (13 ud af 102 kommentarer), tager det tid fra den obligatoriske undervisning og forberedelse, hvorfor disse aktiviteter oftest vil medføre, at de studerende bliver forsinkede ift. den normerede studietid. Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Figur 53. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din bacheloruddannelse havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer? (n=148) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle BA-dimittender. Fritekstsvar: Som eksempler på, hvor undervisernes pædagogiske kompetencer kan øges, peger dimittenderne på manglende struktur og overblik til forelæsningerne, herunder især dårlig brug af Power Point-slides (6 ud af 30 kommentarer). Desuden fortæller dimittenderne, at nogle undervisere mangler forståelse for, at nogle nye fagområder kan være svære at tilegne sig som studerende (5 ud af 30 kommentarer). Side 46 af 46