Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Transkript

1 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Nationalbanken har konkluderet, at Danmark er inde i et solidt opsving, og økonomien er på vej ind i en højkonjunktur. Konklusionen kan forekomme overraskende efter et år, hvor fokus har været rettet mod manglen på vækst. Nationalbankens konklusion kommer på baggrund af, at Danmarks Statistik har revideret væksttallene for de seneste år op og da arbejdsmarkedet er stramt med lav ledighed, konkluderer Nationalbanken nu, at vi er på vej ind i en højkonjunktur. At vi er på vej ind i en højkonjunktur betyder, at finanspolitikken skal strammes, men det betyder desværre ikke, at den kommende tid vil opleves, som en dans på økonomiske roser. Det ændrer heller ikke ved, at de seneste år har budt på meget lav vækst, når vi sammenligner med den historiske udvikling. Vi deler Nationalbanken vurdering af den økonomiske konjunktur. Men det er en blodfattigt højkonjunktur: Væksten er lav, og da antallet af indbyggere stiger mere end normalt i disse år, udvikler både BNP og BNI per indbygger sig ekstremt svagt. BNP pr. indbygger er fortsat lavere end i slutningen af 2007, og med udgangspunkt i Nationalbankens prognose, vil det også være tilfældet i udgangen af BNI pr. indbygger har været faldende det seneste 1,5 år, og niveauet er kun 1,6% højere, end inden krisen ramte. Havde vi i perioden fra slutningen af 2004 til i dag haft en normal vækst dvs. hverken en overophedning eller en krise med efterfølgende lavvækst, så ville BNP pr. indbygger i dag være 16-20% højere, end det faktisk er BNI per indbygger ligger 12-18% under, hvad det burde. Hver dansker burde således være kroner rigere, end de faktisk er. Dansk økonomi kalder med andre ord på reformer, som kan sikre højere vækst, så højkonjunkturen kan mærkes som stigende velstand. Vi kunne have været mindst kroner rigere pr. indbygger, hvis væksten i bruttonationalindkomsten havde været normal i perioden siden Der er behov for reformer, som kan sikre, at den lave vækst pr. indbygger afløses af mere reel fremgang Figur 1 Det burde have været så meget bedre BNI pr. indbygger, faktisk BNI pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet BNI pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet BNI pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, se note til figur 10. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # 1

2 BNP stiger kun langsomt Danmarks Statistik reviderede i midten af november sidste år nationalregnskabstallene for dansk økonomi. Det betød, at BNP blev revideret ganske betydeligt op. Baggrunden var 1) en revurdering af produktivitetsvæksten i den offentlige sektor modsat hvad man tror, er det offentlige forbrug faktisk steget de seneste år 2) en mere korrekt inddragelse af eksport og reeksport, som ikke nødvendigvis krydser grænsen til Danmark. Med de nye tal, så har væksten de seneste år været højere end tidligere vurderet men selvom væksten har været højere, så er den fortsat lav i en historisk kontekst. I figur 2 er den aktuelle vækst i dansk økonomi sammenholdt med den historiske udvikling. Uanset hvilket historisk gennemsnit man sammenligner med, så har væksten i årene efter krisen ligget lavt. Kun et år nemlig 2010 har vi haft vækst, som har været på niveau med det historiske gennemsnit, og de kommende år vil ifølge Nationalbankens seneste prognose byde på den fortsættelse af den tendens. Der har med andre ord ikke været nogen genindhentning efter krisen Figur 2 BNP-væksten er lav sammenlignet med, hvad der er normalt Væksten i dansk økonomi er lavere end normalt for dansk økonomi Vækst i BNP Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Nationalbankens prognose for I figuren ovenfor fokuserer vi på udviklingen i BNP per år. Kigger vi på udviklingen på kvartaler, så kan vi bedre illustrere, at niveauet for BNP ikke er steget meget de seneste år. BNP toppede i 4. kvartal 2007 trods, at vi nu er på vej ind i en højkonjunktur ligger BNP nu kun 2,2% højere end dengang. Vi har med andre ord på en periode på knap ni år kun haft en vækst, som vi i tiden inden overophedningen og krisen ville have haft på blot et år. DANSK ERHVERV 2

3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 Figur 3 BNP er kun steget med 2,2% på knap ni år BNP pr. kvartal, mia. kroner, faste priser Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger BNP pr. indbygger ligger fortsat under niveauet inden krisen Vi bliver flere indbyggere i Danmark disse år. I nogle år stiger antallet af indbyggere meget, mens det i andre år stiger mindre. I disse år stiger antallet af indbyggere mere end normalt faktisk bliver 2016 efter alt at dømme det år i de seneste mange år, hvor befolkningen er steget kraftigst. Det skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige levealder er stigende, samtidig med at vi har haft en betydelig nettoindvandring. Et stigende antal indbyggere medfører, at vi er flere om at dele den danske velstand, men vi er også flere til at skabe den. I en økonomi med et stigende antal indbyggere er det mere retvisende at kigge på udviklingen i BNP pr. indbygger, særligt når antallet af indbyggere i disse år stiger med 0,8% om året, jf. figur 4. Det er en ganske kraftig vækst i antallet af mennesker, som skal dele en samfundsøkonomisk kage, som ikke rigtigt vokser i disse år. Befolkningen vokser ganske meget i øjeblikket. I 2016 blev befolkningsvæksten 0,8% Når befolkningen i 2016 steg med 0,8%, mens BNP vurderes kun at være steget med 1%, som tilfældet var sidste år, betyder det, at BNP per indbygger kun steg med 0,2%. Det er ikke bare lavt det er så lavt, at man normalt ville kalde det krise. Nu kalder vi det så i stedet med Nationalbankens ord for indgangen til en højkonjunktur. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 4 Antallet af indbyggere stiger mere end normalt i disse år 0,9 0,8 0,7 Befolkningsvækst pr. år i % 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Vi har konservativt anvendt befolkningsprognosen fra I befolkningsprognosen fra 2016 er forventninger til befolkningsvæksten betydeligt højere i 2017 og Da nettoindvandringen dog ikke synes at stige i samme tempo som det er antaget i den befolkningsprognose har vi anvendt den faktiske befolkningsudvikling frem til primo 4. kvartal 2016, hvorefter befolkningstallene er forskrevet med stigningstakten i prognose fra Det er en meget konservativ vurdering. Hvis vi sammenligner udviklingen i BNP per indbygger med de historiske gennemsnit, er det tydeligt, at vi har at gøre med endog meget lave vækstrater i dansk økonomi aktuelt set. Afhængig af hvilken periode, man kigger på historisk, så har den gennemsnitlige vækst i BNP per indbygger ligget på 1,4-1,9%. Uanset hvilket gennemsnit man sammenligner med, har væksten i BNP per indbygger været under det normale niveau efter krisen. Og der er heller ikke udsigt til, at vi over de kommende år kommer tilbage på et normalt vækstniveau. I 2016 vurderes BNP per indbygger at være steget med 0,2%. I år ventes en vækst på i størrelsesordenen 0,8%, mens vi måske i 2018 kryber op på 1,1% pr. indbygger. Det er historisk set lavt, jf. figur 5. Med høj befolkningsvækst, så skal BNP væksten være høj, hvis velstanden bare skal fastholdes Figur 5 Ekstremt lav vækst i BNP pr. indbygger efter finanskrise Vækst i BNP per indbygger Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Prognosen bygger på Nationalbankens prognose for BNP væksten kombineret med en forsigtig befolkningsprognose, jf. kommentaren til figur 4. DANSK ERHVERV 4

5 jan-00 sep-00 maj-01 jan-02 sep-02 maj-03 jan-04 sep-04 maj-05 jan-06 sep-06 maj-07 jan-08 sep-08 maj-09 jan-10 sep-10 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 Tager man udgangspunkt i Nationalbankens prognose for de kommende år, vil BNP per indbygger frem til udgangen af 2018 fortsat været lavere, end tilfældet var i Selvom den samfundsøkonomiske kage er vokset, så bliver vi støt så mange flere danskere, at kagestykkerne fortsat er mindre, end inden krisen satte ind, jf. figur 6. Vi taler således om mere end et tabt årti, hvad angår udviklingen i BNP per indbygger og vi taler om en højkonjunktur med vækst, der ikke bare er lavere end, hvad der er normalt i højkonjunkturer, det er også lavere, end hvad vi som gennemsnit har i dansk økonomi. Det tegner med andre ord til at blive en meget blodfattig højkonjunktur. BNP per indbygger er pt. 2,5% lavere end inden krisen og tidligst ved udgangen af 2018 vil niveauet fra før krisen nås. Figur 6 BNP per indbygger vil også ved udgangen af 2018 være lavere end før krisen 88,0 86,0 Pr. kvartal, faste priser, kroner 84,0 82,0 80,0 78,0 76,0 BNP per indbygger Prognose pba. Nationalbanken 74,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Prognosen bygger på Nationalbankens prognose for BNP væksten kombineret med en forsigtig befolkningsprognose, jf. kommentaren til figur 4. BNI er steget lidt mere end BNP Hvis man skal måle en økonomis præstationer, er der mange pejlemærker. BNP måler den indenlandske værdiskabelse og produktion, men vi har i Danmark over de seneste år også nydt gavn af, at vi har haft bygget en betydelig nettoformue op, hvilket gør, at vi løbende modtager en positiv forretning af vores nettoformue. Denne formueindkomst er ikke inkluderet i BNP det kan derfor være hensigtsmæssigt at supplere analysen af udviklingen i BNP med en analyse af udviklingen i BNI, hvor indkomst fra udlandet inkluderes i beregningen. BNI er et godt supplement til BNP men hverken BNP eller BNI er perfekte mål BNI er steget noget mere end BNP over de seneste år men også når vi taler BNI væksten har væksten i de fleste år siden 2007 været lavere, end den historisk set normale vækst i BNI, jf. figur 7. Der har dermed ikke rigtigt været nogen genindhentning af det tabte i forbindelse med finanskrisen. Det er derudover værd at bemærke, at BNI væksten i 2015 BNI er steget noget mere end BNP men væksten i BNI har også været lavere end normalt DANSK ERHVERV 5

6 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 var lav og endda lavere end BNP væksten og i 2016 ser BNI ud til at skrumpe. Det er med andre ord ikke altid sådan, at BNI stiger mere end BNP. Lige nu er vores samlede nationale indkomst faktisk faldende det er normalt ikke det, som man forbinder med en højkonjunktur. Figur 7 BNI væksten har også været lavere end normalt særligt de seneste år 6 % Vækst i BNI i faste priser Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Tallet for 2016 er baseret på forløbet til og med 3. kvartal og med en vækst på 0,4% i 4. kvartal Som vist ovenfor er både BNI og BNP dog ikke specielt retvisende som mål, når befolkningens størrelse ændres. Vi bliver flere og flere mennesker herhjemme og dermed skal indkomsterne deles blandt flere. Figur 8 BNI per indbygger falder og er kun marginalt højere end inden krisen BNI per indbygger, kroner pr. kvartal, faste priser BNI per indbygger er samlet set steget 1,6% siden krisen det er ekstremt lidt på ni år. Det seneste halvandet år har BNI per indbygger været faldende Kilde: Danmark Statistik DANSK ERHVERV 6

7 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 Kigger vi på BNI per indbygger, så er det siden 4. kvartal 2007 steget med samlet set 1,6%. Det er mindre end den gennemsnitlige vækst på bare et år. Som nævnt ovenfor, så er BNI per indbygger faktisk faldende i øjeblikket. Fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016 har væksten i BNI per indbygger været -0,5%. Så over det seneste år er vi i gennemsnit blevet fattigere, da antallet af indbyggere er steget i et højere tempo end BNI. Dansk økonomi har præstereret langt under det normale Når man sammenligner BNP og BNI i dag med tiden inden krisen, så hører man ofte argumentet, at det er en unfair sammenligning, da dansk økonomi jo overophedede i For at imødegå den kritik har vi i det følgende kigget på, hvor dansk økonomi ville have været, hvis vi både havde undgået overophedningen af dansk økonomi og den efterfølgende krise, men i steget blot havde haft samme vækst, som vi plejer at have i henholdsvis BNP og BNI pr. indbygger fra slutningen af 2004 frem til 3. kvartal 2016, som jo er det seneste kvartal, som vi kender rent statistisk. I figur 9 er det faktiske forløb i BNP per indbygger sammenlignet med, hvordan udviklingen ville have været uden højkonjunktur og efterfølgende krise. Budskabet er tydeligt BNP per indbygger ligger aktuelt 16-20% under, hvad det burde og forskellen vokser år for år den bliver ikke indsnævret. Dansk økonomi præsterer således langt under det normale til trods for, at vi står ved indgangen til en højkonjunktur. BNP ligger 16-20% under hvad det ville have gjort i en situation uden overophedning og efterfølgende krise Figur 9 BNP per indbygger sakker mere og mere bagefter det normale Faktisk BNP pr. indbygger BNP pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet BNP pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet BNP pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet Kilde: Danmarks Statistik Anm.: I de tre alternative forløb er BNP per indbygger forlænget fra 1. kvt og frem med den gennemsnitlige vækst i BNP per indbygger. Det er målt i faste priser og kroner per. indbygger DANSK ERHVERV 7

8 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 I figur 10 er samme beregning fortaget med udgangspunkt i BNI per indbygger. Konklusionen er grundlæggende den samme. Havde vi i stedet for en overophedning og krise haft et normalt forløb i dansk økonomi, ville BNI per indbygger have været 12-18% højere, end det er tilfældet i dag. Når vi taler BNI per indbygger, så er det endnu mere tydeligt, at forskellen udvides mellem, hvad der sker i økonomien aktuelt, og hvad der er normalt for økonomien. For aktuelt falder BNI per indbygger faktisk. Så på nationalt plan bliver vi fattigere per indbygger i øjeblikket, det er bestemt ikke normalt for dansk økonomi. BNI per indbygger ligger 12-18% under, hvad det burde have gjort i en normal situation BNI per indbygger var i 3. kvartal 2016 på kroner målt i løbende priser og opregnet til årsniveau. Med normal vækst fra 2005 og frem ville det tal have været 12-18% højere. Det svarer til, at vi i gennemsnit ville have været kroner rigere, end vi faktisk er. Finanskrisen og den meget lave vækst i årene efter koster med andre ord, og den er særlig dyr, når antallet af indbyggere stiger kraftigt, som tilfældet er pt. Figur 10 BNI per indbygger sakker mere og mere bagefter det normale BNI pr. indbygger, faktisk BNI pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet BNI pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet BNI pr. indbygger med vækst fra 2005 lig snittet Kilde: Danmarks Statistik Anm.: I de tre alternative forløb er BNI per indbygger forlænget fra 1. kvt og frem med den gennemsnitlige vækst i BNI per indbygger. Det er målt i faste priser og kroner per indbygger. Afrunding Dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur og der er heldigvis tale om en højkonjunktur med fremgang på arbejdsmarkedet. Samtidig må vi dog også konstatere, at momentum i dansk økonomi er meget lavt og når vi samtidig har et stigende antal indbyggere, så vokser den økonomiske velstand stort set ikke, når man måler det per dansker. Med Nationalbankens prognose var væksten i BNP per indbygger 0,2% sidste år, stigende til o,8% i 2017 og 1,1% i Det er i alle år lavere end den normale vækst i dansk økonomi. Med Nationalbankens forventninger vil BNP per indbygger først i 2019 DANSK ERHVERV 8

9 være over niveauet inden krisen. BNI per indbygger har været faldende siden starten af 2015 og niveauet er kun marginalt over niveauet inden krisen. Uanset om man kigger på BNP eller BNI, så har dansk økonomi gennem de seneste mange år haft en vækst, der har været meget lavere end normalt. Målet med vækst er, at vi får velstand, som vi siden kan fordele på henholdsvis offentlige og private ydelser. Den lave vækst gør imidlertid, at velstanden per indbygger ligger underdrejet. Sådan plejer det ikke at være. Vi skal derfor sætte fokus på initiativer, som kan øge vækstpotentialet i dansk økonomi over de kommende år. Vi skal ikke føre traditionel ekspansiv finanspolitik, men vi skal gennemføre reformer, som øger potentialet i økonomien. Den type reformer hedder strukturreformer og indeholder initiativer, som kan øge produktivitetsvæksten og arbejdsudbuddet. Kravene til vækst er højere i disse år end tidligere, da befolkningen vokser ganske meget. Det betyder eksempelvis, at vi i 2016 skulle have en vækst på over 0,8% for, at samfundskagen voksede nok til, at kagestykkerne rent faktisk blev større. Det var kun lige med nød og næppe, at det lykkedes, men vi skal have ambitioner om at gøre det meget bedre. DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer er første nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 12. januar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Steen Bocian på [email protected] eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; cheføkonom Steen Bocian, cand. polit.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol, ph.d.-stip.; økonom Jens Uhrskov Hjarsbech, cand. polit.; direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER DANSK ERHVERV 10