Dimittendundersøgelse 2017

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2017 Kandidatuddannelsen i Medicinalkemi Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende April 2017

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Formålet med undersøgelsen... 3 Datagrundlag... 3 Læsevejledning... 4 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger SAMMENFATNING RESULTATER KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE... 9 Dimittendernes nuværende jobsituation... 9 Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse... 9 Fakta om dimittendernes beskæftigelse... 9 Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB...17 Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED...22 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF KANDIDATUDDANNELSEN I MEDICINALKEMI...30 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Samlet vurdering af uddannelsen METODE OG DATAGRUNDLAG...34 Fakta om dataindsamling Frafald Repræsentativitet på baggrundsoplysninger BILAG A: STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS

3 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra kandidatuddannelsen i medicinalkemi, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober september 2015, og som har været færdige med deres uddannelse i minimum et år. Data er indsamlet i perioden 1. november 8. december 2016 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. I alt har 6 af de 14 inviterede dimittender fra kandidatuddannelsen i medicinalkemi besvaret dimittendundersøgelsen. Ingen dimittender har indsendt en delvis besvarelse. Derudover har en enkelt respondent tilkendegivet ikke at ønske at deltage i undersøgelsen. Det svarer til en samlet svarprocent på 43 %. Da der er tale om en undersøgelse med en meget lille population, må der udvises stor forsigtighed i forhold til fortolkning af data. Tabel 1 (nedenfor) viser en oversigt over datagrundlaget for undersøgelsen. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på kandidatuddannelsen i medicinalkemi Kandidatdimittender Fuldstændig besvarelse 43% (6) Delvis besvarelse 0 Respondenter i alt 43% (6) Frafaldet 14% (1) Har ikke svaret 50% (7) Antal inviterede i alt 14 Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen Læs mere om datagrundlag og repræsentativitet i det afsluttende kapitel 4: Metode og datagrundlag. 3

4 Læsevejledning Rapporten er opdelt i en række kapitler. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner, Kapitel 3 beskriver resultaterne for undersøgelsen og kapitel 4 beskriver metode og datagrundlag. Indholdet i resultatkapitlet uddybes nedenfor: Kapitel 3 Resultater: Fokus er her, hvor det er muligt via det indsamlede data, på dimittendernes jobmæssige situationer samt deres retrospektive vurdering af deres uddannelse minimum et år efter afsluttet kandidatuddannelse. I Kapitel 3.1 redegøres for kandidatdimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, herunder ledighed og fakta om dimittendernes nuværende job. Heri ses også på overgangen til ph.d.-uddannelse. I Kapitel 3.2 ser vi på kandidatdimittendernes vej til job, hvor hurtigt de kommer i job og hvilken betydning studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde o.l. har haft for beskæftigelsen. Kapitel 3.3 præsenterer kandidatdimittendernes vurdering af sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og arbejdsmarkedet. Herunder om dimittenderne mener at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet, og i hvilken grad dimittenderne vurderer at mestre forskellige typer kompetencer, samt om disse kompetencer anvendes i deres arbejdsliv. Kapitel 3.4 viser dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelsen, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl.. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rapportens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at der kun har været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet. Derudover er det ikke fuldkommen stringent hvorvidt ph.d.-studerende har modtaget de samme spørgsmål som andre dimittender, der er i beskæftigelse Antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, angives i denne rapport i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet (n=xx). Derudover indgår spørgsmålsformuleringen. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. Dette er ikke tilfældet i forhold til denne undersøgelse. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige subpopulationer, er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. 4

5 2. Sammenfatning I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne af dimittendundersøgelsen. Den samlede svarprocent på 43% indebærer, at konklusionerne i denne sammenfatning bygger på data fra lidt under halvdelen af de inviterede kandidatdimittender. Da der er tale om en meget lille population, må alle konklusioner tages med et vist forbehold. Dimittenderne er hurtigt i job Alle kandidatdimittenderne i undersøgelsen er i beskæftigelse. Halvdelen af respondenterne er i arbejde, mens den anden halvdel er ph.d.-studerende. To ud af tre dimittender er fastansatte den sidste er ansat i et vikariat. Dimittenderne kommer relativt hurtigt i job. Fire ud af seks dimittender har sikret sig et job, før de er færdige med kandidatuddannelsen, mens resten er i beskæftigelse inden for et år efter dimission. Høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen Som tidligere anført peger undersøgelsens resultater på en høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen. De tre dimittender, der er i gang med en ph.d.-uddannelse, er alle indskrevet ved Københavns Universitet. Bredere jobmuligheder end forventet Medicinalkemi-uddannelsen opfattes typisk som et springbræt til en forskerkarriere. Derfor er det også interessant, at det kun er halvdelen af dimittenderne, der er i gang med en ph.d.-uddannelse, mens de øvrige er blevet ansat i lægemiddelindustrien uden forudgående forskeruddannelse. Dette tilsammen med dimittendernes vurdering af at deres beskæftigelse både ligger indenfor og udenfor det traditionelle fagområde for uddannelsen tyder på, at dimittenderne får en anden type jobs end de havde forstillet sig. Det samme gør det faktum, at der blandt de dimittender, der er i gang med en ph.d.-uddannelse, også er forløb, der er uden for uddannelsens traditionelle fagområde. Dimittendernes nuværende job lever i nogen grad op til deres karriereforventninger 50% af kandidatdimittenderne svarer, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Der er desværre ingen kommentarer fra dimittenderne omkring årsagerne til at karriereforventningerne ikke i højere grad indfries. Jobmål skifter undervejs i uddannelsen Uddannelsesledelsen har tilføjet ekstra spørgsmål til undersøgelsen omkring forventningsindfrielse, og undersøgelsen viser, at 50% af respondenterne inden studiestart forventede at fortsætte med en ph.d.- uddannelse, men det er kun én af disse, der er i gang med en ph.d.-uddannelse på nuværende tidspunkt. De to andre dimittender, der er i gang med ph.d.-uddannelse, havde således ikke forventninger om dette inden studiestart. De to dimittender, der havde forventninger om at fortsætte i en forskeruddannelse, har ikke længere denne målsætning. Jobportal og kontakter på uddannelsen spiller en væsentlig rolle for dimittendernes jobsituation Ud over de traditionelle måder at finde job på, herunder anvendelsen af jobportaler hvilket halvdelen af dimittender angiver som den primære jobkanal finder dimittender fra kandidatuddannelsen i medicinalkemi også beskæftigelse gennem mere uformelle netværk som f.eks. kontakter opnået gennem uddannelsen. Dimittenderne angiver at studiejobs, projektophold m.v. har en forsvindende lille betydning. 5

6 Stærke akademiske kompetencer har betydning for det første job Såvel de rette kontakter som stærke akademiske kompetencer scorer højest (med 83%) i.f.t. hvad der har været afgørende for, at dimittenderne fik det første job. Dernæst kommer det at have skrevet speciale om arbejdsområdet (med 50%). De rette fagspecifikke og personlige kompetencer spiller også en vis rolle, idet 33% af dimittenderne har tilkendegivet at de disse to kompetencer har haft afgørende betydning. Dimittenderne er godt rustede til arbejdsmarkedet, men ønsker mere eksternt samarbejde 67% af dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem godt til arbejdsmarkedet ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). De peger på tre forhold, primært vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet, der vil kunne ruste fremtidige kandidater endnu bedre til arbejdsmarkedet: 1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder og organisationer (83%) 2. Øget grad af opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (50%) 3. Bedre vejledning om private og offentlige virksomheders/organisationers behov (50%) Kursusprogrammet på uddannelsen er tilfredsstillende Dimittenderne er derudover blevet bedt om at vurdere relevansen af en række specifikke kurser, som har været del af uddannelsen. Her er det interessant at bemærke, at mere end halvdelen af dimittenderne har haft gavn af de obligatoriske kurser i deres efterfølgende karriere. Da uddannelsen på det tidspunkt, da dimittenderne var studerende, var opdelt i to retninger, er der ingen af dimittenderne, der har haft mulighed for at tage alle valgfag, og dette forklarer den store andel af dimittender, der angiver ved ikke/ikke relevant. Dette vil ligeledes kunne forklare den lidt lave vurdering af enkelte af de obligatoriske kurser: dimittenderne har i sagens natur vurderet dem ud fra relevansen i.f.t. den efterfølgende karriere. Samspil mellem de på uddannelsen tilegnede kompetencer og anvendelsen på arbejdsmarkedet Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem uddannelsen i medicinalkemi, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv. For fire kompetencer vurderes både tilegnelse og anvendelse højt: 1. Metodisk viden inden for mit fagområde 2. Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper 3. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 4. Evne til at formidle mundtligt For fire af kompetencerne vurderer dimittenderne, at de i stort omfang har tilegnet sig kompetencerne, men at de ikke i ligeså høj grad har anvendt dem: 1. Teoretisk viden inden for mit fagområde 2. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 3. Evne til at tilegne mig ny viden 4. Evne til at arbejde selvstændigt For yderligere 10 kompetencer vurderer dimittenderne, at der er diskrepans mellem tilegnelse og anvendelse af kompetencerne, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse. Det drejer sig om: 6

7 1. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 2. Evne til at formidle skriftligt 3. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 4. Evne til at arbejde projektorienteret 5. IT-færdigheder 6. Formidle faglig viden med engagerende virkemidler 7. Generel forretningsforståelse 8. Fremmedsprogsfærdigheder 9. Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn 10. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation Fagspecifikke metodiske færdigheder og kompetencer er vigtige for nyuddannede Adspurgt om hvilke af en række uddannelsesspecifikke kompetencer, som dimittender finder det vigtigst at en nyuddannet kandidat i medicinkemi besidder, peger de på, at de fagspecifikke metodiske færdigheder og kompetencer bør vægtes højt. Følgende kompetencer vurderes som relevant af 50% eller flere af dimittenderne: 1. Analyse and evaluate methods of synthesis in order to choose an optimal strategy for the synthesis of a target molecule 2. Design, plan and conduct advanced syntheses on the basis of a critical review of articles in international journals and patent literature 3. Explain the key principles used for the rational basis of design and development of new drugs 4. Plan chemical modifications of proteins and estimate the effects. 5. Plan, carry out and report on research and development projects, for example, related to the design and production of new small molecule and macromolecular drugs in cooperation with scientists from other disciplines 6. To use English as a working language Positiv vurdering af den faglige progression, fagligt niveau og uddannelsens opbygning 100% af dimittenderne oplever, at der er faglig progression på kandidatuddannelsen ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Dimittenderne er også tilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet 83% angiver en positiv vurdering af, at undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlag. 83% af dimittenderne vurderer, at kandidatuddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens 66% vurderer, at kandidatuddannelsens struktur understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. Begrænsede muligheder for mobilitet Samtlige dimittender vurderer, at elementerne i uddannelsen har understøttet et normeret studieforløb. De angiver dog også, at det er svært foreneligt med den komprimerede uddannelse at have udenlandsophold og praktikophold som del af uddannelsen. 7

8 Tilfredsstillende mulighed for specialisering og valgfag Dimittenderne vurderer mulighederne for at integrere valgfag og specialisering i uddannelsen som gode. Da kandidatuddannelsen er tilrettelagt med fokus på valgfag og specialisering, er dette et forventeligt, om end positivt resultat. Begrænset tilfredshed med arbejdsbelastningen henover de enkelte semestre Kun 50% dimittenderne svarer, at arbejdsbelastningen i 'høj' eller 'nogen' grad er jævnt fordelt henover uddannelsen, mens 17% angiver, at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen 'i mindre grad' har været jævnt fordelt over tid. Undersøgelsens fritekstkommentarer peger på korte tidsfrister og manglende forventningsafstemning som en mulig årsag til dette, men det kan ikke konkluderes endeligt på grund af det spinkle datagrundlag. Undervisernes faglige niveau vurderes meget højt; nogle underviseres pædagogiske kompetencer kunne forbedres en smule Dimittenderne har afslutningsvis vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer, idet alle dimittender vurderer, at underviserne besidder de tilstrækkelige faglige kompetencer ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Den parallelle andel af positive vurdering af de pædagogiske kompetencer er 83%. De bedste ting ved kandidatuddannelsen i medicinalkemi Dimittenderne fremhæver følgende frem ting ved uddannelsen som de bedste: 1) Gode undervisere 2) Mulighederne for forskning og publicering 3) Mulighederne for specialisering 4) Fokus på det praktiske arbejde i laboratoriet 5) Gode muligheder for samarbejde, også på tværs af fagligheder De tre ting, der med fordel kan forbedres ved kandidatuddannelsen i medicinalkemi Adspurgt om hvilke ting ved uddannelsen, der med fordel kan forbedres, fremhæver dimittenderne især øget viden om karrieremuligheder, en bedre introduktion omkring deadlines overfor internationale studerende samt øget integration mellem danske og internationale studerende. 8

9 3. Resultater 3.1. Kandidaternes beskæftigelse Dette kapitel omhandler kandidatdimittendernes beskæftigelse minimum ét år efter de har afsluttet deres uddannelse. Dimittendernes nuværende jobsituation 50% af dimittenderne er i arbejde, mens 50% er i gang med en ph.d. uddannelse (se figur 1, nedenfor). Ingen af dimittenderne i undersøgelsen er ledige. Vores udsøgning af kontaktinformationer til distribution af undersøgelsen giver tydelig indikation af at denne situation også gælder de dimittender, der har fravalgt at deltage i undersøgelsen: de er i job eller i gang med en ph.d.-uddannelse. Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=6) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Tre dimittender fra kandidatpopulationen angiver at være ph.d. studerende (50%) (se figur 1, ovenfor). Alle tre er indskrevet ved Københavns Universitet. Ud fra udsøgningen af respondenter har vi dog konstateret, at flere af de respondenter, der har fravalgt at deltage i undersøgelsen, er ph.d.-studerende i udlandet. Fakta om dimittendernes beskæftigelse 67% (svarende til 2 personer) af dimittenderne er fastansat, mens 33% (svarende til 1 person) er ansatte i vikariater (figur 2, nedenfor). 9

10 Figur 2. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 3 (nedenfor) viser en oversigt over dimittendernes mobilitet i forbindelse med ansættelse. To kandidatdimittender (67%) arbejder p.t. på arbejdspladser i Region Hovedstaden, mens én kandidatdimittend (33%) arbejder i Region Sjælland. Da populationen er så lille, som det er tilfældet, kan der ud fra dette ikke konkluderes noget omkring graden af mobilitet. Figur 3. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Ser vi på hvilken sektor, dimittender fra kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab opnår ansættelse inden for se (figur 4), fremgår det, at alle dimittender, der er i job, er ansat inden for den private sektor. 10

11 Figur 4. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Én underbranche inden for den private sektor er aftager for alle dimittenderne, som har angivet at være i arbejde (uden ph.d. studerende): Medicin-/biotek-/medicoindustrien, hvor 100% af dimittenderne er ansat (se figur 5, nedenfor). Da 50% af dimittenderne er ph.d.-studerende, må universitetsverdenen formodes at være den øvrige primære aftager. Spørgsmålet er dog ikke stillet til de ph.d.-studerende, der indgår i undersøgelsens population. Figur 5. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Interessant i denne sammenhæng er det at medtage figur 6 og 7 (næste side), der viser inden for hvilke områder, at dimittendernes beskæftigelse fordeler sig. Figur 6 viser hvilke arbejdsopgaver, dimittenderne er beskæftiget indenfor, og her er det interessant at bemærke, at det er arbejdsopgaver, der omhandler udviklingsarbejde, analyse og dokumentation. 11

12 Figur 6: Hvor megen tid bruger du på disse jobfunktioner? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 12

13 I forhold til den del af dimittendgruppen, der er ph.d.-studerende, peger undersøgelsens resultater (illustreret i figur 7, nedenfor) på karrieremuligheder inden for eget fagområde såvel som inden for beslægtede områder Figur 7: Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din ph.d.? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i i gang med en ph.d.-uddannelse I forhold til hvorvidt dimittenderne ansættes inden for akademisk overenskomst, viser figur 8 (nedenfor) at det varierer hvorvidt dimittenderne er ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori. Igen er det vigtigt at huske på den usikkerhed, som den meget lille population giver, og dimittendernes mulighed for selv at angive stillingsbetegnelse og ansættelsessted viser, at der ikke er grund til bekymring i.f.t. hvorvidt dimittenderne ansættes under niveau. Se bilag a for detaljer omkring stillingsbetegnelse og ansættelsessted. Figur 8. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 9 (næste side) viser gennem hvilke kanaler, kandidatdimittenderne fandt deres nuværende job. Heraf fremgår det, at 'Jobportaler' er den primære kanal for dimittendernes nuværende job; 100% angiver at de fandt deres nuværende job via en jobportal. En af disse dimittender angiver dog også at kontakter på uddannelsen har været relevant. 13

14 Figur 9. Hvordan fandt du dit nuværende job? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse flere svarmuligheder. Undersøgelsens resultater viser således, at dimittenderne fra kandidatuddannelsen i medicinalkemi er i job inden for relevante fagområder og på relevant niveau, men også at uddannelsen giver en bredde i forhold til karrieremæssige muligheder, hvilket er meget positivt. 14

15 Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger Dimittenderne er også blevet bedt om at vurdere, om deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Til dette svarer 50%, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til deres karriereforventninger. Kun én dimittend (svarende til 17%) svarer, at det nuværende job ikke lever op til karriereforventningerne, mens den resterende del af populationen svarer at de ikke har haft nogen forventninger eller ikke ved det/ikke ønsker at oplyse det. Se figur 10 (nedenfor). Figur 10. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittendernes vurdering af oplevet forventningsindfrielse er et område, der har haft studieledelsens bevågenhed, og studiet har derfor tilføjet ekstra spørgsmål omkring i hvilket omfang dimittenderne forventede at fortsætte med en ph.d.-uddannelse efter afsluttet kandidatuddannelse. Dette var tilfældet i høj grad for tre respondenters vedkommende, mens det kun gjorde sig gældende i mindre grad eller slet ikke for yderligere tre respondenters vedkommende (se figur 11, nedenfor). Figur 11. I hvilken grad forventede du at fortsætte med en ph.d.-uddannelse, da du startede på studiet? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende Ud af undersøgelsens respondenter er det tre af dimittenderne, der er ph.d.-studerende resten er i job. De dimittender, der ikke er i gang med en ph.d.-uddannelse, er derfor blevet spurgt om i hvilken grad at det stadig er deres mål at blive ph.d.-studerende. Undersøgelsen viser (se figur 12), at dette ikke er tilfældet. 15

16 Figur 12. I hvilken grad er det stadig dit mål at blive ph.d.-studerende? (n=2) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Når vi foretager en krydstabulering mellem nuværende status og forventninger om at fortsætte med en ph.d.- uddannelse efter afsluttet kandidatuddannelse (ikke illustreret), er det interessant at bemærke, at det kun er en af de tre respondenter, der forventede at fortsætte med forskeruddannelse, der har gjort dette på nuværende tidspunkt. De to andre respondenter, der er i gang med en ph.d.-uddannelse, havde ikke forventninger om dette ingen påbegyndt uddannelse. Selv om der er tale om et meget begrænset antal respondenter at foretage konklusioner ud fra, er dette faktum interessant, fordi det stiller spørgsmålstegn ved uddannelsens rygte som udelukkende møntet på videre forskeruddannelse. Tværtimod viser disse resultater en højere grad af fleksibilitet end forventet, hvilket af studieledelsen opleves som positivt. Uddannelsen er således dels et springbræt til ph.d.- uddannelsen, men der uddannes i lige så høj grad dimittender, for hvem uddannelsen er et springbræt til et job inden for medicinalkemi-branchen uden forudgående ph.d.-uddannelse. Dette kan være vigtigt at tydeliggøre i.f.t. den videre rekruttering til uddannelsen, da dette kan gøre den mere attraktiv. 16

17 3.2 Kandidatdimittendernes vej til job Mens det forrige kapitel (kapitel 3.1) omhandlede dimittendernes nuværende job, ser vi i dette kapitel på kandidatdimittendernes første job, herunder hvor lang tid der gik, før de kom i job, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning og hvilke faktorer, der er afgørende for, at man som nyuddannet får første job. Dimittendernes første job Hovedparten af dimittenderne (67%) kom i job inden afsluttet uddannelse, og af dem, der var ledige efter afsluttet uddannelse, kom 17% (svarende til en person) i job indenfor 3 måneder efter dimissionen, mens andre 17% (svarende til en person) kom i job indenfor 7-12 måneder (se figur 13, nedenfor). Figur 13. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. En enkelt af dimittenderne påbegyndte sin jobsøgningen inden påbegyndelsen af specialet, mens yderligere 2 dimittenderne påbegyndte jobsøgningen inden aflevering af specialet. De øvrige 3 dimittender (50%) ventede med at søge job til efter aflevering af speciale eller beståelsen af dette (se figur 14, nedenfor). Disse tal er ikke overraskende, idet uddannelsen i så høj grad er målrettet mod en videre forskerkarriere. Figur 14. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige. Dimittenderne, som er i arbejde, er blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, har været afgørende for, at de fik det første job efter dimission (figur 15, næste side). 17

18 Figur 15. Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er kun stilles til dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. De tre faktorer, som flest dimittender vurderer som afgørende for deres første ansættelse, er: Hhv. rette akademiske kompetencer (83%) og de rette kontakter (83%) Specialeskrivning inden for arbejdsområdet (50%) Hhv. de rette fagspecifikke kompetencer (33%) og de rette personlige kompetencer (33%) Ingen af dimittenderne anfører erfaringer fra studiejob som afgørende. Erfaringer fra praktik- eller projektsamarbejde samt gode karakterer har ligeledes ifølge dimittenderne mindre betydning (17%). 18

19 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse I dette afsnit ser vi på, hvilken betydning henholdsvis studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde og lign. har haft for dimittendernes beskæftigelse. Studiejob Figur 16 (nedenfor) viser, at 67% af dimittenderne har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, og at ingen af disse efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Figur 16. Omfang af studiejob (n=6, n=4) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Adspurgt om hvilken betydning, det at have et studiejob giver den enkelte (se figur 17), angives en række forhold som relevante i høj grad eller i nogen grad. Data viser, at studiejobs ikke er fagligt relevante. Figur 17. Betydning af studiejobs (n=4) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Studiejobbet var relevant i forhold til mit fremtidige arbejdsliv Studiejobbet gav mig en række kompetencer, som jeg ikke fik på min uddannelse Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i studiejobbet Erfaringerne fra studiejobbet har haft indflydelse på sammensætningen af min uddannelse Jeg har anvendt netværk fra studiejobbet i min efterfølgende jobsøgning Studiejobbet gav mig viden og forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Studiejobbet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke var opmærksom på Studiejobbet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i jobsøgning Jeg valgte studiejobbet for at forbedre mine job- og uddannelsesmuligheder 25% 25% 25% 0% 25% 25% 0% 25% 25% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 19

20 Samarbejde med private eller offentlige virksomheder/organisationer Blandt dimittenderne har 17% (svarende til én person) været i ikke-obligatorisk praktik, haft projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Denne person har ikke efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor vedkommende var i ikkeobligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde. (Se figur 18, nedenfor). Figur 18. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=6, n=1) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Da der kun er tale om én respondent, medtages ikke data for vurderingen af betydningen af dette ophold, jf. KU s retningslinjer for offentliggørelse af data for dimittendundersøgelser. Udlandsophold Ingen af dimittenderne fra uddannelsen i medicinalkemi har været på udenlandsophold (se figur 19, nedenfor). Dette opfattes ikke som problematisk af studieledelsen, da der er tale om en engelsksproget kandidatuddannelse, der rekrutterer udenlandske studerende. Det at komme til Danmark er således at betragte som et udlandsophold for den enkelte i forhold til vedkommendes oprindelige baggrund. Figur 19. Omfang af udlandsophold undervejs i uddannelse (n=6) Studenterpolitik mv. Figur 20 (nedenfor) viser, at mere end halvdelen af dimittenderne (67%) har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Kun 25% (svarende til en person) af disse vurderer dog at sådanne aktiviteter har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. 1 1 Bemærk igen, at spørgsmålet om betydningen af studenterpolitik o.l. omhandler, hvorvidt dimittenderne mener, at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og ikke hvorvidt de har fået job via studenterpolitisk aktivitet mv. 20

21 Figur 20. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktivitet og lignende ( n=4) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Da kun én respondent har vurderet at frivilligt studenterpolitisk arbejde el. lign har givet kompetencer, der har spillet en rolle for vedkommendes jobsituation, kan vi ikke offentliggøre vurderingen af hvilke kompetencer, dette arbejde har givet som supplement til uddannelsen. Samlet set viser undersøgelsen, at studiejobs, projektophold, udlandsophold, studenterpolitisk aktivitet under studiet m.v. ikke er blevet prioriteret af dimittenderne fra kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Den lave prioritet af dette kan selvfølgelig skyldes personligt forhold, men også virksomhedsspecifikke politikker samt generelle arbejdsmarkedspolitiske forhold kan spille en rolle for prioriteringen af dette. I det omfang, dimittenderne har haft studiejobs, kan det formentlig skyldes at cirka halvdelen af dimittenderne på uddannelsen er udenlandske statsborgere, og at der for ikke-europæiske statsborgere er et krav om minimum 10 timers erhvervsarbejde om måneden forbundet med retten til at modtage SU 2, hvilket ligeledes kan medvirke til at forklare andelen af dimittender med erhvervsarbejde trods et komprimeret skema. 2 tilgået

22 3.3. Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Et helt centralt element i uddannelserne ved Københavns Universitet er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet og giver dem de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En væsentlig del af formålet med Københavns Universitets dimittendundersøgelser er derfor at indsamle viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Dette inkluderer dimittendernes vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de kompetencer, som dimittenderne oplever at anvende i deres arbejdsliv, og de kompetencer som de mener at have tilegnet sig på kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Da antallet af respondenter i undersøgelsen er så lille, er det svært at vurdere den faglige sammenhæng mellem uddannelse og job for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Det kan dog konkluderes (se figur 21, nedenfor), at der ikke er en direkte kobling mellem specialet og det efterfølgende job. Figur 21. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=3) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? I alt 67% af dimittenderne mener 'i høj grad' og 'i nogen grad' at kandidatuddannelsen i medicinalkemi har rustet dem til arbejdsmarkedet. To dimittender mener at uddannelsen 'i mindre grad' har rustet vedkommende til arbejdsmarkedet (se figur 22, nedenfor). Figur 22. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Relevant i denne sammenhæng er dimittendernes vurdering af de kurser, de har haft som del af kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Disse fremgår af figur 23 (næste side). 22

23 Figur 23. Angiv i hvilken grad du i din efterfølgende karriere har haft gavn af de følgende obligatoriske fra din uddannelse i medicinalkemi (hvis du deltog i kurserne) (n=6) Obligatoriske kurser: Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Anm: Studieordningsrevisioner har gjort at ikke alle dimittender har fået tilbudt de samme kurser Figur 24. Angiv i hvilken grad du i din efterfølgende karriere har haft gavn af de valgfrie kurser fra din uddannelse i medicinalkemi (hvis du deltog i kurserne) (n=6) Valgfrie kurser: Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Anm: Studieordningsrevisioner har gjort at ikke alle dimittender har fået tilbudt de samme kurser Her er det interessant at bemærke, at mere end halvdelen af dimittenderne vurderer at have haft gavn af de obligatoriske kurser i forbindelse deres efterfølgende jobs. Enkelte kurser vurderes dog lavere end de øvrige obligatoriske kurser, hvilket kan skylds det faktum at uddannelsen er opdelt i flere specialiseringsretninger, som efterfølgende giver meget forskelligartet beskæftigelse. Obligatoriske kurser vil derfor let kunne opleves som mere eller mindre relevante alt efter specialiseringsretning. Dimittenderne er derudover blevet bedt om at vurdere, hvordan de mener, Københavns Universitet kan blive endnu bedre til at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Figur 25 (næste side) viser en samlet oversigt over dimittenderne svar. Generelt bliver aspekter vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet særligt fremhævet af dimittenderne som et konkret område, der ville kunne ruste dem bedre til arbejdsmarkedet. Det gælder især disse tre aspekter: 23

24 1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i uddannelsen (83%, n=59) 2. Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (50%, n=3) 3. Bedre vejledning om private og offentlige virksomheders/organisationers behov (50%, n=3) En del dimittenderne angiver også, at en øget grad af tværfaglighed, flere metode/redskabsfag samt erhvervsorienteret undervisning vil være noget, der kunne ruste dem endnu bedre til arbejdsmarkedet. 24

25 Figur 25. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittenden har haft mulighed for at angive flere svar. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. 25

26 Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere generiske 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem kandidatuddannelsen, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv (se figur 26, nedenfor). Figur 26. 'I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=6) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Teoretisk viden inden for mit fagområde (n=6, n=6) Metodisk viden inden for mit fagområde (n=6, n=6) Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer (n=6, n=6) Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller (n=6, n=6) Evne til at formidle skriftligt (n=6, n=6) Evne til at formidle mundtligt (n=6, n=6) Evne til at arbejde kreativt og innovativt (n=6, n=6) Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper (n=6, n=6) Evne til at arbejde projektorienteret (n=6, n=6) Evne til at arbejde selvstændigt (n=6, n=6) Praktisk eksperimentalt arbejde (n=6, n=6) Evne til at tilegne mig ny viden (n=6, n=6) Fremmedsprogsfærdigheder (n=6, n=6) Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger (n=6, n=6) IT-færdigheder (n=6, n=6) Generel forretningsforståelse (n=6, n=6) Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn (n=6, n=6) Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation (n=6, n=6) Formidle faglig viden med engagerende virkemidler (n=6, n=6) 0% 0% 0% 0% 17% 17% 17% 33% 33% 33% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 67% 83% 83% 83% 83% 100% Tilegnelse (andel af i nogen + høj grad tilegnet) Efterspørgsel (andel af i nogen + høj grad anvendt) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 26

27 Ser vi på dimittendernes vurdering af de 19 kompetencers tilegnelse og anvendelse (se figur 25, forrige side), fremstår fire kompetencer, der både opleves som anvendte i dimittendernes arbejdsliv og som tilegnet via uddannelsen. Det drejer sig om: Tilegnelse Anvendelse 1. Metodisk viden inden for mit fagområde 67% 67% 2. Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper 67% 67% 3. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 67% 67% 4. Evne til at formidle mundtligt (n=6, n=6) 67% 67% Fem øvrige kompetencer har ligeledes en høj vurdering af både anvendelse og tilegnelse, men for disse er tilegnelsen faktisk højere end anvendelsen. Det drejer sig om: Tilegnelse Anvendelse 1. Teoretisk viden inden for mit fagområde 100% 67% 2. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 83% 67% 3. Evne til at tilegne mig ny viden 83% 67% 4. Evne til at arbejde selvstændigt 83% 67% 5. Praktisk eksperimentalt arbejde 83% 50% For yderligere 10 kompetencer oplever dimittenderne diskrepans mellem den vurderede anvendelse og tilegnelsen af kompetencen under uddannelsen, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 67% 50% 2. Evne til at formidle skriftligt 67% 50% 3. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 67% 50% 4. Evne til at arbejde projektorienteret 67% 50% 5. IT-færdigheder 33% 17% 6. Formidle faglig viden med engagerende virkemidler 50% 17% 7. Generel forretningsforståelse 50% 0% 8. Fremmedsprogsfærdigheder 33% 0% 9. Vurdere problemstillinger/løsninger ud fra samfundsm. hensyn 33% 0% 10. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation 17% 0% 27

28 Dimittenderne er ligeledes blevet bedt om at vurdere hvilke uddannelsesspecifikke kompetencer, som de anser for at være de vigtigste for en nyuddannet kandidat i medicinalkemi. Vurderingen af disse specifikke kompetencer (se figur 27, nedenfor) er et vigtigt supplement til de generiske kompetencer, som alle universitets dimittender bliver bedt om at vurdere, da de er udtryk for hvorvidt kompetenceprofilen for uddannelsen er relevant. Her er det interessant at bemærke, at de fagspecifikke metodiske kompetencer er dem, der vurderes højest, mens de mere specifikke kompetencer vurderes til at være mindre vigtige. Dog vurderes relevansen af at kunne planlægge kemiske ændringer af proteiner og vurdere effekterne højere end forventet, hvilket formentlig skyldes at de dimittender, der er i arbejde og deltager i undersøgelsen, alle arbejder for den samme virksomhed (Novo Nordisk), der arbejder med netop proteiner. En af de kompetencer, der vurderer lavest, er kompetencen til at forklare egenskaber og reaktivitet ved heteroaromatiske forbindelser, og dette passer godt overens med studieledelsens erfaringer. Kurset i heterocyklisk kemi overvejes således udbudt som valgfag i stedet for som obligatorisk undervisning. Figur 27. Hvilke færdigheder anser du som de vigtigste for en nyuddannet i medicinalkemi på dagens arbejdsmarked (n=6): 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Analyse and evaluate methods of synthesis in order to choose an optimal strategy for the synthesis of a target molecule (n=4) 67% Design, plan and conduct advanced syntheses on the basis of a critical review of articles in international journals and patent literature (n=3) Explain the most important chemical, physical-chemical and pharmacokinetic properties of important groups of drugs (n=3) Plan chemical modifications of proteins and estimate the effects (n= 3) Plan, carry out and report on research and development projects (n=3) 50% 50% 50% 50% To use English as a working language (n=3) 50% Explain the key principles used for the rational basis of design and development of new drugs (n=2) 33% Use and critically evaluate results achieved by modern computerbased methods for structural-activity analyses of biologically active compounds (potential drugs) (n=1) Explain the properties and reactivity of heteroaromatic compounds (n=1) Plan and conduct advanced organic chemical syntheses as well as syntheses and modifications of peptides, proteins etc. relevant to the pharmaceutical and biotechnological industries (n=1) Other (n=1) 17% 17% 17% 17% Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittenden har haft mulighed for at angive flere svar. 28

29 Samlet set viser undersøgelsens resultater at der er god sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og de kompetencer, som dimittenderne oplever at have tilegnet sig. I forhold til en række specifikke kompetencer er der dog en diskrepans mellem vurderingen af tilegnede kompetencer og anvendte kompetencer. Dette er et forhold, som studienævnet opfordres til at drøfte nærmere, således at uddannelsens ressourcer anvendes optimalt. I forhold til dimittendernes vurdering af den direkte faglige sammenhæng mellem speciale og efterfølgende beskæftigelse er der ikke en direkte kobling, hvilket måske kunne have været forventeligt. Som beskrevet tidligere i denne rapport, har f.eks. Novo Nordisk dog som politik ikke at ansætte dimittender, der har skrevet speciale for virksomheden, og den manglende direkte kobling er derfor ikke nødvendigvis problematisk. Ligeledes er der et mønster i at dimittenderne har et fokus på samarbejde med virksomhederne i.f.t. deres vurdering af hvad universitet kan gøre for at medvirke til at sikre en endnu bedre uddannelse. Det er svært for uddannelsen at indfri ønskerne om mere eksternt fokus på grund af de manglende muligheder for projektophold m.v., men det anbefales at studienævnet drøfter hvordan det eksterne fokus i øget grad kan inddrages i undervisningen. Til trods for at uddannelsen i sin nuværende form er fokuseret med gode muligheder for specialisering, giver den dimittenderne en række generiske kompetencer, der opleves som meget anvendelige på arbejdsmarkedet. 29

30 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen i medicinalkemi I forbindelse med vurderingen af kvaliteten af en uddannelse er det meget centralt at undersøge henholdsvis indgangsniveauet til uddannelsen samt den indre sammenhæng i uddannelsen. Dimittenderne er derfor blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser til kandidatuddannelsen i medicinalkemi. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen er dimittenderne blevet bedt om at vurdere forhold som faglig progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er elementer der virker forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel præsenterer dimittendernes retrospektive vurdering af deres kandidatuddannelse. Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Dimittenderne vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen i medicinalkemi er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag: 50% angiver, at undervisningen 'i høj grad' er tilrettelagt på et passende niveau, mens 33% svarer 'i nogen grad'. 17% svarer dog at undervisningen slet ikke er tilrettelagt på et passende niveau (se figur 28, nedenfor). Ser vi på hvilket adgangsgrundlag, dimittenderne har anvendt til kandidatuddannelsen, kommer 50% af dimittenderne i undersøgelsen fra en bachelor i farmaci eller kemi på Københavns Universitet, mens de resterende 50% angiver at have en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet eller en anden baggrund (figur ikke vist). Figur 28. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen De kommende figurer (figur 29 til 34, se de følgende sider) viser dimittendernes vurdering af indre sammenhænge i kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Figur 29 (nedenfor) viser, at 67% af dimittenderne 'i høj grad' oplever en faglig progression under uddannelsen, mens 33% oplever det 'i nogen grad'. Ingen dimittender svarer 'i mindre grad' eller 'slet ikke', hvilket selvfølgelig er meget positivt. Figur 29. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din kandidatuddannelse? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 30

31 Figur 30 (nedenfor) illustrerer, at 17% svarer, at arbejdsbelastningen 'i høj grad' er jævnt fordelt over tid, mens 33% svarer, at arbejdsbelastningen 'i nogen grad' er jævnt fordelt på kandidatuddannelsen. 17% vurderer, at arbejdsbelastningen kun 'i mindre grad' er jævnt fordelt. Dette er en forventelig fordeling. Figur 30. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din kandidatuddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. En enkelt dimittend har uddybet sit svar omkring en evt. ujævnt fordelt arbejdsbelastning. Vedkommendes kommentar peger på en problemstilling i.f.t. korte tidsfrister og manglende forventningsafstemning. De øvrige dimittender har valgt ikke at uddybe deres svar. Figur 31 viser, at hhv. 33% og 33% af dimittenderne vurderer, at uddannelses struktur 'i høj grad' eller 'i nogen grad' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens ingen dimittender vurderer, at dette i minde grad eller slet ikke er tilfældet. I forhold til i hvilken grad uddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, er de tilsvarende svar 33% i forhold til i høj grad og 50% i forhold til i nogen grad. Der er ingen dimittender, der oplever at dette i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Dimittenderne er ikke kommet med eksempler på elementer, de ikke mener bidrog til læringsudbyttet. Figur 31. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 17% af dimittenderne mener 'i høj grad' at kandidatuddannelsens uddannelseselementer er realistisk planlagt, mens 50% svarer 'i nogen grad' (se figur 32, nedenfor). Ingen af dimittenderne oplever, at der er uddannelseselementer, der i mindre grad eller slet ikke er realistisk planlagt. Figur 32 I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din kandidatuddannelse var realistisk planlagt? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 31

32 Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad elementer i kandidatuddannelsen i medicinalkemi fremmer et normeret studieforløb. Til dette svarer 67% 'i høj grad', 33% svarer 'i nogen grad' mens ingen svarer i mindre grad eller slet ikke (se figur 33, nedenfor). Da studieledelsen oplever en problemstilling med udsving i.f.t. gennemførslen på denne uddannelse, er disse tal ganske flotte og viser, at det formentlig er andre årsager end planlægningen af uddannelsen, der skaber de store udsving i gennemførslen. Figur 33. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din kandidatuddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Dimittenderne har også vurderet, hvorvidt kandidatuddannelsen i medicinalkemi er tilrettelangt, så de studerende uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, faglig vejledning fra underviser, praktik og virksomhedssamarbejde (se figur 34, nedenfor). Figur 34. Var kandidatuddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=24) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 34 viser, at over halvdelen af dimittenderne mener, at kandidatuddannelsen 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er tilrettelangt, så de har haft mulighed for specialisering og valgfag uden studietidsforlængelse. Hovedparten af dimittenderne (50%) vurderer desuden, at de har gode muligheder for vejledning. Ifølge dimittenderne er mulighederne for udlandsophold, praktikophold og virksomhedssamarbejde uden at det medfører studietidsforlængelse ikke gode. Dette er ikke overraskende, da der er tale om en kandidatuddannelse med et stramt skema og med begrænset plads til fleksibilitet. Ligeledes er der en logistiks udfordring forbundet med at der er tale om en 2-årig kandidatuddannelse, der har en stor overgangsfrekvens fra bacheloruddannelser på andre uddannelsesinstitutioner. Det er svært at nå at rammerne omkring f.eks. udenlandsophold på plads inden for denne begrænsede tidsperiode. 32

33 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en lidt mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske kompetencer. Alle dimittenderne mener, at underviserne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 83% af dimittenderne mener, at underviserne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' har de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer (se figur 35, nedenfor). Der er relativt set (sammenlignet med resultaterne fra dimittendundersøgelser fra fakultetets øvrige uddannelser) tale om fine tal, og der er derfor god grund til at give påskønnelsen videre til undervisergruppen. Figur 35. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglig og pædagogiske kompetencer? (n=6) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Samlet vurdering af uddannelsen Afslutningsvis har uddannelsesledelsen bedt dimittenderne om at angive de bedste ting ved uddannelsen samt de ting, de vil anbefale at der sker en ændring af. Hver dimittend er blevet bedt om at pege på henholdsvis de tre bedste ting og de tre steder, hvor de vil anbefale, at der sker en ændring af uddannelsen. De bedste ting ved uddannelsen er samlet set disse: - Gode muligheder for samarbejde, også på tværs af fagligheder - Mulighederne for forskning og publicering - Mulighed for specialisering - Fokus på det praktiske arbejde i laboratoriet - Gode undervisere De steder, hvor dimittenderne anbefaler at der sker en ændring af uddannelsen, er disse: - Bedre præsentation af de forskellige relevante forskningsgrupper - Bedre introduktion til karrieremulighederne udenfor universitetsverden - Flere symposier - Mere hands on -arbejde (ud over specialet) - Bedre introduktion til internationale studerende omkring deadlines - Bedre integration mellem internationale studerende og danske studerende - Det administrative samarbejde på tværs af fakulteterne - At der bliver taget bedre hånd om studerende, der har problemer med vejledere, der ikke længere er ansat ved universitetet Det skal indskærpes, at ovenstående kommentarer stammer fra i alt 6 personer, og at der derfor ikke er tale om konsensus internt i respondent-gruppen. 33