Dansk Erhvervs Perspektiv

Transkript

1 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hotelinvesteringer kalder på mere efterspørgsel og flere hænder Frem mod 2021 kommer der til at være en kraftig vækst i værelseskapaciteten på hoteller i København og på Frederiksberg. Med de på nuværende tidspunkt kendte hotelprojekter er der udsigt til, at antallet af hotelværelser i København og på Frederiksberg stiger med ca værelser svarende til en vækst på lidt over 50 pct. Den planlagte vækst i værelseskapaciteten skal ses i lyset af, at antallet af hotelovernatninger de senere år har været stigende. Til trods for det stigende antal hotelovernatninger, så har antallet af hotelværelser i København og på Frederiksberg været stort set konstant siden Som konsekvens er belægningsprocent steget og er nu nået op på over 80 pct. i både 2016 og En så høj belægningsprocent er reelt ensbetydende med fuld belægning hvilket kan have været med til at lægge låg på væksten i antallet af overnatninger. Nu er udbuddet af hotelværelser endelig på vej op. Den høje belægningsprocent og et historisk lavt renteniveau har gjort, at mange investorer har fået øjnene op for at investere i hoteller. Spørgsmålet er imidlertid, om efterspørgslen kan følge med udbuddet af hotelværelser over de kommende år. Over de seneste år er antallet af hotelovernatninger steget med i underkanten af 4 pct. om året. De mange nye hotelværelser risikerer derfor at give en faldende belægningsprocent. Målet er derfor at få styrket tiltrækningen af turister. Lykkes det, så er der potentiale for, at antallet af jobs på kort sigt kan stige med op mod personer i. Øges væksten i antallet af overnatninger ikke, så er der en risiko for, at nogle af hotelprojekterne ikke er rentable. De kommende år sker der en kraftig stigning i værelseskapaciteten i København og på Frederiksberg Figur 1: Flere turister vil medføre omsætning og jobs Mia. kr Effekt i andre brancher 3,8 Effekt for hotel og restauranter 6,3 Effekt i andre brancher Effekt for hotel og restauranter Omsætning (Mia. kr.) Jobs (højre akse) 0 Kilde: Dansk Erhverv pba. tal fra Danmarks Statistik og Visit Denmark. Anm.: Effekterne er beregnet på baggrund af Dansk Erhvervs input-output model. Af: Jonas Meyer, økonom og Lars Ramme Nielsen, Chef for turisme og oplevelsesøkonomi. Perspektiv nr. 10, august 2018.

2 Vækst i overnatninger, men værelseskapacitet er ikke fulgt med Verdensøkonomien er i fin fremgang, hvilket har smittet af på de fleste brancher i Danmark heriblandt også turismebranchen. Vi danskere rejser oftere ud i verden på ferie, og udenlandske turister booker i høj grad også rejser til Danmark. Dertil kommer, at mange af os benytter de gode økonomiske tider til at være turister i eget land. Det har samlet set medført, at antallet af overnatninger i Danmark har sat rekord de seneste år. Det globale økonomiske opsving har haft afsmittende effekt på væksten i hotelovernatninger Figur 2: Overnatninger på hoteller er steget meget de senere år Mio. 7 Hotelovernatninger i København og på Frederiksberg Hotelovernatninger i Danmark (højre akse) Mio * 9 Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: *Grundet DSTs regler for diskretionering indeholder 2017-tallet for hotelovernatninger i København og Frederiksberg også overnatninger på feriecenter i Københavns kommune. Det generelle opsving i overnatningsudviklingen har ikke overraskende også smittet af på antallet af hotelovernatninger i København og på Frederiksberg. Faktisk har udviklingen i hotelovernatninger i København og på Frederiksberg været konstant stigende siden 2009 og sat årlig rekord 8 gange ud af de seneste 10 år. Det er først og fremmest antallet af ferieovernatninger, der er steget De stigende antal overnatninger skyldes først og fremmest flere ferieovernatninger. Tal fra Visit Denmark viser, at der i 2008 var lige under 1,8 mio. ferieovernatninger på hotel i København og på Frederiksberg. I 2017 var det tal mere end fordoblet til 3,9 mio. overnatninger. I samme periode er forretningsovernatninger på hotel steget fra 2,1 mio. i 2008 til 2,5 mio. i ii Selvom der i hovedparten af det sidste årti har været markant fremgang i antallet af overnatninger i København og på Frederiksberg, viser nedenstående figur, at værelseskapaciteten i samme periode ikke er fulgt med op. Fra 2000 til 2017 dvs. en periode på 16 år steg antallet af værelse med lidt over værelser samlet set. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst hen over perioden på 3,5 pct. eller 384 værelser om året. Da efterspørgslen efter hotelværelser det seneste årti er steget mere end udbuddet af samme, har det medført, at hotellernes belægningsprocent i København og på Frederiksberg har været stigende siden I 2017 endte hotellernes belægningsprocent / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund august

3 med at ligge på 80,4 pct. for hele året. Det er et meget højt niveau historisk set, men samtidig uændret i forhold til Den begrænsede stigning i belægningsprocenten fra 2016 til 2017 synes at dække over, at hotellerne reelt set ikke har plads til flere gæster, hvorfor det giver god mening at udvide forretningen netop nu en fuld belægning kan nemlig i sig selv også sætte en dæmper på overnatningstilvæksten. Figur 3: Belægningsprocenten har imponeret og kan måske ikke stige mere Belægningsprocent 85% 80% 75% 70% 65% 66,7% København + Frederiksberg 63,4% 65,9% 67,1% 70,3% 72,5% 75,0% 78,5% 80,3% 80,4% Da efterspørgslen er steget mere end udbuddet de senere år, har vi set en stigende belægningsprocent i København og på Frederiksberg 60% Kilde: Benchmarking Alliance. Belægningsprocenten kalder på nye investeringer Hvor der således ikke er blevet investeret meget i nye hotelværelser over de forgangne år, selvom efterspørgslen har været kraftigt stigende så er der udsigt til, at det kommer til at ske nu. Vi følger i Dansk Erhverv udviklingen tæt og med de projekter, der på nuværende tidspunkt er i støbeskeen, så er der udsigt til et markant løft i kapaciteten i over de kommende år. Projekterne er mange! Eksempelvis vil hotelkæden Scandic åbne et nyt hotel i 2018 i Kødbyen med 370 værelser. Derudover har Scandic-kæden også planlagte hotelprojekter på både Kalvebod Brygge i 2021 og ved Københavns lufthavn i I Nordhavn kan man også se frem til flere hotelværelser, da der i 2020 vil åbne et nyt Comwell hotel med 493 værelser. Det enkeltstående største projekt målt på antal værelser kommer fra hotelkæden Cabinn, som i 2019 vil åbne et nyt hotel med hele værelser. Det nye store Cabinn-hotel kommer også til at være beliggende på Kalvebod Brygge. Den vedvarende høje belægningsprocent imødekommes nu af stigende investeringsaktivitet Frem til og med 2021 vil antallet af hotelværelser i København og på Frederiksberg stige med lidt over altså en stigning de kommende 4 år der er større end den, vi har set de seneste 17 år til sammen. Med de nuværende projekter svarer det i gennemsnit til flere hotelværelser om året, eller en gennemsnitlig årlig vækst på 11 pct. / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund august

4 Figur 4: Øget investeringer vil trække kapaciteten kraftigt op Antal hotelværelser Frem mod 2021 er der planlagt hotelprojekter, der øger værelseskapaciteten med værelser Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv. Anm.: Tallene for 2018 og fremefter bygger på igangværende og planlagte hotelprojekter. Det er ikke kun den højere efterspørgsel efter hotelovernatninger, der driver den store investeringslyst i værelseskapaciteten. Det rekordlave rentemiljø, vi fortsat befinder os i, har gjort, at der i højere grad end tidligere investeres i at udvide hotelkapaciteten i København og på Frederiksberg. At investere i flere værelser, når efterspørgslen stiger, er naturligt. Hotellerne udvider deres udbud, så de i højere grad kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter overnatningsmuligheder skabt af den stigende turismeaktivitet. Potentiale for overnatningstilvækst de kommende år Den rekordhøje belægningsprocent i 2017 kan i sig selv have været med til at tage toppen af væksten i antallet af hotelovernatninger i København og på Frederiksberg. Når man har en belægningsprocent 80 pct. over et år, så er man reelt set booket helt op. Der har helt sikkert været tidspunkter i løbet af 2017, hvor hotellerne ikke har haft mulighed for at tage flere gæster ind. Det er svært at sige, hvor mange overnatninger vi er gået glip af, som følge af manglende kapacitet, men der er ingen tvivl om, at antallet af hotelovernatninger i København og på Frederiksberg godt kunne have været højere, hvis ikke der havde været betydelige kapacitetsbegrænsninger. En høj belægningsprocent kan tage toppen af overnatningstilvæksten Med de store investeringer i værelseskapaciteten i København og på Frederiksberg løftes potentialet for overnatningstilvæksten betydeligt. Opretholdes den nuværende belægning som i gennemsnit svarer til 439 overnatninger pr. værelse om året så kan antallet af hotelovernatninger på et år potentielt blive løftet med 3,5 mio. frem mod 2021 i København og på Frederiksberg. Mere specifikt kan antallet af overnatninger stige fra omkring 6,5 mio. i 2017 til ca. 10 mio. i At opretholde en belægningsprocent på over 80 pct. kan vise sig at være til den optimistiske side set i lyset af de kraftige investeringer i hotelkapaciteten, som vi for tiden / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund august

5 oplever. Skulle udviklingen frem mod 2021 blive mere moderat og lægge sig op ad Regeringens pejlemærke fra Den nationale strategi for dansk turisme på rundt regnet 3 pct. om året, så vil antallet af overnatninger stige med ca frem mod Dette scenarie vil samtidig medføre, at det gennemsnitlige antal overnatninger pr. værelse vil falde til rundt regnet 350 i Med den nuværende investeringsaktivitet er der med andre ord god plads til højere ambitioner fra politisk side mht. at få tiltrukket turister og dermed øge efterspørgslen. Figur 5: Potentialet for overnatningstilvækst er stort Overnatninger hvis 2017-belægning forsætter Overnatninger hvis væksten følger den nationale strategi for turisme (3 pct. årligt) Med de nye kapacitetsinvesteringer øges vækstpotentialet for overnatninger markant Kilde: Dansk Erhverv, Danmarks Statistik og Det Nationale Turismeforums Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne, januar Turismeopsvinget kan møde udfordringer Som tidligere vist gik lidt af farten på turismeopsvinget fra 2016 til Det skyldes flere ting, men af faktorer, der har medvirket til, at overnatningstilvæksten stiger mindre end tidligere kan blandt andet nævnes den meget høje belægningsprocent, samt at den danske krone er styrket de senere år. En amerikaner, brite, svensker eller nordmand får med andre ord færre danske kroner for hver dollar, pund eller svensk/norsk krone, der veksles. Det kan bevirke, at turisten vælger en anden feriedestination, hvor vekselkursen er mere fordelagtig. Den stærkere danske krone ift. den svenske og norske krone betyder også, at vi har tabt konkurrencekraft på den parameter i forhold til nogle af vores nærmeste konkurrenter. Væksten i hotelovernatninger står dog over for flere udfordringer Da vi i Danmark har valgt, at kronen skal følge euroens udvikling, er det svært at gøre noget ved en stærkere effektiv kronekurs. Men turismeopsvinget kan også møde andre udfordringer, der fra politisk side er mere håndterbare. Beskæftigelsen i Danmark er steget stødt de senere år, hvilket har medført, at flere og flere virksomheder melder mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Dette gør sig også gældende for danske hoteller. Set henover 2017 som helhed meldte mere end hvert 10. hotel, at de oplevede en mangel på hænder og hoveder, jf. / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund august

6 2011M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M02 figur 6. Tendensen mht. mangel på arbejdskraft har for hotellernes vedkommende været stigende siden Fortsætter denne udvikling, kan mangel på arbejdskraft gå hen og betyde, at opsvinget i den danske turisme bliver mindre end ellers. Figur 6: Stigende andel hoteller melder om mangel på hænder pct Andel hoteller der melder om mangel på arbejdskraft 5 0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: De afkortede streger indikerer årsgennemsnit. Turisters døgnforbrug skaber omsætning og jobs Visit Denmark estimerer løbende, hvor meget en typisk turist forbruger på et døgn i forbindelse med en hotelovernatning. iii Døgnforbruget er blandt andet opdelt på ferie- og forretningsovernatninger på hotel, og tager man udgangspunkt i et gennemsnitligt døgnforbrug over disse to overnatningstyper, får man, at en gennemsnitlig hotelturist bruger lige i underkanten af kr. om dagen. Med en stigning i antallet af overnatninger i København og på Frederiksberg på lidt over 3,5 mio., medfører det en direkte ekstraomsætning fra flere turister på op mod 6,1 mia. kr., hvilket isoleret set vil skabe ekstra jobs primært inden for hotel- og restaurationsbranchen - som følge af højere efterspørgslen. Da turister må formodes at lægge størstedelen af deres forbrug hos hotellerne, de bor på, samt restauranter og andre beværtninger ude i byen, vil den direkte ekstra omsætning alene betyde en større indtjening i hotel- og restaurationsbranchen og dermed også flere jobs i denne branche. Man kan dog ikke isolere effekten udelukkende til én branche i økonomien. Når efterspørgslen efter en vare eller tjenesteydelser i en bestemt branche stiger, så vil virksomhederne, der producerer dette produkt, øge sin produktion, hvormed virksomhedens efterspørgsel efter input til produktionen stiger. Virksomheder shopper dermed hos andre brancher for at imødekomme den højere efterspørgsel, og dermed vil et løft i omsætningen i hotelog restaurationsbranchen have positive afledte effekter for omsætningen i andre brancher i den danske økonomi. Når omsætningen hos restauranter og hoteller stiger, medfører det positive afledte effekter i andre brancher / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund august

7 Størrelsen på disse afledte effekter kan beregnes ved at benytte en såkaldt input-output model. Den stigende efterspørgsel skabt af flere turister vil dermed indirekte skabe en ekstra omsætning på ca. 4 mia. kr., hvilket vil bevirke, at der i en periode kan blive skabt flere jobs alene af de afledte effekter. På grund af de afledte effekter vil de ekstra jobs også sprede sig ud over de direkte turismerelaterede erhverv, og den højere efterspørgsel inden for turismebranchen vil således sammenlagt kunne skabe op mod arbejdspladser på kort sigt. Figur 7: Højere efterspørgsel inden for turisme trækker også i andre brancher Mia. kr , ,1 6 4, Direkte effekt Afledt effekt Total effekt Direkte effekt Afledt effekt Total effekt Omsætning Jobs (højre akse) Kilde: Dansk Erhverv, Danmarks Statistik og Det Nationale Turismeforums Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne, januar / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund august

8 Om denne udgave Hotelinvesteringer kalder på mere efterspørgsel og flere hænder er det 10. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet august Om Dansk Erhvervs perspektiv Dansk Erhvervs Perspektiv henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) Redaktion Geert Laier Christensen, underdirektør (ansv.), Malthe Munkøe, chefkonsulent, Jakob Kæstel Madsen, konsulent, Kristian Skriver Sørensen, økonom, Jonas Spendrup Meyer, økonom, Lotte Holmstrup, direktionssekretær. Kontakt Henvendelser angående analysen kan ske til økonom Jonas Meyer på jsm@danskerhverv.dk eller tlf Henvendelser angående turisme og oplevelsesøkonomi kan ske til chef for turisme og oplevelsesøkonomi Lars Ramme Nielsen på lrn@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Det er vigtigt at påpege, at de beregnede jobeffekter (og omsætningseffekter) i indeværende notat efterspørgselsdrevne kortsigtseffekter. En højere efterspørgsel i en økonomi kan på kort sigt hæve beskæftigelsen over sit strukturelle niveau. Over tid vil der dog ske en tilpasning via løn (og produktionsomkostninger), således at beskæftigelsesniveauet i en økonomi på lang sigt bestemmes af arbejdsudbuddet/kapaciteten i økonomien. En permanent beskæftigelsesfremgang i turismebranchen vil derfor, teoretisk set, på sigt skulle modsvares af et fald i beskæftigelsen i andre brancher (en fortrængningseffekt). Det vil altså sige, at det generelle beskæftigelsesniveau i Danmark på lang sigt vil forblive neutralt over for en efterspørgselsdreven overnatningstilvækst i turismebranchen. ii Grundet Danmarks Statistiks regler for diskretionering indeholder 2017-tallet for hotelovernatninger i København og Frederiksberg også overnatninger på feriecenter i Københavns kommune. Analysens fremskrivninger påvirkes dermed også af dette, men da antallet af overnatninger på feriecenter er begrænset i Københavns- og Frederiksberg kommune, vurderes effekten af dette at være begrænset. iii Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark / Dansk Erhvervs Perspektiv analyse, økonomi, baggrund august