Instruks for nødkald Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager Christine Vammen

Transkript

1 Instruks for nødkald Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager Christine Vammen Dato: Revideret af: Christine Vammen Dato: , , Mål At yde hjælp til borgere, der har vedvarende behov for ikke-planlagt, men uopsættelig hjælp. (Nødkald er efter Lov om social service 112 vedr. behov for hjælpemiddel.) Hjælpen ydes i de tilfælde hvor borgeren ikke kan tilkalde hjælp via telefonopkald eller personlig kontakt. Et nødkald er ikke et 112 opkald Formål At kunne tilkalde hjælp via bærbar sender døgnet rundt fra eget hjem. Succes kriterier Nødkaldet er først besvaret når borger er identificeret og der er plan for løsning af borgers problematik. At borger får kontakt når nødkaldet ringer op til 1. telefon på vagtplanen. Borgerens kvalifikationer for at få et nødkald og nødkalds sender Borgeren skal kunne forstå og anvende en nødkalds sender. Kan borgeren ikke det må det medtænkes i plejeplanen og der må udarbejdes en løsning tilpasset den enkelte borgers pleje og behandling. (Straffeloven kap om ikke at hensætte i hjælpeløs tilstand, lov om sygeplejersker; vedr. omhu og samvittighedsfuldhed.) Krav til Borgeren Skal give tilladelse/samtykke til at personale har adgang til boligen via nøglecylinder At borger har eller anskaffer sig analog telefonlinje eller kan søge om hjælp til det. Visitations kriterier De generelle betingelser jævnfør Lov om Social Service skal være opfyldt. Ud over det, ses på:

2 Borger har en lidelse, der medfører uvarslede sygdomsanfald (hjerteproblemer, luftvejsproblemer, vanskeligt regulerbart blodsukker mm), der gør det nødvendigt at få sygeplejefaglig hjælp akut Borger er under anfaldende eller generelt ikke i stand til at benytte sig af almindelig telefon, bærbar telefon eller mobiltelefon pga. stærk bevægelseshæmning, lufthunger, kognitive vanskeligheder, talebesvær i væsentlig grad eller andet Borger har haft hyppige fald uden varsel, hvor årsagen ikke kan afdækkes og faldtendensen ikke kan afhjælpes, herunder ses bl.a. på hjælpemidler og boligens indretning. Efter fald er borger ikke i stand til at benytte bærbar- eller mobiltelefon Der bevilges som udgangspunkt ikke nødkald, hvis borger har rask ægtefælle eller andre i hjemmet, der kan benytte telefon. Her ses dog på funktionsnedsættelsens art samt pårørendes færden uden for huset Der ses på, hvor hyppigt borger får besøg af hjemmeplejen, sammenholdt med funktionsnedsættelsens art og behovet for hjælp Der bevilges ikke nødkald alene på baggrund af ønsket om tryghed, eller fordi borger ikke er vant til at bruge bærbar telefon eller mobiltelefon. Visitation og Hjælpemidler kan være behjælpelig med råd og vejledning omkring ældrevenlige mobiltelefoner og ældrevenlige fastnettelefoner med nødkaldsknap, som borger kan købe i sædvanlig handel Opfølgning Valg af nødkalds sender 1. Valg: armbånd med rem eller elastik. 2. Valg: med snor til at bære om halsen. Nødkalds senderen bæres i en snor som kan åbnes ved træk. Tildeling af nødkald og valg af nødkalds sender skal begrundes i csc omsorgsjournal. Nødkald og sender Nødkald og sender skal afprøves ved installation. Borgeren skal oplæres i brug af sender. Nødkaldet må ikke slukkes. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen Installation af 220 V stikkontakt Reparation af defekte stikkontakter Flytning af tunge møbler. Oprettelse af fastnettelefon/-abonnement

3 Håndtering af nødkald Ansvar og Kompetence fordeling: Plejepersonale: At reagerer korrekt på meddelelser fra nødkald At være opmærksom på om borgeren forstår og anvender det korrekt Anvendes det ikke korrekt skal borgerens behov meldes tilbage til centersygeplejerske, hjemmesygeplejerske, visitator Plejepersonalet skal være bevidst om at hjælpe borgeren til at huske at sender skal bære i døgnets vågne timer og være indenfor række vidde når borgeren er gået til ro. Plejepersonalet skal sikre at nødkalds sendere med snor er uden knuder. Er nødkaldet i stykker eller uorden kontaktes straks kommunens hjælpemiddel afdeling og der oprettes plejemæssige foranstaltninger indtil nødkald og sender virker igen. Hjælpemiddel terapeut: At visitere til nødkald og revurdering af nødkald ved ændringer i sundhedstilstanden. At borger og pårørende er vejledt i hvad et nødkald er hjælp til og brug af At vurdere hvilken type sender borgeren er kvalificeret til at kunne anvende. Hjemmesygeplejersken: At ansøger om nødkald visiteres. At borger og pårørende er vejledt i hvad et nødkald er hjælp til og brug af At vurdere hvilken type sender borgeren er kvalificeret til at kunne anvende. At reagerer korrekt på meddelelser fra nødkald Centersygeplejerske/afdelingsleder på plejecentrene/ centernære boliger: At indstille til og visitere til Revurdering af nødkald ved ændringer i sundhedstilstanden en gang årligt. At borger og pårørende er vejledt i hvad et nødkald er hjælp til og brug af At vurdere hvilken type sender borgeren er kvalificeret til at kunne anvende.

4 At reagerer korrekt på meddelelser fra At bidrage til vurdering af hvilken type sender borgeren er kvalificeret til at kunne anvende. Hjælpemiddel afdeling: Opsætning af nøgleboks tilgængelig og synlig ved døren At lægge nøgle i nøgleboks Opsætning af nødkald, testning af nødkald ved opsætning og vedligeholdelse af nødkaldets funktionalitet. Kodning af nødkald Vedligeholdelse af vagtplaner Kontakt personer ved fejl i systemet Back up funktion Risikomanager: Statistik /dokumentation en gang årligt: Hvor mange borgere, der har benyttet nødkaldet (logfuntion fra plejecentre) Hvor mange er ikke besvaret før de er gået videre til backup funktionen. Koordinering af årlig revurdering af Udarbejder evt handleplan på baggrund af dette. Fremlægges 1 x årligt på CMU Afprøvning af nødkald Teamleder for Hjælpemidler tager initiativ til afprøvning x1 årligt. Nødkaldslister fra beredskabets administration sendes til hjemmeplejen. Teamledere i hjemmeplejen koordinerer afprøvningen som står på over de næste 14 dage. Hjemmesygeplejen besvarer nødkald og hjemmeplejen krydser af eller noterer uregelmæssigheder på lister som der sendes tilbage til teamleder for hjælpemidler. Hjælpemiddel afdelingen tager herefter handling på listerne. Håndtering af nødkald på Plejecentre: Plejecentre i Odsherred overgår alle til Tunstall alarm system. Telefoner(/radio) som modtager nødkald skal være på en person. Der vil i hver vagt være en navngiven/stillingsbetegnelse, som har ansvaret for besvarelsen af

5 Der er på alle plejecentre udpeget minimum en navngiven person som er superbruger på Tunstall systemet. Denne person har til opgave at kode og fejlfinde i systemet. Håndtering af nødkald i Hjemmeplejen: Telefon som modtager nødkald skal være på en person. Telefon skal vise Nødkald i display, når der ringes Der vil i hver vagt være en sygeplejerske, som har ansvaret for besvarelsen af Ved modtagelse af besked fra back up telefon. Borgers data skal nedskrive og det har første prioritet at handle på Man må ikke afvise at modtage besked fra backup funktionen; Solvognen, Fagcenter chef Brand eller indsatsleder. Telefonsystem med backup på Solvognen (herefter fagcenter chef Brand og indsatsleder) Hjemmesygeplejen Hverdag Weekend/Helligdag Aften Nat Nykøbing/Rørvig / Højby/Odden / Vig Asnæs/Grevinge Hørve/Fårevejle

6 Fritvalg 7-23 Nat Nykøbing Højby Asnæs/Grevinge Hørve/Fårevejle